The Jiggly Room

Jeg er ret vild med Jake - nu 14-årige Angus T. Jones - i "Two and a Half Men":

Det er blevet nat, det fryser udenfor, og TV2 Norge sender en romatisk jule-røver-historie med Jami Gertz fra "Still Standing". Med pirathår med røde striber.

Og nattens musik er Melanie Diener:

-- der synger Strauss. Online. Klik her og vælg "Tonträger".

Kunst handler om ting, som er ret uhåndgribelige og svære at tale præcist om -- og det, den slags, er i sig selv en smule angstprovokerende. Og intellektuelt provokerende. Selvfølgelig.

Kunstkritikere - inden for alle genrer - taler ofte meget om TEKNIK -- og det er både forståeligt og ok. For mig. Teknikken er nemlig en af de ting, vi - med hensyn til kunst - faktisk KAN tale om.

Min egen holdning til spørgsmålet om teknik er forholdsvis usofistikeret; Teknik er - for en kunstner - vigtig, for så vidt som teknisk kunnen øger ens muligheder for udtrykke sig. For at kunne gøre noget, er det nødvendigt at kunne gøre det -- og det er derfor (i det mindste) en god idé at øve sig i at kunne gøre forskellige ting. At skrive på forskellige måder, synge på forskellige måder, male, tegne, spille skuespil o.s.v. Man vil opdage, føler jeg mig overbevist om, at ens kunstneriske rum udvider sig.

Teknikken er ofte - måske altid - en nødvendig betingelse for frembringelsen eller opførelsen af et kunstværk. Men: Det er ikke teknikken, der gør kunstværket til kunst. Det er noget andet, som vi - som skrevet - ikke rigtig kan tale om. Ikke uden lynhurtigt at begynde at vrøvle.

Når nogle kunstkritikere, som det sker, gør spørgsmålet om teknik til et kriterium for, om der er tale om god eller dårlig kunst, så skyldes det, tror jeg, den dér angst. Som jeg nævnte. Plus en portion intellektuel forfængelighed.

Hvis man, som jeg har for vane (og det er derfor, jeg skriver dette indlæg), læser opera-CD-anmeldelser på nettet, vil man undervejs og igen og igen støde på en masse fag-udtryk og snak om DIKTION og "flutter" og den slags. Kan han/hun synge rent? Hvor stort er hans eller hendes register? Hvordan er den franske udtale? Eller den tyske? Eller den italienske?

Men det gælder om opera, fuldstændig som det gælder om alle andre kunstarter, at det ikke - ultimativt - er teknikken, der gør DET. Nogle kunstnere kan kun én ting, d.v.s. deres register er forsvindende lille, men den ene ting, som de kan, er RIGTIG. Tænk på Johnny Cash. Tænk på Nico. Det er bedre - polemisk sagt - at have (d.v.s. kunne) ét udtryk, som er RIGTIGT, end at have (d.v.s. kunne) utallige, hvoraf ingen er noget værd. Kunstnerisk betragtet. Men det er stadig en god idé at øve sig.

Sidder og gør mig slige tanker, fordi jeg - efter at have hørt CDen tre gange - ikke rigtig kan forlige mig med Dawn Upshaw, som hun lyder på "Voices of Light":

Rent TEKNISK er der vist ikke meget at komme efter. Alt er, som det skal være, og det er altsammen meget imponerende. Men hendes stemme er for ren. Hun er - havde jeg nær skrevet - FOR dygtig. For øvet. Måske er det bare mig, der endnu ikke er korrekt TUNET IND -- men det, altså, er mit umiddelbare indtryk. Jeg tror ikke, at Upshaw - apropos Lenores spørgsmål forleden - nogensinde har så meget som overvejet at få sig en tatovering. Sådan lyder hun ... Hvis det giver nogen mening. På denne CD.

Hvorimod Melanie Diener - for at komme FULL CIRCLE - har. Tror jeg.

I aften er Ane til julefrokost, og jeg er alene hjemme. Og jeg sidder og tænker, at i betragtning af, at der ikke rigtig er sket noget i dag, er der egentlig sket en del. Jeg har været på arbejde, og i eftermiddagstimerne måtte jeg vikariere for en af vores undervisere, som var til møde. Og jeg fik et nyt og kæmpestort hæve-sænke-bord og en bærbar PC. På hjemvejen var jeg et smut forbi posthuset for at hente en pakke med tre bøger, som budet ikke kunne klemme ind i postkassen -- og da jeg kom hjem, lå der endnu tre pakker og ventede. Samlet høst: Tre CDer, heraf den ene en dobbelt-CD, og fire bøger.

Og: Jeg har hørt min nye Dawn Upshaw-CD, "Voices of Light", tre gange. Og jeg har været i Irma og i vores Bog & Idé, som hedder Flensborg, og jeg har været i vores lokale SEXSHOP, som hedder Afrodite. For at købe julekort. Og tro det eller lad være: Jeg havde faktisk aldrig været der før. Og jeg har været i Hos Morfar for at købe en burger og nogle fritter - som jeg nu har spist og har fortrudt, at jeg har spist -- og lige nu, mens jeg skriver disse linier, er der fyrværkeri over Kildemarken. Og "MythBusters". 

Ha. Jeg har lige siddet og set "Smagsdommerne" med bl.a Erling Jepsen. Og jeg har et mærkeligt spørgsmål. Indiskret. Jepsen var helt indlysende den skarpeste kniv i dén skuffe. Er han virkelig, virkelig - hvis der er nogle derude, der kender ham - så flink og imødekommende og selvudslettende? Eller er han bare den mest underspillende satan i dansk litteratur?

Og han er født i Gram. Så det er nok okay, at jeg skriver "satan". Ellers, Erling, undskyld. Jeg var meget imponeret.

Og nu har Berthelsen en-eller-anden model på besøg. Og hun er søreme ikke for knøw.

It's so elegant
So intelligent

Dagens dame er den helt uimodståelige, engelske skuespiller Cheryl Campbell:

-- som medvirkede (som Sandra McKillop) i forgårs-dagens (dagen forgår) afsnit af "Midsommer Murders", "Beyond the Grave". Campbell er, som det hedder på engelsk, an actress of considerable renown. Hun har været tilknyttet både The Royal Shakepeare Company og The Royal National Theatre, og hun har modtaget en Laurence Olivier Award for sin fortolkning af Nora i Ibsens "Et Dukkehjem". Hun har også - bl.a. - spillet Lady Macbeth og Blanche i "A Streetcar Named Desire".

Og hun har medvirket i en del engelske TV-krimier, heriblandt "Inspector Morse", "Miss Marple", "Foyle's War", "A Touch of Frost" m.fl.

- for eksempel:

Hvorfor er der aldrig nogen, der skriver noget om Tina Rosendal, hende fra Lotto? 

Mest til migselv: Har lige overført følgende til min mp3-afspiller: "In the Mood of Spades", "Maya danser", "Solo Intimo", "Året" (en sang med tekst af Ole Sarvig), en klavertrio og "Strygekvartet nr. 9", 1. sats.

"So this," som Harry Wyckoff sagde i første afsnit af "Wild Palms", da han fik øje på næsehornet i swimmingpoolen, "so this is how it begins."

Nyt tag: pn for Per Nørgård. Peter Nielsen - også PN - er nielsen. 

Som Carsten tidligere - og jeg både bemærkede og huskede det - har gjort opmærksom på i en kommentar, er det kun fundamentalister og paranoide, der for alvor går rundt og tror, at deres verden(sbillede) hænger sammen. Men stykkevist og delt - så at sige - kan vi andre også være med. For eksempel vil jeg gerne have lov til at fremføre, at jeg netop i dag - hvor jeg var på stationen for at overdrage mit eksemplar af "Marat/Sade" til Steffen - har vundet dette danske filmprogram på QXL:

Selvsamme film. Et sært tilfælde? Eller kræfter hinsides vor forstand?

Og nu til aften, mens jeg sad og zappede, havnede jeg midt i et afsnit af "Totally Jodie Marsh":

På MTV. For få dage siden havde jeg aldrig hørt om kvinden, og nu er hun pludselig overalt. Som B.J. Cummings ville have sagt: What a CO-INK-A-DINK.

Bibliopaten har for tiden gang i et større kimære-projekt. Enten er jeg - måske p.g.a. alt MØRKET - ikke korrekt humoristisk stemt -- eller også er projektet bare - i virkeligheden - ikke særligt skægt. Men LIDT skægt er det selvfølgelig. Se den foreløbige liste her.

"MythBusters"-fans: Husk at det er i aften kl. 21, at Discovery viser THE CHRISTMAS SPECIAL.

Opdateret: Ja, okay. H.C. Kafka: "Processen på ærten" er faktisk ret morsomt.

-- end mig.

Nu til aften lykkedes det Ane og mig at få set "Pirates of the Caribbean - At World's End". Som, synes jeg, er den dårligste af de tre film -- eller også er det bare for længe siden, jeg har set de to første. I hvert fald forekom den mig vel rigelig HOPPENDE i handlingen, og den gjorde - gør - absolut intet for at komme nye seere i møde. Og den er ikke så morsom. Men selvfølgelig ... Serien - TOTALT - er helt (og for én gangs skyld giver udtrykket mening) KANON. Det eneste, der potentielt kan afholde Disney og Bruckheimer fra at lave en nr. 4, er formodentlig de mange stjerners mange krav om mange penge -- men hvis de kommer ind i DEN ANDEN ENDE?

Bemærk i øvrigt, at der er en "National Treasure" 2 undervejs. Eller er den allerede kommet?

Ting nummer to: I går - fordi jeg ledte efter noget - tog jeg via The Wayback Machine en rejse tilbage i tiden for besøge mit eget website, som det engang så ud. Og guess what? Det har stort set ikke forandret sig. Siden jeg fik denne hersens smartlog, har jeg forsømt mit website. It's a crying shame.

Og nummer tre: Jeg lod mig - som med Pufedorf-sagen - gribe af hende Jodie Marsh. Det vil sige: Al sladderen om hende. For det var dog VOLDSOMT. På Wikipedia anføres det, at Daily Stars - avisens - læsere på et tidspunkt kårede Jodie Marsh til Englands 3. mest hadede kvinde, kun overgået - get this - af de to kvindelige seriemordere Myra Hindley og Rosemary West. Der findes hele communities, som er opstået ud af fælles had til Marsh -- og der findes endda et særligt ord for det, "mushing". Marsh-bashere hedder "mushers".

På therealjodiemarsh.com har en journalist ved navn Niki Shisler postet nogle meget lange artikler om Marsh, og hun - Shisler - henviser flittigt til Marshs egen blog og til hendes MySpace-side. Jeg vil tillade mig at citere følgende -- for det er virkelig sandt:

***

And finally (and I surely cannot be the only person to hear this in David Brent's voice) Jodie's reaction to being booed at a nightclub PA. "Besides; what could a bunch of brainless kids from Rochester hate me for anyway? They don't even know me! Lets see....... "Oh I really hate her! She does all that stuff for animal rights!" or "God she's vile for giving all that money to Refuge!" or "Jeez, will you just shut up about bullying - let the kids hang themselves - don't try and stop them you slag!" I mean, come on now..... what is there to hate?"

***

Prøv at sige det med David Brents stemme -- og se, om du kan lade være med at grine. Jodie Marsh støtter - og det er dét, der henvises til - en række CHARITIES, heriblandt Beat Bullying (imod mobning) og Refuge (mod vold i hjemmet).

Her er et billede af David Brent:

What is there to hate?

Så er det vistnok i aften, at Nannas morder bliver afsløret. Jeg forsøger ikke - med mit "vistnok" - at lyde HÆVET OP OVER DEN SLAGS -- men jeg har ikke fulgt med i serien. Efter 3-4 afsnit valgte jeg den fra, fordi jeg syntes, det gik for langsomt. Det hele. Og inden nogen finder på at spørge: Nej, jeg orkede heller ikke at følge med i "Twin Peaks". Dengang.

Men jeg var forleden lige ved at fortryde, at jeg ikke havde - har - fulgt med i "Forbrydelsen", nemlig da Christian Braad Thomsen i "Smagsdommerne" blev bedt om at give sit bud på, hvem morderen var. Er. Og Braad Thomsen LIDT FOR DEMONSTRATIVT svarede, at han ved Gud ikke havde nogen anelse om, hvem Nanna Birk Larsen var. Er.

I så fald - hvis det var sandt (og det var det ikke) - havde han ikke fulgt ret godt med i aviser o.s.v. For der har jo været Nanna over det hele.

Men til dem iblandt os, som trofast har siddet klistret til skærmen -- og som derfor overhovedet ikke har brug for at blive mindet om det: Husk at det er i aften.

Og nu vil jeg tage på Ringsted Museum for at høre min kone holde foredrag.

MythBusters i dag: Kan man slukke et tændt stearinlys ved hjælp af stemmen alene? Nej, men man kan, hvis stemmen forstærkes. Kan man få et menneske til at gøre noget, der strider mod dette menneskes moral, ved hjælp af hypnose? Nej, det kan man ikke. Men er det rigtigt, at man kan hjælpes til at huske bedre ved hjælp af hypnose. Ja. Kan man slukke ild ved hjælp af en eksplosion? Ja, men man bør ikke forsøge det. Og det var - for kendere - Grant, der var lettest at hypnotisere.

Føjet til Sade-samlingen: En kuriositet:

Animationsfilmen - ! - "Marquis", der på IMDB beskrives som "The Muppets Take the Bastille via Deep Throat". Filmen er fra 1989. Format: VHS.

DR sendte i aftes et afsnit af "Trial and Retribution" -- og jeg benytter lejligheden til at bringe et foto af Victoria Smurfit (smølf-det):

Med push-up-BH og recently airborn. Det manglede bare.

Er der i øvrigt nogen, der ved, hvad der er sket med Esteban? Forhåbentlig er han ok ... ? Det er flere måneder siden, han sidst har opdateret sin hjemmeside.

Ellers ikke meget nyt. Brugte det meste af gårsdagen på at arbejde - hjemme - og tabte en auktion på eBay. Sades samlede værker -- i alt 25 bind. Der blev - til oplysning for de meget nysgerrige - afgivet i alt 27 bud, og den endelige salgspris blev 127,65 euro, ca. kr. 951,50. Plus porto. Mit eget max-bud var 10 euro :-)

Jeg har set nogle enkelte episoder af "Angora by Night", og jeg syntes, de var forholdsvis dårlige -- men ham den tyske studievært (som er Simon Kvamm) mindede mig om "Tutti Frutti" -- som (til oplysning for de enten meget unge og/eller af andre grunde kulturløse) var et tysk TV-show, som blev sendt på RTL i perioden 1990-1993. Og som - bl.a. fordi det var det første, erotiske show på tysk TV - i dag har klassiker-status.

Værten var ham hér:

Hugo Egon Balder. Og co-værten - i første sæson - var hende hér:

Monique Sluyter.

Og der er selvfølgelig et tribute-site.  

Og forresten: Iblandt valgets store vindere, vil jeg mene, må vi også regne alle de seere (som forstår at værdsætte sligt), der i går aftes havde fornøjelsen af at se TV-babe Cecilie Beck:

-- iført et nydeligt, gråt og meget kropsnært outfit. Det var ikke dårligt.

To franske paperbacks føjet til Sade-samlingen:

Ane har netop forladt mig - igen - og jeg er alene hjemme til lørdag. 

Partilederrunde på DR1:

DR2 sender i eftermiddag kl. 17.40 et dokumentarprogram om Gunnar Ekelöf, "Ekelöfs blik". Er der en eller anden, der gider optage programmet for mig?

Det har været længe undervejs, men nu er det her endelig: THE JIGGLY ROOMS DIVYAMETER -- og her er dagens måling:

Endnu et foto af min fortsat vildtvoksende Zappa-samling:

Og her er - helt uden sammenhæng - et foto af en dame:

-- med en lidt mærkelig tunge.  

Er gået i gang med at læse en kriminalroman, "Dødens kemi". Efteråret - og nu er det afgjort efterår - egner sig godt til krimier. Synes jeg.

Og nu kommer der "Monk" på Hallmark.   

Jeg kom i går aftes til at sidde og se en dokumentarudsendelse på TV -- om mænd og mænds forhold til deres egne, respektive peniser. Og andre mænd(s). Og - ikke mindst - mænds bekymringer og TILTAG med hensyn til STØRRELSEN.

Her er en helt hjemmelavet og, synes jeg da selv, ganske udmærket gif:

Det er altsammen sagt og skrevet og prædiket og tegnet og fortalt mange gange før -- men vi tager den lige én gang til. Det er - under alle omstændigheder - vistnok første gang, vi tager greb om emnet herinde. I The Jiggly Room.

Den mandlige penis er i erigeret tilstand sædvanligvis mellem 10 og 20 centimeter lang og har en diameter på mellem 4 og 6 centimeter. Den hvide penis på illustrationen herover er - hvis vi holder os til disse tal - mindste-normalen, mens den røde er den største. De fleste er et-eller-andet sted midt-i-mellem. Den sorte penis på illustrationen viser gennemsnitslængden på en helt normal penis: 15,65 cm. Der findes mænd, som har en mindre penis - kortere end 10 cm. - og der findes mænd, som har en større. Længere end 20 cm. Disse mænd er hverken abnorme eller syge, men bare mere specielle - på dét punkt - end flertallet.

Og here's the thing: Penis' størrelse i uerigeret tilstand siger intet som helst om, hvor stort lemmet er - eller vil være - i erigeret tilstand. En forholdsvis stor, uerigeret penis vokser nemlig forholdsvis mindre end en lille penis. Eller -- omvendt: En penis, der er lille, når den ikke er erigeret, bliver forholdsvis meget større. End en stor. Hvis I forstår.

Men nu skal jeg se Barnaby.

Og mens jeg er i gang med at gå Youtube-agurk: Her er et klip til Grey -- "Caning: An English Tradition" fra Michael Moores "TV Nation":

Mette har foreslået, at jeg blogger om min yndlings-børne-tv-serie. Men det er meget svært - for mig - for jeg ser generelt ikke børne-tv. Og når jeg alligevel gør det, så er det - ofte - af SUSPEKTE GRUNDE. F.eks. fulgte jeg i en periode ret intensivt med i børneprogrammet "Fandango", men udelukkende p.g.a. Rebecca. Jeg skrev endda om hende i min blog. Her. Og nogle gange - dengang Marie var med - så jeg også "Lille Nørd". 

Men: Min yndlings-børne-tv-serie, hvis jeg skal fremhæve en, må uden tvivl være "Peter Pedal". Som nu om stunder vistnok hedder (for det hedder han jo) "Curious George". Jeg kan slet ikke stå for for den dér lyd, han laver, når han bliver irriteret. Den, lyden, lyder som om, den kommer fra den allerdybeste pyt i hans lillebitte abesjæl -- og jeg er forlængst begyndt at imitere den. Har jeg bemærket. Monkey see.

Dette er mit trettende blog-indlæg i dag. Jeg er helt indlysende ude af kontrol. Modtaget med posten i går:

"Neue Forschungen über den Marquis de Sade". Og modtaget i dag:

En 3-DVD-boks med samtlige afsnit af "Stacked". Med Pamela Anderson.

Carsten har i en kommentar - faktisk to kommentarer - nævnt den slovenske filosof Slavoj Zizek. Som jeg aldrig før har hørt om, dels - sikkert - fordi jeg lever i min egen, lille boble her i det midt-sjællandske (som udtales mit-sjællandske), og dels - vistnok - fordi jeg ikke læser Information. Men: En Google-søgning på navnet giver hele 1.040.000 hits, så det lader til, at det er min egen fejl. At jeg ikke har hørt om ham, altså. Hvad det jo selvsagt ikke bliver morsommere af. På den anden side giver "Pamela Anderson" 6.860.000 hits på Google. Hvor mange hits skal en person have, før jeg bør føle mig forpligtet - på en måde - til at have hørt om ham eller hende? "Bo Gorzelak" giver i øvrigt 25.000 hits.

Men Lacan: Som meget entusiastiske blog-læsere måske vil erindre, forsøgte jeg mig tidligere på året med Lacan. Jeg gik på biblioteket og lånte nogle bøger, men jeg nåede - indrømmer jeg nu - ingen vegne. Jeg ved ikke, om Lacan er ulæselig -- men dét, lacanianere skriver som introduktion til Lacan, er i hvert fald. Når man - som jeg - ikke er en indviet. Det virker på mig, som om de - nærmest - har lavet deres helt eget sprog. Eller rettere: De har taget en masse kendte begreber og givet dem et nyt og mystisk indhold, som ikke er umiddelbar begribelig for meningmand -- og så holder de meget af at stave ord med stort. Den Anden. Det Symbolske. Det er en fæl uvane, som lacanianere har til fælles med f.eks. 1) meget dårlige digtere og 2) virkelig irriterende, såkaldt "spirituelle" mennesker, som har noget, de gerne vil sælge.

Men: Det generer mig, for jeg har på fornemmelsen, at jeg - potentielt - ville kunne få en hel del ud af at læse noget Lacan. Er der ikke en eller anden venlig sjæl, som kan anbefale mig en læselig introduktion?

Jeg har mange gode ting at sige om at bo - som vi nu gør - i Ringsted. Bl.a. kan vi hver aften se lokalnyheder på TV-2 Øst. Og hvis vi er heldige - og når jeg skriver vi, mener jeg jeg - er Tina Eriksen vært. Det er hende hér:

Som jeg godt kan lide, fordi hun minder mig lidt om et egern.

Mere om egern her.

Epn.dk skriver: "Næppe er journalist Jeppe Nybroe tvunget væk fra DR, fordi han manipulerede med en reportage, før TV 2 afsløres i grov manipulation af dokumentar, der sendes i aften." Dokumentaren er instruktør Cathrine Asmusssens "Mig og Naser". Læs mere her.

Hov.

Jeg bød - men jeg glemte det bagefter - på en helt ny 3 DVD-boks med samtlige afsnit af "Stacked". På eBay. Og vandt den søreme. Til bittesmå penge. Tilsyneladende er Pamela Anderson ikke længere i så høj kurs, som hun har været. I "Stacked" spiller hun blondine-bimboen Skylar (som er et godt navn), der får arbejde i en boghandel. Seriens titel henviser til stacked books -- som jeg qua mit "Librix"-projekt absolut kan forholde mig til. Og til Andersons betydelige brystmål. Som jeg tager med i det billige køb. 

Dette er mit blog-indlæg nummer 11 i dag -- og det må vel siges at være helt pænt. "You never know what is enough unless you know what is more than enough." Som digteren skrev.

Har lige siddet og set dokumentar-udsendelsen om Paul Potts. Jeg har ikke fulgt med i historien om hans pludselige rise to stardom, og jeg havde ikke tidligere set klippet fra "Britain's Got Talent" -- dét show, der gjorde ham berømt. Og hvori han fik Amanda Holden til at græde, fordi han sang så smukt:

Hun var en af dommerne.

Amanda Holden er, synes jeg, lidt af et fænomen. Jeg ved ikke meget om hende -- men de engelske TV-selskaber (og den engelske sladderpresse) elsker hende, og det kan jeg godt forstå. Hun ser sød ud, hun er charmerende -- og hun græder, når hun hører opera. Sunget af telefonsælgere. 

Og kameraet elsker hende. De fleste af de TV-serier, hun har medvirket i, har været noget værre lort - og undskyld sproget - men det er fuldstændig ligemeget. Har producenterne sikkert tænkt. Hvis man har Amanda Holden, behøver man ikke meget andet. Og de, producenterne, havde - har - ret. Det gør man ikke. 

Her får hun fodbad og tørret fødder af Alec Baldwin:

Til glæde for fetichisterne. 

"MythBusters"-fans, klik her.

Der var, synes jeg, ret stille i blogosfæren i går -- i hvert fald i den del af den, som jeg har for vane at færdes i. Men årsagen var nok, at alle sad klistret til TVet, hele dagen, mens de - I - ventede på, at spændingen skulle blive udløst. Og det blev den. Så. Amalie vandt.

Gårsdagens Morse-afsnit var "Masonic Mysteries" -- med "Tryllefløjten" som Leitmotif. Og jeg fortsætter med min bogsortering. Indtil videre er det lykkedes mig - endda ret godt - at få lavet et vældigt rod. Nye bunker på gulvet: Diverse digtsamlinger, håndbøger, Sherlock Holmes, teologi og Suzanne Brøgger.

Ingen behøver at kede sig: "The Colbert Report" online.

Her er en sand historie fra det virkelige liv: Den første gang, Ane og jeg sad og så (for det ser vi altid) "Kender du typen" På DR1 - efter at ham dér Mr. News var blevet fyret - sad vi og sagde til hinanden: "Bare Jens Blauenfeldt ikke også kommer i problemer". For Jens Blauenfeldt er jo født til at være på TV -- ligesom (i øvrigt, men uden sammenligning) Lise Rønne. Og Puk.

Og hvad sker der? Straks derefter? Jeg vil ikke gøre noget forsøg på at forsvare Blauenfeldts udtalelser, for de var åndssvage, men blot udtrykke mit håb om at han formår at ride stormen af. For jeg vil da nødig skulle undvære ham på TV -- heller ikke selv om han ... o.s.v.

Og mere DR og mig: Jeg hører aldrig radio. Helt bogstaveligt: Aldrig. Altså: Radio-radio. Men jeg besøger ofte diverse DR-programmer på nettet og hører udsendelser dér. Hvis spareplanerne gennemføres, som de er fremlagt, er det snart slut med dén fornøjelse, for alle mine favoritprogrammer forsvinder -- og jeg vil efterfølgende ikke have noget forhold til DR Radio. Overhovedet. Blandt de programmer, jeg vil komme til at savne allermest, er Lyt til Nyt, Operanyt og Eksistens.  

DK4 sendte i eftermiddags en udmærket, lille dokumentarfilm om Suså Festivalen -- med bl.a. Axel Borup-Jørgensen, Hans-Henrik Nordstrøm og Jexper Holmen. Det lykkedes mig heller ikke i år - for jeg er tung i røven - at komme til festivalen. Til trods for at vi nu er flyttet til området. Men næste år ... ikke? Næste år!

Og også i eftermiddag: Hørte - for anden gang - min nye CD med Stravinskijs opera-oratorium "Oedipus Rex":

-- og hvis man vil have mig tilgivet et øjebliks højstemthed: For første gang nogensinde, mens jeg sad og lyttede, forstod jeg for alvor historiens gru. Historien om Ødipus, altså. Og mine nakkehår rejste sig. Det var - i det små - en rystende oplevelse. Værket - og indspilningen - anbefales helt uden forbehold. Librettoen er på latin, oprindelig skrevet af Jean Cocteau (på baggrund af Sofokles' tekst), men en guide træder med mellemrum frem og forklarer - på engelsk - hvad der sker. Meget stort!

Modtaget med posten i dag: Zappa: "Sheik Yerbouti" og Stravinskij: "Oedipus Rex". Lige nu sidder jeg og lytter til "Flakes" -- som er den med Bob Dylan-parodien. Se en video her.

"Oedipus Rex" er baseret, selvfølgelig, på historien om Ødipus, som jeg ikke gider gengive. Tjek din indre harddisk. Men i øvrigt sker der ikke ret meget i Stravinskijs opera. Den består af musik og sang, sunget - sangen - af personer, som står ubevægelige på scenen. Som græske statuer.

Og to offentlige damer: NDR-værtinde Eva Hermann er blevet fyret, efter at hun for åben skærm roste nazi-Tysklands familieværdier: "Det var en grusom tid," sagde hun, "men selv dengang fandtes der noget, som var godt, og det var værdierne tilknyttet børn, moderskab, familier og sammenhold. Intet af dette har varet ved." Mere her. Og her er stakkels Britney, som tilsyneladende bare ikke kan get a break.

Breaking news. Læs her.

Jeg har - på fruens ordre - meldt mig syg i dag. Igen. Har jeg nævnt, at jeg hader at være syg? Spørgsmålet er - efterhånden - om man ikke burde overveje ganske enkelt bare at slå mig ned? En gang for alle. Det er jo ikke alt, der partout skal reddes -- og denne forkølelse synes at have bidt sig ret godt fast.

Men når det nu ikke kan være anderledes: Der er nascar på TV, og min nye Zappa-guide er kommet. Så dén vil jeg nu læse. 

Og forresten -- to andre tanker: DR sendte i går aftes en fin dokumentarudsendelse om Kongernes Dal. Osiris er stor! Og: Er det egentlig ikke bemærkelsesværdigt, at min nuværende, svækkede tilstand fulgte umiddelbart efter min hengivelse til SKARABÆENS STORE MAGI ... hin aften?

Igen i nat var der tumulter på Nørrebro. I dag lød det fra aktivisternes - altså bøllernes - pressegruppe, at "vi oplever en stigende opbakning til vores kamp for et nyt ungdomshus. Vi fornemmer, at opbakningen aldrig har været større, end den er nu ... " Imponerende. Læs mere om manglende realitetssans her.

Capac skriver om Jeppe Nybro og Baudrillard her. 

Og jeg har bestilt endnu et Zappa-album, kun det andet i denne måned: "Man From Utopia". Apropos. 

Satanisk latter -- dels fordi søster Gitte i denne uge (ligesom Discovery Channel) holder onde-uge. Læs her. Og dels fordi min HELLIGE SKARABÆ virker over al forventning. Hør engang: I dag gik jeg på posthuset for at sende en forsinket fødselsdagsgave til forfatteren, Vedsø Olesen. Og pigen bag disken havde - jeg sværger - en halskæde med egyptiske tegn om halsen. Jeg kunne ikke få migselv til at spørge, om jeg måtte tage et billede - til dokumentationsafdelingen - men jeg spurgte til kæden, og hun - pigen - sagde, at der stod "Katrine". På egyptisk. EGYPTISK!

Og der er mere: Jeg var på biblioteket -- og mens jeg var derinde, stødte jeg på hele fire eksemplarer af "Djævelens kvint". Fire forskellige steder. FIRE!  

Og der er mere: Ane er stadig syg, men har flyttet sig fra sengen (ovenpå) ned i sofaen. I stuen. Hun ville gerne se en film, sagde hun (da jeg var kommet hjem), og jeg gav mig til at rode lidt i nogle kasser for at se, om jeg eventuelt kunne finde et eller andet. Og hvad fandt jeg? Og hvad ligger hun (med et tæppe over sig) og ser, mens jeg skriver disse linier? "De 10 bud" ... som jo altså (behøver jeg forhåbentlig ikke at skrive) foregår i Egypten. Eksemplaret, da jeg samlede det op fra kassen, var spritnyt og stadig i folie. Jeg købte DVDen for nogle måneder siden, fordi Ane kom til at røbe, at hun aldrig havde set den. Filmen. Men derefter glemte vi begge alting om den -- indtil i dag. Et tilfælde? Næppe. Magien er stærk.

Og her er - i anledning af Ondeuge - teksten til Frank Zappas "The Torture Never Stops":

***

Flies all green and buzzin',
in this dungeon of despair.
Prisoners grumble and piss their clothes,
and scratch their matted hair.
A tiny light, from a window hole,
a hundred yards away,
is all they ever gets to know
about the regular light in the day.

And it stinks so bad, the stones been chokin',
and weepin' greenish drops.
In the room where the giant fire puffer works,
and the torture never stops.

The torture never stops.

Slime and rot, rats and snot,
and vomit on the floor.
Fifty yoogly soldiers, man,
holdin' spears by the iron door.
Knives and spikes, and guns and the likes
of every tool of pain.
And a sinister midget, with a bucket and a mop,
where the blood goes down the drain.

And it stinks so bad, the stones been chokin',
and weepin' greenish drops.
In the room where the giant fire puffer works,
and the torture never stops.

The torture never stops.
The torture.. the torture..
The torture never stops.

Flies all green and buzzin',
in this dungeon of despair.
An evil prince eats a steaming pig,
in a chamber right near there.
He eats the snouts and the trotters first.
The loins and the groins is soon dispersed.
His carvin' style is well rehearsed.
He stands and shouts:

All men be cursed!
All men be cursed!
All men be cursed!
All men be cursed!

And disagree?
Well, no one durst.

He's the best, of course, of all the worst.
Some wrong been done, he done it first.

And it stinks so bad, his bones been chokin',
and weepin' greenish drops.
In the night of the iron sausage,
where the torture never stops.

The torture never stops.
The torture.. the torture..
The torture never stops.

Flies all green and buzzin',
in this dungeon of despair.
Who are all those people,
that he's locked away down there?
Are they crazy?
Are they sainted?
Are they zeroes,
someone painted?

And it's never been explained,
since it first it was created.
But a dungeon, like a sin,
requires naught but lockin' in,
of everything that's ever been.
Look at her.
Look at him.

That's what's the deal we're dealin' in.
That's what's the deal we're dealin' in.
That's what's the deal we're dealin' in.
That's what's the deal we're dealin' in.

***

God sidste sygedag -- for i morgen er jeg nok igen fit for fight. Eller -- jeg mener: Det er netop sådan, man retteligen bør tilbringe sin sidste sygedag: På sofaen -- og med atletik i TV. Har indtil videre set kvindernes syvkamp, 100 meter + diverse. Og - ikke at forglemme - de kvindelige kuglestødere. Dagens mest coole dame, synes jeg, var new zealandske Valerie Vili:

-- som vandt guld i sidstnævnte disciplin. Hvis man nu var ude på en date, f.eks., og mødte en trold ... Alle de andre, altså kvinderne, ville kunne løbe meget hurtigt væk fra den (og mig) eller hoppe over den eller svinge sig op i træerne.  Men Valerie Vili ville kunne give den en ordentlig en på trynen. Respekt for dét!   

Men til gengæld gik jeg glip af speedway i går aftes. 

I betragtning af at jeg flere gange her i bloggen har bedyret, at musik ikke interesserer mig synderlig, har jeg i den forløbne måned skrevet forbavsende meget om slagsen. Slår det mig pludselig. Mens jeg sidder her og sveder. Holdt mig oprejst til kl. 14, hvorefter jeg sov en time, stod op og gik i seng, stod op og gik i seng og stod op -- og nu har jeg spist noget suppe. Og set et afsnit af "Venner".

Kommer der noget godt i TV i aften?

Opdateret: Der kommer Barnaby på TV2 Norge kl. 21.40. 

DR: "En uvildig undersøgelse konkluderer, at Christoffer Guldbrandsens "Den Hemmelige Krig" lever op til de krav, man kan forvente af en journalistisk dokumentarfilm. [...] Undersøgelsesgruppen vurderer sammenfattende, at den omfangsrige brug af filmiske virkemidler i dokumentarfilmen er forsvarlig ud fra de etiske normer, der er gældende i filmbranchen. De kan dog diskuteres ud fra smagsvurderinger." Mere her.

Hvorfor er det, at TV3+ partout skal sende "Dharma & Greg" først - om morgenen - og "Two and a Half Men" bagefter -- så det lige nøjagtig passer, at jeg kun kan nå at se halvdelen af sidstnævnte, før jeg skal ud af døren? Jeg kan vældig godt li ham dér drengen, Angus T. Jones, og serien er jo - i øvrigt - fuld af damer. Og med al respekt for Jenna Elfman ...  

Er det bare for at irritere mig? Er det derfor?

Det gør mig så pissesur.

Hov. Og så kom jeg til at købe endnu en Zappa-CD, det vistnok - nu - femte album i denne måned. Bortset fra "The Perfect Stranger", som jeg jo helt ufortjent bare fik tilsendt. Nemlig "Cruising with Ruben & the Jets", som Capac - her - foreslog mig at lytte til. Jeg fandt den, et helt nyt eksemplar, meget billigt på eBay. For de matematisk begavede: Hvis jeg erhverver mig fem Zappa-albums om måneden, hvor lang tid vil det så tage mig at samle dem alle? Se diskografien her. Og et mindst lige så interessant spørgsmål: Hvor ofte vil jeg lytte til dem?

I dag har jeg set hele to afsnit af "Dog The Bounty Hunter" på TV2 Zulu. Læs Black Coffee Blues. "NEMLIG SKIPPER," som Esteban ville ha sagt.

Dagens musik er "Tosca", dirigeret af Gabriele Bellini og med Raina Kabaivanska. Det er denne CD.

MythBusters handlede i dag om låse og alarmer. Kan man snyde en fingeraftryks-lås? Ja. Kan man snyde en bevægelses-sensor? Ja. Kan man snyde en infrarød varmedetektor? Ja. Kan man åbne et pengeskab med genlås-mekanisme? Ja, man kan bare sprænge skidtet i luften. Men det tager tid, og det er besværligt.

Bror Lars: Husk "Barnaby" på norsk TV2 i aften kl. 21.40. Det er om 20 minutter.

"Tryllefløjten" havde muligvis en afslappende effekt på sommerfuglene - men jeg er ikke sikker - men sukkervandet hjalp intet. Hvor skaffer man en tube nektar? Og derudover: I dag, søndag, var den helt store oprydnings- og støvsugningsdag. Mit lille studerekammer ser nu - og der er kun gået hvor-mange-måneder, siden vi flyttede ind - helt beboelig ud. Faktisk gik jeg så langt - i dag - som til (også) at organisere mit tøjskab. Trøjer for sig, og skjorter og t-shirts og sokker. Og så videre. Og en hel posefuld røg i affalds-containeren. Undervejs stødte jeg på ting og sager, som jeg i mellemtiden - siden vi rykkede til Sjælland - havde glemt , herunder adskillige par seler (tidligere omtalt i bloggen) og en stadig forseglet kuvert med en DVD-film, jeg engang vandt på QXL -- og modtog, forsendelsen, men altså aldrig åbnede. Da vi boede i Skanderborg og kun kunne tage DR1, var jeg en endog meget hyppig gæst i den lokale Blockbuster. Siden februar har jeg ikke lejet én eneste film -- og vi ser heller ikke nogle af dem, vi allerede har på lager. Vi ser i stedet TV. I eftermiddags, mens jeg mugede ud, så jeg f.eks. Formel 1. Og Lewis Hamilton vandt.

Bror Lars har kastet sig over "Midsummer Murders":

-- som vi også dyrker, Ane og jeg, nærmest religiøst. Nogle af afsnittene har vi efterhånden set flere gange. Men hvis der er Barnaby på TV, så skal vi se det. Som der - f.eks. - var i går aftes. På norsk TV2. De sender serien hver fredag.

John Nettles, som spiller Barnaby, taler i Youtube-klippet herover, det første, om 4. sæsons 3. episode, "The Electric Vendetta", hvori et af mordene - helt chandler'sk - bliver glemt og aldrig bliver forklaret. Til forfatternes forsvar: Der bliver (sædvanligvis) begået en gevaldig masse mord i "Midsummer Murders" -- og de kan selvfølgelig være svære at holde rede på. Og: Det siger en hel del om serien, synes jeg, at svipseren i "The Electric Vendetta" - ærligt talt - ikke rigtig betyder noget. Ingen ser "Midsummer Murders" p.g.a. seriens troværdighed, afsnittenes logiske opbygning eller andet i den retning. Man - i hvert fald jeg - ser den, fordi den er hyggelig. Trods de mange, makabre mord. Gårsdagens afsnit, "A Picture of Innocence", havde (også) nogle ret voldsomme huller i plottet. Men næste gang, det bliver sendt, ser vi det garanteret igen. Det er 10. sæsons 6. episode.

Hvem er harpenisten i Danske Banks reklamefilm? Se her. Klik på "Åbn præsentation" under "Harpe". Hvem er hun? Beatboxeren er vistnok Nappion.

Dagens dame er den tyske talk show-værtinde og TV-producer Bärbel Schäfer.

Mit forhold til Bärbel Schäfer består deri - så at sige - at jeg ikke har noget forhold til hende. Jeg ser normalt ikke talk shows på TV, og jeg er ikke ret god til tysk. Men: Da jeg for efterhånden en del år siden skrev mit universitets-speciale, boede Ane og jeg i en lillebitte lejlighed midt i Århus. Der var kun et badeværelse, en stue og et soveværelse. Jeg sad oppe om natten og skrev - i stuen - mens Ane sov, og af en eller anden grund fik jeg for vane at have Bärbel Schäfers talk show - dengang vistnok på RTL - kørende imens. Uden lyd. Da det omsider var lykkedes mig at få færddiggjort specialet, sendte jeg Schäfer et brev og takkede hende for hendes (lydløse) selskab i løbet af alle disse nætter -- og jeg modtog efterfølgende et morsomt og venligt postkort. Læs mere om hende på Friends of Bärbel Schäfer.

Computerworld skriver: "Nok må være nok, lyder det fra den amerikanske Computer and Communications Industry Association, der repræsenterer firmaer som Microsoft og Google samt andre teknologimastodonter. Industriorganisationen er træt af, at indholdsudbydere såsom filmselskaber og bogforlag konstant advarer om brud på copyright-lovgivningen, hvilket organisationen mener, træder på forbrugernes ret til at benytte sig af indhold med copyright. [...] Den amerikanske handelskommision glæder sig til at modtage klagen fra industriorganisationen, der slår på termen "fair brug" (fair use), hvis tolkning er blevet noget af et mysterium for jurister i den digitale tidsalder." Spændende udvikling. Læs mere her.

Vist på DR2 for 10 minutter siden:

Dagens dame er den nordirske skuespiller Flora Montgomery, en efterkommer af Sir Hugh Montgomery. Flora Montgomery har medvirket i en række film, heriblandt "Basic Instinct 2", men er - i hvert fald i Danmark - nok bedst kendt som TV-skuespiller. Hun spillede Flora Ackroyd i "Poirot"-afsnittet "The Murder of Roger Ackroyd" og Sophie Baxter i "Midsummer Murders"-afsnittet "King's Crystal". Billedet stammer fra "The Murdoch Mysteries", som (også) er blevet vist på dansk TV (læs her) -- hvori, i serien, hun spillede den prostituerede Ettie Weston.

Den romerske gudinde Flora - gudinde for blomster og for foråret - blev hvert år i april eller tidligt i maj fejret med en fest, kaldet Floraria. Og flora kaldes flora på grund af Flora, selvfølgelig.

Berlingske skriver: "Venstres medlem af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, Søren Pind, kalder det "5 kolonnevirksomhed" og "nærliggende", at Enhedslistens folketingsmedlem Frank Aaen og folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid har gjort sig skyldige i landsforræderi." Mere her.

Søren Pind skriver i sin weblog: "Straffelovens § 100 stk. 1 lyder "Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder til, eller som fremkalder øjensynlig fare for fjendtlige forholdsregler mod den danske stat, straffes med fængsel indtil 6 år". [...] Det fremgår af et notat fra justitsministeriets lovafdeling (L217/spgm 56/2006), at § 100 kriminaliserer "offentlige udtalelser, der tilskynder til fjendtlige forholdsregler eller fremmed indblanding..." Betingelsen om offentlighed er opfyldt. At situationen er farlig for de danske soldater understreges af de 6 drab, der foreløbig har fundet sted. Enhver må med sig selv gøre op, om der i ordene "støtter den irakiske folkebevægelses kamp" og i udtalelsen om nødvendigheden i at bekæmpe "besætterne" (Hun har selv fastslået, at hun opfatter Danmark som en del af dette begreb) ligger en tilskyndelse. Mig forekommer det at være nærliggende. Beslutningen om evt. tiltale ligger hos justitsministeren."

Opdateret: Søren Pind diskuterede med Frank Aaen i aftenens udgave af DR2s "Deadline" -- og Aaen fik ikke et ben til jorden. Se udsendelsen (når den bliver lagt på nettet) her. 

En af den slags historier jeg normalt - nok - ikke ville bringe i bloggen. Ikke før dommen var afsagt -- men nu gør jeg det alligevel. Ekstra Bladet oplyser i dag, at den engelske komiker Chris Langham står anklaget - i retten - for pædofili og besiddelse af børneporno. Ekstra Bladet her, Times Online her, The Sun her. Jeg holder - plejede at holde - meget af Langham, som jeg ansér for at være et stort, komisk talent. Han er bl.a. kendt fra "Not the Nine O'Clock News", "Alas Smith & Jones" og "Kiss Me Kate" (med Caroline Quentin og Amanda Holden). Som - sidstnævnte - han selv havde skrevet. Serien. Langham har tre børn med sin første kone og to med sin anden. Han er født i 1949.

MythBusters i dag -- d.v.s. i går: Er det rigtigt, at ting - f.eks. mad - der falder på gulvet, inficeres med færre bakterier, hvis man samler dem op efter 2 sekunder, end hvis de får lov til at ligge i 5 sekunder? Eller, altså: Er pølsen ok, hvis man har samlet den op med det samme? Nej. Det gør ingen forskel, om den har ligget på gulvet i 2 eller i 5 sekunder. Hvor finder man flest bakterier: På et menneskes tunge eller på en hunds? På et menneskes -- men det er alligevel ikke nogen god idé at tungekysse med en hund. Og: Er det troværdigt, at de gamle kinesere anvendte et varslingsystem, der bestod af en tromme, der var placeret nede i en skakt -- og som gav lyd, hvis fjender forsøgte at grave og hakke sig frem gennem jorden? Ja, for det virker. Faktisk.

Hvor mange derude har set denne Citibank-reklame med - hedder hun - Lonnie Cash? Klippet her(over) er den oprindelige reklame -- men kort tid efter at kampagnen var skudt i gang, blev reklamen udskiftet med en anden, en omklippet udgave, hvori Lonnie blev afbrudt, lige før hun nåede at synge "Fladskærm og [KLIP] en kæmpebarm". Kæmpebarm - rent poetisk anskuet - korresponderer jo med "Før gik jeg rundt og var så flad". Kan man sige. Men altså: Reklamefolk kan godt lide at variere temaet (måske bl.a. fordi de har så svært ved at finde på nye) -- og der kunne jo udmærket være tale om et tilfælde. Omend jeg bed mærke i det (hvad der selvsagt siger en hel del om mig). Men: Nu kører en tredje version på TV. Der klippes fortsat, før Lonnie når til omtale af barmen, men teksterne får lov til at rulle -- og barmen er væk. Teksten lyder i stedet: "og et ur til min arm". Hvilket stadigvæk rimer, bestemt, men er svagere. Litterært.

Måske har denne omtale på avisen.dk gjort de slipseklædte nervøse.

I dag kommer Ane hjem fra sin konference. Jeg overlevede en uge alene, endda i nogenlunde ok stil -- med Tour de France, en kvart cola og (denne formiddag) to afsnit af "Xena". Jeg er en lillebitte smule knotten over, at jeg ikke fik set Viggo Mortensen i Ringsted Kongrescenter. Jeg hørte om det i regional-nyhederne, men kunne ikke finde omtaler i aviserne -- og jeg kørte endda en tur op til centret for at tjekke eventuelle opslag. Men intet. Og på hjemvejen lagde jeg turen forbi biblioteket for at aflevere nogle bøger. Og i går aftes, da arrangementet var gået i gang, fortalte de på TV - selvfølgelig - at man havde kunnet afhente billetter netop dér. På biblioteket, altså. Mortensens familie bor i Ringsted, åbenbart -- så derfor Ringsted.

Og apropos Tour de France: I eftermiddag følger den første, rigtige bjergetape.

MythBusters i dag: Kan man - som Indiana Jones gjorde - overleve et hop fra et fly ved at sidde i en redningsbåd eller ved at bruge en redningsbåd som faldskærm? Nej. Men en redningslift? Redningsliften fungerer bedre, men den ville blive flået i tusinde stykker, hvis man forsøgte at pumpe den op, mens flyet var i luften -- så nej. Og myte nr. 2: Er det rigtigt, at visse hårplejeprodukter kan få en flypilots hovede til at eksplodere, hvis der f.eks. opstår en gnist i hjelmen? Ikke eksplodere, nej -- men der kan opstå brand. Og 3: Kan man overleve et flystyrt, hvis man sidder fastspændt inde i en del af vraget? Ja, der er flere eksempler på folk, der har overlevet meget store fald -- men man skal være heldig. Så, altså, måske. Gode ting at vide.

Viggo Mortensen er i Ringsted. Læs her. Og jeg har været på posthuset for at hente min pakke -- som ikke, som jeg troede, var Snyder, men derimod Jung: "Psychological Types".

MythBusters i dag: Er det rigtigt, at en æske papirsservietter, der ligger i bagruden på en bil, kan forvandle sig til et dødeligt våben, hvis bilen bremser hårdt op -- ved høj hastighed? Eller ved et sammenstød. Nej, det er ikke rigtigt. Men kan man kløve en pil helt igennem med en anden pil -- sådan som Robin Hood gjorde det? Nej, det kan man ikke.

Og nåeh-ja: Gror der mos på en rullesten? Nej, det gør der ikke.

MythBusters i dag (episode 47): Er det rigtigt - som man ofte ser i film - at man, når der bliver skudt efter en, kan redde livet ved at være under vand -- f.eks. ved at hoppe i en swimmingpool eller dykke ned under havoverfladen? Jeps, det er rigtigt. Men er det (så) rigtigt, at man, hvis man lægger kræfterne i, kan svinge hele vejen - 360 grader - rundt på en almindelig gynge, altså sådan én med reb eller kæder? No way. Og to andre myter testet i den forløbne uge: Son of a gun, historien om det barn, der blev født, da en mand blev skudt gennem testiklerne -- og kuglen fortsatte ind i livmoderen på en kvinde. Never happened, and never will. Er det muligt at knuse et vinglas med stemmen? Ja.

Vågnede kl. 8.30, stod op -- og gik i seng igen. Og nu ser jeg Tour de France. Har læst ca. halvdelen af Leo Hjortsøs bog om "Græsk mytologi" -- som var del af pensum i oldtidskundskab, da jeg i sin tid gik i gymnasiet.

Vejret: Tørt, men blæsende. Vores stokroser er i blomst, endelig, og genboens børn leger ude på legepladsen. Uden for havelågen. Overvejer at rydde lidt op -- men gider nok ikke. 

Og hvad laver en mand, når konen er ude? Indtil videre har jeg: Sovet lidt på sofaen, set Tour de France (men uden stor interesse), læst 1) et interview med Ezra Pound, 2) et interview med T.S. Eliot og 3) et essay af Thorkild Bjørnvig -- og købt en kage. I vores lokale kiosk.

Kommer der noget godt i fjernsynet i aften? 

Til glæde for de læsere, der ikke kender TV-serien "MythBusters": Et klip. Seriens to værter, Adam og Jamie, forsøger med god hjælp fra Kari (som i øvrigt er kunstner) at besvare spørgsmålet "Do Pretty Girls Fart?" Klippet stammer ikke fra selve udsendelsen, men fra en forevisning af samme -- for et entusiastisk publikum.

Der gik pop i vores lørdag aften. Først faldt vi i - som det hedder - DR2s tema om dansk pop i 80erne. Derefter så vi et portræt-program om Burt Bacharach -- og til sidst så vi en Queen-koncert. Lidt pudsigt. Jeg lytter ikke til pop fra 80erne, i hvert fald ikke dansk pop, og jeg interesserer mig ikke en dyt for Bacharach. Og jeg lytter heller ikke til Queen, og jeg har aldrig gjort det. Og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set en koncert - en hel koncert - på TV. Men det var ok. Faktisk lidt skægt. Aftenens kæreste genhør - for mit vedkommende, fordi jeg dengang lyttede til dem - var hhv. Ultravox:

Og New Order:

Og ja. Helt korrekt. To stk. gardiner til stuen koster mere end både cykel og opvaskemaskine. Lagt sammen. 

I dag har jeg leget med en lille hund, som hedder Molly. Jeg har holdt møde med min nye souschef, som hedder Jette, og jeg har hørt et foredrag af en psykolog, som hedder Eva. Hun talte bl.a. om stress, herunder om hormonerne adrenalin og cortisol. Det var ret interessant.

Og derudover: Ikke meget nyt. Jeg er fortsat langt bagud med besvarelse af emails -- og undskyld til alle. Biblioteket har skaffet 3 bøger, som jeg forleden bestilte. I går tjekkede MythBusters, hvor lang tid det rent faktisk tager at finde en nål i en høstak  -- og i dag undersøgte de, om en loftsventilator kan kappe hovedet af et menneske. Hvis man altså er så dum at hoppe i en af slagsen.

Vejret i Ringsted: Foranderligt. 

Ringsted er i aften værtsby for det første af DRs 5 sommer-programmer, "Under åben himmel". Mere her.

Nå. Men. Jeg har ikke været så trofast en blogger på det seneste -- og når jeg endelig skriver, går der (åbenbart) lynhurtigt Charles Olson i skidtet. Men jeg har ærligt talt ikke så meget at rapportere. Eller: Jeg oplever ikke så meget -- i hvert fald ikke i sammenligning med Cecilie og Luder, som begge (og endda samtidig) har gjort sig nye - og ikke uens - erotiske erfaringer. Læs her og her. Jegselv, personligt, sidder bare og læser. Og hver aften kl. 20 ser jeg "Mythbusters" på Discovery.

Forleden - for dog at berette et eller andet - gik jeg i vores lokale kiosk, som hedder Hos Morfar, for at købe et pund kaffe -- og vendte hjem med (kaffe og) et maleri, som en lokal kunstner havde udstillet, og som jeg ikke kunne lade hænge. Fordi jeg er mig. Det forestiller nogle ørken-ruiner. Og lidt mere kunst: Har stiftet bekendtskab med et par midtsjællandske damer, h.h.v. Maika og Karin, som begge maler. På min mp3-afspiller: "Itinerant - The Works for Flute by Toru Takemitsu".

Efter at have haft PCen slukket i nogle dage er jeg nu håbløst bagefter med besvarelse af emails.   

Jeg har haft PCen slukket et par dage, og egentlig tændte jeg den kun - for lidt siden - for at finde et par adresser. Olsoniana: Er færdig med "Letters for Origin" og er gået i gang med Eniko Bollobas: "Charles Olson", som jeg forsøgte at læse for et års tid siden, men droppede, fordi den, bogen, nærmest er en hagiografi. Og den slags er ikke for mig. Har derudover endelig taget mig sammen til at bestille et eksemplar af den samlede udgave af "The Maximus Poems". Jeg har i forvejen de første to dele, men mangler - manglede - den tredje.

Kulturforbrug i øvrigt -- og et spørgsmål til bror Lars og alle: Det lykkedes mig nu til aften at få set den første time af "Døden kommer til middag" på Charlie, før vi blev nødt til at slå over på TV3 (for der kom "Men in Trees"). Jeg ved ikke, hvorfor jeg kom til at sidde og tænke på det, men det gjorde jeg altså: "Døden kommer til middag" byder (bl.a.) på en cigaretrygende (og som altid smuk) Helle Virkner. I hvilke andre film har vi set Helle Virkner ryge? Anyone? Jeg fik som sagt ikke set den sidste halve time, så jeg gik glip af afsløringen af morderen.     

DR-2 sendte nu til aften - midt mellem "Historien om konservesdåsen" og "Mission integration" - en tåkrummende "digtfilm" (i serien "Digte fra 2. sal") med digteren Mette Moestrup -- som storby-patetisk og styltet op gik rundt i Vesterbro-natten og reciterede små platheder. Jeg har aldrig læst nogle af Moestrups digte, men hvis teksterne i filmen er repræsentative for hendes værk, står det gevaldig meget værre til med poesiens tilstand i Danmark - når man tænker på al den ros, hun har fået - end jeg i min vestjyske fantasi havde forestillet mig. "Historien om konservesdåsen", programmet før, sluttede - med en ikke så venlig henvisning til "en anden slags dåse" - med et uddrag af Sabrina-videoen "Boys Boys Boys" -- og ved sammenligning med Moestrup-filmen virkede den pludselig ikke længere helt så fjollet. Videoen, altså. Her er et billede:

Og mere digteri: Jeg har de sidste par uger haft et foredrag - en gæsteforelæsning - med den amerikanske digter Kenneth Koch liggende på min mp3-afspiller -- og jeg har hørt det flere gange undervejs på vandreture o.s.v. Forelæsningen blev holdt på det "alternative" universitet Naropa. Koch giver gode råd om at skrive digte og forslag til måder, hvorpå man kan få løsnet håndledene, hvis det kniber. Listen kort: Læs en masse poesi, både ny og gammel, bliv inspireret og kopiér for at lære. Man kan ikke tabe sin egen stemme. Skriv meget. Lær et andet sprog. Sørg for at have venner, som er gode digtere. Konkurrence er frustrerende, men hjælper. Hvis du føler dig uinspireret, så lav oversættelser. I det hele taget: Lav oversættelser af gode digte. Du vil underbevidst komme til at opfatte digtene som dine egne. Hvis du er kørt fast, så sæt dig for at skrive det dårligste digt, du kan skrive. Og andet.

Koch taler også om, hvorfor "everybody hates poetry" -- og siger bl.a.:

"I think it's fairly simple. The way most people that I know were taught poetry in highschool and college is briefly this: A poem is something created by a very clever sadist who hides a symbol in a lot of onomonopeia and alliteration and all that stuff. So, the point of reading poems is, you pick up a poem and you're suppossed to find out what it really means. So if somebody says, "I'm going to take a walk today" ... Is it Christ? You know, it can't be a guy just taking a walk ... "

Find linket til foredraget her.

So much for Second Life. Al den dér hype gav mig lyst til at -- o.s.v. Så jeg brugte tid på at registrere mig på sitet, fandt mig et navn, ventede på aktiverings-emailen og downloadede og installerede klienten -- blot for at få at vide, da jeg endelig var færdig og skulle til at begynde, at programmet ikke fungerer sammen med mit video-kort. Second Life, kan man læse på sitet - men det opdager man (som jeg) først bagefter - kan nemlig kun køre på særligt udvalgte kort. De sku ha et løg i nakken.

Men: Det er jo næsten med garanti Vorherres måde at fortælle mig på, at jeg skal lade være med at bruge min tid på den slags. I dag - d.v.s. i går - i øvrigt: Jeg har lappet en cykel, set et afsnit af "Stacked" (som - blot for at pointere, at jeg har forstået det - er tvetydigt) og læst en tegneserie om Lovecraft. Denne her. Og set "Rosemary & Thyme", forresten. Var på biblioteket for at hente to bøger og en artikel om Charles Olson, h.h.v. Thomas F. Merrill: "The Poetry of Charles Olson - A Primer", William McPheron: "Charles Olson - The Critical Reception, 1941-1983 - A Bibliographic Guide" og Anne Borup: "Ugjort gerning - om Charles Olsons poetik".

I aften i "Deadline 2. sektion": "Flere og flere højt ansete videnskabsmænd går i disse år til kamp mod det de opfatter som religionens svøbe. En af dem er den amerikanske filosof Daniel C. Dennett, der i bogen "Breaking the Spell" nærmest betragter religion som en arvelig sygdom." Det er DR2 kl. 22.50.

Jeg er alene hjemme i disse dage, for Ane er til konference og på museumstur i Jylland. I dag gik jeg på biblioteket og lånte 7 tegneseriealbums: To gange Franka, to gange Natascha og tre gange Adèle Blanc-Sec. Indtil videre har jeg fået læst de to, Franka nr. 18 og Natascha-albummet "Den sorte enke". Er det bare mig, der husker forkert, eller var de tidligere Franka-albums bedre? Jeg husker dem i hvert fald som bedre. Denne hersens, nr. 18, var rædderlig dårlig. Og derudover har jeg a) set "Men in Trees" (som i denne uge var et alle-har-sex-afsnit) og b) hørt Peter Lund Madsens seks Rosenkjær-foredrag -- som kan downloades fuldstændig gratis fra denne side.

Hvert foredrag varer ca. en halv time. De første tre handler om potentielle farer, som truer: Kæmpekometer, supervulkaner, global opvarmning og epidemier -- og det allerførste er stort set identisk med det foredrag, brødrene Lund Madsen gav i deres meget glimrende forestilling "Mr. Nice Guy". De sidste tre foredrag handler om de tre menneskelige kvaliteter, som skal bære os igennem, og som vi skal satse på og dyrke: Vores evne til at tilegne os viden, vores evne til at udvise mod og vores evne til at udvise gode manerer.

Som et eksempel på gode manerer fortæller Lund Madsen en historie om den engelske dronning Victoria, der sammen med sit følge var inviteret til suppe hos en guvernør i Indien. Guvernøren var lidt landlig, og i stedet for at bruge en ske gav han sig til at indtage suppen på den gammeldags måde: Han drak den direkte fra tallerkenen -- og hele dronningens følge gav sig til at fnise nervøst. Men dronningen havde gode manerer, så hun lod også sin ske ligge og fulgte guvernørens eksempel. Hvorefter resten af følget gjorde det samme.

At have gode manerer handler ikke om at vide, hvad der er rigtigt eller forkert ifølge Emma Gad, om altid at spise suppe med ske eller aldrig at drikke af det forkerte glas -- men om at have situationsfornemmelse og om at drage omsorg. Gode manerer, situationsfornemmelse og humoristisk sans, siger Lund Madsen, er ikke 'bare' mere eller mindre tilfældige, kulturelt determinerede størrelser: De er helt afgørende, sociale overlevelsesredskaber, som kun menneskearten besidder og kan betjene sig af. At dyrke dem og kultivere dem er at dyrke og kultivere det ypperligste, som naturen har frembragt.

Foredragene anbefales varmt. De egner sig fortrinligt til mp3-lytning på vej til og fra arbejde -- og foredraget om de gode manerer er foredrag nr. 6, "Gentleman-begrebet". "Hvad er der at være bange for?" handler om frygt og angst -- og om mod.

Berlingske skriver: "DR kritiseres skarpt af forfatterorganisationer for at nedprioritere kulturprogrammer med fokus og dybde. DRs mediedirektør Lars Grarup afviser kritikken som elitær og unuanceret." Mere her.

Nye indkøb: En bog, "The Autobiography of William Carlos Williams", købt via abebooks.com, og to CDer: Hans-Henrik Nordstrøm : "1" og Miles Davis: "Sketches of Spain". Og en DVD: "The Man Show's Household Hints from Adult Film Stars ". Var gået ind i byen for at købe a) en elektrisk tandbørste og b) en ny mus, men ad a) butikken havde ikke flere, og ad b) selv den billigste mus var for dyr. Syntes jeg. Så i stedet - som en skuffet mand - gik jeg i TP Musikmarked. Nordstrøm-CDen kostede kr. 10,- -- og det er faktisk den anden Nordstrøm-CD, jeg har fundet - til den pris - i TP. Hvis du selv er så heldig at falde over nogle af dem, altså CDerne, vil jeg meget anbefale dig at investere. Jeg fandt mine i den dér klassisk-musik-til-en-tier-reol, som de plejer at have stående. Og hvis du ikke selv er interesseret, så er jeg. Jeg har "Ny musik i Suså", både etteren og toeren, og Nordstrøm CD 1, 4 og 5. Og mangler fremdeles bl.a. CD 2 og 3.

Både DRs nyhedsredaktion, undervisningsredaktion og sportsredaktion strejker i dag. Læs her. DR Nyheder skriver, at oppositionen nu vil kræve flere penge tilført DR: "Efter den kraftige nedskæring af DR Sporten vil oppositionspartierne bag medieforliget have et møde med kulturminister Brian Mikkelsen (K) i en fart. Blandt andet vil de drøfte muligheden for flere penge til DR, som ellers står til at skulle spare 287 millioner kroner om året. [...] Også regeringens eget støtteparti, Dansk Folkeparti vender sig imod DRs spareplaner og nedskæringer på DR Sporten."

DR har offentliggjort sin omfattende spareplan, som bl.a. betyder, at

- VM-fodbold (2010), OL (2008, 2012), atletik, håndbold, cykling, speedway, skihop m.m. ikke vil blive sendt på DR

- Planlagt nyproduceret lørdagsunderholdning på DR1 og en række transmissioner og events aflyses

- DR stopper for optagelse af jazzkoncerter til P2's aftenprogrammer

- DRs tilskud til den elektroniske musik-festival (Public service-festivalen) bliver fjernet fra 2008

- Dab- og netradiokanalen DRX bliver lukket

- Lige lovligt (P1), Ultralyd (P1) og Radiomontagen (P1) nedlægges

- DR stopper med kulturtransmissioner (DR1), kulturportrætter (DR2), Eksistens (P1), diverse eksistensprogrammer (DR2) samt litteraturoplæsning

Se hele listen her.

I alt håber DR at kunne spare 287,5 millioner kroner.

Medierne har fokuseret meget på DRs sports-dækning, som ifølge planen vil blive væsentlig reduceret -- men enhver er jo sig selv nærmest, og jeg - for mit eget vedkommende - begræder endnu mere tabet af DR2s "kulturportrætter" og P1-programmet "Ultralyd". Det er sørgeligt, at DR - som en konsekvens af en tilsyneladende ret alternativ form for økonomi-styring i forbindelse med det nye byggeri - nu må skære så drastisk. Pengene skal findes, det er klart, og et forslag om, at staten skal træde til med nye tilskud - og således så at sige belønne DR for at have overskredet budgetterne så bravt - er næppe spiselig for regeringen. Altså må pengene findes via besparelser og forøget indtjening.

Det bliver - mildest talt - interessant at se, om DR kan gennemføre spareplanen uden at komme i konflikt med sin public service-forpligtelse. Jeg mener, der er god grund til at holde et vågent øje. Én ting er de planlagte besparelser -- men kravet om øget indtjening, som kun få i øjeblikket fokuserer på, vil give DR god grund til at satse mere på potentielle indtægtskilder, d.s.v. seer-magneter og koncepter, der kan sælges, end på de ting, der traditionelt ikke har så bred interesse, herunder eksempelvis litteraturprogrammer o. lign. Det er i forvejen ikke for godt -- og det bliver nok ikke bedre fremover, i hvert fald ikke uden pres fra seerne og lytterne.

"The Simpsons" fylder 20, og TV3+ har fejret dagen ved at sende hele 1. sæson + "Inside the Actor's Studio" med Dan Castellaneta (Homer, Krusty m.fl.), Julie Kavner (Marge, Patty og Selma), Nancy Cartwright (Bart), Yeardley Smith (Lisa), Hank Azaria (Moe, Chief Wiggum og Apu m.fl.) og Harry Shearer (Mr. Burns, Smithers, Skinner, Flanders m.fl.). James Lipton, programmets vært, kaldte "The Simpsons" "the best scripted show in television history" -- og dét kan man vel dårligt være uenig i. The Jiggly Room ønsker til lykke.

Efter at have læst de første 100 sider i min MacDiarmid-biografi fandt jeg i dag - helt bogstaveligt - Ezra Pound-biografien, som jeg bestilte via Amazon, lige uden for hoveddøren, lænet op mod muren. I regnen. Postbudet havde åbenbart opgivet at få bogen ned i postkassen. Jeg kunne ikke modstå fristelsen og gav mig straks til at læse introduktionen -- hvorefter jeg lod mig friste yderligere. Så nu er jeg altså i færd med at læse begge biografier, begge indkøbte, imens de mange bøger fra biblioteket, som jeg tidligere har omtalt, ligger og samler støv.

Ezra Pound blev født i 1885 og døde i 1972. Hans mest berømte digt - ud over de ofte nævnte, men mere sjældent læste "Cantos" - er (nok) "Hugh Selwyn Mauberley" fra 1920. Hør Pound læse et uddrag af digtet her.   

Hårdt udfald mod Hans Hauge, personligt, i dagens udgave af JP. I går aftes viste TV3 første afsnit af "Sex and the City"-afløseren "Men in Trees":



-- med den altid tiltalende Anne Heche i hovedrollen som Marin, en thirty someting og jævnt forstyrret relationship coach, som under en foredragsturné strander i en lilleby i Alaska -- og beslutter sig for at blive. Jeg har helt sikkert tænkt mig at følge hende. Serien sendes fremover hver torsdag.

Og i går købte jeg hele 5 af de danske stjernetegnsfilm i vores lokale videobiks. Det vil sige: Måske stjal jeg dem. Jeg er ikke helt sikker. Manden bag disken var helt bogstaveligt faldet om af druk, og jeg kunne ikke vække ham -- så til sidst skrev jeg en lille seddel og smed den - sammen med pengene - på disken.

Anne Lindfjeld bliver vært på MTVs Headbanger's Ball. Mere end tidligere ærgrer det mig nu, at jeg 1) ikke gider se MTV, og 2) at jeg slet ikke gider lytte til heavy.

Men til gengæld - og måske burde det bekymre mig mere - kan jeg godt more mig over pensionist-programmerne på TV-2 Charlie, herunder f.eks. BBC-serien "New Tricks", som de sender hver fredag aften. Efter Lynley. Gårsdagens episode handlede om en heksekult, der tilbad den grønne mand.

Lidt mere historie. DR-2 startede i går aftes en ny dokumentarserie om "1800-tallet på vrangen". Det første program handlede bl.a. om Adam Oehlenschäger og om Thorvaldsen -- og det var både informativt og underholdende. Følg endelig med. Og Emerson, kan jeg oplyse, besøgte faktisk Thorvaldsen i Rom -- hvilket fik mig, da jeg skrev denne linje, til at ihukomme de to danske malere, der en overgang boede sammen med (og skændtes med) D.H. Lawrence: Merrild og Gótzsche -- som omtales i biografien "Portrait of a Genius, But ... " Er der nogen, der ved noget om dem?

Jeg har lige siddet og læst dette indlæg i Carstens blog -- og hans snak om filosoffer fik mig til at tænke på gårsdagens afsnit af "Knowing Me, Knowing You", hvori Alan Partridge ("Aha") over for et hold af meget franske franskmænd, der påstod, at Jacques Derrida var verdens største, nulevende (d.v.s. dalevende) filosof, i stedet valgte at fremhæve Peter Ustinov.

Undervejs i min udforskning af Ringsted besøgte jeg i går til den lokale videobiks, Videotozzen -- som, viste det sig, fører en absolut nænsom prispolitik. De fleste DVD-film kostede kr. 25,- eller 35,-, og 5 stk. film til kr. 25,- kostede kr. 100,- Så jeg købte 5, h.h.v. "Agent Catwalk" 1 og 2, "Hope Springs", "Resident Evil" og "Solstik på badehotellet".    

Ekstra Bladet er i serien om "De bedste detektiver" nået til Inspector Morse.

Ekstra Bladet har påbegyndt et nyt tema om "De bedste tv-krimier". I den tilknyttede afstemning, "Hvilken engelsk tv-krimi er bedst?", fører Barnaby for nuværende med 26%. Andenpladsen deles af Morse og Frost, begge med 17% af de afgivne stemmer, og Poirot har fået 16%. Kun 1% har stemt på Lynley.

Fremragende dokumentar om Ellen Bentzen på DR1. Overvejer at få mig en butler. Jeg er blevet færdig med biografien om Lawrence -- endnu inden min nye Emerson-biografi, som jeg bestilte via Amazon, er ankommet, så nu spekulerer jeg på, hvad jeg i mellemtiden skal kaste mig over. Måske denne essay-samling af Joseph Brodsky, "Hvordan man læser en bog":
 


-- eller Suzanne Brøggers "Sølve". Brøgger bor i Løve, ikke særlig langt herfra.

I dag var Ane og jeg på shoppingtur i midtbyen. Her er et foto af Ringsteds Blockbuster:



Her er Ringsted Centret, hvor jeg købte mig en bacon-burger (og var i TP Musikmarked og i Bahne):



Her er vores lokale kiosk/tankstation, Pit-Shop:



Her er - i mørke - indgangen til SuperBest:



Og her er et plastikdyr:



-- som jeg købte for kr. 10,- hos Imerco.

Vort nye hjem begynder så småt at virke beboet -- og beboeligt. Vi har fået tømt de fleste kasser og samlet og fyldt reolerne. I dag blev stereoanlægget (3 uger efter indflytningen) sat til, og Ane fejrede det ved at lytte til Van Morrison. Vi mangler at få ophængt og placeret diverse lamper, ligesom vi mangler at få hængt malerier og billeder på væggene -- og når vi får det gjort, vil det sikkert hjælpe en del på hyggen. Hvide vægge er ikke noget for mig. Jeg er så afgjort ikke en hvide-vægge-slags person.

Der sker ting og sager ude i samfundet, men jeg har ikke tid eller overskud til at følge med i ret meget af det -- for jeg ser fjernsyn. Efter 7-8 år med kun DR1 er det som om, vort TV nu igen er kommet i blomst, og jeg er som et barn - eller, for ligesom at fastholde metaforen, som en botanik-nørd - der slet ikke kan få nok. Jeg er nødt til at se det hele, alle komedieserierne og krimierne og dokumentarprogrammerne om vilde dyr og rumekspeditioner o.s.v. Jeg har set "Monk" (på to forskellige kanaler), "Inspector Lynley", "Two Pints" på BBC, "Myth Busters" på Discovery, "King of Queens", "Desperate Housewives", en paneldiskussion - på fransk kanal 5 - om romanens status, "Gilmore Girls", "Møllehave Møder" på DK4, lokal-TV, Cartoon Network og meget - masser af - andet. Og jeg synes stort set, at det hele er fantastisk. Men måske går det over.                

Mere TV. DR-2 bragte i går aftes - under temaet "Skør med bøger" - 3 dokumentarprogrammer, som intet havde med hinanden at gøre -- ud over dette: At de bl.a. handlede om bøger. Eller mere specifikt: De havde det til fælles, at de kun sekundært handlede om bøger, men primært om noget andet, nemlig - respektivt - om Ebon Borg, om Hay-on-Wye og om biblioteker. Altså: De 3 programmer havde det til fælles, at de ikke - primært - handlede om aftenens tema, nemlig bøger ... kan man vel sige. Det kunne have været spændende at få præsenteret nogle danske bogsamlere, meget gerne forskellige typer, liebhavere med læderindbundne og jævne folk med paperbacks, specialister og særlinge, ligesom det kunne have været oplysende med et vue over bogens nyere historie. Eller så meget andet. Men det fik vi altså ikke. Den sidste af de 3 udsendelser, "Jagten på det fuldkomne bibliotek", var næsten ubegribelig ringe, helt uden sammenhæng eller pointe. Øv.      

I dag er der absolut ingenting sket. Jeg har fyldt denne reol (7 papkasser) og besvaret et par emails, læst nogle kapitler i min Emerson-biografi og set halvdelen af, respektivt, dagens episode af "Kiss Me Kate" og dagens episode af "Mad About Alice", begge med Amanda Holden. Og hele dagens "Cash in the Attic", som er "Hvad er det værd?" -- bare på engelsk. Og 10 minutter af et afsnit af "Mad About You". Og lidt "Simpsons". Og TV2 News om dommen i Tønder-sagen. Og andet. Jeg elsker mit TV.

Jeg forsøger så vidt muligt at undgå programmet (og i Skanderborg var det let), men forleden kom jeg til at se "Smagsdommerne" på DR2 -- bl.a. om filmen om Jørgen Leth, "Sanselighedens pris", og med en selvfed Anne-Grethe Bjarup Riis (skuespiller slash maler) henslængt i sin egen forargelse. Hun fik sagt en hel del i forbindelse med Leth-filmen, men jeg forstod ikke meget af det. Bortset fra dette, et retorisk spørgsmål: "Er det ok at tænke med pikken?"

Da jeg for nogle år siden arbejdede som info-medarbejder på en undervisnings-institution, talte vi dér meget om "de mange intelligenser". Der er ligefrem oprettet en tema-sektion på EMU, den danske undervisningsportal, om "Mange intelligenser og læringsstile". Det er socialt acceptabelt at tænke med hjertet, i hvert fald i privatlivet, og det er ok at kunne noget "på rygraden". Man bliver ikke udstødt, hvis man lytter til sine mave-fornemmelser, og nogle gange er hænderne klogere end hjernen -- f.eks. hvad angår kombinationen på ens cykellås. Det ved vi allesammen. Man kan få ondt i røven over et-eller-andet, og det er tilladt at reagere på det. Nogle anbefaler det endda. Og så videre. Efterhånden tænker det hele -- eller hvordan jeg nu skal udtrykke det. Og kun de allermest reaktionære er frække nok til at insistere på, at nogle former for tænkning er mere tænkning end andre.

Bortset, altså, fra det mandlige kønslem. I år 2007 er det cirka det eneste, tilbageværende organ, som ifølge den offentlige mening er så absolut ubegavet, at det måske ligefrem - jvf. Anne-Grethe Bjarup Riis og den slags - burde forbydes at lytte til det. Og det er nok værd at tænke lidt over -- omend selvfølgelig ikke med you know what.

Der har været lidt stille i bloggen de seneste dage, og jeg har modtaget adskillige bekymrede emails. Tak for dem. Jeg blev ved med at snuble over kablerne til PCen, hver gang jeg skulle forbi med en kasse, og til sidst pakkede jeg maskinen sammen og satte den i en krog. Men nu har den fået et bord.

Vi er godt undervejs med indflytningen, men mangler stadig meget. Jeg har - i løbet af de sidste 14 dage - lært at værdsætte, fordi jeg savner den, den dér lethed, hvormed man sædvanligvis bebor. Alting er lige nu, fortsat, latterligt indviklet: At finde et par rene sokker, at finde en kuglepen o.s.v. Det tærer på psyken og gør mig træt og stresset i maven. Og dertil: Det hjælper ikke, at jeg ikke behøver at skynde mig -- fordi jeg for nuværende ikke skal andet.

Tak - osse - til familien for den pakke med hyggeslik og andet, som jeg i går hentede på posthuset. Jeg får, hver gang jeg går død og må sætte mig ned, set en hel del TV, mest Animal Planet og sit coms. Min nye favorit er BBCs "Kiss Me Kate", mest fordi jeg vældig godt kan li Caroline Quentin (kendt fra bl.a. "Men Behaving Badly").

Er gået i gang med at læse nogle bøger om Ringsteds historie og er næsten - ved siden af - færdig med Hans Küngs "Theology for the Third Millenium". Her er to idéhistorikere i aktion: Hans-Jørgen Schanz og Malene Busk i DR2s Deadline 2. sektion: "Hvad ska' vi med Gud?" 

The Jiggly Room presents The Bundy Babe Chart:



Som de bare jævnt skarpsindige sikkert allerede har regnet ud: Jeg får i disse dage tiden til at gå med at sidde aldeles ufornuftigt og lege med min computer -- i et (før jeg må give op) tavst, men derfor ikke mindre desperat forsøg på at fortrænge den forestående flytning. Der er så meget, der skal ryddes op i og pakkes og ordnes. Så hellere sidde og lede efter billeder af damer på internettet. Det er lissom mere overskueligt.   

Til orientering: The Jiggly Room var et forlystelsesetablissement i den episke TV-serie "Married With Children", der kørte i ca. 10 år fra 1987 til 1997. "Married With Children" var TV-selskabet Foxs første, store hit. Stedet optrådte i serien under forskellige betegnelser, heriblandt (bare) "the nudie bar" og "Hooters", indtil det endelig i afsnittet "The Naked and the Dead, But Mostly the Naked" (9. sæson, afsnit 14, 8. januar 1995) fik navnet "The Jiggly Room". Nævnte episode gør sig i øvrigt bemærkelsesværdig derved, at a) Al og Peggy har sex (med hinanden), og b) Letha Weapons (aka Stephanie Smith) medvirker i en birolle -- som Rocki Mountains.

Listen over kendisser, der har gæsteoptrådt i serien, inkluderer bl.a. Jerry Hall, Tiffani-Amber Thiessen (som Heather McCoy), Pamela Anderson (som hhv. Yvette og Cashew), Milla Jovovich (som Yvette), Matt LeBlanc (som Vinnie Verducci), Denise Richards, Robert Englund, Alan Thicke (som hhv. Henry og Bruce), Linda Blair (som Ida Mae), Charlene Tilton (som sigselv), The Village People og Anthrax, Waylon Jennings (som Ironhead Haynes), B.B. King,  Earnie Banks og Joe Namath, Bubba Smith, Mike Piazza og Bret Saberhagen, Traci Lords (som hhv. TC og Vanessa Van Pelt), Petra Verkaik (som model), Shannon Tweed og Teri Weigel (som Jade).

I går fejrede vi Anes fødselsdag (som er i morgen) og havde besøg af svigerfamilien. På billedet ses min lille nevø, som sidder ved computeren, grebet af spænding, og spiller Tractor Tippin'. Mens han ser hård ud -- med headset. Han havde filmen med på DVD. Min svigerfar havde medbragt de 3 dokumentarfilm om Ingmar Bergman, som DR2 sendte i december, og som jeg - fordi vi ikke kan ta DR2 - dengang gik glip af. Og som - Bergman - osse er en tough guy. Jeg har allerede set den første, om teatret, og den var aldeles glimrende. Modtog i dag mit eksemplar af "In the American Grain".

Jeg kan se, at Linda allerede har skrevet et indlæg om tv-serien "Distant Shores", som DR1 nu sender under titlen "Hvor kragerne vender" -- så jeg vil nøjes med at anbefale den, heriblandt bl.a. til Lisbet p.g.a. Peter Davison (fra "Folk og fæ") - og til folk, der holder af engelske damer p.g.a. Samantha Bond. Kendt bl.a. fra Morse og Barnaby. Desværre - ifølge IMDB - er hun kun med i 6 afsnit.

Og her er - apropos - et uddrag fra denne uges politirapport, bragt i vores lokale ugeavis:

"En gullig hund, muligvis en schæferhund, jagede torsdag formiddag fem får ud i en krabbedam ved Oddervej. Fårene skal læmme indenfor den næste måneds tid, men kan risikere at kaste lammene efter den hårde medfart. Politiet er meget interesseret i at komme i kontakt med ejeren. Ellers risikerer hunden at blive skudt ned uden varsel, hvis den gør noget tilsvarende igen." 

Ane og jeg har de sidste par aftener fornøjet os med tv-udgaven af Ursula K. LeGuins "Troldmanden fra Jordhavet", "EarthSea" -- med bl.a. Shawn Ashmore i rollen som troldmanden Gæt/Ged og Isabella Rossellini som ypperstepræstinden i templet i Atuan. Jeg læste bøgerne, da jeg var teenager, og jeg holdt meget af dem (omend ikke helt så meget som af Taran). Filmatiseringen var imidlertid ikke særlig god. Historien var vel rigelig komprimeret, special effects second rate, og store dele af filmen lignede for meget noget, der var hugget -- herunder bl.a. scenerne på trolddomsskolen på øen Roke. Som var ren Harry Potter. Som CopyCat skriver her, er det Rowling, der har ladet sig inspirere af LeGuin, ikke omvendt -- men Potter-filmene kom altså først. Og dertil: Jeg husker bøgerne som mere grumme, end filmen var. Mere snak om filmatiseringen her. Bøgerne blev genudgivet på dansk (i ét bind) i 2002, og de kan lånes på biblioteket. 

Årets første post -- og i øvrigt: Velkommen til de nye storkommuner og regioner. Siden i går aftes, f.eks., er Skanderborg Kommune blevet til Ny Skanderborg Kommune, og indbyggertallet fordoblet. Hvilket velsagtens vil sige, at hver indbygger (herunder osse undertegnede) nu kun er halv så vigtig som i går. Offentligt anskuet.

Der gik "Min søsters børn" i mit nytår: I går eftermiddags, da jeg var i Kvickly for at hente skovbær-youghurt til Ane, kom jeg til at købe et eksemplar af den originale (for den var på tilbud) -- og i går aftes sendte DR1 "Min søsters børn i sneen", og for et par timer siden "Min søsters børn i Egypten". Finalen i skihop blev aflyst p.g.a. vejret, og i stedet fik vi (i rap) to natur-udsendelser, den ene om vildsvin i Sverige.

Vi danskere - det er en af mine personlige kæpheste - har et forkvaklet forhold til naturen. Eller, altså: Vi har stort set ikke natur, kun kulturlandskab, plantager o.s.v., og det er altsammen fuldstændig håbløst fredsommeligt og UFARLIGT. Og derfor osse uden magi, uden eventyr. Vi har brug for (i parantes bemærket: meget mere end vi f.eks. har brug for at beskytte svineeksporten mod svinepest) at få VILDDYRENE tilbage. I første omgang vildsvinene og ulvene, senere måske nogle bjørne og en drage. Jeg har tidligere diskuteret med en af mine gode venner, om det eventuelt ville være muligt at oprette en slags vilddyrs-underground railroad ind i landet: I al hemmelighed at opkøbe vilddyr i udlandet og smugle dem ud på heden. Måske oprette en fond (med Fonden Jagtvej 69 som forbillede). I mangel på bedre: Det skal være mit nytårsforsæt. At tale vildskabens sag.

Vi vil det vilde! Spred budskabet:

Hep. Ekstra Bladet bringer i dag en feature om Marianne: "Caspers lækre kuffert-model".

Tilbragte juleaften sammen med Ane og mine svigerforældre. Sidste år fik jeg ikke en eneste CD i julegave. I år fik jeg hverken CDer eller bøger -- og det er med garanti aldrig sket før, i hvert fald ikke siden jeg var spæd. Til gengæld fik jeg en kæmpe stak TV-serier på DVD: Alle afsnit - vistnok 84! - af "Huset på Christianshavn", 3. sæson af "Seinfeld" og 5. sæson af "Married With Children". Plus to Morse-afsnit. Og derudover fik jeg dimser: En trådløs Kirk-telefon til fastnet, et BlueTooth-headset og en dongle til mobilen, hele to USB hubs. Ingen undertøj, ingen sokker, ingen bløde pakker overhovedet.

Og i dag, 2. juledag - fuldstændig ligesom sidste år - vågnede jeg op og var - er - syg. Måtte melde afbud til DEN STORE FAMILIEKOMSAMMEN og tilbringer nu dagen i sengen -- hvor jeg ligger og læser min lille nevøs "Lucky Luke"-albums. Jeg hader at være syg.   

DR1 sendte mandag aften Det Danske Teaters opførelse af P.O. Enquists "Fra regnormenes liv" -- med Karen-Lise Mynster i rollen som Johanne Louise Heiberg og Henrik Koefoed som H.C. Andersen. Jeg har - som vistnok tidligere nævnt - længe haft lyst til at læse Enquist. Jeg læser sjældent romaner, og jeg foretrækker generelt at læse forfatterskaber. Hvilket er givende, men tar tid. Men hermed - i fuld offentlighed - et løfte til migselv: Når vi er flyttet, vil jeg læse Enquist.

"Fra regnormenes liv" handler (bl.a.) om forholdet mellem Johanne Louise og Johan Ludvig Heiberg. Sidstnævnte, forfatteren til "Elverhøi", var i sin samtid - i en lang periode - en af det danske kulturlivs mest centrale personer. Fra midten af 1830erne begyndte hans stjerne imidlertid at dale, og han distancerede sig fra det publikum, han mere og mere kom til at betragte som en pøbel. I "Fra regnormenes liv" beskrives den konservative åndsfyrste som en ensom og desillusioneret mand, der tilbringer nætterne med at sidde og stirre på de evige, men kolde stjerner. Og Andersen som en overfølsom, men skarpsindig tøsedreng. Det Danske Teaters opførelse var god -- men det er svært, når man - d.v.s. jeg - hele tiden sidder og har Jørgen Reenberg, Ghita Nørby og Erik Mørk i tankerne. A hard act to follow.

Var i weekenden til hyggelig familiekomsammen i Struer, og bror Lars gav mig en DVD med den engelske komedieserie "Believe Nothing" -- hvori Rik Mayall spiller quadruple professor Adonis Cnut. A Cnut. Cnut. Knud. Besøg The Rik Mayall Website.

Så tre dokumentarfilm på DR1 i går aftes: Først et meget glimrende program om Louise Crandal, dobbelt verdensmester i paragliding, og derefter hhv. et engelsk program om bordelmutter Margaret McDonald og et dansk program om Ulrik og Malene, begge afhængige af fitness.  De to sidstnævnte talte en hel del om indre balance, men havde begge et flakkende blik og virkede meget lidt overskudsprægede. Som en slags flygtninge. Og det samme gjaldt McDonald -- hvorimod Crandal på alle måder fremstod som en imponerende person. Programmet handlede om hendes ørne-projekt: Optræningen af ørnen Cossack -- og Cossacks efterfølgende flyve-undervisning af Louise. Se billeder og læs mere om projektet her.

Det er d. 10. december, og hvis jeg ikke tager meget fejl, vil Cecilie og Hubert i aften drage til Skt. Bendts Kirke i Ringsted for at bese kong Valdemars grav -- og jeg kan i den forbindelse oplyse, at Ane i begyndelsen af det nye år, om alt går vel, starter i nyt job i Ringsted. Og at vi derfor flytter -- om ikke til Ringsted, så (til) i nærheden af Ringsted. Som altså ligger ca. midt på Sjælland.

I øvrigt -- apropos "Absalons hemmelighed": Ifølge Ane havde Absalon (så vidt vides) ingen børn -- men det er da en kanon-god plot-idé. Næsten ligesom i "Da Vinci Mysteriet". Og desuden: "Sions priorat" (i "Da Vinci Mysteriet) var og er et fup-nummer -- hvorimod der faktisk findes et slags hemmeligt, dansk Hvideslægts-selskab. Læs mere om Hvideslægten her.

Der sker ting og sager ude i verden. Statsministeren er kommet under pres p.g.a. historien om de danske soldaters overdragelse af irakiske krigsfanger, i Brasilien har regeringen besluttet sig for - endelig - at frede et regnskovsareal på størrelse med fire gange Danmark, mænd og kvinder skal nu til at dele forældremyndigheden ved skilsmisse, USA har fået ny forsvarsminister, og julen nærmer sig hastigt.

Men det er petitesser -- i hvert fald i forhold til dette: Vender Rebecca tilbage i DRs Fandango? Hende med fisken, Sille, og den blå ko ... ? Hvem er hun? Og hvad hedder hun mere end Rebecca?

Ane og jeg valgte at se "Jet Lag" på TV (fotografen elskede Binoche hvert sekund) -- så det vil formodentlig ikke lykkes os at få set "Everything is Illuminated", før den (i morgen) skal afleveres. Men til gengæld forærede min gode ven Lars A. mig i dag et eksemplar af "Travelling Wilburys Vol. 3". I'll keep it in a cool dry place.

1) Er lige blevet færdig med at se - for første gang - filmatiseringen af "The Da Vinci Code". Købte DVDen (og 2 liter mælk o.a.) i Kvickly. Bogen, selvom den ikke var særlig elegant skrevet, var forrygende, syntes jeg, og filmen er i det store og hele trofast mod forlægget. Og helt ok. Jeg glæder mig allerede til fortsættelsen, "Angels & Demons", som (vistnok) kommer i 2007. Eller 2008.

2) Frank Brahe har meget venligt sendt mig to bøger, hhv. Brian Aldiss: "De mørke lysår" og Régis Messac: "Kretinerne".  "To bøger," skriver han i følgebrevet, "med BÆ som hjørnesten." Af hjertet tak -- og jeg vil straks læse dem begge, det lover jeg.

3) Læste i går Steen Bostrups biografi om Mozart Lindberg.

4) Peter Nielsen har meget venligt sendt mig et eksemplar af "Bogens Verden" 2006/2, som er et særnummer om Tomas Tranströmer. Tranströmer er en af de få, nordiske forfattere, som man vel nok - osse selvom jeg normalt ikke bryder mig om den slags snak - kan tillade sig at forvente, at folk har læst -- i hvert fald hvis de, altså folkene, i øvrigt bryster sig af at være bare en lille smule litterært dannede. På dansk er bl.a. udkommet - i Peter Nielsens fremragende oversættelser - "Samlede digte", "Langsom musik" og "Haiku 1959-2001" m.fl.

5) Mit DVD-eksemplar af "Do You Like Hitchcock?" ankom med posten i dag.

6) Bdr. Lund Madsens show "Mr. Nice Guy", som DR1 sendte første del af fredag aften, imponerede mig så meget, at jeg nu overvejer at investere i DVDen. Faktisk er det længe siden, jeg har set så godt TV. Begge brødrene er oprigtigt morsomme, og de er begge voldsomt begavede -- men showet var ikke bare skægt og oplysende, det var osse poetisk. For én gangs skyld var sang-indslagene ikke bare en lejlighed (for mig) til at få tisset eller smurt mig et stykke med ost. Trine Dyrholm var helt på toppen, sangene var gode, osse teksterne, og alle de forskellige elementer var sat overbevisende sammen. Helt kanon.   

Lokalpatriotisme: DR2 sender d. 28. temaaften om Ole Lund Kirkegaard, bl.a. med indslag om Di hæslige slønglers klups arrangementer i Skanderborg, juni 2006. Mere her. Ole Lund Kirkegaard boede og skrev sine berømte børnebøger ca. ti skridt og et råddent æblekast fra, hvor jeg netop nu sidder og skriver dette indlæg.

D.R. - ikke DR, men D.R. - har meget venligt sendt mig et eksemplar af Margaret Crossland: "The Passionate Philosopher - A Marquis de Sade Reader" + Sacher-Masochs "Venus i pels". Jeg takker mange gange. Sacher-Masoch - der har lagt navn til masochismen, ligesom Sade har lagt navn til sadismen - var en uhyre produktiv forfatter, der i dag stort set er glemt -- bortset, altså, fra det ene værk, "Venus i pels". Og navnet.

Og apropos erotik og skrappe damer: Bemærk at DR 1 i morgen aften, onsdag, kl. 22.15 sender "Swimming Pool" med bl.a. Charlotte Rampling -- aller-aller-mest kendt for sin rolle som Lucia i Liliana Cavanis berømte og kontroversielle film "The Night Porter". Men osse som Jean-Michel Jarrres hustru.

Nyheden om aflysningen af opsætningen af Mozarts "Idomeneo" er nu osse nået til Skanderborg. Berlingske bringer i dag en længere artikel, "Når selvcensuren lægger sin klamme hånd på kulturen". Læs den her.

Og jeg iler med at bringe min helt egen og aldeles uautoriserede transkribering af udvalgte highlights fra første del af Richard Dawkins' dokumentar om religion, "The Root of All Evil". Omtalt her. (Er der i øvrigt en eller anden, der har et bud på, hvordan jeg får de to programmer - i mp4-format (QT/iTunes) - brændt som en VCD? Nero vil ikke kendes ved dem.)

Richard Dawkins lægger allerførst i første del ud med at erklære, at han i løbet af de to udsendelser vil forsøge at se nærmere på "the process of non-thinking called faith." Og siger bl.a.:

"The 21st century should be an age of reason. Yet irrational, militant faith is back on the march."
 
"In Britain, even as we live in shadow of holy terror, our government wants to restrict our freedom to critizice religion. Science, we are told, should not tread on the toes of theology. But why should scientists tip-toe respectfully away? The time has come for people of reason to say, "Enough is enough". Religious faith discourages independent thought, it's divisive, and it's dangerous."
 
"I used to think reason had won the war against superstition."
 
"People like to say that faith and science can live together side by side. But I don't think they can. They're deeply opposed. Science is a disciplin of investigation and constructive doubt, questing with logic, evidence and reason to draw conclusion. Faith, by stark constrast, demands a positive dispension of critical faculties. Science proceeds by setting up hypotheses, ideas, or models, and then attempts to disprove them. So, a scientist is constantly asking questions, being skeptical. Religion is about turning untested beliefs into unshakeable truths through the power of institutions, and the passing of time."
 
"The odd thing about tradition is that the longer its been going, the more people seem to take it seriously. It's as though shere passage of time makes something that was to begin with just made up - turns it into what people believe as a fact." 
 
"I don't see what future the world has as long as people think like that. And people are going to go on thinking like that as long as they're brought up from childhood, from the craddle, to think that there is something good about faith, to think that there is something good about believing because you've been told to believe, rather than believing because you've looked at the evidence." 

Har udsendelserne været vist på dansk TV? Hvis ikke: Det burde de. 

Dagens musikstykke er "Secret Agent Man", oprindelig gjort kendt af Johnny Rivers. Billedet viser Patrick McGoohan i rollen som John Drake alias "Danger Man", forløberen for "The Prisoner". "Prisoner"-fans og forskere diskuterer stadig ivrigt, om Number 6 i virkeligheden var identisk med Drake. Da tredje serie af "Danger Man" (1965-66) blev vist i USA, skiftede den titel til "Secret Agent", og den oprindelige titelmelodi, "Highwire", blev erstattet med "Secret Agent Man", skrevet af Phil Sloan og Phil Barri. Meget mere om "Danger Man" på Matt's Danger Man Website. Serien er tilgængelig på DVD.

Download og se den engelske biolog Richard Dawkins' dokumentar "The Root of All Evil" om religionens skadevirkninger -- "The God Delusion" og "The Virus of Faith". Læs mere om udsendelserne her. Første del (ca. 315 MB) kan downloades fra denne side, og anden del (ca. 318 MB) fra denne. Formatet er mp4, så du behøver QT. Besøg det danske Ateistisk Selskab her.

Jeg deler ikke rigtig Henriks lyst til at genopdage fortiden - min egen, altså - i nutiden. Jeg har et lille memento-skab hængende bag mig -- med diverse relikvier. Et krucifiks fra min mormor og morfars hjem, lidt sand fra en strand i Illinois, et foto af min farfar som soldat, min fars gamle stopur fra dengang, han passede radiobiler i sin fars tivoli, nogle bekymringsdukker, som Camilla engang forærede mig o.a. Derudover er stort set alt luget ud -- eller jeg har ganske enkelt let it slip.

Men der er alligevel én ting, jeg længe gerne har villet genopfriske -- og "Robin Hood" på DR (i går aftes) fik mig igen til at sidde og mindes. Da jeg var jeg-ved-ikke-hvor-gammel, men en dreng, sendte DR en ungdoms-serie om nogle børn, vistnok engelske, som af en eller anden grund flyttede ud i en skov og dér lærte sigselv at overleve. Jeg kan ærligt talt ikke huske ret meget af handlingen, men det forekommer mig, at børnene var søskende. Jeg kan heller ikke huske, hvad serien hed, og jeg har forgæves forsøgt at finde den via IMDB. Den gjorde - dengang - et gevaldigt indtryk på mit barnlige sind. Hvis du tilfældigvis kender den, så skriv endelig en kommentar.   

Har i dag modtaget min "The Prisoner"-boks med alle 17 afsnit + indlagte postkort + ekstramateriale. Til glæde for de læsere, der ikke kender serien: "The Prisoner" er en ret enestående, engelsk TV-serie, produceret i slutningen af 1960erne af Patrick MacGoohan, der osse spiller hovedrollen som "Number 6". MacGoohan var i 1960erne en meget populær skuespiller - han blev tilbudt rollen som James Bond før Sean Connery, men takkede nej - og det er sikkert én af forklaringerne på, at serien overhovedet blev lavet. TV-selskabet må ha taget sig til hovedet, da de blev præsenteret for idéen. Tiden var en anden, mere løssluppen, men "The Prisoner" er på én gang både meget tidstypisk, revolutionær, og utidig, konservativ. I en tid, hvor alt skulle lægges åbent og undersøges: "The Prisoner" er en serie om en mand, der nægter at lege med. MacGoohan spiller en hemmelig agent, der efter at have sagt op, bliver bedøvet og bortført til en lille by ved navn "The Village", hvor alle folk har numre, ikke navne. MacGoohan er Number 6. I hvert afsnit forsøger Number 2 - hver gang på en ny måde - af få Number 6 til at bekende, hvorfor han sagde op -- alt imens Number 6 kun har én ting i hovedet, nemlig at flygte. Når Number 2 fejler, skiftes han eller hun ud, og i løbet af de 17 afsnit er der kun få to'ere, der går igen flere gange, heriblandt Leo McKern (bedre kendt som Rumpole), der medvirker i 3 afsnit. Først i det allersidste afsnit, "Fall Out", afsløres identiteten på den øverste chef, Number 1. Serien er ret umulig at klassificere, for den er virkelig one of a kind. Den er en slags surrealistisk spionserie med mange science-fiction-elementer, en sort komedie -- og et enkelt afsnit, "Living in Harmony", er en western. Men først og fremmest er den sociologi-TV: En totalkritik af alle de måder, hvorpå samfundet styrer os og holder os fanget i bestemte mønstre. Serien efterlader én med betydelig flere spørgsmål, end den besvarer - for ingen i serien vil svare på noget som helst - men med gode spørgsmål, som det er værd at tænke over. Det er næppe forkert at påstå - som jeg nu gør - at "The Prisoner" er det mest filosofisk begavede TV, der nogensinde er produceret. Serien har en global og trofast fanskare. Besøg den officielle fanklubs hjemmeside her.               

Vi har været småskrantende de sidste par dage. Ane måtte tilbringe gårsdagen i sengen, og jeg går rundt med min (nu igen) deforme pupil og ser lidt sløret ud. Af hensyn til potentielt øje-interesserede blog-læsere har jeg fremstillet følgende:



- som, sku jeg mener, taler for sigselv. Min pupil, som pupiller har for vane, udvider sig, når lyset er svagt, og trækker sig sammen, når lyset forstærkes. P.g.a. min næsten ubegribeligt interessante sygdom i kroppen hænger min pupil imidlertid fast nogle steder -- og trækkes derfor skæv.  Og jeg får for meget lys ind i systemet. Min øjenlæge har givet mig et stof ved navn Cyklogyl, som jeg skal dryppe i øjet hver dag. Cyklogyl tvinger pupillen til at udvide sig -- og, altså, bevæge sig. Idéen er, at den således skal rykke sig fri.

Stort inspireret af min succes med Dennis Potter-TV-serierne klikkede jeg efterfølgende ind på play.com for at tjekke "The Prisoner". Jeg har aldrig fået købt hele serien, for jeg har været for nærig. Jeg ved, at den for nogle år siden pludselig kom på udsalg -- og en del af mine bekendte var kvikke nok til at slå til. Men ikke jeg. Engelske Amazon vil ha £41.99 + porto, ca. kr. 500,- for den samlede boks (den billigste udgave) -- men der er åbenbart ingen ende på mit held. I disse dage. Play.com sælger lige nu selvsamme for kun £17.99 inkl. porto. Se her. Jeg bestilte den straks -- og har allerede modtaget en email med besked om, at den er på vej. Det er jo - faktisk - helt vildt.

Og andet: Har vundet Freuds "Drømmetydning" på QXL, begge bind for en flad tier. Jeg har ganske vist allerede en anden udgave stående på hylden, men denne, den nye, er bedre. Og "I Ching". Osse en tier.

Henrik, fordi han i morgen skal på tur, bringer allerede i dag et længere blog-indlæg om Nine Eleven. Læs det her. 

Lokalinfo: Den 26. oktober opfører Compagnia d'Opera Italiana di Milano Puccinis "La Boheme" i Skanderborg Kulturhus. Billetpris ved løssalg: Kr. 335,-/295,-

Fra "Married With Children" (som - må vi aldrig glemme - i alle væsentlige henseender er denne blogs spirituelle guide og forbillede):

Kelly: Stalkers dont invite you to the opera. Look, "L.A. Boom".
Bud: That's "La Boheme", you pin cushion.

Endnu en lille associations-række: "Star Trek" fik mig til at tænke på, hvilke andre, gode TV-serier, jeg gennem tiden har set -- og jeg tænkte på "The Prisoner" og "X-Files" o.s.v. Og så kom jeg i tanker om to serier, jeg for nogle år siden så på DR. Tror jeg. Måske TV-2. Nemlig Dennis Potters "Karaoke" og "Cold Lazarus". De blev sendt i forbindelse med Potters død, og desværre gik jeg glip af en tredie serie, som osse blev sendt, og som vist endda skulle være endnu bedre, "Blackeyes" -- der imidlertid er helt autonom og uafhængig af de to foregående. Efter at ha set dem, forsøgte jeg at finde dem på DVD, men enten lykkedes det ikke, eller osse kostede de en formue. I hvert fald fik jeg dem aldrig købt. Men lo and behold: Jeg surfede straks ind på eBay og fandt dem begge, samme sælger, til kun £6,- stykket. Og købte dem øjeblikkeligt. Jeg husker dem som helt fantastisk fremragende -- og jeg glæder mig meget til at gense dem.

Og lidt mere serier: DR sendte i aftes en film med Julie Bowen -- hvilket (igen igen) sendte mig på en vild, men forgæves jagt på nettet efter en DVD-udgivelse af TV-serien "Ed". Ane og jeg fulgte den religiøst, da den blev vist på dansk TV. Kan det virkelig passe, at den ikke er blevet udgivet? Hvis du finder den, så giv endelig besked.

Update: Åh. Her er den. Men åbenbart har den osse ladet vente på sig. Se her.

Alle i min generation - og de, der er yngre - er vokset op med "Star Trek" -- osse selvom vi i Danmark måtte vente længe på faktisk at få lov til at se TV-serierne, den originale + efterfølgerne. Men heldigvis havde vi da filmene. "Star Trek"-universet er forlængst globalt kanoniseret -- og dét i en sådan grad, at jeg ville føle mig fjollet ved at forsøge at opregne nogle af seriens mange kvaliteter. Lad mig derfor i stedet nøjes med at erklære, at jeg personligt altid har foretrukket serie nr. 2, "The Next Generation". Captain Picard ("en menneskelig dildo," som Bo Green Jensen engang beskrev ham), spillet af Patrick Stewart, er en interessant figur, og serie 2 er så langt den mest litterære. Referencerne til Shakespeare, f.eks., er mange -- men efterhånden som serien (og filmene) udvikler sig, især efter Locutus-afsnittene ("Best of Both Worlds" o.s.v.), træder én specifik reference mere og mere tydeligt frem, nemlig Melvilles "Moby-Dick", det store dyr blandt moderne romaner. "Star Trek" har meget tilfælles med "Moby-Dick", herunder besætningens multikulturelle sammensætning og udforskningen af RUMMET. Som bl.a. Charles Olson har påpeget, er netop SPACE det centrale tema i "Moby-Dick", ekspansion, underlæggelse o.s.v. Moving the frontier. Og, altså, Picard/Ahab.

I dag er det 40 år siden, det første afsnit af "Star Trek" blev vist på amerikansk TV. The Jiggly Room ønsker hjertelig til lykke og takker for mange (mange) gode timer. Mere her.       

På fredag er det præcis 40 år siden, det første afsnit af TV-serien "Star Trek" blev sendt. Jubilæet fejrer verden over -- i Danmark bl.a. i Cinemateket i København. Med lagkage, banko og Master Fatman. Læs mere her.

En opfordring: Lad os (også) gøre fredag til trekkie-dag i blogosfæren.

Hvad gør man, når man allerede som spæd - i hvert fald som ung - faldt i karret med medieliderlighed -- og nu er man efterhånden blevet halvgammel, og flere og flere mennesker, for FOLK blir jo ved med at føde, ved ikke, hvem man er og har aldrig hørt ens navn .. ? Det er ikke nemt. Men man kan jo altid forsøge sig med nogle idiotiske udtalelser til pressen. JP skriver om Germaine Greer: "På den australske tv-kanal Channel Nine beskrev Germaine Greer i maleriske vendinger, hvordan hun følte "flovhed" over Steve Irwin, og hun omtalte ham endvidere som en "selvindbildsk dyrebøddel" [...] Germaine Greer kaldte alle dem, som sørger over Steve Irwins død for "idioter", og hun regnede med, at millioner af australiere havde været flove over Irwins udsendelser." Hvortil den politiske leder af delstaten Queensland, Peter Beattie, replicerede, at "jeg kan næsten ikke forestille mig noget mere ufølsomt og dumt sagt. Enhver påstand om, at Irwin ikke behandlede dyrene ordentligt er noget sludder - han underviste en hel generation." DR mindes i aften Steve Irwin ved at genudsende filmen "Krokodillejægeren". Besøg Australian Zoos hjemmeside her.

Dagen i går gjorde sig - set fra min lukkede afdeling - bemærkelsesværdig på følgende (og i tilfældig rækkefølge) mindst fire måder: 1. Bob Dylans nye CD udkom, omend ikke i Skanderborg. 2) Klaus slettede sine smartlog-blogs -- og smartlog mistede dermed en håndfuld af sine helt store hitslugere. 3. Divya Das (ses herover omkranset af sukkerhjerter) stoppede på DR1, som er den eneste TV-kanal, vi kan tage her i huset. Og 4. Efter i tre dage og 3 nætter at have bakset med sætningen "Ligesom det er min erfaring" i et digt ("På samme måde som det er min erfaring", "Det er på samme måde min erfaring", "Det er ligesådan min egen erfaring", "Ligesom jeg har erfaret, at ... " o.s.v. o.s.v.), gik det pludselig op for mig, at hvis jeg bare slettede sætningen, ville alting gå op. Så det gjorde jeg. Og det gjorde det.   

Divya stopper som vejrpige. Damn!

I eftermiddags genudsendte DR1 Helge Qvistorffs udsendelse om Klosterheden Statsskovsdistrikt -- i serien om "De danske skove", produceret i 1992. Qvistorff hører til den gamle skole af formidlere, som nu afdøde Palle Lauring og Erik Kjærsgaard, der tror på stoffet -- og som er meget mere interesseret i at oplyse og fortælle, end i at forsøge at efterleve den nyeste pædagogiske trend. Skov-udsendelserne er gamle, og de virker gammeldags -- og det, synes jeg, er befriende. Man kan som seer nøjes med at læne sig tilbage og blive klogere. Uden unødig flimmer.

Men hvad jeg egentlig ville skrive: Klosterheden var, da jeg var ung, min skov, i hvert fald dele af den. Området omkring Kjærgaardsmølle. Det var her - d.v.s. dér - jeg fiskede og spejdede efter fugle, gik på opdagelse, samlede kogler o.s.v. Som navnet siger, er Klosterheden egentlig opdyrket hedeland, og skoven er en plantage, ikke nogen naturskov. Hele plantagen er på cirka 6700 hektarer, hvoraf cirka 5000 er tilplantet og cirka 350 hektarer hede. Landskabet er præget af den sidste istid: Iskanten gik fra Bovbjerg mod Struer, og plantagen er anlagt på aflejringer af sand og grus. Smeltevandet er flere steder opsamlet i opstemmede småsøer. Plantagen gennemskæres nord-syd af ådalen omkring Flynder Å. På grund af de elendige jordforhold tog det lang tid at få plantagen etableret, og i tidens løb er projektet blevet gjort til genstand for massiv kritik. Et lerlag forhindrer regnvandet i at løbe bort, så træerne kan få glæde af det -- men det var først, da man begyndte at gøde jorden, at væksten for alvor tog fart.

Så ved du også det.   

EB: "Tom Pearcy valgte utraditionel hyldest af 40 års jubilæet for første afsnit af den amerikanske tv-serie Star Trek [...] Pearcy valgte at skabe en gigantisk labyrint i en majsmark, der fra luften viser billeder af blandt andet Mr. Spock og rumskibet USS Enterprise. Labyrinten er skabt af ikke færre end 1,5 millioner majsplanter. Det skulle dermed gøre det til den største af sin slags i verden." Mere her.

DR 2 sender i aften temaaften om "Tvillinger - naturens kloner". Starter kl. 20.

Jeg fornøjer mig med at sidde og gennemse gamle videobånd -- og finder masser af ting, som jeg slet ikke anede, at jeg havde. Herunder: To dumps fra et dokumentarprogram om Robert Rauschenberg og tre fra et (andet) om Tua Forsström.

Hjælp mig venligst med at få spredt budskabet om dette års Verdensbilledlegat. Der står ikke noget med småt et-eller-andet sted, og man forpligter sig ikke til at købe en fryser eller en anpart, melde sig ind i en kult, donere sin førstefødte eller nogetsomhelst. Der er ingen renter, der skal betales. Der er ikke nogen seks måneders bindingsperiode. Det hele er ligetil: 

***

Legatet har til formål at øge danske studerendes bevidsthed om tredjeverdens-problematikker, og det uddeles af Danidas Oplysningsudvalg.

Verdensbilledlegatet er på kr. 40.000,- og gives til 10 hold studerende ved videregående uddannelser, så de kan rejse ud i den tredje verden og lave en 12-minutters kortfilm. Det er femte år, legatet uddeles, og temaet for dette års film er "Brobygger".

Der kan ansøges online om legatet via hjemmesiden i perioden 11.-28. april. Alle indkomne ansøgninger vil herefter blive bedømt af en jury bestående af bl.a. professor i journalistisk Peter Harms Larsen, rektor for Filmskolen Poul Nesgaard og journalist Trine Sick fra DR TV-avisen.

Legatet er et godt tilbud til alle studerende, der har mod på at prøve noget nyt, og der stilles ingen krav om forudgående kendskab til filmproduktion.  

***

Er du selv studerende? Så søg. Kender du nogle studerende? Send dem et link til websitet, http://www.3world.dk.

Skriv om legatet i din blog.

Læs mere om de praktiske detaljer i forbindelse med deltagelse her.

Det direkte link til dette indlæg - hvis du vil linke til det - er (klik).

Det er bare toontastic. Lars, det virker! Med min nye, gamle Media Player kan jeg ta screen dumps fra DVDer.

Nu har jeg hele to gange i løbet af ganske få dage set DRs dokumentar om Niels Bay og drengene fra legepladsen Degnestavnen, "Pas på nerverne". Hvor er han dog - tilsyneladende - et fantastisk menneske, ham Bay. Fra DRs webside: "Smidt ud fra institutioner og med gaden som eneste alternativ lever flere af drengene i kvarteret allerede fra otte-års alderen med ryggen mod muren. Børnene er overvejende af anden etnisk baggrund og med et selvværd, som er i bund. Omgangstonen er barsk og voldelig - og ordforrådet rækker sjældent til andet. Men "Nede hos Niels", som legepladsen kaldes af drengene, synes alt vendt på hovedet. Her kaster selv kvarterets værste rødder sig ud i konkurrencer i viden om Shakespeare, Kierkegaard og Holberg eller i intense diskussioner om, hvem der klarede dagens fodboldkamp uden "nerver" og med "adfærdsprofilen" i behold. Filmen følger livet på legepladsen, samspillet mellem Niels og "rødderne", deres sejre og nederlag - alene og i flokken. Parallelt beretter de "gamle drenge" om, hvordan det var at vokse op i et kvarter præget af skilsmisser, alkohol, arbejdsløshed og analfabetisme. Fattige på troen på muligheder, blev Niels den, der gav mange af dem modet og troen til at komme om på den anden side."  

Lidt kultur-info. The Jiggly Room - for måske ville det være passende med en forklaring - er den nudie bar, som Al Bundy og vennerne fra No Ma'am frekventerer i komedie-serien "Married ... With Children":

Where a buck's enough
to see their stuff,
at the nudie bar.

Where the breasts may be fake
but man do they shake,
at the nudie bar.

Where you swear like a sailor,
and wish you could nail her,
at the nudie bar.

Where the cops are at the door,
and there's a Kennedy on the floor,
at the nudie bar.

Download wav-fil her -- og læs alt om "Married ... With Children" på bundyology.com.

Er netop hjemvendt fra Skanderborg Bibliotek, som i dag holder lukket p.g.a. et seminar. Jeg var inviteret til at komme og holde et oplæg om brugerbestyrelser -- så det gjorde jeg. Bagefter tømte jeg postkassen. Frank Brahe har sendt mig en guldpakke med to flotte bøger om maleren Svend Wiig Hansen og en DVD-box med 13 afsnit af Sherlock Holmes -- med Jeremy Brett. Pakken er den ene - den gode - del af en handel, som jeg ærligt talt ikke forstår en pind af: Frank får røv og nøgler af mig -- og jeg får dette. Disse. Bøgerne og boxen. Det var Franks idé, og jeg gjorde ikke meget modstand -- men frygter lidt for, om han eventuelt planlægger et eller andet skummelt. I hvert fald: Stor tak! Og blot for at komme alle kværulanterne i forkøbet: Nej. Jeremy Brett var den bedste Sherlock Holmes. Det er der slet ingen grund til at diskutere.       

Det er en lille og ubetydelig ting, det ved jeg godt -- og den slags sker for alle. Undertiden. Og jeg har jo så meget at tænke på. Og så videre. Men alligevel. Først ca. en hel time inde i mini-tv-serien "Under huden" - DR sendte første afsnit i går aftes - gik det op for mig, at jeg kendte historien -- for jeg læste faktisk bogen for nogle år siden. Det plager mig lidt. For det første: Seriens danske titel er den samme som bogens danske titel, og det burde vel nok ha fået en klokke til at ringe. For det andet: Serien - fuldstændig ligesom bogen - starter med, at en skolelærer slår en tyv omkuld med en vandmelon. Hvor ofte sker det? Og for det tredje: En tredjedel inde i serien - som i romanen - bliver hovedpersonen, skolelæreren, slået ihjel. Jeg håber ikke, at min hjerne er ved at svinde bort. 

"Under huden" - romanen - er skrevet af Nicci French, som (med et moderne ord) er et compound bestående af forfatter-parret Nicci Gerard og Sean French. Anden og sidste del af mini-serien bliver sendt i aften -- ligesom anden del af katastrofe-serien "Asteroid" med smukke Annabella Sciorra i hovedrollen. Og en meget stor sten. 

Faktisk både af Klaus og af Linda.

Fire jobs jeg har haft:

Natportier på Grand Hotel i Struer. Hotellet, som i en lang årrække havde for vane at gå fallit ca. hver attende måned, var et stor og stille hus midt i byen, og for det meste - sådan husker jeg det - havde jeg det i disse nætter helt for mig selv. Det første, jeg gjorde, når jeg om aftenen mødte på arbejde, var at tage flagene ned -- og det sidste, jeg gjorde om morgenen, inden jeg igen gik hjem, var at hænge dem op.

Mens jeg studerede, arbejde jeg ca. fem år som assistent i en boghandel på strøget i Århus. En dag, mens jeg stod ved kassen, kom en lille pige på 5-6 år ind i forretningen, og hun gav sig til at luske rundt i afdelingen med blyanter og linealer. Jeg kunne mærke, at hun holdt øje med mig. Mens hun sendte mig skæve blikke, sneg hun sig om bag en stander med tusch-penne og blokke -- og 30 sekunder efter dukkede hun pludselig op ved disken - hendes lille hånd op over kanten - hvor hun smed en seddel foran mig. Hvorpå hun styrtede ud af forretningen. "Hvor du Grim", stod der. Sedlen ligger under det gennemsigtige skriveunderlag på bordet foran mig -- hvor jeg sidder og skriver dette. Jeg har passet på den og gemt den lige siden.

Sammen med mine fire gode venner i film-kooperativet Groupe Ballon Rouge arbejdede jeg ca. et halvt år som film-producent. Alt gik galt, og jeg svor en hellig ed om aldrig - aldrig aldrig - igen at ha noget som helst med film at gøre.

Sammen med min mentor, Poul Tang, var jeg i 2002 på Amtscentret for Undervisning med til at søsætte og lede Danida-projektet Verdensbilledlegatet - og kom i den forbindelse i kontakt med en frygtelig masse spændende mennesker, både studerende, medlemmer af Danidas Oplysningsudvalg, medlemmer af juryen og (ikke mindst) mine senere arbejdsgivere, drengene fra Innovisio. Jeg var projektleder på legatet til og med 2005. 

Fire steder (ved vand) jeg har boet:

Hjemme hos mine forældre -- på Vinkelvej i Struer. Her voksede jeg op, ganske tæt på søen Kilen.

For enden af Brabrand-søen, hvor 17'eren har endestation. Jeg boede til leje i en kælder -- med udsigt til eng og til græssende køer.

Kollegiet, Mejlgade (i Århus). Ane og jeg havde 34 kvadrat-meter til deling, og vi boede der i fire-og-et-halvt år -- lige ved havnen.

Adelgade i Skanderborg -- med Skanderborg Sø i baghaven.    

Fire film jeg kan se igen og igen:

Jean-Luc Godards "Manden i månen", som er den bedste film, jeg nogensinde har set.

"Fra hjertet til hånden", Tómas Gislasons fremragende dokumentarfilm om Jørgen Leth. 

Filmatiseringen af Kurt Vonneguts roman "Breakfast of Champions" med bl.a. Bruce Willis og Albert Finney.

"Exorcist III" med George C. Scott.

Fire tv-serier jeg ser (hvis jeg kan komme til det):

"Inspector Morse"

"Midsommer Murders"

"Inspector Frost"

"Trial & Retribution"

Fire steder jeg har holdt ferie:

Rom.

Berlin.

Chicago.

København.

Fire websteder jeg dagligt frekventerer:

QXL.dk

Blogbot.dk

Politiken.dk

JP.dk

Fire favoritspiser:

Snickers.

Min mors frikadeller.

Digestives og kold mælk.

Pistacieis.

Fire steder jeg hellere ville være lige nu:

Jeg vil ikke hellere være andre steder -- men jeg kunne godt tænke mig at besøge:

Byen Gloucester, hvor den amerikanske digter Charles Olson sad og skrev sine digte.

Marquis de Sades slot, La Coste.

Irland.

Californien.

Fire bloggere jeg prikker:

Niels-Arne.

Ole.

Ulla.

Paw.

Er den ikke flot? En samleboks med alle afsnit af "The Prisoner", måske den bedste tv-serie nogensinde. Det er en (lille) skandale, jeg ved det godt, men faktisk har jeg ikke et eneste afsnit, hverken på VHS eller DVD -- og det er selvfølgelig uholdbart. (Men jeg har en fin bog, "The Prisoner - A Television Masterpiece".) Det er alt for dyrt at købe afsnittene enkeltvis på DVD - og jeg skal jo desuden ha dem allesammen - så jeg kigger i stedet på bokse. Og sammenligner priser. Der findes en lidt mindre blæret udgave, som er fin nok til mig. Hos cdon.dk koster den kr. 759,-. Hos VideoNetto koster den kr. 649,50. Laserdisken vil ha kr. 749,-. Billigste bud indtil videre er play.com, der kan nøjes med £49.99, ca. kr. kr. 535,-. Hvis du tilfældigvis ved, hvor jeg kan få den endnu billigere, så giv endelig besked.

Læs mere om "The Prisoner" her -- og besøg The Prisoner Appreciation Society.  

Efter Kontants udsendelse i går aftes vil der nok gå et pænt stykke tid, inden jeg igen får lyst til at sætte tænderne i en pizza fra den lokale. Eller (nogensinde) besøge Bowl 'n' Fun. Føj for den lede. Og i øvrigt: Sjældent har man da set og hørt en mand i gråt jakkesæt dumme sig så hårdt i fuld offentlighed, som da vicedirektør Henrik G. Jensen fra Fødevarestyrelsen fuldstændig uopfordret - i interviewet med Anders Bech-Jessen - pludselig sagde, "Ja, og i øvrigt har vi jo heller ikke ført kontrol de sidste 4 år." Mon ikke han bagefter gik og sparkede sigselv lidt over skinnebenene?

En katolsk præst har overtalt en tøjbutik i Esbjerg til at fjerne en t-shirt fra hylderne, og han overvejer nu at indgive politianmeldelse mod producenten af t-shirten, firmaet Gorilla, for overtrædelse af blasfemi-paragraffen. Læs mere her. Helt personligt overvejer jeg nu - for jeg vil sandelig ikke være den eneste, der ikke føler mig trådt over mine meget små sko - at politianmelde alle, der i religiøs henseende tror på noget andet, end jeg gør. Ganske indlysende er deres tro jo en hån mod min, som nb er den eneste rigtige -- og osse jeg fortjener vel lovens beskyttelse? Det sku jeg mene.

Og FNs Komité mod Racediskrimination har afgjort, at Danmark overtrådte FNs konvention om racediskrimination, da politiet afviste en anmeldelse af Pia Kjærsgaard. Læs mere her.  

DR viste i går første afsnit af "Kronprinsessen". Berlingskes anmelder gav 5 stjerner og skrev: "en stærkt underholdende og hamrende aktuel TV-serie, der rammer lige lukt ned i kønnenes krig i dansk partipolitik internt og eksternt. Serien er fornemt løftet over i svensk regi fra Holsts danske kulisser, knivskarpt instrueret, fotograferet og klippet, og hvert eneste sekund med svensk skuespilkunst af høj klasse, centreret omkring Alexandra Rapaports herligt temperamentsfulde fortolkning af Charlotte." Første afsnit lovede i hvert fald godt -- og jeg skal nok følge med.

Hjælp mig (og Michael) med at lave en liste over film og tv-produktioner med hotte babes i læder eller latex. Hvis du kender en god titel - og måske endda har et link til en webside, hvor man kan læse mere om den pågældende produktion - så læg en besked.

Ifølge Steen Schapiro er det nu bekræftet, at DR har købt rettighederne til at vise den nye "Doctor Who"-serie. Læs mere her.

Det generer mig lidt, at dette nu er blevet udråbt til at være en meningsblog -- for straks føler jeg mig forpligtet til at mene et eller andet. Og det falder mig i tiden lidt svært. Hvad skal man f.eks. mene om resultatet af det palæstinensiske valg? "Pis os!" som Sille sikkert ville sige. Men på den anden side er det nok ok, at Fatah får lidt modspil. Men på den anden side forstår man jo godt, at Israel er utilbøjelig til at samarbejde med Hamas. Men på den anden side er Hamas jo meget mere end selvmordsbombere. Men på den anden side nægter de tilsyneladende fortsat at anerkende Israel, og de vil ikke nedlægge våbnene. Og så videre. Eller Jyllands-Postens Muhammed-tegninger? Efter igen at ha nærlæst teksten: Kim - hej Kim - har nok ret i, at det ikke var en undskyldning. Snarere: Det var det nærmeste, man ku komme en undskyldning uden faktisk at sige undskyld -- ikke for at ha bragt tegningerne, men for at ha krænket nogen "på deres tro". Hvad skal man mene om hele den affære? JP sku aldrig ha bragt tegningerne in the first place, selvfølgelig, for det var en teenageragtig, tåbelig og respektløs provokation. Men nu gjorde de det altså alligevel. Og helt indlysende skal hverken Dansk Industri eller en flok imamer i Saudi-Arabien ha lov til at diktere, hvad et bladhus i Viby J må trykke i avisen. Vi har ytringsfrihed i Danmark, og hvis der er nogen, der mener, at JP har begået noget decideret ulovligt, så må vedkommende anmelde til politiet etc. Og samtidig: Anders Fogh Rasmussens håndtering af situationen har været latterlig ringe. Det er udmærket at stå fast på, at regeringen ikke kan blande sig i, hvad pressen skriver eller vælger at bringe - for det skal han naturligvis stå fast på - men det er ikke ok (i hvert fald hverken pænt eller klogt) at vende ryggen til en flok ambassadører, der står og banker på og gerne vil ha en snak. Og nu er det hele gået op i en spids. Som om Arla ikke havde problemer nok allerede. Men på den anden side: Her i huset køber vi kun Thiese.

Faktisk er der i øjeblikket kun én ting, jeg er i stand til at ha en helt entydig og udelt mening om, nemlig Velda. DR1 viste sent i går aftes Mike Hammer-filmen Come Die With Me -- med Pamela Anderson i rollen som Velda. Sekretæren. Se billeder her. I Stacey Keach-serien fra midten af 80erne blev Velda spillet af Lindsay Bloom (billedet). Og Velda, altså ... Jeg vil gerne ha nogle tilbagemeldinger fra mænd på min egen alder. Er jeg den eneste, for hvem Velda er noget særligt?               

Det er nat, og tågen ligger tyk som en dyne over Skanderborg midtby. Jeg brugte det meste af i går på at rydde op -- men nåede (selvfølgelig) at få set min nye "Black Scorpion"-DVD. Jeg går ud fra, at dette - som jeg har købt - er en slags pilot eller måske nogle sammenklippede afsnit. Der er osse en "Black Scorpion II: Aftershock", som jeg (jo) nok ender med at investere i. Håber ikke jeg bliver alt for addicted, for godt nok er hele tv-serien udgivet på DVD (som en 6 DVD-boks), men den kan lige nu kun købes som second hand -- og prisniveauet på eBay (for jeg har tjekket) ligger omkring de $100. Det er vildt for meget for mig. Det kunne jeg aldrig drømme om at gi for noget som helst. Men toeren kan købes for $5.

Min netveninde (som jeg alt for længe har ladet vente på en mail) Louise Bugge Laermann har meget venligt sendt mig et eksemplar af hendes nye roman, "Desdemonas Dans". Tak for det.

Peter Nielsen har 2 digte i det nye nummer af "Den Blå Port". Netop udkommet.  

Og med hensyn til DEN DANSKE SEX-KANON: Jeg har sendt pressemeddelelser til diverse aviser o.lign. Hjælp projektet undervejs, please, ved at omtale det i din egen blog eller på din egen hjemmeside, gør folk opmærksomme på det -- og husk at inkludere linket:

http://home20.inet.tele.dk/gorzelak/dps/artikler/kanon.html 

I går aftes: "Dinas Dates" med David Owe. Og i dag: Først "aHA!" med Natasja Crone - og derefter "Gladiator". Ekstra Bladet: "100.000 mennesker kan ikke tage fejl! Natasja Crone og David Owe er kåret som 'Danmarks mest overeksponerede mediepersoner' [...] Spørgsmålet var ganske enkelt: 'Hvem er du mest træt af at se i medierne lige nu?'" You bet. Og, altså, hvorfor i alverden sku jeg gide at se "Gladiator", når jeg allerede har denne film stående på hylden? Øv.

Men i morgen aften kommer der "Barnaby". "Så er vi," som nevø Andreas ville sige, "glad' igen."

- og hvordan har du det med dét? Jeg har nævnt det flere gange - og gør det nu igen: Her i huset kan vi kun ta DR1. Sædvanligvis generer det mig ikke så meget. Jeg læser mange nyheder på Nettet. Men de sidste par dage har været slemme, synes jeg. I går brugte DR1 skærmtid på både den dér "Krigerne"-dokumentar - en fuldstændig tåbelig og selvsmagende omgang ævl om den moral, der så ganske tydeligvis ikke er der, hverken blandt deltagerne eller blandt tilrettelæggerne af programmet - og på et "Nationen"-fødselsdagsportræt af et totalt pjat af et menneske ved navn Sara og et helt almindeligt, men håbløst uinteressant par. Og i dag: "Dagens Danmark" med Rasmus Trads. Værten, Jacob Kragelund, kan tilsyneladende kun dette ene spørgsmål, som han til gengæld gentager i det uendelige: "Hvordan har du det med ... ?" "Hvordan har du det med ... ?" Jacob, det har jeg det skidt med.

Har brugt noget af eftermiddagen på at se "Das Rheingold" på DVD (denne udgave), venligst udlånt af min bror. Jeg har læst en del referater af handlingerne i Wagners Ring-operaer, herunder osse af (eller i) "Rhinguldet" -- og af en eller anden grund (eller flere) ender det hele altid med at lyde sindssygt indviklet og ufremkommeligt. I virkeligheden er det ikke så galt.

"Rhinguldet", som er den første af de i alt fire operaer, har cirka 5 hovedpersoner: Dværgen (eller niebelungen) Alberich, Odin (som kaldes Wotan) og Loke og kæmperne Fasolt og Fafner.

Handlingen er som følger: Operaen starter med, at dværgen stjæler guldet fra 3 damer nede under vandet. Egentlig er han bare kommet for at få lidt kærlighed, men damerne gejler ham op og holder ham for nar. Han føler sig ydmyget og beslutter sig for i stedet at stjæle deres guld, der - er de kommet til at røbe - kan gøre dets ejer til hersker over hele verden. Ejeren skal afsværge sig kærligheden og lave en ring af guldet -- og dværgen er 1) jo dværg, og dværge er gode til at smede o.s.v., og 2) pissesur og lige netop parat til aldrig mere at erklære sin kærlighed til noget som helst fruentimmer. Så han noler guldet. Tæppe ned.

Tæppe op. Odin og frue vågner en morgen og kan konstatere, at Valhalla endelig er blevet bygget færdig, deres nye, fine borg. Borgen er bygget af kæmperne, og som betaling - er Odin kommet til at love dem - skal de ha gudinden Freja. Det er ikke så godt, dels fordi guderne faktisk ikke kan undvære Freja (for hun holder dem unge), og dels fordi fru Odin, Frigg, som er Frejas søster, blir ved med at brokke sig over det. Odin satser imidlertid på, at Loke kan hjælpe ham med at sno sig ud af aftalen. Og det kan han. Da kæmperne er ankommet og kræver deres betaling, fortæller Loke om dværgen og om guldet (som han har hørt om ude i byen) -- og kæmperne accepterer at bytte Freja for guldet, hvis altså Odin kan skaffe det. Og de tar stadigvæk Freja med som sikkerhed. "We will be back," siger de. Tæppe ned.

Tæppe op. Odin og Loke fiser afsted for at lokke guldet fra dværgen, der i mellemtiden ved ringens hjælp har gjort sig til konge over hele dværge-land og har samlet sig en frygtelig masse guld. Det lykkes dem at narre ham og ta ham til fange. Tæppe ned.

Tæppe op. Odin og Loke har slæbt dværgen op til jordoverfladen. Dværge bor jo i undergrunden, hvor de bygger miner og skakter o.s.v. Odin forlanger alt hans guld og ringen for at slippe ham fri -- og dværgen er nødt til at indvillige. Men ikke uden samtidig at kaste en forbandelse over ringen. Odin tar den ikke desto mindre på, og han bliver straks gevaldig glad for den. Aldrig, aldrig vil han slippe den igen.

Så da kæmperne igen kommer slæbende med Freja, er han nok villig til at la dem få alt guldet -- men han vil ikke af med ringen. Ikke før en norne dukker op og advarer ham om, hvor galt det vil gå, hvis han beholder den. Til sidst går han med til at gi den til kæmperne -- der øjeblikkeligt gir sig til at skændes om ringen, og den ene dræber den anden. Freja slippes fri og forenes med guderne.

En mørk og dyster tåge ligger over landskabet. Tor slår med sin hammer, og himlen lyser op. Guderne - med Odin og Frigg i spidsen - går til Valhalla -- men i baggrunden kan vi stadig høre de tre undervands-damer beklage sig over det tabte guld. Alt er ikke ok. Tæppe ned. Fortsættelse følger. I "Valkyrien".

Billeder! Besøg Girls With Guns In Film And Television.

Spændende link (hvis man altså er en total nørd): Jules Verne og København. Og Hvad er det værd? sætter trumf på med den nye vært, Louise Sloth. Hende den sædvanlige, Camilla Emborg, der er gift med ham Dahl, og som er på barsel, er umanérlig køn -- og nu dette. Det begynder at ligne rent blær. Intet andet tv-program er i samme klasse. Vært wise. Mere Sloth her.  

I dag har jeg - på min hustrus insisterende opfordring - indledt FASE 1 af projekt Vask Vinduer i Biblioteket -- samtidig med at jeg så (eller hørte) DRs genudsendelse af "Et Dukkehjem" med skjønne Trine Appel i rollen som Nora. Jeg har hendes autograf, meget (meget) venligt fremskaffet af Henrik, som plejede at være min net-ven, indtil jeg sveg ham, og han slog hånden af mig. Det er jeg ked af. Billedet til højre: Det er, hvad der sker, når man er møg-irriterende og venter med at komme til sidste sekund -- når blod-damen står og tripper og ærligt talt gerne vil hjem. I stedet for et pænt, lille stik får man et stort, blåt mærke. Så ka jeg lære det, ka jeg.  

En slags sløjfe: En af mine allerførste poster på smartlog handlede om den engelske krimi-serie "Trial & Retribution". Jeg skrev dengang, "to nye [afsnit] er ifølge IMDB undervejs". Det første af disse nye sendes på DR1 i aften kl. 22.00. Hurra. 

Nu har jeg set de første 4 afsnit af "Klovn". Konceptet ligner til forveksling HBOs "Curb Your Enthusiasm", bare i en lidt yngre (og dansk) udgave. Den lidt tvære udlægning må lyde, at det er en flok københavnske kendisser - med Frank Hvam og Casper Christensen i spidsen - der laller lidt rundt og havner i diverse pinlige situationer. Mere positivt: Hvam er en imponerende god komiker, serien er skæg, og Mia Lyhne gør god fyldest som - underspillet - Franks kæreste. Hvem er hans partner ude i virkeligheden?

Dagens kinesiske tegn er 'Råge der skider'. Læs mere her. Og under dette tegn: To ting irriterer mig. 1) Har lige QXL-købt en cd med The Corrs - og hvor ville det dog bare ha været godt, hvis de dér tøser sang bare en lille bitte smule bedre. Og 2) Hvorfor kan jeg ikke finde ud af, hvad hende studieværten fra Swap hedder? Hende, der ser så blød ud ... ? Og 3) Forresten. Det er surt, at Nørd nu holder juleferie.  

Her er et digt om en krage:

Ted Hughes: Two Legends

I.

Black was the without eye
Black the within tongue
Black was the heart
Black the liver, black the lungs
Unable to suck in light
Black the blood in its loud tunnel
Black the bowels packed in furnace
Black too the muscles
Striving to pull out into the light
Black the nerves, black the brain
With its tombed visions
Black also the soul, the huge stammer
Of the cry that, swelling, could not
Pronounce its sun.

II.

Black is the wet otter's head, lifted.
Black is the rock, plunging in foam.
Black is the gall lying on the bed of the blood.

Black is the earth-globe, one inch under,
An egg of blackness
Where sun and moon alternate their weathers

To hatch a crow, a black rainbow
Bent in emptiness
   over emptiness

But flying

At være bagefter. Mens min hustru har været væk - og det er hun stadig - har jeg fornøjet mig med at sidde og se Normalerweize på DRs site. Jeg havde ikke set programmerne før. Først irriterede de mig, men efterhånden blev jeg mere forsonlig stemt. De spiller da i hvert fald ok. Er det en kopi af en eller anden engelsk serie - som jeg heller ikke har set?

Nu vil jeg gå op på Morten Børup Skolen for at stemme. 

Jesper Elving har venligt sendt mig en email for at gøre mig opmærksom på hans nye blog. Tak for det. Gårsdagens afsnit af Trial & Retribution, nr. 8 i rækken, var det foreløbigt sidste, men to nye er ifølge IMDB undervejs. Jeg ka vældig godt li Victoria Smurfit i rollen som Roisin Connor. Hvis nogen ved, hvor man kan købe serien billigt på DVD, så lad mig det gerne vide. Min bror har været på Højholt-indkøb og har skrevet et nyt digt, og min søster har sammen med en veninde lavet et website om social fobi og depression. Besøg det her.