Direktør for tænketanken Copenhagen Institute, Chresten Anderson, mener ikke, at der er tale om censur, når private, danske firmaer, internetudbydere, nu har besluttet at indføre net-filtre. Ifølge comon.dk mener han, at "at debatten er blevet forplumret, fordi nogle deltagere har sat lighedstegn mellem virksomheders frivillige fravalg af information og så politiske former for censur." Nogle deltagere vil bl.a. sige Enhedslisten, der har fremsat lovforslag om et forbud mod net-filtre. Chresten Anderson udtaler: "Enhedslistens forslag viser tydeligt at debatten primært handler om, hvem det er man mener, der skal bestemme; men også hvem man mener der skal have lov til at handle moralsk. Enhedslisten ønsker således - som man kunne forvente, at det først og fremmest skal være de politiske beslutningstagere, der har lov til at være smagsdommere; og at aktørerne på markedet således blot forventes at levere serviceydelser uden at være i stand til at træffe moralske beslutninger."
Det gir god mening at påpege, som Chresten Anderson gør, at private firmaer selv må ha ret til at vælge, hvilke varer de ønsker at sælge, (adgang til) informationer eller andet, for så vidt som de holder sig inden for lovens rammer. Men selvfølgelig er der tale om censur. Hvis én boghandler nægter at sælge en bestemt bog, kan eventuelle interesserede bare gå til en anden boghandler - men hvis alle store, danske boghandler-kæder i fællesskab beslutter sig for at boycotte en bestemt bog eller en bestemt forfatter, så handler det ikke længere kun om "virksomheders frivillige fravalg af information", men også om - som Anderson selv udtrykker det - markeds-aktørernes evne til "at træffe moralske beslutninger". Når alle betydelige, danske net-udbydere på værste østblok-manér går sammen om at indføre net-filtre, så betyder det i praksis censur. At påstå andet er rent sofisteri. Og netop hér svigter net-udbyderne deres moralske ansvar, som nb for mig at se ikke adskiller sig fra det ansvar, vi alle må tage på os: Altid at forsvare og stå vagt om de højere goder, herunder ytringsfriheden og retten til frit at søge oplysning. Disse rettigheder kendertegner og er fundamentale i et åbent, demokratisk samfund. Censur derimod, som den amerikanske højesteretsdommer Potter Stewart engang sagde, er "a hallmark of an authoritarian regime".
Ved indførelsen af disse net-filtre har Danmark reelt tilsluttet sig det kedelige selskab af lande, der søger at kontrollere omfanget af deres borgeres viden og derigennem deres borgeres adfærd ved at begrænse borgernes muligheder for adgang til information. Selskabet består - foruden Danmark - blandt andet af lande som Kina, Cuba og Iran. I Danmark - for der er altid en undskyldning - lyder undskyldningen for indførelsen af net-censur, at man udelukkende ønsker at hindre adgangen til børne-pornografisk materiale. Vi synes alle, at børne-pornografi er afskyeligt, og ingen kan vel have ondt af, at adgangen til børne-porno-sites spærres? Men hvis danske net-udbydere, der i denne sag har udvist endog meget ringe, moralsk dømmekraft, virkelig har til agt også fremover at optræde "moralsk", så er der næppe grænser for, hvor galt det kan gå. Så er vi nu på vej ad en meget farlig glidebane. Hvad med websites, der promoverer nazistiske ideologier? Hvem har virkelig brug for den slags informationer, og er det "moralsk" for et net-firma at lægge server-plads til sådan noget? Eller revisionistiske hjemmesider, hvorpå man kan læse, at holocaust aldrig har fundet sted? Det er jo løgn - og hvem har glæde af løgne? Burde vi ikke bare blokere for den slags sider, så skolebørn og uskyldige sjæle ikke bliver unødigt forvirrede? Ville det ikke være det mest "moralske", det mest pædagogisk rigtige? Eller hvad med Muhammed-tegningerne? Man kan mene om dem, hvad man vil, men er det "moralsk" af danske net-udbydere at tillade websites at bringe tegningerne - lige nu, hvor vi forsøger at nå til en form for forsoning?
Især det sidste eksempel, forekommer det mig, taler til fordel for en lov mod net-filtre. Uden derfor at ville så tvivl om de danske net-udbyderes (trods alt) gode hensigter: Hvad nu hvis eksempelvis TDC var i færd med at planlægge et salgsfremstød i Mellemøsten? Det ville næppe gavne firmaets salgs-chancer, hvis det blev kendt, at de hostede en hel række islam-fjendtlige hjemmesider - men hvis man nu internt i firmaet kunne blive enige om, at den slags sider var "umoralske" eller "i strid med firmaets moralske profil", og hvis man opsatte et filter ... o.s.v.?
Sagen om net-filtrene har desværre vist, at de danske net-udbydere ikke - i hvert fald ikke for nuværende - er i stand til at navigere i overensstemmelse med de mest basale, grundliggende værdier i vort samfund. Situationen er dybt bekymrende, og vi har brug for, at nogen meget hurtigt træder på bremsen - og meget gerne melder os ud af Kina-Cuba-klubben. Det er et dårligt selskab. Hvis de private firmaer ikke selv kan finde ud af det, og det ser jeg ingen tegn på, at de kan, så må landets politikere tage affære.
Så lad os da få den lov mod net-filtre.