Mest til migselv: Har lige overført følgende til min mp3-afspiller: "In the Mood of Spades", "Maya danser", "Solo Intimo", "Året" (en sang med tekst af Ole Sarvig), en klavertrio og "Strygekvartet nr. 9", 1. sats.
"So this," som Harry Wyckoff sagde i første afsnit af "Wild Palms", da han fik øje på næsehornet i swimmingpoolen, "so this is how it begins."
Nyt tag: pn for Per Nørgård. Peter Nielsen - også PN - er nielsen.
"Museum midt på dagen". Scroll ned på siden.
Bidrag til siden - bogomtaler el. andet - modtages meget gerne.
Ny Ole Sarvig-bog-omtale på mit website: "Midtvejs i det tyvende Aarhundrede". Scroll ned på siden. Ud over (om) Sarvig har jeg lavet websider om Peter Nielsen og Charles Olson -- og det interesserer mig selvfølgelig, fordi jeg selv er migselv, hvad der kendetegner netop disse tre. Altså: Hvor - i mig - de mødes. Jeg ved, at Dan Turèll engang skrev det dér digt om, hvad dén og dén og dén forfatter havde til fælles -- og nåede frem til, at de havde Turèll som læser. Noget i den retning. Men jeg er ærligt talt ikke nogen særlig bredt-favnende person. Jeg er ikke optaget af mange ting, men af få ting -- og følgelig, tænker jeg, er der grund til at formode, at de forfattere, jeg læser og holder af, alle på én eller anden måde prikker til den samme nerve. Et sted i mit indre system.
Der er på nogle måder meget langt fra Sarvig til Charles Olson, f.eks. -- men osse ikke. Deres respektive - med et vildt ord - modernitetsanalyser fører dem begge til en insistering på stedets og tidens betydning, på legemligheden som udgangspunkt -- og selvom Sarvig (der var vidt berejst) var hjemmehørende i det lille, indadvendte Danmark, og Olson i det ekspansivt-orienterede USA, var deres verdener alligevel ikke aldeles uens: Verden før TV -- dengang man stadig kunne huske (og nogle steder endda finde) arbejdere, håndværkere og fiskere, der rent faktisk gjorde hele arbejdet selv, og som håndgribeligt kunne se og værdsætte resultatet. Før arbejde blev abstrakt og uigennemskueligt. Sarvig beklager i "Midtvejs", at vi har mistet billedet af os selv som mennesker. Olson skrev: "The only interesting thing / is if one can be / an image / of man." Og Sarvigs beskrivelser i bogen af det moderne menneske som fremmedgjort genlyder klart i Olsons ord om mennesket, der står "estranged / from that which was most familiar."
When it rains, it pours. Har de sidste 24 timer, men med pauser ind-i-mellem, lyttet til Hans-Henrik Nordstrøm-CDen, som jeg i går købte på Accord-markedet. Der er 6 værker på skiven, hhv. "In The Woods", "Lysskær og morgenfrost", "Skyggernes land", "Lys", "Nada y todo" og "Fabuleringer", alle fra perioden 2000-2002 -- og "Lysskær", fremgår det af cover-noterne, er - ta-daa - inspireret af og med tekst af Ole Sarvig. Mere om Nordstrøm her.
Og lidt mere musik: Mit eget, lille værk, "Stjernerne over Ulfborg", vil ganske snart kunne downloades (aldeles gratis) som podcast fra P2s Lyt til Nyt. Har underskrevet og sendt kontrakten i dag.
Og endnu mere: Selvom jeg (endda seriøst) havde overvejet at ta derover, gik jeg glip af året Ung Nordisk Musik-festival. Heldigvis kan nogle af de mange opførelser nu høres online. Her.
I dag lykkedes det mig endelig at blive scannet. Og lad os så ikke snakke mere om dét. Jeg spugte klinik-assistenten (for jeg fik ikke lov til selv at se billederne), om det havde været en æstetisk tilfredsstillende oplevelse -- og det mente hun. "Smukt indrammet," sagde hun. Sådan - tænkte jeg bagefter, på gåtur ned mod midtbyen - er det med megen stor kunst: Først korrekt indrammet kommer det for alvor til sin ret.
Jeg tilbragte en halvtimes-tid på en café og besøgte derefter Accords marked. Manden, der skulle lukke op kl. 10, havde åbenbart sovet over sig, og da de endelig fik åbnet, stod vi en pæn flok og ventede. Igen - synes jeg, man må sige - udviste jeg en beundringsværdig coolness: Kom hjem med kun 3 CDer og 7 bøger, de fleste af bøgerne endda i småtingsafdelingen. Købte et spritnyt eksemplar af Den Blå Port 68/69, fordi det indeholder 2 digte af Peter Nielsen. Havde egentlig tænkt mig at bestille det hos min lokale boghandler. 2 bøger til Sarvig-samlingen: "Museum midt på dagen" og "Det Danske Akademi 1967-1974". Charles Baudelaire: "Dagbøger", en uglebog, og et meget flot, privatindbundet eksemplar af Suzanne Brøggers "Creme fraiche". Den er ikke sjælden, men jeg har alligevel været på jagt efter den længe. Jeg ville ikke ha bogklubs-udgaven, og jeg har droppet nogle stykker, fordi prisen var for høj. Nu fik jeg den i rødt halvlæder for en tyver. Og vel nok dagens - i mere end én forstand - mest ophidsende fund: Aurum Sex 1 og 2 (som ses foroven). CDerne var h.h.v. Per Nørgaards 3. symfoni, en ECM-udgivelse med Kancheli og Schnittke og Hans-Henrik Nordstrøm: "In The Woods". Og iblandt de ting, jeg samlede op, men derefter igen lagde fra mig: Vagn Steens "Digte for en daler", to Sartre-bøger, to Jevtusjenko-bøger, Jules Verne, en masse Torben Brostrøm, Robert Corydon o.m.a. Blir nok nødt til at ta derind igen, når priserne er faldet yderligere.
Ane og jeg tog i dag til Århus for at se - inden den lukker - Rauschenberg-særudstillingen On and Off The Wall. Jeg er en stor fan af Robert Rauschenberg, og han har øvet en betydelig indflydelse på mig m.h.t. alting kunst. Dagens bogtip: Tag og læs Calvin Tomkins' "Off the Wall - Robert Rauschenberg and the Art World of Our Time". Købte mig eget eksemplar i en antikvarboghandel i Madison, Illinois.
Og apropos antikvarboghandlere: Lagde vejen forbi Aabenhus' hollandske udsalg -- og ca. fordoblede således min Ole Sarvig-samling. For næsten ingen penge. Se den opdaterede liste her. Jeg udviste, synes jeg da selv, i øvrigt et beundringsværdigt mådehold og investerede kun - foruden i Sarvig-bøgerne - i to små hæfter om Svend Wiig Hansen og en bog om Kai Nielsen.
Jeg har fået fyldt en lille smule mere på min Ole Sarvig-side. Det er min (voldsomt ambitiøse) Idee at skrive et kort referat af hvert af de på siden anførte værker. I den forbindelse -- og helt generelt: Bidrag modtages med taknemmelighed. Hvis du har lyst til at skrive om et af værkerne, kort eller langt, så gør det endelig.
Og i samme åbenheds ånd: Hvis du falder over et godt link, hvis du tilfældigvis ligger inde med nogle scans eller foto af bogforsider, hvis du falder over en biografisk anekdote --alt kan bruges. Min mailadresse er gorzelak@hotpop.com.
Besøg min Ole Sarvig-side v.1.0.
Stadig en smule rystet over det dér med Ole Sarvig i kælderen (læs evt. her) har jeg besluttet - som en slags undskyldning på vegne af den samlede menneskehed, eller i hvert fald på vegne af den del af den, som har indflydelse på Skanderborg Biblioteks politik m.h.t. sjældent udlånte bøger - at oprette en sarvig-tag-kategori. Hvilket hermed er gjort. Forvent meget mere Sarvig fremover. Har lige investeret i et eksemplar af Poul Borums interviewbog "Samtale med Ole Sarvig" fra 1969. Borum var en stor Sarvig-fan og beskrev ham engang, altså Sarvig, som Danmarks (daværende) eneste, virkelige kandidat til Nobelprisen i litteratur. Han opnåede aldrig at få den -- men til gengæld blev han i løbet af sin forfatterkarriere tildelt alle de danske priser, der var - er - værd at nævne, inkl. Emil Aarestrup Medaillen, Johannes Ewald Legatet, Herman Bangs Mindelegat, Kritikerprisen, Morten Nielsens Mindelegat og Det Danske Akademis Store Pris. Sarvig blev selv medlem af Akademiet i 1972.
Bibliofiligran: Modtog (allerede) i dag mit nyindkøbte eksemplar af Sarvigs digtsamling "Jeghuset", udgaven fra Gyldendals Spættebøger - med en dedikation.
Dedikationen i bogen lyder således: "Til Henrik og Suzanne / denne 44-bog som / foraarstegn i 68 fra / hengivne Helen og Ole". Helen er amerikanskfødte Helen Aileen Sarvig, som Ole Sarvig giftede sig med i 1962. Hun døde i 1980.
Men hvem er Henrik og Suzanne? Jeg er ret sikker på, at der står Suzanne, altså med et 'z' -- og det burde indsnævre feltet en smule. Hvis du ved det, eller bare har et forslag, så læg gerne en kommentar. Henrik og Suzanne, formodentlig et par - i 1968.
Modtog osse i dag Sterne-filmen, "A Cock and Bull Story", og mine to Fellini-film, som begge (at se på, umiddelbart) er som nye -- og som jeg kun gav kr. 10,- for. Samlet. Det må vist være mit bedste film-køb nogensinde.
Jeg kan forstå på diverse blog-indlæg, at den nye Dylan-CD er på gaden. Jeg er - som jeg vist allerede flere gange har bemærket i denne blog - ikke nogen særlig god fan. Jeg følger ikke med i, hvad mine idoler render og laver, besøger ikke deres hjemmesider, læser ikke deres biografier -- og ved (følgelig) kun sjældent på forhånd, hvornår noget nyt er på vej. Faktisk er min afholdenhed desangående så påfaldende - for jeg følger jo dog med i så meget andet, læser andres biografier o.s.v. - at det er svært (for mig) ikke at få den tanke, at der er tale om en slags ubevidst vægring. Jeg foretrækker (åbenbart) at holde en distance -- og forklaringen er formodentlig ligetil: At jeg på den måde ikke risikerer at falde igennem og komme ud på den anden side, i et opgør. Har lige - apropos - siddet og læst et interview med Søren Ulrik Thomsen, hvori han bl.a. udtaler om fans, at
"Så må jeg leve med, at jeg også kommer ud for mennesker, der har fået en forestilling om mig på hjernen og ladet mine tekster fylde alt for meget i deres hoved, og det er altid ildevarslende, for næste station er jo logisk nok, at de for at få luftet ud skal igennem et kæmpeopgør med alt, hvad de forbinder med mig, og nu skal til at pisse på de selv samme digte, de før var så overdrevent opslugt af. [...] For nylig fik jeg gudhjælpemig et langt, omhyggeligt håndskrevet brev fra en pige, der havde været til mine oplæsninger og kunne hele værket forfra og bagfra og nu lige ville fortælle hvilken rædsom person, jeg er."
Thomsen skriver i øvrigt selv i forordet til Ole Sarvig-udvalget, som jeg forleden købte, at
"Når jeg spørger migselv, hvorfor jeg aldrig har haft brug for at slagte Ole Sarvigs poesi i et blodigt faderopgør, er svaret, at skønt hans digte i sandhed har betydet meget for mig, fik de ikke lov at stå alene ret længe, for der dukkede hurtigt en anden patriark op, nemlig Per Højholt, der på mange måder er Sarvigs modsætning."
Jeg tror, at det er - osse selvom man ikke selv er kunstner, men bare er en jævnt reflekterende person - en forholdsvis almindelig, psykologisk mekanisme: Identifikation og opgør -- og at frygten for opgøret ofte medfører en vægring m.h.t. identifikation. Jeg har aldrig kunnet forstå eller dele trangen til at gå op i et idol -- og måske som et resultat heraf har jeg (vistnok) aldrig mistet nogle af mine, omend enkelte med tiden er gledet i baggrunden.
Og tilbage til virkeligheden: Ingen af vore lokale butikker har hjemkøbt Dylan-CDen, så jeg må pænt vente. Og det kan jeg. Men til gengæld har jeg lige vundet Klaus Rifbjergs "25 desperate digte" på QXL.
Nogle dage falder universet i hak. Efter al min snak om Sarvig: Nu til aften vandt jeg Dacapo-udgivelsen af Per Nørgaards opera "Siddharta" på QXL. Librettoen er skrevet af Nørgaard selv i samarbejde med - ta-daa - Ole Sarvig. Læs mere om operaen her. Så sent som i går aftes sad jeg og læste et erindringsstykke, Nørgaard har skrevet om Sarvig og "Siddharta" (i antologien "Tidstegn", red. Iben Holk) -- men jeg havde faktisk fuldstændig glemt, at jeg havde budt på den på QXL. Heraf kan man udlede, at jeg er en distræt person, og/eller at jeg handler for meget. Af det faktum, at jeg osse i aften - ved siden af Nørgaard, osse på QXL - vandt en CD med Bamses Venner, kan man udlede at jeg er en rigt facetteret og umådelig spændende person.
Capac har i øvrigt postet et Sarvig-digt i sin blog. Læs det her.
Fandt et ikke-sindssygt-dyrt eksemplar af Sarvigs "Jeghuset" MED DEDIKATION -- og bestilte den. Nu vil jeg gå ned til boghandler-Helle og spørge efter det dér udvalg (stadig en lille smule knotten - efter at have læst denne omtale). Og: Næste CD i bunken fra biblioteket viste sig - til gengæld - at være en absolut perle, "Max Leth Quartet", oprindeligt optaget i 1978 og (nu) genudgivet på CD. Jeg har forgæves forsøgt at finde et scan af coveret på nettet, så jeg ku vise det -- men faldt under min søgen over ovenstående: "Day Dreaming - Bedroom Ambience 2".
Tilføjet; Det lykkedes mig at finde dette lillebitte coverscan (vistnok på et japansk site):
Og boghandler-Helle havde Sarvig-udvalget stående -- og nu ligger det på mit bord.
Modtog i dag både "Åh Hanne" og de to bøger, jeg for nylig købte af René Rasmussen, hans egen "Tidens og dødens scene" (om Sade) og den danske oversættelse af "120 dage i Sodoma" (med lækkert, skrig-gult gummiomslag). Tak til René.
I går var jeg på biblioteket, hvor jeg bl.a. lånte en lille stak CDer, hvoraf jeg ikke kendte en eneste. Indtil videre har jeg haft ca. halvdelen i maskinen (men ikke længe), Eivør Pálsdóttir, The White Stripes, Crosby, Stills & Nash og Highwaymen 10th Anniversary -- og de har alle, hver på deres egen, kedelige måde, været røvkedelige. Måske er det bare mig, der er knotten i ørerne. Det er ikke usandsynligt. Jeg har voldsomme søvn-problemer for tiden og går rundt og er små-irritabel.
Egentlig var jeg gået på biblioteket, fordi jeg ville låne noget OLE SARVIG. Sarvig er - d.v.s. var, for han er desværre død - en af det tyvende århundredes største, danske digtere -- og én af mine absolutte favoritter. Carsten nævnte forleden (i en kommentar) Dan Turéll som et eksempel på en digter, der havde dyrket den korte form. Hvor meget jeg end holder af Turéll (og det gør jeg): Han har aldrig betydet noget for mig, ikke m.h.t. digteriet. Men det har Sarvig. Carstens kommentar gav mig (fuld af bagtanker) lyst til at genlæse forfatterskabet -- og altså gik jeg på biblioteket.
Men hør engang: Skanderborg Bibliotek havde IKKE ÉN ENESTE Sarvig-bog stående fremme! De var alle - for de havde dog nogle - gemt væk nede i kælderen. I KÆLDEREN!?! Besluttede mig på stedet til selv at anskaffe mig bøgerne og gik hjem og googlede o.s.v. Opdagede at der i 2005 er udkommet et udvalg, "Digte", med forord af Søren Ulrik Thomsen -- så dér kan jeg jo passende begynde. Verden er af lave. Lava.
