Meyer og Marsh
1. dec 2007 13:06, BoDet blæser, og det regner, og det er lørdag. Og international AIDS-dag. Og den 1. december.
Vundet på QXL -- og tak til Lars, som gjorde mig opmærksom på auktionen:
"The Wild World of Russ Meyer", en 6-DVD-boks med nogle af Meyers bedste film.
Og apropos VIXENS: Jeg føler, at jeg skylder Jodie Marsh:
-- en undskyldning. Så undskyld. Forleden sad jeg og så - på TV - dette program i serien "It's Me or the Dog". Jeg ser en gevaldig masse dyreprogrammer - især dem, der handler om SLANGER (og der er mange af dem, både slanger og programmer om slanger) - og jeg kan godt lide hunde. Hvem er dette menneske, tænkte jeg, der har anskaffet sig et helt kobbel - for det havde hun - uden at have den fjerneste anelse om, hvordan man opdrager en hund?
Men hvad jeg ville sige: Jeg anede ikke, hvem Jodie Marsh var. Helt ærligt. Efter at have googlet hende, står det mig nu klart, at hun - faktisk - har kæmpet MEGET HÅRDT OG LÆNGE for at blive en CELEBRITY -- og så var det selvfølgelig FULDSTÆNDIG URIMELIGT, at jeg ikke vidste, hvem hun var. Bonderøv fra Ringsted. Det beklager jeg.
Ellers ikke meget nyt. I dag står den på oprydning og støvsugning og gulvvask.
Opdateret: Og for dem, der holder af celebrity trashing: Besøg også therealjodiemarsh.com.
