Til glæde for Forvirret femininum (og alle andre): Den store mester.
Det klassiske billede på sammenhængen mellem religiøs og seksuel ekstase. Eller - pænere - det klassiske eksempel på, at religiøs ekstase nogle gange kan være svær at skelne fra seksuel:
Berninis fantastiske "Den hellige Teresas ekstase" (1647-1652).
Og her er en detalje fra "Pluto og Proserpina" (1621-1622):
Greb i gode lår.
I dag har Mørk Sjæl lært mig et nyt ord, "subspace", "a metaphor for the state the submissive's minds and bodies are in during a deeply involving [BDSM] play scene. Many types of BDSM play invoke strong physical responses. The mental aspect of BDSM also causes many submissives to mentally separate themselves from their environment as they process the experience. Deep subspace is often characterized as a state of deep recession and incoherence."
Begrebet "subspace", tillader jeg mig at formode, er UDVIKLET - kvikt - af "sub", som i denne sammenhæng er en forkortelse for "submissive". Og "space" af "head space".
Det er, synes jeg, et meget spændende ord. Det nærmest ryster - lad mig i stedet skrive SKÆLVER - (bi-)betydninger af sig: Noget med rum, ydre og indre, at være SPACED OUT, at være LANGT UDE o.s.v.
Jeg, som har lært alt, hvad jeg ved, af Charles Olson (og som har læst - i hvert fald - forordet til Carl Sauer-udvalget "Land and Life"), kan ikke lade være med - nu, hvor jeg kender begrebet - at tænke det GEOLOGISK.
"Sub" er latin og betyder (neden-)under. En "submarine" er en båd, der kan sejle under - sub - vand. Og det, der er "subconscious", er det, der er nedenunder det bevidste.
Et "subspace" er et rum, der er nedenunder et rum. En kælder. Eller et rum nedenunder det almindelige "space", som vi bevæger os i til daglig. Det vil sige: Et rum nedenunder jorden.
Jeg tænkte straks, da jeg læste beskrivelsen af begrebet, (også) på et andet begreb, nemlig "chtonisk" (eller "chthonisk") -- som kommer af det græske "khthonios", "af jorden".
Wikipedia skriver, at "the term Chthonian generally refer to Greek deities from hot infernal underground."
Subspace. Chthonian. Hot infernal underground. Helvede. Her er jo nok til en hel ph.d.-afhandling.
Mit sidste sadisme-indlæg var absolut ikke - Grey og andre - ment som en provokation, og jeg undskylder, hvis det kom til at fremstå sådan. Jeg taler - talte - vistnok bare RUNDT OM -- i stedet for direkte. Eller hvordan-man-nu-siger. Det, der interesserede og interesserer mig, er, om der er en slags FORM-DIKTERENDE LOGIK i begæret -- og om man i så fald eventuelt kan sige noget fornuftigt om den. Logikken. Men lad os droppe spørgsmålet --
og i stedet forsøge os med et andet. Nemlig om det SPIRITUELLE ved sadismen. Jeg bryder mig ikke om ordet "spirituel", og jeg bruger det aldrig alvorligt - kun lidt vrængende - men FOR FESTENS SKYLD vil jeg denne ene gang gøre vold på mig selv og spørge -- helt seriøst:
Sadister og masokister - i hvert fald dem, jeg har mødt, og dem, jeg har læst (om) på nettet - er generelt, forekommer det mig, meget spirituelle mennesker. Og det, synes jeg, er interessant -- ikke mindst fordi S/M jo som bekendt i høj grad "handler" om det, man - måske - kunne kalde tingsliggørelse. Men måske ikke.
S/M er (også) - og jeg vistnok enig (i, hvad jeg selv nu påstår) - noget spirituelt. Eller: Noget, der gøder ånden. Men hvorfor?
Nå. Det dér med æstetikken var der tilsyneladende ikke rigtig nogen, der var interesseret i at diskutere. Jeg tænkte ellers ... altså. "Æstetik," har jeg lært af Per Højholt, betyder bare "måde". Og TING er jo - "for fanden," som Højholt ville have sagt - nødt til at være på en måde. De kan ikke være på ingen-måde. Det vil (også) sige: De kan ikke være LAVET eller OPFØRT eller UDFØRT på ingen-måde.
Man kan være mere eller mindre bevidst om den måde, man vælger -- men man vælger altid en måde. Også når man ikke er bevidst om det. Og hvad sker der - som oftest - hvis man ikke er bevidst om måden -- eller hvis man (endnu værre) bilder sig selv ind, at man slet ikke HAR nogen måde, men at man bare er NATURLIG? At man bare maler FRIT FRA SJÆLEN, eller at man bare skriver, HVAD MAN FØLER -- eller andet i dén (dårlige) stil? Man ryger tilbage i æstetikken og ender med noget GAMMELDAGS-AGTIGT, afsyret-stue-møbels-agtigt, levende-lys-agtigt, solnedgangs-postkort-agtigt fims. Folk, der tror, at de skriver - når de skriver - uden æstetik, skriver aldeles ikke uden æstetik. De skriver bare GAMMELDAGS -- som man gjorde for (snart) 100 år siden. Og det samme gælder malerne og komponisterne o.s.v. Og bagstræb og nostalgi er - jvf. mit tidligere indlæg om Zappa - en dræber.
Sex er ikke kunst. Det er sandt. Men sex er afgjort ISCENESAT -- og S/M er i særdeleshed. S/M er noget, man gør PÅ EN MÅDE. Og hvis man giver sig til at surfe S/M-sider på nettet, se S/M-fotos og billeder, læse noveller, besøge S/M-klubber eller andet, vil man ret hurtigt opdage, at det hele - altsammen - ligner hinanden. Der er små variationer i UDTRYKKET, men ikke store. Og dét, der - for mig at se - karakteriserer udtrykket, er, at det er er GAMMELDAGS-AGTIGT. Brølende kronhjort.
Jeg siger ikke, at det er FORKERT eller FOR DÅRLIGT. Overhovedet. Men jeg spørger: Hvorfor er det sådan? Er det fordi, det SKAL være sådan? Fordi en-eller-anden form for indre logik dikterer det? Eller er det bare på grund af fantasiløshed?
Shake up the pale-dry
Ginger ale
Tremblin' like a penguin
When the battery fail
Lord, you must be havin' her jumpin' through
A hoopa real fire
With some kleenex wrapped around a
Coat-hang wire
Frank Zappa: "Penguin in Bondage". Vi fortsætter med ugens sadisme-tema. I et desperat forsøg på at leve op til Mørk Sjæls reklame -- det dér med "en meget mere intellektuel tilgang til sagerne": Her er et spørgsmål. Hvordan kan det være, at S/M-miljøet i ÆSTETISK HENSEENDE er så konservativt og bagstræberisk?
Egentlig sidder jeg her - ved computeren - og burde have mægtig travlt med et projekt -- men så kom jeg til at klikke ind på Mørk Sjæls blog. Og jeg blev VOLDSOMT MEGET BEGEJSTRET for det dér billede af Månestråle (fra "Sølvpil"), og pludselig havde jeg gamle CDRer spredt ud over hele gulvet -- fordi jeg var kommet i tanke om den MÅNESTRÅLE IN BONDAGE-side, jeg selv - på et tidspunkt - havde på mit eget site. Og jeg vidste - VED - at jeg har den et-eller-andet sted. HTML-filen. Men indtil videre er det ikke lykkedes mig at finde den -- hvorimod det undervejs fint lykkedes mig at få min PC til at crashe.
Men jeg fandt billederne:
Zock. ÅÅH!
Capac skriver om Loven -- som, Loven, er et begreb, lacanianere holder af at diskutere. Blandt andet. Ligesom Den Anden.
Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal tydeliggøre min egen pointe m.h.t. væsensforskellen på h.h.v. sadisme og "sadisme" -- men måske kan begrebet om Den Anden bruges ... ? Jeg er ikke - og undskyld udtrykket - stiv i Lacan.
Sadistens - den ondskabsfuldes - begær er udelukkende et begær efter selvtilfredsstillelse, og begæret INKLUDERER ikke Den Andens begær eller tilfredsstillelse. Kan man sige det sådan? Eller: Tager ikke hensyn til Den Andens begær.
(Det ville nok - i parantes bemærket - være forkert at sige, at sadisten opfatter Den Anden som (kun) objekt -- for Den Anden skal jo dog REAGERE og føle o.s.v. Man kan ikke gøre overgreb på en TING, men kun på et subjekt -- og sadisten begærer overgrebet.)
Hvorimod "sadistens" - den flinkes - begær (netop) inkluderer Den Andens -- og tager hensyn til etc.
"Sadisme" - er jeg helt enig med Lars m.fl. i - er et rollespil. Og dét, man leger, er sadisme. Uden anførselstegn.
Capac skriver i en kommentar, "at der er eksempler på, at sådanne socialt accepterede seancer er gået for vidt med døden til følge." Det er sandt.
Men er der - og jeg spørger, for jeg ved det ikke - flere S/M-relaterede dødsfald, end der f.eks. er dødsfald i forbindelse med de dér rollespil ude i vore skove, som Lars henviser til -- eller (jvf. "socialt accepterede seancer") polterabend-relaterede, hooligan-relaterede ... o.s.v.?
Men min pointe: Hvis sadisme ikke inkluderer Den Andens begær, hvorimod "sadisme" gør, er der så ikke - analytisk begavede læsere derude - tale om to forskellige BEGÆRSKONSTRUKTIONER -- altså to forskellige ting?
Ugens sadisme-tema - næste uges, men vi har lært os at drage rettidig omhu - fortsætter. Flere har - igen - skrevet nogle gevaldig gode kommentarer.
Frydefuld femininum bringer to væsentlige begreber i spil: Empati og psykopati.
Lars skriver om rollespil og evne til indlevelse.
Og Capac erstatter - fornuftigt - min egen snak om Vorherre med snak om (det meget mere hippe begreb) Loven -- og om historisk betingede udvidelser af grænserne for det acceptable.
Læs kommentarerne her.
Uden allerede at ville føre diskussionen ud på et vildspor: To - måske - interessesante betragtninger i forlængelse af Capacs kommentar: 1) Marquis de Sade var faktisk comte, men valgte - ligesom sin farfar - i stedet at kalde sig marquis -- som kommer af det latinske marca, grænse, og er beslægtet med ordet markering. Marquis-titlen blev oprindelig tildelt de grever, som vogtede landets grænser, altså grænsevogtere. Det er - i det mindste - pudsigt, at Marquis de Sade, som var den største grænseoverløber af dem alle, havde titel af grænsevogter. Apropos Loven. Og 2) Sade tilbragte det meste af sit voksenliv i spjældet, og han blev - på et tidspunkt - dømt til døden p.g.a. forsøg på forgiftning og forbrydelse mod seksualmoralen. Men det var ikke - aldrig - Sades forkærlighed for piskning o. lign., som bragte ham i problemer. Det var derimod hans besættelse af analsex. Flagellation var en forholdsvis udbredt fornøjelse på Sades tid -- men analsex var en grov forbrydelse, som ifølge loven - Loven - kunne straffes med døden.
Føjet til Sade-samlingen. I øvrigt:
Meget mere følger. Og fortsæt endelig med at kommentere.
Mit nedenstående fredag-aftens-indlæg har afstedkommet nogle meget gode kommentarer - og tak for det - og jeg tillader mig (og det kan jeg sagtens) at flytte min egen - dernedefra - hérop:
***
Er sadistens begær væsensforskellig fra "sadistens" -- eller er der 'bare' tale om en forskel i intensitet? Er forskellen en forskel i KVALITET eller i KVANTITET?
Mine damer og herrer, jeg udnævner hermed dette til den kommende uges emne. Kommentér og filosofér.
***
Forvent MEGET MERE MØRKE. De næste dage.
Her er - til en begyndelse - hvad Krafft-Ebing skriver i "Psychopathia Sexualis":
***
Sadism, especially in its, rudimentary manifestations, seems to be of common occurrence in the domain of sexual perversion. Sadism is the experience of sexual pleasurable sensations (including orgasm) produced by acts of cruelty, bodily punishment afflicted on one's own person or when witnessed in others, be they animals or human beings. It may also consist of an innate desire to humiliate, hurt, wound or even destroy others in order thereby to create sexual pleasure in one's self.
Thus it will happen that one of the consorts in sexual heat will strike, bite or pinch the other, that kissing degenerates into biting.
[...]
The transition from these atavistic manifestations, which no doubt belong to the sphere of physiological sexuality, to the most monstrous acts of destruction of the consort's life can be readily traced.
[...]
In an attempt to explain the association of lust cruelty, it is necessary to return to a consideration of the quasi-physiological cases, in which, at the moment of most intense lust, very excitable individuals, who are otherwise normal, commit such acts as biting and scratching, which are usually due to anger. It must further be remembered that love and anger are not only the most intense emotions, but also the only two forms of robust (sthenic) emotion. Both seek their object, try to possess themselves of it, and naturally exhaust themselves in a physical effect on it; both throw the psycho-motor sphere into the most intense excitement, and thus, by means of this excitation, reach their normal expression.
From this standpoint it is clear how lust impels to acts that otherwise are expressive of anger. 1 The one, like the other, is a state of exaltation, an intense excitation of the entire psycho-motor sphere. Thus there arises an impulse to react on the object that induces the stimulus, in every possible way, and with the greatest intensity. Just as maniacal exaltation easily passes to raging destructiveness, so exaltation of the sexual emotion often induces an impulse to spend itself in senseless and apparently harmful acts. To a certain extent these are psychical accompaniments; but it is not simply an unconscious excitation of innervation of muscles (which also sometimes occurs as blind violence); it is a true hyperbole, a desire to exert the utmost possible effect upon the individual giving rise to the stimulus. The most intense means, however, is the infliction of pain.
[...]
Sadism is thus nothing else than an excessive and monstrous pathological intensification of phenomena, possible, too, in normal conditions in rudimental forms, which accompany the psychical vita sexualis, particularly in males. It is of course not at all necessary, and not even the rule, that the sadistic individual should be conscious of his instinct. What he feels is, as a rule, only the impulse to cruel arid violent treatment of the opposite sex, and the colouring of the idea of such acts with lustful feelings. Thus arises a powerful impulse to commit the imagined deeds. In as far as the actual motives of this instinct are not comprehended by the individual, the sadistic acts have the character of impulsive deeds.
When the association of lust and cruelty is present, not only does the lustful emotion awaken the impulse to cruelty, but vice versa; cruel ideas and acts of cruelty cause sexual excitement, and in this way are used by perverse individuals.
[...]
Sadistic acts vary in monstrousness according to the power exercised by the perverse instinct over the individual thus afflicted, and in accordance with the strength of opposing ideas that may be present, which nearly always are more or less weakened by original ethical defects, hereditary degeneracy, or moral insanity. Thus there arises a long series of forms which begins with capital crime and ends with paltry acts affording merely symbolic satisfaction to the perverse desires of the sadistic individual.
Sadistic acts may be further differentiated according to their nature; either taking place after consummated coitus which leaves the libido nimia unsatisfied; or, with diminished virility, being undertaken to merely stimulate the diminished power; or, finally, where virility is absolutely wanting, as becoming simply an equivalent for impossible coitus, and for the induction of ejaculation. In the last two cases, notwithstanding impotence, there is still intense libido; or there was, at least, intense libido in the individual at the time when the sadistic acts became a habit. Sexual hypenesthesia must always be regarded as the basis of sadistic inclinations.
***
Og så videre. Hele værket kan downloades fra The Internet Archive. Eventuelle, besynderlige stavefejl i citatet skyldes indscanningen -- og min dovenskab. Jeg gider ikke rette dem.
Det er fredag aften. Ane er småsyg og er gået tidlig i seng -- og jeg har, synes jeg da selv, været ret effektiv i dag. Og jeg gider ikke andet - mere - end at hænge her i min stol. Og pludre.
Har lige læst Greys nyeste blog-indlæg, "Fangekælder søges". Tillad mig - foranlediget af indlægget - at filosofere lidt. Sådan, altså, fredag-aften-usammenhængende. Så lad være med at hænge mig op - sic - på noget af det.
Ordet "sadisme" kommer af "de Sade". Der findes RIGTIGE sadister derude - den slags mennesker, som holder af at sparke til hunde og øve vold mod andre mennesker -- men mennesker, som ... Hvad skal vi kalde dem? Folk, som ikke er sadister, men "sadister" - folk som Grey - er ikke onde. Jeg har kendt flere af slagsen. De er helt almindelige.
Der er en gammel og ikke særlig vittig vittighed, der lyder sådan:
Masokisten siger til sadisten: "Slå mig!"
Hvortil sadisten svarer nej.
Den RIGTIGE sadist, altså -- hvorimod "sadisten" selvfølgelig efterkommer ønsket. S/M er en leg, der handler om fælles nydelse og om kærlighed, ikke om VOLD.
Og her er en anden slags vittighed, som er endnu mindre morsom. Det er den, Søren Krarup altid - gennem hele sit forfatterskab - fortæller:
Når vi mennesker ikke tror på Gud, så gør vi noget andet til Gud, f.eks. MENNESKET eller DEN STORE IDÉ eller MORALEN -- for vi kan ikke leve uden en Gud.
Mange "sadister", har jeg bemærket, dyrker Marquis de Sade som et slags ikon eller DEN STORE MESTER -- men "sadister", som forsøger at læse de Sade, tror jeg, bliver skuffede. Sades bøger er ikke særlig sexede. Ærligt talt. Og der er meget langt fra Greys fantasier - og Grey, du må undskylde, at jeg bruger dig som eksempel - til Sades.
Sades bøger, skrev en eller anden, og jeg er fuldstændig enig, handler mere end om noget andet om Gud. De handler - selv om "handler" ikke er det rigtige ord - om spørgsmålet: Hvis der ikke er nogen Gud ... ? Hvis der ikke er nogen Gud, og heller ikke - Krarup - nogen erstatningsguder, hverken en absolut moral, et ukrænkeligt MENNESKE, LIVET, KÆRLIGHEDEN eller en hellig idé ... ? Hvis der ikke er andet end lysten?
Sades PROJEKT er (mildest talt) ikke entydigt, for jo mere han forsøger at lægge afstand til Gud, des mere tydeligt fremkalder han ham -- og Sade var ikke ikke-troende. Selv om han selv mente det. Han var en oprører mod Gud.
Men hvad jeg ville skrive: Sades sadisme er ikke af den pæne slags, men af den grimme. I bøgerne. Sades sadister er grusomme mennesker.
Dén er jeg helt sikker nødt til at læse:
***
Geoff Nicholson: "Sex Collectors: The Secret World of Consumers, Connoisseurs, Curators, Creators, Dealers, Bibliographers, and Accumulators of Erotica".
"Though you might not encounter the subject in Artforum or stumble across it at Sotheby's, the thriving business of erotica is a mixture of sophistication and seduction, an underground world of eccentric artists and serious collectors.
In Sex Collectors, Geoff Nicholson hunts down an assortment of these obsessives around the world. From the Florida grandma with five million dollars' worth of sexual collectibles to Third Eye Blind's manager, who owns more than eighty thousand men's magazines, Nicholson celebrates these collectors and the occasionally beautiful, frequently bizarre, and always fascinating objects they have amassed.
He accompanies Linda Lovelace, the star of Deep Throat, as she is taken on a tour of a collection devoted to her. Days spent in the Kinsey archives reveal the cultural artifacts resulting from the sexual awakening of public America, as well as boxes with labels such as "Phallus with Agricultural Tools" and "Scarf Trick when Folded."
Nicholson journeys to Germany to visit with the legendary Karl-Ludwig Leonhardt, sex collector extraordinaire of first edition volumes such as Flagellation pour couples pervertis and Tender Bottoms, erotic Picassos, and notes handwritten by the Marquis de Sade.
Throughout his exploration of some of the wildest collections in the world, Nicholson's discussion of collecting as an expression of self and psychology goes hand in hand with his gleeful discovery of the seventh giant phallus used in Stanley Kubrick's A Clockwork Orange, Hitler's creepily erotic personalized bookplate, and a woman who has a plaster cast of Jimi Hendrix's penis.
Sex Collectors is a winning story of one man's attempt to collect collectors, to reveal the neuroses that drive some people to collect, and to have good, dirty, high-minded fun while doing it."
Homofobi er vel nok den mest grinagtige ting, man kan lide af -- bortset fra, måske, frygt for giraffer:
I hvert fald hvis man er dansker. Og bortset fra at det er næsten lige så trist, som det er komisk, at der i dagens Danmark rent faktisk findes mennesker, som er bange for homofile -- og som i fornægtelse lader deres egen elendighed komme til udtryk som agression.
En eller anden indlysende forvirret person - eller en person med en meget bizar sans for humor - har efterladt en række kommentarer til et af mine indlæg. Det tager jeg ganske roligt, selvfølgelig -- but it got me thinking. Det er skændigt lidt, jeg - her i bloggen - har gjort for det homofile segment. Men her er - i det mindste - to billeder:
Ellers ikke meget nyt. Jeg har lidt travlt for tiden, både på jobbet og med diverse private projekter.
Tjek Anes blog-omtale af hendes tur til Tallinn -- og se Anne-Marie posere.
