Smartlog v. II » The Jiggly Room » pn
Opret egen blog | Næste blog »

Frostsalme og Foreign Studies og forkølet

7. Dec 2007 13:41, Bo

Dagens Per Nørgård er CDen "Frostsalme". Og modtaget med posten: "Foreign Studies", en bog af den japanske og - ! - katolske forfatter Shusaku Endo. "Foreign Studies" indeholder tre fortællinger, hvoraf den sidste, der på engelsk hedder "And You, Too", handler om en japansk forsker, Tanaka, der i 1960erne tager til Frankrig for at studere Marquis de Sade. Så derfor.

Vejret: Gråt og vådt. Og jeg er blevet syg. Som jeg i går anede, at jeg ville. Øv. 

I parantes forklaret

6. Dec 2007 20:54, Bo

Det er, som man siger, rart for de elendige at have lidelsesfæller -- og der er - tilsyneladende - i hvert fald ét andet menneske derude, som er lige så usikker på sit sprog, som jeg er. På mit. Mig -- med alle mine bindestreger og paranteser. Skrevet inde i skuret, hvor jeg om eftermiddagen står og venter på bussen:

  

Dagens Per Nørgård er operaen "Nuit de Hommes" fra 1966.  

Per Nørgård på min mp3-afspiller

4. Dec 2007 00:41, Bo

Mest til migselv: Har lige overført følgende til min mp3-afspiller: "In the Mood of Spades", "Maya danser", "Solo Intimo", "Året" (en sang med tekst af Ole Sarvig), en klavertrio og "Strygekvartet nr. 9", 1. sats.

"So this," som Harry Wyckoff sagde i første afsnit af "Wild Palms", da han fik øje på næsehornet i swimmingpoolen, "so this is how it begins."

Nyt tag: pn for Per Nørgård. Peter Nielsen - også PN - er nielsen

Per Nørgård

2. Dec 2007 17:11, Bo

Den 20. november efterlyste jeg her i bloggen forslag til ny musik -- efter Zappa. Der kom flere gode bud - og tak for det - men Anton har ret. Selv om han overhovedet ikke har udtalt sig desangående. Det er for dårligt, at jeg aldrig har lyttet mere - end tilfældet er - til Per Nørgård.

En lynhurtig (og nok ikke helt præcis) status. Her er de Nørgård-CDer, jeg har husket at skrive på min oversigt over egne CDer:

***

- Contemporary Denmark 1992. Steen Pade, Bent Lorenzen, Per Nørgaard, Karl Aage Rasmussen, Ivar Frounberg, Mogens Winkel Holm, Ole Buck og Hans Abrahamsen.

- Larsen, Frederik Munk: Guitar. Med værker af bl.a. Simon Steen-Andersen og Per Nørgaard.

- Ny musik i Suså. Bent Sørensen, Tage Nielsen, Svend Nielsen, Hans Henrik Nordstrøm, Vagn Holmboe, Per Nørgård.

- Ny musik i Suså 2. Med værker af bl.a. Anders Nordentoft, Per Nørgaard og Pelle Gudmundsen-Holmgreen.

- Nørgaard, Per: Mangfoldighedsmusik. Festskrift til Nørgaard med tilhørende CD.

- Nørgaard, Per: Symfoni nr. 3, Twillight. Dacapo.

- Nørgaard, Per: Siddharta. Dacapo.

- Nørgaard, Per: I Ching. Darius Milhaud: Saudade de Brasil. Magnus Aadne. Classico.

***

Og en søgning på "Per Nørgård" giver 74 resultater. Altså: Jeg har indtil videre nævnt ham her i bloggen ca. 74 gange. Ikke medregnet dette indlæg.

Familie, jeg ønsker mig Per Nørgård-CDer (ikke de ovenstående) i julegave.

Halvdelen af noget uendeligt er uendeligt

1. Dec 2007 16:29, Bo

Og en tredjedel. Og en tyvendedel. Og en tusindedel. Og så videre.

Dagens musik er Per Nørgårds "Voyage into the Golden Screen" fra 1968 -- som er inkluderet på denne CD:

-- fra Dacapo. "Voyage" er, har jeg læst mig til, det første værk, hvori Nørgård for alvor demonstrerer anvendeligheden af sin UENDELIGHEDSRÆKKE -- som han er meget berømt for, og som ofte fremhæves ... o.s.v.

Jeg vil overhovedet ikke - hverken her i bloggen eller andetsteds - forsøge at gøre mig klog på, hvad en uendelighedsrække mon er for en tingest. Men jeg kunne godt tænke mig at vide det. Er der nogen - Anton? - der kan forklare mig det, så jeg kan forstå det?

Men: Heldigvis behøver man ikke VIDE MERE for at kunne nyde musikken.

Læs mere om uendelighed hos Dr. Math.