Lilian Munk Rösing anmelder den nye, danske Sade-udgivelse i Information: "De Sade er ingen pornografisk, men en filosofisk forfatter, der gennem sine pornografiske scenerier udforsker menneskets forhold til lysten og loven. [...] Det fascinerende ved de Sades univers er ikke mindst, at det fremtræder som et troldspejl for nogle af de store, glorværdige etiske og æstetiske idéer, der som de Sade er børn af det 18. århundrede. [...] De Sades værk er helt uomgængeligt, hvis man vil forske i forholdet mellem lysten og loven, og i det store frigørelsesprojekt, som stadig er drivkraften i vor kultur. En forskning, som i kraft af teksternes æstetiske kvaliteter, også bliver en forskning i læserens eget begær." Læs hele anmeldelsen her.
Arthur Maria Rabenalt: "Theatrum Sadicum - Der Marquis de Sade und das Theater". Nummer 84 af 2000 nummererede eksemplarer, udgivet i 1963.
Der er gået vel rigelig meget SADE i bloggen på det sidste -- og det var egentlig ikke meningen. Jeg er, mine læsere, bevidst om min tendens til at gå i selvsving. Og der sker jo - trods alt - også andet i verden. For eksempel fik jeg i går - DEN 11. DECEMBER - et myggestik på min venstre hånd. Et myggestik! I december!
Men eftersom jeg nu - igen - er landet i sporet: Marquis de Sade er bedst kendt for sine romaner, men ud over romanerne skrev han også en lang række teater-stykker -- og det var dét, han allerhelst ville. Være berømt for. Sade elskede teatret, og han brugte uhyre summer på at privatopføre forestillinger, ofte med familiemedlemmer o.lign. som skuespillere. Han havde ikke meget held med at få opført sine egne stykker, men de er - dog - nu-om-stunder udgivet. I bogform.
Og i det hele taget: Der er ét ord, der bedre end noget andet karakteriserer Marquis de Sade, nemlig dette: TEATRALSK. Sade OPFØRTE SIG -- og han OPFØRTE SIG (efter evne) forskelligt, alt efter hvad der tjente ham bedst. I en given situation. Den eneste lyst i ham - fristes jeg til at skrive - som var større end lysten til TEATRET, var hans seksuelle lyst. Og det var dén, den sidstnævnte, som undertiden fik ham til - så at sige - at bryde sammen på scenen og falde ud af rollen. For eksempel rollen som god ægtemand og (ikke mindst) svigersøn.
Det er, forekommer det mig, ret vigtigt at holde sig for øje - det dér med det teatralske - når man læser Sade. Han POSERER og deklamerer og regerer og gør véd, men det er lidt svært at gennemskue, om han - forfatteren - er enig med (eller i) det, han lader personerne gøre eller sige -- eller om han tværtimod gør nar. Det er - vil jeg stædigt fastholde - absolut muligt at læse hele Sade "perverse svineri" som én meget lang og meget grov vittighed. Af den sorteste art. Men ikke, selvfølgelig, hvis man ikke har sans for den slags sjov.
Johs. H. Christensen anmelder den nye, danske Marquis de Sade-udgivelse i JP: "de Sades skriverier er noget perverst svineri. Dermed burde alt være sagt, men er det ikke. For uhumskhederne betragtes minsandten af fortænkte folk som en seriøs litteratur." Og så videre. Læs hele anmeldelsen her -- og tak til Carsten, der gjorde mig opmærksom på den.
Min eget indtryk af præst Johs. H. Christensen er - som jeg ved flere lejligheder har givet udtryk for her i bloggen - at manden er næsten lige som filosofisk og sofistikeret som et punkteret grødomslag. He can run and jump.
Bemærk i øvrigt: Sades skriverier er "noget perverst svineri", hvorimod eksempelvis "Saw III", da Christensen i sin tid anmeldte filmen, blev beskrevet som "noget infamt svineri". Det gælder om at variere udtrykket ... som Marquis de Sade ville have sagt.
Jeg tillader mig - igen - at flytte et af Mørk Sjæls spørgsmål fra kommentarsporet her op i HOVEDFELTET -- bl.a. fordi det gør det nemmere for mig at indsætte links. I mit svar.
Mørk Sjæl spørger: "Hvis man ikke har læst noget af ham [de Sade] før, hvor vil du så sige at man bør starte?"
Med "Justine - eller dydens genvordigheder", fordi 1) bogen er forholdsvis kort, 2) den findes i en meget god, dansk oversættelse, som 3) kan lånes på biblioteket -- og 4) det er Sades mest berømte værk, og 5) bogen indeholder (vistnok) de fleste af de temaer, som Sade (også) udfolder i de andre.
Rhodos udgav for nogle år siden en dansk udgave af "Justine", oversat af Per Aage Brandt -- og forlaget lavede i den forbindelse nogle temasider om bogen på nettet. Som kan besøges her.
Bogguide.dk opsummerer udmærket "Justine" således: "Om nytteløsheden og farerne ved et dydigt liv med detaljerede beskrivelser af seksuelle perversioner og grusomheder." Omend man nok ikke skal glæde sig alt for meget til de dér beskrivelser. Det er - mest - dyden, det handler om. Og hvor lidt den er værd at satse på.
"Justine - eller dydens genvordigheder" er første INSTALLATION i - eller af - Sades tre bøger om de to søstre, Justine (den dydige) og Juliette (den absolut ikke dydige). Juliette har sin egen roman, "Juliette", som er monster-tyk og rabelaisk rablende i sin grusomhed, og Sade skrev senere en ny, udvidet udgave af "Justine". Men "Dydens genvordigheder" er - altså - i sig selv et afsluttet værk. Ikke nogen skitse eller et udkast.
Sades vel nok mest berygtede værk er "120 dage i Sodoma" -- som (efter nogle hundrede sider) stort set degenerer LITTERÆRT og mestendels fremstår som et katalog over mulige, seksuelle perversioner. Som Sade også havde tænkt det. Det er, synes jeg, på mange måder en meget spændende bog -- men også i lange stræk ret kedelig læsning. Ærligt talt.
Mørk Sjæl spørger i en kommentar: "Hvad er det ved de Sade, der gør at det lige er ham du samler på?" Og det er et meget godt og enkelt spørgsmål, synes jeg, som fortjener et godt og enkelt svar -- som jeg imidlertid nok ikke vil være i stand til at levere. For det er indviklet. Og ret personligt, også. Og selv om jeg her i bloggen ævler løs om alt muligt - og som oftest skriver adskillige indlæg om dagen - så plejer jeg ikke ... Altså. At hænge alvorlige, private ting til tørre. Som trofaste læsere nok har bemærket.
Det helt platte svar lyder selvfølgelig: Fordi jeg synes, Marquis de Sade er spændende -- men det bliver man nok ikke meget klogere af. Her er - i sandhedens tjeneste - derfor (i det mindste) en håndfuld medvirkende årsager. De løber, når de løber, sammen og danner DEN STORE OG MEDRIVENDE STRØM:
1) Jeg samler på Marquis de Sade, fordi jeg har dette sorte hjerte:
-- som skal tilfredsstilles.
2) Jeg samler på Marquis de Sade, fordi jeg gennem en årrække har interesseret mig for de tanker og ideologier om kærlighed, parforhold og seksualitet, som opstår i Europa i tiden omkring den franske revolution. Marquis de Sade er interessant, fordi han ved at (forsøge at) bryde alle tabuer og regler desangående - lidt unuanceret sagt - netop kommer til at HIGHLIGHTE disse, så de bliver tydelige. Desuden har jeg normalt lidt svært ved at interessere mig - abstrakt - for HISTORIE, hvorimod mennesker - konkrete - fascinerer mig. Så jeg har valgt (at vælge) Marquis de Sade som en slags indgang til perioden.
3) Jeg samler på Marquis de Sade, fordi Sade har inspireret mange af de filosoffer og kunstnere, som jeg i øvrigt sætter højt -- og historien om Sades indflydelse er spændende. Man kommer - potentielt - mange spændende steder hen. Også genremæssigt.
4) Jeg begyndte at samle på Marquis de Sade - for alvor - i forbindelse med en personlig åndskrise. Hvilket givetvis også er én af forklaringerne på, hvorfor jeg er villig til at spilde så megen tid og energi på mit samleri. Jeg har ting og sager - på et dybere plan - investeret .
Det er søndag, og ih, hvor er jeg træt. På den dér forkølelses-AGTIGE måde. I min krop. Ane sidder nede i stuen og ser "Narnia". Overvejer kraftigt at gå i seng.
Signe, som i går var på besøg, var imponeret over min Marquis de Sade-samling. I hvert fald var den, samlingen, stor nok til, at hun fik - d.v.s. kunne få - øje på den og SPURGTE IND til den. Som det hedder. Jeg føler mig - bl.a. derfor og således bekræftet - nogenlunde overbevist om, at jeg allerede nu har nået mit første delmål: AT VÆRE INDEHAVER AF KILDEMARKENS STØRSTE MARQUIS DE SADE-SAMLING. Det går jo forrygende. Også selv om I - mine læsere - ikke i nævneværdig grad har bidraget til projektet. Tsk. Hvor er alle de GOODIES, som jeg regnede med, at I ville sende mig?
Men hvad jeg ville sige: Næste mål er Ringsted(s største samling) -- og derefter Midtsjælland(s). Og Sjælland(s). Og Danmark(s). Og Europa(s). Og verden(s). Og universet(s). Og så videre(s).
Bemærk i øvrigt (og uden sammenhæng), at Pelle Gudmundsen-Holmgreen i år fylder 75. Hør interview(s) med ham her.
Dagens Per Nørgård er CDen "Frostsalme". Og modtaget med posten: "Foreign Studies", en bog af den japanske og - ! - katolske forfatter Shusaku Endo. "Foreign Studies" indeholder tre fortællinger, hvoraf den sidste, der på engelsk hedder "And You, Too", handler om en japansk forsker, Tanaka, der i 1960erne tager til Frankrig for at studere Marquis de Sade. Så derfor.
Vejret: Gråt og vådt. Og jeg er blevet syg. Som jeg i går anede, at jeg ville. Øv.
Og endnu et Sade-indlæg: Faldt i dag over dette link -- omtale af og reklame for en CD med "The Haunted Tower (La Tour Enchantée, un Opéra-comique), by Donatien Alphonse François, Marquis de Sade (1740-1814). The London adaptation by Storace and Cobb of Sade’s “La tour enchantée,” with Storace's entire original score and an added setting by Brian Holmes for a song from Sade's original which Storace/Cobb omitted. First performed: 24 Nov 1789. Produced by Frederick Burwick. Adapted by James Cobb, with musical score by Stephen Storace." Har mailet og spurgt, om jeg kan købe et eksemplar.
Grove Press' "first American edition[s]" af hhv. "Justine" (m.m.) og "120 dage i Sodoma". Begge i HARDCOVER og med smudsomslag. Udgivet i 1960erne. MEGET UDMÆRKET! Så er det næsten - næsten - til at leve med, at jeg i går tabte auktionen om Maurice Heines tre-binds udgave af "Sodoma".
When it rains, it pours. Forleden var de(t) Sade, og i dag - og tak, min anonyme sufflør - er det Zappa. Det er i dag 14 år siden, Frank Zappa døde. Han døde af prostatakræft, kun 53 år gammel.
Jeg vil ikke - i anledningen - skrive ret meget om Zappa, for jeg har jo allerede ... o.s.v. Bortset fra følgende, fordi det er et FAKTUM, jeg selv holder af. At kontemplere.
Frank Zappa - gennem sit liv - havde ikke mange venner. Når han var på turné med sine skiftende bands, boede han ikke sammen med dem, men valgte andre - og finere - hoteller -- og han var ikke typen, der HANG UD. Han var typen, der arbejdede. Alene. Hele tiden. Albummet "Burnt Weeny Sandwich" er opkaldt efter de forbrændte pølseburgere, han plejede at lave og spise om natten, når han - nede i sin kælder, hvor han sad og var ZAPPA - blev sulten. Da Moon Zappa, datteren, som 14-årig besluttede sig for, at hun godt kunne tænke sig at få et lidt tættere forhold til sin far, introducerede hun sig for ham ved at stikke en seddel ind under døren til hans UTILITY RESEARCH KITCHEN -- der, sedlen, begyndte med ordene "My name is Moon Unit Zappa ... " Hvorefter hun - på skrift - bad om at få lov til at arbejde sammen med ham. Resultatet blev "Valley Girl", Zappas største hit.
Men min pointe: I løbet af sin sidste tid på jord indledte Zappa et venskab. Et rigtigt venskab. Med Paddy Moloney, den musikalske leder af The Chieftains. Et lidt umage par, skulle man måske synes, men ikke desto mindre. Og inde i mit hovede, når jeg hører efter, siger det noget meget smukt om begge mænd.
Ved Zappas begravelse - efter Zappas ønske - blev Chieftains udgave af "The Green Fields of America" afspillet. Nummeret findes på CDen "The Celtic Harp", som blev indspillet i Zappas hjem kort før hans død.
Væk og borte -- alt for tidligt. Men som manden selv sagde: "Broken hearts are for assholes". Let's move it, people.
Som Carstentidligere - og jeg både bemærkede og huskede det - har gjort opmærksom på i en kommentar, er det kun fundamentalister og paranoide, der for alvor går rundt og tror, at deres verden(sbillede) hænger sammen. Men stykkevist og delt - så at sige - kan vi andre også være med. For eksempel vil jeg gerne have lov til at fremføre, at jeg netop i dag - hvor jeg var på stationen for at overdrage mit eksemplar af "Marat/Sade" til Steffen - har vundet dette danske filmprogram på QXL:
Selvsamme film. Et sært tilfælde? Eller kræfter hinsides vor forstand?
Og nu til aften, mens jeg sad og zappede, havnede jeg midt i et afsnit af "Totally Jodie Marsh":
På MTV. For få dage siden havde jeg aldrig hørt om kvinden, og nu er hun pludselig overalt. Som B.J. Cummings ville have sagt: What a CO-INK-A-DINK.
Marquis de Sade døde den 2. december 1814. Det var i går for 193 år siden. Eller: I går var det 193 år siden -- og jeg glemte fuldstændig at nævne det her i bloggen. En skandale af nærmest kommunale dimensioner.
Marquis de Sade døde som 74-årig, fattig, fed og indespærret. Og med dårlige øjne og en elskerinde på 17. De begyndte at DATE, da han var 70, og hun var 13. Sade havde bedt om - bogstaveligt - efter sin død at blive SLETTET, at få sin aske spredt og sit navn glemt, men sådan gik det ikke. Som bekendt. Han blev ikke kremeret, men begravet -- hvorefter hans kranium, senere, blev genopgravet m.h.p. frenologisk analyse. Viljen til viden. Efterfølgende forsvandt kraniet, og det findes - sikkert - i en eller anden samling et sted. Nu-om-stunder.
På Sades opfordring brændte sønnen alle de efterladte, ufuldendte manuskripter, herunder også kæmpeværket "Les Journées de Florbelle" -- som - fordi vi holder af at plage os selv - vi godt kan lide at forestille os, var Marquis de Sades definitive og altoverskyggende mesterværk. Nu for altid tabt. Hvis det da ikke - TA-DAM - alligevel overlevede ... ? "120 dage i Sodoma" var forsvundet - presumed missing - i mere end 100 år, før det pludselig en dag dukkede op. Er det værd at bemærke. Men måske Dan Brown allerede er på sagen.
I går, onsdag, skete der (mindst) to meget mærkelige ting. Der skete også andre ting, selvfølgelig - f.eks. sendte jeg i embeds medfør en email til Birthe Rønn Hornbech - men her er, hvad jeg tænker på:
1) Jeg modtog en SMS, der begyndte med ordene "Hej sveske". Og det er der ved Gud aldrig før nogen, der har kaldt mig.
2) Og mens jeg sad og surfede efter de Sade - for det er sådan, jeg tilbringer min fritid - faldt jeg over denne compilation-DVD:
"Spiritual Exercises - 10 Films by Olivier Smolders". En af filmene er (vistnok) en slags meditation over Sades "Sadistisk testamente" -- og jeg bestilte straks et eksemplar. Hvilket ikke var spor mærkeligt.
Men: Efterfølgende klikkede jeg ind på Youtube og søgte på instruktøren. Og fandt denne film:
Og mens jeg sad og så den, fik jeg HELT VILDT MEGET LYST til også selv - igen - at lave film. Jeg har ellers svoret en hellig ed om, at jeg aldrig, aldrig mere ... o.s.v. Never ever. Men altså. Men altså: Men. Digitale videokameraer kan købes forholdsvis billigt ... Kan de ikke? Og man må kunne finde et videoredigeringsprogram til PCen ...
Capac skriver om Loven -- som, Loven, er et begreb, lacanianere holder af at diskutere. Blandt andet. Ligesom Den Anden.
Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal tydeliggøre min egen pointe m.h.t. væsensforskellen på h.h.v. sadisme og "sadisme" -- men måske kan begrebet om Den Anden bruges ... ? Jeg er ikke - og undskyld udtrykket - stiv i Lacan.
Sadistens - den ondskabsfuldes - begær er udelukkende et begær efter selvtilfredsstillelse, og begæret INKLUDERER ikke Den Andens begær eller tilfredsstillelse. Kan man sige det sådan? Eller: Tager ikke hensyn til Den Andens begær.
(Det ville nok - i parantes bemærket - være forkert at sige, at sadisten opfatter Den Anden som (kun) objekt -- for Den Anden skal jo dog REAGERE og føle o.s.v. Man kan ikke gøre overgreb på en TING, men kun på et subjekt -- og sadisten begærer overgrebet.)
Hvorimod "sadistens" - den flinkes - begær (netop) inkluderer Den Andens -- og tager hensyn til etc.
"Sadisme" - er jeg helt enig med Lars m.fl. i - er et rollespil. Og dét, man leger, er sadisme. Uden anførselstegn.
Capac skriver i en kommentar, "at der er eksempler på, at sådanne socialt accepterede seancer er gået for vidt med døden til følge." Det er sandt.
Men er der - og jeg spørger, for jeg ved det ikke - flere S/M-relaterede dødsfald, end der f.eks. er dødsfald i forbindelse med de dér rollespil ude i vore skove, som Lars henviser til -- eller (jvf. "socialt accepterede seancer") polterabend-relaterede, hooligan-relaterede ... o.s.v.?
Men min pointe: Hvis sadisme ikke inkluderer Den Andens begær, hvorimod "sadisme" gør, er der så ikke - analytisk begavede læsere derude - tale om to forskellige BEGÆRSKONSTRUKTIONER -- altså to forskellige ting?
Og Capac erstatter - fornuftigt - min egen snak om Vorherre med snak om (det meget mere hippe begreb) Loven -- og om historisk betingede udvidelser af grænserne for det acceptable.
Uden allerede at ville føre diskussionen ud på et vildspor: To - måske - interessesante betragtninger i forlængelse af Capacs kommentar: 1) Marquis de Sade var faktisk comte, men valgte - ligesom sin farfar - i stedet at kalde sig marquis -- som kommer af det latinske marca, grænse, og er beslægtet med ordet markering. Marquis-titlen blev oprindelig tildelt de grever, som vogtede landets grænser, altså grænsevogtere. Det er - i det mindste - pudsigt, at Marquis de Sade, som var den største grænseoverløber af dem alle, havde titel af grænsevogter. Apropos Loven. Og 2) Sade tilbragte det meste af sit voksenliv i spjældet, og han blev - på et tidspunkt - dømt til døden p.g.a. forsøg på forgiftning og forbrydelse mod seksualmoralen. Men det var ikke - aldrig - Sades forkærlighed for piskning o. lign., som bragte ham i problemer. Det var derimod hans besættelse af analsex. Flagellation var en forholdsvis udbredt fornøjelse på Sades tid -- men analsex var en grov forbrydelse, som ifølge loven - Loven - kunne straffes med døden.
Føjet til Sade-samlingen. I øvrigt:
Meget mere følger. Og fortsæt endelig med at kommentere.
Mit nedenstående fredag-aftens-indlæg har afstedkommet nogle meget gode kommentarer - og tak for det - og jeg tillader mig (og det kan jeg sagtens) at flytte min egen - dernedefra - hérop:
***
Er sadistens begær væsensforskellig fra "sadistens" -- eller er der 'bare' tale om en forskel i intensitet? Er forskellen en forskel i KVALITET eller i KVANTITET?
Mine damer og herrer, jeg udnævner hermed dette til den kommende uges emne. Kommentér og filosofér.
***
Forvent MEGET MERE MØRKE. De næste dage.
Her er - til en begyndelse - hvad Krafft-Ebing skriver i "Psychopathia Sexualis":
***
Sadism, especially in its, rudimentary manifestations, seems to be of common occurrence in the domain of sexual perversion. Sadism is the experience of sexual pleasurable sensations (including orgasm) produced by acts of cruelty, bodily punishment afflicted on one's own person or when witnessed in others, be they animals or human beings. It may also consist of an innate desire to humiliate, hurt, wound or even destroy others in order thereby to create sexual pleasure in one's self.
Thus it will happen that one of the consorts in sexual heat will strike, bite or pinch the other, that kissing degenerates into biting.
[...]
The transition from these atavistic manifestations, which no doubt belong to the sphere of physiological sexuality, to the most monstrous acts of destruction of the consort's life can be readily traced.
[...]
In an attempt to explain the association of lust cruelty, it is necessary to return to a consideration of the quasi-physiological cases, in which, at the moment of most intense lust, very excitable individuals, who are otherwise normal, commit such acts as biting and scratching, which are usually due to anger. It must further be remembered that love and anger are not only the most intense emotions, but also the only two forms of robust (sthenic) emotion. Both seek their object, try to possess themselves of it, and naturally exhaust themselves in a physical effect on it; both throw the psycho-motor sphere into the most intense excitement, and thus, by means of this excitation, reach their normal expression.
From this standpoint it is clear how lust impels to acts that otherwise are expressive of anger. 1 The one, like the other, is a state of exaltation, an intense excitation of the entire psycho-motor sphere. Thus there arises an impulse to react on the object that induces the stimulus, in every possible way, and with the greatest intensity. Just as maniacal exaltation easily passes to raging destructiveness, so exaltation of the sexual emotion often induces an impulse to spend itself in senseless and apparently harmful acts. To a certain extent these are psychical accompaniments; but it is not simply an unconscious excitation of innervation of muscles (which also sometimes occurs as blind violence); it is a true hyperbole, a desire to exert the utmost possible effect upon the individual giving rise to the stimulus. The most intense means, however, is the infliction of pain.
[...]
Sadism is thus nothing else than an excessive and monstrous pathological intensification of phenomena, possible, too, in normal conditions in rudimental forms, which accompany the psychical vita sexualis, particularly in males. It is of course not at all necessary, and not even the rule, that the sadistic individual should be conscious of his instinct. What he feels is, as a rule, only the impulse to cruel arid violent treatment of the opposite sex, and the colouring of the idea of such acts with lustful feelings. Thus arises a powerful impulse to commit the imagined deeds. In as far as the actual motives of this instinct are not comprehended by the individual, the sadistic acts have the character of impulsive deeds.
When the association of lust and cruelty is present, not only does the lustful emotion awaken the impulse to cruelty, but vice versa; cruel ideas and acts of cruelty cause sexual excitement, and in this way are used by perverse individuals.
[...]
Sadistic acts vary in monstrousness according to the power exercised by the perverse instinct over the individual thus afflicted, and in accordance with the strength of opposing ideas that may be present, which nearly always are more or less weakened by original ethical defects, hereditary degeneracy, or moral insanity. Thus there arises a long series of forms which begins with capital crime and ends with paltry acts affording merely symbolic satisfaction to the perverse desires of the sadistic individual.
Sadistic acts may be further differentiated according to their nature; either taking place after consummated coitus which leaves the libido nimia unsatisfied; or, with diminished virility, being undertaken to merely stimulate the diminished power; or, finally, where virility is absolutely wanting, as becoming simply an equivalent for impossible coitus, and for the induction of ejaculation. In the last two cases, notwithstanding impotence, there is still intense libido; or there was, at least, intense libido in the individual at the time when the sadistic acts became a habit. Sexual hypenesthesia must always be regarded as the basis of sadistic inclinations.
***
Og så videre. Hele værket kan downloades fra The Internet Archive. Eventuelle, besynderlige stavefejl i citatet skyldes indscanningen -- og min dovenskab. Jeg gider ikke rette dem.
Det er fredag aften. Ane er småsyg og er gået tidlig i seng -- og jeg har, synes jeg da selv, været ret effektiv i dag. Og jeg gider ikke andet - mere - end at hænge her i min stol. Og pludre.
Har lige læst Greys nyeste blog-indlæg, "Fangekælder søges". Tillad mig - foranlediget af indlægget - at filosofere lidt. Sådan, altså, fredag-aften-usammenhængende. Så lad være med at hænge mig op - sic - på noget af det.
Ordet "sadisme" kommer af "de Sade". Der findes RIGTIGE sadister derude - den slags mennesker, som holder af at sparke til hunde og øve vold mod andre mennesker -- men mennesker, som ... Hvad skal vi kalde dem? Folk, som ikke er sadister, men "sadister" - folk som Grey - er ikke onde. Jeg har kendt flere af slagsen. De er helt almindelige.
Der er en gammel og ikke særlig vittig vittighed, der lyder sådan:
Masokisten siger til sadisten: "Slå mig!" Hvortil sadisten svarer nej.
Den RIGTIGE sadist, altså -- hvorimod "sadisten" selvfølgelig efterkommer ønsket. S/M er en leg, der handler om fælles nydelse og om kærlighed, ikke om VOLD.
Og her er en anden slags vittighed, som er endnu mindre morsom. Det er den, Søren Krarup altid - gennem hele sit forfatterskab - fortæller:
Når vi mennesker ikke tror på Gud, så gør vi noget andet til Gud, f.eks. MENNESKET eller DEN STORE IDÉ eller MORALEN -- for vi kan ikke leve uden en Gud.
Mange "sadister", har jeg bemærket, dyrker Marquis de Sade som et slags ikon eller DEN STORE MESTER -- men "sadister", som forsøger at læse de Sade, tror jeg, bliver skuffede. Sades bøger er ikke særlig sexede. Ærligt talt. Og der er meget langt fra Greys fantasier - og Grey, du må undskylde, at jeg bruger dig som eksempel - til Sades.
Sades bøger, skrev en eller anden, og jeg er fuldstændig enig, handler mere end om noget andet om Gud. De handler - selv om "handler" ikke er det rigtige ord - om spørgsmålet: Hvis der ikke er nogen Gud ... ? Hvis der ikke er nogen Gud, og heller ikke - Krarup - nogen erstatningsguder, hverken en absolut moral, et ukrænkeligt MENNESKE, LIVET, KÆRLIGHEDEN eller en hellig idé ... ? Hvis der ikke er andet end lysten?
Sades PROJEKT er (mildest talt) ikke entydigt, for jo mere han forsøger at lægge afstand til Gud, des mere tydeligt fremkalder han ham -- og Sade var ikke ikke-troende. Selv om han selv mente det. Han var en oprører mod Gud.
Men hvad jeg ville skrive: Sades sadisme er ikke af den pæne slags, men af den grimme. I bøgerne. Sades sadister er grusomme mennesker.
MythBusters i dag: Kan man slukke et tændt stearinlys ved hjælp af stemmen alene? Nej, men man kan, hvis stemmen forstærkes. Kan man få et menneske til at gøre noget, der strider mod dette menneskes moral, ved hjælp af hypnose? Nej, det kan man ikke. Men er det rigtigt, at man kan hjælpes til at huske bedre ved hjælp af hypnose. Ja. Kan man slukke ild ved hjælp af en eksplosion? Ja, men man bør ikke forsøge det. Og det var - for kendere - Grant, der var lettest at hypnotisere.
Føjet til Sade-samlingen: En kuriositet:
Animationsfilmen - ! - "Marquis", der på IMDB beskrives som "The Muppets Take the Bastille via Deep Throat". Filmen er fra 1989. Format: VHS.
Det er næsten ligegyldigt, hvor man vælger at begynde - hvad man vælger at beskæftige sig med - for man ender også et andet sted -- og lige meget, hvor man ender, så er man på et sted, som også har noget at gøre med andre steder, og der går stier i græsset eller gennem mørket ... Og så videre. Man skal holde sine metaforer i kort snor.
I dag har jeg erhvervet mig denne bog:
"Matyrbilleder". Som indeholder udvalgte tryk af Antonio Tempesta -- og med Markis de Sades "Mod kristendommen" (fra "Juliette") indsat som forord. En lille smule besynderligt. Men måske er der - fra udgiverens side - tale om et form for STATEMENT ... ?
Og sammenhængen-med-noget: Tempestas VIEW over Rom:
DR sendte i aftes et afsnit af "Trial and Retribution" -- og jeg benytter lejligheden til at bringe et foto af Victoria Smurfit (smølf-det):
Med push-up-BH og recently airborn. Det manglede bare.
Er der i øvrigt nogen, der ved, hvad der er sket med Esteban? Forhåbentlig er han ok ... ? Det er flere måneder siden, han sidst har opdateret sin hjemmeside.
Ellers ikke meget nyt. Brugte det meste af gårsdagen på at arbejde - hjemme - og tabte en auktion på eBay. Sades samlede værker -- i alt 25 bind. Der blev - til oplysning for de meget nysgerrige - afgivet i alt 27 bud, og den endelige salgspris blev 127,65 euro, ca. kr. 951,50. Plus porto. Mit eget max-bud var 10 euro :-)
Maurice Nadeau: "Sade - L'insurrection permanente".
Og det er - helt bevidst, for jeg ville skåne jer - ved at være et stykke tid siden, jeg sidst har nævnt FRANK ZAPPA. Men ganske kort: Nye CDer på min hylde: "Bongo Fury", "We're Only In it For the Money", "Francesco Zappa" og "Sleep Dirt". Og i går - f.eks. - hørte jeg 7 timers Zappa, cirka: Hele vejen fra Ringsted til Herning -- og hele vejen fra Horsens til Ringsted. Har tabt endnu to eksemplarer af "Civilization Phase III". På eBay. Jeg er for nærig.
Dagens lektion: Hvis man er så dum at have to potteplanter stående øverst på sin bogreol, er der gode chancer for, at man på et eller andet tidspunkt - som jeg i dag gjorde - vil komme til at hælde vand ud over bøgerne. Når man forsøger at vande planterne. Så - tænker jeg - det er en dårlig idé.
Dagens musik: Jens Hørsvings "Walk With Strangers" ("Gå med fremmede"). Læs mere om Hørsving her og/eller her.
Og dagens lekture: Octavio Paz' "An Erotic Beyond: Sade", en samling - på kun 96 sider - af Paz' tre (som han vistnok selv skriver) "forsøg på at forstå" de Sade, et digt og to essays.
Octavio Paz er - var - en fantastisk begavet og velskrivende digter og essayist, og jeg anbefaler ham varmt og uden forbehold. Han har skrevet - bl.a. - vel nok den bedste bog om Marcel Duchamp, "Marcel Duchamp or the Castle of Purity" -- og Sade-bogen er også - som jeg forventede - helt fremragende. Paz har - havde - en evne til (som Søren Ulrik Thomsen har sagt om Pessoa) med få og enkle ord at få ENORMT STORE TING sat i spil. Og perspektiverne (og afgrundene) bliver ved med at åbne sig.
Og forresten: Iblandt valgets store vindere, vil jeg mene, må vi også regne alle de seere (som forstår at værdsætte sligt), der i går aftes havde fornøjelsen af at se TV-babe Cecilie Beck:
-- iført et nydeligt, gråt og meget kropsnært outfit. Det var ikke dårligt.
To franske paperbacks føjet til Sade-samlingen:
Ane har netop forladt mig - igen - og jeg er alene hjemme til lørdag.
Jeg fik sat mit kryds -- og selv om jeg (som trofaste blog-læsere vil vide) undervejs har været EN TVIVLER, så var jeg - trods alt - ikke en af dem, der først besluttede sig inde i boksen. Føler jeg trang til at pointere. Jeg vidste, før jeg gik derind, hvem jeg ville stemme på. Så det tog kun et øjeblik. Mit bidrag til demokratiet.
I skrivende stund ser det ud til, at Fogh fortsætter med støtte fra Ny Alliance.
To bøger føjet til Sade-samlingen:
Til gengæld har jeg tabt - på eBay - en bog med titlen "The Pleasures of Cruelty".
Og Lisette Ashton: "Forbidden Reading". "Librarian Justine is given a chance to acquire "La Coste": an unpublished story that is supposedly the most disturbing work written by the Marquis de Sade. Alleged to contain details of his most twisted indulgences, "La Coste" is being put up for sale to anyone who can prove themselves worthy of owning this long lost catalogue of excess and depravity. Justine's quest will bring her face to face with extremes of punishment and pleasure. Certain to face sacrilege, sadism and subversion, she knows there are no limits in the pursuit of forbidden reading."
Geoff Nicholson: "Sex Collectors: The Secret World of Consumers, Connoisseurs, Curators, Creators, Dealers, Bibliographers, and Accumulators of Erotica".
"Though you might not encounter the subject in Artforum or stumble across it at Sotheby's, the thriving business of erotica is a mixture of sophistication and seduction, an underground world of eccentric artists and serious collectors.
In Sex Collectors, Geoff Nicholson hunts down an assortment of these obsessives around the world. From the Florida grandma with five million dollars' worth of sexual collectibles to Third Eye Blind's manager, who owns more than eighty thousand men's magazines, Nicholson celebrates these collectors and the occasionally beautiful, frequently bizarre, and always fascinating objects they have amassed.
He accompanies Linda Lovelace, the star of Deep Throat, as she is taken on a tour of a collection devoted to her. Days spent in the Kinsey archives reveal the cultural artifacts resulting from the sexual awakening of public America, as well as boxes with labels such as "Phallus with Agricultural Tools" and "Scarf Trick when Folded."
Nicholson journeys to Germany to visit with the legendary Karl-Ludwig Leonhardt, sex collector extraordinaire of first edition volumes such as Flagellation pour couples pervertis and Tender Bottoms, erotic Picassos, and notes handwritten by the Marquis de Sade.
Throughout his exploration of some of the wildest collections in the world, Nicholson's discussion of collecting as an expression of self and psychology goes hand in hand with his gleeful discovery of the seventh giant phallus used in Stanley Kubrick's A Clockwork Orange, Hitler's creepily erotic personalized bookplate, and a woman who has a plaster cast of Jimi Hendrix's penis.
Sex Collectors is a winning story of one man's attempt to collect collectors, to reveal the neuroses that drive some people to collect, and to have good, dirty, high-minded fun while doing it."
Og i forlængelse af mit foregående indlæg: Lidt om nogle film, jeg hverken ejer eller kender.
I går aftes faldt jeg tilfældigt over denne DVD-udgivelse:
-- med tre film af "Cult 70s Porno Director" Zebedy Colt. Som jeg - og jeg bekender det - aldrig havde hørt om. Udgivelsen lød lidt spændende, syntes jeg, så jeg googlede instruktøren -- og fandt bl.a. (også) Alpha Blue Archives DVD nummer 1:
Er der nogen derude, der har set nogle af filmene? Og - eller - er der nogen derude, som a) har set nogle af filmene, og som b) er villig til at indrømme det?
Undervejs i googleriet kom jeg i tanker om en anden film, som jeg på et tidspunkt havde noteret mig -- men som jeg nu - i går aftes - havde glemt titlen på. Efter at have pløjet mig gennem diverse film-sites lykkedes det mig omsider - i eftermiddags - at finde den:
"Thundercrack" -- som er meget kendt af dem, der kender den. Men jeg har aldrig set den.
Er der nogen, der har den på lager?
Dagens Sade-erhvervelse - for lad os ikke overse de gratis glæder - er en artikel, som Ringsted Bibliotek har sendt mig, "Rewriting the History of Sade". Af Gert Hekma.
Jeg tror, Mette og Brian har ret i, at det dér Facebook er en tidsrøver. Potentielt. Jeg har stadig kun en vag fornemmelse af, hvordan skidtet fungerer -- men synes selvfølgelig, det er ret skægt at sidde og browse de andre, danske medlemmer. Hvoraf der er mere end 110.000. I sin tid - i meget gamle dage - lavede jeg mig også en MySpace-side, men jeg har aldrig - sidenhen - brugt den til noget. Det er en plat betragtning, jeg ved det, men det er ikke desto mindre sandt: At alting - jo - tager tid. Og at tiden - i hvert fald ens egen - trods alt er begrænset. I længden. Måske ikke i bredden. Whatever.
Jeg har lavet en oversigt over min (fortsat ikke enorme, men støt voksende) Marquis de Sade-samling. Kan studeres her.
Jeg er ikke den eneste, kan jeg se, der lige for tiden har Jesus (Jess) Franco helt inde i intimssfæren. Henrik forsøgte sig forleden med "Vampyros Lesbos". Læs hans vurdering af filmen her.
Jeg ved ikke meget mere om Franco end de fleste -- men til glæde for dem, der ved endnu mindre: Jesus Franco er en spansk filminstruktør, som har lavet helt ufattelig mange film (og hver film er udsendt med mindst 30 forskellige titler) under et utal af forskellige pseudonymer. Man skal - forhåbentlig uden at fornærme nogen ret meget - være en decideret NØRD for at kunne holde rede på dem. Alle titlerne og navnene. Det er - som vi plejede at sige, før vi blev politisk korrekte - ikke noget for hvide mennesker.
Alle Francos film - og jeg har slet ikke set dem alle, men jeg tør alligevel påstå det - ligner hinanden, men kan (vistnok) samles tematisk i klumper. Der er f.eks. en god håndfuld film, der handler om letpåklædte, lesbiske vampyrer, der er film, der handler om letpåklædte kvinder i fangenskab -- og der er film, der er baseret på eller inspireret af Marquis de Sades historier. Til den sidste kategori hører "Justine" (1969), "Juliette" (1970), "Eugenie" (1970), "Plaisir à trois" (1974), "Eugenie" (1980) og "Gemidos de placer" (1983). Kendere, hvilke film har jeg glemt?
IMDB har registreret i alt 187 Jesus Franco-film. Det er - hvis nogen kan bruge oplysningen til noget - mere end 4 gange så mange, som Woody Allen til dato har instrueret. Den dovne hund.
Men hvad jeg egentlig ville spørge om: Hvor kan man købe Francos de Sade-film?
Og "Alucarda". 1.99 euro. Som - filmen - ved nærmere eftersyn viser sig ikke at have ret meget med Sade at gøre. Den er baseret på Sheridan Le Fanus "Carmilla".
Og en plakat -- helt uden for kategori:
"Fantasie erotiche di Gerard Damiano". Den er lyserød. 2.99 euro.
Uartika -- en update. Den 4. april sidste år efterlyste jeg her i bloggen en "grøn bog udgivet i en serie af grønne bøger", som Capac - ret fantastisk - identificerede som Akbar Del Piombo: "Paula".
I dag faldt jeg over bogen på QXL -- og jeg købte den straks:
For kun kr. 10,- Helt vildt. Det er - som det fremgår af billedet - en anden udgave end den, jeg oprindeligt ledte efter. Men det betyder mindre.
Romanens originaltitel, har jeg i mellemtiden fundet ud af, er "Paula the Piquose". Akbar Del Piombo - som jeg også nævnte forleden - er et pseudonym for multikunstneren Norman Rubington (og ikke William Burroughs, som Nansensgades Antikvariat påstår i deres katalog).
Note til migselv: Husk at læse disse to bøger, som handler om Olympia Press:
***
"Venus Bound: The Erotic Voyage Of The Olympia Press And Its Writers" by John de St. Jorre New York: Random House, 1996
"The Good Ship Venus" by John de St. Jorre London Edition: Random House, 1996
***
Hvis en eller anden skulle falde over den danske, grønne Obelisk-udgivelse af "Paula", er jeg stadig interesseret. Hvis prisen er ok.
Og en uartig DVD er blevet føjet til Sade-samlingen:
"Villa de Sade".
Hr. Rasmussen, hvis du falder over andre film -- o.s.v. Er du meget velkommen til at smide en henvisning.
Nå. Jeg kan stadig ikke logge ind via min arbejds-PC -- SMARTLOG-SUPPORT, SÅ TAG JER DOG SAMMEN! -- men kan - da - bare skrive i kommentarsporet. I stedet for. Philip (http://subrosa.smartlog.dk) bliver ved med at snakke om "Dumas-klubben", og hver gang, han nævner bogen, trækker det lidt i mit bibliofile væv. Og min samler-kirtel bliver stimuleret.
I dag - således - har jeg købt (endnu) en Sade-bog, som jeg faldt over på eBay. Sælgeren vidste ikke rigtig, hvad det var for en bog, så det var sparsomt med oplysninger -- og JEG ved (derfor) sådan set heller ikke, hvad det er, jeg har købt. Men jeg TROR, at det er en facsimile-udgave af (uddrag af) dette værk: Marquis de Sade: "Histoire de Juliette. Ou les Prospérités du Vice. Illustrée de soixante Gravures sur Acier. Tome premier [- Tome sixième]. 6 vols. En Hollande, 1797 [this is Bruxelles, around 1876 or Amsterdam, Brancart, around 1885]. 12vo. Each volume with 2 pp. and: 371 pp.; 360 pp.; 357 pp.; 371 pp.; 369 pp.; 352 pp. and 60 copper engravings. Half maroquin with title on spine, top edge gilt. Spines decorated with an erotic illustration in guilt; it depicts a flying, ejaculating penis. Rare and beautiful edition with very explicit engravings after the original edition. Following Dutel, it was published around 1876 in Bruxelles or 10 years later by Brancart. Pia assumes a date around 1865 and Duprilot dates around 1880 with Gay & Doucé as publishers. It seems, that in each case it is always the same edition, because both Duprilot and Dutel refer to the editon described by Pia. Dutel has the engravings on Vélin, Pia and Duprilot have the plates on China, like in our copy. It can be assumed that the plates were simply printed on two different papers." Det citerede er fra beskrivelsen af en udgave, som kan købes - hvis man har KAPITAL - via abebooks.com. Salgsprisen er kr. 16.046, 81. Plus porto.
Ane har forladt mig. Læs mere om årsagen her. Og jeg er - derfor - alene hjemme. Frem til søndag aften.
Anne-Marie har meget venligt sendt mig en signeret mini-plakat:
-- en reklame for hendes nye roman, "Gudernes tusmørke". Tak til Anne-Marie. Den er jeg meget glad for, og jeg vil straks ramme den ind og hænge den op.
I morgen formiddag skal jeg en tur til lægen, og i morgen eftermiddag skal jeg arbejde -- men derudover har jeg ingen planer for de næste dage. Måske, hvis jeg ikke kan finde på andet, vil jeg overveje at aflægge nabokonen et besøg:
Ups. Som man siger.
Ellers ikke meget nyt. Har købt et eksemplar af Zappa: "You Can't Do That On Stage Anymore Vol. 2" -- for jeg blev nødt til det. Det gjorde jeg altså. Jeg faldt over et meget billigt eksemplar.
Og på vej hjem fra arbejde - i bussen - læste jeg i dag et ganske kort essay om termodynamik, evighedsmaskiner og Markis de Sades forfatterskab.
Og således lykkedes det mig at få skrevet et indlæg, som jeg ikke bare - nu - kan tagge "amvo", men søreme også både "zappa" og "sade". De er alle kommet i udmærket selskab. Synes jeg.
Ny bog om Markis de Sade. Har modtaget nedenstående pressemeddelelse fra Maurice Schuhmann, Otto-Suhr-Institut, Freie Universität, Berlin:
***
Maurice Schuhmann: Lust and Freedom. Marquis de Sade and Max Stirner. A Comparison of Their Ideas of Freedom
In the works of the infamous writer, the Marquis de Sade (1740-1814), and those of the German Young Hegelian Max Stirner (1806-1856), the idea of individual freedom has been thought through radically to its last consequences. Their similarity in a existentialist conception of individuality which continues to provoke today has been thematised frequently during the last one hundred years by philosophers, writers as well as psychologists without, however, undergoing thorough investigation. The work in hand depicts that often postulated congruence systematically for the first time, providing critical analysis and confrontation of their thought by means of six select categories. Its results therefore yield a fresh approach to the work of both thinkers which today seems more relevant than ever before the backdrop of increasing individualisation. Hence, the study also points out the potential of the experiments in thought undertaken by those two writers in the context of an analysis of current societal changes during the course of which individualisation is increasingly felt to be a threat.
Diplom-Politologe Maurice Schuhmann, born in 1978, is currently writing his doctoral thesis at the Otto-Suhr-Institut of Freie Universität, Berlin, about the concept of indivuduality in the Marquis de Sade, Max Stirner and Friedrich Nietzsche. He is co-founder and chair of the Max Stirner society. His study is based on the results of his 2005 dissertation which has been altered and supplemented extensively fort he purpose of this publication.
Maurice Schuhmann: Die Lust und die Freiheit. Marquis de Sade und Max Stirner – Ihr Freiheitsbegriff im Vergleich, Karin Kramer Verlag Berlin 2007, 144 Seiten mit 8 Abbildungen, Personen-und Schlagwortregister sowie Kurzbiographien von Max Stirner und Marquis de Sade, € 12,80 , ISBN: 987-3-87956-398-X.
Dagens slags damer er de virkelige freaks: De, der ser ud, som ingen ser ud. Altså: Som stort set ingen - statistisk - normale mennesker går rundt og ser ud, så skinnende højglanspolerede og uden en plet eller rynke. Eller en bums. Og med hvide, hvide tænder.
Her er en af slagsen:
Frank Zappa: "I have an important message to deliver ... To all of you cute people all over the world: Hey, if you are out there and you're cute ... maybe you are beautiful. I just wanna tell you this. There are more of us ugly mother fuckers than you ... so watch out ... "
Kvinden på billedet er vel nok verdens - næst efter Jenna Jameson - mest berømte, nulevende pornostjerne, Jesse Jane.
Har netop modtaget følgende pressemeddelelse fra Digital Playground:
***
Digital Playground's Jesse Jane® was named 'Best U.S. Actress' at the Venus Award Show in Berlin, Germany. Jesse was very excited to receive the honor for the 2nd time. Amidst a mostly German speaking audience, Jesse said, "I'm very honored to receive this award again. I didn't expect it. I'm so thankful to Samantha Lewis, Joone, Robby D., Digital Playground and to all my fans for your support. I love y'all." The award reflects Jesse's body of work in the last year, which includes starring roles in Hush, Jesse Jane: Image, Jesse's Juice, Jesse in Pink, Naked Aces 2, Jesse Jane: Sexual Freak HD, Island Fever 4 HD and Babysitters.
All titles are produced and distributed by Digital Playground and are available online or at a retail outlet near you.
Nogle (lettere forvrængede, men jeg gider ikke at rette dem) stills fra Jesus Francos film, "Justine" (1969), om den unge og dydige Justine, som må gå så grueligt meget ondt igennem. Baseret på Markis de Sades fortælling.
Den smukke kvinde i rødt på det sidste billede er Maria Rohm i rollen som Juliette, Justines (betydelig mere succesfulde) søster. Maria Rohm har også medvirket i - f.eks. - "House of a Thousand Pleasures", "Blood of Fu Manchu", "Venus in Furs", "Throne of the Blood Monster" (gotta love that title) og "Eugenie". Som - den sidstnævnte - er baseret på de Sades "Sadistisk testamente".
-- forlader Ane mig torsdag morgen. I denne uge. Og kommer ikke tilbage før søndag. Jeg skal arbejde torsdag og fredag til kl. 15, cirka, men har derudover ikke nogle planer. Stort inspireret af Linda: Hvis en eller anden - kendt eller ukendt - skulle have lyst til at kigge forbi og drikke en kop kaffe, så er han/hun velkommen. I vestjysk ro og fodragelighed. Eller - alternativt - som vil hjælpe mig med at pynte op til Halloween ... ?
Modtaget med posten i dag: "Justine" (men en hollandsk udgave) og "De Sade".
Lytter - igen - til Cowboy Mouth:
***
She had all the tattoos and the piercings Hates everything, says everybody's wrong She dressed like she slept with Guns and Roses But I busted her singing all the boy band songs
Jeg har læst ca. tre kapitler i Per Stig Møllers bog "Erotismen - Den romantiske bevægelse i Vesteuropa 1790-1860", udgivet af Munksgaard i 1973. Da jeg var 2 år gammel. Jeg købte bogen på biblioteks-udsalg i Ringsted -- og den er virkelig god. Vi har en meget lærd udenrigsminister. Have no doubt about it.
Jeg vil tillade mig at citere bogens allerførste linier fra bogens allerførste kapitel, "Som livsfarven er i hjertet". Som starter på side 1. For det er lige præcis SÅDAN, en bog skal starte: Koncist, med autoritet, med vingefang -- og appetitvækkende:
***
"Forholdet til det andet køn er menneskets mest basale og banale problem i et samfund, hvor sulten ikke længere eksisterer. Vi lærer os selv at kende gennem andre, eftersom mennesket er et væsen, som kun kendes i rapport til andre, og de eneste andre, vi kommer tæt ind på livet af, og dermed på os selv, er medlemmer af det andet køn. Ved at åbne sig for hinanden, åbner man sig for sig selv. Da man opfatter sig selv gennem den anden, opfatter man omverdenen, som man opfatter kærligheden.
Både psykologisk og åndshistorisk vil det derfor være interessant og væsentligt at følge denne kærlighedens bevidstgørelsesproces, der samtidig konstituerer en periodes fysiognomi. Det viser sig nemlig, at først med den romantiske gæring indtager kærligheden sin centrale plads i det menneskelige univers, den plads hvorudfra alt andet går. Det sker i en række vægtforskydninger, som fortsætter gennem 50-60 år i hele Vesteuropa, således at bevægelserne konstituerer perioderne indenfor det, man upræcist slår sammen som romantikken."
***
Respekt! Investerede i bogen p.g.a. kapitel 3, "Hvis de blot har Hjerte", som handler om "Den realistiske idealisme og frenetiske sentimentalisme" -- herunder om Markis de Sade. Som frenetisk.
Men før jeg poster flere lister: Jeg er ikke sikker på, at jeg fik forklaret mig godt nok i det oprindelige, introducerende indlæg -- så lad mig gøre det helt klart:
Jeg er interesseret i alt de Sade-relateret, som jeg ikke allerede har. Herunder også:
- Alternative udgaver af bøger, jeg allerede har i samlingen. - Bøger på andre, eventuelt helt uforståelige sprog.
Og bemærk venligst: Du har - faktisk - muligheden for at gøre en god handel. Det er jo det, altså, der er MIN STORE PLAN. Det er deri, pointen består: Jeg håber at få jer allesammen til at holde øjnene åbne, hvorend i kommer -- og købe bøgerne eller CDerne eller DVDerne, når I finder dem. Men billigt! Køb dem, hvis de ingenting koster -- f.eks. på det russiske bogmarked i Krakow. Eller hvor I nu skal hen i efterårsferien. Køb dem, så I har noget at bytte med -- og vent, til der kommer noget godt i EXCHANGEN. Og slå til. Så.
Jeg har nu 91 centimeter Markis de Sade-bøger. Det er 44 værker -- og jeg har lige vundet en bog mere på eBay. Plus Lely. Det er 46. Hvis du gerne vil vide, hvor meget 91 centimeter er, så tag et print af dette indlæg, klip alle de sorte streger ud:
En lynhurtig Sade-opdatering til glæde for dem - hvis de findes - der følger med i mine bogindkøb. Har modtaget mit eksemplar af "Vom Geist der Übertretung und Vernichtung - Der Ursprung der Gewalt im Denken des Marquis de Sade", som jeg bestilte den 21., og Guy Endore: "Satan's Saint", som jeg bestilte den 14. For at fejre det har jeg netop bestilt en indbundet udgave af Gilbert Lelys biografi.
Dette er mit trettende blog-indlæg i dag. Jeg er helt indlysende ude af kontrol. Modtaget med posten i går:
"Neue Forschungen über den Marquis de Sade". Og modtaget i dag:
En 3-DVD-boks med samtlige afsnit af "Stacked". Med Pamela Anderson.
Carsten har i en kommentar - faktisk to kommentarer - nævnt den slovenske filosof Slavoj Zizek. Som jeg aldrig før har hørt om, dels - sikkert - fordi jeg lever i min egen, lille boble her i det midt-sjællandske (som udtales mit-sjællandske), og dels - vistnok - fordi jeg ikke læser Information. Men: En Google-søgning på navnet giver hele 1.040.000 hits, så det lader til, at det er min egen fejl. At jeg ikke har hørt om ham, altså. Hvad det jo selvsagt ikke bliver morsommere af. På den anden side giver "Pamela Anderson" 6.860.000 hits på Google. Hvor mange hits skal en person have, før jeg bør føle mig forpligtet - på en måde - til at have hørt om ham eller hende? "Bo Gorzelak" giver i øvrigt 25.000 hits.
Men Lacan: Som meget entusiastiske blog-læsere måske vil erindre, forsøgte jeg mig tidligere på året med Lacan. Jeg gik på biblioteket og lånte nogle bøger, men jeg nåede - indrømmer jeg nu - ingen vegne. Jeg ved ikke, om Lacan er ulæselig -- men dét, lacanianere skriver som introduktion til Lacan, er i hvert fald. Når man - som jeg - ikke er en indviet. Det virker på mig, som om de - nærmest - har lavet deres helt eget sprog. Eller rettere: De har taget en masse kendte begreber og givet dem et nyt og mystisk indhold, som ikke er umiddelbar begribelig for meningmand -- og så holder de meget af at stave ord med stort. Den Anden. Det Symbolske. Det er en fæl uvane, som lacanianere har til fælles med f.eks. 1) meget dårlige digtere og 2) virkelig irriterende, såkaldt "spirituelle" mennesker, som har noget, de gerne vil sælge.
Men: Det generer mig, for jeg har på fornemmelsen, at jeg - potentielt - ville kunne få en hel del ud af at læse noget Lacan. Er der ikke en eller anden venlig sjæl, som kan anbefale mig en læselig introduktion?
1. Sílení (2005) (story) ... aka Lunacy (USA) 2. Educazione sentimentale di Eugenie, L' (2005) (novel "La Philosophie dans le boudoir") 3. Helter Skelter (2000) (novel) 4. Island, Alicia (1998) (novel "Eugenie de Franval") (uncredited) 5. Philosophy in the Bedroom (1995) (novel) 6. Marquis (1989) (writings) 7. Akutoku no sakae (1988) (story) 8. "Biography" (1 episode) - Marquis de Sade: The Depraved Aristocrat (????) TV Episode (writings) 9. Too Naughty to Say No (1985) (characters) ... aka Suze Randall Classics: Too Naughty to Say No (USA: video title) 10. Gemidos de placer (1983) (story) ... aka Cries of Pleasure (USA: literal English title) 11. Eugenie (Historia de una perversión) (1980) (novel "La Philosophie dans le boudoir") ... aka Erotismo (Europe) ... aka Wicked Memoirs of Eugenie (USA) 12. Sinfonía erótica (1980) (story) 13. Monsieur Sade (1977) (novel "Justine et Juliette") 14. Cruel Passion (1977) (novel) ... aka Amori vizi e depravazioni di Justine (Italy) ... aka De Sade's Justine ... aka Justine ... aka Justine - Grausame Leidenschaften (West Germany) ... aka Marquis de Sade's Justine 15. Salò o le 120 giornate di Sodoma (1975) (novel) (uncredited) ... aka Salo ou les 120 journées de Sodome (France) ... aka Salo, or the 120 Days of Sodom (International: English title) 16. Justine och Juliette (1975) (novel "Justine ou les malheurs de la vertu") ... aka Justine and Juliette (UK) ... aka Swedish Minx 17. Deliciosas Traições do Amor, As (1975) (novel) 18. Plaisir à trois (1974) (novel) ... aka How to Seduce a Virgin 19. Eugénie de Franval (1974) (novel) 20. Justine de Sade (1972) (novel "Justine ou les malheurs de la vertu") 21. Eugenie (1970) (novel "La Philosophie dans le boudoir") (uncredited) ... aka De Sade 70 ... aka Eugenie... the Story of Her Journey Into Perversion (USA) ... aka Isla de la muerte, La (Spain: alternative title) ... aka Jungfrau und die Peitsche, Die (West Germany) ... aka Philosophy in the Boudoir (UK) 22. Eugénie (1970) (novel "Eugenie de Franval") ... aka Eugénie de Franval (Liechtenstein) ... aka Eugenie Sex Happening (USA) ... aka Eugenie de Sade (USA: DVD title) ... aka Sade's Eugénia (France) ... aka Sade's Eugenia (France) 23. Juliette (1970) (novel) 24. Marquis de Sade: Justine (1969) (novel "Justine ou les malheurs de la vertu") (uncredited) ... aka Deadly Sanctuary (USA) ... aka Justine (USA) ... aka Justine and Juliet ... aka Justine ovvero le disavventure della virtù (Italy) 25. Philosophie dans le boudoir, La (1969) (novel) (uncredited) ... aka Beyond Love and Evil (USA) ... aka The Philosophy of the Bedroom 26. Filous, Les (1967) (short story) 27. Vice et la vertu, Le (1963) (novel "Justine, ou les malheurs de la vertu") ... aka Vice and Virtue ... aka Vizio e la virtù, Il (Italy) 28. Âge d'or, L' (1930) (novel) (uncredited) ... aka Age of Gold (International: English title: literal title) ... aka The Golden Age (USA) Miscellaneous Crew: 1. Spiklenci slasti (1996) (professional expertise) (as Markýz Donatien Alphonse François de Sade) ... aka Conspirators of Pleasure (USA)
Claude Lévi-Strauss: "Den vilde tanke" Samlerens Bogklub, 1994 Har mit navnestempel på første blad, men er i øvrigt i perfekt tilstand
***
Karl R. Popper: "Kritisk rationalisme - Udvalgte essays om videnskab og samfund" NNF, 1973 Tidligere ejers signatur nederst på første blad og enkelte (pæne) blyants-indstregninger, men i øvrigt et pænt eksemplar
***
Ida Roggen & Tonje Tornes: "Rosa Prosa - Om jenter og kåthet" Norsk Gyldendal, 2006 Som ny Læs min anmeldelse af bogen her
***
Anne Marie Dinesen: "Slutninger" (digtsamling) Borgen, 1999 Som ny
***
Knud Steffen Nielsen: "Ser sit snit" (digtsamling) Edition After Hand, 1997 Meget pænt eksemplar
***
Gunnar Ekelöf: "Tag og skriv - Digte og notater" Arena, 1977 Kasseret bibliotekseksemplar
Nå. Jeg prøver igen -- og denne gang uden de (i øvrigt helt overflødige) indledende manøvrer.
1. Jeg har en hel del FORSKELLIGE TING, som jeg gerne vil af med. Først og fremmest bøger.
2. Og der er ÉN TING, jeg gerne vil have, nemlig Markis de Sade. Jeg drømmer om at få - d.v.s. anskaffe mig - Kildemarkens største privat-samling af Markis de Sade-relaterede bøger, film og musik. Og diverse.
Med henblik på imødekomme både 1 og 2 introducerer The Jiggly Room hermed
The Marquis de Sade Exchange. Som er en bytte-børs. Jeg vil poste nogle lister over bøger o.s.v., som - nb - ikke er til salg, men til bytte. Til de Sade. Hvis du sender mig et eller andet, som a) er Sade-relateret, og som b) jeg ikke allerede har, sender jeg dig den pågældende bog eller CD eller whatever. Er det forståeligt? Altså: Der er ingen penge involveret -- men der skal selvfølgelig helst være en form for økonomisk rimelighed i handlen. Og jeg forbeholder mig retten til at takke nej. Jeg er primært interesseret i bøger, DVD-film og musik.
Hvis du falder over noget, som du gerne vil have, og hvis du mener at have noget at bytte med, så kontakt mig via bloggen.
Den første liste følger ganske snart.
Opdateret: BEMÆRK VENLIGST! KONTAKT MIG VIA BLOGGEN. IKKE PER EMAIL.
Nogle mennesker, tænker jeg, kan få idéer helt af sig selv. Eller hvordan jeg nu skal udtrykke det. Picasso -- og den slags. Og nogle behøver meget lidt at arbejde med, f.eks. en morsom anekdote hørt på gaden eller en overskrift i en avis -- og så er der alle os, de åndeligt tunge, som nærmest skal skubbes i gang. For at få en idé.
Men: Først, da jeg nåede helt ind i hjørnet af en af mine bogreoler, faldt over jeg over det eksemplar af Julie Morgenstern: "Udryd dine bunker", som jeg købte for lang tid siden og skrev om i bloggen -- men aldrig fik læst færdig.
Og dernæst: Jeg læste Bibliopatens blog-indlæg om Benjamin som samler -- and it got me thinking.
Og derefter: Capac skrev i sin blog, at han var - er - begyndt at KATALOGISERE sine bøger. Og det gjorde mig død-misundelig.
Og: Jeg har lige vundet denne tre-binds-udgave af "The Complete Marquis de Sade" på eBay:
-- portoen alene ... Men lad os ikke tale om det.
Jeg får aldrig KATALOGISERET alle mine bøger. Men jeg har allerede så nogenlunde styr på mine samlinger. Herunder på min Markis de Sade-samling.
***
Og på dette tidspunkt i indlægget bad konen mig om at lave noget mad. Så fortsættelse følger. Senere i aften.
Cubanske Nestor Diaz de Villegas' digtsamling "Sade's Way".
Og Wendy Swanscombe: "The Island of Dr Sade". Synopsis: "Fleeing the gathering storm-clouds of war in 1939, a party of British debutantes are shipwrecked on an uncharted tropical island, where they meet a distinguished French scientist claiming descent from the Marquis de Sade. But who is the Marquis de Sade? And what devil's brew is his great-grandson cooking far from the eyes of the world? Does he mean to use his beautiful and not wholly unexpected young guests as ingredients? In her ninth Nexus book, Wendy Swanscombe gets right to the bottom of all these darkly delicious mysteries."
"Vom Geist der Übertretung und Vernichtung - Der Ursprung der Gewalt im Denken des Marquis de Sade" af den katolske teologi-professor Heinz-Günter Stobbe.
Nikolaj Frobenius: "De Sade's Valet" modtaget med posten i dag. Og købt i dag: Dr. Eugen Dührer (alias Iwan Bloch): "Neue Forschungen über den Marquis de Sade und seine Zeit":
-- en forholdsvis dyr bog, som jeg fandt på eBay til kun 2.90 euro. Og straks erhvervede mig.
Helt enormt meget bibliofilt. Sat til salg på eBay:
***
Memoires pour la Vie de Francois Petrarque Tires de ses Oevres et des Auteurs Contemporains, Avec des Notes ou Dissertations, & les Pieces justificatives L'abbé de Sade 1764
Amsterdam: Arskee & Mercus
***
Tre gamle bøger - eller rettere: Én gammel bog i tre bind - som jeg efterhånden har læst ganske meget om, men aldrig set. Så jeg hoppede lidt i sædet, da jeg (næsten) tilfældigt faldt over auktionen.
Det er - værket - Markis de Sades onkels store biografi om Petrarca -- som han først og fremmest skrev for at promovere den forestilling, at (som Sade-familien fortsat hævder) Petrarcas muse, Laura, var en Sade. Hvilket måske er sandt.
Jeg har længe været på udkig efter en CD med en udgave af komponist Sylvano Bussottis "La passion selon Sade". Den eneste, jeg (hidtil) har kunnet finde, er denne fra Ricordi. Og det vil sige: Jeg har ikke kunnet finde den, hverken på eBay eller Amazon. Et kort uddrag af værket kan høres på "Magnificathy - The Many Voices of Cathy Berberian" -- men jeg vil ikke nøjes med et uddrag. I hvert fald ikke hvis jeg skal betale for skidtet.
Men: I går aftes faldt jeg tilfældigvis over dette site, Avant Garde Project, som digitaliserer og lægger sjældne optagelser på nettet. Til gratis download. Og: Her er 8:55 min. fra "La passion", og her er 30:48 min. mere.
Såfremt en eller anden - ud over mig - skulle være interesseret: Filerne er i flac-format, men kan konverteres til wav -- f.eks. med CD Wave.
Distraktion. Bestilte et engelsk eksemplar af Nikolaj Frobenius' roman "Latours Katalog" -- hvorefter jeg opdagede, at 1) forfatteren var (og er) norsk, og at 2) romanen også er udgivet på dansk. Søreme. Men heldigvis gav jeg kun £0.01 for den engelske.
Hvis du falder over et billigt eksemplar af den danske oversættelse, så giv mig lige et praj. Til Sade-samlingen.
Jeg er som et siv i vinden -- helt uden rygrad. Efter at jeg i går aftes havde bestilt et eksemplar af Paz' "An Erotic Beyond: Sade" via engelske Amazon, klikkede jeg ind på Abebooks og bestilte - også - to andre Sade-relaterede bøger, hhv. Guy Endores roman "Satan's Saint" og Margaret Croslands biografi "Sade's Wife: The Woman Behind the Marquis". Og hvorfor? I'll tell you why: Fordi jeg - alene hjemme - lige havde siddet og set Polanskis filmatisering af "Dumas-klubben", "The Ninth Gate" -- som jo altså handler om bogsamlere. Og er fuld af flotte bøger.
Jeg skrev forleden om feticher -- og om min egen støvlefetich. Men jeg har også en bogfetich. Som Per Højholt engang forklarede mig, og jeg havde ingen problemer med at forstå, hvad han sagde: Man kan godt blive BOG-LIDERLIG. Man kan godt få det sådan, som han udtrykte det, at "NU VIL JEG FANDME SE BOG!"
Og sådan fik jeg det - altså - efter den dér film. Jeg har slet (slet slet) ikke råd til at være super-duper-bogsamler. Jeg mener: Førsteudgaver og/eller signerede eksemplarer og/eller sjældne manuskripter -- eller den slags. Men mindre kan også gøre det, synes jeg. Og pludselig kom jeg i tanker om, igen, at jeg faktisk er en bogsamler. Af en slags. Jeg samler på bøger om Charles Olson, f.eks., og jeg samler på bøger om Markis de Sade. Og nu ville jeg fandme se bog.
Det har været småt med Olson-indkøbene på det seneste -- men det er endnu længere siden, jeg har LAGT TIL Sade-samlingen. Og: Jeg har efterhånden erhvervet mig alle de 1) billige og 2) rimeligt billige Olson-bøger, så nu resterer de DYRE -- hvorimod der stadig er mange hyldemeter 1) billige og 2) rimeligt billige Sade-bøger. Derude.
Og lidt mere i samme boldgade. Nyt bogindkøb: Octavio Paz' "An Erotic Beyond: Sade". som består af en række digte + to essays om Sade.
Lige siden vi flyttede til Ringsted, har alle mine bøger - og også mine små samlinger - stået hulter til bulter i reolerne -- men nu er jeg forsøgsvist gået i gang med at sortere. En smule. Her er to stabler fra min Markis de Sade-samling:
I reolen bagved ses bl.a. et gammelt nummer af "Slagmark" (dét om Borges), "Alverdens fugle", "Freuds psykoanalyse", flere bøger om dansk kunst -- og Foucault.
Har nu læst de første 66 sider af - eller i - "Gudernes tusmørke". Og hør engang: Der er en borg opkaldt efter Sades Ch. de Silling ("120 dage i Sodoma"), og der er en dirigent, som planlægger en opførelse af Wagners "Parsifal", og som drømmer - men hemmeligt - om en god omgang S/M. Der er en tjenende ånd med klap for det ene øje og monokel for det andet -- og der er en delegation fra Temple of Set på vej. Og en gud med hang til sukker. Hvem kunne nogensinde - overhovedet - ønske sig mere? Af et plot, mener jeg. Bortset fra, måske, en piberygende ekspert i Chesterton, ramt af Weltschmertz ... o.s.v. Anne-Marie, kig lige her:
Temple of Set, som Vedsø Olesen (for så passer pengene) kalder Temple of Seth, er en virkelig organisation. Eller et virkeligt, okkult-religiøst samfund. Det blev grundlagt i 1975 af militærmanden Michael Aquino som en udbrydergruppe fra Anton LaVeys Church of Satan. Læs mere om Temple of Set her.
D.R. - ikke DR, men D.R. - har meget venligt sendt mig et eksemplar af Margaret Crossland: "The Passionate Philosopher - A Marquis de Sade Reader" + Sacher-Masochs "Venus i pels". Jeg takker mange gange. Sacher-Masoch - der har lagt navn til masochismen, ligesom Sade har lagt navn til sadismen - var en uhyre produktiv forfatter, der i dag stort set er glemt -- bortset, altså, fra det ene værk, "Venus i pels". Og navnet.
Og apropos erotik og skrappe damer: Bemærk at DR 1 i morgen aften, onsdag, kl. 22.15 sender "Swimming Pool" med bl.a. Charlotte Rampling -- aller-aller-mest kendt for sin rolle som Lucia i Liliana Cavanis berømte og kontroversielle film "The Night Porter". Men osse som Jean-Michel Jarrres hustru.
Modtog i dag både "Åh Hanne" og de to bøger, jeg for nylig købte af René Rasmussen, hans egen "Tidens og dødens scene" (om Sade) og den danske oversættelse af "120 dage i Sodoma" (med lækkert, skrig-gult gummiomslag). Tak til René.
I går var jeg på biblioteket, hvor jeg bl.a. lånte en lille stak CDer, hvoraf jeg ikke kendte en eneste. Indtil videre har jeg haft ca. halvdelen i maskinen (men ikke længe), Eivør Pálsdóttir, The White Stripes, Crosby, Stills & Nash og Highwaymen 10th Anniversary -- og de har alle, hver på deres egen, kedelige måde, været røvkedelige. Måske er det bare mig, der er knotten i ørerne. Det er ikke usandsynligt. Jeg har voldsomme søvn-problemer for tiden og går rundt og er små-irritabel.
Egentlig var jeg gået på biblioteket, fordi jeg ville låne noget OLE SARVIG. Sarvig er - d.v.s. var, for han er desværre død - en af det tyvende århundredes største, danske digtere -- og én af mine absolutte favoritter. Carsten nævnte forleden (i en kommentar) Dan Turéll som et eksempel på en digter, der havde dyrket den korte form. Hvor meget jeg end holder af Turéll (og det gør jeg): Han har aldrig betydet noget for mig, ikke m.h.t. digteriet. Men det har Sarvig. Carstens kommentar gav mig (fuld af bagtanker) lyst til at genlæse forfatterskabet -- og altså gik jeg på biblioteket.
Men hør engang: Skanderborg Bibliotek havde IKKE ÉN ENESTE Sarvig-bog stående fremme! De var alle - for de havde dog nogle - gemt væk nede i kælderen. I KÆLDEREN!?! Besluttede mig på stedet til selv at anskaffe mig bøgerne og gik hjem og googlede o.s.v. Opdagede at der i 2005 er udkommet et udvalg, "Digte", med forord af Søren Ulrik Thomsen -- så dér kan jeg jo passende begynde. Verden er af lave. Lava.
Mit Sade-hæfte har vokset sig større, end jeg egentlig havde forestillet mig -- og jeg overvejer nu, om jeg bare skal lade det vokse, eller om tiden evt. er inde til en omgang litterær bonsai-haircut. I alt er jeg i skrivende stund oppe på 98925 tegn, fordelt på 1711 linier, fordelt på 47 sider. Først og fremmest bekymrer jeg mig om DET RENT PRAKTISKE. Jo længere hæftet er, des dyrere bliver det at trykke -- og allerværst: Udgifterne til porto stiger drastisk. 40 sider er (ca.) grænseværdien m.h.t. PRODUKTIONSMÅDEN. Hvis hæftet er på meget mere end 40 sider, kan det ikke længere hæftes, men må ha en anden form for indbinding, måske en spiralryg -- og så bliver det meget dyrere at sende med posten. "Farao" kostede kun kr. 5,50 i porto pr. stk., hvorimod "Gældsætninger" (som havde spiralryg) vistnok kostede kr. 17,- Det gør en forskel -- og eftersom jeg ikke sælger mine hæfter (for det kan jeg ikke), men forærer dem væk ...
Men på den anden side: Jeg kan jo bare lade være med at sende ret mange. Gratis, altså. Og i stedet donere resten til spejdernes papirindsamling.
Laurence Sterne (1713-1768) har skrevet litteraturhistoriens skæggeste og mest firnulige, sjofle værk, "The Life and Opinions of Tristram Shandy, Gentleman", af Virginia Woolf (1882-1941) udråbt til »The Greatest of all Novels.« Tristram Shandy udkom i 9 bind, udgivet i perioden 1759 til 1767. I første bind indleder fortælleren med at erklære, at han vil berette om sit liv. Han starter med frugtsommeliggørelsen af sin mor: »I was begot in the night, betwixt the first Sunday and the first Monday in the month of March, in the year of our Lord one thousand seven hundred and eighteen. I am positive I was ... « - - men først i fjerde bind lykkes det ham rent faktisk at blive født. Han lader sig hele tiden lede på afveje, og digressioner følger på digressioner; forhistorier, selvkritik og pudsige udfald. Først sent i værket får vi en slags forklaring: Som 5-årig fik Tristram sin penis i klemme i et vindue, han er ukampdygtig og kompenserer nu ved at skrive. Teksten vrimler som en sommerfuglebusk med hentydninger til sex. Per Højholt (1928-2004) læste Tristram Shandy en gang om året.
***
Efter i månedsvis at ha ventet på, at vores lokale Blockbuster sku få Steve "Dr. Terrible's House of Horrible" Coogans og Bob "Human Remains" Brydons filmatisering, "A Cock & Bull Story", på hylden, slap min tålmodighed forleden op -- og jeg købte et eksemplar via eBay. Jeg glæder mig som et lille barn til at se den.
Endnu en god litteratur-dag. Har modtaget andet nummer af min brors publikation "Til Gården & Til Gaden" (og hvis du ikke abonnerer, så er du da en nød) -- og på vej hjem fra lægen (og ja, jeg render til læge hele tiden) gik jeg igen-igen på biblioteket for at tjekke udsalgs-hylden. Det er, omend jeg bestræber mig på at fortrænge det, vel nok et slags dilemma: Som formand for bibliotekets brugerbestyrelse føler jeg mig i nogen grad forpligtet til at tale imod udsalget af gode værker -- men som migselv, bare, håber jeg altid at kunne gøre et kup. Kasserede biblioteksbøger er ikke noget værd - rent økonomisk - men jeg køber heller ikke bøger m.h.p. at sælge dem. Jeg køber dem for at læse dem. Dagens fund: To kunstbøger, hhv. Claus Carstensen: "Det ophobede", udgivet på Eks-Skolens forlag, og Jytte Rex: "Stamtavler" -- og verdens bedste bog om foto, Susan Sontags "Fotografi" (som jeg allerede havde på engelsk). Og allerbedst: Charles Baudelaire: "Fra salonerne - Et udvalg af Charles Baudelaires kunstkritik", oversat af Paul la Cour og Vibeke Theisen og udgivet af Kimære i 1989. (Det er - i øvrigt og i parantes bemærket - længe siden, jeg sidst har forsøgt mig som fotograf. Du kan se to af mine ældre portræt-fotos her. Jeg vil meget anbefale dig at læse Sontags bog.)
Og hjemmebryg: Med lidt held får jeg trykt mit seneste dighæfte, "Farao", (som har ligget på lager i en måneds-tid) i dag eller i morgen. Det er en lille ting. Hvis du ønsker at modtage et eksemplar, så send mig lige en email. Det er gorzelak@hotpop.com.
Sade-hæftet er nu på 28 sider. Regner med at ha det klar til tryk i løbet af den nærmeste fremtid.
Mere fra Sade-hæftet. Det lader i øvrigt til, at mit sade-tag for nuværende er forsvundet.
Pier Paolo Pasolinis kontroversielle film "Salò" ("Salò o le 120 giornate di Sodoma"), der fik premiere i 1975, var baseret på Sades "120 dage i Sodoma". Filmen, i hvilken Sades fire libertinere blev portrætteret som dekadente, italienske top-fascister, og Château de Silling som en koncentrationslejr, omend fornem, skabte øjeblikkelig skandale, og filmen blev - som den fortsat er mange steder - enten helt eller delvis forbudt.
"Salò" fik dansk biografpremiere i 1976, importeret af filminstruktør og forfatter Christian Braad Thomsen (f. 1940), men blev hurtigt igen taget af plakaten. I 1999 foranledigede Braad Thomsen i samarbejde med instruktør Lars von Trier (f. 1956) en re-premiere, men heller ikke denne gang lykkedes det at tiltrække et større publikum. Ebbe Iversen skrev i sin anmeldelse i Berlingske Tidende (29. januar 1999): »Den lever rystende op til sit ry som verdens mest modbydelige film. Man er nødt til selv at se filmen for at tage stilling, men man må være forberedt på, at man ikke befinder sig særligt godt bagefter.« Anders Rou Jensen omtalte i Politiken (29. januar 1999) Braad Thomsens og von Triers tiltag som »problematisk«: »Problematisk re-premiere på afskysvækkende Pasolini-film,« og Lars Villemoes kaldte i Weekendavisen (29. januar 1999) "Salò" »et syndefald af en film«: »Pier Paolo Pasolinis uafrystelige onde mesterværk, sonderer sindets søle og viser perversionens dunkle mål i et sex-ritual så ulækkert og fornedrende, at sproget slipper op ... « I maj 2006 udnævnte "Time Out's Film Guide" "Salò" til at være »The Most Controversial Film of all time.«
Filmens titel henviser til republikken Salò (Repubblica di Salò) ved Gardasøen, en miniaturestat oprettet af Benito Mussolini (1883-1945) efter tilladelse fra Adolf Hitler (1889-1945), efter at Mussolini den 25. juli 1943 var blevet vraget som diktator. Republikken bestod frem til slutningen af april 1945. Mussolini blev henrettet den 28. april.
Pasolini blev fundet brutalt myrdet den 2. november 1975.
Oswald Spengler (1880-1936), tysk amatør-kultur- og historiefilosof. Forfatter til det umådeligt indflydelsesrige og for det dannede menneske uomgængelige værk "Vesterlandets undergang - Omrids af en verdenshistoriens morfologi" ("Der Untergang des Abendlandes - Umrisse einer Morphologie der Weltgeschichte") (1918-1922). Spengler begyndte arbejdet på værket, oprindeligt betitlet "Konservativ og Liberal", omkring 1911, idet det ifølge planen skulle søge at kaste lys over baggrunden for det på daværende tidspunkt eskalerende våbenkapløb i Europa. Under indtryk af Første Verdenskrig (1914-1918) lod Spengler imidlertid sit værk vokse så kraftigt, at det til sidst - jvf. den endelige titel - gav omrids af hele verdenshistoriens morfologi, d.v.s.den organiske histories former.
Hovedpointerne i værket kan kort opsummeres som følger: Den vestlige, lineære historieopfattelse må opgives til fordel for en cyklisk. Historiens cykliske bevægelser udgøres af højkulturers opståen og uddøen, og disse kulturers ud- og afvikling kan alle beskrives organisk: De fødes, vokser sig stærke og når modenhed, hvorefter de begynder at hensygne og til sidst dør. Spengler kalder modenheds-fasen kultur og hensygnings-fasen civilisation. I værket udpeger han 8 højkulturer, i.e. 8 cyklusser: Den indisk-vediske, den babylonske, den egyptiske, den kinesiske, den mexicanske, den arabiske, klassisk tid (Grækenland og Rom) og den vesterlandske. Hver af disse højkulturer kan karakteriseres ved en primær figur eller forestilling. Den egyptiske, f.eks., kan karakteriseres ved forestillingen om vejen, i.e. den vej man må gå. Den vesterlandske højkulturs centrale og determinerende forestilling er, siger Spengler, forestillingen om den faustiske sjæl, der rækker ud i det uendelige.
"Vesterlandets undergang" blev straks efter udgivelsen mødt med massiv kritik fra professionelle historikere, der kunne påpege adskillige faktuelle fejl i værket, men det blev ikke desto mindre en enorm salgs-succes, og Spenglers påvirkning mærkes stadig. Bedste danske eksempel på nutidig spenglerisme er historiker Leo Tandrup (f. 1935), jvf. biografien "Ravn" (1980) om Kristian Erslev, kildekritikkens fader, "Michelangelo - Skønhedens gru" (1992), "Mefistos mareridt - Guds forødte hus" (1997) m.fl.
Ikke uden grund sammenholdes Sade i den kritiske litteratur ofte med Immanuel Kant (1724-1804). Ligesom det transcendente jeg hos Kant - med Johannes Sløks ord - »bliver lukket inde i ensomhed og ender i en tilstand af på én gang almagt og afmagt,« er det suveræne, sadeske subjekt a lone rider, en enlig libertiner og/eller kriminel eller et ensomt offer. Den eneste, tentative form for samhørighed hos Sade er den iblandt libertinere med en fælles, libertinær og/eller kriminel agenda, måske bedst eksemplificeret ved Forbrydelsens Venners Fællesskab i "Juliette". Allerhøjst kan der blive tale om en form for jeg-arbejdsforhold, for, som Angela Carter skriver: »Libertineren deltager i orgiet for at forstærke følelsen af sit enestående og ophøjede jeg [...] Dér hvor begæret er et resultat af handlingen, i stedet for at handlingen er et resultat af begæret [...] holder [begæret] op med at være en bevægelse bort fra jeg'et.« Libertineren, fortsætter hun, »vælger at omgive sig, ikke med elskere eller partnere, men med medskyldige.«
Om Lovecraft:
Howard Phillips Lovecraft (1890-1937) skrev i årene fra ca. 1925 til 1935 en række fortællinger baseret på en selvopfunden mytologi, af forfatter August Derleth døbt the Cthulhu Mythos. Lovecraft døde stort set ukendt, men har efterfølgende fået en stor, international læserskare, og han har øvet en betydelig indflydelse på moderne horrorfiktion. Iblandt de forfattere, der mest indlysende står i gæld til Lovecraft, er - ud over Derleth - bl.a. Robert Bloch, der skrev romanforlægget til Alfred Hitchcocks film "Psycho" (1960) og novellen "The Skull of the Marquis de Sade" (1965), filmatiseret med Peter Cushing og Christopher Lee under titlen "The Skull" (1965), instrueret af Freddie Francis. Blochs novelle "A Toy For Juliette" (1967) var tydeligt inspireret af Marquis de Sade.
Om Baudelaire:
Charles-Pierre Baudelaire (1821-1867), søn af en præst, var det 19. århundredes største, franske digter. Hans direkte, litterære behandling af seksuelle og profane emner chokerede hans samtid, og da "Syndens blomster" ("Les Fleurs du mal") udkom i 1857, blev alle involverede i forbindelse med bogens produktion, forfatter såvel som udgiver og trykker, trukket i retten og fundet skyldige i blasfemi og obskønitet. Baudelaires indflydelse på senere litteratur har været enorm. I England blev han propaganderet af bl.a. Swinburne. Ligesom Edgar Allen Poe, som han oversatte til fransk, mente Baudelaire, at »Hjertets anlæg for følelse er ikke gunstigt for poesien.« Han vendte sig mod romantikerne og krævede en de-personalisering af poesien; en holdning der gjorde afgørende indtryk på eksempelvis Stephane Mallarmé (1842-1898) og T.S. Eliot (1888-1965).
Endnu et lille uddrag fra mit Marquis de Sade-hæfte:
Baron Paul Henri Thiry (Paul Heinrich Dietrich) d'Holbach (1723-1789) blev født i Edesheim i Tyskland, men voksede op hos sin onkel, Franciscus Adam d'Holbach, i Paris. Ved onklens død omkring 1754 arvede d'Holbach såvel titel som ejendom og en betydelig formue, hvoraf en del blev investeret i selskabelighed. Hjemmet blev et fast mødested for intellektuelle, le premier maître d'hôtel de la philosophie, og d'Holbachs middagsselskaber tiltrak prominente gæster fra hele verden: Jean-Jacques Rousseau, Denis Diderot, Edward Gibbon, Horace Walpole, Benjamin Franklin, David Hume, Adam Smith, Lawrence Stern m.fl. d'Holbach var dertil en endog meget flittig forfatter. Bibliografien rummer mere end 50 bogudgivelser og over 400 artikler. Hovedværket, "Naturens system" ("Le Système de la Nature") blev ved udgivelsen i 1770 fordømt af den parisiske øvrighed, og eksemplarer blev offentligt brændt. I lighed med Sade, men med større held, lod d'Holbach imidlertid sine potentielt problematiske værker udkomme anonymt, og hans sociale renomé synes ikke at have lidt skade.
I "Naturens system" fremsatte d'Holbach en helt igennem ateistisk, materialistisk og deterministisk filosofi: »Universet, denne store samling af alt, hvad der findes, består af intet andet end materie og bevægelse: det byder os til overvejelse intet andet end en enorm, en ubrudt række af årsager og effekter.« »Uvidenheden med hensyn til naturlige årsager skabte guder, og ved humbug blev guderne gjort frygtelige. Mennesket var ulykkeligt, fordi han blev fortalt, at Gud havde fordømt ham til elendighed. Han gjorde sig ingen forhåbninger om at bryde sine lænker, for han var blevet belært om, at dumhed [...] var vejen til evig lykke.«
d'Holbachs filosofi øvede en afgørende indflydelse på Sade, og referencerne til d'Holbach i Sades værk er utallige. d'Holbach opfordring i "Naturens system": »Opgiv dine vage håb, gør dig fri af overvældende frygt [...] Lad være med at forsøge at kaste dine formodninger ud i en uigennemskuelig fremtid [...] Tænk kun på at gøre dig lykkelig i den eksistens, som du kender ... « genlyder klart i Sades "Samtale mellem en præst og en døende" ("Dialogue entre un Prêtre et un Moribond") (1782): » ... prædikant, kast dine fordomme over bord, vær et menneske, vær menneskelig uden frygt og uden håb [...] Giv afkald på tanken om en anden verden, der er ikke nogen, men giv ikke afkald på den glæde at være lykkelig og at gøre andre lykkelige i denne verden. Dér har du den eneste måde, som naturen giver dig, til at fordoble at udstrække din eksistens på.« Sade citeret efter "Markis de Sade - Antologi", oversat af Albert Larsen.
Tilføjet: En læser af min blog har meget venligt sendt mig nedenstående to billeder, et portræt af d'Holbach og et foto af d'Holbachs residens.
Jeg arbejder fortsat på mit lille hæfte om Marquis de Sade -- og det går faktisk forrygende. Jeg er en slags doven hund, og sædvanligvis, når jeg giver mig i kast med et projekt, taber jeg hurtigt interessen. Tingene skal helst (kunne) tømres og søsættes af i én, kort bevægelse. Hvis der er for mange pauser, hvor jeg må smide hammeren, blir det ikke til noget. Med hensyn til Sade-hæftet er det imidlertid lykkedes mig, tror jeg, at finde en form, som kan fastholde min interesse. (Og mens jeg sidder og skriver disse linier, kommer jeg i tanker om Kurt Vonnegut -- en (i øvrigt uden sammenligning) anden skribent, som helt indlysende har et tilsvarende problem.) Jeg nærer næsegrus beundring for folk - som f.eks. Rune - som kan sætte sig ned og skrive en tekst, der begynder med begyndelsen og slutter med en slutning. Uden svinkeærinder eller sidestik eller lal. Det kan jeg ikke. Jeg har ikke disciplinen. Eller rettere: Min utålmodighed er større end min selvdisciplin. Regner indtil videre med, at Sade-hæftet blir på små 40 sider.
Og til min Sade-samling: Bernado Carvalhos roman "Fear of de Sade".
"In the pitch-black cell of an asylum - possibly in nineteenth century France - an extended dialogue between the "baron" and a disembodied "voice" ensues. Arrested for a crime that he has no memory of, the baron swears his innocence throughout. In contemporary France a man and his wife push one another into increasingly violent and extreme situations in what is evidently a deeply twisted marriage. There is only one possible outcome as the stakes get higher and higher. And where there is murder, there must be a murderer ... A book where nothing is quite as it first seems, Bernardo Carvalho's ingeniously structured novel raises disturbing questions about man's capacity to deceive and damage."
Besøg Henriks nye website, samlersind.dk, hvor du bl.a. kan læse denne selvbiografiske skitse. Fik straks lyst til osse selv at forsøge -- født at tvende forældre, etc. "Og så" - for at citere Finn - "kom pesten."
Modtog i dag "The Fan-Maker's Inquisition", endda et meget pænt eksemplar -- og min mistænksomhed var således, kan man vel sige, for intet. Og apropos intet: Hentede i går hele 4 Heidegger-bøger på biblioteket, hhv. "Poetry, Language, Thought", "Et brev om humanismen", "Hvad er metafysik" og "Heidegger og teknikkens tidsalder". "Thi Intet er benægtelsen af det værende i sin helhed, det simpelt hen ikke-værende. Herved bringer vi dog Intet ind under den højeste bestemmelse det ikke-agtige, altså det benægtende. Men benægtelsen er efter "logikkens" herskende og aldrig anfægtede lære en specifik forstandshandling. Hvordan kan vi da ville afskedige forstanden i spørgsmålet om Intet, især når vi spørger, om dette spørgsmål overhovedet kan stilles? Men er det nu også sikkert, det vi her forudsætter? Er "ikke", det at være benægtet og dermed benægtelsen den højere bestemmelse, hvorunder Intet står som en særlig art af det benægtede? Findes Intet kun, fordi der findes et "Ikke", dvs. en benægtelse? Eller er det omvendte tilfældet?" Og så videre og så videre.
Her er tre stills fra Michael Ninns nye film, "Sacred Sin", som får premiere midt i august. Denne gang med musik af Eddie Van Halen.
Librairie Benoit Forgeot, Donatien Alphonse Francois, Marquis de Sade. Lettres Autographes & Editions Originales. Collection de Monsieur ***. Paris: Librairie Benoit Forgeot, 2005. Softcover with Stiff Pictorial wraps. 90 pp. (Unpaginated), 46 Items. Illustrated with Color and B&W photographic plates. French Language Text. H=10 1/4 in., L=7 in., W=1/4 in.
A lovely catalog of first edition books and autograph letters by 18th century French author the Marquis de Sade, from Parisian book dealer Librairie Benoit Forgeot. The catalog is profusely illustrated with high-quality color and B&W plates and is printed on heavy-stock paper. There is a short introduction by Gilbert Lely, as well as, extensive documentation (In French) for the works offered in the catalog.
***
Læste (i øvrigt og aldeles uden sammenhæng) forleden Tage la Cours essay "Bogen kan blive en besættelse", hvori han bl.a skriver, at "allerede i starten fik jeg en af mine vigtigste erfaringer som bibliofil: at man altid bør købe over evne."
Mit Sade-essay-projekt, som ikke har nogen arbejdstitel (men jeg overvejer noget med "Atlas"), har midt i varmen taget sig en filosofisk dukkert. Har brugt de sidste par dage på 1) at hoppe rundt som en frø med min lille nevø, Andreas, på nakken, 2) at ligge i sengen med seriøst ondt i lænden (se nummer 1) og 3) at læse diverse tekster om Heidegger. Og som en konsekvens af 3: At bestille diverse Heidegger-tekster via bibliotek.dk. Det er ret imponerende, hvad der (siden min uni-tid) er udkommet på dansk -- og jeg lod mig vistnok gribe af min begejstring.
Heidegger er ikke ulæselig, men han er - som ehver, der har prøvet, vil vide - meget svær at læse. Og de høje temperaturer hjælper intet. Hvis du tilfældigvis kender en god introduktion eller guide, så skriv endelig en kommentar.
Jeg skulle holde mig i skindet for ikke at komme til at byde -- selv om det (hvis du skulle være i tvivl) altsammen bare er svindel. Se osse denne film.
Jeg ved ikke, hvorfra den idé stammer, at de Sades kranium skulle være "haunted" -- men det er i det mindste ganske sandt, at det forsvandt, og - altså - måske fortsat findes i en SUPER-HEMMELIG SAMLING et eller andet sted. Dan Brown er sikkert i fuld gang med at skrive en roman om det.
Hvorfor hedder det "at holde sig i skindet"? Det vil jeg gerne vide.
Der kan næppe være tvivl om, at Boccaccios "Dekameron" var et forbillede for Sade, ikke mindst i forbindelse med den strukturelle opbygning af "120 dage i Sodoma". I "Dekameron" flytter 10 unge mennesker på landet, tvunget bort fra Firenze af pesten, og de tilbringer 10 dage med hver at fortælle 10 historier. I "120 dage i Sodoma" flytter 4 libertinere med 4 midaldrende prostituerede og øvrige ud på slottet Château de Silling, hvor de tilbringer 5 måneder (november til marts) med at lytte til de prostitueredes historier. De 4 prostituerede skiftes til hver at fortælle 5 historier per dag, 150 historier om måneden, 600 historier i alt. Førsteudgaven af "Sadistisk Testamente", udgivet anonymt i 1795, var forsynet med epigrammet "Moderen vil ordinere læsningen af denne bog til sin datter", og selv om epigrammet vistnok var inspireret af et andet, som stod at læse i en pamflet, "Les Fureurs Utérines de Marie-Antoinette, femme de Louis XVI", udgivet i 1791 ("Moderen vil forbyde sin datter at læse dette"), leder det også tankerne hen på Boccaccios forord til "Dekameron": "Det er derfor min Agt til Fornøjelse for det af Skæbnen forurettede smukke Køn at meddele hundrede Historier [...] med deres Opmuntring og Belæring for Øje." (Citeret efter S. Prahls oversættelse, Chr. Flors Boghandel, MCMXII.)
Digteren Francesco Petrarca (1304-1374) blev født i Italien, men tilbragte sin ungdom ved pavehoffet i Avignon. Efter i en kort periode at have studeret jura i Bologna valgte han at hellige sig litteraturen, d.v.s. studiet af antikkens og kirkefædrenes skrifter. Petrarca anses i dag for at være den ene af middelalderens tre store, italienske digtere: Dante, Boccaccio, Petrarca. Han tilskrives blandt andet at have opfundet det lyriske jeg. I "Canzoniere"", som Petrarca skrev på volgara, en tidlig form for italiensk, hyldede og idealiserede han en kvinde ved navn Laura. Digtene i værket kom til at danne forbillede for senere, europæisk kærlighedsdigtning, og navnet Laura, ligesom navnet Beatrice, kom til at betegne en nærmest mytologisk skikkelse, den uopnåelige, skønne og dydige kvinde. Petrarca afslørede aldrig hendes sande identitet, men der er grund til at formode, som Sade-familien fastholder, at Laura var identisk med Laure de Noves, født i Avignon i 1310 som datter af ridderen Audibert de Noves og en datter af Hugues II de Sade. Ifølge et notat af Petrarca, håndskrevet i et værk af Vergil, mødte han første gang Laura den 6. april 1327 i kirken Saint Claire i Avignon. Laure de Noves blev gift som 15-årig, den 16. januar 1325, og døde i en alder af kun 38 år, langfredag den 6. april 1348, præcis 21 år efter Petrarcas første sighting.
En et Sade-indkøb: "Letters from Prison". Modtog i dag mit eksemplar af Robyn Hitchcock: "Eye", som jeg vandt på eBay i torsdags (hurtig sælger) -- medsamt første nummer af Lars' nye flyveblad, "Til Gården og Til Gaden". Mere her.
Donatien Alphonse François de Sade blev født den 2. juni 1740 som medlem af en adelig, fransk familie med rødder tilbage i middelalderen. Ifølge en familiemyte, som måske er sand, var Francesco Petrarcas elskede Laura en Sade, Laure de Noves. Sades onkel, Abbé de Sade, forfattede et værk om Laura, og fortsat i dag er Laure et yndet fornavn blandt Sade-familiens efterkommere. Marcel Proust baserede sin litterære figur hertuginden af Guermantes (På sporet af den tabte tid) på grevinde Laure de Chevigné, en direkte efterkommer af marquisen og bedstemoder til Marie-Laure de Noailles, gift med Vicomte Charles de Noailles. Marie-Laure og Charles de Noailles samlede sig i løbet af det tyvende århundredes første årtier en af Europas største, private kunstsamlinger, og de understøttede økonomisk flere tiltag blandt de surrealistiske kunstnere, herunder tidsskrifts-udgivelser og produktionen af Dalis og Bunuels film Guldalderen. Marie-Laure og Charles de Noailles spillede også en pro-aktiv rolle i forbindelse med genopdagelsen af Marquis de Sades tabte værk, 120 dage i Sodoma. I 1929 sendte de Maurice Heine på en succesfuld mission til Tyskland for at erhverve manuskriptet, der gennem tre generationer havde tilhørt familien de Villeneuve-Trans, men nu via psykiateren Iwan Bloch var blevet købt af en tysk bibliofil. Efter sin hjemkomst publicerede Heine den første, præcise udgave af værket i et begrænset oplag på kun 396 eksemplarer. Philippe de Montebello, gennem mange år direktør for det prestigefyldte Metropolitan Museum of Art, har navngivet sin datter Laure. Philippe de Montebello nedstammer i lige linie fra marquisen.
Problemet med at skrive om noget som helst er, at hvad som helst fører hvor som helst hen. Fra mit lille hobby-projekt, et essay om Sade:
Donatien Alphonse François de Sade blev født den 2. juni 1740 som medlem af en adelig, fransk familie med rødder tilbage i middelalderen. Ifølge en familie-myte, som måske er sand, var Petrarcas elskede Laura en Sade. Sades onkel, Abbé de Sade, forfattede et værk om Laura, og fortsat i dag er Laure et yndet fornavn blandt Sade-familiens efterkommere. Marcel Proust baserede sin litterære figur hertuginden af Guermantes på grevinde Laure de Chevigné, en Sade, og Philippe de Montebello, gennem mange år direktør for det prestigefyldte The Metropolitan Museum of Art, har navngivet sin datter Laure.
Føjet til min Sade-samling: Rikki Ducornet: "The Fan-Maker's Inquisition - a Novel of the Marquis De Sade". Bogen kan købes i hardback via engelske Amazon for £0.01 -- og det forstår jeg ikke meget af. Hvorfor sætter man en bog til salg for kun £0.01? Hvor meget er det? 10 øre? 15 øre? Jeg bestilte et eksemplar -- men mistænksom.
Måtte gå tidligt i seng i går aftes på grund af mit øje, som (igen igen) pludselig blev rødt og lysfølsomt. Vågnede omkring midnat og nåede at se slutningen af "Doctor Who". Og gik derefter straks tilbage i seng.
Modtog i går "Uncle Fish & The Crypt Keepers", som jeg lytter til, mens jeg skriver disse linier -- og "Salò", som jeg straks smed ind i reolen. Lad os se, om jeg får den set. Det er mange år siden, jeg sidst så den, en syvende-generations-kopi af en udgave sendt på israelsk TV. Nu kan man købe den på tilbud hos dvdoo.dk. Det var dengang , osse, hvor Argento-film var guld, der på det nærmeste skulle hugges ud af DEN OFFENTLIGE BLOK. I går, da jeg var i kiosken, stod jeg og faldt i staver over deres salgs-tilbuds-stander -- med både "Crystal Plumage" og "Cat O Nine Tails" til kr. 59.50 pr. stk. I Skanderborg. The times they are a-changing.
Ikke så snart var min yndige kone hjemvendt fra sit seneste eventyr, førend hun igen forlod mig. Nu er hun taget til Leeds for at deltage i årets International Medieval Congress og for at tale om "The True Year of the Jubilee". Se her.
Har i dag - fuldstændig uden sammenhæng med ovenstående - bestilt et eksemplar af denne udgave af "Salò". Er der nogen, der ved, om den er uklippet? Til glæde for de lykkeligt uvidende: "Salò", instrueret af Pier Paolo Pasolini og løst baseret på Marquis de Sades "120 dage i Sodoma", er en meget ubehagelig film, som i mange år var næsten uopdrivelig. Fra websitet:
"Salò blev den kontroversielle instruktør Pier Paolo Pasolinis (1922-1975) sidste film. Han blev myrdet under mystiske omstændigheder 3 uger efter filmens præmiere. Filmen blev total forbudt i hjemlandet og i mange andre lande verden over!
Her i Danmark kom "Salò" i biografen første gang i 1976, men blev taget af kort tid efter, da filmen var meget chokerende i forhold til tidens normer. I 1999 satte Lars Von Trier og Christian Braad Thomsen filmen op i biografen igen, men endnu engang kun i en kort periode, da biografpublikummet stadig ikke var modent til denne chokerende og voldsomme filmoplevelse!"
Udråbstegn, udråbstegn.
Hvad er den kliniske betegnelse for den sygdom, at lide af overdreven trang til brug af udråbstegn?
Jeg er gået i gang med at skrive en lille tekst om Marquis de Sade. Hvis jeg formår at skrive den færdig, vil jeg placere den på mit Sade-site -- og hvis det ikke lykkes mig, tænker jeg, kan brokkerne få lov til at ligge her i bloggen. Som en slags blog-brokker. Her er indledningen, uredigeret:
***
Marquis de Sades værker er gennem tiden blevet gjort til genstand for et utal af forskellige og ofte modstridende udlægninger og fortolkninger. Hvordan skal vi forstå disse værker? Skal vi udelukkende forstå dem som ren fantasi og fiktion, som tekst, eller skal vi også læse dem som filosofiske opfordringer til handling? Og i så fald: Opfordringer til hvilke handlinger? Er Sade, som en romanforfatter har kaldt ham, en "Djævelens discipel", der opfordrer os til grusomhed, til seksuel ekstravangance og oprør mod al form for moral - eller er han tværtimod en meget moralsk forfatter, der søger at få os til at indse, hvorfor moralen er uomgængelig, og/eller forsøger at skrive sig frem til et nyt, rationelt grundlag for en moral? Er Sade materialist, eller er han i virkeligheden idealist? Udtrykker Sade sin egen filosofi gennem de personer, der optræder i hans værker? Hvis han gør, så modsiger han ofte sig selv. Betyder det, at Sade er en dårlig filosof - eller skyldes modsigelserne, at Sade undervejs i sit værk udvikler sin filosofi, graver dybere, eller at han eventuelt skifter mening? Også i sit liv synes Sade ofte at være i strid med sig selv, og det er nærliggende at spørge: Er Sade en opportunist, der skifter standpunkt og ansigt efter omstændighederne? Er han en konservativ aristokrat, eller er han en revolutionær? Er han måske en revolutionær aristokrat? Hvad mente Sade egentlig?
Kun to ting kan alle Sade-fortolkere blive enige om. Den første er, at Sades samlede værk, Korpus Sade, er enestående. Verdenslitteraturen rummer ganske enkelt ikke andre værker, der med rimelighed kan sammenlignes med Sades. Ingen anden forfatter, hverken før eller efter, har produceret så frygteligt og forargeligt et værk, så helt igennem monstrøst. Og Sades bøger, først og fremmest hovedværkerne "120 dage i Sodoma" og "Juliette", er grusomme. Tiden har ikke mildnet dem, og selv om vi, læserne, nu er blevet gjort hårdføre af massemediernes daglige beretninger om overgreb, død og ødelæggelse, er Sade ubehagelig og uafrystelig læsning. Også i 2006.
At læse Sade er ikke som at tage en tur i den pornografiske karrusel, hvorefter man blot kan stige af og lade som ingenting. Hvis man går ind i Sades værk, kommer man aldrig helt ud af det igen. Bøgerne er ikke lumre eller småsjofle, tværtimod. Når de virker så ubehagelige, som de vitterlig gør, skyldes det ikke mindst, at de er kolde. Den 2. Verdenskrig og erfaringen af rædslerne under Holocaust medførte en øget interesse for Sade blandt (især franske) intellektuelle - for der var ikke langt, forekom det, fra Sades kølige beskrivelser af overgreb og massedrab til nazisternes rationelle tilgang til Endlösung. Sade er ikke skræmmende, fordi han er en madman, men på grund af hans fornuft - som også er vores fornuft.
Den anden ting, som alle kan blive enige om, er, at Sades værk i langt højere grad handler om Gud, end det handler om noget andet. Fra "Dialog mellem en præst og en døende mand" og frem udgør værket ét langt total-angreb på den kristne Gud, som udskældes, gendrives med logik, relativeres, bespottes og trædes under fode. Vi ved, at Sade personligt blev seksuelt opstemt af blasfemi, og det samme gør sig gældende for flere af personerne i hans bøger. Men vandene deler sig ved spørgsmålet om, hvorvidt Sade ved sine gentagne blasfemier i virkeligheden vedbliver med at bekræfte Guds eksistens - for hvorfor spotte en Gud, der ikke eksisterer? - eller om hans erklærede ateisme er mere kvalificeret end som så. Nogle Sade-fortolkere mener det ene, og nogle mener det andet. At Sade selv uden tvivl ville insistere på sin ateisme gør ikke nødvendigvis nogen forskel.
Er så småt ved igen - efter PC-sammenbruddet - at være på højde med virkeligheden. Jeg har modtaget en ny net-bank-pin-kode fra min bank, har fornyet mine feeds og FTP-adresser &c. Enkelte programmer kører endnu ikke, heriblandt Nero, men jeg vil gen-installere dem, efterhånden som jeg får brug for dem. Verden er i kaos, og alt er under kontrol.
Undervejs i genfortrylllelsen af mig, min PC og nettet: Bemærk venligst, at mit site sade.dk er blevet nedlagt. Sade.dk henviser nu (som det oprindeligt var min hensigt) til mit Marquis de Sade-site på adultcity.dk. Jeg brugte alligevel ikke det gamle sade.dk -- for jeg bruger (i stedet) denne blog. Så altså.
God postdag. Har i dag modtaget hele fire Fish-CDer med posten, heraf den ene en dobbelt-CD. Bror Lars har sendt mig et eksemplar af Brian Eno: "Drawn From Life" -- og Frank har sendt mig en Jules Verne-bog. Tak, Frank.
Føjet til min Marquis de Sade-samling: "The Ghosts of Sodom: The Secret Journal of the Marquis De Sade". Sidst læst: Pierre Klossowski: "Sade My Neighbor", som jeg ærligt talt ikke forstod ret meget af. Læser nu antologien "Must We Burn Sade?"
Har mailet PayPal og spurgt, om jeg evt. ikke bare kan nøjes med at scanne mit VISA-kort og sende dem en jpeg. Hver gang de skriver tilbage, er det en ny medarbejder. Indtil videre har jeg udvekslet mails med Greg, Andy, Gorka, Susan og Dawne. Mine PayPal-problemer (og efterfølgende PC-sammenbrud) faldt uheldigvis (men selvfølgelig) på et tidspunkt, hvor jeg netop havde vundet en hel række auktioner på eBay -- heriblandt de Fish-CDer, jeg netop har modtaget. Frem for at lade folk vente, sendte jeg dem pengene med posten. Jeg mangler stadig at betale for "A Star For Bram", men sælgeren lader til at være i balance. Har sendt ham et par mails. Måtte gi kr. 30,- for køb af dollars -- og mit foreløbige PayPal-regnskab ser fremdeles således ud:
PayPal har tre gange trukket $1.50 fra min konto, i alt $3.50. Fax af to sider i forbindelse med spærret kort, i alt kr. 30,- Kopier og print i forbindelse med spærret kort kr. 2,- Fax af tre sider i forbindelse med verifikation af kort, i alt kr. 45,- Kopier og print i forbindelse med verifikation af kort kr. 8,- Indkøb af dollars kr. 30,-
Dagens CD er Elvis Costello: "Spike" -- som (opdager jeg lige) har fulgt mig trofast i nu mere end 15 år. Albummet udkom i 1989. Da jeg for nogen tid siden gav mig til at rydde ud i mine LPer, for jeg har ikke længere nogen pladespiller, fik vinyludgaven af "Spike" lov til at blive stående på hylden, osse fordi en af mine venner - dengang - overtegnede coveret med en sprittusch.
Modtog i dag min "Complete Marquis de Sade", som - efter 2 måneders ventetid - ikke er spor "complete", men består af diverse tekstuddrag. Bummer. Men bror Lars har sendt mig en CD med billeder. Tak! Og solen skinner.
Ikke just imponerende. Har netop modtaget en mail fra Amazon.co.uk:
We thought you would like to know that the following item has been sent to: Ordered Title Price Dispatched Subtotal ------------------------------------------------------------------------- 1 The Complete Marquis De Sade £10.71 1 £10.71
Det er påske - og god påske til alle - og fruen og jeg er netop vendt hjem efter et par dage hos forældre og svigerforældre i det vestjyske. Både Ane og jeg fik nogle fine (lidt forsinkede) fødselsdagsgaver. Jeg fik bl.a. - som jeg havde ønsket mig - en dims, der forhåbentlig vil gøre det muligt for mig at konvertere mine VHS-bånd til DVD, den nye Kate Bush-CD, denne CD med Jørgen Leth, kuverter og papir (osse efter ønske) -- og helt uden for nummer og af min far: To flotte læderjakker, som jeg er meget glad for. Og et Minolta spejlreflekskamera med zoom-linse. Så det var jo helt gevaldigt. Derudover købte jeg lørdag selv en lille håndfuld bøger, inkl. to Jules Verne-romaner -- og hjemme i postkassen ventede "Writing The Orgy". Nu sidder jeg igen på min pind og er - således - mere begavet end før. Dette er i øvrigt mit blog-indlæg nr. 700.
To bøger af James Cleugh, hhv. "The Marquis and the Chevalier" om Marquis de Sade og Leopold von Sacher-Masoch - og "The Divine Aretino" om den italienske digter og pornograf Pietro Aretino, forfatter til bl.a. "De tusind elskovskunster" (udgivet på dansk af Con Amore i 1967) og "Hetære-samtaler" (Thaning & Appel 1947). Forordet i sidstnævnte er - kan jeg i øvrigt oplyse - skrevet til digterens abekat, Jakob.
Nå. Men tilbage til dér, hvor jeg kom fra, førend feberen gik i min krop. "Frække fyre tager den til roden" -- og derfor kan jeg få mit nye Marquis de Sade-site hostet helt gratis. Så jeg siger tak. Besøg det her. Kun for voksne. Under konstruktion.
Tilføjet: Hey! Hvorfor er der ikke nogen, der siger, at den er pæn?
Det har været en mærkelig dag i dag. Jeg dryp-sov - et nyt ord, som jeg selv har opfundet, og jeg vil be jer om at ta venligt imod det - helt til kl. 17, faktisk, men fik ind-i-mellem læst en fjerdedel af en bog, set en film, ryddet lidt op og lavet det meste af et website. Ane er syg og sølle og ligger i sengen med feber. Absolut sump.
Med hensyn til mine server-plads-problemer: Det lykkedes mig at få reduceret mit halløj til 9.4 MB. Jeg har endnu ikke modtaget en mail fra b-one.net, men er allerede up and running på en dansk adult hosting service - ta-dam - som gir 50 MB aldeles gratis. Indtil videre flytter jeg Sade-sitet dertil -- og fedter for migselv med adressen, indtil jeg er færdig.
Havde lidt problemer med den dér news feed, jeg har lavet til DPS. Jeg troede selvfølgelig, at det var mig, der var en knold (med koder) -- men i virkeligheden var det helt simpelt. Den går i spunk, hvis jeg skriver æ, ø eller å i nogle af teksterne. Så det må jeg jo bare la være med.
Jeg læste i går i BT, at antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i Danmark "er det laveste i 10 år [...] Fra 1995 til 2005 er antallet af anmeldelser faldet med godt 21 procent, og alene fra 2004 til 2005 faldt det med knap 9 procent." Bag tallene," fortsætter avisen imidlertid, "skjuler der sig variationer mellem de forskellige typer af forbrydelser" -- og for eksempel kunne jeg da personligt tænke mig at fremhæve den BOGTYV, der endnu ikke - trods min tidligere opfordring - har meldt sig som indehaver af mit eksemplar af "Sexorgier gennem tiderne".
Tre hurtige -- for jeg skal gerne nå et brusebad, inden DR kl. 21.40 sender Barnaby. Har i dag læst Voltaires "Candide" (som kom til at ligge øverst i en bunke, da jeg i forgårs tømte et skab), og jeg har købt et computerspil, som jeg måske - faktisk - vil gide at spille: Leisure Suit Larry. Kr. 29.95 på tilbud i Kvickly. Og jeg er gået i gang med at lave en Marquis de Sade reference page. Still in progress. Det tar en frygtelig tid at finde de dér bog-omslag.
Der er igen gået flere dage - vist endda noget i retning af en uge - siden jeg sidst har haft en CD i maskinen, og jeg sidder og kommer i tanker om noget, John Cage engang sagde -- noget med, at når han boede i New York, lyttede han aldrig til plader, for hans lejlighed lå lige ud til gaden. Så han nøjedes med at åbne vinduet i stedet. Vi bor osse lige ud til en gade (omend overhovedet ikke i New York), og i dagtimerne er der masser af lyde. Derudover har vi fået nye naboer i lejligheden ved siden af. Vores lejlighed er hestesko-formet, og naboens badeværelse - det er sandt - er faktisk placeret midt inde i vores, skudt ind mellem vores stue og vores køkken. Og vores nye naboer elsker at ta bad, gerne sammen -- så udover biler og snakkende mennesker på gaden er der vand-pjask og vandrør. Og forleden havde de en hund på besøg. Men ikke med i badet. Og computeren, der sjældent er slukket, står og summer. Har i dag læst Angela Carters "Sades kvinder", en udmærket, men (forekom det mig) ret hadefuld bog. Hvad er værre end intellektuelle, der forsøger at maskere deres personlige had til verden som teori eller analyse? Børnetandlæger, for eksempel. Børnetandlæger er værre, og folk der føler sig for hellige, for fine eller for ydmyge til overhovedet at sige noget, til at deltage i den offentlige debat o.s.v. Og mimere. Men derudover? Jeg tror, jeg vil forsøge at rydde lidt op.
Ikke dårligt: Sugababes kommer til Harboøre. Harboøre! Læs her. Politiken forsøger sig med lidt selvransagelse i forbindelse med avisens dækning af Muhammed-krisen: "Vi er ifølge kritikerne ensidigt gået efter at finde fejl hos regeringen, og det er sket på bekostning af troværdigheden. Om avisen har drevet tendentiøs journalistik, eller om vi tværtimod har levet op til pressens rolle som den vagthund, der skal holde øje med magthaverne, er op til den enkelte at vurdere, og i sidste ende står Politiken til regnskab over for loven og læserne." Læs her. Endnu to bøger er blevet føjet til min lille Markis de Sade-samling, hhv. Roland Barthes: "Sade/Fourier/Loyola" og essay-samlingen "Must We Burn Sade?" Og dagens quiz: Et af de fire fotografier ovenfor viser ikke Lina Refn fra pop-gruppen Infernal. Hvilket?
Jeg har brugt en del timer de sidste par dage på at læse Francine du Plessix Grays meget glimrende biografi "At Home With the Marquis de Sade". Af en eller anden grund, som jeg ikke umiddelbart kan gennemskue, kan bogen købes fuldstændig latterligt billigt via abebooks, ca. 500 sider, indb. Man kan få den for helt ned til omkring $1. Formodentlig har det noget med oplags-størrelsen at gøre, eller måske er den blevet udgivet i en bogklubs-udgave. Det kan i hvert fald ikke være fordi, bogen er dårlig. Den anbefales alle, der har lyst til at stifte bekendtskab med de Sade -- og som nb har mod på at tygge sig gennem 500 sider på engelsk. Og alt imens jeg sidder hjemme i min lænestol og er uproduktiv, færdiggør René F det ene maleri efter det andet. Se de nyeste her. Faldt over denne post, "En modig akademiker", i bloggen Frie ytringer på jævnt dansk.
Læste i går Peter Ackroyds "Dan Leno og Londons fantom" -- som jeg købte på ti-kroner-udsalget hos Bog og Idé. Fra bagsiden: "Bogens scene er det victorianske London i 1880erne, varietéernes og pantomimens storhedstid. Den forhenværende varietékunstner Elizabeth Cree skal hænges for mordet på sin mand. Men er hun skyldig? Hvilken skrækkelig hemmelighed er det, hun skjuler? Og hvad skal man stille op med afdøde mr. Crees dagbogs-optegnelser, som starter med: "Det var en nydelig formiddag med skyfri himmel, og jeg kunne mærke, at der var et mord på vej"? En bestialsk morder huserer i Londons gader, og rygterne svirrer om, at det ikke er en helt normal seriemorder, men et menneskeskabt væsen, en golem. Folk er rædselsslagne, og politiet står på bar bund." Nu læser jeg bogen om syndfloden -- og jeg har bestilt endnu to bøger til min Markis de Sade-samling, hhv. Stuart Hood and Graham Crowley: "Introducing Marquis de Sade" og Ronald Hayman: "Marquis de Sade - The Genius of Passion".
"When I was dead I wore a strong perfume / When I was dead I never left the room." Det er helt vildt, så mørkt det er hele tiden - og jeg har svært ved at ta mig sammen til andet end at ligge på sofaen eller sidde i min stol og hænge. Er gået i gang med at læse Sherman Pauls "Olson's Push - Origin, Black Mountain and Recent American Poetry". Mit dårlige øje hjælper ikke, selvfølgelig - men på den anden side: Her er en tanke. Hvis Markis de Sade ku skrive "120 dage i Sodoma" halvblind i en dunkel celle og med bittelille skrift på en rulle lokumspapir, så ka jeg vel osse klare at læse et par kapitler. Om Charles Olson. Modtog i dag Robyn Hitchcocks "Respect" med posten.
DMSSHFFTMW (Dagens mærkeligste søgning, som har ført folk til mit website): "ryger pibe alfons åberg far". En god freudianer ku sikkert få en hel del ud af den sætning. Og apropos vi abnorme: Jeg er kommet til at love Lars et bidrag om Marquis de Sade til et nyt kult-blad, han er ved at lave - og nu sidder jeg og overvejer, hvad jeg skal finde på. Måske ender det 'bare' med en biografisk skitse og en hurtig gennemgang af forfatterskabet. Så snart man begynder at filosofere for meget over Sade, blir alting hurtigt ret indviklet. Jeg havde - og har fortsat - sådan set tænkt mig at skrive et essay om manden til udgivelse på Edition Tiger, og jeg er gået i gang, men det falder mig endnu sværere, end jeg på forhånd havde forventet. Måske havde Musil ret, da han skrev, at "det er ikke godt for menneskene at være i nærheden af store ting." I hvert fald: De har en tendens til at gøre os ævlende. Desuden er der nogle bøger, jeg gerne vil ha læst, inden jeg (som det hedder) går videre. Her er - mest for min egen skyld, så jeg ikke glemmer det - et link til engelske amazon.co.uk: The Complete Marquis De Sade udkommer d. 8. december 2005.
