Tilbage til normal
1. nov 2007 08:52, BoNå. Men. Jeg håber, at I alle overlevede natten. Til alle dem, der ikke helt fangede galoppen med hensyn til mit lille Halloween-rollespil: Undskyld. Til alle dem, der syntes, det var for ulækkert: Undskyld. I kan trøste jer - nu bagefter - ved tanken om, at blodet - på billederne - var snyd. Og sårene. Faktisk, ærligt talt, var jeg en lille smule stolt over det sidste billede -- som jeg lavede v.h.a. to ark papir, en klat ketchup og et digitalkamera. Og til alle dem, der nu sidder og er lidt rystede over, at jeg - indeni - har en så (som min mormor ville have sagt) GRIM fantasi: Ingen undskyldning. For så, altså, kan jeg jo - herefter - ikke lave andet end at undskylde. 'Cause you ain't seen nothing yet.
Men imens ude i virkeligheden:
Erwin Neutzsky-Wulffs fabelagtige Adam Hart-historier er blevet genudgivet. I ét bind, "Adam Hart". Tak til Frank Brahe -- og til Erwin. Selvfølgelig. Bogen, der også - endda - indeholder en helt ny historie, udkom i forgårs. Hvis jeg læser Henrik rigtigt, er der kun trykt 500 eksemplarer. Jeg hentede mit på udgivelsesdagen. Meget mere om Adam og Victor følger. Med garanti.
Politiken har bragt et fint interview med Anne-Marie Vedsø Olesen. Om Wagner.
Hvad mere? Jeg er oprigtig ked af, at Tine Aurvig-Huggenberger ikke blev ny formand for LO. Jeg havde - i min førnævnte fantasi - ellers allerede set det for mig: Thorning og Vestager som nye regeringsledere, Ritt som borgmester i København -- og Aurvig-Huggenberger som LO-formand. Kvinder hele vejen rundt. Men ak.
Og Henrik Qvortrup, tror jeg, har pisset i sine egen bukser. Historien om Khaders "sorte arbejde" er så tynd, at man næsten ikke kan fatte, hvad den overhovedet drejer sig om -- hvorimod Qvortrups motiv til at bringe den kun er alt for kedelig klar. Hans efterfølgende kommentarer om Khaders temperament var decideret ubehagelige. Syntes jeg. At høre på.

22. okt 2011 06:01
LNYB54AGSKWTUQ2G0W
There are numerous buying shopping centre associations, which you can connect for free or by giving some members fee.