Det var søreme ikke ret længe, VKO kunne holde sammen på de 90 mandater. Men 90 er jo selvfølgelig også ret mange. Egentlig. Når man tænker på, hvor svært det kan være at få bare en lille håndfuld ansatte eller familiemedlemmer eller slagterlærlinge til at gå i takt. Spændende.
Dagens musik er Strauss' "Ariadne", som lå og ventede i postkassen, da jeg kom hjem fra arbejde. Ariadne er - egentlig - hende her. Men mere om operaen følger.
Og dagens (hygge-)læsning er Niels Lillelunds "Bibendum", som handler om MORD BLANDT VIN-NØRDER. Jeg arbejder nemlig - nu - tæt sammen med en af slagsen, ham hér, så jeg vil godt lige vide ... Og så videre. Og hvad jeg eventuelt kan gøre for at gardere mig.
Folketingsmedlemmer er bedre og bedre uddannet, og mere end halvdelen er akademikere.
Hos Dansk Folkeparti er det dog kun 28 procent af i alt 25 ny- eller genvalgte folketingsmedlemmer, som har en akademisk baggrund.
[...]
Til sammenligning har Venstre 54 procent akademikere på tinge, og Socialdemokraterne har 49 procent.
***
Politiken refererer - i det ovenstående - til en opgørelse i A4, hvoraf det også fremgår, at 40% af Folketingets medlemmer er DJØFer -- hvorimod tallet for virkelighedens verden kun er 2%. Det forholdsvis største antal findes i Enhedslisten. Det laveste i DF. Se opgørelsen her.
Politikens omtale kan læses her: "DF'ere er Folketingets lavest uddannede". Samtidig med at DF er - har jeg lyst til at tilføje - Danmarks mest professionelle parti. Som Mogensen & Kristiansen forleden blev enige om.
Og Thomas Adelskov fra Socialdemokratiet har kaldt Søren Espersen en klaphat. Læs her.
Dansk Folkeparti har tidligere sagt, at partiets medlemmer vil udvandre fra Folketingssalen, hvis Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid viser sig på Folketingets talerstol, skriver avisen.dk.
Nu truer Pia Kjærsgaard med det modsatte:
- Så smider vi hende ud. Det gør vi altså. Jeg havde nær sagt korporligt. Men det kan jo ikke lade sig gøre. Hvad skal vi i grunden gøre? Lad os nu se, om hun i det hele taget underskriver grundloven.
***
Opdateret: Læs Lars' kommentarer her. "Er det," spørger han, "den Pia Kjærsgaard, der igennem hele valgkampen har talt for nødvendigheden af at respektere vælgernes beslutning?"
Flere har - mens jeg har været væk - skrevet kommentarer til mine to foregående indlæg -- heriblandt Carsten, som kalder mig flegmatisk. Det er jeg aldrig før blevet kaldt. Flegmatisk er det ene af Hippokrates fire temperamenter: Flegmatisk, sangvinsk, melankolsk og kolerisk. Kommer af "flegma", en slags slim, som man i hine dage forestillede sig fandtes i blodet og kropsvæskerne -- og gjorde væskerne mere tyktflydende, så den pågældende person blev træg. Negativt: Langsom i optrækket. Positivt: Sindig og sindsligevægtig. Men altså. Under alle omstændigheder: Slimet.
I en anden kommentar skriver Carsten -- og jeg tillader mig at citere det meste:
"Hvor i alverden kom alt det der med "ordentlighed " og "værdier" pludseligt fra? Tingene går pludseligt meget hurtigt, og jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår, hvad det er, der sådan helt præcist går dig på. Eller rettere; jeg tror ikke jeg forstår hvad der så specielt går dig på NETOP HER. Der ligger - synes jeg at kunne fornemme - noget mere bag, som jeg ikke lige kan gennemskue."
Nej. Det kan godt være, at det kom til at gå lidt for hurtigt. Det, der LIGGER BAG - hos mig - er et oprigtigt ønske om at få mindsket Dansk Folkepartis indflydelse og - meget gerne - få rykket tyngepunktet i dansk politik lidt længere ind mod midten. Jeg er oprigtig ked af, at VKO vandt valget, og at DF - igen - voksede sig større. Helle Thorning kørte en god valgkamp, men Socialdemokratiet fik det ringeste valg i 100 år. De Radikale fik en ordentlig en på trynen, og Enhedslisten var lige ved at ryge ud. Man kan vende og dreje tallene, men for mig at se er valgresultatet forholdsvis klart: Pia Kjærsgaard vandt. Hun - og DF - var de eneste, der førte kampagne m.h.p. at bevare VKO-flertallet. Det gjorde Fogh og Bendtsen ikke. Og midten tabte.
Som tidligere skrevet: Jeg kan godt finde pæne ting at sige om Anders Fogh -- og jeg kan også, if I must, finde pæne ting at sige om Dansk Folkeparti. Men blokpolitiken, som VKO hidtil har ført, er dårlig for demokratiet. Demokrati handler om samtale -- herunder også (og måske især) samtale med dem, man er uenig med. Blandt andet derfor kunne jeg meget godt tænke mig, at blokpolitikken blev brudt, og jeg synes, det er gevaldig frustrerende, at der ikke er noget, der rykker. Fogh vandt sit tredje valg i træk. Oppositionen stod denne gang mere samlet, og det var godt, men strategien - velfærdssnakken - virkede ikke.
Oppositionen, hvis den skal have en chance, er nødt til at tage ved lære. Mener jeg. Blandt andet er den nødt til at se i øjnene, at vi danskere - i værdi-politisk henseende - er blevet temmelig borgerlige. Blandt andet p.g.a. Fogh og Kjærsgaard -- men ikke kun p.g.a. dem. Det var derfor, jeg - pludselig - gav mig til at skrive om ORDENTLIGHED. ORDENTLIGHED, er jeg sikker på, er et kernebegreb. Langt mere end ha-det-godt-hed.
Hvis FOLK virkelig - for alvor - gerne vil af med VKO og/eller blokpolitiken, så vil de vel - for søren - gøre sig umage for at opnå dette mål ... ? Tænker jeg, Og tillader jeg mig at forvente. Det vil sige: De vil anstrenge sig for at være kløgtige og idérige og strategiske. Jeg har meget svært ved at have respekt for folk, som ikke gider tage ved lære, så de kan SPILLE SPILLET bedre -- og vinde. Og jeg blev - mit flegmatiske temperament til trods - ærligt talt rystet over, at de dér fyre kunne finde på det. At lave dét website. Ikke blot har de - helt indlysende - ikke lært det fjerneste. Efter tre valgnederlag i træk. Men de laller lige ud på banen og scorer et latterligt selvmål. Endnu et point til Pia Kjærsgaard.
Og hvis min RYSTELSE - Carsten - forekom dig urimelig stor, så skyldtes det givetvis min frustration over valgresultatet.
Tilføjet: Og forresten. Carsten skriver også - i en tredje kommentar - at: "At højrefløjen også mener at man skal kunne købe og sælge stemmer (eller mandater) gør det ikke mere rigtigt eller mindre kvalmende - men nu var Bo eksplicit sur på venstrefløjen. Jeg syntes såmænd blot, at han, i retfærdighedens navn, skulle være sur på begge sider af det politiske spektrum." Hvortil jeg har to ting at sige, nemlig 1) at jeg eksplicit var sur på fyrene, der havde lavet websitet, og på alle dem, der havde tilkendegivet deres støtte til initiativet. Ikke på venstrefløjen. Og 2) at det er folk fra venstrefløjen, der har taget initiativ til flytetmandat.dk. Ikke folk fra højrefløjen. Hvis nogle tosser fra højrefløjen havde gjort noget lignende, ville der være STOR BALLADE, og de ville ikke få nogen sympati. Det var sådan set - bare - det, der var min pointe. Netop.
Mit forrige indlæg har fået en hel del kommentarer. Eller rettere: Carstens kommentar til mit indlæg har ... o.s.v. Så jeg iler med at smede videre.
Det er fem - kun fem - formodentlig (og forhåbentlig) unge mennesker, der har taget initiativ til flytetmandat.dk. Det er lidt rystende, at de kunne finde på det, synes jeg. Men det er gevaldig meget mere rystende, at 665 mennesker - i skrivende stund - har tilkendegivet deres støtte.
Men selvfølgelig. 665 mennesker er heller ikke noget at snakke om. Enhver mellemstor, dansk provinsby kan mønstre 665 idioter. Vil jeg tro.
Men min RYSTELSE, som Carsten vistnok finder, at jeg fik mig lidt billigt, handler (eller hvad man nu siger) ikke kun om den foragt for demokratiet, som initiativet viser, men også om den helt ufattelige dumhed, som lægges for dagen.
Direkte til Carsten, som skriver, at "at sælge stemmer [...] er noget der ligger ret naturligt for højrefløjens liberalistiske økonomiopfattelse: Hvis man kan købe og sælge alt, hvorfor så ikke også stemmer og mandater?"
Det er nok muligt, at man kan opdrive en håndfuld Cepos-nørder, som mener noget i dén retning -- men det gælder så ganske afgjort ikke "højrefløjen" i al almindelighed. Selvfølgelig ikke.
Højrefløjen - og nu påstår jeg bare noget, men jeg føler mig ret overbevist om, at jeg har ret - vandt valget, fordi den var - og er - bedst til at tale om VÆRDIER. Hvis rød stue vil til magten, må den lære (sig) at tale ligesådan. Der er en hel masse HARDCORE, der betyder noget for os danskere - sygehuse og uddannelse og skat o.s.v. - men de fleste af os har det så godt - i disse år - at vi ikke RIGTIG kan hidse os op over det. Hvis det halter lidt. Vi satser på, at det nok - når først pressen har haft historien på forsiden - bliver bragt i orden.
Men værdi-debatten er HOT. Den kan virkelig bringe os i affekt -- og Pia Kjærsgaard ved det. "Danmark," hørte jeg en politisk kommentator sige på TV, "er et borgerligt land". Ikke - tilføjer jeg for egen regning - i økonomisk henseende. Altså: Ikke super-liberalistisk. Men i værdi-politisk henseende. VKO - med Fogh og Kjærsgaard i spidsen - har haft enorm held med at signalere og prædike borgerlig ORDENTLIGHED. Redelighed og respekt. Og det er lige præcis dét, danskerne vil have. Ordentlighed. Også selv om der - måske - er uordentligt nedenunder. Respekt for demokratiet, for ytringsfriheden, for politiet, for lærerne, for de lavtlønnede ... og så videre. Nogle borgerlige er endda kommet helt derud i DISKURSEN, at de nu også forlanger ORDENTLIGHED i behandlingen af afviste asylsøgere.
Og min pointe ... m.h.t. dumheden: Hver gang nogen fra venstrefløjen gør noget uordentligt - som f.eks. at vise disrespekt for demokratiet - så scorer Kjærsgaard endnu et point. Der er, tror jeg, kun én måde at slå hende på: Ved at spille hendes eget spil.
Min svigerfar har henvist mig til denne side, flytetmandat.dk, hvor et initiativ indsamler penge til "køb" af en politiker fra den blå blok -- så Foghs flertal bliver brudt.
I skrivende stund har sitet registreret tilsagn om tilskud fra helt almindelige borgere på mere end kr. 117.000. Og jeg er fuldstændig rystet. Jeg har dog sjældent - om nogensinde - oplevet en så total foragt for det danske demokrati.
Jeg vil spørge -- som min svigerfar gjorde, da jeg snakkede med ham: Forestil jer, at situationen havde været omvendt. Hvad ville der være sket, hvis VKO - med Dansk Industri og Mærsk i ryggen - havde meldt ud, at de ville være villige til at "købe" en socialdemokrat -- eller et medlem af Enhedslisten? Der ville blive et ramaskrig af en anden verden.
Jeg skriver det lige én gang til: JEG ER RYSTET! Under næste valg, tror jeg, vil stemme på og højlydt støtte et hvilket-som-helst-parti, der garanterer indførelse af obligatorisk undervisning i demokrati for alle danskere. Som aftenkursus. 48 lektioner, 3 timer hver tirsdag. Og med en røvfuld til alle, der ikke består.
JP skriver: "Græsrødderne i det nye parti er utilfredse med Naser Khaders indsats under valgkampen. »Gør Anders Samuelsen til talsmand,« lyder opfordring fra storkredsformand. [...] »Jeg mener ikke, at Naser Khader har formået at kommunikere klart nok. Når man kommunikerer i politik, skal man være meget klar i mælet, og det har han ikke været. I slutrunderne i fjernsynet kom han med lange forklaringer, når han blev presset. Jeg tror, at folk opfatter det som søforklaringer. Derfor er vores budskab røget i vasken,« siger Lars Gotlieb Nielsen, formand for Ny Alliance i Nordsjællands Storkreds." Mere her.
Der er vel nok mange gode grunde til, at Ny Alliance hele vejen gennem valgkampen var på rutchetur nedad -- herunder at partiet er ungt, ubemidlet, uerfarent og uden et solidt parti-apparat. Det vil også sige: Uden klar styring, disciplin og snor i de enkelte, opstillede kandidater. Lars Kolind - hvis han havde været opstillet for DF - ville have fået et ordentligt ryk i halsbåndet.
Men det allerstørste problem, tror jeg, var Naser Khader. Han klarede sig meget dårligt, og han virkede ikke opgaven moden. Han var alt, alt for nem at sætte til vægs -- og som flere allerede har bemærket: Det var decideret tåbeligt at lade ham optræde i dueller med Pia Kjærsgaard.
Khader, paradoksalt nok, var på én og samme tid Ny Alliances trækplaster og grunden til, at partiet kun fik 5 mandater. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Samuelsen eller Seeberg ville have klaret sig meget bedre i diverse interviews og dueller -- men Ny Alliance ville ikke have store chancer uden Khader.
Jeg mener, at partiet - lad mig sige det sådan - investerede Khader forkert. De tabte slaget, fordi de ikke - som på en slagmark - havde indtaget de korrekte stillinger. De burde have holdt Khader mere i baggrunden og i stedet sendt de to andre stiftere frem i front.
Og jeg mener ydermere, at fejl-dispositionen var så indlysende for enhver, at jeg - som sikkert mange andre - måtte og må undre mig over, hvorfor partiet ikke forsøgte om omrokere undervejs. Enhedslisten var i dén henseende kvikkere: De sendte Johanne Schmidt-Nielsen frem -- for meget kan man sige om Line Barfoed, men nogen stemmemagnet er hun næppe.
Iblandt valgets store tabere må nu også regnes Jens "Missil" Rohde, som ifølge TV-2 News er blevet fyret fra sin stilling som radiodirektør. Exit ham.
Hvordan gik valget? Lad mig få nogle bud i kommentarsporet. Socialdemokratiet fik det dårligste resultat i 100 år, men der var alligevel sejrsstemning, for Thorning havde klaret det flot. Radikale fik smæk, ligesom Enhedslisten, hvorimod Villy var king of the world. Look at me, mom.
Valgets mest overraskende resultat, synes jeg, var De Konservatives lille fremgang. Partiet har ført en elendig kampagne, og Bendtsen er mildest talt ikke særlig overbevisende. Men en hel del danskere - åbenbart - mener noget andet end mig. Hvilket (altid) overrasker mig -- eftersom jeg jo er så gevaldig knøw.
Valget er overstået, og VKO - ser det ud til - kan fortsætte. Med færørsk støtte. Nederlaget til trods: Oppositionen virkede helt på toppen, både SF og Socialdemokratiet -- hvorimod Pia Sortesmølf var gevaldig knotten.
En fortsættelse af VKO var vel nok det ringeste resultat, man kunne forestille sig -- men jeg sidder alligevel også - ligesom Helle og Villy - og smiler. For hvor bliver det dog skægt at følge. Khader og Kjærsgaard. Og hvis mit TV er til at stole på, er Asmaa også kommet ind. Og Malou Aamund. Helt kanon.
Jeg fik sat mit kryds -- og selv om jeg (som trofaste blog-læsere vil vide) undervejs har været EN TVIVLER, så var jeg - trods alt - ikke en af dem, der først besluttede sig inde i boksen. Føler jeg trang til at pointere. Jeg vidste, før jeg gik derind, hvem jeg ville stemme på. Så det tog kun et øjeblik. Mit bidrag til demokratiet.
I skrivende stund ser det ud til, at Fogh fortsætter med støtte fra Ny Alliance.
To bøger føjet til Sade-samlingen:
Til gengæld har jeg tabt - på eBay - en bog med titlen "The Pleasures of Cruelty".
"Hvem har ret? Heftig disput mellem Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt om, hvorvidt afviste asylansøgere i Finland må arbejde.
[...]
Følgende ordveksling udspillede sig under partilederrunden på DR1 søndag aften.
Anders Fogh Rasmussen: »Der er ingen af de lande, vi normalt sammenligner os med, hvor afviste asylansøgere har adgang til at arbejde«.
Helle Thorning-Schmidt: »Anders, i al respekt, du taler mod bedre vidende. Du ved godt, at man i Finland har et system, hvor man kan bo og arbejde uden for centrene.«
Fogh: »Den dér med Finland holder heller ikke. Også i Finland er det sådan, at afviste asylansøgere har ikke adgang til at arbejde. Du bliver nødt til at anerkende, Helle, at det er sådan, det er.«
Thorning: »Nej, sådan er det ikke.«
[...]
Faktum er, at Helle Thorning-Schmidt har ret: Afviste asylsøgere i Finland må godt arbejde."
Måske burde jeg forsøge mig med en lidt mere business-like approach? Her er de opstillede partier:
Enhedslisten Socialistisk Folkeparti Socialdemokratiet Det Radikale Venstre Ny Alliance Kristendemokraterne Det Konservative Folkeparti Venstre Dansk Folkeparti
Har jeg glemt nogen?
Enhedslisten og Dansk Folkeparti kan jeg slette med det samme:
Enhedslisten Socialistisk Folkeparti Socialdemokratiet Det Radikale Venstre Ny Alliance Kristendemokraterne Det Konservative Folkeparti Venstre Dansk Folkeparti
-- og jeg kunne heller aldrig drømme om at stemme på Kristendemokraterne:
Enhedslisten Socialistisk Folkeparti Socialdemokratiet Det Radikale Venstre Ny Alliance Kristendemokraterne Det Konservative Folkeparti Venstre Dansk Folkeparti
Konservativt Folkeparti - med Bendt "Skulle jeg hilse og sige" Bendtsen i spidsen - er en joke. Og SFs sidste dages hellige får ikke mit kryds:
Enhedslisten Socialistisk Folkeparti Socialdemokratiet Det Radikale Venstre Ny Alliance Kristendemokraterne Det Konservative Folkeparti Venstre Dansk Folkeparti
Jeg kan godt finde en håndfuld gode ting at sige om Fogh - f.eks. om måden hvorpå han har håndteret EU - men resten af partiet ... ? HELGE SANDER? Og alle nedskæringerne? Ud med Venstre:
Enhedslisten Socialistisk Folkeparti Socialdemokratiet Det Radikale Venstre Ny Alliance Kristendemokraterne Det Konservative Folkeparti Venstre Dansk Folkeparti
Jeg synes også - som bl.a. Ulrik Høy har påpeget - at Fogh (og fløjen) efterhånden virker lidt træt.
Så er der tre partier tilbage.
Det Radikale Folkeparti har i de forløbne par år ikke imponeret mig. Vestager virker fornuftig (men kedelig), og hun ville sikkert blive en god minister. Men der er jo også Gerner Nielsen. I dét parti. Og LONE DYBKJÆR.
Og Ny Alliance? Det startede så fint og godt - tyndt som æter - men nu kludrer de rundt i manegen. Og forslaget om 40% skat ... altså. Khader taler meget om, at han - de - vil kunne holde Pia Sortesmølf i skak. Det lyder rigtigt -- men vil det modsatte ikke også være tilfældet? Hvordan vil Ny Alliance få gennemført deres politik uden støtte fra Dansk Folkeparti? Hvis de peger på Fogh? Tror de, at de kan få oppositions-partierne - hvis altså - til at støtte deres forslag uden at få noget igen? Det er jo NU - når regeringen skal dannes - at Ny Alliance har noget at HANDLE med.
Enhedslisten Socialistisk Folkeparti Socialdemokratiet Det Radikale Venstre Ny Alliance Kristendemokraterne Det Konservative Folkeparti Venstre Dansk Folkeparti
Altså: Socialdemokratiet. Det var jo slet ikke så svært -- og desuden - OG HVORFOR ER DER OVERHOVEDET INGEN, DER SNAKKER OM DET? - kunne det være helt skægt at få en kvindelig statsminister. Omsider.
MEN: Hvis Thorning skal på tronen, skal det være med støtte fra SF og Enhedslisten -- hvis Enhedslisten overhovedet kommer ind. Og hvad vil de kræve til gengæld? Måske ikke ret meget -- for de har ikke noget alternativ. De kan dårligt pege på Fogh. Selvfølgelig. Men alligevel. Hvis SF - som det ser ud til - bliver et kæmpestort parti? Vil Villy så ikke kræve indflydelse? Og med god ret? Eller hvis valgresultatet bliver så snævert, at det pludselig ikke længere er Ny Alliance, men Enhedslisten, der kommer til at sidde med de afgørende mandater? Det er vel ikke helt utænkeligt? De vil under alle omstændigheder pege på Thorning -- men vil de ikke forsøge at få noget ud af det?
Det er altsammen meget forvirrende, synes jeg. Så jeg starter forfra. Enhedslisten og Dansk Folkeparti kan jeg stryge med det samme:
Enhedslisten Socialistisk Folkeparti Socialdemokratiet Det Radikale Venstre Ny Alliance Kristendemokraterne Det Konservative Folkeparti Venstre Dansk Folkeparti
-- og jeg kunne heller aldrig ... o.s.v.
Opdateret: Rune har valgt - sic - at bringe ovenstående indlæg i sin blog. Klik her.
Nå. Efter de sidste dages - for BLÅ STUE - lidt kedelige meningsmålinger lader det til, at Venstre nu er gået helt i panik -- så meget, faktisk, at de har indkaldt Misil-Rohde. Med forventeligt resultat. DF og Ny Alliance er i struberne på hinanden, og (især) Ny Alliance rasler ned. Hvorimod Søvndal kan se frem til en historisk sejr. Hvis altså ...
Statsminister Fogh har - synes jeg - ført en meget dårlig valgkamp. Overraskende dårlig. Men Helle Thorning har været god. De Radikale har været stort set usynlige ... eller er det bare mig, der ikke har fulgt godt nok med?
Har stadig ikke besluttet mig for, hvad jeg skal stemme. Det er godt, at der stadig er flere uger, til krydset skal sættes.
Valget nærmer sig hastigt, og jeg har stadig ikke besluttet, hvem jeg vil stemme på. Alle partierne, synes jeg, bliver ved med at komme med forslag og udmeldinger, hvoraf hovedparten - i min optik - er enten ren godnat eller - i det mindste - taktisk ubegavede. Og hvem gider stemme på et parti, som ikke kan forstå at gebærde sig klogt? Nok ikke mig.
Det helt store problem, som jeg ser det, består i at finde ud af - når jeg skal stemme - hvilke områder, der er de vigtigste. Selvfølgelig. Der bliver snakket gevaldig meget om de dér irakiske, afviste flygtninge. De ligger mig på sinde, det er klart, men spørgsmålet om, hvad der skal ske med dem, er simpelthen - uden at ville lyde kynisk - for ubetydeligt -- i forhold til, for eksempel, spørgsmålet om velfærd, skoler, hospitaler, behandlingsgarantier o.s.v. Helle Thorning taler meget om velfærd. Men hvad med økonomien? Det er jo indiskutabelt, at Fogh & Co. har håndteret økonomien godt -- hvorimod det er gået så som så med velfærden. Og kulturen. Og miljøet. Og ulandsbistanden.
Og kan man bare stemme på det parti, man - trods alt - har mest fidus til -- uden at skelne til de potentielle samarbejdspartier? Eller hvad? Hvis man stemmer på Ny Alliance, stemmer man så også på Dansk Folkeparti? Eller: Hvis man stemmer på De Radikale, stemmer man så også på Enhedslisten?
"Hvorfor," spørger Uriaspostens Kim Møller, "er den kreative klasse så hadske?" Et mindst lige så interessant spørgsmål, synes jeg, må lyde: Hvorfor er den så dum? Forstår de - den - da ikke, at hver gang, nogen smider lort i hovedet på Pia Sortesmølf, får hun nye sympati-stemmer? Og hvor er respekten for demokratiet og den demokratiske, almindelige valg-proces? Du milde. Tjek danskfolkekunst.dk.
-- eller Valgsmåsnak, 2. Blot et kort notat. Der er jo - når man skal afgive sin stemme - mange forskellige PARAMETRE at forholde sig til. Politiske standpunkter, troværdighed, gennemslagskraft, samarbejdsevner o.s.v. Og udseende. Og kandidaternes kommunikationsrådgiveres udseende. Respektivt. Og jeg vil i netop den forbindelse gerne have lov til at fremføre - også over for migselv - at nu har jeg to gange set de Radikales kommunikationsrådgiver, Anna Ebbesen, på TV -- og at hun (også selv om det ikke fremgår HELT KLART af fotoet på hendes website) er MEGET KØN. Læs mere om hende her.
Alle blogger om valg -- og det er jo ikke så mærkeligt. Jeg synes, det er opløftende at (kunne) konstatere, at vi - de almindelige, små mennesker - interesserer os for politik. Ret meget, endda.
Men derudover er jeg personligt - som sædvanlig - i tvivl om, hvad jeg skal mene. Det er mange år siden, vi sidst har oplevet så spændende et valg -- takket være Ny Alliance og Enhedslisten. Ny Alliance, ser det ud til, kommer til at sidde med de afgørende stemmer. Hvis meningsmålingerne holder. Og ryger Enhedslisten ud? Valgets helt store badutspringer - såfremt o.s.v. - bliver SF, som sikkert tager stemmer fra EL. Hvis SF får mange mandater, vil Villy & Co. så insistere på at komme i regering? Hvis altså ... ? I så fald får Thorning nok meget svært ved at overtale Ny Alliance til at skifte til rød stue. Men hvordan i alverden vil Fogh få Khader og Kjærsgaard til at samarbejde? Fogh er dygtig, bestemt, men alligevel.
Jeg hører til de dér jeg-ved-ikke-hvor-mange procent, som endnu ikke har besluttet, hvor krydset skal sættes. I hvert fald ikke HELT SIKKERT. Jeg føler ingen som helst trang til at støtte folk som Pia Kjærsgaard eller Søren Krarup -- men jeg har cirka lige så lidt lyst til at støtte Frank Aaen, Rune Lund eller Abdol-Hamid. Eller SFs førende antiseptiker, Pernille Vigsø Bagge:
Som vil forbyde diverse. I det hele taget: SF er jo Danmarks forbudsparti, så dem vil jeg ikke stemme på. Afgjort ikke. Socialdemokraterne vil til magten, men hvad vil de ellers -- som Fogh ikke vil? Konservativt Folkeparti er en joke, Venstres folk virker trætte og arrogante, Kristendemokraterne er right out, Ny Alliances skatteudspil er - mildest talt - ret problematisk, og jeg - bl.a. efter Elsebeth Gerner Nielsens tåbelige tørklæde-stunt - nærer mistro til Det Radikale Venstres dømmekraft.
Berlingske: "Professor og valgekspert Søren Risbjerg Thomsen spår, at Enhedslisten ryger ud med dette valg. Det viser hans samlede analyse af de store meningsmålinger." Mere her.
Pittelkow skriver i JP: "Som udenforstående kan man selvfølgelig ikke med sikkerhed vide, hvad der er realiteterne bag Se og Hørs beskyldninger mod Naser Khader for at have fået udført sort arbejde. Men man kan uden videre slå fast, at beskyldningerne er leveret på grundlag af en så ringe dokumentation, at det sprænger alle rammer for journalistisk etik." Mere her.
Og Kristeligt Dagblad bringer et interview med Paula Larrain - med det lækre hår - om Vorherre. Og hvad han betyder for hende. "På det konkrete plan kommer troen blandt andet til udtryk i min stue, hvor jeg kun har to bøger. Den ene er den danske salmebog, og den anden er Bibelen. Alle andre bøger er pakket ned, fordi de alligevel bare stod og samlede støv. Kristendommen fylder meget i min hverdag, og jeg taler ofte om den med min mand, som er teolog." Læs her.
Oh! Og forresten: Smukke Paula Larrain stiller op for Konservativt Folkeparti. Jo. Dén havde jeg nær glemt. Jeg er ikke nogen spiller-type, men hvis jeg var, ville jeg nok turde vædde et pænt beløb på, at Bendt Bendtsen - ganske snart - er SÅ færdig som partiformand. Efter at Fogh udskrev valget, bl.a. for - blev det sagt - at forhindre rablende overbud fra de forskellige partier, har De Konservative brilleret med - først - at foreslå en skattenedsættelse på kr. 24.000 om året til pensionister, der får gjort rent, og dernæst en momsnedsættelse på æbler. Var det ikke æbler? ÆBLER! Og, altså, Paula. Som indtil videre offentligt kun har luftet én eneste holdning, nemlig at morgensang bør genindføres på landets skoler. Men køn, dét er hun. Hun har noget meget flot hår.
Nå. Men. Jeg håber, at I alle overlevede natten. Til alle dem, der ikke helt fangede galoppen med hensyn til mit lille Halloween-rollespil: Undskyld. Til alle dem, der syntes, det var for ulækkert: Undskyld. I kan trøste jer - nu bagefter - ved tanken om, at blodet - på billederne - var snyd. Og sårene. Faktisk, ærligt talt, var jeg en lille smule stolt over det sidste billede -- som jeg lavede v.h.a. to ark papir, en klat ketchup og et digitalkamera. Og til alle dem, der nu sidder og er lidt rystede over, at jeg - indeni - har en så (som min mormor ville have sagt) GRIM fantasi: Ingen undskyldning. For så, altså, kan jeg jo - herefter - ikke lave andet end at undskylde. 'Cause you ain't seen nothing yet.
Men imens ude i virkeligheden:
Erwin Neutzsky-Wulffs fabelagtige Adam Hart-historier er blevet genudgivet. I ét bind, "Adam Hart". Tak til Frank Brahe -- og til Erwin. Selvfølgelig. Bogen, der også - endda - indeholder en helt ny historie, udkom i forgårs. Hvis jeg læser Henrik rigtigt, er der kun trykt 500 eksemplarer. Jeg hentede mit på udgivelsesdagen. Meget mere om Adam og Victor følger. Med garanti.
Politiken har bragt et fint interview med Anne-Marie Vedsø Olesen. Om Wagner.
Hvad mere? Jeg er oprigtig ked af, at Tine Aurvig-Huggenberger ikke blev ny formand for LO. Jeg havde - i min førnævnte fantasi - ellers allerede set det for mig: Thorning og Vestager som nye regeringsledere, Ritt som borgmester i København -- og Aurvig-Huggenberger som LO-formand. Kvinder hele vejen rundt. Men ak.
Og Henrik Qvortrup, tror jeg, har pisset i sine egen bukser. Historien om Khaders "sorte arbejde" er så tynd, at man næsten ikke kan fatte, hvad den overhovedet drejer sig om -- hvorimod Qvortrups motiv til at bringe den kun er alt for kedelig klar. Hans efterfølgende kommentarer om Khaders temperament var decideret ubehagelige. Syntes jeg. At høre på.
Politiken: "Hele 11 af Folketingets stole vil være besat af Ny Alliances kandidater efter det kommende valg. Det viser en ny meningsmåling Vilstrup har foretaget for Politiken. Målingen er den første, der præsenterer vælgernes dom over partierne, efter Ny Alliance i går offentliggjorde sin kandidatliste, der tæller en lang række kendte ansigter. [...] Dansk Folkeparti mister ifølge målingen fem mandater." Mere her.
Så er valget udskrevet. Megafon - så vidt jeg kan forstå - giver som udgangspunkt Fogh, Bendtsen og Kjærsgaard et forspring -- men Fogh klarede sig dårligt i aftenens partileder-runde, og Thorning og Vestager ligner, synes jeg, en ret dynamisk duo.
Kristendemokraternes Bodil Kornbek var - lidt overraskende - nok den, der fik mest ud af den første partileder-debat. Hun langede heftigt ud efter Foghs håndtering af sagen om børnene i asyl-lejrene, og for én gangs skyld virkede Fogh faktisk en lille smule rystet.
Og Thorning har indtil videre vist sig opgaven moden.
Det bliver et meget spændende valg. Nyt tag tilføjet: valg.
Folk, der er ældre, end jeg er, må føle et stik af nostalgi, når de i disse dage - og dagligt - i medierne kan følge, hvorledes Enhedslisten, som i de gode, gamle, beton-marxistiske år, celledeler, og medlemmerne indbyrdes kriges. Læs f.eks. her og her.
Men: Her i bloggen, som læserne vil vide, står vi med ryggen til verden - i hvert fald den virkelige - og vi har vore egne agendaer. I den forløbne uge har vi således været ret optaget af peniser -- og Capacs seneste indlæg om Captain Beefheart får mig endnu en gang til at vende tilbage til emnet. Som er et godt emne.
Captain Beefhearts virkelige navn er Don Van Vliet. Og her er - planket fra Wikipedia, som har planket infoen fra Frank Zappas "The Real Frank Zappa Book" - hvordan Van Vliet fik navnet Beefheart:
***
Van Vliet's stage name came from a term used by his Uncle Alan. Alan had a habit of exposing himself to Don's girlfriend, Laurie. Alan would urinate with the bathroom door open and, if she was walking by, mumble about his penis, saying "Ahh, what a beauty! It looks just like a big, fine beef heart."
***
Captain Beefheart er - altså - opkaldt efter sin onkel Alans penis.
Og mens vi er i gang: Zappa - vistnok - betyder prostitueret.
Jp skriver: "Kulturminister Brian Mikkelsen (K) sender en direkte opfordring til landets kommuner om at invitere den somalisk-fødte forfatter Ayaan Hirsi Ali til at bo i Danmark. [...] »Ayaan Hirsi Ali vil stå som nummer ét på listen over forfattere, som man efter min mening skulle invitere til Danmark. Hun har om nogen kæmpet for ytringsfrihed, og hun har om nogen været udsat for personlige trusler mod sit eget liv,« siger kulturministeren." Mere her.
Læs også JPs leder om PENs "krampagtige forsøg på for enhver pris at undgå at tage den somalisk-hollandske forfatter og kvindeaktivist Ayaan Hirsi Alis oprørende skæbne på sig". Her.
Berlingske Tidendes Mads Kastrup skriver i et blog-indlæg om Ungdomshuset:
***
"Huset var i sine sidste mange år blottet for nytænkning. Jeg har set landboungdom, der var mere kreativ med en traktor og en plov, end den samlede sortklædte ungdom i 69 magtede at være med et stort gratis hus med folkekøkken og koncertsal. [...]
Det lignede et arbejdende museum. Det var lige som at gå ind i en stor montre med punk og no future-generationen liggende foran ens fødder. Flere af dem ganske vist kun i en fossileret udgave.
Som forfatter og kritiker Carsten Jensen så præcist udtrykte det i Politiken i marts, var der mest af alt tale om Københavns Bymuseum nummer to: “De spillede punkmusik derinde. Punkmusikken er 30 år gammel. Deres politiske forestillinger om den verden, de befinder sig i, har ikke ændret sig siden begyndelsen af 1980’erne. Og det er en slags opkog af den mest primitive marxisme-leninisme og antiimperialisme fra 1970’erne. Som man allerede dengang kun kunne undskylde med deres ungdom”. [...]
Berlingske skriver: "Talspersonen "Ditte" fra ungdomshusmiljøet tager ikke afstand fra, at man kaster brosten mod politiet. - Nej, det gør jeg faktisk ikke. Så længe politiet opfører sig på den måde, så bliver vi nødt til at kaste tilbage, lød hendes svar efter et møde med overborgmester Ritt Bjerregaard (S) på Københavns Rådhus torsdag formiddag. [...] "Ditte", der uden begrundelse ikke vil ud med sit efternavn, blev efter mødet spurgt, om hun har deltaget i stenkast eller hærværk. - Synes du virkelig, at jeg skal udtale mig om det på tv? lød svaret." Og ja. Altså. Det ville jeg da f.eks. gerne vide. Og måske burde det også interessere Ritt Bjerregaard. Det ville interessere mig, hvis jeg var hende. Det vil sige Ritt. Hvad jeg - jo - helt indlysende ikke er. Mere her.
Nyhedsavisen skriver: "Balladen om Asmaa Abdol Hamid kan ende med at koste Enhedslistens hovedbestyrelse livet. Det er i hvert fald, hvad partiets største lokale afdeling nu kræver i et internt brev til partiledelsen. »Vi har mistet tilliden til hovedbestyrelsen efter de indkaldte til ekstraordinært årsmøde om Asmaas kandidatur til Folketinget. Det er simpelthen for tyndt, så derfor har vi foreslået, at vi holder nyvalg til hovedbestyrelsen, når vi alligevel skal mødes og snakke om Asmaa,« siger Jette Søgaard fra Enhedslisten i Århus. Hun er oprørt over, at partiets bestyrelse har valgt at køre med på, hvad hun betegner som en mediestorm." Læs mere her.
Fyens Stiftstidende skriver, at "folketingsgruppen opgiver nu kampen [for Abdol-Hamids prominente placering på opstillingslisten] og hilser en degradering af den kontroversielle politiker velkommen som en mulighed, når Enhedslisten skal genforhandle partiets kandidatliste på et ekstraordinært årsmøde. [...] Suppleanten for Pernille Rosenkrantz-Theil, Jens Borking siger: - Det vil være tåbeligt at lave selvmord, hvis man godt kan lide at leve. Det skal selvfølgelig diskuteres blandt Enhedslistens medlemmer, men det kan også være fornuftigt at finde en sikker plads som suppleant. Det er måske en god udvej af en svær situation." Mere her.
Og blot for BALANCENS skyld -- i forhold til mit foregående indlæg: Pressen kører for tiden hårdt på de konservative, som fremstår - og måske også er det - en kende ufokuserede. Det er selvsagt - tilsvarende - et problem for Fogh, som har brug for et stabilt Konservativt Folkeparti, hvis han skal vinde næste valg. Mon ikke han, Fogh, håber på, at Bendtsen snart bliver skiftet ud?
Jeg forsøger i al almindelighed at holde mig orienteret om, hvad der sker, og jeg er (inaktivt) medlem af et politisk parti, men jeg INTERESSERER mig ikke MEGET for politik. I hvert fald ikke i sammenligning med min søster og min bror, som begge - så vidt jeg kan forstå - er en slags Folketings-TV-junkier. Det eneste politiske TV-magasin, jeg regelmæssigt ser, når jeg husker det, er "Jersild & Spin". Og ellers på nettet.
Og dét - at det er dét program, jeg ser - siger nok et eller andet om min holdning til politik. Tror jeg. Jeg ved godt, cirka, hvad jeg - i mit hovede - synes er rigtigt og forkert, og jeg har en nogenlunde stram fornemmelse af, hvilke områder jeg selv - hvis jeg var kalif i stedet for kaliffen - ville prioritere. Og så videre. Jeg har mine overbevisninger.
Men jeg har også, bilder jeg mig ind, en forståelse for, at politik - ude i virkeligheden - ikke kun handler om overbevisninger, ret og vrang, ideologier og den slags. Politik er et spil -- og hvis man vil deltage, må man acceptere spillereglerne. Jeg har ingen - ingen stor - sympati for dem, som på den ene side gerne vil have indflydelse, fordi de mener, at de ved bedre, og som brokker sig over, at de ikke får en chance, samtidig med at de nægter at anerkende og acceptere reglerne. Fordi de synes, at reglerne er urimelige -- og det er de måske også. Men reglerne er - og det må de bare indsé, eller de må droppe ud - nu engang reglerne, rimelige eller ej.
Jeg synes, det er useriøst at sidde i et hjørne og kæfte op og bede om at blive taget alvorlig som SPILLER, hvis man alligevel ikke har tænkt sig at deltage. Og deltage, altså, på lige fod med alle andre. Ligesom det er useriøst at kræve, at reglerne skal laves om, førend man vil deltage. Eller at give reglerne skylden, hvis man er ved at tabe. Og jeg bruger ordet - men jeg bruger det - "useriøs" med en vis varsomhed. Jeg mener blot: Hvis man har en politik, som man for alvor brænder for, så er man vel også villig til at gøre noget for at få den gennemført? Og hvis man ikke er villig til at gøre noget - og at gøre noget vil sige at kaste sig ind i spillet - hvor meget brænder man så for sagen? Hvor seriøs er man så m.h.t. sin politik?
Og en af reglerne, en af de helt vigtige, dikterer, at man må spinne. Man er nødt til at sælge sit budskab korrekt, og man er nødt til at anerkende, acceptere og respektere pressens magt. Også den modvilliges eller måske ligefrem aggressive presses magt. Hvis man på forhånd kan forudse, at pressen vil gå til angreb, så må man sørge for at gardere sig. Hvis man ikke gør det, vil man komme til at fremstå kluntet -- og så er man - og det er dét, der er min pointe - kluntet. En kluntet spiller. Og hvilken vælger vil sætte sin lid til en, der ikke kan begå sig i spillet, og som derfor ikke kan få noget som helst politisk gennemført? I hvert fald ikke undertegnede.
Jeg køber ikke diverse debattørers påstand om, at Asmaa Abdol-Hamid - for det er selvfølgelig hende, jeg taler om - er blevet helt urimeligt behandlet af pressen. Hun er efter min bedste overbevisning blevet behandlet, som enhver anden, der var lige så kluntet, ville blive. Og jeg forholder mig i denne sammenhæng udelukkende til hendes (mangel på) evne til at agere i forhold til pressen og offentligheden. Da Karen Jespersen skiftede til Venstre, blev hun mødt - af pressen - med mange af de samme spørgsmål, som Abdol-Hamid har fået stillet, men Jespersen er kanon-dygtig til at få spundet sig ud af næsten hvad-som-helst. I modsætning til Abdol-Hamid. Hvorimod eksempelvis CD netop har begået - må man formode - politisk selvmord ved at invitere Louise Frevert ind i varmen. Dén har hverken Frevert eller partiledelsen evner nok til at spinne ren. Og så videre.
Og det er jo - altså - alvorligt. Eller - jvf. ovenstående - ualvorligt. Useriøst. JP skriver, at VKO nu igen kan mønstre et flertal, og at Ny Alliance nærmer sig spærregrænsen - her - og i lørdags besluttede et flertal i Enhedslistens hovedbestyrelse at indkalde til et ekstraordinært årsmøde for at diskutere Abdol-Hamids kandidatur. Her. Faktum er - hvad end man i øvrigt mener om pressens behandling af Asmaa - at hendes opstilling er ved at drive Enhedslisten ud af Folketinget. Det viser målingerne. Og here's the thing: Uden Enhedslisten - og især hvis også Ny Alliance ryger under de 2% - kan Helle Thorning ikke slå Anders Fogh, og vi kan ikke få et regeringsskifte. Hvor seriøst er det af Enhedslisten stædigt at fastholde opstillingen af Abdol-Hamid, hvis det - som det ser ud til - reelt betyder, at Fogh og Kjærsgaard får fire år mere ved magten? Hvis Enhedslisten virkelig er villig til at gå så langt, hvor seriøse er partiets medlemmer så - spørger jeg migselv - med hensyn til deres politik? Er de i virkeligheden helt ligeglade med, om den bliver gennemført?
Men ... Kan man sige. For jeg regner med at få på puklen for dette indlæg. Varm jer ved tanken om, at jeg aldrig - heller ikke uden Asmaa - kunne drømme om at stemme på Enhedslisten. Så partiet har ikke mistet en støtte i mig -- eller hvad man nu siger. Og selv om jeg er NUMMER 28, er jeg aldeles uden indflydelse. Tænk på det.
Skæbnen - for Osiris er stor - har forsyn(d)et mig med et HELT NATURLIGT LINK. Altså: Fra det ene emne til det næste. Eller forrige. De tre par underbukser, jeg i dag købte (i øvrigt af en ekspedient ved navn Tine), var og er nemlig af mærket JBS -- og hvad kan man i dag læse i Politiken? At "JBS' nye kampagne for herreundertøj er et eksempel på, at porno flyder over i reklamerne, mener Pornofrit Miljø." Se nogle billed-eksempler hos Tomas Friis.
Pornofrit Miljø - med "chef-puritaneren Lone Skov Al Awssi" (Friis) i spidsen - er en meget aktiv forening, som qua en god pressestrategi har haft et vist held med at påvirke diverse letpåvirkelige politikere og meningsdannere. Tidligere i dag postede jeg en henvisning til epn.dks omtale af foreningens nyeste tiltag: Deres - vellykkede - forsøg på at få ombudsmanden til at understrege, at salg af porno til mindreårige ifølge Straffeloven er strafbart. Hvilket er ganske sandt.
Straffelovens §234 siger, at "Den, som sælger utugtige billeder eller genstande til en person under 16 år, straffes med bøde." Det er den paragraf, som epn.dk kalder "en gammel paragraf i straffeloven". Den stammer fra slutningen af 1960erne, men den gælder stadig - gammel eller ej - og jeg synes, det er en fin paragraf. Man kan diskutere, om alderen - 16 år - eventuelt bør ændres, men vi er - vel - allesammen nogenlunde enige om, at det er ok at have en lov-paragraf, der forhindrer ULÆKRE PORNOGRAFER i at forsøge at afsætte deres ULÆKRE FILM OG BILLEDER til børn.
Og jeg har ikke - personligt - noget problem med ombudsmandens understregning af, at lov er lov, og lov skal holdes. Selvfølgelig skal loven holdes.
Men: Jeg mistror Pornofrit Miljø, og jeg tror, der er god grund til at være på vagt. Det er - nemlig - meget vigtigt at foretage en juridisk skelnen mellem aktivt forsøg på at sælge porno til mindreårige - som er forbudt og strafbart - og at faldbyde pornografisk materiale på en sådan måde, at mindreårige - selv om det ikke var hensigten - kan komme til at erhverve sig det. Det lyder lidt knudret, men er ganske enkelt: En kioskejer må ikke, som loven er, sælge et pornoblad til en mindreårig, der kommer hen til disken og beder om at købe det. Det er forbudt. Men kioskejeren må gerne - efter gældende praksis - hænge en selvbetjeningsboks op uden for butikken -- hvor folk (i ly af mørket) kan trække et pornoblad. Og hvor en mindreårig også kan gøre det. Den sunde og fornuftige logik tilsiger nemlig, at hvis en mindreårig trækker et pornoblad, så er det den mindreårige selv, der foretager sig noget, som han eller hun ikke burde -- og ikke kioskejeren. Kioskejeren er uden skyld, for han eller hun har ikke forsøgt at sælge noget uartigt til den mindreårige. Situationen svarer for så vidt til, at den mindreårige har hugget bladet inde i butikken. Kioskejeren kan rimeligvis ikke drages til ansvar for, at han eller hun har lovlige varer i butikken, som en mindreårig uretmæssigt har tilegnet sig.
Sådan - som beskrevet - bør det være, for ellers havner vi lynhurtigt i en situation, hvor vi kommer til at arbejde med et helt umuligt, urimeligt og bagvendt begreb om skyld. Hvis logikken begynder at skride, må vi råbe op.
Epn.dk skriver: "Butikker, der sælger porno til unge rødmende drenge, skal fremover meldes til politiet og straffes med en bøde. Det mener Forbrugerombudsmanden og foreningen Pornofrit Miljø. De vil have politiet og retsvæsenet til at håndhæve en gammel paragraf i straffeloven, som forbyder salg af utugtigt materiale til unge under 16 år." Mere her.
Mine egne kommentarer følger - selvfølgelig - senere.
Det er blevet fredag, og det betyder, at jeg må blogge igen. Og at jeg igen må skrive om Frank Zappa. Jeg skal nok forsøge at holde det - zappariet - en smule under kontrol, men jeg lover ikke noget. I løbet af relativ kort tid har jeg nu fået indkøbt så mange af Zappas CDer, at det ville - for sådan er jeg - være helt utåleligt for mig, hvis jeg ikke også fik erhvervet mig resten. Og som en eller anden på et tidspunkt bemærkede: Jeg kan - jo - tilsyneladende ikke købe en éngangslighter til kr. 3,- i Netto uden at det partout skal nævnes herinde. I bloggen. Så I slipper nok ikke for at høre om Zappa-CDerne -- efterhånden som ... o.s.v.
En hurtig status: Min Zappa-CD-samling er nu 31 centimeter lang. Den fylder så meget:
Og følgende er bestilt, betalt og på vej - forhåbentlig - til Ringsted: "Lumpy Gravy", "Ahead of Their Time", "Apostrophe", "Thing Fish" og "Tinseltown Rebellion". Og "Trance-Fusion", som jeg tidligere har omtalt, men endnu ikke modtaget. De mere visuelt orienterede kan (måske) danne sig et overblik her, her og her. Har - yderligere - bestilt to bøger på biblioteket: "Electric Don Quixote" og "The Real Frank Zappa Book".
Og i den virkelige verden: Anne-Marie Vedsø Olesens nye roman, "Gudernes tusmørke", har fået en kanon-anmeldelse i JP. Læs den her.
En 58-årig kvinde har - i Chicago - skudt og dræbt sin 54-årige, mandlige samlever, efter at hun sidste weekend - efter 15 års bekendtskab - opdagede, at han kunne lide porno. Mere her.
Det burmesiske regime undertrykker den burmesiske befolkning og forsøger at forhindre omverdenen i at få kendskab til undertrykkelsen -- bl.a. ved at kontrollere medierne og ved at lukke internet-caféer og begrænse de almindelige borgeres muligheder for at udveksle informationer med andre via nettet. Og ved at forfølge og fængsle bloggere.
Free Burma-initiativet opfordrer alle bloggere til i dag - den 4. oktober 2007 - kun at poste et blog-indlæg. Om situationen i Burma. Læs mere om initiativet her.
Burmeserne har ikke brug for stilhed, heller ikke i blogosfæren, men for at vi råber op. Sådan set. Og det bør vi gøre. Men ikke i dag. I dag - i hvert fald i The Jiggly Room - lader vi dette ene budskab stå:
"Organisationen Free Burma! har erklæret 4. oktober for 'International Blogger-dag for Burma'.
På organisationens hjemmeside opfordres bloggere til at støtte den 'fredelige revolution' mod militærjuntaen og de indbyggere, der lige nu kæmper en ubevæbnet kamp mod 'deres brutale regime'.
De bloggere, der tilslutter sig aktionen, vil i morgen undlade at skrive indlæg på deres egen blog og i stedet placere et banner med teksten 'Free Burma!'"
Berlingske spørger: "Myanmar: Og var det så det?" "I nogle få døgn var de undertrykte burmeseres håb næsten til at få øje på. Da de seneste dages massedemonstrationer mod Myanmars militærjunta kulminerede, og regimet for en stund virkede rådvild, kunne man forledes til at tro, at det nu var begyndelsen på enden for 45 års brutalt diktatur i det sydøstasiatiske land. [...] Men så greb magthaverne til det middel, de er allerbedst til: Demonstranterne blev gennembanket, hvis de ikke ryddede gaden. 10 såkaldt kriminelle elementer er døde, oplyser regimet selv, mens eksilburmesere og udenlandske diplomater siger, at drabstallet er langt, langt større. Allerede søndag var der ro i gaderne i Yangon, og i går var der heller ingen demonstranter i Myanmars større byer. Til gengæld var der et massivt opbud af sikkerhedsstyrker, og ved at fortsætte den effektive lukning af internettet og telefonlinjerne satser regimet på, at omverdenens harme vil ebbe ud."
Opdateret: JP skriver: "Kilder oplyser til britiske BBC, at militæret har anholdt op mod 4.000 munke i den tidligere hovedstad Yangon (Rangoon), frataget dem deres religiøst betingede beklædning og sat dem i lænker på en nedlagt væddeløbsbane, hvor de nu venter på at blive sendt til fængsler i den nordlige del af landet. Imens har munkene angiveligt indledt en sultestrejke, rapporterer BBC's burmesiske tjeneste." Læs mere her.
Fruen - og Frue, tak for tippet - har nu skrevet et længere indlæg i sin egen blog om "Fattigdom og Ulighed". Klik på linket. Jeg er enig med hende i meget af det, hun skriver, men jeg bryder mig ikke om - og jeg kan ikke identificere mig med - snakken om "hr. og fru villavej" og deres påståede ligegyldighed.
Jeg kommer selv fra en villavej, og jeg er (en) hr. villavej. På en måde. Også selv om jeg ikke er det. Og jeg arbejder til daglig med arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, psykisk og fysisk syge, narkomaner, tidligere kriminelle -- og den slags. Og jeg er ikke ligeglad. De folk, jeg arbejder sammen med, er heller ikke ligeglade -- og mine venner er ikke ligeglade. Mine uvenner - hvis havde nogen - er ikke ligeglade. Jeg kender ikke nogen, som er ligeglad. Hvem er - helt præcis - denne "hr. og fru villavej", som ikke vil vide, men i stedet - som Fruen skriver - hengiver sig til "virkelighedsflugt"?
Vi - SAMFUNDET - har et seriøst problem, nemlig dette: At vi producerer så mange udstødte. Folk, der er sat uden for, og (ikke mindst) folk, der føler sig sat uden for. Det er ikke godt. Det er et mellemmenneskeligt, socialt, økonomisk og politisk problem -- og vi ved det godt. Vi er ikke helt enige om, hvordan problemet - eller problemerne - bedst løses, men vi er - da - ikke ligeglade. Eller hvad? Hvem er?
Bendt "skulle jeg hilse og sige" Bendtsen truer nu med at nedlægge regionerne. Læs her. Jeg zappede ind på TV-2 News og hørte det dér -- og lige forinden, helt apropos, havde jeg siddet og set denne scene på TCM. Fra Marx Brothers-filmen "A Night At The Opera":
Nu har regeringen Fogh & Sortesmølferne nedlagt amterne og en lang række kommuner. Party of the third part er regionerne, tilsyneladende -- hvorefter følger resten af kommunerne. Og derefter staten. Sikkert. Og så vil vi alle leve lykkeligt ever after. Og sygehusene vil køre som smurt i glidecreme.
Computerworld skriver, at "Justitsministeriet bliver bombarderet med mails mod logning af danskerne, men Enhedslistens kampagne giver ikke anledning til driftsforstyrrelser hos Justitsministeriet." Mere her.
Overskrifts underskrift: "Så er det jo idag at Enhedslisten opfordrer alle til at sende sine personlige mails med CC til justitsministeren (jm@jm.dk). Det er en en-dags aktion som EL har sat i søen som en protest mod den nye lovgivning om logning af elektronisk kommunikation. [...] Hvor er et parti som Venstre henne i denne debat?" Læs hele indlægget her.
Og altså: Hvis du vil deltage i Enhedslistens aktion mod den nye logningsbekendtgørelse, skal du i dag huske at sende alle dine emails CC til jm@jm.dk. Justitsministeren. Og du behøver ikke sidde og synes, at det er pinligt, at ministeren på den måde får mulighed for at læse dine private emails --- for det er jo netop dét, der er pointen: At den mulighed har hun allerede. Nu. Så du kan lige så godt sende dine mails direkte til hende -- og spare hende for bøvlet med at skulle lede efter dem i DET OFFENTLIGES STORE ARKIV OVER BORGERNES PRIVATLIV.
Opdateret: Og det lyder jo, synes jeg (også) selv, ret ADMINISTRATIVT, kedsommeligt og ligegyldigt. Måske. Det dér med logningen. Men hvad er det, DET OFFENTLIGE gemmer? Det er en kopi af din sure mail om din irriterende chef til veninden. Det er det MEGET PRIVATE billede af digselv, som du sendte til kæresten, da han var på ferie i Finland (og savnede dig). Det er mailen, du senere fortrød, hvori du kom til at skrive noget om hende - du véd nok - og kom til at afsløre, at ... o.s.v. Selv om du højtideligt havde lovet aldrig at sige det til nogen. Det er den slags. Referatet af bestyrelsesmødet (som helst ikke skulle falde konkurrenterne i hænde). Kladden til første kapitel af din nye roman, som du sendte til korrektur. Mailen til din sagsbehandler, hvori du fortalte om din sygdom og din familie. Og, selvfølgelig, også alle SMSerne. Og så videre.
A4: "Et stort flertal af danskerne så gerne, at der blev ført en endnu mere venstreorienteret politik i Danmark, end tilfældet er i dag. Det er ifølge førende valgforskere konklusionen på en ny undersøgelse gennemført af Epinion Capacent for Ugebrevet A4." Mere her.
Computerworld: "Man går for vidt, når man med logningsbekendtgørelsen kaster mistanke over hele den danske befolkning. Det mener tidligere operativ chef hos Politiets Efterretningstjeneste, Hans Jørgen Bonnichsen." Mere her.
EB: "Så skete det igen. Den amerikanske præsident snublede i ordene og må tilføje endnu en pinlig affære i rækken af sine efterhånden talrige, stupide udtalelser. På en pressekonference fredag omtalte George Bush nemlig Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela som død. [...] - Jeg har hørt folk sige: Hvor er Mandela? Jamen, Mandela er død, fordi Saddam Hussein har dræbt alle Mandela'erne ... " Mere her.
Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid er nu - hjemvendt fra ferie i Libanon - blevet sendt i intensiv medietræning. Skriver Politiken. Og det var dog, tilføjer jeg for egen regning, heller ikke ét eneste sekund for tidligt. Det burde partiet, faktisk, nok have overvejet lidt tidligere. Meget tidligere. Faktisk. Faktisk allerede fra begyndelsen.
Men ikke mindre vigtigt -- i hvert fald ikke i min lille verden: Harmonia Mundi har udgivet en 2 DVD-boks med Det Kongelige Teaters opførelse af Händels "Julius Cæsar". Med Andreas Scholl og O, Inger! Dam-Jensen som "en forførende dejlig Cleopatra". Citat fra her.
Jeg bryder mig ikke meget om Händel, og hvem bryder sig om kontratenorer? Ret mange, faktisk. Men jeg er ikke iblandt dem. Men O, Inger! Og det er jo - faktisk - den dér opførelse, hvor hun bader. På scenen. Mens hun synger. Kan jeg mon undvære den?
En gruppe hunde fra Birkerød truer nu offentligt den svenske tegner Lars Vilks: "vi er modstandere af vold, men et bid i tegnerens bagdel kan ikke helt udelukkes." Se her. Vi afventer spændt en reaktion fra Pia K.
EB: "Ernie Chambers, som har været senator [i] delstatsforsamlingen i Nebraska siden 1970, anklager Gud for at være skyld i 'frygtelige flodbølger, forfærdelige orkaner og skrækindjagende tornadoer', som det hedder i søgsmålet ved Douglas County District Court. [...] Det retshistoriske sagsanlæg kan virke drastisk, men den juridisk uddannede Chambers mener, at han har en god sag." Mere her.
Kristeligt Dagblad skriver: "De europæiske lande, herunder Danmark, som stadig har blasfemiparagraffer, der gør det strafbart at forhåne religion, bør afskaffe dem. Sådan lyder opfordringen fra Europarådets plenum bestående af parlamentarikere fra de 47 medlemslande i en anbefaling, der er resultatet af Europarådets overvejelser om balancen mellem ytringsfrihed og respekt for de troende. En overvejelse, der er aktualiseret ved eksempelvis debatten om de danske Muhammed-tegninger og den nye sag fra Sverige, hvor kunstneren Lars Vilks tegning af Muhammed som hund har skabt røre." Mere her.
Og så ombestemte hun sig ... alligevel. "I dag er jeg mere frisk," udtaler Merethe Egeberg Holm til Århus Stiftstidende. "Jeg har lige ringet ind til dem og sagt, at jeg melder mig ikke ud frivilligt. Så kan de sgu ekskludere mig. Det er så sjovt [...] Og det er kun for at lave brand i den. For jeg er ligeglad med dem. Jeg hører ikke til i det parti. De er latterlige og barnagtige." Siger hun.
Forleden trådte den nye logningsbekendtgørelse i kraft - og det burde have udløst et ramaskrig, men vi er jo alle så underdanige, os danske - og i dag kan JP afsløre, at "Politiet har i al stilhed fået adgang til et register, der foreløbig indeholder blodprøver fra 1,8 millioner danskere. Dermed har politiet reelt også fået adgang til et DNA-register med genetiske oplysninger om alle danskere." Læs mere her.
Vi, SAMFUNDET, ved, hvem du ringer til, og vi ved hvilke sider, du har besøgt på internettet. Og hvornår. Vi kender din økonomi, din bopæl, din familie, dine sygdomme. Vi har din DNA i SYSTEMET.
But not to worry. Der hele foregår helt hyggeligt og kolonihave-forenings-agtigt -- og intet kan gå galt. Medmindre, selvfølgelig, politikerne beslutter sig for et eller andet uheldigt ... I ved. Eller vi bliver hacket. Eller vi kommer til at sende oplysninger til de forkerte eller glemmer nogle papirer i en mappe på Nørrebro Station. Mens vi er på lokum. Men det sker sandsynligvis ikke. Eller kommer til at kassere nogle PCere uden først at slette harddiskene. Men det gør vi stort set aldrig. Det er ikke noget, der er værd at diskutere.
Merethe Egeberg Holm fra Dansk Folkeparti har fået en reprimande fra ledelsen efter hendes udfald mod muslimer på partiets årsmøde. Hun sagde bl.a., at "Også hvad angår intelligensen er der desværre langt mellem snapsene hos muslimerne. Ud med alle muslimer i Europa og ind med jøderne i stedet!" Læs mere her.
"Ud med alle muslimer i Europa og ind med jøderne i stedet!" -- sagde Merethe Egeberg Holm fra talerstolen under Dansk Folkepartis landsmøde. Læs mere her.
Og læs også Merethe Egeberg Holms debatindlæg på Den Danske Forenings site, "Jeg hader og foragter muslimer" -- hvori Holm bl.a. skriver, at:
***
"Jeg er en skrap moster, der ikke under nogen omstændigheder vil finde mig i muslimernes evige forsøg på at "overtage" ved at kræve deres regler overholdt hele tiden.
[...]
Jeg kunne blive ved, for jeg hader og foragter muslimer, men jeg generer dem ikke, og jeg skærer ikke halsen over på dem. Jeg er i stand til at bruge argumenter i stedet, fordi jeg er vokset op i den kristne tradition, hvor dialog fremmer forståelsen, men det er ganske umuligt at have en dialog med en muslim - spild af tid."
***
DFs partisekretær, Poul Lindholm Nielsen, vil nu - ifølge Politiken - undersøge, om Merethe Egeberg Holm under talen på årsmødet "overskred nogle grænser".
Det er den slags, der sker -- i hvert fald for mig. Nogle gange. Hvis jeg kommer til at kede mig for meget. Fik to af Ekstra Bladets nyhedshistorier - fra i dag - mikset sammen. Oppe i hovedet. Og de havde - har - virkelig, virkelig, virkelig ikke noget med hinanden at gøre. Jeg ved det godt.
Her er den ene: Al-Qaedas leder i Irak har udlovet en dusør på $100.000,- til den, der vil myrde den svenske kunstner Lars Vilks -- som tegnede Muhammed som en hund. Læs mere her.
Og her er den anden: Madonna er blevet fotograferet med en gennemsigtig plastikpose, hvori - i posen - man kan se en Purple Penetrator strap-on-dildo. Læs mere her.
Purple Penetrator laves af Ann Summers og kan købes her -- for £30 + porto.
Og for $100.000,- kan man købe 1661,35 af slagsen. Hvis man da ikke - så - oven i købet kan få lidt rabat. Og det kan man nok.
Eller, altså: Ifølge the going rate er én tegning af Muhammed som hund (selvom Rune ikke syntes, det var stor kunst) lige så meget værd som ... o.s.v.
Og hvad kan vi lære af det? Ikke en hujende fis. Må nok hellere drikke noget mere kaffe ... Det truer med at blive en meget lang dag. Åndeligt talt.
De to hattedamer, Anne-Marie Meldgaard og Anne-Marie Winther, ligestillingsordførere for hhv. Socialdemokratiet og Venstre, har hidset sig op over et foto af tre kvindelige, danske soldater, som tisser. Læs her. Men nu tager den ene af de tre tissende, Ricki Robert, selv ordet: "Det er helt naturligt," udtaler hun til JP. At tisse, altså. Og dét kan hun jo sådan set have ret i. Og: "Jeg synes, det er voldsomt at koge suppe på det her billede." Tis-suppe ... må det vel være. Anne-Maries og Anne-Maries.
Er Ny Alliances politiske strateger meget dumme, eller er de meget kvikke? Det er over midnat, og min hjerne fungerer ikke optimalt -- og desuden så jeg i går aftes første afsnit af "Kongekabale" på TV, så det er nok muligt, at jeg - således inspireret - i dette øjeblik ansér politikere for at være mere (venligt udtrykt) PRO-AKTIVE, end de (ude i virkeligheden) er. Ny Alliances skatteudspil har ingen gang på jorden. Det er urealistisk -- men netop derfor også, kan jeg ikke lade være med at tænke, næsten gratis at fremsætte. Bortset fra - og dét er det dumme - at det formodentlig vil skræmme en del potentielle vælgere væk. Vi danskere er ikke optaget af skattenedsættelser, men af bevarelse af velfærden. I hvert fald i disse år, hvor vi har penge nok mellem hænderne. De fleste af os. Og kun de Konservative - troede jeg - tror på, at vi er villige til at arbejde meget mere, end vi allerede gør. Men selv de Konservative virker (på mig) moderate i forhold til Ny Alliance. Med hensyn til skatten, altså. Og jeg forudser, at det kommer til at koste Alliancen nogle stemmer.
Men -- og dét er det måske kvikke: Ved at overbyde de Konservative eller ved at løfte barren - eller hvad det nu hedder - har Ny Alliance jo i praksis, som vi har set, givet de Konservative ny luft og øget presset på Venstre -- og tvunget, som vi vil komme til at se, DF til at bekende kulør. Hvordan vil DFs vælgere reagere, hvis partiet går med til at give skattelettelser til de rigeste? Og vil partitoppen bøje sig for de Konservative?
I sidste ende - hvis Fogh ikke kan få tingene til at hænge sammen - kan det jo resultere i et valg. Og hvad så med Ny Alliance? Har Alliancen strategisk valgt at ofre nogle potentielle mandater - qua skatteudspillet - for at i stedet at kunne byde sig til som et - måske - lidt mindre, men til gengæld helt centralt placeret parti? Som, når tiden er inde, kan løse Foghs skattepine -- uden at hverken Fogh eller Bendtsen kommer til at fremstå som tabere? I så fald spiller de højt spil. Men måske er det også det, man skal gøre. Som nyt parti.
DR: "En uvildig undersøgelse konkluderer, at Christoffer Guldbrandsens "Den Hemmelige Krig" lever op til de krav, man kan forvente af en journalistisk dokumentarfilm. [...] Undersøgelsesgruppen vurderer sammenfattende, at den omfangsrige brug af filmiske virkemidler i dokumentarfilmen er forsvarlig ud fra de etiske normer, der er gældende i filmbranchen. De kan dog diskuteres ud fra smagsvurderinger." Mere her.
DR: "I dag meddeler Venstres Inge-Lene Ebdrup sin gruppe, at hun træder ud til fordel for Ny Alliance, skriver Jyllands-Posten. [...] Hun tilføjer, at det blandt andet er samarbejdet med Dansk Folkeparti, der er ufordøjeligt." Mere her.
DR skriver: "Venstre i Københavns Kommune vil modarbejde et forslag fra teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam om at omdøbe Pumpehusvej til Thomas Koppels Allé. De mener, at den nu afdøde musiker og komponist Thomas Koppels politiske tilhørsforhold gør ham uværdig til at lægge navn til en vej." Mere her. Besøg thomaskoppel.dk.
Berlingske skriver: "Socialdemokraterne bryder ikke med Enhedslisten trods partiets støtte til modstanden mod danske styrker i Irak, siger gruppeformand Carsten Hansen (S). [...] Han afviser boykot af liste Ø som foreslået af de tre S-folketingskandidater, Maja Panduro, Anders Kronborg og Jacob Bjerregaard, som er formand for DSU. De vil bryde med Enhedslisten, fordi partiet støtter irakernes kamp mod danske soldater."
Søren Pind i JP: "Enhedslisten har i bedste agitprop stil søgt at pakke udtalelserne [Asmaa Abdol-Hamids udtalelser] ind – og er et godt stykke af vejen lykkedes med det.
Det er blevet til udtalelser i stil med, at den pågældende »jo blot har givet udtryk for, at når vi går i krig, må vi også forvente, at nogen skyder igen«.
Logikken i udsagnet er til stede – skønt jeg finder den syg, fremsat som den er af danske borgere.
Men udtalelserne gik videre. Langt videre. Og er med til at tegne et billede af femtekolonne-virksomhed, ikke set siden Den Kolde Krig, kun antydningsvis mødt. Efter den 11. september. Under Muhammedkrisen.
Det var en direkte og utvetydig tilkendegivelse om støtte til fjender af Danmark og danske soldater. Det korrekte citat lyder: »Jeg støtter den irakiske folkebevægelses kamp imod besættelsesmagten« og videre »Det er også nødvendigt, at vi støtter ... irakernes kamp mod besætterne«. Hun citeres direkte for, at de danske tropper er en del af ”besættelsesmagten”, og tilføjer specifikt, at hun »ikke er imod væbnet kamp«.
Det er svært at forstå som andet end:
Jeg støtter de kræfter, der bekæmper, angriber og dræber danske soldater.
De danske soldater er mine fjender
Jeg er tilhænger af væbnet magtanvendelse mod disse fjender,
og jeg opfordrer alle til at støtte de kræfter, der bekæmper de danske soldater.
Dette er ingen ligeværdighed eller en opfattelse af, at hvis den ene part skyder, må den anden også. Der er taget parti. Og det mod hendes fædreland [...] "
Information skriver i dag: "SF-formanden mener, at Asmaa Abdol-Hamids betoning af irakernes ret til at yde modstand giver støtte til religiøse fundamentalister og al-Qaeda-inspirererede grupper. "Det er ekstremt unuanceret og uigennemtænkt," siger han. [...] set fra Villy Søvndals stol handler sagen ikke om jura, men om politik. "Det er ikke en juridisk kamp, men en politisk kamp mod dumheder på venstrefløjen," siger han." Mere her.
Tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, Keld Albrechtsen, har taget afstand fra Abdol-Hamids udtalelser: "Jeg vil under ingen omstændigheder gå ud med sådanne udtalelser. Jeg finder det forkert i en situation, hvor et flertal i Folketinget har vedtaget at udsende danske styrker. Dér er det klart, at man som dansk statsborger ikke bør opfordre til væbnet kamp mod danske styrker, siger han til Berlingske Tidende." Læs mere her.
Det fremgår af citatet, at Keld Albrechtsen - som er en garvet politiker - klart har forstået, hvori det "stødende" (Allan Niebuhr) ved Abdol-Hamids udtalelser består. Herved adskiller han sig - positivt - fra mange af de bloggere, jeg det sidste døgns tid har læst -- som i deres indlæg får rodet sig ud i nogle gevaldigt indviklede diskussioner om folkeretslige principper, Irak-interventionens legalitet o.s.v.
Men sagen om Asmaa Abdol-Hamids udtalelser er for mig at se ikke spor indviklet. Faktisk, fristes jeg til at skrive, er den så simpel, at jeg næsten ikke ved, hvordan jeg skal forklare mig. Det hele forekommer mig så - som amerikanerne siger - self evident.
Men her -- i to trin:
1. Det er enhver dansk politikers forbandede pligt at varetage danske interesser og at tage vare på os danske. Det er - på star trek'sk - danske politikeres "prime directive". De, politikerne, må for min skyld gerne involvere sig i alt muligt andet, osse, f.eks. i kampen for bøssers rettigheder på Færøerne, kampen mod AIDS i Afrika, bekæmpelse af korruption i EU o.s.v. -- men de må aldrig nogensinde lade andre ting og sager, ideologi eller interesser eller plat dumhed forlede dem til at glemme deres vigtigste forpligtelse: At tage vare på danskerne. Vi kan sikkert allesammen huske - jeg kan i hvert fald - sagen om den danske statsborger, der sad indespærret på Guantanamo-basen, og om Per Stig Møller og resten af regeringen, som forholdt sig forbavsende tavs. Vi - og d.v.s. jeg - fik det indtryk, at regeringen vægtede det gode forhold til USA højere end hensynet til danskeren, der sad fængslet. Det var, synes jeg, en skamplet på Per Stig Møllers karriere. Han skulle have gjort mere, for det var hans forbandede pligt. Hvis danske politikere ikke holder sig til "the prime directive", svigter de den tillid, vi har vist dem -- og det er et slags forræderi.
2. Men at udtrykke støtte til grupperinger, der angriber og dræber danske soldater er værre. Voldsomt værre. Faktisk kan det dårligt blive ret meget værre. Danske politikere skal tage vare på os danskere, "stå bag os," som det hedder -- men de skal i ganske særlig grad stå bag danske soldater, som er udsendt på Danmarks vegne. Det vil sige: Som et demokratisk flertal i Folketinget har pålagt at udføre en opgave. Det er - i denne sammenhæng - fuldstændig flintrende ligegyldigt, hvad man personligt mener om baggrunden for Irak-interventionen, USAs olie-interesser, resolutioner o.s.v. Det altafgørende - det eneste afgørende - er, at et flertal i Folketinget på demokratisk vis besluttede at sende soldater til Irak. Alle, herunder også politikere, er i deres gode ret til at mene og argumentere for, at det var en forkert beslutning -- men vi er allesammen, herunder især politikerne, moralsk forbandet forpligtede til at stå bag vore soldater. At falde dem i ryggen - eller ligefrem udtrykke sin støtte til fjenden - er både et forræderi mod soldaterne og "the prime directive". De danske soldater i Irak er ikke udsendt af nogle andre, af Fogh eller af den amerikanske olieindustri. De er i Irak, fordi et flertal i Folketinget på demokratisk vis traf beslutning derom. De er udsendt af OS. At mene andet er udtryk for mangel på respekt for det danske demokrati -- noget, der heller ikke klæder en dansk politiker.
Opdateret: Læs venligst filoffens kommentar om færøske bøsser.
Asmaa Abdol-Hamid udtaler i en pressemeddelelse: "Jeg har ikke opfordret eller tilskyndet til at slå danske - eller nogen som helst andre - soldater ihjel, eller på nogen måde støttet terror. Jeg har blot fremhævet den irakiske befolknings principielle ret til at gøre modstand mod besættelsesmagten."
Her er, hvad hun udtalte i Socialistisk Arbejderavis, den 20. juni: "Danmark er en del af besættelsesmagten i Irak og er 100 % følgagtig over for Bush og USA. [...] Det er også nødvendigt, at vi støtter f.eks. irakernes kamp mod besætterne. Det er i alt for høj grad lykkes at stemple modstandsbevægelserne som terrorister. I bund og grund er de et udtrykt for almindelige menneskers rimelige ønske om at få et bedre liv."
På Enhedslistens årsmøde i maj tilsluttede Abdol-Hamid sig et forslag fra partimedlem Finn Hermann, der sammen med en håndfuld andre opfordrede til at støtte modstandsbevægelsens 'progressive dele'. Mere her.
Den 23. juli bragte B.T. et interview, hvori avisen spurgte Abdol-Hamid: "Tager du afstand fra de irakere, der fører en væbnet kamp imod de danske styrker?" Hvortil hun svarede: "Jeg er ikke imod en væbnet kamp. Det er en modstandskamp, og derfor er det også helt fair."
Politiken skriver: "Asmaa Abdol-Hamid kan sandsynligvis hverken tiltales eller dømmes for landsforræderi. Så lyder vurderingen fra Anders Henriksen, forsker ved Dansk Institut for Militære Studier, efter at folketingskandidaten fra Enhedslisten er blevet anmeldt til politiet." Mere her.
Landsforræderi er en af de værste forbrydelser, man kan begå -- og afgjort en af de mest vanærende. Mig bekendt er der ikke mange lovovertrædelser i den danske Straffelov, som straffes - d.v.s. potentielt kan straffes - hårdere. At blive anklaget for landsforræderi er en så alvorlig ting, at det dårligt kan sammenlignes med ret meget andet.
Jeg mener, som Søren Pind har påpeget, at der er grund til at formode, at der ville kunne rejses en sag mod Asmaa Abdol-Hamid. Omvendt er det nok min personlige holdning, at det ville være at skyde spurve - én spurv (med slør) - med kanoner. Altså: At trække en (med Naser Khaders ord) "forvirret ung dame" i retten og anklage hende for landsforræderi. Det virker lidt voldsomt. Og Enhedslisten, som har udtrykt opbakning til Abdol-Hamid, kan næppe tiltales. Dertil har partiets udmeldninger - i hvert fald indtil videre - været for diffuse.
Frank Aaen gjorde - som antydet i mit tidligere indlæg - en meget dårlig figur i gårsdagens udgave af DR2s "Deadline". Hvad end Enhedslistens topfolk mener om de danske soldaters tilstedeværelse i Irak, og hvordan det end står til med deres moralske habitus: Det undrer mig gevaldigt, at de - og herunder Frank Aaen - ikke har været garvede nok som politikere til straks at (kunne) gennemskue det uheldige i Abdol-Hamids udtalelser. Det var en politisk dumhed af karat -- og de andre partier vil aldrig nogensinde lade hende eller Enhedslisten glemme det.
JP skriver: "Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol Hamid er blevet politianmeldt af sine udtalelser om de irakiske angreb på danske soldater i Irak. Det er den konservative folketingskandidat Rasmus Jarlov, der står bag anmeldelsen." Mere her.
Information skriver: " Skal man støtte den væbnede irakiske modstandsbevægelse? Det spørgsmål giver anledning til intern uro i Enhedslisten [...] Manglende støtte vil være et svigt af det irakiske folk," sagde folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid på partiet årsmøde i maj [...] Hun gav på mødet sin tilslutning til et forslag fra partimedlem Finn Hermann, der sammen med en håndfuld andre opfordrer til at støtte modstandsbevægelsens 'progressive dele'. "Modstanden kan foregå med våben i hånd, men der er også bevægelser i Irak, der bekæmper den amerikanske tilstedeværelse uden våben," siger han og opfordrer til, at partiet gør brug af sine internationale kontakter for at kunne udpege bevægelser, man kan støtte - væbnede eller ej." Læs mere her.
Berlingske skriver: "Venstres medlem af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, Søren Pind, kalder det "5 kolonnevirksomhed" og "nærliggende", at Enhedslistens folketingsmedlem Frank Aaen og folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid har gjort sig skyldige i landsforræderi." Mere her.
Søren Pind skriver i sin weblog: "Straffelovens § 100 stk. 1 lyder "Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder til, eller som fremkalder øjensynlig fare for fjendtlige forholdsregler mod den danske stat, straffes med fængsel indtil 6 år". [...] Det fremgår af et notat fra justitsministeriets lovafdeling (L217/spgm 56/2006), at § 100 kriminaliserer "offentlige udtalelser, der tilskynder til fjendtlige forholdsregler eller fremmed indblanding..." Betingelsen om offentlighed er opfyldt. At situationen er farlig for de danske soldater understreges af de 6 drab, der foreløbig har fundet sted. Enhver må med sig selv gøre op, om der i ordene "støtter den irakiske folkebevægelses kamp" og i udtalelsen om nødvendigheden i at bekæmpe "besætterne" (Hun har selv fastslået, at hun opfatter Danmark som en del af dette begreb) ligger en tilskyndelse. Mig forekommer det at være nærliggende. Beslutningen om evt. tiltale ligger hos justitsministeren."
Opdateret: Søren Pind diskuterede med Frank Aaen i aftenens udgave af DR2s "Deadline" -- og Aaen fik ikke et ben til jorden. Se udsendelsen (når den bliver lagt på nettet) her.
Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid har åbenbart besluttet sig for aldeles at selvdestruere - politisk - endnu før hendes politiske karriere for alvor er kommet i gang. BT skriver: "Hun opfordrer i det seneste nummer af Socialistisk Arbejderavis til at støtte irakernes kamp imod de danske og udenlandske styrker." På spørgsmålet "Tager du afstand fra de irakere, der fører en væbnet kamp imod de danske styrker?" svarer Abdol-Hamid til avisen: "Jeg er ikke imod en væbnet kamp. Det er en modstandskamp, og derfor er det også helt fair". Læs mere her.
Formanden for folketingens forsvarsudvalg, Allan Niebuhr (C), kalder Abdol-Hamids udmelding "stødende". Naser Khader kalder hende "en forvirret ung dame". Mere her.
Hvad end man personligt mener om Danmarks engagement i Irak: Der er næppe mange stemmer i offentligt at erklære, at det er ok at slå unge danskere - danske soldater - ihjel. Og det giver nok heller ikke megen sympati for Abdol-Hamid. I hvert fald ikke hos mig.
Den borgerlige regering gør nu klar til en ny storstilet værdikamp: Det personlige ansvar skal styrkes.
Berlingske skriver: "Regeringen vil det næste år arbejde målrettet på at få danskerne til i højere grad at tage et personligt ansvar og et ansvar for samfundets udvikling. »Forældre har et ansvar for deres børn og unge« og »virksomhederne har et ansvar for deres medarbejdere og et samfundsmæssigt ansvar,« lyder det i kommissoriet for et nyoprettet udvalg om personligt ansvar. [...] Startskuddet går efter sommerferien, hvor udvalgte personer fra et bredt udsnit af samfundslivet virksomheder, foreninger, politikere, debattører mv. bliver indbudt til en konference om sagen." Mere her.
Radikal Ungdom opfordrer i en pressemeddelelse til, at polygami legaliseres i Danmark. "Samfundet har udviklet sig siden den nuværende ægteskabslovgivning trådte i kraft," skriver de, "og det er hverken retfærdigt eller rimeligt at lade lovgivningen stå i vejen for danskernes lykke." Polygami - eller, som det en kende MASKULINT normalt kaldes i Danmark, flerkoneri - er ikke et emne, der optager mig voldsomt. Faktisk er jeg næsten helt fuldstændig ligeglad -- men heri ligger (måske) netop en pointe. For migselv, altså. Min egen tænkning. Ligesom jeg heller ikke mener, at det er STATENS eller DET OFFENTLIGES opgave at blande sig i diverse andet privat, mener jeg - principielt - heller ikke, at det er STATENS eller DET OFFENTLIGES opgave at diktere, hvordan vi rent romantisk skal indrette vore liv. Og jeg kan ikke umiddelbart komme i tanker om grunde til, at polygami ikke skulle være tilladt -- omend jeg føler mig overbevist om, at skattemyndigheder o.a. nok kan finde på noget. Som alle, der lever i et parforhold vil vide: At have én partner er sådan set nok til at holde en beskæftiget i det daglige. Kan man sige (uden at have sagt for meget). Og har man mere end én, har man mere at se til. Mere bøvl -- men bøvlet er privat. Og vi må vel have ret til at bøvle privat, som vi har lyst til? Og mod på.
DR skriver: "Lederen af Faderhuset, Ruth Evensen, stifter et nyt kristent parti. Det sker som reaktion på Kristendemokraternes kursændring i abortspørgsmålet." Mere her.
I dag havde jeg min første, rigtige arbejdsdag på kursuscentret -- og jeg har brugt dagen på at forsøge at danne mig et overblik over opgaverne.
Ny Alliance har fremsendt et skatteoplæg til samtlige medlemmer. Partiets idé om, at vi kan financiere en skattenedsættelse udelukkende gennem øget produktivitet (o.s.v.), er nok forholdsvis urealistisk. Som Kaare R. Schou udtrykte det på TV2 News, cirka: Vi er allerede på fuld skrue, og der er ingen, der har lyst til at arbejde mere. Heller ikke selvom der evt. kan lokkes med flere penge. Jeg syntes - dengang - ærligt talt, at det var ret kvikt af Ny Alliance netop at slå ned på skattepolitiken og fremsætte forslaget om de 40% -- ikke fordi vælgerne, de potentielle, interesserede eller interesserer sig voldsomt meget for skat, men fordi det, forslaget, næsten ikke kunne undgå at sætte sig som en kile mellem Venstre og De Konservative. Hvad det da også gjorde. Til gengæld synes jeg nu, at det er decideret dumt af partiet at fortsætte med at fremture med skattepolitiken. Ny Alliances vælgere er ikke optaget af skat, men af bevarelse og udbyggelse af velfærden. Det burde partiet også være.
Berlingske skriver: "Det nye centrale parti i dansk politik afleverede mandag de underskrifter, som skal gøre Ny Alliance berettiget til at stille op til folketingsvalg." Mere her.
Politiken skriver: "Forfatter og journalist Kristian Ditlev Jensen får en central rolle i udviklingen af Ny Alliances politik. Han indtræder i partiets udviklingsgruppe." Mere her.
Politiken: "Anklagemyndigheden har afvist et større kompleks af racismeanklager, som 66 offentligt kendte danskere i oktober sidste år havde anmeldt til politiet. »Jeg har vurderet, at de anmeldte udtalelser alle befinder sig på den tilladelige side af grænsen for politikernes ytringsfrihed«, siger Karsten Hjorth, Statsadvokaten for København og Bornholm." Mere her.
Sociolog Henrik Dahl funderer i en række blog-indlæg, "Hvad gik der galt?" (indtil videre 1-2-3-4), over spørgsmålene: "hvorfor bliver et højreorienteret parti [Ny Alliance] med en liberal asylpolitik efter de foreløbige oplysninger at dømme båret ind i Folketinget på en bølge af begejstring? Hvor var den højreorienterede dissens i Foghs første fem, meget succesfulde år som økonomisk og velfærdspolitisk centrist? Og ikke mindst: hvorfor ligger centrum-venstre så totalt i ruiner, som de sidste dages udvikling antyder?"
Om sidstnævnte skriver han i indlæg nr. 2 (12. maj): "Man kan sammenfatte det i, at centrum-venstre - og ikke mindst centrum-venstre kommentariatet - har pådraget sig en psykose. Det lever i sin egen virkelighed, hvor u-landsbistand er en vindersag. Hvor man på udlandsrejser skal være flov over at være dansker. Hvor Danmark er præget af islamofobi og fremmedhad. Hvor muslimerne i Europa har fået samme status, som jøderne havde i Tyskland i trediverne. Hvor islamisme ikke er en totalitær magtfaktor i mellemøsten. Hvor Søren Krarup og Jesper Langballe bestemmer stort og småt i dansk indenrigs- og udenrigspolitik. Hvor man som noget helt nyt stemmer vigtige reformer igennem med spinkle flertal. Hvor statsministeren i ethvert af sine vågne øjeblikke pønser på at afskaffe velfærdsstaten. Hvor Danmark er blevet koldt og nyliberalt. Og hvor der nu på sjette år bliver skåret dramatisk ned på alle offentlige udgifter. At tro eller hævde den slags, er psykotisk. Et udtryk for, at virkeligheden ikke gør det mindste indtryk på ens tankevirksomhed. Eller i det mindste et udtryk for, at den ikke gør det samme indtryk, som den gør på kognitivt velfungerende mennesker. Befolkningen som helhed har ikke mere lyst til at tage centrum-venstre alvorligt, end jeg eller nogen anden har til at tage en stakkels, psykotisk tosse, der raver rundt i S-toget som følge af distriktspsykiatrien, alvorligt."
SF, Danmarks forbudsparti, har fået endnu en idé: "På baggrund af oplysningerne om Galathea-ekspeditionen foreslår SF, at statsansatte på udlandsrejse skal forbydes at købe prostituerede. Også selvom det er lovligt i de respektive lande." Mere her.
Hjælp Ny Alliance med at indsamle 20.000 underskrifter, så partiet kan blive opstillingsberettiget. Download vælgererklæringen fra denne side, udfyld og indsend. Læs vejledningen på siden.
"Som gammel socialist er det frustrerende at se, hvordan venstrefløjen ikke kan finde på andet end at forbyde, hæmme og kriminalisere på det seksuelle område, mens man finder frihed på højrefløjen og hos liberalisterne[," siger Steen Schapiro.]
Og sexologen Vivi Hollænder bakker ham op og siger, at PH ville vende sig i sin grav, hvis han så, hvor kulturradikalismen ligger i det politiske spektrum i dag: "Den er rykket over på højrefløjen, mens Enhedslisten og SF kappes om at være mest formynderiske og moraliserende."
Det passer godt med Anders Fogh Rasmussen som modtager af Årets Laks i 2004 (én som svømmer imod strømmen), uddelt under bifald på Rådhuspladsen af Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske. Sex lever bedst i frihed, siger Schapiro og Hollænder, og de borgerlige er bedre til at slippe tøjlerne og lade folk bestemme selv, mens venstrefløjen prøver at forme den bedste af alle verdener via forbud og holdningsbearbejdende kampagner.
Berlingske skriver: "Dansk politiks to stærke kvinder Pia Kjærsgaard og Marianne Jelved går nu på banen med en klar besked til statsminister Anders Fogh Rasmussen: Udskriv det valg." Mere her.
Som Berlingske bemærker: Ny Alliance er endnu ikke klar til et valg -- og det er næppe tilfældigt, at det netop er Kjærsgaard og Jelved - der nu begge kan mærke jorden brænde - der presser på. Men jeg nægter at tro, at Fogh Rasmussen vil udskrive valg, før Khader & Co. er på plads. Dagens Megafon-måling giver Ny Alliance hele 29 mandater -- og det ville være en udemokratisk svinestreg af næsten estrup'ske dimensioner at forsøge at udelukke partiet ved at gennemtrumfe et lynvalg.
Berlingske skriver: "En tredjedel af vælgerne kunne godt finde på at stemme på Naser Khaders nye parti, Ny Alliance. Det viser en analyse, som Catinét har gennemført for Ritzau i dagene efter, at partiet blev præsenteret." Mere her.
JP skriver: "Ifølge en tæller på partiets hjemmeside er partiet tæt på at runde 15.500 medlemmer, og torsdag middag havde over 8.000 af dem også betalt for medlemskabet. Derudover har 6.000 meldt sig til frivilligt arbejde for partiet." Mere her.
Leif Mikkelsen har forladt Venstre og meldt sig ind i Ny Alliance -- og Foghs sikre flertal er nu skrumpet til 91 mandater. "Jeg tror, at jeg kan sige, at flertallet er intakt," udtaler Fogh, "men skulle det vise sig imod min forventning ikke at være tilfældet, så tror jeg, alle er klar over konsekvenserne." Mere her.
I Seksualpolitisk Forum mener vi, at en stigende nypuritanisme har slået rod i samfundet, så seksuelt aktive og nysgerrige, voksne mennesker hænges ud som ofre, perverse eller krænkere. Midlerne er snerpet forargelse, sensationalistiske overdrivelser og uproportioneret bekymring for ungdommens sundhed. Der laves lovforslag, kommunale kodekser og statsstøttede mediekampagner, som skal påvirke vores seksualkultur. Tendensen er, at vi i samfundet skal bevæge os væk fra frisindet, erotisk udforskning og istedet rette os ind under en ny, politisk korrekt, seksualforskrækket moral.
Især brændemærkes seksuelt aktive kvinder - ligesom mænds seksualitet generelt mistænkeliggøres. Indtil nu har det primært været i stærkt religiøse lande, at man fra officielt hold har prædiket seksuel afholdenhed, men nu sker det også i Danmark. Aktuelt vil en række politikere gennem seksualundervisningen "holdningsbearbejde" ungdommen til afholdenhed eller en særlig seksualmoral. Herudover arbejdes der på politiske forslag om forbud mod købesex, omvendt bevisbyrde ved sex-anklager, voksencensur på internettet og meget mere.
Derfor har vi nu stiftet et nyt og alternativt debatforum – Seksualpolitisk Forum – der fremover vil deltage i debatten om seksualpolitiske emner. Vi vil bekæmpe myter, forargelse og fordomme. Vi vil vi forsøge at trænge igennem med fakta. Vi vil arrangere events, foredrag og debatter. Vi vil sikre ytringsfriheden ved at modsætte os fordrejning af fakta og personforfølgelse/dæmonisering af de, som er uenige i tidens puritanske bølge. Vi vil arbejde for en bred, frisindet og mangfoldig seksualkultur og opdyrke tolerance, nydelse og indsigt!
Balder fra SF har moret sig med at registrere Anders And som medlem i Ny Alliance -- hvorefter han (guddødme) pralede med det i sin weblog. Se her. Da jeg læste indlægget, kunne jeg ikke lade være med at tænke på den dér stand-up'er, som måske var Jerry Seinfeld. Jeg kan ikke huske det. Han, altså stand-up'eren, talte om den slags mænd, som dytter, når de i bil passerer en smuk kvinde, der går inde på fortovet. "It's gotta be the last brain cell working," sagde han.
Politiken skriver: "Anders And har gentagne gange meldt sig ind i Ny Alliance. Og til tider tikker der på hjemmesiden for Naser Khaders nye parti mistænkeligt store antal tilmeldinger ind fra samme ip-adresse." Læs mere her.
Enhedslistens årsmøde har besluttet, at det skal være forbudt at købe andre mennesker til sex, "når en række sociale forhold er forbedret." Læs mere hos BalderSF .
Danmark har fået et nyt parti -- og for at fejre det gik jeg i går i vores lokale isenkram og købte en kost. Vi plejede at bo i en førstesals-lejlighed. Nu har vi pludselig en gårdhave, og det stiller helt nye redskabs-krav.
Jeg er forholdsvis meget begejstret for Khaders, Samuelsens og Seebergs initiativ. Jeg er helt enig med Khader i, at Det radikale Venstre ikke længere er, hvad Det radikale Venstre har været (og burde være). Idéen om at pege på Jelved som statsministerkandidat var - med et ord, jeg længe har haft lyst til at bruge - en møghamrende dårlig idé, og Gerner Nielsens tåbelige tørklæde-stunt - eller, altså, Jelveds manglende vilje til at tage afstand fra samme - illustrerede med al ønskelig tydelighed, at partiet for nuværende synes at svæve lidt vel rigeligt frit i forhold til den jord, de burde stå på. Og forsvare.
Ny Alliance er - hvis partiet får tilstrækkelig mange mandater - en potentiel trussel mod Dansk Folkeparti. I første omgang er det imidlertid nok venstrefløjspartierne, der må græmme sig mest. Et rødt flertal virker mindre sandsynligt i dag, end det gjorde i forgårs. Ny Alliance vil givetvis kunne finde ud af at samarbejde med både Socialdemokratiet, De radikale og (på nogle områder) med SF, men det vil næppe være meget mere spiseligt for partiet at skulle danne parlamentarisk flertal med Enhedslisten, end det vil være at skulle samarbejde med DF. Allerførst skal det nye parti stemmes i Folketinget -- og meget afhænger af, hvem de stjæler stemmerne fra.
Medierne - og Seeberg spillede selv bolden derhen - fokuserede på førstedagen massivt på spørgsmålet om flygtninge- og indvandrerpolitiken -- og på distancen til DF. Desangående. Det er mindst lige så interessant, synes jeg, at Ny Alliance - hvis og såfremt o.s.v. - potentielt vil give Fogh eller Thorning muligheden for et flertal baseret på pro-europæiske stemmer. Det er en fuldstændig håbløs situation, den nuværende, at basere sit flertal på et parti, der er modstander af EU.
Ifølge Ny Alliances website fik de i løbet af førstedagen lidt over 5000 medlemmer. Det må da siges at være meget pænt.
Update: Lars Kolind støtter Ny Alliance med kr. 100.000,- Læs her. Kl. 17.19 kunne DR oplyse, at det nystiftede parti havde fået de første 853 medlemmer.
Update: Klokken er 18.50. Ifølge partiets website har 1961 nu meldt sig ind.
Update: Klokken er 21.00. Ifølge partiets website har 3264 nu meldt sig ind.
Update: DR skriver: "Den første meningsmåling efter Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg lancerede deres nye parti, tegner på et massivt vælgerskred. 11 procent svarer at de med sikkerhed eller sandsynligvis vil stemme på det ny parti, viser målingen som Epinion Capacent har udført for DR."
