The Jiggly Room

Dagens erhvervelse: Gunnar Sandfeld: "Fra en helt anden Tid - Struers udvikling fra næsten ingenting til næsten købstad". Købt i Thisted Antikvariat.

Ane og jeg har været på pinseferie i Struer. Lørdag var vi til min svigermors fødselsdag, og søndag var - først - jeg med min far, søster og bror til bagagerumsmarked i Holstebro:

-- hvorefter vi allesammen (minus bror Lars, som blev hjemme for at lytte til Brahms) kørte til Viborg for at besøge Plantorama:

-- som har blomster og buske og mus og fisk -- og en meget stor dinosaur hængende oppe under loftet:

Og mine forældres smukke have er i flor. Her er nogle pastorale billeder:

Vundet på nettet: Thomas Bloch Ravns bog om "Struer - En limfjordsby i historisk profil". Jeg er opvokset i Struer.

I dag var der bogbyttedag på Skanderborg Bibliotek. Jeg afleverede 4 store poser bøger -- og kom hjem med kun to (bøger): Bogvennernes udgave af "En skærsommernatsdrøm" (med fine tegninger af Ludmilla Balfour) og et nummer af tidsskriftet "Historie", Ny række X, 1, 1972. Sidstnævnte tog jeg, fordi det indeholder en artikel om "Højskolen og den tidligste danske georgeisme", skrevet af Erling Høiberg. Som var en af mine yndlingslærere, da jeg var elev på Struer Gymnasium -- og min chef på skolens bibliotek. Høiberg (som i parantes bemærket er en særdeles habil skakspiller og bror til Nina Høiberg) er en af de få lærere, jeg har haft, som har gjort et varigt indtryk på min person. På bibliotek.dk står artiklen om georgeisme opført under "Emne: Jordrente". Som er et fantastisk ord -- og som sikkert bliver titlen på mit næste digthæfte.

Ane og jeg har været en 24 timers-tur i det vestjyske. Min svigerfar fyldte halvrundt -- og vi, Ane og jeg, overnattede på et B&B cirka midtvejs mellem Struer og Handbjerg, ud til fjorden, omgivet af en fin, lille æblelund. Jeg er kørt forbi mange gange sammen med mine forældre, og da jeg var yngre, gik jeg nogle gange langs stranden og fiskede. Det føltes ærligt talt lidt forkert -- sådan, som voksen, at vende tilbage for at gøre, hvad jeg aldrig gjorde som barn: Gå ind i et af de fremmede huse ... Altså: Et af de huse, jeg fra barnsben har opfattet som fremmed. Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal forklare det. Alle karmene var malet lyserøde - derinde - og der lugtede, som der plejede at lugte hjemme hos min morfar og mormor. Ud til vejen stod der et skilt med "Zimmer Rooms". Som en-eller-anden engang sagde: Ham Zimmer må være rig.

Hjemme i postkassen ventede "Ringen". Jeg har hørt hele "Rhinguldet" og halvdelen af "Valkyrien" -- og der er virkelig intet at betænke sig på. Det er en ganske udmærket indspilning -- og til kun kr. 149! Hvis du ikke køber den, er du (da) en nød. 14 CDer + et lille hæfte på engelsk. Men uden librettoerne.

I eftermiddags genudsendte DR1 Helge Qvistorffs udsendelse om Klosterheden Statsskovsdistrikt -- i serien om "De danske skove", produceret i 1992. Qvistorff hører til den gamle skole af formidlere, som nu afdøde Palle Lauring og Erik Kjærsgaard, der tror på stoffet -- og som er meget mere interesseret i at oplyse og fortælle, end i at forsøge at efterleve den nyeste pædagogiske trend. Skov-udsendelserne er gamle, og de virker gammeldags -- og det, synes jeg, er befriende. Man kan som seer nøjes med at læne sig tilbage og blive klogere. Uden unødig flimmer.

Men hvad jeg egentlig ville skrive: Klosterheden var, da jeg var ung, min skov, i hvert fald dele af den. Området omkring Kjærgaardsmølle. Det var her - d.v.s. dér - jeg fiskede og spejdede efter fugle, gik på opdagelse, samlede kogler o.s.v. Som navnet siger, er Klosterheden egentlig opdyrket hedeland, og skoven er en plantage, ikke nogen naturskov. Hele plantagen er på cirka 6700 hektarer, hvoraf cirka 5000 er tilplantet og cirka 350 hektarer hede. Landskabet er præget af den sidste istid: Iskanten gik fra Bovbjerg mod Struer, og plantagen er anlagt på aflejringer af sand og grus. Smeltevandet er flere steder opsamlet i opstemmede småsøer. Plantagen gennemskæres nord-syd af ådalen omkring Flynder Å. På grund af de elendige jordforhold tog det lang tid at få plantagen etableret, og i tidens løb er projektet blevet gjort til genstand for massiv kritik. Et lerlag forhindrer regnvandet i at løbe bort, så træerne kan få glæde af det -- men det var først, da man begyndte at gøde jorden, at væksten for alvor tog fart.

Så ved du også det.   

Det har været den hidtil blodigste dag i Libanon, siden konflikten mellem Israel og Hizbollah blussede op. 60 mennesker, heraf de fleste kvinder og børn, døde under et angreb på byen Qana. Læs mere her. Israel erkender at ha bombet mål i byen, men vil ikke uden videre ta ansvaret for de mange civile døde. Mere derom her.

Hver dag, når jeg er stået op, tænder jeg for TVet og tjekker nyhederne på Tekst-TV -- og i disse dage er der ikke meget at varme sig ved. Undtagen vejret, selvfølgelig. I forgårs blev en mand tæsket til døde i anlægget i Struer, min hjemby. Læs her.

Min gamle folkeskole, Parkskolen i Struer (og min gamle folkeskoles gamle bibliotek, hvor jeg i gamle dage plejede at hænge gammeldags ud), er i dag tophistorie i Kristeligt Dagblad. Skolen har valgt ikke at stille Kåre Bluitgens meget omtalte Muhammed-bog frem til udlån på biblioteket. KD skriver: "Det skyldes ikke Muhammed-sagen, eller at vi vil udøve censur. Men det er en meget voldsom bog, og hvis den læses uden samtale med en voksen, vil den give et forkert billede af islam, ikke mindst muslimers syn på andre religioner. Derfor har vi valgt at lade bogen være forbeholdt lærerne, som så kan inddrage afsnit af den i undervisningen, siger skolebibliotekar Søren Langkjær, der derimod ikke har valgt at holde eksempelvis Bibelen væk fra hylderne." Af skolebibliotekets egen hjemmeside - og skolebiblioteket er i mellemtiden, kan jeg se, blevet omdøbt til Pædagogisk Servicecenter - fremgår det, at centret har til formål at stille "undervisningsmidler til rådighed for elever og lærere, så det er muligt at søge, indsamle, bearbejde og formidle informationer". Men nogle informationer er åbenbart mere informationer end andre.  

I dag er min mors fødselsdag. Hjertelig til lykke! Jeg overnattede - sidste nat - hos mine forældre i Struer og havde i formiddags fornøjelsen af sammen med min søster at spise smørrebrød med damerne. Hvert år på sin fødselsdag inviterer min mor damerne på smørrebrød, heriblandt min moster Ruth fra Humlum, som - tilsyneladende - nu har for vane at hænge ud på havnen i Struer. Det bekymrer mig en hel del. Hun er ellers sådan en pæn dame -- men i hvert fald hentede min far hende i dag på havnen. Og bagefter, da fadet var tomt, gik hun igen derned. Jeg må ved lejlighed ha mig en snak med min onkel. Sov i øvrigt dårligt, stod op og zappede lidt rundt på tv. Mine forældre har cirka 600 forskellige tv-kanaler. Og henfaldt over en rundbordssamtale på en eller anden fransk kanal: 5 fuldvoksne og velnærede franske mænd med slips og brylcreme - og én helt tynd, hvid og næsten gennemsigtig ung kvinde, den mest "jeg er en fransk, intellektuel kvinde"-agtige kvinde, jeg nogensinde har set. Jeg blev siddende ganske længe, for jeg ville vide, hvad hun hed. Cynthia Fleury. Docteur en philosophie. Det er hende på billedet herover.    

Citizen Dane spørger: "Hvad er det i øvrigt med Struer og fremmedhad? Det var byen, der fostrede det berygtede parti "Holger Danske" ved Kaj V. Villadsen - hvis holdningerne ikke lader dagens "debat" meget tilbage at ønske, selv om det efterhånden er ved at være 12 år siden på dagen, at han gudhjælpemig blev valgt ind i byrådet (og måske endda også i amtsrådet?" Omtale i Berlingske Tidende af Venstre-kandidat Mikael Jensens racistiske roman: "V-kandidaten Mikael Jensen fra Struer har en opsigtsvækkende forfatterkarriere bag sig. I roman beskriver han muslimske kvinder og børn som 'genetisk affald'." Læs omtalen her.