Smartlog v. II » The Jiggly Room » opera
Opret egen blog | Næste blog »

Juletræ

16. Dec 2007 18:51, Bo

I dag har Ane og jeg været på tur med Bodil og Kurt og Jens, som bor her:

  

-- og Bodils bror (som ikke bor dér) til Gyrstinge. For at vælge, fælde og hjembringe årets juletræer:

  

Her er det, vi valgte:

  

IN BONDAGE.

Der var mange mennesker, og de var allesammen glade -- og folk blev kørt rundt i hestevogne, og vi drak gløgg og så - bl.a. - et udstoppet vildsvin:

  

Og en sæl og en grævling og to rensdyr. Og levende, ikke-udstoppede høns.

Da vi havde fået træerne lastet, gik vi tur i Store Bøgeskov:

  

-- hvor vi fandt en nisse:

  

-- der sad i et hul.

Og efterfølgende tog vi tilbage og drak kaffe og spiste hjemmeavlede nødder, mens vi lyttede til Kathleen Ferrier. Denne CD.

Altsammen, som man kan se på fotografierne, i den smukkeste tåge. 

Opdateret: Læs om juletræs-stedet her.

Melanie Diener og spørgsmålet om teknik

16. Dec 2007 02:09, Bo

Det er blevet nat, det fryser udenfor, og TV2 Norge sender en romatisk jule-røver-historie med Jami Gertz fra "Still Standing". Med pirathår med røde striber.

Og nattens musik er Melanie Diener:

-- der synger Strauss. Online. Klik her og vælg "Tonträger".

Kunst handler om ting, som er ret uhåndgribelige og svære at tale præcist om -- og det, den slags, er i sig selv en smule angstprovokerende. Og intellektuelt provokerende. Selvfølgelig.

Kunstkritikere - inden for alle genrer - taler ofte meget om TEKNIK -- og det er både forståeligt og ok. For mig. Teknikken er nemlig en af de ting, vi - med hensyn til kunst - faktisk KAN tale om.

Min egen holdning til spørgsmålet om teknik er forholdsvis usofistikeret; Teknik er - for en kunstner - vigtig, for så vidt som teknisk kunnen øger ens muligheder for udtrykke sig. For at kunne gøre noget, er det nødvendigt at kunne gøre det -- og det er derfor (i det mindste) en god idé at øve sig i at kunne gøre forskellige ting. At skrive på forskellige måder, synge på forskellige måder, male, tegne, spille skuespil o.s.v. Man vil opdage, føler jeg mig overbevist om, at ens kunstneriske rum udvider sig.

Teknikken er ofte - måske altid - en nødvendig betingelse for frembringelsen eller opførelsen af et kunstværk. Men: Det er ikke teknikken, der gør kunstværket til kunst. Det er noget andet, som vi - som skrevet - ikke rigtig kan tale om. Ikke uden lynhurtigt at begynde at vrøvle.

Når nogle kunstkritikere, som det sker, gør spørgsmålet om teknik til et kriterium for, om der er tale om god eller dårlig kunst, så skyldes det, tror jeg, den dér angst. Som jeg nævnte. Plus en portion intellektuel forfængelighed.

Hvis man, som jeg har for vane (og det er derfor, jeg skriver dette indlæg), læser opera-CD-anmeldelser på nettet, vil man undervejs og igen og igen støde på en masse fag-udtryk og snak om DIKTION og "flutter" og den slags. Kan han/hun synge rent? Hvor stort er hans eller hendes register? Hvordan er den franske udtale? Eller den tyske? Eller den italienske?

Men det gælder om opera, fuldstændig som det gælder om alle andre kunstarter, at det ikke - ultimativt - er teknikken, der gør DET. Nogle kunstnere kan kun én ting, d.v.s. deres register er forsvindende lille, men den ene ting, som de kan, er RIGTIG. Tænk på Johnny Cash. Tænk på Nico. Det er bedre - polemisk sagt - at have (d.v.s. kunne) ét udtryk, som er RIGTIGT, end at have (d.v.s. kunne) utallige, hvoraf ingen er noget værd. Kunstnerisk betragtet. Men det er stadig en god idé at øve sig.

Sidder og gør mig slige tanker, fordi jeg - efter at have hørt CDen tre gange - ikke rigtig kan forlige mig med Dawn Upshaw, som hun lyder på "Voices of Light":

Rent TEKNISK er der vist ikke meget at komme efter. Alt er, som det skal være, og det er altsammen meget imponerende. Men hendes stemme er for ren. Hun er - havde jeg nær skrevet - FOR dygtig. For øvet. Måske er det bare mig, der endnu ikke er korrekt TUNET IND -- men det, altså, er mit umiddelbare indtryk. Jeg tror ikke, at Upshaw - apropos Lenores spørgsmål forleden - nogensinde har så meget som overvejet at få sig en tatovering. Sådan lyder hun ... Hvis det giver nogen mening. På denne CD.

Hvorimod Melanie Diener - for at komme FULL CIRCLE - har. Tror jeg.

Seeber og Szell

15. Dec 2007 01:37, Bo

Her er, hvad jeg engang blev belært om af en (dengang) stud. Ph.D. -- som efterfølgende, har jeg ladet mig fortælle, er blevet omvendt til Vorherre:

Når man skal analysere et eller andet, skal man starte med at overfortolke helt vildt. Så kan man altid DELETE de allermest vanvittige ind- og udfald bagefter. Sagde han. Eller man kan overlade det til andre at gøre det. Der er ingen grund til at sidde og fedte med tingene.

Og jeg er helt enig.

Anne-Marie Vedsø Olesen har NOGET med dirigenter. Fornemmer jeg. I sidste uge havde hun et læserbrev i Weekendavisen. Desangående. Og i hendes nyeste roman, "Gudernes tusmørke", er den egentlige hovedperson - har jeg besluttet mig for, at han er - en dirigent ved navn Martin Seeber.

Martin Seeber er - i seksuel henseende - en sadist. Men bestemt ikke hæmningsløs. Han er kontrollerende. Der brænder en ild -- og så videre -- men han kan holde den tilbage, og han kan kanalisere den, f.eks. ind i musikken. I romanen er det Wagners "Parsifal", som i Vedsø Olesens udlægning er det modsatte af et gang-bang på borgen. (Læs bogen hvis De vil vide mere.) I stedet for - og jeg undskylder min plathed - at bruge den nedre stav, svinger Seeber dirigent-stokken (i bogen en fallos med endog universel, forløsende kraft), og han skaber stor kunst. På den måde. Det er det, der på freudiansk hedder sublimering.

Sublimering er en mægtig kultur-generator. Hvilken digter er det, der indleder en af sine bøger med ordene "Jeg elskede en pige ... " -- som han ikke fik. Men til gengæld skrev han disse digte ... ? Hvorimod den ikke-kanaliserede, eksplosive drift - i romanen kaosguden Seth - er destruktiv. Eller i bedste fald: Stagnation. Gentagelser af det samme.

Dirigenten er en autoritet, og Vedsø Olesen beskriver Martin Seeber som en sand, kunstnerisk patriark. En faderskikkelse. Qua dette blog-indlæg kan jeg - nu - heller ikke lade være med at se ham, det vil sige læse ham, som en Jesus-skikkelse -- hvad han i en vis forstand også er. I romanen. Han er ham, der afviser og besejrer Djævelen, og som opfylder profetien og dermed bringer NY ORDEN -- og så videre og så videre.

Og hvorfor i alverden skriver jeg dette indlæg? Dels fordi jeg sidder og småkeder mig lidt -- men også og ikke mindst for at sige, at oppe i mit hovede (for hvordan skulle I ellers kunne vide det, hvis jeg bare holder mund) identificerede og identificerer jeg i nogen grad Seeber med ungarsk-fødte George Szell. Som er manden på billedet herover.

George Szell er en af mine absolutte yndlings-dirigenter -- uden at jeg i øvrigt ved voldsomt meget om ham. Men Szell - for mig - er indbegrebet af KONTROL. Szell havde styr på tingene. Hans indspilning af Beethovens 9. symfoni er formodentlig den bedste, der findes. Se om du kan finde en, der er lige så STRAM og præcis. I challenge you.

Szell er - var - den mindst kvindagtige dirigent, jeg kender. Og I ved, hvad jeg mener. Forhåbentlig. Han kunne godt lide god mad og dyre biler, og han holdt sig for det meste til DE TYSKE. Komponister, altså. Og langt væk fra de sødladne sydlændinge og andre perverse, unødigt udadvendte typer. Se en diskografi her.

Karlheinz Stockhausen Memorial Blog

13. Dec 2007 22:28, Bo

Share Your Thoughts of Karlheinz Stockhausen. Her.

Ekstatisk

13. Dec 2007 21:59, Bo

Har i dag modtaget min nye Dawn Upshaw-CD, "Voices of Light":

Bruce Hodges, MusicWeb: "Voices of Light certainly shows the singer in effortless form, and the sensitive keyboard contribution from Gilbert Kalish is a joy. Throughout the program, my listening notes are peppered with “wow.” The program is anchored by soft-hued French sets from Debussy and Fauré, and the latter’s La Chanson d’Ève might be the highlight of the entire recording. Upshaw’s creamy tone is perfectly suited to these songs, her feather-light touch capturing the essence of this composer, and again, I can’t praise Kalish enough. His support is the kind that makes the word “accompaniment” sound inadequate ... "

Anna Picard, Independent on Sunday: "As the first recital disc of 2005, American soprano Dawn Upshaw's ecstatic programme of songs by Messaien, Faure, Debussy and Osvaldo Golijov sets a very high standard for subsequent releases. Inspired by Upshaw's role as the Angel in Peter Sellars's 1992 Salzburg production of Messaien's Saint Francois d'Assise, Voices of Light is a remarkable collection of songs that blur the edges between sensual and religious transport."

Andrew Clements, Guardian: "Her slightly detached approach is perfectly suited to the Fauré cycle, which sets poems by Charles van Lerberghe giving views of the Garden of Eden as seen through Eve's eyes; it's a world of unsullied innocence, described before the appearance of the serpent, and Upshaw's chaste purity is exactly right. Yet she is just as convincing in the scarcely veiled eroticism of the Chansons de Bilitis, with their anticipations of Debussy's Pelléas et Mélisande, and Messiaen's strangely hybrid world that consistently blurs the boundaries between religious and sexual ecstasy."

Anmelder på Fagnits: "The otherworldly presentation by Dawn Upshaw and Gilbert Kalish of songs by the under appreciated spiritualist composer Olivier Messiaen in the company of other composers of luminosity songs such as Claude Debussy, Gabriel Faure and the contemporary Osvaldo Golijov is one of the most unique and successful recordings to appear in a long time."

Bølgegang

9. Dec 2007 19:36, Bo

Den Jyske Opera opfører i august 2008 Wagners "Den flyvende Hollænder":

  

Billetsalget starter i april. Læs mere her

Lys

9. Dec 2007 00:50, Bo

Sirius set gennem Hubble-teleskopet:

Der er mange måder at fortælle historien om Karlheinz Stockhausen på. En meget kort version kunne f.eks. lyde sådan her: 1928-2007. Tysk komponist og Wunderkind, som allerede som 30-årig havde formået at placere sig i centrum af den moderne musik. Blev vakt af Messiaen. Inspirerede mange. I slutningen af 1970erne begyndte Stockhausen imidlertid at blive skør, og han endte sine dage som en marginaliseret og lidt pinlig guru-type, omgivet af nogle få, trofaste disciple. Skabte i perioden fra 1977 til 2002 musikhistoriens største opera-projekt, "Licht", der på alle måder var totalt langt ude og helt indlysende en gal mands værk.

Men her er (også) en anden version: En af det 20. århundredes mest visionære, mest markante og mest indflydelsesrige komponister. Skaberen - ene mand - af musikhistoriens største opera-projekt, "Licht", der består af hele 7 operaer, en for hver dag i ugen. Stockhausen nåede at komponere ca. 300 timers musik. Hør engang: Han udgav 139 - et-hundrede-og-ni-og-tredive - CDer. I forhold til Stochausen var Frank Zappa, som vi her i bloggen tidligere kort har berørt, en elendig, doven hund.

Stockhausen arbejdede ALTID. Og alligevel fik han - undervejs - tid til tre længevarende forhold og tid til at producere børn nok til et halvt fodboldhold. Og til - f.eks. - egenhændigt at specialdesigne sit eget hus. Og til at holde årlige kurser og give foredrag o.s.v. Det var - er - for sygt. Som Andreas, vi i går havde på besøg, ville have sagt. Sygt, manner.

Stockhausen blev - også i sit eget hovede - Tysklands største, nulevende komponist. Allerede som ganske ung. Efter et ophold i Japan blev han - i hvert fald i sit eget hovede - jordens - altså jordklodens - største komponist. Alle andre, som han selv udtrykte det, sad og fedtede med detaljer, men Stockhausen VAR over det hele. Og til sidst - i de sidste cirka 30 år af sit liv - blev han decideret KOSMISK. Han var (som) en budbringer derudefra - fra Sirius - som var sendt til jorden for som en anden Prometheus at bringe os ilden. LYS. LICHT. Stockhausen komponerede ikke bare musikken til den store opera-cyklus, han skrev også librettoen og gav anvisninger om scene-design, lyssætning og ALTING. "Licht" var hans kosmiske vision, som skulle realiseres, så vi alle kunne få ÅBENBARET ... o.s.v. Galloperende storhedsvanvid -- eller ... Altså. A BEAUTIFUL THING.

Mere om Stockhausen i ugen, der kommer.

Opdateret: Læs Ralf Christensens nekrolog her

Årets 3 bedste CD-oplevelser

7. Dec 2007 19:57, Bo

2007 lakker mod enden, og det er tid til at gøre status. Her er - for mit vedkommende - årets 3 største CD-oplevelser:

Nummer 1:

Stravinskijs "Oedipus Rex", dirigeret af Colin Davis. Jeg lyver ikke (ret meget), når jeg nu skriver, at de små hår rejste sig i nakken på mig, da jeg første gang hørte CDen. Musikken - især i denne fantastiske indspilning - er så REN, og fremstillingen (også p.g.a. fortælleren) er så COOL, objektiv og konstaterende -- men indholdet, historien, der fremstilles, er frygtelig. Vi kender allesammen historien om Ødipus, for vi er opflasket med den -- og der er forlængst gået MONETS ÅKANDER i den. Allerede, næsten, før vi får begyndt, keder vi os. Sædvanligvis. Men -- som jeg dengang skrev i bloggen: For første gang, mens jeg sad og lyttede til Stravinskijs musik, forstod jeg RÆDSLEN. Sygdommen i samfundet omkring Ødipus, og sygdommen i Ødipus. Uafvendeligheden (som altid er det værste). Top dollars.

Nummer 2:

Góreckis 3. symfoni, dirigeret af David Zinman og sunget - dét, der skal synges - af Dawn Upshaw. Góreckis 3. symfoni er næsten FOR NEM, men den virker. I hvert fald på mig. Og Upshaw synger vidunderligt. Bør høres alene. En stor tak til Kurt, som insisterede på, at jeg skulle låne hans eksemplar -- da jeg kom til at afsløre, at jeg ikke kendte musikken.

Nummer 3:

Frank Zappa and Mothers: "Roxy & Elsewhere". Året har - her i bloggen - i høj grad stået IN THE SIGN OF Z. Jeg vælger "Roxy & Elsewhere", fordi det - kvantitativt - er en af de CDer, jeg har lyttet allermest til, og fordi - kvalitativt - CDen er en af Zappas bedste. Tror jeg, at jeg føler. At jeg synes.

Om ikke andet: Lidt inspiration til din egen ønskeseddel.

I parantes forklaret

6. Dec 2007 20:54, Bo

Det er, som man siger, rart for de elendige at have lidelsesfæller -- og der er - tilsyneladende - i hvert fald ét andet menneske derude, som er lige så usikker på sit sprog, som jeg er. På mit. Mig -- med alle mine bindestreger og paranteser. Skrevet inde i skuret, hvor jeg om eftermiddagen står og venter på bussen:

  

Dagens Per Nørgård er operaen "Nuit de Hommes" fra 1966.  

VKO minus 1

5. Dec 2007 17:36, Bo

Det var søreme ikke ret længe, VKO kunne holde sammen på de 90 mandater. Men 90 er jo selvfølgelig også ret mange. Egentlig. Når man tænker på, hvor svært det kan være at få bare en lille håndfuld ansatte eller familiemedlemmer eller slagterlærlinge til at gå i takt. Spændende.

Dagens musik er Strauss' "Ariadne", som lå og ventede i postkassen, da jeg kom hjem fra arbejde. Ariadne er - egentlig - hende her. Men mere om operaen følger. 

Og dagens (hygge-)læsning er Niels Lillelunds "Bibendum", som handler om MORD BLANDT VIN-NØRDER. Jeg arbejder nemlig - nu - tæt sammen med en af slagsen, ham hér, så jeg vil godt lige vide ... Og så videre. Og hvad jeg eventuelt kan gøre for at gardere mig. 

Mostly Operas Top 20 favourite operas

4. Dec 2007 11:31, Bo

Hep! Nu er den her: Listen over Mostly Operas 20 favorit-operaer -- endda med angivelser af favorit-indspilninger, både CD og DVD. Meget fremragende!

Opdateret: Og jeg har allerede bestilt et eksemplar af "L'Amour de loin" via bibliotek.dk.

Ariadne, Dawn og Katharina

3. Dec 2007 00:37, Bo

Der er mange glæder forbundet med at være sådan en, der lytter til klassisk musik -- og iblandt dem er (og det skal absolut ikke forklejnes), at man på det nærmeste kan få CDer kastet i nakken. Næsten gratis. Gode og spændende TING -- og ikke kun skrattende radio-optagelser fra 1940erne.

Vundet på nettet i dag:

  

Strauss: "Ariadne auf Naxos", dirigeret af Levine.

  

Og Dawn Upshaw: "Voices of Light". And she ain't kidding. Dawn Upshaw synger, som om hun var (blevet) berørt af en engel.

Jeg læser hos Mostly Opera, at Gudrun Wagner er død. Næste leder af Bayreuth bliver formodentlig Katharina Wagner:

  

-- som da også - i hvert fald på ovenstående foto - ser meget wagnersk ud. På den blonde, sortklædte måde. Og med kløer.

Læs Mostly Operas doku-soap om "The Bayreuth Succession" her

Saft på DK4

2. Dec 2007 13:11, Bo

Man skal ikke forsøge at give folk det, de vil have. Man skal give dem det, de slet ikke vidste, at de kunne få.

  

For eksempel sad jeg for en times-tid siden og zappede gennem kanalerne på vores TV, da jeg på DK4 tilfældigt faldt over en koncert med den danske jazz-fusions-trio Saft -- som jeg aldrig nogensinde havde hørt om. Hvilket ikke siger nogetsomhelst om Saft, men kun om mig. Ligesom det - næsten helt sikkert - også siger noget om mig, at jeg i første omgang LOD MIG GRIBE på grund af - ikke på grund af musikken, nej, men på grund af - Mette Rasmussen, den kvindelige saxofonist. For hvor mange unge, kvindelige saxofonister er der i dansk fusions-jazz? Næppe mange. Men nu har jeg lyst til at høre mere. Er der nogen, der ved, om trioen har udgivet CDer? Der står ikke noget på websitet

Og lidt mere musik. Vundet:

  

Pris: $0.01. 

De bedste operaer

25. Nov 2007 12:23, Bo

Her er en liste over de bedste operaer, der nogensinde er skrevet -- ifølge Jakob Levinsen:

*** 

Louis Andriessen: "De Materie" ("Materien")

Bela Bartók: "Hertug Blåskægs borg"

Alban Berg: "Wozzeck"

Alban Berg: "Lulu"

Georges Bizet: "Carmen"

Philip Glass: "Einstein on the Beach"

W. A. Mozart: "Don Juan"

W. A. Mozart: "Cosí Fan Tutte"

W. A. Mozart: "Tryllefløjten"

Giacomo Puccini: "Madame Butterfly"

Poul Ruders: "Tjenerindens fortælling"

Richard Strauss: "Die Frau ohne Schatten" ("Kvinden uden skygge")

Igor Stravinskij: "The Rake's Progress" ("Lastens vej")

Giuseppe Verdi: "La Traviata"

Giuseppe Verdi: "Aida"

Giuseppe Verdi: "Falstaff"

Richard Wagner: "Tristand og Isolde"

Richard Wagner: "Valkyrien"

Richard Wagner: "Siegfried"

*** 

Til inspiration i forbindelse med ønskesedlen. 

Elektra, 2

23. Nov 2007 22:40, Bo

Mostly Opera - og tak for det - har givet tre bud på gode indspilninger af "Elektra":

Solti / Nilsson:

  

Böhm / Borkh:

  

Og Sinopoli / Marc:

  

Åh, alle disse valg! Jeg har en Solti-(og-Nilsson)-"Salome"-udgave, men jeg har også en Böhm-udgave. Bør jeg så - også - have både Soltis og Böhms "Elektra"? For balancens skyld ... ?

Jeg tror, jeg vil starte med at bestille de tre udgaver på biblioteket. Så jeg kan TJEKKE DEM UD. Sinopoli-CDen er i øvrigt - af en eller anden grund - meget dyr. På engelske Amazon. 

Elektra

22. Nov 2007 22:23, Bo

Anne-Marie er ganske snart på vej til Hamburg for at overvære denne opførelse af Richard Strauss' (vel nok) mest UDFORDRENDE opera, "Elektra".

Jeg har tidligere skrevet - her i bloggen - om mit eget, lidt anstrengte forhold til "Elektra". På det seneste har jeg lyttet en del til de to forskellige udgaver af "Salome", som jeg for et par måneder siden erhvervede mig -- og måske er tiden inde til at give "Elektra" endnu en chance. Tænker jeg. Har spurgt Mostly Opera hvilken indspilning, der er den bedste.

Aftenens film: "Nat på museet". Som var sjov nok. Til en torsdag. 

Hov

18. Nov 2007 17:04, Bo

Jeg kan se, at jeg - d.v.s. The Jiggly Room - nu er kommet på Mostly Operas link-liste. Det er jeg da - ærligt talt - gevaldig beæret over, for Mostly Opera er en virkelig fremragende og informativ blog. Og dét - den slags - forpligter selvfølgelig. Så jeg bliver nok nødt til at skrive lidt mere om opera. Fremover.

Og mænd derude: Bemærk at Linda søger en mand. (Og Linda, hvis du scorer en af mine læsere - p.g.a. denne omtale - forventer jeg 10% i kommision. 10% er fair.)

Berenice

27. Oct 2007 11:57, Bo

Har modtaget nedenstående fra komponist Jexper Holmen:

***

  

Ensemblet Voz Nueva uropfører 'Berenice' på PLEX Musikteater tirsdag d. 30/10 kl. 20. Forestillingen gentages 11/11 kl. 21 og 12/11 kl. ca. 22 på Archauz (NB: nyt spillested i forhold til tidligere annonceret) i Århus, samt 24-25/2-2008 på Literaturhaus i København.

'Berenice' er en mini-opera over Edgar Allan Poes novelle af samme navn. Forestillingen forholder sig først og fremmest til det faktum, at fortælleren er så upålidelig og utroværdig, at det ikke er til at sige, hvad der egentlig foregår. Man ser intet, og er i stedet henvist til dette menneskes slørede og ufuldstændige beretning. Han modsiger sig selv i ét væk, påstår at lide af en mærkelig psykisk sygdom, får blackouts og snakker udenom i det uendelige. Musikken dykker ned i denne ustabile, uvisse tilstand; dramtiserer den og fortaber sig i den.

Der er stor forskel på at overvære forestillingen, alt efter om man har læst Poes novelle eller ej.. Har man ikke det, anbefales det varmt at vente med at læse den til bagefter.

*** 

Hertug Blåskægs borg, 3

30. Sep 2007 01:05, Bo

På opfordring fra Mostly Opera har jeg netop bestilt et eksemplar af Kertész indspilning af "Hertug Blåskægs borg":

-- jvf. mine tidligere overvejelser. Det er min udgave nummer to, for jeg har allerede denne BBC-indspilning -- men nu - især nu - har jeg BEHOV for en, der er bedre. Så jeg kan være på forkant med Anne-Maries næste bog. Hvori jeg - jo - er med. Er jeg sikker på. For Osiris er stor, hil Osiris.

Der Vampyr

26. Sep 2007 15:00, Bo

Og dagens opera - stort inspireret af Høegsbergs blogindlæg - er Heinrich Marschners "Der Vampyr", første gang opført i 1828.

Sally Potter om Bizets Carmen

25. Sep 2007 12:39, Bo

Sally Potter, som bl.a. instruerede "Orlando" (med den androgyne Tilda Swinton i hovedrollen) har på det seneste været travlt beskæftiget med en opsætning af Bizets opera "Carmen". Opera, troede hun på forhånd, var "a world of pointless epics played out for the rich. A big space for narrow minds. A dusty antique of a form. A dinosaur. And so on." Men arbejdet med "Carmen" har nu fået hende til at ændre holdning. Læs her: "I have been moved to tears". Sally Potter blogger om opsætningen både her og her.

Efterårsstemning

23. Sep 2007 17:57, Bo

Bladene fejes sammen:

Sommerfuglebusken klippes ned:

Men stokroserne blomstrer stadig:

Og i går aftes så Ane og jeg "Harry Potter and the Prisoner of Azkaban":

Søndagens CD er Anna Netrebko: "Sempre libera".

Hertug Blåskægs borg, 2

20. Sep 2007 12:42, Bo

Verden hænger bare meget sammen, at man ind-i-mellem, næsten, kan føle sig helt (be)klemt. Mellem klodserne.

Anne-Marie Vedsø Olesen har i sin blog annonceret, at hendes næste roman får titlen "Bartóks låste døre" -- hvilket, tænker jeg, dårligt kan hentyde til andet end de 7 døre i operaen "Hertug Blåskægs borg". Som jeg skrev om tidligere på måneden.

Osiris er stor!

Mozart Edition hos CDklassisk.dk

10. Sep 2007 11:05, Bo

Bare en lynhurtig opfølger på en tidligere post: Mozart Edition-boksene kan nu også bestilles online via CDklassisk.dk -- iblandt dem boksen med "Idomeneo". Som jeg selv har købt. Prisen er højere end i TP, og du skal betale porto på kr. 30,- Men det er stadig (relativt) billigt. Og du behøver end ikke løfte din røv ud af sædet, men kan bare blive siddende og vente på, at posten kommer.

Mozart Edition og Stravinskij

5. Sep 2007 21:40, Bo

Jeg vil gerne - igen - gøre lidt reklame for Mozart Edition-serien, som kan købes (i hvert fald i Ringsted) meget billigt i TP. Serien er vistnok udgivet som box set - Mozart complete - men sælges også stykkevis og delt. Vores lokale TP tager kun kr. 40,- for enkelte volumes. Jeg købte forleden vol. 26, som består af 6 CDer -- og kvaliteten er helt i top. Planket fra engelske Amazon: "Wolfgang Amadeus Mozart Volume 26, the last volume and completion of the MOZART EDITION, contains Mozart's greatest opera, Idomeneo in a superb cast (a license of EMI), a vigorous and sprightly recording of Thamos, and as ever so many curiosities the Canons, some of them based on rather naughty texts (Mozart was notorious on matters related to bed pleasures!). A worhty and distinguished last issue in the Mozart Edition, a series which received much critical and public acclaim, due to its high artistic and technical quality." Kr. 40,- er latterligt billigt. Betænk dig ej.

Og dagens indkøb, også til meget små penge (som er den eneste slags penge, jeg har):

Stravinskijs "Oedipus Rex" i en - har jeg læst mig til - meget god indspilning. Mor er den bedste i verden.

Hertug Blåskægs borg

4. Sep 2007 22:50, Bo

Bartóks opera "Hertug Blåskægs borg" er ganske kort -- og det er ok, for så kan vi jo også nå ud og spille noget EXTREME STREET BADMINTON. Og - eller men - den er på ungarsk, og dét er selvfølgelig lidt mindre fedt, for ungarsk er helt uforståeligt. Medmindre man altså er ungarer eller lignende. Men: Faktisk, synes jeg i hvert fald, passer det ungarske fint. Det forlener værket - hvis man overhovedet kan skrive sådan i disse PC-tider uden at blive anklaget for at være fordomsfuld - med en aura af gotisk mystik, transylvansk tåge og fare. Sproget skal dechifreres -- ligesom operaens handling. Som er grum.

Operaen er i kun én akt, og der er kun fem medvirkende, hvoraf de tre, Blåskægs tidligere koner, kun optræder til allersidst. Så altså: Kun én akt og kun to medvirkende, Blåskæg og hans nye kone, Judith. Og orkestret, som fungerer som en slags tredje, kommenterende person. Og syv døre.

Dén tager vi lige én gang til: Én akt, to personer, en mand og en kvinde, og syv døre.

Hertug Blåskæg har bragt sin nye kone hjem til sit slot, som ikke er noget rart sted. Der er koldt og mørkt, og kondensvandet driver ned ad væggene. Judith, konen, siger, at hun vil bringe lys og varme til stedet -- hvortil Blåskæg replicerer, at it ain't gonna happen. Men på ungarsk.

Judith ser de syv døre, som alle er låste, og hun insisterer på at åbne dem. Bag den første dør finder hun et torturkammer med væggene sølet i blod. Bag dør nummer to finder hun slottets våbenkammer med blodige våben. Bag nummer tre finder hun skatkammeret, og guldet er plettet af blod. Bag dør nummer fire finder hun en smuk have, men ved nærmere eftersyn er også de hvide roser blodplettede, og jorden er opløst i blod.

For hver dør, Judith har åbnet, er lyset i slottet blevet stærkere. Da hun åbner dør nummer fem, bades både hun og Blåskæg i et smukt skær, og Blåskæg advarer om, at hvis hun åbner de sidste to døre, vil mørket vende tilbage. Men Judith fortsætter.

Da hun åbner dør nummer seks, afsløres en flod af Blåskægs tårer, og lyset begynder at svinde. Blåskæg beder hende - igen - om ikke at åbne den sidste dør, men forgæves. Alt blodet har nu overbevist Judith om, at Blåskæg - som rygtet går - har myrdet sine tidligere hustruer. Hun åbner dør nummer syv -- og ud træder (ganske rigtigt) Blåskægs tre koner, alle smukt be-smykkede. Blåskæg forklarer, at de (nu) er udødelige, og at han skylder dem al sin rigdom og magt. Den første hustru, siger han, fandt han ved morgengry, den anden ved middagstid, og den tredje ved solnedgang. Judith er midnat. Hun protesterer, men Blåskæg iklæder hende en kappe, en krone og andet tingeltangel -- hvorefter de tre hustruer fører hende ind gennem den syvende dør.

Døren lukker. Herefter, proklamerer Blåskæg, vil alt være mørke.

Operaen er baseret på fortællingen om Blåskæg, selvfølgelig, som måske (og måske ikke) - figuren - er baseret på seriemorderen Gilles de Rais. En seriemorder-opera.

Jeg købte denne BBC-udgave af operaen for et par uger siden. Jeg gav - faktisk - kun nogle få kroner for den, så jeg kan dårligt tillade mig at brokke mig. Men alligevel: Orkestret er lidt slapt, synes jeg, og Judith virker noget udfordret. Hvad hun selvfølgelig også er ... på en måde. Kan man sige. Jeg vil forsøge at finde en bedre indspilning, som jeg kan hygge mig med -- når de hvide vinternætter kommer.

Katharina Wagner

3. Sep 2007 21:57, Bo

Det er - helt ærligt - bare en undskyldning for at bringe ovenstående foto af Katharina Wagner. Indrømmet. Men altså: Magasinet "Klassisk" skrev for en måned siden - men jeg så det først i dag - at "Richard Wagners oldebarn, den 29-årige Katharina Wagner, debuterede i sidste uge som operainstruktør i oldefaderens højborg, Bayreuth. Hun åbnede de årlige Wagner Festspil med en dristig nyopsætning af 'Mestersangerne fra Nürnberg', som blev taget ilde imod af en stor del af publikum, der gav deres mening til kende med højlydte buh-råb efter alle tre akter." Mere her. Scroll ned på siden.

En eller anden avis - måske "Weekendavisen" - kunne i sidste uge oplyse, at ventetiden på billetter til Bayreuth nu er oppe på 10 år. Det plejede 'kun' at være 7.

Idomeneo

3. Sep 2007 18:59, Bo

Min fysiske elendighed til trods måtte jeg i eftermiddags en tur på apoteket, og eftersom jeg nu alligevel var UDE I DET - og fordi jeg havde lidt ondt af migselv - lagde jeg også turen forbi Blockbuster, først, og derefter TP Musik. Og købte ting. I Blockbuster: "Købmanden i Venedig" med bl.a. Al Pacino, "Me, Myself & Stanley", en komedie med John Malkovich i rollen som en fup-Stanley Kubrick, "American Splendor" og "Ninth Gate". Den sidste - for det bør undskyldes - fordi jeg troede, at Ane ikke havde set den. Og vi kunne begge to vældig godt lide bogen. Men det havde hun. Og i TP: "Joe's Garage" og en 6-CD-box med to operaer + diverse af Mozart, hhv. - operaerne - "Idomeneo" og "Thamos". Boxen kostede kun kr. 40,- Tag et tjek i din lokale butik. Og i øvrigt: Er De til Wagner, så bemærk at TP Musik lige nu har hele "Ringen" på super-tilbud til kun kr. 100,- For 14 CDer! Jeg har udgaven i en anden udgave - så at sige - og den er aldeles ok. Køb trygt.

"Idomeneo" var - er - den dér opera ... I ved nok. Som blev taget af plakaten p.g.a. dem dér. Som tror på ham dér. Som mistede hovedet. I operaen. Så derfor ...

Skæbnespyddet

1. Sep 2007 21:37, Bo

Det er en plathed, jeg ved det -- men der er et klart misforhold mellem den tid, det tager at skrive en roman, og den tid, det tager at læse den. Klokken er 20.20, og for en kaffekop-tids siden blev jeg færdig med at læse "Gudernes tusmørke". De første cirka 70 sider indtog jeg til tonerne af Bartóks "Hertug Blåskægs borg", hvorefter jeg - mere apropos - skiftede til "Parsifal".

Jeg ser ingen grund til at sidde og fedte med det -- så allerførst og helt uden forbehold: Det er en gevaldig god roman. Den bedste i serien, men man skal have læst de to foregående for rigtig at fatte ... o.s.v. Bøgerne hænger sammen, og det føles ikke rigtigt at sammenligne dem. "Gudernes tusmørke" - lad mig i stedet sige det sådan - er et brag af en slutning. Som i en opera.

Vedsø Olesens Seth-trilogi handler om meget store ting, om kunst og kærlighed, begær og opofrelse, fristelser og forløsning. Om forholdet mellem kunst og liv og om forholdet mellem kunst og religion. Om æstetik og etik. Det samme - vel nok - kunne man sige om mange andre roman-værker, som jeg (alligevel) ikke ville orke at læse. Som jeg tidligere (og gentagne gange) har gjort opmærksom på her i bloggen: Jeg læser ikke ret mange romaner. Jeg læser digte. Normalt.

Men -- og med stor risiko for at blive misforstået: Seth-bøgerne er ligesom en opera. Som er - for det er operaer, i hvert fald hvis de er gode - eventyrlig og utroværdig og dybt fjollet og patetisk. (Det var givetvis derfor - i parantes bemærket - at den Kant-læsende alvorsmand, Beethoven, ikke kunne forlige sig med SLAGSEN.) Men formår - for det gør operaer, hvis de er gode - at tale om vigtige ting. Og sager. Samtidig med at de - den - taler følelsesmæssigt til os.

Seth-trilogien er fuld af larm og halløj, guder og mord og sex, et mystisk selskab med en borg ude i ørkenen. Der er folk, der gror vinger og flyver. Bøgerne er det, der på biblioteket - vistnok - hedder fantasy. Altså: Gang i gaden. Og de kan - nok - 'bare' læses sådan -- ligesom Wagners "Ringen" 'bare' kan høres som en fed fortælling om en ring og en dværg og nogle guder. Med valkyrie-ridtet som det fedeste.

Vedsø Olesens store bedrift - og det var egentlig bare det, jeg ville sige - er, at hun har formået på én gang at skrive en medrivende ramasjang-historie, som selv en ikke-normalt-roman-læsende læser - som mig - kan gribes af, samtidig med at hun - for det gør hun - meget overbevisende og med stor autoritet jonglerer rundt - og undskyld udtrykket - med de dér STORE TING. Som gør indtryk. Også i mellemgulvet.

Jeg var - ærligt talt - ret berørt, da jeg nåede slutningen -- og selv om det, altså, ikke tog mig lang tid at læse bogen, så vil det helt sikkert tage mig en god rum tid at få den, bogen, bearbejdet. I mit indre system. Mere om romanen følger. Med garanti.

Og ganske særlig rystet var jeg, da - på side 114 - "litteraten Bo" trådte ind på scenen. Osiris er stor!

Kanon postdag

31. Aug 2007 17:43, Bo

Kanon-god postdag. Anne-Marie Vedsø Olesen har meget venligt sendt mig et signeret eksemplar af hende nye roman, "Gudernes tusmørke", som udkommer d. 11. september. Tusind tak, Anne-Marie! Det var gevaldig pænt af dig -- og jeg vil straks gå i gang med at læse den. Og det havde du - men det ved du jo godt - altså, helt seriøst, ikke behøvet.

Og derudover: Har modtaget både "Broadway The Hard Way" og "Hertug Blåskæg".

I aften er der Ringsted Natten i Ringsted -- som er dét, der alle andre steder hedder Sort Nat eller Open By Night. Eller hvad-nu. I hvert fald: Butikkerne holder åben til kl. 23.

Nye ting

28. Aug 2007 18:51, Bo

Dagens kulturberigelser:

1) Peter Nielsen har meget venligt sendt mig et eksemplar af Stig Sæterbakkens roman "Selvbeherskelse" -- som netop er udkommet. Og som Peter har oversat til dansk. Tak for det! Ankom i dag. Mere om bogen følger, så snart jeg har fået den læst.

2) Jeg har modtaget endnu to Zappa-CDer, hhv. "You Are What You Is" og "FZ Meets the Mothers of Prevention".

3) Ringsted Bibliotek sælger ud:

-- og også af CD-samlingen:

Jeg tænkte på Capac, mens jeg sad og rodede i kasserne. Der var mange CDer - og til kun kr. 5,- pr. stk. - men jeg kendte ingen af dem. Eller stort set ingen. Købte (til Ane) en CD med William Shatner -- og gjorde et kup. Synes jeg da selv, også selvom jeg lige (som omtalt her i bloggen) har investeret i en anden udgave af samme. Fandt denne version af Strauss' "Salome". Dirigeret af Böhm. En dobbelt-CD. Til kr. 5,-

Hertug Blåskæg

26. Aug 2007 20:33, Bo

Ny CD-indkøb. Hvor mange CDer er det i denne måned? Afgjort for mange -- men de var billige. Honestly. I dag: Bartóks "Hertug Blåskægs borg", som jeg faldt over på Amazon til kun - read this - kr. 25,- Inklusiv porto. Det kunne jeg selvfølgelig ikke stå for -- heller ikke selvom jeg egentlig sad og ledte efter noget andet. Nemlig Stravinskijs "Agon". Som jeg også fandt, men ikke købte.

Og til alle jer vantro hunde, der tvivlede på SKARABÆENS MAGT: Hvad dukkede op som nummer et - NUMMER ET - på listen, da jeg (for lidt siden) googlede "bartok blåskæg"? Dette indlæg i Anne-Marie Vedsø Olesens blog.

Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen: TA-DAM! Osiris er stor.

Sygedag, 2

24. Aug 2007 09:54, Bo

Jeg er stadig syg -- og det er stadig lige træls, omend jeg i dag - i det mindste - ikke behøver ligge i sengen hele tiden. Håber jeg. I hvert fald er jeg forsøgsvist stået op.

Ane er taget til Middelalderfestival i Horsens - læs her - og jeg er alene hjemme. Indtil i morgen.

Jeg er konsekvent - og nu taler jeg om noget andet - 2-3 år efter alle andre m.h.t. DIMSER, især digitale, og TING SOM DIMSER KAN. Jeg er ikke fortrolig med iTunes, og jeg har ikke nogen iPod. Jeg har heller ikke (engang) en memory stick til min PC. Og selvom jeg har både trådløst tastatur og en mus (som jeg har fået foræret af min far), så bruger jeg ingen af delene. Og så videre.

Bare for at sige at: Resten af verden har forlængst overstået dét sjov, det ved jeg godt -- men for mig var det (for lidt siden) første gang: Jeg har klippet denne mini-bid ud af Mozarts "Tryllefløjten" (som Anne-Marie har fået mig til at lytte til), overført bidden til min nye mobil og lagt den ind som ringetone. Så - nu - når folk ringer til mig, klinger (eller klanger) Mozart ud i æteren. Så yndigt.

Og et tilbagefald: Kom til at bestille endnu en Zappa-CD, "Broadway The Hard Way". Som er den med "Jesus Thinks You're A Jerk":


Fidelio i Musikhuset

22. Aug 2007 19:11, Bo

Den Jyske Opera opfører Beethovens opera, "Fidelio", i Musikhuset, Århus, d. 23., 25., 27. og 29. august. Og der er gratis introduktion til værket 1 time før hver forestilling. Læs mere her. Billetpriser fra kr. 240,- til kr. 595,-

In dämmrigen Grüften --

17. Aug 2007 00:25, Bo

-- träumte ich lang. I forlængelse af to tidligere indlæg, dels mit foregående om Nina Stemme og dels dette, hvori jeg henviste til Classical CD Guides forslag til de ti operaer, man bør starte med at købe:

Hvis man gerne vil have et forholdsvis hurtigt og relativt smertefrit indtryk af, hvordan de mest berømte, kvindelige sopraner lyder, og hvor forskellige de er, og/eller af, hvor meget klassiske indspilninger kan variere -- og at det ikke bare er flueknepperi, når folk (som mig, når jeg lader mig gribe af en større ånd) bruger tid på at diskutere - helt seriøst - hvilken indspilning, der er den bedste. Jimi Hendrix' forskellige indspilninger af "Purple Haze" lyder heller ikke ens. Der er forskel på den udgave, man kan høre på "Jimi Plays Berkeley", og den, man kan høre på "Live at Woodstock". Det samme - fuldstændig det samme - gælder m.h.t. indspilninger af klassisk musik.

Men hvad jeg ville sige: Hvis man ... o.s.v. Så foreslår jeg, at man - du - går på biblioteket og låner en stak forskellige indspilninger af Richard Strauss: "Vier letzte Lieder" ("Four Last Songs"). De fire sange er hhv. "Im Abendrot" ("I aftenrøde") med tekst af Joseph Eichendorff og "Frühling" ("Forår"), "September" og "Beim Schlafengehen" ("Ved sengetid"), alle tre med tekst af Herman Hesse. Ham med "Steppeulven".

Strauss komponerede de fire sange i 1848, da han var 84 år gammel. Han døde i 1849. Sangene hænger tematisk sammen - de handler alle om døden - men de er komponeret uafhængig af hinanden, og hvis man har virkelig dovne ører, kan man udmærket nøjes med at lytte til en enkelt eller to.

Der er mange indspilninger af vælge iblandt. Her er nogle af dem:

Bror Lars forærede mig engang denne:

-- en meget berømt indspilning med Elisabeth Schwarzkopf. Som er fantastisk.

Her er en udgave med Barbara Hendricks:

Og her er Kiri Te Kanawa:

Her er Jessye Norman:

Her er Cheryl Studer:

Her er Lisa Della Casa:

Her er Soile Isokoski:

Her er Barbara Bonney:

Og her er Michaela Kaune:

Og så er der altså også Nina Stemme.

Tryllefløjten

15. Aug 2007 23:57, Bo

Har brugt en del af aftenen på at konvertere hele Mozarts "Tryllefløjten" - denne udgave - til mp3-filer. Og på at overføre dem til min afspiller. Det tog ca. en the-daily-shows-tid.

Og hvorfor? Man behøver vel næppe nogen undskyldning eller forklaring for at (have lyst til at) lytte til "Tryllefløjten" -- men i mit tilfælde, og siden du spørger så direkte: Fordi jeg stadig er i gang med at læse Vedsø Olesens "Djævelens kvint". Det går lidt langsomt, men det er ikke bogens skyld. Men min egen. Jeg er kommet - i handlingen - ud af den danske sne og ind i den egyptiske, brændende ørken. Og frem til den mystiske borg, der står og genkaster solen.

World of the Opera, 3

15. Aug 2007 17:36, Bo

Nå. Efter lidt yderligere surferi er jeg nået frem til, at optagelserne - jeg taler stadig om min nye opera-boks - nok stammer fra denne serie -- og at kor og orkester altså er Chorus And Orchestra Of The Romanian Opera Bucharest. På de enkelte CDer i boksen står det anført, at de er "Distributed by Selected Sound Carrier AG, Switzerland", og at de er fremstillet i Tjekkiet, copyright 1996. Det vil sige: Det står der på de 9 af CDerne. Den 10ende, "West Side Story", ser ud til at stamme fra et helt andet kuld. Det er altsammen meget mærkeligt. Og jeg kan heller ikke google CD-katalog-numrene.

Men -- for selvom det er Pissesureuge er det stadigvæk tilladt at have øje for det, der er vigtigst. Eller vigtigere. Og altså: CDerne lyder godt. I dag har jeg lyttet til "La Boheme". Og jeg falder selvfølgelig straks i tanker om det dér Bundy-afsnit, "The Undergraduate":

***

Kelly: Stalkers don't invite you to the opera. Look, "L.A. Boom"!
Bud: That's "La Boheme", you pin cushion!

***

L.A. BOOM!

World of the Opera, 2

15. Aug 2007 13:38, Bo

Å, jeg føler mig efterhånden som Marve Fleksnes i "Morderen som forsvant", afsnittet med krimien (fra biblioteket), der mangler sidste side. Jeg kan INTET finde om den dér opera-boks. På nettet. Jeg kan ikke google den, jeg kan ikke finde den på Amazon, og jeg kan heller ikke finde den på eBay. Den findes tilsyneladende slet ikke. Kun på et par østeuropæiske websider -- og eksemplaret, der står hjemme på stuebordet. I Ringsted. Og nu er jeg - forlængst - blevet stædig. Og sur. Hvad er det for nogle mennesker, der udsender en boks med hele 10 CDer -- og som plastik-skuffedarium. Endda. Men uden at anføre noget om indspilningerne? I'll tell you: Slavere! Folk, der hedder Gorzelak -- og dén slags. Typer. Som man skal vride alting ud af.

World of the Opera

14. Aug 2007 23:04, Bo

Jeg købte tidligere i dag - se her - en 10-CD-boks med titlen "World of the Opera". For en halvtredser. Jeg frygtede (for der stod ingenting på pap-omslaget, og det hele var pakket ind i plastik), at der ville være tale om nogle gamle, skrattede radio-optagelser -- men jeg har indtil videre lyttet til tre af CDerne, hhv. "Madame Butterfly", "La Traviata" og "Rigoletto", og de lød alle meget fine. Altså: Absolut acceptable. Det var et godt køb.

Men: Der medfulgte ikke noget info-indlæg. Intet. Der står - som nævnt - ikke noget på æsken, og der står heller ikke noget på CDerne. Jeg ved følgelig ingenting om de enkelte indspilninger, dirigenter, orkestre eller sangere -- og det er, synes jeg, en smule frustrerende.

Jeg har prøvet at google boksen, men det eneste, jeg umiddelbart kunne finde, var denne side, som er på tjekkisk.

Hvis du kommer til at kede dig enormt: Se om du kan finde nogle oplysninger til mig. Om den.

Og her - i øvrigt - er Classical CD Guides liste over de 10 operaer, de synes, du bør starte med.

Ikke Frank Zappa, 2

14. Aug 2007 15:49, Bo

Egentlig skulle jeg blot indlevere min cykel hos cykelsmeden - for den led skade, da jeg styrtede - og på apoteket -- men så kom jeg også til at gå i TP Musik. Og jeg gik straks hen til hylden med Frank Zappa-CDer ... bekender jeg. Det gjorde jeg. Men jeg styrede mig. Faktisk tror jeg, at I ville have været stolte af mig -- som jeg sådan stod dér og beherskede mig. Og hvordan lykkedes det mig at komme ud af butikken? Jeg købte bare en hel masse andet:

En dokumentarfilm om Dario Argento, en CD med Prokofievs klaversonater, "The Bare Wench Project" (med bl.a. Julie Strain) - bror Lars, har jeg allerede set den? - og en stor boks med 10 CDer. Med opera. Når man åbner den, ser den således ud:

Den sidste DVD på billedet, det øverste, er "The Prairie Home Companion", som jeg købte i Blockbuster. Ane og jeg plejede at lytte til radio-showet, da vi boede i Chicago.

Lyder det dyrt? Det var det ikke. Under kr. 100,- for alt det nævnte -- og den billigste Zappa-CD kostede kr. 149,95. Så jeg har sparet - kan man sige - en halvtredser.

Og: Bagefter gik jeg på biblioteket og lånte følgende:

To guider til Wagners "Parsifal", "Sprængfarlig bombe" og "Man on Fire" -- og tre Zappa-CDer, "Jazz From Hell", "Hot Rats" og "Zoot Allures". Men det var ikke noget tilbagefald, tværtimod. Det var helt bevidst. Jeg tænkte, at det nok ville gavne, hvis jeg mindede migselv om - hands on - at jeg jo bare kunne nøjes med at låne.

Men altså: Andre ting! Jeg ved, at bl.a. Lars bekymrer sig, når jeg begynder - og det sker - at blive lidt ensporet.

Og: Jeg kan hente min cykel på torsdag.

Stockhausen og Sgt. Pepper

13. Aug 2007 11:01, Bo

Hør engang: Karlheinz Stockhausen har komponeret mere end 300 individuelle værker. Hans karriere - som har været glorværdig - har indtil videre strukket sig over (snart) 60 år. Wikipedia betegner ham som "one of the most important and controversial composers of the 20th century". Stochausen har komponeret musikhistoriens største - det vil i denne sammenhæng bare sige længste - operaværk, "Licht". 29 timer! Hele skidtet skal vistnok opføres i Dresden i 2008. Læs her. Wagners "Ringen" er - ved sammenligning - det rene barnemad.

Og hvorfor hulan er det så - når man betænker alt dette - at folk, når de skriver om Stockhausen, altid som noget ganske særligt (og ofte som det første) vælger at fremhæve det relativt ligegyldige faktum, at der var et billede af manden på coveret til "Sgt. Pepper" ... ? Hvad er det første, folk siger, når de taler om John Lennon? At han har - havde - fødselsdag samme dag som Jackson Browne? Det er vel ikke dét, Lennon først og fremmest er kendt for -- eller rimeligvis bør fremhæves for? Det er sjofelt, synes jeg. En sjofling af Stockhausen.

Og det gør mig så pissesur.

Opera er for voksne

12. Aug 2007 22:26, Bo

Min nevø, Ilias, har en blog -- og tag line lyder "Skrid voksne ingen adgang men morfar ok og mormor!!!" Hvilket, fordi jeg er kringlet, nu til aften fik mig til at tænke på noget, min svigerfar, Jørgen, engang sagde til mig. Da jeg var yngre. Jeg var på besøg, og vi var kommet til at snakke om opera -- og jeg havde (og sikkert ikke for første gang) givet udtryk for min mangel på interesse for genren. "Nej," har jeg sikkert sagt, "det er ikke noget for mig". Det dér opera. Hvortil Jørgen svarede: "Du vil forstå det, når du bliver ældre" -- som selvfølgelig er noget af det allerværste, man kan sige til et ungt menneske, som tror - som alle unge mennesker tror - at han eller hun véd bedre. Så jeg tænkte mit.

Men: Jørgen havde ret. Da jeg blev ældre, begyndte jeg at forstå det -- og da jeg rent faktisk gav mig til at lytte til opera, forstod jeg det endnu bedre. Og nu sidder jeg her og overvejer, hvad forskellen er ... eller hvordan det kan være?

Jeg tror, men jeg ved det ikke, at det ikke mindst har noget med følelsesmæssig modenhed at gøre. Når man er ung, er man i sine følelsers vold, men man leger også med sine følelser, man indgår i sociale sammenhænge, hvori leg med følelsesmæssige udtryk o.s.v. spiller en vigtig rolle, og man får - i en eller anden grad - et lidt udvortes forhold til sine egne følelser. Man er behersket af dem, men ens sindstilstand kan hurtig skifte, og man kan jonglere med sine følelser, skifte ansigt eller rolle -- og alting har foreløbighedens karaktér.

Efterhånden som man bliver ældre, begynder man at indgå i nye sammenhænge, hvori følelsesmæssige udtryk - måske - er mindre vigtige, og man lærer - forhåbentlig - at beherske sig. Man føler ikke længere noget stort behov for at gå rundt og skrive på skurene - som der står på mit bus-skur - "Mariza, jeg elsker dig, glem mig ALDRIG, din bedste veninde". Og allervigtigst: Man opdager, at nogle følelser - de store følelser - ikke bare er noget, vi kan lege med, men at de er en slags eksistentialer, grundvilkår, som vi er underkastet. Og som også gælder i morgen. Som gælder både på skoledage og fredag aften, når vi står og kaster op efter festen. Som vi ikke kan shoppe os væk fra eller pjatte eller pjække eller køre gaderæs fra.

I dag - måske (også) derfor dette indlæg - har jeg siddet og set musikvideoer på The Voice. Og jeg har lyttet til "Tosca" -- som i den udgave, jeg har, varer præcis 113 minutter og 35 sekunder. Man kan nå at se en hel del musikvideoer i løbet af 113:35, og der vil givetvis, tror jeg, undervejs være ret mange tekster, der handler om kærlighed. Det gør "Tosca" også. Læs et handlingsreferat her.

Jeg har ikke nogen pointe -- men: Når man er blevet så moden, d.v.s. så gammel og kedelig, at man har fået en vis forståelse for følelserne som - som jeg har kaldt dem - grundvilkår, begynder man måske at kunne værdsætte den enorme respekt, som opera - så at sige - viser disse følelser. Helt plat: Det koster hundredetusindvis af kroner, nogle gange millioner, og det kræver massevis af mennesker, årevis af slid og slæb, øvelse efter øvelse. Et helt kæmpestort cirkus -- blot for at en primadonna kan stå déroppe på scenen og synge "Liebe!" meget højt. For opera er bare følelser. Banale, store følelser -- men store følelser er aldrig banale. Dét forstår man, når man bliver ældre.

Måske var det bare det, jeg egentlig mente ... ?

Og straks opdateret: Der er ikke nogen, der synger "Liebe!" i "Tosca". Bl.a. fordi "Tosca" er en italiensk opera -- og ikke en tysk. Det ved jeg godt, og du behøver ikke at kommentere det.

Cruising with Ruben & the Jets

12. Aug 2007 13:11, Bo

Hov. Og så kom jeg til at købe endnu en Zappa-CD, det vistnok - nu - femte album i denne måned. Bortset fra "The Perfect Stranger", som jeg jo helt ufortjent bare fik tilsendt. Nemlig "Cruising with Ruben & the Jets", som Capac - her - foreslog mig at lytte til. Jeg fandt den, et helt nyt eksemplar, meget billigt på eBay. For de matematisk begavede: Hvis jeg erhverver mig fem Zappa-albums om måneden, hvor lang tid vil det så tage mig at samle dem alle? Se diskografien her. Og et mindst lige så interessant spørgsmål: Hvor ofte vil jeg lytte til dem?

I dag har jeg set hele to afsnit af "Dog The Bounty Hunter" på TV2 Zulu. Læs Black Coffee Blues. "NEMLIG SKIPPER," som Esteban ville ha sagt.

Dagens musik er "Tosca", dirigeret af Gabriele Bellini og med Raina Kabaivanska. Det er denne CD.

Salome, 3

10. Aug 2007 11:37, Bo

Nå. Jeg har lovet - endda flere gange - at holde lidt inde med al min snak om opera. Men jeg løj. Åbenbart. Jeg er en løgner.

For: Det er fredag, og det regner. I hvert fald i Ringsted. Alting føles lidt tungt -- og hvad er da mere opkvikkende end et godt mix af religion, liderlighed, jalouisi, sårede egoer, selvmord, incest, smattet blod og en halshugning? Og en knust kvindekrop. Ikke en Fulci-film, nej, men "Salome". Her følger et kort handlingsreferat:

Herodes, ham fra "Bibelen", holder kom-sammen. Fru Herodes, Herodias, er med, og Herodias unge, smækre datter, Salome, er med. Hun er Herodes sted-datter. Og en flok jøder. De er også med.

Udenfor står to soldater vagt. Den ene, Narraboth, er forliebt i Salome -- og han har fået til opgave at holde øje med Johannes Døberen, også ham fra "Bibelen", som i operaen hedder Jokanaan. Men han, Narraboth, står bare og glor på Salome, som han kan se inde i paladset.

Salome er - derinde - blevet så træt af stedfaderens, Herodes', sjofle blikke, at hun beslutter sig for at gå ud -- og hun kommer netop i tide til at høre Johannes Døberen, der sidder i sin celle og synger om Kristi komme. Hun bliver med det samme betaget af Johannes, og hun overtaler Narraboth - der er et for let offer, for han er jo varm på hende - til at lukke ham ud, så hun kan få ham at se og tale med ham. Altså Johannes.

Da Johannes er kommet ud, forsøger Salome at forføre ham -- men Johannes er helt kold. Narraboth, til gengæld, bliver så syg af jalouisi og alskens dårligdom, at han begår selvmord med sit eget sværd.

Herodes, Herodias og følge kommer ud, og Herodes - helt bogstaveligt - glider i Narraboths blod. Johannes Døberen bliver igen spærret inde, og Herodes gør igen tilnærmelser til Salome. Han byder hende - incestuøst - en bid af en frugt, fordi han, som han siger, bagefter selv vil sætte læberne, hvor hendes har været -- og Herodias, måske forståeligt, er godt muggen.

Situationen tilspidses: Johannes har sagt grimme ting om Herodias, og hun forlanger af Herodes at få at vide, hvorfor han ikke har overgivet fangen til jøderne. De andre gæster, jøderne, begynder at argumentere -- til Herodes til sidst - for at få alle til at tænke på noget andet - beder Salome om at danse for dem. Et uvejr er på vej, kan han mærke, og Salomes dans vil afværge det.

Men Salome vil ikke danse, heller ikke selvom Herodes lover hende forskellige former for belønninger -- indtil hun får Herodes til at indvillige i, at han efterfølgende vil opfylde et hvilket som helst ønske, hun måtte fremsætte.

Og så danser hun de syv slørs dans.

Hendes ønske, da dansen er færdig, er at få Johannes Døberens hoved på et sølvfad. Herodes er rædselsslagen ved tanken, men Herodias synes, det er en kanon idé. Efter lidt ophedet debat giver Herodes til sidst efter og sender en bøddel ned for at halshugge Johannes.

Salome venter utålmodigt og eksploderer nærmest af triumf, da bøddelen vender tilbage. Med hovedet. Hun samler det op, flammende af betændt liderlighed - det var manden, der afviste hendes erotiske tilnærmelser - og kysser de døde læber.

Herodes, resignerende, indsér, at også Salome må dø. Han giver ordre til sine soldater, som knuser hendes krop med deres skjolde.

Læs mere om Johannes Døberens død her.

Salome, 2

9. Aug 2007 17:45, Bo

Ikke et indlæg om opera, igen -- men om at jeg elsker Amazon. Det er nemt, det er billigt, det er sikkert, og det er hurtigt. Det var i forgårs, jeg bestilte et eksemplar af "Salome" -- og i dag ankom CD-boksen med posten. Forsvarligt pakket ind. Ingen bøvl. "Salome" var - så at sige - en af Amazons egne. Jeg købte CDen af Amazon, og derfor gik det så hurtigt. Normalt finder jeg mine ting og sager i "Used & new"-sektionen, hvor andre butikker og privatpersoner kan sætte bøger og CDer o.s.v. til salg -- og underbyde Amazon. Når jeg køber af tredjemand, går der som regel et par dage ekstra. Men jeg har til dato aldrig nået at blive utålmodig. Amazon rules.

Nattens dronning

5. Aug 2007 12:08, Bo

Søndagens musik er Mozarts "Tryllefløjten", dirigeret af Karl Böhm og med Roberta Peters i partiet som Nattens dronning. Som jeg hører, operaen, af tre grunde: Dels 1) fordi jeg håber, at det vil gøre et positivt indtryk på mine sommerfugle. Dels 2) fordi Jan forleden i en kommentar efterlyste mere Mozart - nemlig "Requiem" - og dels (og ikke mindst) fordi jeg netop er gået i gang med at genlæse Vedsø Olesens roman "Djævelens kvint". Igen selvom, altså, at jeg normalt ikke læser romaner. Men: Sidste og trejde bind i Seth-serien, "Gudernes tusmørke", udkommer til september -- og godt og grundig skuffet over anden halvdel af "Den sidste tempelridder" følte jeg behov for en sikker succes, og det slog mig, at det måske ville være en ok idé at tage et opsamlingsheat - og forny bekendtskabet med de to første bind i trilogien - inden "Gudernes tusmørke" ... o.s.v. Vedsø Olesens Seth-serie - og Seth er den ægyptiske gud, som hedder Seth - er (meget groft sagt) et krydret mix af ægyptologi og musik. Og billedkunst. Og meget andet. Og der er hele tiden farver alle vegne, og det hele er - ladet - meget erotisk. Det midterste bind, bind 2, hedder "Tredje Ikaros". Og "Tryllefløjten" - for dét var pointen - spiller en væsentlig rolle i "Djævelens kvint". Så (også) derfor.

Parsifal

3. Aug 2007 10:20, Bo

I forlængelse af Anne-Maries indlæg om Wagners "Parsifal" og om dirigentens betydning: En lynhurtig oversigt.

Richard Wagners opera "Parsifal" er, tror jeg, den smukkeste opera, jeg kender. Den er opført mange gange, og der findes en hel del forskellige CD-udgivelser. Her er nogle af de mest kendte:

Den legendariske dirigent Hans Knappertsbusch indspillede "Parsifal" (mindst) to gange (og Knappertsbusch er - apropos Lars' Barnaby-indlæg - Inspector Morses favorit, så vidt jeg husker). Den mest berømte indspilning er dén fra 1951, som jeg tidligere har skrevet lidt om her i bloggen. Den kan købes billigt på CD -- både i en plastik-boks-udgave fra Naxos:

og i en pap-boks-udgave:

-- som kan købes for kun kr. 69,- (+ porto) hos cdklassisk.dk. Optagelsen er i mono, men lyder godt.

Nogle foretrækker Hans Knappertsbusch' 1962-indspilning:

-- bl.a. fordi lydkvaliteten er bedre. Og optagelsen er i stereo.

Den hurtigste "Parsifal" nogensinde blev - som Anne-Marie skriver - leveret af Pierre Boulez:

Hvis man gerne vil have skidtet overstået i en fart.

Og her er en italiensk udgave af operaen -- med Maria Callas:

Der findes - derudover - også udgaver dirigeret af Solti, Kubelik, Herbert von Karajan, James Levine, Barenboim o.m.a. Som skrevet. Anne-Marie har tidligere fremhævet denne -- dirigeret af Christian Thielemann og med bl.a. Placido Domingo. Som jeg ikke selv kender. Altså indspilningen, ikke Domingo.

Og: "Parsifal" er selvfølgelig også tilgængelig på DVD, og der er guider til operaen - som man kan låne via bibliotek.dk - og der er masser af websites o.s.v. Her er Wikipedias side. Og her er Monsalvat, et meget omfattende site om "Parsifal".

Og for de meget dovne: Her er en video:

Logik for cyklister

17. Jul 2007 10:45, Bo

I starten, da vi var flyttet til Ringsted, havde jeg ikke nogen cykel - d.v.s. det havde jeg, men den var flad, og det var jeg også - så jeg gik. Ture. Og jeg opdagede, at jeg var mere villig til at gå ture, hvis jeg medbragte min mp3-afspiller. Jeg lyttede ikke til musik, men til foredrag og lydbøger. Nu har jeg fået lappet min cykel, og jeg cirkler rundt i landskabet. Stadig med mp3-afspilleren i ørerne -- men nu med musik. Man behøver ikke at køre mange ture - sådan - for at blive bevidstgjort om, at det faktisk er temmelig farligt. Man kan - pun - ikke høre en dyt, når man samtidig lytter til musik. Hvis det ikke allerede er ulovligt (og det er det måske), så burde det nok være det. Så: Personligt har jeg nu taget konsekvensen. Rationelt og gennemtænkt. Hvis jeg absolut skal komme til skade i trafikken, gælder det om - når det sker - at fremstå med værdighed. Jeg har derfor slettet alle numrene på min mp3-afspiller (Prodigy, Sugababes, Infernal o.s.v.) og erstattet dem med hele "Rhinguldet". Når jeg ligger dér og bløder, vil jeg have - for det har jeg lært af min mor - rent undertøj på -- og Wagner i hovedet. "Weia! Waga! Woge, du Welle!" Jeg vil gøre, tænker jeg, et super-godt indtryk.

Zimmer Rooms

22. Oct 2006 18:10, Bo

Ane og jeg har været en 24 timers-tur i det vestjyske. Min svigerfar fyldte halvrundt -- og vi, Ane og jeg, overnattede på et B&B cirka midtvejs mellem Struer og Handbjerg, ud til fjorden, omgivet af en fin, lille æblelund. Jeg er kørt forbi mange gange sammen med mine forældre, og da jeg var yngre, gik jeg nogle gange langs stranden og fiskede. Det føltes ærligt talt lidt forkert -- sådan, som voksen, at vende tilbage for at gøre, hvad jeg aldrig gjorde som barn: Gå ind i et af de fremmede huse ... Altså: Et af de huse, jeg fra barnsben har opfattet som fremmed. Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal forklare det. Alle karmene var malet lyserøde - derinde - og der lugtede, som der plejede at lugte hjemme hos min morfar og mormor. Ud til vejen stod der et skilt med "Zimmer Rooms". Som en-eller-anden engang sagde: Ham Zimmer må være rig.

Hjemme i postkassen ventede "Ringen". Jeg har hørt hele "Rhinguldet" og halvdelen af "Valkyrien" -- og der er virkelig intet at betænke sig på. Det er en ganske udmærket indspilning -- og til kun kr. 149! Hvis du ikke køber den, er du (da) en nød. 14 CDer + et lille hæfte på engelsk. Men uden librettoerne.

Ringen

18. Oct 2006 17:17, Bo



Dagens indkøb: "Ring des Nibelungen", en 14 CD-boks-udgave på supertilbud hos CDklassisk.dk. Kun kr. 149,- Det er kr. 10,50 per CD. Jeg går ud fra, at udgaven er identisk med denne, selvom selve boksen har en anden lyd.

Wotan Rasmussen

1. May 2006 20:25, Bo

Hør filosoffen Peter Tudvad forklare, hvad Anders Fogh Rasmussen har til fælles guden Wotan/Odin, som han fremstilles - altså Wotan - i Wagners "Ringen". P2 Operanyt.

Wagner og Mikkelborg

28. Apr 2006 21:13, Bo

Det Kongelige vil gerne udgive opsætningen af Wagners "Ringen" på DVD og er derfor på udkig efter et selskab. Velvidende at der ikke er penge i opera-udgivelser, har kunstnerne allerede på forhånd opgivet deres honorarkrav. DR skriver: "Hvis udgivelsen bliver en realitet vil det være én af blot fem-seks tilsvarende udgivelser i verden."

Trompetisten Palle Mikkelborg bliver årets modtager af brancheorganisationen Ifpis ærespris. Den får han for sin »enestående indsats for dansk jazz«. Læs mere her.

Fødselsdagsgaver

7. Apr 2006 21:07, Bo

Opera. Ane forærede mig i dag - lidt forsinket p.g.a. sygdom o.s.v. - hele tre fødselsdagsgaver: DVD-udgaven af Boulez' opsætning af Wagners "Götterdämmerung", en DVD med en opsætning af "Aida" -- og et hæfte med "Biblia Pauperum - Billedbibelen fra Middelalderen". Denne 'fattigmands-bibel' er endnu ældre end Solis', som jeg skrev om her. Super.   

Ragnarok på søndag

17. Feb 2006 16:17, Bo

P2: "På søndag kommer ragnarok! Der har Det Kongelige Teater nemlig premiere på den fjerde og sidste opera i Richard Wagners store epos 'Nibelungens Ring'. Operaen hedder 'Ragnarok', og her bliver alt det, vi kender gennem de tre foregående operaer brændt af. Det er Gudernes endeligt, og Valhalla går op i flammer [...] DR sender hele Den Kongelige Operas opsætning af 'Nibelungens Ring'. Bliv klogere på Wagner og hans familiesaga, se billeder og vær med i debatten." Her.

Opera

8. Feb 2006 13:24, Bo

Har lige vundet Rossinis romantiske opera "Barbereren fra Sevilla" på QXL, en dobbelt-cd fra Decca. Til kr. 22,- Det var et ok køb -- men selvfølgelig noget langt fra Wagner. Ane sidder netop nu og ser "Ring of the Nibelungs": "Based on the Germanic myth "Das Nibelungenlied" and the Nordic "Volsunga Saga" which also inspired the four-opera cycle by Richard Wagner and J.R.R. Tolkien's epic "The Lord of the Rings", this is the story of the young blacksmith Siegfried, who, not knowing that he is heir to a conquered kingdom, becomes popular with the Burgunds by slaying their bane, the dragon Fafnir. When the reward seems to be a huge treasure, Siegfried ignores the curse that lies on the hoard - which now seems to endanger his love to beautiful Norse warrior queen Brunhild." Med bl.a. Kristanna Loken. Og jeg har imens lavet v1 af en Wagner-side til mit website.

Katharina Wagner

4. Feb 2006 09:23, Bo

JP: "Frøken Wagner klar til Bayreuth [...] Usædvanlig Puccini i Berlin i begavet opsætning af Richard Wagners 27-årige oldebarn Katharina Wagner [...] Katharina Wagner har hidtil prøvet meget af, men nu står hun sikkert på sine lange instruktørben. Utraditionel til det originale er hun stadig, men hendes Puccini er så klogt og spændende behersket, at man må glæde sig til Bayreuth, hvor hun en dag bliver festspilchef."

A Lazarus Incident

2. Feb 2006 12:39, Bo

Jeg ved ikke hvordan, men tilsyneladende er det lykkedes Ane at hente min aldeles døde mobiltelefon tilbage fra Skyggernes Rige. I hvert fald virker den nu igen -- og jeg er irriteret på den som førhen. Er på udkig efter en ny, så hvis du falder over et godt tilbud: Læg en besked. Mine to nye Wagner-operaer, som jeg bestilte i går, ankom med posten i dag. Super-service fra Classico/CDklassisk.dk. Og i morgen skal vi i Skanderborg Kulturhus for at se denne opførelse af komedien "Svend, Knud og Valdemar". O, fromme bips!   

Wagner

1. Feb 2006 02:54, Bo

CD-klubben Classico, som jeg er et lykkeligt medlem af, har i denne måned super-tilbud på Hans Knappertsbusch' 1951-indspilning af Richard Wagners "Parsifal". Medlemspris kun kr. 59,- Boksen (med 4 CDer) kan imidlertid osse købes her for kr. 69,- + porto. Jeg har den allerede -- men har alligevel bestilt et ekstra eksemplar. Der er ikke noget at betænke sig på. Classic CD Review: "The Knappertsbusch live recording of Parsifal, the first complete recording of the work, was made in 1951 at Bayreuth for Decca, produced by John Culshaw, engineered by the legendary Kenneth Wilkinson.  Casting is perfect pairing some superb younger singers (Wolfgang Windgassen and George London) with established Wagnerians (Hermann Uhde, Ludwig Weber and Martha Mödl). The occasion was historic—the first post-war Bayreuth season which had opened with Beethoven's Symphony No. 9 with Wilhelm Furtwangler conducting, a performance that has never been out of the catalog since its first issue. It is suggested Wieland Wagner chose Parsifal, with its theme of purification and redemption, as an appropriate way to cleanse the Festspielhaus after the disgrace of the Third Reich when Hitler had been an honored guest in the House. Although Philips made a live stereo recording of Parsifal with Knappertsbusch at Bayreuth eleven years later, the earlier recording is considered to be the conductor's finest Wagnerian recording." New York Times: "Knappertsbusch is legendary today as one of the last Teutonic musical mystics, conductors who protracted Wagner's ruminations to extreme length but sustained a solemn ritual ity that brisker modern maestros miss [...] No opera was closer to him than "Parsifal." Although the facts are unclear, it was apparently the first work he ever conducted in public, and definitely the last. In between came a youthful apprenticeship with Hans Richter and Siegfried Wagner at Bayreuth, countless performances and, finally, under the most emotionally charged circumstances imaginable, the chance to lead it at Bayreuth." Bestilte osse et eksemplar af "Die Meistersinger von Nürnberg". Toscanini 1937. Det er denne her

Ufrie guder

18. Jan 2006 15:40, Bo

På tredjedagen lykkedes det Ane og mig at komme igennem (osse) tredje og sidste akt af "Valkyrien", anden del af "Ringen". "Valkyrien" er lidt vanskeligere at genfortælle end "Rhinguldet", dels fordi man er nødt til at forstå konteksten eller baggrunden for at kunne forstå, hvad der rent faktisk sker - og det vises ikke, men synges - og dels fordi meget af handlingen foregår (eller hvad man nu siger) på det rent psykologiske plan.

Idet jeg minder om, at der er folk, der bruger hele deres liv på at filosofere over handlingen i Wagners ring-cyklus: Her følger et kort referat.

"Valkyrien" har fire hovedpersoner: Siegmund og Sieglinde, som er søskende, og Odin og valkyrien Brünnhilde.

"Rhinguldet" sluttede med, at den ene af kæmperne - Fafner - stak af med dværgens ring, og Odin og de andre guder flyttede ind i Valhalla, den himmelske borg. Fafner (der ikke medvirker i "Valkyrien") har nu forskanset sig ude i en skov, hvor han har forvandlet sig til en drage og sidder og ruger over sin skat. Ringen.

Dværgen (medvirker heller ikke i "Valkyrien"), som Odin og Loke ydmygede så groft og stjal ringen fra, er gået i gang med at samle sig en hær, så han kan gøre gengæld og angribe Valhalla. Han har ikke en chance mod Odins styrker -- men Odin lever i evig frygt for, at dværgen skal genvinde ringen, altså tage den fra Fafner, for så vil dværgen vinde. Den, der besidder ringen ... o.s.v. Lissom i "Ringenes Herre".

Problemet - Odins problem - er, at han er en gud, og en gud kan ikke så godt løbe fra sit ord. Og Odin lavede jo en deal med Fafner: Fafner fik ringen, og Odin fik Freja tilbage. Derfor kan Odin ikke selv bare gen-stjæle ringen -- og det kan de andre guder heller ikke, for de er alle del af den guddommelige orden, ligesom ethvert menneske er det, såfremt det har respekt for guderne. Faktisk er der kun én, der eventuelt ville være i stand til at stjæle ringen fra Fafner, nemlig et menneske fuldstændig uden respekt for Odin og al hans væsen. En helt fri mand.

Tæppe op. Første akt. Siegmund, der er en forfærdelig rebel, og som altid roder sig ud problemer, er på flugt efter sit seneste eventyr, og han jagtes af forfølgere. Helt kørt ned skvatter han om ved hr. Hundings hus, og Sieglinde, som er fru Hunding, finder ham og bringer ham til live. De to fatter straks sympati for hinanden. Det står hurtigt klart, at Sieglinde er ulykkelig i sit ægteskab med Hunding.

Da Hunding kommer hjem, viser det sig, at han - Hunding - har brugt hele dagen på at lede efter Siegmund. Han var en af forfølgerne. Gæstebuddet tvinger ham til at lade Siegmund overnatte -- men straks næste morgen, siger han, vil han duellere. Og han er ret sikker på at vinde, for Siegmund har ikke noget våben.

Da natten er faldet på, lister Sieglinde tilbage til Siegmund. Fire vigtige ting sker:

- De forelsker sig vildt i hinanden.
- Sieglinde fortæller, at en skummel vandringsmand (det var Odin) engang satte et sværd i det træ, der står ved huset -- og at ingen har kunnet tvinge det fri. Siegmund gør det og navngiver sværdet "Nothung". Nu har han et våben, og altså er duellens udfald ikke længere givet på forhånd.
- Det går op for Sieglinde og Siegmund, at de er søskende.

Tæppe ned

- De har sex med hinanden.

Tæppe op. Odin har skjult sig for konen, Frigg, men hun finder ham alligevel. Hun har hørt om den forestående duel, og hun forlanger af Odin, at han ikke hjælper Siegmund. Frigg er nemlig ægteskabets gudinde, og hun kan ikke acceptere, at Siegmund og Sieglinde - der ovenikøbet er søskende - får lov til at bryde den guddommelige orden. Sieglinde er jo gift. Odin forsøger at forklare Frigg, at han - ikke hun - kan se ud i fremtiden, og at han derfor ved, hvad der er nødvendigt (nemlig at Siegmund overlever) -- men Frigg er rystende ligeglad. Og til sidst må Odin modstridende give hende ret: Guderne kan ikke acceptere, at den guddommelige orden ikke overholdes. Siegmund er nødt til at dø.

Valkyrien Brünnhilde er ankommet, og Odin fortæller hende først, at hun skal hjælpe Siegmund -- men derefter at hun skal hjælpe Hunding. Det kan jo ikke nytte noget. Da Frigg igen er gået, indvier Odin Brünnhilde i sine kvaler, fortæller om frygten for dværgen o.s.v. Brünnhilde forstår, hvor meget Odin holder af den ugudelige Siegmund, og hvor meget han behøver ham.

Og derfor vælger hun helt på egen hånd at trodse Odins bud. Hun opsøger Siegmund (og Sieglinde, der af udmattelse er faldet i søvn -- de er på flugt) og advarer ham om duellens udfald; at han skal dø. Men da hun erfarer, hvor meget han elsker Sieglinde - så meget at han er villig til at give afkald på et efterliv i Valhalla for hendes skyld - beslutter Brünnhilde alligevel at hjælpe Siegmund.

Odin må ha anet uråd, for da Hunding endelig når frem til de to søskende, og duellen går i gang, dukker Odin op i tide til at overvære Brünnhildes forræderi. Han splintrer Siegmunds sværd, Hunding dræber Siegmund -- og Odin dræber Hunding. Brünnhilde flygter bort. Og hun tar Sieglinde med sig. Tæppe ned.

Tæppe op. Brünnhilde søger tilflugt hos de andre valkyrier -- men den rasende Odin er lige i hælene på hende. Inden han ankommer, når Brünnhilde at fortælle Sieglinde, at hun - Sieglinde - er gravid med Siegmunds barn. Hun overrækker hende resterne af det splintrede sværd, "Nothung", og siger til hende, at hun skal løbe bort og skjule sig i den skov, hvor Fafner regerer. Dér tør Odin ikke komme. Hun ber osse om, at Sieglinde navngir barnet Siegfried. Exit Sieglinde.

Odin ankommer. Scenen, der følger, er en af de mest rørende i hele fortællingen om ringen. I virkeligheden gjorde Brünnhilde jo blot, hvad Odin faktisk ønskede -- og det ved Odin godt. Men hun forbrød sig mod hans guddommelige vilje - den guddommelige orden igen-igen - og derfor er han nødt til at straffe hende. Han forbander hende, og forbandelsen lyder sådan: Hun skal falde i søvn og sove, og hun kan kun vækkes af en mand -- og den mand, der vækker hende, skal hun elske og ære som dødelig. Ligemeget hvem han er. Osse selvom han har vorter og lugter af tis. Brünnhilde appellerer til Odins gode hjerte, og til sidst går han med til trods alt at opsætte en forhindring: Klippen, hvorpå Brünnhilde skal hvile, vil blive omgærdet af frygtelige flammer -- så kun en virkelig helt tør gå igennem. På den måde holdes de værste skvat ude. Brünnhilde falder i søvn, Odin påkalder Loke - ild-guden - og flammerne rejser sig. Fortsættelse følger i den næste opera, "Siegfried".

Incest

16. Jan 2006 15:49, Bo

Nåede i går aftes (kun) at se første akt af "Valkyrien" -- som til gengæld er forholdsvis lang. Handlingsreferat følger snart. Billedet: Siegmund trækker triumferende sværdet ud af træet, mens Sieglinde (henført) ser på. Drama!

Guld

15. Jan 2006 10:51, Bo

Har brugt noget af eftermiddagen på at se "Das Rheingold" på DVD (denne udgave), venligst udlånt af min bror. Jeg har læst en del referater af handlingerne i Wagners Ring-operaer, herunder osse af (eller i) "Rhinguldet" -- og af en eller anden grund (eller flere) ender det hele altid med at lyde sindssygt indviklet og ufremkommeligt. I virkeligheden er det ikke så galt.

"Rhinguldet", som er den første af de i alt fire operaer, har cirka 5 hovedpersoner: Dværgen (eller niebelungen) Alberich, Odin (som kaldes Wotan) og Loke og kæmperne Fasolt og Fafner.

Handlingen er som følger: Operaen starter med, at dværgen stjæler guldet fra 3 damer nede under vandet. Egentlig er han bare kommet for at få lidt kærlighed, men damerne gejler ham op og holder ham for nar. Han føler sig ydmyget og beslutter sig for i stedet at stjæle deres guld, der - er de kommet til at røbe - kan gøre dets ejer til hersker over hele verden. Ejeren skal afsværge sig kærligheden og lave en ring af guldet -- og dværgen er 1) jo dværg, og dværge er gode til at smede o.s.v., og 2) pissesur og lige netop parat til aldrig mere at erklære sin kærlighed til noget som helst fruentimmer. Så han noler guldet. Tæppe ned.

Tæppe op. Odin og frue vågner en morgen og kan konstatere, at Valhalla endelig er blevet bygget færdig, deres nye, fine borg. Borgen er bygget af kæmperne, og som betaling - er Odin kommet til at love dem - skal de ha gudinden Freja. Det er ikke så godt, dels fordi guderne faktisk ikke kan undvære Freja (for hun holder dem unge), og dels fordi fru Odin, Frigg, som er Frejas søster, blir ved med at brokke sig over det. Odin satser imidlertid på, at Loke kan hjælpe ham med at sno sig ud af aftalen. Og det kan han. Da kæmperne er ankommet og kræver deres betaling, fortæller Loke om dværgen og om guldet (som han har hørt om ude i byen) -- og kæmperne accepterer at bytte Freja for guldet, hvis altså Odin kan skaffe det. Og de tar stadigvæk Freja med som sikkerhed. "We will be back," siger de. Tæppe ned.

Tæppe op. Odin og Loke fiser afsted for at lokke guldet fra dværgen, der i mellemtiden ved ringens hjælp har gjort sig til konge over hele dværge-land og har samlet sig en frygtelig masse guld. Det lykkes dem at narre ham og ta ham til fange. Tæppe ned.

Tæppe op. Odin og Loke har slæbt dværgen op til jordoverfladen. Dværge bor jo i undergrunden, hvor de bygger miner og skakter o.s.v. Odin forlanger alt hans guld og ringen for at slippe ham fri -- og dværgen er nødt til at indvillige. Men ikke uden samtidig at kaste en forbandelse over ringen. Odin tar den ikke desto mindre på, og han bliver straks gevaldig glad for den. Aldrig, aldrig vil han slippe den igen.

Så da kæmperne igen kommer slæbende med Freja, er han nok villig til at la dem få alt guldet -- men han vil ikke af med ringen. Ikke før en norne dukker op og advarer ham om, hvor galt det vil gå, hvis han beholder den. Til sidst går han med til at gi den til kæmperne -- der øjeblikkeligt gir sig til at skændes om ringen, og den ene dræber den anden. Freja slippes fri og forenes med guderne.

En mørk og dyster tåge ligger over landskabet. Tor slår med sin hammer, og himlen lyser op. Guderne - med Odin og Frigg i spidsen - går til Valhalla -- men i baggrunden kan vi stadig høre de tre undervands-damer beklage sig over det tabte guld. Alt er ikke ok. Tæppe ned. Fortsættelse følger. I "Valkyrien".

Birgit Nilsson død

11. Jan 2006 14:39, Bo

Den svenske verdenssopran Birgit Nilsson er død, 87 år gammel. Nilsson var en af det forrige årtusindes største Wagner-sangerinder, især berømmet for sine fortolkninger af Brünnhilde og Isolde. I 1966 modtog hun Sonnings Musikpris. Hun trak sig tilbage i 1984. Læs mere om Birgit Nilsson her