The Jiggly Room

Ritzau meddeler, at den engelske lærerinde i Sudan er blevet benådet. Thanks for nothing, siger vi. Bare. Læs her.

CNN skriver: "KHARTOUM, Sudan (CNN) -- Hundreds of angry protesters, some waving ceremonial swords from trucks equipped with loud speakers, gathered Friday outside the presidential palace to denounce a teacher whose class named a teddy bear "Mohammed" -- some calling for her execution." Mere her.

Har lige siddet og set CNNs "God's Warriors - Special Report" om Ron Luce og Teen Mania Ministries. Are those guys scarry, or what?

EB: "Ernie Chambers, som har været senator [i] delstatsforsamlingen i Nebraska siden 1970, anklager Gud for at være skyld i 'frygtelige flodbølger, forfærdelige orkaner og skrækindjagende tornadoer', som det hedder i søgsmålet ved Douglas County District Court. [...] Det retshistoriske sagsanlæg kan virke drastisk, men den juridisk uddannede Chambers mener, at han har en god sag." Mere her. 

Breaking news: "Efter nogle år med afmatning meldes der denne sommer alt optaget på campingpladser med bibelcamping, hvor deltagerne kan få bibelundervisning om formiddagen og tage på badetur om eftermiddagen, skriver Kristeligt Dagblad." Mere her.

Bemærk i øvrigt: At Paw er gået i knop som små-kristen. Læs her.

I aften i "Deadline 2. sektion": "Flere og flere højt ansete videnskabsmænd går i disse år til kamp mod det de opfatter som religionens svøbe. En af dem er den amerikanske filosof Daniel C. Dennett, der i bogen "Breaking the Spell" nærmest betragter religion som en arvelig sygdom." Det er DR2 kl. 22.50.

DR skriver: "- Helvede eksisterer, og det er evigt, fastslog den tyskfødte pave forleden i en prædiken. [...] helvedet eksisterer og er evigt for de, som lukker deres hjerter for Guds kærlighed, sagde Ratzinger, der i flere sammenhænge i den seneste måned har demonstreret at kirken absolut ikke står over for en fornyelse." Mere her.

Hvortil jeg kun har ét at sige, nemlig: Hvaba? Ratzinger er ærkekonservativ, det ved vi. Men hvad er DR-journalistens pointe? At paven i stedet burde have undladt at snakke om helvede? Eller at han - måske - burde have sagt, at helvede slet ikke findes? At det ville have været mere liberalt og imødekommende at benægte helvede?

Troen på helvede er del af den katolske tro. Det siges klart i den athanasianske trosbekendelse, som er et af den katolske kirkes - og i øvrigt også den danske folkekirkes - bekendelsesskrifter, at "de, som har gjort godt, skal gå ind i det evige liv, men de, som har gjort ondt, til den evige ild". Den katolske katekismus, 1035: "The teaching of the Church affirms the existence of hell and its eternity. Immediately after death the souls of those who die in a state of mortal sin descend into hell, where they suffer the punishments of hell, "eternal fire.""

End ikke den mest liberale pave - og det var sådan set min eneste, lille pointe - ville kunne benægte, at helvede findes -- uden, altså, som der står i trosbekendelsen, at "gå evigt fortabt".

Johannes H. Christensen anmelder nyudgivelsen af Bertrand Rusells bog "Hvorfor jeg ikke er kristen" -- og skriver bl.a. - lidt underligt, synes jeg - om titlen, at den er underlig, "for man kan jo skrive om alt muligt, man ikke er: Hvorfor jeg ikke er vegetar, nudist, socialdemokrat, ryger eller hvorfor jeg ikke er særlig interessant." Gad vide hvad sognepræsten skrev, da "Derfor er jeg ikke muslim" udkom.

Politiken skriver: "Kristne fundamentalister lancerer alternativ tjeneste som værn mod det 'antikristne', brugerbaserede Wikipedia." Læs her. Tjek osse Conservapedias - jepper - "Examples of Bias in Wikipedia". Wired.com: "What Would Jesus Wiki?"

Læs Jeppe Kabells rapport fra en gudstjeneste i Faderhuset.

Professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet, Svend Andersen, mener ikke, at Jesu opstandelse skal forstås bogstaveligt. Her. Hvorimod den ægyptiske sexolog og TV-vært Heba Kotb (uden sammenhæng) fremhæver, at "Koranen er langt mere sofistikeret i sine seksuelle anvisninger end Biblen." Her. Og "Venstres Karin Riis-Jørgensen ønsker at skabe en modvægt til den stærke katolske lobby i EU. Derfor tager hun nu initiativ til en protestantisk tænketank." Her. Nikolaj Cederholm fejrer i øjeblikket store triumfer med forestillingen "ÅH GUD" på Betty Nansen, og forleden var han i TV-2 for at diskutere religion med sognepræst Katrine Lilleør. Besøg hans blog her -- hvor du bl.a. kan finde et link til TV-2-udsendelsen.

Jette Wagner har sit webcam rettet mod Skt. Bendts Kirke i Ringsted. Byens katolske kirke, Skt. Knud, fejrer d. 24. februar 100-års menigheds-fødselsdag -- under deltagelse af bl.a. biskop Czeslaw Kozon (som - trods det noget etnisk-klingende navn - er født og opvokset på Lolland-Falster).

Der har været lidt stille i bloggen de seneste dage, og jeg har modtaget adskillige bekymrede emails. Tak for dem. Jeg blev ved med at snuble over kablerne til PCen, hver gang jeg skulle forbi med en kasse, og til sidst pakkede jeg maskinen sammen og satte den i en krog. Men nu har den fået et bord.

Vi er godt undervejs med indflytningen, men mangler stadig meget. Jeg har - i løbet af de sidste 14 dage - lært at værdsætte, fordi jeg savner den, den dér lethed, hvormed man sædvanligvis bebor. Alting er lige nu, fortsat, latterligt indviklet: At finde et par rene sokker, at finde en kuglepen o.s.v. Det tærer på psyken og gør mig træt og stresset i maven. Og dertil: Det hjælper ikke, at jeg ikke behøver at skynde mig -- fordi jeg for nuværende ikke skal andet.

Tak - osse - til familien for den pakke med hyggeslik og andet, som jeg i går hentede på posthuset. Jeg får, hver gang jeg går død og må sætte mig ned, set en hel del TV, mest Animal Planet og sit coms. Min nye favorit er BBCs "Kiss Me Kate", mest fordi jeg vældig godt kan li Caroline Quentin (kendt fra bl.a. "Men Behaving Badly").

Er gået i gang med at læse nogle bøger om Ringsteds historie og er næsten - ved siden af - færdig med Hans Küngs "Theology for the Third Millenium". Her er to idéhistorikere i aktion: Hans-Jørgen Schanz og Malene Busk i DR2s Deadline 2. sektion: "Hvad ska' vi med Gud?" 

Jeg har i dag modtaget min Karl Rahner-bog, som jeg d. 1. februar bestilte via Amazon. Første bog i postkassen i Ringsted. Og jeg har straks bestilt to yderligere, gudelige bøger: William A. Barry, SJ: "Finding God in All Things - Companion to the Spiritual Exercises of St. Ignatius" og Andre Ravier, osse SJ: "A Do-It-At-Home Retreat - The Spiritual Exercises of St. Ignatius of Loyola". Bemærk at førstnævnte (som ses til højre) er spirituel lyseblå. Således genkender man meget åndelige skrifter: De er ofte blå, og næsten altid skrevet med svungen skrift. Nogle gange endda med blå, svungen skrift.

Sankt Ignatius var - er - jesuitter-ordenens grundlægger. Hans værk, "Spiritual Exercises", er udgivet på dansk under titlen "Ignatius af Loyolas Exercitiebog" (1938).   

Flytningen tager hårdere på mig, end jeg egentlig havde forventet. Jeg går rundt og tænker, at "Nu er det nok sidste gang, jeg handler i denne butik", og "Gad vide om jeg nogensinde kommer til at sidde på denne bænk igen". Og så videre. Men, som Ane sagde til mig: Nu bliver der - efter alle disse sidste-gange - en hel masse første-gange. F.eks. har jeg lige bestilt en bog via engelske Amazon og - for første gang - bedt om at få den fremsendt til vores nye adresse i Ringsted. Når jeg bliver - og nu bekender jeg - sentimental, har jeg en tendens til også at blive lidt små-teologisk oveni -- og teologi (for mig) handler en hel del om den tyske jesuit Karl Rahner. Her er min første bog-i-Ringsted:



Harvey D. Egan: "Karl Rahner - Mystic of Everyday Life", en introduktion til Rahners tænkning.

Karl Rahner var (og er fortsat, men han er død) en indflydelsesrig, katolsk teolog. Han skrev (for det gør den slags) en nærmest ufattelig mængde bøger og artikler, og han var en af top-teologerne i forbindelse med Vatikan II. Men det var Ratzinger, den nuværende pave, imidlertid osse, og i tiden efter koncilet lykkedes det i høj grad Johannes Paul II og Ratzinger at glemme, overse eller fortrænge de moderniserings-tendenser, som bl.a. Rahner repræsenterede. Det er tankevækkende, at Rahner og jesuitterne i dag nærmest er kommet til at fremstå som en slags liberal venstrefløj i kirken -- i hvert fald sammenlignet med Opus Dei, der nu har overtaget mange af jesuitternes tidligere bispesæder. Således - vistnok - osse her i Danmark.

Rahner fylder en del i mit hovede, for jeg lider af et Rahner-kompleks. Det er meget muligt, at Nyborg og andre render rundt og mener, at troende mennesker er dummere end andre. Fakta (som jeg er mig pinlig bevidst) er, at jeg flere gange har givet mig i kast med at læse Rahners "Foundations of Christian Faith - An Introduction to the Idea of Christianity":



-- hvoraf jeg allerede første gang forstod nok til at fatte, at den handler om STORE TING. Men det er hidtil ikke lykkedes mig at komme mere end halvvejs, for bogen er næsten for svær at forstå. For mig. Jeg skriver "næsten", for jeg nægter at opgivet håbet. Og desuden: Jeg har indtil videre ikke gjort meget for at indhente assistance. For et par år siden fandt og printede jeg Mark F. Fischers parafrase, men jeg har ikke studeret den nærmere. I mit nye liv vil jeg forsøge -- igen.

Rækken af Rahner-bøger inkluderer osse mere umiddelbart tilgængelige værker -- som f.eks. "Encounters with Silence":



-- der er udformet som en samtale.

Da jeg var yngre, ville jeg være præst, og jeg brugte de første år på universitetet til at fordybe mig i (især) Augustins teologi. Jeg har skrevet opgaver om - eksempelvis - græsk filosofis indflydelse på den tidlige, kristne tænkning, om Plotin og om Swedenborgs mystik. Jeg fik mit første eksemplar af "Det nye Testamente" i fødselsdagsgave, da jeg fyldte 6 -- og det var det eneste, jeg ønskede mig. Jeg har altid været besat af Vorherre -- men det er (som trofaste bloglæsere vil vide) ikke noget, jeg sædvanligvis holder af at nævne. Som Linus engang sagde i en "Peanuts"-stribe: "I love humanity. It's people I can't stand." Nogenlunde sådan har jeg det med mennesker, der synes, de skal bære deres tro til torvs. Skriftsted eller ej.

Og: Da jeg var 15, cirka, besluttede jeg mig for, at der var to ting i denne verden, som det var værd at tjekke ud, nemlig Gud og sex -- og ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Min erfaring - nu, 20 år senere - er, at folk i al almindelig gevaldig meget hellere vil læse, hvad jeg har at sige om "Deep Throat", end de vil læse, hvad jeg har at sige om Augustins kærlighedsbegreb. Augustins kærlighedsbegreb er ganske enkelt ikke good for business. Og skidtet skal jo løbe rundt. Og rundt.     

Man tror næsten, det er løgn. Tjek Kim Joensens omtale af Pure Fashon: "Via et nyt internationalt religiøst funderet program med titlen Pure Fashion vender den religiøse højrefløj nu indoktrineringen mod teenage-piger ... " Og tjek websitet ("A Celebration of  Style and Virtue") her. Skru op for lyden.

Berlingske: "Mennesker, der tror på Gud eller åndelige fænomener, er ikke dummere og mindre oplyste end mennesker, der afviser metafysiske dimensioner i verden. Fornemmelsen for en større sandhed end den, videnskaben kan rumme, bygger på en evne, ikke på manglende evner, konkluderer finske psykologer i en ny undersøgelse." Mere her.

PRESSEMEDDELELSE

Ny bog af Jens-André P. Herbener
C.A. Reitzels Forlag

TEOLOGI OG MAGT

En debatbog om Den Autoriserede Bibeloversættelse

Under stor festivitas og mediebevågenhed udgav Det Danske Bibelselskab i 1992 en ny, autoriseret oversættelse af Folkekirkens fundament Bibelen. Den blev hurtigt en bragende succes og blev kåret til »Årets bog 1992«. Siden 1996 har Danmarks nationalbibel imidlertid været genstand for skarp kritik. I aviser, tidsskrifter og fagbøger er den igen og igen blevet kritiseret for at have tilpasset Det Gamle Testamente til kristen dogmatik.

I Teologi og Magt samler Jens-André P. Herbener sagens mange tråde. Han afdækker den store indflydelse, som den konservative og fundamentalistiske fløj af kirken har haft på 1992-oversættelsen, og belyser de markante magtinteresser, der ligger bag. Han dokumenterer en række områder i oversættelsen, hvor kildeteksten er blevet tilpasset kirkelig tradition og dogmatik, og sætter spørgsmålstegn ved lovligheden af den udbredte anvendelse af en kirkebibel i det sekulære, danske undervisningssystem. Endelig viser han, at kirken stadig har nogenlunde samme forhold til kritikere, som den tidligere har haft til Galilei og Darwin.

Afslutningsvis slår forfatteren til lyd for at kappe båndet mellem universitetsteologien og Folkekirken og lægge præsteuddannelsen uden for universitetets mure - hvis den almene befolkning ellers skal have noget så kættersk som en videnskabelig bibeloversættelse. Problemet er, at universitetsteologiens og Folkekirkens interesser er filtret så meget sammen, at det går ud over den videnskabelige uafhængighed. 1992-oversættelsen er et moderne kardinaleksempel og symptom herpå.

Bogen er et indtrængende og polemisk opgør med et vitalt element af en magtfuld folkekirke og teologi.

Læs omtale her.

Nyheden om aflysningen af opsætningen af Mozarts "Idomeneo" er nu osse nået til Skanderborg. Berlingske bringer i dag en længere artikel, "Når selvcensuren lægger sin klamme hånd på kulturen". Læs den her.

Og jeg iler med at bringe min helt egen og aldeles uautoriserede transkribering af udvalgte highlights fra første del af Richard Dawkins' dokumentar om religion, "The Root of All Evil". Omtalt her. (Er der i øvrigt en eller anden, der har et bud på, hvordan jeg får de to programmer - i mp4-format (QT/iTunes) - brændt som en VCD? Nero vil ikke kendes ved dem.)

Richard Dawkins lægger allerførst i første del ud med at erklære, at han i løbet af de to udsendelser vil forsøge at se nærmere på "the process of non-thinking called faith." Og siger bl.a.:

"The 21st century should be an age of reason. Yet irrational, militant faith is back on the march."
 
"In Britain, even as we live in shadow of holy terror, our government wants to restrict our freedom to critizice religion. Science, we are told, should not tread on the toes of theology. But why should scientists tip-toe respectfully away? The time has come for people of reason to say, "Enough is enough". Religious faith discourages independent thought, it's divisive, and it's dangerous."
 
"I used to think reason had won the war against superstition."
 
"People like to say that faith and science can live together side by side. But I don't think they can. They're deeply opposed. Science is a disciplin of investigation and constructive doubt, questing with logic, evidence and reason to draw conclusion. Faith, by stark constrast, demands a positive dispension of critical faculties. Science proceeds by setting up hypotheses, ideas, or models, and then attempts to disprove them. So, a scientist is constantly asking questions, being skeptical. Religion is about turning untested beliefs into unshakeable truths through the power of institutions, and the passing of time."
 
"The odd thing about tradition is that the longer its been going, the more people seem to take it seriously. It's as though shere passage of time makes something that was to begin with just made up - turns it into what people believe as a fact." 
 
"I don't see what future the world has as long as people think like that. And people are going to go on thinking like that as long as they're brought up from childhood, from the craddle, to think that there is something good about faith, to think that there is something good about believing because you've been told to believe, rather than believing because you've looked at the evidence." 

Har udsendelserne været vist på dansk TV? Hvis ikke: Det burde de. 

Download og se den engelske biolog Richard Dawkins' dokumentar "The Root of All Evil" om religionens skadevirkninger -- "The God Delusion" og "The Virus of Faith". Læs mere om udsendelserne her. Første del (ca. 315 MB) kan downloades fra denne side, og anden del (ca. 318 MB) fra denne. Formatet er mp4, så du behøver QT. Besøg det danske Ateistisk Selskab her.

P.g.a. sygdom og adspredthed o.a. har jeg ikke fulgt så meget med i sagen om pavens udtalelser om Muhammed. DR citerer i dag kardinal Tarcisio Bertone: "Den Hellige Fader er meget ked af, at visse passager i hans tale kan have lydt stødende for muslimske troendes følelser" -- og i går aftes så og hørte jeg i DR Nyheder en katolik (vist endda fra Thy) sige noget i retning af, at pave Benedikt var kendt for sit venlige, økumeniske sind. Og at de citater, der nu har bragt de muslimske sind i kog, skulle ses i en større sammenhæng. Det sidste - i det mindste - kan der næppe være tvivl om. Som flere iagttagere i løbet af de senere år har gjort opmærksom på, er Vatikanet meget fokuseret på Islam. Den katolske kirke har gennem historien udkæmpet adskillige magtkampe med, d.v.s. mod, muslimer -- og for så vidt er det den gamle fjende, der nu igen - efter murens fald - er kommet i søgelyset. Pave Benedikt har tidligere gjort sig bemærket ved bl.a. at lade sig interviewe (og han giver ellers ikke mange interviews) af den nu afdøde journalist Oriana Fallaci, kendt som en indædt kritiker af Islam. Og Benedikt har gennem hele sin karriere optrådt som en benhård og superbegavet strateg. Det falder mig svært at tro, at han nu pludselig - blot fordi han er blevet udnævnt til pave - ikke længere er helt klar over, hvad han siger. Enhver pave-tale er et historisk dokument, og hele verden lytter. Følgelig skrives sådanne taler ikke 'bare' med venstre hånd, men sirligt med den højre, og talen tjekkes og dobbelttjekkes o.s.v., før den holdes. Og - altså, for det kan ikke understreges nok: Benedikt er ikke nogen himmelvendt gammelfar. Han har i mange år været en af den katolske kirkes mest magtfulde mænd, og en af dens bedste hjerner. Han plejer at vide, hvad han gør.        

Jeg læser hos Linda, at en hedensk Jellingesten er på vej. Her er pressemeddelelsen fra asa- og vanetrosamfundet.

Browsede nettet på jagt efter en on-line sex-shop, der (vistnok) hedder Song of Solomon -- og som har specialiseret sig i sex-legetøj designet specielt til kristne par. Jeg har læst en omtale af shoppen, men har hidtil ikke fundet den. Hvis du tilfældigt - yeah right - falder over adressen, så dump den lige i en kommentar her i bloggen.

Under min søgning kom jeg imidlertid forbi dette site -- og det er bestemt heller ikke dårligt: Sex in Christ - Sexuality According to the Word of God. Her kan man bl.a. læse om "The Necessity of Swallowing", "Fisting and God's Will" og meget andet. Jeg tillader mig at gå ud fra, at sitet er ment som en joke.

"Der er præster, der mener, at kristne og muslimer tror på den samme Gud. Aldrig har jeg kendt magen! Det er ikke den samme Gud, vi tror på" -- udtaler sognepræst i Ledøje-Smørum og byrådsmedlem for Venstre, Edith Thingstrup, i dagens udgave af Kristeligt Dagblad. Læs mere her. 

Omtalt i JP i dag: Fodboldhadersiden. I et interview i dagens udgave af Kristeligt Dagblad advarer statsministeren mod at inddrage Gud i international politik og krig: "Hvis alle modstandere insisterer på at have Gud på netop deres side i kampen, så bliver det en brutal verden. Her bør ethvert menneske, også politikere, vise ydmyghed og erkende, at vi slet intet ved om, hvad denne eller hin gud måtte mene om vores forehavender." Så såre sandt. Læs interviewet her.

Tematorsdag -- fortsat. Flere ting, som Gud hader: Hekse, Harry Potter, porno og Shania Twain.

Torsdagens tema: Ting, som Gud hader. Min egen favorit er nok denne: God Hates Shrimp.

DR: "En mand i Ukraine havde sat sig for at bevise, om Gud eksisterer [...] For øjnene af en chokeret menneskemængde i Kievs zoologiske have firede manden sig ned med et reb over indhegningen til løverne, mens han råbte: "Gud vil redde mig hvis han eksisterer". En hunløve gik straks til angreb, væltede ham ned og flåede hans halspulsåre over ... "

JP skriver i dag: "Hvis man beder en dansker lukke øjnene og tænke på Gud, så ser vedkommende ikke en gammel mand på en sky, men en åndelig kraft." Vi bringer en illustration.

Vatikanet opfordrer til boykot af filmatiseringen af "Da Vinci Mysteriet". Ekstra Bladet skriver: "Monsignor Angelo Amato, der tidligere fungerede som nummer to efter Pave Benedict XVI, da denne stod i spidsen for 'kongressen for doktrinen for tro', kom med opfordringen i forbindelse med en tale i Pontifical Holy Cross University, der drives af den katolske organisation Opus Dei. - Jeg håber, at I alle vil boykotte denne film, erklærede Amato og påpegede, at filmen indeholder 'sladder, provokationer og historiske og teologiske fejl om Jesus, evangelierne og kirken'." Læs mere her.

Og dommerens kodede afsigelse er knækket. Der stod "Jackie Fisher, who are you? Dreadnought." Her.

Pressenævnet har afgjort, at Ekstra Bladet er i sin gode ret til at kalde læge Søren Ventegodt en "sexgal platugle". Læs mere her -- og/eller se flere ugler her. Samtidig med, at de danske rygere tvinges ud i kulden, fordi rygerum nedlægges, har Syddansk Universitet besluttet at indrette et fælles bederum on campus. Muligvis er universitetets ledelse af den overbevisning, at religion er mindre skadelig end tobak ... ? Og Manniche & Co. afleverede i dag "knap 500" underskrifter mod Abdol Hamids tørklæde til DRs nyhedsredaktør, Lisbeth Knudsen. Læs her.      

Ekstra Bladet: "Et muslimsk byrådsmedlem har ikke fået noget ud af sin politianmeldelse af firmaet Gorilla, der trykte t-shirt med tekst om Jomfru Marias sexliv [...] - Jeg finder ikke, at en tilkendegivelse om, at Jomfru Maria påstås at have haft et seksualliv, herunder at dette indebar seksuel adfærd af den nævnte art, er udtryk for spot eller forhånelse, der er omfattet af straffelovens paragraf 140, skriver politiadvokat Jens Rasmussen fra Københavns Politi i afgørelsen." Læs mere her.

Opera. Ane forærede mig i dag - lidt forsinket p.g.a. sygdom o.s.v. - hele tre fødselsdagsgaver: DVD-udgaven af Boulez' opsætning af Wagners "Götterdämmerung", en DVD med en opsætning af "Aida" -- og et hæfte med "Biblia Pauperum - Billedbibelen fra Middelalderen". Denne 'fattigmands-bibel' er endnu ældre end Solis', som jeg skrev om her. Super.   

Politiken skriver: "En fatwa fra Egyptens øverste religiøse myndighed, som forbyder udstilling af statuer, har skabt panik blandt kunstelskere [...] Fatwaen nævnte ikke specifikt statuer i museer eller på offentlige steder, men mange frygter, at den kan anspore islamiske fundamentalister til at angribe Egyptens tusinder af antikke og faraoniske statuer, der er udstillet på turistattraktioner rundt om i landet." Læs her.

Trods en slags undskyldning til alverdens muslimer - givet i 2000 - for de kristne overgreb i forbindelse med korstogene, "genåbnede" (WorldNetDaily) en katolsk korstogs-konference i sidste uge debatten om "war for 'noble aim' of regaining Holy Land for Christianity". Den italienske historiker Roberto De Mattei kaldte korsridderne "martyrer, der ofrede deres liv for troen" -- og korstogene "svar på den muslimske invasion af kristne landområder". Jonathan Riley-Smith, en af korstogs-forskningens helt store dyr, "took issue with the portrayal of the Crusaders in the recent film, "Kingdom of Heaven," calling it "utter nonsense" and accusing director Sir Ridley Scott of fueling Islamic fundamentalism by propagating "Osama bin Laden's version of history."" Læs mere her.

Det er nat, og jeg sidder og småkeder mig -- så I får lige lidt flere citater fra "Sex historisk set". Spredt fægtning. Bogen er - i øvrigt - skrevet af Gordon Rattray Taylor, og den er udgivet på dansk af Hans Reitzel, MCMLVIII.

Om middelalderens Europa:

"Det er næppe overdrevent at sige, at Middelalderens Europa kom til at ligne et vældigt sindssygehospital." Det synes "ikke overdrevet at sige, at kirkens undertrykkelsesbestræbelser i hele Vesteuropa i en periode af fire-fem århundreder resulterede i et udbrud af massepsykose, som historien kun opviser få sidestykker til. Måske er den aztekiske lidenskab for blodofre det eneste tilfælde, der kan sammenlignes dermed."

Om kirkens syn på sex:

"Middelalderkirken var i helt pinefuld grad besat af sexualiteten." "Den kristne kodex var i al sin enkelhed bygget på kravet om, at kønsakten skulle skys som pesten, bortset fra det minimum, der var nødvendigt for at fortsætte slægten [...] en tanke, der fandt sit groveste udtryk i opfindelsen af den såkaldte chemise cagoule, en slags tyk natskjorte med et passende anbragt hul, gennem hvilket en ægtemand kunne besvangre sin kone og samtidig undgå enhver anden berøring."

Om kærlighed som synd:

"Ikke blot lystfølelsen ved kønsakten ansås for syndig, men dette gjaldt også følelsen af begær efter en person af det andet køn, selv om trangen ikke blev fuldbyrdet. Da en mands kærlighed til en kvinde ansås for blot at være begær, førte dette til den uomtvistelige påstand, at ingen mand måtte elske sin kone. I sin De excusatione coitus hævdede Peter Lombard da også, at dette: at en mand elsker sin kone, er en værre synd end hor."

Om abort:

"Det var som en del af sit omfattende forsøg på at vanskeliggøre kønsakten mest muligt, at kirken gav love imod fosterfordrivelse. Hverken romerne, jøderne eller grækerne var modstandere af svangerskabsafbrydelse, men Tertullian, der fulgte en unøjagtig oversættelse af 2. Mosebog, XXI, 22, der taler om straf for en mand, der tilføjer en svanger kvinde overlast, gav grundlag for tanken om, at Biblen anså svangerskabsafbrydelse for at være en forbrydelse." "Skønt Hieronimus kunne latin, fortsatte han denne vildfarelse. Skønt den forlængst er påvist, indtager kirken stadig dette standpunkt."

Om Marias jomfruelighed:

"Grundsætningen om, at kønsakten havde evne til at besmitte, var vanskelig at forene med den kendsgerning, at Kristus, der var født af en kvinde, var uden synd." "De kristne tilpassede dette til deres formål ved at hævde, at han var født af en "jomfru", d.v.s. uden udførelse af den besmittende kønsakt, omend der jo ikke toges noget sådant forbehold i oldtidsmyten. Men selv denne grad af antiseptik var utilstrækkelig, og man udbredte nu den yderligere forestilling, at Kristus var blevet født uden berøring med "skamdelene" ved at komme til verden gennem brystet eller navlen."

Om kvinders retslige status:

"Ifølge Romerretten havde kvinder i slutningen af de antoninske lovkyndiges periode en retslig status, der var lige med mændenes. Og i kirkens første tid havde de tilladelse til at præke, helbrede, uddrive onde onder og endog at døbe. Alle disse rettigheder havde man efterhånden frataget dem, og i Middelalderen havde gifte kvinder end ikke nogen juridisk eksistens." "Kvindens juridiske eksistens suspenderes under ægteskabet [...] af denne grund kan en mand ikke overdrage noget til sin kone eller indgå nogen pagt med hende, for overdragelsen ville være at forudsætte hendes særskilte eksistens, og at indgå en pagt med hende ville kun være at slutte pagt med ham selv." "Da hustruen var mandens ejendom, var forførelse af hende en forbrydelse mod ejendomsretten, og endnu i begyndelsen af den victorianske tid bestod den krænkedes ægtemands første skridt i at anlægge erstatningssag mod elskeren."

Om ridderligheden:

"Vi, som er blevet narret af de kristne versioner af de gamle keltiske legender, er kommet til at betragte de keltiske helte, såsom kong Arthur, som mønstre på ædelhed og ære, og vi udstrækker denne vildfarelse til riddere, der levede på korstogenes tid. Men i virkeligheden var de, som professor Hearnshaw skriver, "en horde forherligede vilde, hvis ugerninger forargede endog byzantinerne, og hvis grusomheder slog selv tyrkerne med rædsel." Selv om det 13. århundrede er blevet kaldt ridderlighedens guldalder, har de scener, der udspillede sig for øjnene af den hellige kong Ludvig IX i korsfarernes lejr i Damietta, og som Joinville har beskrevet, nærmest lighed med bandekrigen i Chicago. Korsridderne korsfæstede ved svig alle de fanger, de havde taget ved Edessa; Bohemund sendte en ladning afskårne næser og tommelfingre til den græske kejser."

Kristeligt Dagblads chefredaktør, Erik Bjerager, har netop udgivet en ny debat-bog, "Gud bevare Danmark", om kristendommens betydning for det danske samfund. Forlaget skriver: "Erik Bjerager gør i Gud bevare Danmark op med det sekulariserede samfund, der ikke vil anerkende kristendommens frugtbare indflydelse på kulturen, men derimod af al magt prøver at uddrive religion og henvise den til privatsfæren [...] Det er dens påstand, at den sekularisering af de europæiske samfund, der engang gav mening, fordi den begrænsede en alt for magtfuld kirkes råderum, i dag er gået amok. Sekulariseringen er i færd med at tage form af en egentlig ideologi og blive til sekularisme, der i yderste konsekvens er farlig og ødelæggende for vort samfund." Altså: Tilbage til troen. Og hvorfor? Ikke mindst fordi, som teolog Kathrine Lilleør skriver i sin anmeldelse, at "Det går ad Hitler til, hvis vi renser samfundet for religion." Lars Sandbeck formulerer i sin anmeldelse Bjergagers påstand således, at der i sekulariseringen er indbygget en alvorlig risiko for "en ophøjelse af sekularismen til religion, sådan som det især skete i det 20. århundredes totalitære ideologier."

Påstanden kan helt kort opsummeres således - og den er god at kende, for danske teologer, herunder ikke mindst Søren Krarup og folkene fra Tidehverv, elsker den, og de bruger den i tide og utide - at vi mennesker altid vil dyrke et-eller-andet, og hvis vi ikke dyrker en gud i himlen, så vil vi med garanti (på et eller andet tidspunkt) give os til at dyrke noget andet, enten os selv, en ideologi, menneske-rettighederne, babysæler, anti-racisme, hvad-som-helst -- og fascismen og kommunismen er gode eksempler på, hvor galt det kan gå. Så er - det er teologernes pointe - kristendommen trods alt bedre. Ikke?

Jeg har altid fundet argumentet lidt morsomt. At opfordre folk til at til-vælge troen, fordi - påstås det - tilvalget automatisk er et fra-valg af eller et værn mod fascisme og/eller kommunisme er et greb efter det sidste strå -- eller: Det ligner det i hvert fald. Grangiveligt. Det er sørgeligt lidt at kunne tilbyde, at være det mindste af en lang række onder.

Jeg vil selvfølgelig læse Bjeragers bog (for jeg er sådan en, der læser den slags bøger) -- og, helt uden sammenhæng med ovenstående, citere lidt fra "Sex historisk set", som jeg er i færd med at læse.

Først om Calvin og calvinismen:

"Den vægt, calvinismen lægger på autoriteten, er forbløffende. Ikke blot understregede Calvin den guddommelige autoritet, men al faderlig autoritet var sakrosankt. I Geneve blev en dreng halshugget, fordi han havde slået sin fader, og i Skotland var der foreskrevet streng straf for det barn, der trodsede faderen. Hvis der fandtes noget værre end at trodse en faders autoritet, var det at trodse Calvins. Der blev foreskrevet særlige straffe for at tiltale Calvin uden forudgående "hr.". Borgere, der kom med kritiske udtalelser om hans prækener, blev straffet med tre dages vand og brød. Gruet, der kritiserede Calvins doktrin, og som havde skrevet "sludder" i margenen på en af hans bøger, blev halshugget for forræderi og gudsbespottelse. Berthelieu, der bestred consistoriets ret til at udstøde nogen af kirken, blev halshugget sammen med adskillige af sine tilhængere." Calvinismen var "fanatisk fjendtlig mod intellektuel frihed. Calvin selv sagde, at han underkastede sit sind "bundet og lænket" i lydighed mod Gud, og han ventede lignende underkastelse af andre. Ikke blot Servetus og Gruet, men mange andre, der vovede at anfægte den officielle lære, blev dømt og sat i fængsel eller henrettet, og da kirke og stat var eet, var dette: at nære en forkert overbevisning, ikke kun kætteri, men også forræderi." " ... Det var derfor ganske logisk, at Calvin i Geneve opbyggede det formentlig strengeste teokratiske samfund, der nogensinde er udtænkt, og straffede alle, der mente noget andet end han selv, med grusom strenghed."

Og om Luther:

"Luthers psykologi er imidlertid navnlig interessant ved, at den dannede en vis bekræftelse på den almindelige psykologiske analyse, der er foretaget af den puritanske personlighedstype. Et af de mest iøjnefaldende træk hos en vis puritanertype er en besættelsesagtig frygt for snavs [...] Oprindelsen til denne forvrængning er blevet indgående studeret, og man har konstateret, at disse særlige interesser er et substitut for eller en sublimering af en barnlig optagethed af exkretoriske forhold, af hvilken grund dette personlighedsmønster betegnes som den "anale" type [...] Det er på denne baggrund, vi må betragte den omstændighed, at Luther oplevede sit store oplysningens øjeblik - det øjeblik, da han erkendte, at et menneskes frelse ikke afhænger af dets gerninger, men af dets tro - mens han sad på retiradet."   
  

Interessant interview med sociologen Peter Berger i Kristeligt Dagblad: "I Europa ynder man at opfatte det religiøse USA som en usædvanlig undtagelse, men det er en helt forfejlet ide. Religion er i eksplosiv vækst på verdensplan, og USA er et religiøst samfund i en verden af stærkt religiøse samfund, hvor Europa skiller sig ud ved at være sekulært [...] Historikere og sociologer har længe troet, at moderniteten automatisk ville føre til mere og mere sekulariserede samfund, fordi man anså religiøsitet som værende i modstrid med det moderne menneskes behov. Men det har vist sig at være forkert. Man skal bare kigge sig omkring for at få øje på beviserne."

Efter Kontants udsendelse i går aftes vil der nok gå et pænt stykke tid, inden jeg igen får lyst til at sætte tænderne i en pizza fra den lokale. Eller (nogensinde) besøge Bowl 'n' Fun. Føj for den lede. Og i øvrigt: Sjældent har man da set og hørt en mand i gråt jakkesæt dumme sig så hårdt i fuld offentlighed, som da vicedirektør Henrik G. Jensen fra Fødevarestyrelsen fuldstændig uopfordret - i interviewet med Anders Bech-Jessen - pludselig sagde, "Ja, og i øvrigt har vi jo heller ikke ført kontrol de sidste 4 år." Mon ikke han bagefter gik og sparkede sigselv lidt over skinnebenene?

En katolsk præst har overtalt en tøjbutik i Esbjerg til at fjerne en t-shirt fra hylderne, og han overvejer nu at indgive politianmeldelse mod producenten af t-shirten, firmaet Gorilla, for overtrædelse af blasfemi-paragraffen. Læs mere her. Helt personligt overvejer jeg nu - for jeg vil sandelig ikke være den eneste, der ikke føler mig trådt over mine meget små sko - at politianmelde alle, der i religiøs henseende tror på noget andet, end jeg gør. Ganske indlysende er deres tro jo en hån mod min, som nb er den eneste rigtige -- og osse jeg fortjener vel lovens beskyttelse? Det sku jeg mene.

Og FNs Komité mod Racediskrimination har afgjort, at Danmark overtrådte FNs konvention om racediskrimination, da politiet afviste en anmeldelse af Pia Kjærsgaard. Læs mere her.  

Lidt mere om min lille, nye bog. Den første samlede, danske oversættelse af "Bibelen" var Christian d. 3s, som udkom i 1550. Opfindelsen af bogtrykkerkunsten havde gjort det muligt at distribuere bøger i større oplag, og med reformationen blev det pludselig enhvers ret at ha mulighed for at læse de hellige bøger på sit eget modersmål. Blandt almindelige, u-dannede mennesker var det imidlertid småt med læsefærdighederne, og siden højmiddelalderen havde man derfor rundt om i Europa ladet fremstille særlige "fattigmands-bibler", en slags "Bibelen" som tegneserie: Træsnit med korte tekster. Man kendte alle historierne i forvejen, for dem havde man fået fortalt af præsten, og hvis man ikke kunne læse teksterne, kunne man i hvert fald se på billederne. Fattigmands-biblerne havde en storhedstid i 1500-tallet, og Solis' udkom i Tyskland i 1560. Den indeholdt ikke mindre end 147 træsnit. Den første, danske udgave af Solis' værk udkom formodentlig i 1602, og andenudgaven stammer fra 1746.

Det er måske en lidt plat betragtning -- men alligevel: Eftersom "Solis billedbibel" (og lignende værker) var, hvad menigmand fik og havde at forholde sig til, og eftersom værket (og lignende) vel i nogen grad kan siges at ha været en slags opsummering af almindelige menneskers kristendoms-forståelse, er det selvfølgelig ret interessant at bemærke, hvilke bibel-historier man har valgt at fremdrage -- og hvordan man har valgt at præsentere dem. I Solis' udgave er fokus på det eventyrlige og det voldelige. Mange af træsnittene er absolut drabelige: Absalom der spiddes af tre spyd, Saul der styrter sig ned over sit eget sværd, Eli med brækket hals, Samson der dræber 1000 mænd o.s.v. Og "Johannes' Åbenbaring".

"Bibelen" er fyldt med krigs-historier og voldelige episoder, men nu om stunder er det som om, volden er fuldstændig forsvundet ud af kristendommen. Der er begået mange overgreb i kristendommens navn, osse i nyere tid, men vi har svært ved at betragte volden som noget, der ligger i kristendommen, som - så at sige - hører med til historien, den faktiske såvel som den bibelske. Langt hellere betragter vi den som noget, der udelukkende ligger udenfor, som noget fremmed. Jeg tror - og dette er ren hjemmestrik, og klokken er kvart over to om natten - at det er én af grundene til, at kristendommen anno 2006 har lidt svært ved at fænge i sjælene: Den, der fornægter voldens realitet, fornægter den virkelighed, vi lever i. 

Ane og jeg besøgte i går Koldinghus, og jeg købte en fin, lille bog med "Solis billedbibel", træsnit af den tyske kunstner Vergilio Solis (1514-1562). Træsnittet gengivet herover viser Josef i kløerne på Potifars hustru. Bibelhistorien (1. Mos. 39) lyder sådan her:

Josef var smuk og så godt ud. v7  Engang skete det, at hans herres hustru kastede sine øjne på Josef og sagde: »Kom og lig hos mig!« v8  Men han vægrede sig og sagde til hende: »Min herre bekymrer sig ikke om noget i huset, men har givet mig ansvaret for alt, hvad han ejer. v9  Han har ikke mere at skulle have sagt i dette hus end jeg, og han har ikke nægtet mig noget undtagen dig, og det er, fordi du er hans hustru. Hvordan skulle jeg så kunne gøre noget så ondt og synde mod Gud?« v10  Selv om hun dag efter dag søgte at overtale Josef, ville han ikke opfylde hendes ønske om at ligge hos hende og have omgang med hende.

v11  En dag da han kom ind i huset for at gøre sit arbejde, og der ikke var nogen af husets folk til stede, v12  greb hun fat i hans kjortel og sagde: »Kom og lig hos mig!« Men han lod hende beholde kjortlen og flygtede ud. v13  Da hun så, at han var flygtet ud og havde ladet hende beholde kjortlen, v14  råbte hun på husets folk og sagde til dem: »Se, han er kommet med en hebræer, som går og gør tilnærmelser til os. Han kom ind til mig og ville ligge hos mig, men så råbte og skreg jeg. v15  Da han hørte, at jeg råbte højt, efterlod han kjortlen hos mig og flygtede ud.« v16  Hun lod hans kjortel ligge, til hans herre kom hjem. v17  Så fortalte hun ham den samme historie: »Den hebraiske træl, du kom med, kom ind og gjorde tilnærmelser til mig. v18  Men da jeg råbte højt, efterlod han kjortlen hos mig og flygtede ud.«

JP: "Et bredt forbund af græsrodsbevægelser er gået til anklagemyndigheden i flere delstater for at forhindre udbredelse af Koranen. Ifølge politianmeldelsen er Koranen ikke blot en religiøs og historisk bog, men også en politisk bog, der anviser en vej, som er uforenelig med forfatningen." Læs mere her.

Foranlediget - og vist osse lidt provokeret - af gårsdagens post om mig og de religiøse o.s.v., sendte en god og nær ven mig i dag en mail, hvori han bl.a. skrev: "Fordi religion er jo ikke noget man sådan RIGTIG kan tage seriøst, vel!? Og dem der religiøse er jo enten livsfornægtende askegrå Indremissionærer (som Jens Rohde er så bange for) eller gale muslimske fundamentalister (som Pia K. og hendes kumpaner er bange for). Der kan man jo se hvad det fører til at være religiøs. Næh, så er der straks meget mere substans ved krystalhealing og boligindretning med Fengshui!"

Det er ikke nogen (god) undskyldning, men (så) dog en slags forklaring, at jeg var lidt træt, da jeg i går skrev mit indlæg -- og måske endda osse en smule knotten. Derfor denne sequel. Jeg svarede min ven som følger, at:

Det kan godt være, det bare er mig, der tænker anderledes -- men jeg er jo (så at sige) opflasket på PG Lindhardt og Sløk, "Religion og Evangelium", "Herre, giv mig mere vantro" o.s.v. For mig er der (måske lige nøjagtig) helvede til forskel på at være religiøs (religiøs-religiøs) og at leve i tillid til Gud. Hvis folk påstår at tale på Vorherres vegne, så mener jeg, at vi bør møde dem med vantro -- og for min skyld gerne med humor. Det er Gud, vi skal tage alvorligt - hver især - men ikke nødvendigvis alle dem, der render rundt og mener, at de (alene) VED, hvad Gud vil. Jeg har meget stor respekt for mennesker, der har (som Sløk ville sige) NOGET FOR med Vorherre. Det har jeg osse selv.

Citat slut. Faktisk er der få - måske ingen - bøger, der har betydet så meget for min åndelige udvikling som netop disse to nævnte, Lindhardts lillebitte værk om (forskellen på) "Religion og Evangelium" fra 1961 og Sløks "Herre, giv mig mere vantro" fra 1988. Jeg vil tillade mig at bringe et par citater.

Først Lindhardt:

"Religionen er et spejl, hvori mennesket spejler sig selv; den religiøse bevidsthed er det højeste udtryk for menneskets selvforståelse, for dets risikable tilværelse, dets forlegenhed i tilværelsen, dets bekymringer og forventninger. I religionen søger det bekymrede menneske at øge sin vækst med en alen, at vokse ud over sine givne omstændigheder. I religionen bliver troen et sæt anskuelser, formuleret som "dogmer", håbet bliver en forventning om en bedre fremtid, og kærligheden en tjeneste med fortjening som bihensigt. Religion er flugt for tilværelsen -- intet under, at tiden er så overvældende religiøs netop nu, hvor der er så meget at flygte fra -- men evangeliet forholder sig ikke til den drømmeverden, den flygtendes bevidsthed danner sig; det forholder sig til virkeligheden." Mine kursiveringer. 

Og derefter Sløk:

" ... menneskelivet er en gåde, der har mennesket selv til ophav, og som derfor egentlig ikke skal løses, men udfoldes. Det skyldes, at mennesket er fundamentalt uvidende, og at dets partielle viden derfor er omgivet af skepsis, og at der ikke findes nogen antagelse, der ikke lader sig betvivle, og at en principiel vantro forhindrer al normativitet og religiøsitet i at komme til orde i påstande, der udgiver sig for i normal forstand at være sande [...] At tro på Jesus er [...] ikke at tro på et eller andet, der lader sig formulere i en række påstande. Moralen er, at man aldrig skal forlade troens mystiske ankergrund, men løfte vantroens skjold mod alle anslag eller pileskud eller fristelser fra normativitetens eller religiøsitetens illusoriske universer."

Eller bare i kortform -- og med Søren Kierkegaards ord: Mod Gud har vi altid uret. Det gælder dig og mig, det gælder paven, og det gælder alverdens imamer. Og Søren Krarup.

Anmeldelse af Sløk-bogen i Kristeligt Dagblad. Læs her. Anmelderen, Asger Brandt, har ganske tydeligt gevaldig meget mere respekt for Løgstrup, end han har for Sløk -- og han svinger sig henimod slutningen ligefrem op til at mene, at "Er der ikke andre grunde til at fortsætte med at læse Sløk, så er der altså - i det mindste så længe Løgstrup læses flittigt - grund til at læse Sløk som en radikal kritiker af Løgstrups forudsætninger." Hertil har jeg kun ét at sige: Løgstrup, hvem?

Omtale af Johannes Sløk-bogen på humanisme.dk.

Mere Sløk: Kronik af Paw i Berlingeren. Læs den her.

Skulle ha været til Sløk-reception i går, men måtte blive hjemme p.g.a. mit øje. Lars, Morten og Paw, det beklager jeg. Jeg ville gerne ha været dér. En bog-udgivelse er jo trods alt en ret stor ting, synes jeg. Og presse-modtagelsen af bogen har været virkelig fornem. Her er en omtale mere, denne fra Fyens Stiftstidende. De fleste forfattere må vente i dage-, uge- eller månedsvis på eventuelt at få en omtale et eller andet sted -- så det er afgjort noget at få så meget publicity på (eller omkring) selve udgivelses-dagen. Det kan forlaget kun være tilfreds med. Og d'herrer redaktører og forfattere, selvfølgelig. 

Rødmen i mit øje har fortaget sig, og det gør ikke længere ondt. Til gengæld er synet igen markant nedsat, og jeg blir nødt til at opsøge dr. Hoppe på mandag. Øjet må ikke blive koldt, så det ligger lidt tungt med ud-ture. Kunne ellers godt trænge til lidt luft. Jeg kan huske, da Sløk røg i kørestol og ikke længere kunne farte omkring. Han udtalte til pressen, at det nok var Guds måde at fortælle ham på, at han skulle sætte sig ned og skrive nogle bøger - i stedet for alt det andet fis. Måske forholder det sig tilsvarende med mig og mit højre øje: Gud vil, at jeg bliver hjemme og rydder op i alle mine skuffer og kasser og skabe. Ydmyg - som altid, når Himlen befaler mig - er jeg allerede gået i gang med at fylde den første, sorte plastiksæk.        

Meget fin omtale af bror-og-kompagnis Johannes Sløk-bog i Politiken: "En af det 20. århundredes store danske forskerbegavelser og provokatører, Johannes Sløk, der døde i 2001, er så småt ved at få en værdig receptionshistorie. Indtil nu er der blevet udgivet lidt småting - artikler, nekrologer og et par monografier af den lette slags. Intet spektakulært. Men nu sker der tilsyneladende noget." Læs her.

" - Johannes Sløk ville hade at høre det, men jeg mener, hans projekt er dybt moralsk, siger Lars Gorzelak Pedersen, der er medredaktør på en ny bog om Johannes Sløk." Læs mere her.

Af forskellige grunde (hvoraf ingen har noget med mit eget underliv at gøre): Lidt om rituel omskæring af drenge.

Kristendommen og islam - det er nok værd at minde om, især i disse tider - er søskende-religioner. De udsprang begge oprindeligt af jødedommen; alle tre religioner har Abraham som stamfar, de er "af Abrahams slægt" -- og de har alle tre omskærelsen til fælles.

Hvad vil det sige at være "af Abrahams slægt"? Det er det allerførste overhovedet, der bedyres i Det Nye Testamente, at Jesus er af "David søns, Abrahams søns stamtavle" (Mattæus 1:1) - og opremsningen af Jesu forfædre begynder sådan: "Abraham blev fader til Isak, Isak til Jakob ... " Og så videre.

At være "af Abrahams slægt" vil sige at være del af det folk, der med Abraham indgik en pagt med Gud (1. Mosebog 17), d.v.s. Guds udvalgte folk. Tegnet på denne pagt er omskærelsen: "Derpå sagde Gud til Abraham: "Men du på din side skal holde min pagt, du og dit afkom efter dig fra slægt til slægt; og dette er min pagt, som I skal holde, pagten mellem mig og eder, at alt mandkøn hos eder skal omskæres. I skal omskæres på eders forhud, det skal være et pagtstegn mellem mig og eder" (1. Mosebog 17:10-11).

Omskærelsen er ikke en mere eller mindre ligegyldig detalje: Den er det helt centrale, Guds-befalede tegn på, at man tilhører Guds folk.

Jøder og muslimer omskærer forsat deres drengebørn, men kristne gør ikke, i hvert fald ikke af religiøse grunde -- ikke fordi omskærelsen ikke længere betyder noget, men fordi de kristne tror, at Abrahams pagt blev fornyet med Jesus, således at omskærelsen - som Paulus forklarer i et af sine breve - nu ikke længere behøver at gælde tissemanden, men altid gælder hjertet. Det skal være "hjertets omskærelse" (Paulus brev til romerne 2:29).  

I store dele af verden - blandt ikke-religiøse - er det også helt almindeligt at omskære drenge. Man gør det af tradition eller af helbredsmæssige årsager. Indgrebet er fuldstændig ufarligt og har ingen videre praktisk betydning -- bortset fra (har jeg ladet mig fortælle) at omskårne mænd er mere seksuelt udholdende.

Politiken: "En lang række danske netaviser er ramt af et nedbrud. Der er mistanke om hackerangreb på grund af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger." Læs mere her.

DR Nyheder: "Flere danske nyhedsmediers hjemmesider er ramt af et elektronisk angreb, der har tvunget dem i knæ - hvis de da ikke er skubbet helt omkuld." Her.

Politiken: "Sammenblanding af politik og religion ved julegudstjenester får Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, til at forlade kirken i protest. Han vil adskille kirke og stat [...] »Jeg vil ikke betale kontingent til to politiske partier«, siger Jens Rohde." Lad os et øjeblik ta os til hovedet og tænke: Hvem gør det ondt på, at Rohde melder sig ud af folkekirken? I hvert fald ikke på mig. Men han kom da i alle aviserne o.s.v., endda meget flot placeret, så både han og Venstres spin-doktorer kan kun være tilfredse med resultatet. Det er morsomt at forestille sig partiets spidser samlet til møde - og Fogh, der klirrer med sin danskvand og spørger ud i forsamlingen, "Hvem melder sig frivilligt til at melde sig ud?" "Mig, mig, mig," siger Jens Rohde.  

Ekstra Bladet: "En italiensk domstol skal afgøre, om Jesus rent faktisk har levet, og om den romersk katolske kirke overtræder loven [...] Cascioli mener, at Righi og hele den romersk katolske kirke bryder to italienske love. Han siger, at loven 'Abuso di Credulita Popolare' brydes, fordi den skal forsvare folk mod svindel. Den anden er 'Sostituzione di Persona', som betyder en person, der udgiver sig for noget, han ikke er."

Flere lynhurtige tændstik-skitser: Satan (vistnok) til venstre og Abraham til højre. På vej til at ofre Isak. Originalerne er meget større. Jeg tegner skitserne med sort oliemaling, som tar nogle dage om at tørre - og derfor kan jeg ikke umiddelbart scanne dem, men må nøjes med dårlige digitalfotos. Jeg trøster mig ved tanken om, at f.eks. Goya må ha haft det samme problem, og at vi - ham og jeg - i det mindste således har noget til fælles.   

Lillebitte, ny tegning, vel nærmest en vignet. Fortsat med tændstik. Den døde rejser sig. Originalen er lidt større.

Fandt en henvisning til denne nyhed i Aminas og Oles sæbekasse: "A group of atheists at the University of Texas in San Antonio is trying to tempt college kids into trading their Bibles for pornography. It's part of a program called Smut for Smut sponsored by the student organization called Atheist Agenda." Læs mere her - og besøg Smut for Smut-hjemmesiden her.    

Rune, som er lærd ud i slige materier, har venligt gjort mig opmærksom på, at det ved Gud ikke var ærkeenglen Gabriel, men ærkeenglen Jophiel, der ifølge traditionen uddrev Adam og Eva af Edens have. Og det er altså ganske sandt. Eftersom jeg næppe - denne gang - kan bruge mit dårlige øje som undskyldning: Det var sent om natten, og det var tåget. Udenfor. Jeg beklager.    

Ja ja. I betragtning af, at 1) det er cirka et år siden, jeg sidst har malet eller tegnet noget som helst, 2) klokken er 2 om natten og 3) ovenstående er tegnet med enden af en tændstik (sort oliemaling på papir), så er det - med forlov - ikke fuldstændig elendigt. Ærkeenglen Gabriel uddriver Adam. Originalen er større og bedre.