Smartlog v3 » The Jiggly Room » Melanie Diener og spørgsmålet om teknik
Opret egen blog | Næste blog »

The Jiggly Room

The Oil of Aphrodite and the Dust of the Grand Wazoo

Melanie Diener og spørgsmålet om teknik

16. Dec 2007 02:09, Bo

Det er blevet nat, det fryser udenfor, og TV2 Norge sender en romatisk jule-røver-historie med Jami Gertz fra "Still Standing". Med pirathår med røde striber.

Og nattens musik er Melanie Diener:

-- der synger Strauss. Online. Klik her og vælg "Tonträger".

Kunst handler om ting, som er ret uhåndgribelige og svære at tale præcist om -- og det, den slags, er i sig selv en smule angstprovokerende. Og intellektuelt provokerende. Selvfølgelig.

Kunstkritikere - inden for alle genrer - taler ofte meget om TEKNIK -- og det er både forståeligt og ok. For mig. Teknikken er nemlig en af de ting, vi - med hensyn til kunst - faktisk KAN tale om.

Min egen holdning til spørgsmålet om teknik er forholdsvis usofistikeret; Teknik er - for en kunstner - vigtig, for så vidt som teknisk kunnen øger ens muligheder for udtrykke sig. For at kunne gøre noget, er det nødvendigt at kunne gøre det -- og det er derfor (i det mindste) en god idé at øve sig i at kunne gøre forskellige ting. At skrive på forskellige måder, synge på forskellige måder, male, tegne, spille skuespil o.s.v. Man vil opdage, føler jeg mig overbevist om, at ens kunstneriske rum udvider sig.

Teknikken er ofte - måske altid - en nødvendig betingelse for frembringelsen eller opførelsen af et kunstværk. Men: Det er ikke teknikken, der gør kunstværket til kunst. Det er noget andet, som vi - som skrevet - ikke rigtig kan tale om. Ikke uden lynhurtigt at begynde at vrøvle.

Når nogle kunstkritikere, som det sker, gør spørgsmålet om teknik til et kriterium for, om der er tale om god eller dårlig kunst, så skyldes det, tror jeg, den dér angst. Som jeg nævnte. Plus en portion intellektuel forfængelighed.

Hvis man, som jeg har for vane (og det er derfor, jeg skriver dette indlæg), læser opera-CD-anmeldelser på nettet, vil man undervejs og igen og igen støde på en masse fag-udtryk og snak om DIKTION og "flutter" og den slags. Kan han/hun synge rent? Hvor stort er hans eller hendes register? Hvordan er den franske udtale? Eller den tyske? Eller den italienske?

Men det gælder om opera, fuldstændig som det gælder om alle andre kunstarter, at det ikke - ultimativt - er teknikken, der gør DET. Nogle kunstnere kan kun én ting, d.v.s. deres register er forsvindende lille, men den ene ting, som de kan, er RIGTIG. Tænk på Johnny Cash. Tænk på Nico. Det er bedre - polemisk sagt - at have (d.v.s. kunne) ét udtryk, som er RIGTIGT, end at have (d.v.s. kunne) utallige, hvoraf ingen er noget værd. Kunstnerisk betragtet. Men det er stadig en god idé at øve sig.

Sidder og gør mig slige tanker, fordi jeg - efter at have hørt CDen tre gange - ikke rigtig kan forlige mig med Dawn Upshaw, som hun lyder på "Voices of Light":

Rent TEKNISK er der vist ikke meget at komme efter. Alt er, som det skal være, og det er altsammen meget imponerende. Men hendes stemme er for ren. Hun er - havde jeg nær skrevet - FOR dygtig. For øvet. Måske er det bare mig, der endnu ikke er korrekt TUNET IND -- men det, altså, er mit umiddelbare indtryk. Jeg tror ikke, at Upshaw - apropos Lenores spørgsmål forleden - nogensinde har så meget som overvejet at få sig en tatovering. Sådan lyder hun ... Hvis det giver nogen mening. På denne CD.

Hvorimod Melanie Diener - for at komme FULL CIRCLE - har. Tror jeg.

Kommentarer

1. mostly opera
17. Dec 2007 16:22
1

Jeg kender begge sangere og forstår helt hvad du mener. En anden måde at sige det på kunne eks. være at Melanie Diener har en mere rå lyd, angriber tonerne lige på og synger med "udækket" stemme, mens Dawn Upshaw ´s udtryk er mere poleret.
Jeg bruger faktisk aldrig ordet "teknik" om en sangers præstation, primært fordi jeg ikke helt selv har forstået det og mine læsere med garanti iheller kke vil vide hvad jeg præcist refererer til. De sangere jeg har spurgt om det, kommer også med meget forskelligartede svar.
Jeg foretrækker iøvrigt så klart mere upolerede sangere fremfor de polerede. I den første kategori vil jeg placere eks. Waltraud Meier og Karita Mattila. I den sidste Cecilia Bartoli og Renée Fleming. Og Renée Fleming er netop undtagelsen, der bekræfter reglen: Jeg er en stor beundrer af hende!

2. mostly opera
17. Dec 2007 23:46
2

Det var da frygteligt så mange gange i træk den samme kommentar kommer ud. Så interessant er den nu heller ikke!

3. Bo
18. Dec 2007 12:09
3

Sig ikke det. Jeg synes, faktisk, at det var forholdsvis meget interessant. Og tak for det. Men selvfølgelig ... Jeg sletter lige kopierne.

4. Moncler Down Damejakker
20. Oct 2011 08:44
4

Moncler Moncler ned Frakker M?nd sale of export products from Moncler Sweaters Men our store. So if you need, just Moncler Down Vests Men for Moncler these we place Moncler Men Shoes here! we are able to provide Moncler Frauen you with one of the most effective Moncler Frauen Stiefel products exceptional and the Moncler Women Boots best prices.

5. bai du
2. Aug 2012 02:00
5

bai du is a Search engine You can buy the cheap foakleys here to make yourself more active. Get the oakley sunglasses now!

Arkiv

Tags

Arkiv

Relaterede