Smartlog v. II » The Jiggly Room » Minervas ugle
Opret egen blog | Næste blog »

Minervas ugle

1. nov 2006 01:33, Bo

Jeg har fået mig et nyt profilbillede -- egentlig indsat (hvilket i parantes bemærket ikke er nogen dårlig gravskrift) i anledning af halloween. Men jeg tror, jeg beholder det. Med en lidt dyster omskrivning af Ekelöf (der skrev "julenat"): Hver nat er jo hemmeligt en halloween. Alligevel. På profilbilledet ses et skelet, der korresponderer fint med mit memento mori-agtige blog-motto, flankeret af en gnaver - som er det, der gnaver - og en ugle. Uglen som symbol for poesi og filosofi - jvf. boghandler-logoer, ugle-serier o.s.v. - stammer fra den romerske gudinde Minerva, der blev associeret med uglen. Et meget berømt citat af filosoffen Hegel lyder, at "Minervas ugle flyver kun i skumringen" -- hvormed han mente, at filosofien altid kommer (for) sent. Filosoffen er henvist til - og må besinde sig på - at filosofere over det, som dagen bragte, after the fact. Min filosofi-professor på universitetet holdt meget af at gentage citatet -- sikkert (osse) fordi han tidligere havde været marxist, og som sådan havde været gevaldig meget optaget af, hvordan tingene - dagene - burde være.    

Kommentarer

  1. Lena Reeger
    1. feb 2010 10:35
    1

    DDDDDDDUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUMMMMMMMMMMMM

Skriv en kommentar