The Jiggly Room

Share Your Thoughts of Karlheinz Stockhausen. Her.

P2s Lyt til Nyt har lavet en tema-side om Karlheinz Stockhausen. Klik her.

Anne-Marie Vedsø Olesen spørger i sin blog - her - "Kan man komponere musik labyrintisk?"

Jeg ved ikke meget om labyrinter, og jeg ved endnu mindre om komposition, men spørgsmålet - ikke desto mindre - fascinerer mig. Er der nogen derude, der kan give et kvalificeret svar?

FØRST OG FREMMEST, tænker jeg, afhænger svaret - vel - i nogen grad af, hvad Anne-Marie egentlig mener. Om hun mener, altså, labyrintisk-labyrintisk? Eller indviklet-labyrintisk? Uden at ville lyde unødig sofistisk.

En labyrint - det, der på engelsk kaldes "a labyrinth" er sådan en. Her:

Man går ind ad indgangen og bevæger sig støt og problemfrit frem mod midten -- ad snoede stier. Så at sige. Frem og tilbage og frem og tilbage, men uden vildveje eller DEAD ENDS. En (labyrint-)labyrint er et åndelig redskab. At gå vejen -- o.s.v. Og sådan kan man vel godt komponere?

Hvorimod en indviklet-labyrintisk labyrint - det, der på engelsk hedder "a maze" - er noget andet. Det er sådan en, man kan gå vild i. Den indviklet-labyrintiske labyrints PRINCIP er (netop) THE DEAD END. Afslut, vend om og gå tilbage. Kan man komponere sådan?

Opdateret: Faldt over dette Stockhausen-citat: "Der moderne Begriff des Labyrinths im Kunstwerk ist sicher einer der erstaunlichsten Sprünge, die das abendländische Denken vollbracht hat"

Opdateret: Fra Wikipedia: "[Stockhausen's] Klavierstück XI is famous for its mobile, or polyvalent structure. It consists of 19 fragments spread over a single, large page. The performer may begin with any fragment, and continue to any other, proceeding through the labyrinth until a fragment has been reached for the third time, when the performance ends. Markings for tempo, dynamics, etc. at the end of each fragment are to be applied to the next fragment. Though composed with a complex serial plan, the pitches have nothing to do with twelve-tone technique but instead are derived from the proportions of the previously composed rhythms (Truelove 1984 and 1998)."

Og - og sig ikke, at vi ikke leverer FULL SERVICE - "Klavierstück XI" kan høres (endda i 2 forskellige udgaver) på denne CD, som kan erhverves for latterlige kr. 29,- (+ porto) fra CDklassisk.dk. 

"Nothing in the many processes of Nature, whether she deals with men or with things, comes by chance or accident or is really at the mercy of external causes."

Sri Aurobindo: "The Renaissance in India" (1918).

Dagens Stockhausen er uddrag af "Aus den Sieben Tagen" -- (u)komponeret 7.-13- maj 1968 i forbindelse med en åndelig krise SKRÅSTREG vækkelse, hvorunder - under vækkelsen - den indiske politiker, digter og filosof Sri Aurobindo spillede en ikke uvæsentlig rolle. Hele værket (7 CDer) er udgivet som Stockhausen Edition Vol. 14. Læs mere om værket her. 

Sirius set gennem Hubble-teleskopet:

Der er mange måder at fortælle historien om Karlheinz Stockhausen på. En meget kort version kunne f.eks. lyde sådan her: 1928-2007. Tysk komponist og Wunderkind, som allerede som 30-årig havde formået at placere sig i centrum af den moderne musik. Blev vakt af Messiaen. Inspirerede mange. I slutningen af 1970erne begyndte Stockhausen imidlertid at blive skør, og han endte sine dage som en marginaliseret og lidt pinlig guru-type, omgivet af nogle få, trofaste disciple. Skabte i perioden fra 1977 til 2002 musikhistoriens største opera-projekt, "Licht", der på alle måder var totalt langt ude og helt indlysende en gal mands værk.

Men her er (også) en anden version: En af det 20. århundredes mest visionære, mest markante og mest indflydelsesrige komponister. Skaberen - ene mand - af musikhistoriens største opera-projekt, "Licht", der består af hele 7 operaer, en for hver dag i ugen. Stockhausen nåede at komponere ca. 300 timers musik. Hør engang: Han udgav 139 - et-hundrede-og-ni-og-tredive - CDer. I forhold til Stochausen var Frank Zappa, som vi her i bloggen tidligere kort har berørt, en elendig, doven hund.

Stockhausen arbejdede ALTID. Og alligevel fik han - undervejs - tid til tre længevarende forhold og tid til at producere børn nok til et halvt fodboldhold. Og til - f.eks. - egenhændigt at specialdesigne sit eget hus. Og til at holde årlige kurser og give foredrag o.s.v. Det var - er - for sygt. Som Andreas, vi i går havde på besøg, ville have sagt. Sygt, manner.

Stockhausen blev - også i sit eget hovede - Tysklands største, nulevende komponist. Allerede som ganske ung. Efter et ophold i Japan blev han - i hvert fald i sit eget hovede - jordens - altså jordklodens - største komponist. Alle andre, som han selv udtrykte det, sad og fedtede med detaljer, men Stockhausen VAR over det hele. Og til sidst - i de sidste cirka 30 år af sit liv - blev han decideret KOSMISK. Han var (som) en budbringer derudefra - fra Sirius - som var sendt til jorden for som en anden Prometheus at bringe os ilden. LYS. LICHT. Stockhausen komponerede ikke bare musikken til den store opera-cyklus, han skrev også librettoen og gav anvisninger om scene-design, lyssætning og ALTING. "Licht" var hans kosmiske vision, som skulle realiseres, så vi alle kunne få ÅBENBARET ... o.s.v. Galloperende storhedsvanvid -- eller ... Altså. A BEAUTIFUL THING.

Mere om Stockhausen i ugen, der kommer.

Opdateret: Læs Ralf Christensens nekrolog her. 

Karlheinz Stockhausen er død, 79 år gammel. Læs mere her.

Fyldig blog-nekrolog følger. Jeg har lige hørt det.

Opdateret: Læs den officielle pressemeddelelse her -- og download en "Memorial Booklet" fra stockhausen.org. Politiken skriver om Stockhausens død her. CNN skriver her.

By Frank Zappa. Trykt i "Hit Parade" i 1967:

*** 

"If you want to learn to play guitar, listen to Wes Montgomery. You also should go out and see if you can get a record by Cecil Taylor if you want to learn how to play the piano.

You ought to look into the complete works of Anton Webern on Columbia, conducted by Robert Craft. That's four records. [...]

Also, Pierre Boulez conducts his own composition. "Le Marteau Sans Maître". I don't know what label that's on, but it's the one with Boulez conducting. The one by Robert Craft has too many mistakes.

Also, you ought to get Bartok's first, second and third piano concertos, which are all very groovy and good to dance to. I have the version on Westminster by Edith Farnadi with the Vienna State Opera Orchestra. [...]

Also, buy anything that you can by Igor Stravinsky and dance to it - especially "L'Historie Du Soldat" [...] and the "Agon" ballet, which is a beautiful thing.

There's a record by Karlheinz Stockhausen on the Deutsche Grammophon label called "Gesang der Jünglinge". [...] Buy that." 

***

I 1989 medvirkede Zappa i et radioprogram, Castaway's Choice, hvori han, Zappa, spillede uddrag af de 10 plader - eller, altså, CDer - som han ville tage med sig ud på den øde ø. Hvis han en dag skulle blive sendt ud på en øde ø. Han valgte:

***

1. Edgard Varèse: "Octandre"
2. Igor Stravinsky: "The Royal March" fra "L'Histoire du Soldat"
   
3. Igor Stravinsky: "The Rite of Spring"
   
4. Bela Bartok: "Third Piano Concerto", first movement
5. Oliver Nelson: "Stolen Moments"
   
6. Johnny Guitar Watson: "Three Hours Past Midnight"
   
7. The Velours: "Can I Come Over Tonight"
   
8. Anton Webern: "Bagatelles for String Quartet"
   
9. Anton Webern: "The Anton Webern Symphony", Opus 21
   
10. Maurice Ravel: "Piano Concerto in G"

 ***

Planket fra denne side.  

Modtog i dag mit eksemplar af Bishops sidste digtsamling, "Geography III". Men jeg har stort set ikke - endnu - kigget på den. Jeg har hele dagen været så træt -- uden egentlig at have haft grund til at være det. Kom hjem fra arbejde og lagde mig på sofaen for at lytte til "Aus den sieben Tagen". Og faldt i søvn. Da Ane kom hjem - efter at have været på jagt efter en hæfteklammemaskine - var det på en eller anden måde lykkedes mig at få mig slæbt op i sengen. Nu er klokken 22.40, og jeg overvejer seriøst at sige godnat.

Carsten og CVA: Tak for kommentarerne og indlægget, både om det ene og det andet. Jeg tygger drøv og vender tilbage. Men her er et interview med Noam Chomsky:

Og her er et interview med Jenna Jameson:

Hør engang: Karlheinz Stockhausen har komponeret mere end 300 individuelle værker. Hans karriere - som har været glorværdig - har indtil videre strukket sig over (snart) 60 år. Wikipedia betegner ham som "one of the most important and controversial composers of the 20th century". Stochausen har komponeret musikhistoriens største - det vil i denne sammenhæng bare sige længste - operaværk, "Licht". 29 timer! Hele skidtet skal vistnok opføres i Dresden i 2008. Læs her. Wagners "Ringen" er - ved sammenligning - det rene barnemad.

Og hvorfor hulan er det så - når man betænker alt dette - at folk, når de skriver om Stockhausen, altid som noget ganske særligt (og ofte som det første) vælger at fremhæve det relativt ligegyldige faktum, at der var et billede af manden på coveret til "Sgt. Pepper" ... ? Hvad er det første, folk siger, når de taler om John Lennon? At han har - havde - fødselsdag samme dag som Jackson Browne? Det er vel ikke dét, Lennon først og fremmest er kendt for -- eller rimeligvis bør fremhæves for? Det er sjofelt, synes jeg. En sjofling af Stockhausen.

Og det gør mig så pissesur.

Musik-overload. Jeg har hverken nået at få gennemlyttet Larsen eller Stockhausen -- og nu har Ringsted Bibliotek skaffet mig de 3 Steve Reich-CDer, som jeg bestilte den 24. Lige nu sidder jeg og lytter til "Tehillim" -- som er det hebræiske ord for "salmer", i.e. "Salmernes Bog". Reich skrev "Tehillim" i 1981 som en slags hyldest - eller hvad-nu - til hans egen, jødiske baggrund. Værket er i fire dele, baseret på - respektivt - "Salmernes Bog", kap. 19, 1-4:

Himlen fortæller om Guds herlighed,
hvælvingen beretter om hans hænders værk;
dag forkynder det til dag,
nat kundgør det til nat.
Der lyder ingen ord, ingen tale,
uden at deres røst høres

34, 12-14:

Kom og hør mig, børn,
jeg vil lære jer at frygte Herren.
Du, som er glad for livet
og elsker at se lykkelige dage,
du skal vogte din tunge for ondskab
og dine læber for at tale svig

18, 25-26:

Herren gengældte mig min retfærdighed,
mine hænders renhed har han for øje.
Du er trofast mod den trofaste,
retsindig mod den retsindige mand.

Og 150, 4-6:

lovpris ham med pauker og dans,
lovpris ham med strengespil og fløjter,
lovpris ham med klingende cymbler,
lovpris ham med rungende cymbler!
Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren.

Besøg Steve Reichs website her.

Et - i denne omgang - sidste indlæg om Stockhausen. Eller: Netop ikke om Stockhausen. Jeg modtog i dag - med posten - både mit nye eksemplar af "Aus den sieben Tagen" og Henrik Larsens "Motel Melankoli". Og det var den sidste, der røg først i maskinen. Jeg sidder og lytter til ham, Henrik, lige nu. Mere udførlig omtale følger.

Det er snart 2 måneder sider, jeg postede dette Mr. X-indlæg -- om det flotte Sue Nero-krus, jeg modtog med posten. Og skrev - nederst i indlægget - at "Mere følger".

Her - igen - er kruset:

-- og kassen, det kom i, adresseret til "MAGISTER GORZELAK".

Til glæde for nye seere -- som de siger på TV2 News (som jeg ser hver dag, mens jeg sidder og venter på, at Elin Gade fra Vejdirektoratet skal dukke op og smile sit uudgrundelige Mona Lisa-smil til mig): Mr. X er min mystiske, ukendte mæcen, som ind-i-mellem sender mig aldeles ufortjente gaver -- og som har sit helt eget tag: http://gorzelak.smartlog.dk/mrx. Han - for jeg har hele tiden, men måske fejlagtigt, tilladt mig at formode, at der er tale om en mand - er, er vi nået frem til, belæst og berejst, en verdensmand med stor viden ud i det okkulte. Se bl.a. dette indlæg og dette.

Min meget rationelle og helt igennem cool tilgang til spørgsmålet om Mr. Xs sande identitet - og ikke mindt: Hans agenda - har hidtil ikke bragt mig langt. Det indrømmer jeg blankt. Nu til aften - givetvis inspireret af alt-det-dér-Stockhausen - kom jeg pludselig på den idé, at en mere intuitiv approach måske ville tjene mig bedre ... ? Jeg tænker - her - især på Sir Thomas Beechams bemærkning, da han engang i et interview blev spurgt, om han nogensinde havde dirigeret noget af Stockhausen: "No," svarede han, "but I once trod in some." Ligger det, svaret, bare og venter på, at jeg skal træde i det? Er det, svaret - som Peter Laugesen engang skrev i et digt - noget, hundene pisser på?

Eller burde jeg mon snarere søge hjælp i det religiøse? Hvad er - f.eks. - fidusen ved at have The Sacred Chao på sin side, altså sin blog-side, hvis man ikke har til agt at søge - eller ære eller udnytte eller hvad-nu - discordianismens store skat af visdom? Om verdens sammenhæng og mangel på samme o.s.v.

Tentativt -- for der står jo at læse i "Principia Discordia", at "ALL THINGS HAPPEN IN FIVES, OR ARE DIVISIBLE BY OR ARE MULTIPLES OF FIVE, OR ARE SOMEHOW DIRECTLY OR INDIRECTLY APPROPRIATE TO 5": Jeg har lavet denne figur:

-- som, som det ses, er en slags mandala. Som jeg nu vil meditere lidt over.

-- det hér. Som Allan Olsen engang sagde, og jeg hørte det, da en radio-interviewer spurgte ham, altså Olsen, om hans melodier.

Kaare - og det var dét, jeg egentlig ville skrive - forsynede mig i går med et eksemplar af den nye Allan Olsen-CD, "Multo Importante". Tak for det.

Og -- og dét var det andet: Jeg faldt i formiddags over denne side med afbildninger af Deutsche Grammophons Stockhausen-udgivelser, og jeg lod mig gribe af en helt henrik-larsen'sk lyst til at gå på gen-opdagelse i min egen fortid. Jeg kan tydeligt huske, hvordan jeg sad på Struer Bibliotek - som havde B&O-grammofoner - og lyttede til "Mikrophonie" og "Sirius". Med netop de covers, man kan se på websiden. Måske havde de, biblioteket, også "Der Jahreslauf", "Donnerstag aus Licht" og/eller "Sternklang" -- men de to førstnævnte står stærkest i min erindring. Jeg gen-hørte "Sirius" for et års tid siden. Nu, tror jeg, vil jeg lægge hele værket på min billige, i-Kvickly-indkøbte mp3-afspiller. Stockhausen ville givetvis få et føl, hvis han læste det -- men det gør han jo heldigvis ikke.

Efter at have kigget på siden med covers læste jeg først denne artikel -- og derefter denne.

Nyt CD-indkøb: Uddrag af Karlheinz Stockhausen: "Aus den sieben Tagen". Læs om værket her.

Kulturforbrug: Var i går på biblioteket for at hente Britt Bartenbachs og Ole Hans Jensens bog om Jane Horney og Gitte Broengs digtsamling "Interiør". Jeg lånte også nogle CDer, deriblandt Allman Brothers: "Live at Atlanta International Pop Festival" -- og jeg købte tre kasserede bøger, hhv. Erwin Neutzsky-Wulff: "Faust", Arthur Rimbaud: "En sæson i Helvede" og Pagels "Satans oprindelse". Ikke dårligt.

Men det er nu - ellers - ikke meget, jeg får læst lige for tiden. Tour de France tager tid -- og kommentarer til Tour de France, og kommentarer til kommentarer o.s.v. Øverst i bunken ligger Gary Snyder: "Mountains and Rivers Without End".

Der er kommet nye lydfiler og filmklip til download på Karlheinz Stockhausens website.

Forsøg på et interview med Karlheinz Stockhausen. Modvillig.

"Fredag 15. september kl. 20 bliver der mulighed for en enstående musikoplevelse i Stavnsholtkirken i Farum, når den tyske komponist Karlheinz Stockhausens revolutionerende værk "Stimmung" fra 1968 er i hænderne på Paul Hilliers internationale vokalensemble Theatre of Voices." Mere her.

En ganske glimrende CD-udgave af værket kan købes for billige penge her.

Det gode ved at ha en blog -- d.v.s. bare én af de mange gode ting ved at ha en blog -- er, at selvom man evt. har læsere, så er den, bloggen, stadig ens helt egen. Man er ikke forpligtet på andet end sigselv, egne interesserer, egne ind- og udfald o.s.v. Man kan skrive om lige nøjagtig, hvad man har lyst til, osse om ligegyldigheder. Man kan skrive om kæmpestore, eksistentielle ting og sager, og man kan skrive om bittesmå detaljer. Man kan la bittesmå detaljer vokse sig store. For eksempel sad jeg for et øjeblik siden og læste i Mettes blog -- og snublede dér over udsagnet "Den elektriske guitar er vor tids største skrivemaskine". For et par dage siden læste jeg (nemlig) et uddrag af et interview med Stockhausen, hvori han bl.a. talte om vore ørers fine evner til hurtigt at vænne sig til nye lyde -- og i hvilken forbindelse han (netop) sammenlignede den elektriske guitar med trompeten. Vi har forlængst vænnet os til guitar-lyden, sagde han, så hvorfor skulle han vælge den fremfor trompeten? Underforstået: Guitar-lyden er ikke mere ny eller mere tidssvarende end trompet-lyden. Det er ikke dér, det sner. Han sagde: Det handler om at få lyden til at skinne.      

De fleste af jer kender det sikkert allerede -- men lad mig alligevel slå et slag for The Archive, et fuldstændig mageløst, magisk og fantastisk sted med hundredetusinde gigabytes til gratis download og fornøjelse. Her er, hvad jeg indtil videre har hentet -- bare i aften:

John Cage, Jack Hirschman
John Cage interviewed by Jack Hirschman in Los Angeles, 1963 (July1963)
This interview conducted by poet and broadcaster at KPFK FM Jack Hirschman was recorded in conjunction with John Cage's visit to Los Angeles with the Merce Cunningham Dance Company, performing at Royce Hall. Cage was to perform "45' for a Speaker" at UCLA's Schoenberg Hall in July 1963—a kind of lecture performance. It was composed by chance operations related to the imperfections on the paper on which it was composed.

Author: John Cage, Jack Hirschman
Date: 1963-07-00 00:00:00
Source: Other Minds
Recorded by: KPFK
Keywords: Avantgarde; 20th Century Classical

Brian Eno Interviewed on KPFA's Ode to Gravity, 1980 (February 2, 1980)
Charles Amirkhanian and Brian Eno discuss Phonetic Poetry, how Brian writes his lyrics, and the spirit of inquisitiveness at KPFA Radio on Saturday February 2, 1980. Listen to some of Brian Eno's pieces; After the Heat, Everything Merges With the Night, Another Green World, Spirits Drifting and sections of other pieces. Brian Eno also discusses the artist Peter Schmidt and their work on the Oblique Strategies Cards, being a producer, Process vs Product and looping. Reel I ends with some thoughts on Steve Reich and his music.

Reel II starts with the history of the recording studio as a compositional tool;" and collaboration with David Byrne on album My Life in the Bush of Ghosts. Eno also talks about and listens to Elvis, The Supremes, Sly Stone, Lee Perry and Jimmy Hendrix. Then he offers some unfinished pieces from his upcoming album with David Byrne.

Author: Charles Amirkhanian & Brian Eno
Date: 1980-02-02 00:00:00
Source: Other Minds
Recorded by: KPFA

A Segment from Jonathan Cott's Interview with John Cage re Schoenberg vs Cage (0)
Jonathan Cott, then just 19, interviews John Cage and challenges his worth as a composer in a series questions regarding his teacher Arnold Schoenberg.

See original program for the complete interview.

Author: Jonathan Cott & John Cage
Date: 0000-00-00 00:00:00
Source: Other Minds

A Segment on John Cage from KPFA's Ode To Gravity Series (0)
A segment from an interview with John Cage and Charles Amirkhanian at an Exploratorium Speaking of Music event. Cage discusses his Europeras in a hilarious segment that has the audience in stitches.

Author: John Cage
Date: 0000-00-00 00:00:00
Source: Other Minds
Recorded by: KPFA

Alvin Lucier: Islands (1998) performed at Other Minds 5, 1999 (March 25, 1999)
The Other Minds Ensemble perform Alvin Lucier's composition Island (1998) at the Other Minds Music Festival in 1999 at Cowell Theater in San Francisco.

The Other Minds Ensemble

George Brooks, soprano saxophone
Larry London, clarinet
Robin May, English horn
Susan Radcliff, trumpet
Toyoji Tomita, trombone

The presentation of this work was made possible with the support of Stephen Weaver.

Islands, for wind instruments and amplified snare drums, is the latest in a series of works by Alvin Lucier that explore the spatial characteristics of sound waves in enclosed spaces. In Directions of Sounds from the Bridge (1978), flashlights deployed around a cello are activated by sounds which flow out of the instrument in different directions for different frequencies; in Self-Portrait (1989) air flow from the lip of a flute causes the blades of a wind anemometer to spin at various speeds. In Islands sound waves from five wind instruments cause a collection of snare drums, scattered throughout the room, to resonate and sound. As the sounds from the instruments flow out into the space, the drums react singly and in combinations, determined by pitch, loudness, directivity of the wave-flow and the architecture of the room.

Islands, completed in November of 1998, was written for the United Berlin Ensemble and is dedicated to Christian Wolff. It was first performed on February 2nd, 1999, at the Schauspielhaus, Berlin, on the "Woher-wohin? Komponieren heute" series.
- Alvin Lucier

Author: Alvin Lucier
Date: 1999-03-25 00:00:00
Source: Other Minds
Recorded by: Other Minds
Keywords: Avantgarde; 20th Century Classical

An Interview with Karlheinz Stockhausen, 1967 (January1967)
An Interview with German composer Karlheinz Stockhausen conducted by members of the Society for the Performance of Contemporary Music. The interview took place in January 1967 at his apartment in Sausalito, California as a prelude to a performance by the Society at the San Francisco Museum of Art to be held on February 24, 1967. The performance included the San Francisco Premiere of KONTAKTE.

Author: Karlheinz Stockhausen, Society for the Performance of Contemporary Music
Date: 1967-01-00 00:00:00
Source: Other Minds
Recorded by: Society for the Performance of Contemporary Music
Keywords: Avantgarde; 20th Century Classical 

Dagens CD er ikke (kun) musik, men (osse) tale: Eric Salzmans interview med Stockhausen, som kan downloades aldeles gratis fra det officielle Stockhausen-site. Flere lydklip på denne side, bl.a. Stockhausen-foredrag fra UCLA og et interview med Jim Loudon -- foruden, selvfølgelig, uddrag fra Stockhausens enorme produktion.

I går aftes modtog jeg de sidste korrekturændringer til mit hæfte - tak, Lars - og jeg rettede, gennemrodede et par kasser for at finde arket med mine tildelte ISBN-numre, indsatte det korrekte nummer i credits og brændte dokumentet på en CD. Henrik har flere gange i og i forbindelse med sit blad, "Obskuriøst", skrevet om den særlige følelse, der sætter ind, når det sidste punktum er sat, en blanding af alt muligt, osse elendigheder -- men i hvert fald med tilfredsheden ved rent faktisk at ha færdiggjort skidtet. Glæden ved at ha skrevet, hvad der i omfang svarer til manualen til en lommelygte, kan nok ikke måle sig med den, man føler, hvis man lige helt selv har samlet en Ikea-reol, f.eks. -- men den er i hvert fald på niveau med plæneklipning. Eller endelig at ha taget sig sammen til at få smidt alle de gamle syltetøjsglas i containeren. Jeg tillader mig igen at gøre opmærksom på, at de, der ønsker et eksemplar af hæftet, bør skrive sig på listen. Klik her.    

Og et CD-indkøb:

Karlheinz Stockhausen: "Mantra". Via engelske Amazon.

Mine to CDer fra CDklassisk.dk ankom i dag. Jeg har vistnok reklameret for dem før, men jeg gør det gerne igen (og igen): CDklassisk.dk er Danmarks billigste, hurtigste og mest venlige CD-online-butik. Jeg har købt kassevis af CDer hos dem - mestendels ny, dansk kompositionsmusik - og jeg er aldrig blevet skuffet. Intet andet sted, er jeg ret sikker på, kan du tilfældigt falde over Stockhausen på tilbud til kun kr. 29,-

Solen skinner, det lykkedes mig i nat at få noget søvn, og i dag vil jeg rydde op. Mit skrivebord flyder med videobånd, diverse prints, bøger og skrammel.

CD-tilbud: Schnittke: "Requiem", dobbelt-CD fra Classico. Kr. 49,- Klavermusik af Stockhausen, kr. 29,- Musik af Bent Sørensen, kr. 19,-  Matthias Ronnefeld: "I Hear the Drummers Strike the Sky", kr. 19,- Niels Rosing-Schow: "Echoes of Fire", kr. 19,- Anders Nordentoft: "Entgegen", kr. 39,- Erik Jørgensen: "Confrontations for Orchestra", kr. 29,- Klaus Ib Jørgensen: "Parodos", kr. 19,- Find selv flere på cdklassisk.dk.

Bøger og tegneserier på QXL: Edgar Allan Poe: "Mordene i Rue Morgue", Crumb: "Den afskyelige snekvinde".

Fandt dette link via Mette FM. Ifølge MyHeritage Face Recognition ser jeg på dette foto

59% ud som Karlheinz Stockhausen, 58% som Donald Rumsfeld eller Arthur Rimbaud og 48% som Wesley Snipes, mens jeg på dette

ser ud 71% som Bobby Charlton, 66% som Gong Li eller Cary Grant og 64% som Jean Gabin.

Det er den slags, man har brug for at vide. 

Tilføjet: Intet fornuftigt menneske har nogensinde sammlignet mig med Gene Hackman. Det er en sang af Robyn Hitchcock:

"He's in every film
Sometimes wearing a towel
And if it isn't him
You get Andie MacDowell
So don't talk to me about Gene Hackman" 

Læs hele teksten her.

Det er blevet weekend, og udenfor: Efterår. Det småregner i Skanderborg, blade fra træerne ligger i gul-brune tæpper overalt - og jeg vil bruge i dag og i morgen på projekt Min Altomfattende Oprydning. Samtidig med at jeg kæmper en desperat kamp for at komme - i hvert fald i musikalsk henseende - bare så nogenlunde på højde med min samtid, har Henrik Larsen gjort det til sit projekt som barndoms-erindrings-fetichist (netop) at søge tilbage. Læs Fra Skrivebordsskuffen 1 og Fra Skrivebordsskuffen 2. Mens Henrik gik rundt og fandt plader på Roskilde Bibliotek, sad jeg på Struer Bibliotek og lyttede til de samme (som han fandt), John Cale-opsamlingen Music For A New Society (som jeg for nogle år siden købte på CD i en music joint i Hyde Park i Chicago), Philip Glass' Glassworks og Brian Enos Ambient-serie. Jeg lyttede osse en del til Steve Reich. Karlheinz Stockhausens Sirius var en af mine favoritter. Struer Biblioteks pladesamling var - i øvrigt ligesom samlingen af tegneserier - meget imponerende. De nævnte plader og kunstnere gjorde dengang et stort indtryk på mig, og de var i meget høj grad med til at forme og definere min musikforståelse - for så vidt som jeg overhovedet har en musikforståelse.