Ondt er da på vej, 2
2. Apr 2006 18:09, BoEn slags fortsættelse af min foregående post. Jeg har ret seriøse søvn-problemer lige for tiden -- og koblet med omgangssyge, for meget kaffe og for lidt motion, en god portion angst og en (vel kun rimelig) dosis almindelig Weltschmertz ... Og så videre. Og så besvimede jeg altså. Desuden vil jeg slet ikke afvise, at jeg måske har haft for lidt appelsin i blodet. Den sidste måneds-tid har jeg i gennemsnit spist halvanden kilo appelsiner om dagen, og det kan nok være farligt - som jeg gjorde - pludselig bare at stoppe. Så i dag har jeg (allerede) spist et par stykker.
Til yderligere belysning af min personlige elendighed, for at illustrere at den ikke er ny -- og i forbindelse med Henriks tekst om Dan Turèll: Da jeg var ung og endnu mere snobbet og utålelig, end jeg er i dag, brød jeg mig ikke meget om Dan Turèll. Han var for folkelig og for indlysende lun til at være vigtig på den dér vigtige måde, som vigtige forfattere er vigtige på. Jeg har glemt, hvad det betyder -- men jeg vidste det dengang. Og det gjorde en forskel. Min bedste ven op gennem folkeskole- og gymnasie-årene, Dan, var til gengæld meget begejstret for Turèll -- og jeg vil tro, at det var ham, Dan, der oprindeligt introducerede mig til forfatterskabet (næsten helt sikkert via "Alverdens vampyrer"), ligesom det var Dan, der introducerede mig til Per Højholt. Set i retrospekt: Hans dømmekraft var betydelig mere fuldvoksen end min.
På et tidspunkt - og dét er historien - satte jeg mig faktisk ned og skrev et frækt brev til Turèll: "Alle siger, at du er så go, men jeg forstår det ikke ... " Det var ikke ordret, hvad jeg skrev, men det var i hovedsagen indholdet. Ungdommeligt, skrydende, ubegavet og fjollet. Og Turèll, som - jeg har ikke grund til at tro andet - var et generøst og venligt menneske, sendte mig en signeret bog som tak, "by way of explaining". Om et øjeblik vil jeg klikke ind på bibliotek.dk, gennemgå bibliografien og forsøge at erindre mig titlen. For - og det er historiens næsten ubærlige udgang - jeg forærede nemlig senere bogen væk. Måske til Dan. Jeg har glemt det.
2. Apr 2006 23:18
Argh. En fin lille historie indtil slutningen. Man græmmes. Og mindes så de dumheder man selv har begået i tidens løb.
Men det vigtigste er selvfølgelig, at du er på højkant igen. :-)
3. Apr 2006 01:42
Bo, for dælen da åsse!
3. Apr 2006 03:00
Irene, jeg ved det, jeg ved det.
3. Apr 2006 08:49
Ja, men tænk på, hvor stor glæden ved et gensyn vil blive ;-)
3. Apr 2006 10:00
Jo, men prisen Capac! Fnis!
Jeg håber det er Dan, der er den lykkelige indehaver af bogen, han har fortjent den! ;-)
20. Jun 2011 11:43
com]Ray Ban Eyewear[/url] producer getting embraced with a wider market occurred once the well-respected planet War II common Douglas MacArthur was photographed placing on the producer on the seashore even although in the Philippines.