The Jiggly Room

Hep! Uffe Christoffersen har meget venligt sendt mig denne flotte tiger: 

Jeg takker mange gange. Læs mere om tigere her.

Jeg har vistnok skrevet det før, men jeg gør det gerne igen -- og nu er det jo snart jul. Rige familiemedlemmer. Tænk på det! Hvad jeg allermest ønsker mig er et kæmpestort Uffe Christoffersen-maleri. Eller - altså - bare et tryk. Bare et lille et ... ? For hvor er han dog fantastisk! Se nogle af hans værker her.

Og her er nogle billeder af Anne fra MTVs "Headbanger's Ball". 

Til glæde for Forvirret femininum (og alle andre): Den store mester.

Det klassiske billede på sammenhængen mellem religiøs og seksuel ekstase. Eller - pænere - det klassiske eksempel på, at religiøs ekstase nogle gange kan være svær at skelne fra seksuel:

Berninis fantastiske "Den hellige Teresas ekstase" (1647-1652).

Og her er en detalje fra "Pluto og Proserpina" (1621-1622):

Greb i gode lår.

Nå. Det dér med æstetikken var der tilsyneladende ikke rigtig nogen, der var interesseret i at diskutere. Jeg tænkte ellers ... altså. "Æstetik," har jeg lært af Per Højholt, betyder bare "måde". Og TING er jo - "for fanden," som Højholt ville have sagt - nødt til at være på en måde. De kan ikke være på ingen-måde. Det vil (også) sige: De kan ikke være LAVET eller OPFØRT eller UDFØRT på ingen-måde.

Man kan være mere eller mindre bevidst om den måde, man vælger -- men man vælger altid en måde. Også når man ikke er bevidst om det. Og hvad sker der - som oftest - hvis man ikke er bevidst om måden -- eller hvis man (endnu værre) bilder sig selv ind, at man slet ikke HAR nogen måde, men at man bare er NATURLIG? At man bare maler FRIT FRA SJÆLEN, eller at man bare skriver, HVAD MAN FØLER -- eller andet i dén (dårlige) stil? Man ryger tilbage i æstetikken og ender med noget GAMMELDAGS-AGTIGT, afsyret-stue-møbels-agtigt, levende-lys-agtigt, solnedgangs-postkort-agtigt fims. Folk, der tror, at de skriver - når de skriver - uden æstetik, skriver aldeles ikke uden æstetik. De skriver bare GAMMELDAGS -- som man gjorde for (snart) 100 år siden. Og det samme gælder malerne og komponisterne o.s.v. Og bagstræb og nostalgi er - jvf. mit tidligere indlæg om Zappa - en dræber.

Sex er ikke kunst. Det er sandt. Men sex er afgjort ISCENESAT -- og S/M er i særdeleshed. S/M er noget, man gør PÅ EN MÅDE. Og hvis man giver sig til at surfe S/M-sider på nettet, se S/M-fotos og billeder, læse noveller, besøge S/M-klubber eller andet, vil man ret hurtigt opdage, at det hele - altsammen - ligner hinanden. Der er små variationer i UDTRYKKET, men ikke store. Og dét, der - for mig at se - karakteriserer udtrykket, er, at det er er GAMMELDAGS-AGTIGT. Brølende kronhjort.

Jeg siger ikke, at det er FORKERT eller FOR DÅRLIGT. Overhovedet. Men jeg spørger: Hvorfor er det sådan? Er det fordi, det SKAL være sådan? Fordi en-eller-anden form for indre logik dikterer det? Eller er det bare på grund af fantasiløshed?

Egentlig sidder jeg her - ved computeren - og burde have mægtig travlt med et projekt -- men så kom jeg til at klikke ind på Mørk Sjæls blog. Og jeg blev VOLDSOMT MEGET BEGEJSTRET for det dér billede af Månestråle (fra "Sølvpil"), og pludselig havde jeg gamle CDRer spredt ud over hele gulvet -- fordi jeg var kommet i tanke om den MÅNESTRÅLE IN BONDAGE-side, jeg selv - på et tidspunkt - havde på mit eget site. Og jeg vidste - VED - at jeg har den et-eller-andet sted. HTML-filen. Men indtil videre er det ikke lykkedes mig at finde den -- hvorimod det undervejs fint lykkedes mig at få min PC til at crashe.

Men jeg fandt billederne:

Zock. ÅÅH! 

Det er næsten ligegyldigt, hvor man vælger at begynde - hvad man vælger at beskæftige sig med - for man ender også et andet sted -- og lige meget, hvor man ender, så er man på et sted, som også har noget at gøre med andre steder, og der går stier i græsset eller gennem mørket ... Og så videre. Man skal holde sine metaforer i kort snor.

I dag har jeg erhvervet mig denne bog:

"Matyrbilleder". Som indeholder udvalgte tryk af Antonio Tempesta -- og med Markis de Sades "Mod kristendommen" (fra "Juliette") indsat som forord. En lille smule besynderligt. Men måske er der - fra udgiverens side - tale om et form for STATEMENT ... ?

Og sammenhængen-med-noget: Tempestas VIEW over Rom:

-- fra 1593. Apropos Lars' indlæg om Lupercale-grotten.

To kunstværker, jeg - og det vil sige vi - ejer:

Et tryk af Peter Brandes -- som vi ejer, fordi Lisbet meget venligt forærede os det som en slags farvel-gave, da vi flyttede fra Skanderborg til Ringsted.

Og et maleri af Finn Holten Hansen -- som vi ejer, fordi jeg købte det af ham. Fordi jeg godt kunne lide det. Og stadig kan. Det hænger i vores stue. 

Brian har blog-postet nogle Halloween-tegninger, vi forrige fredag lavede på Midtsjællands Kursuscenter.

Her er - f.eks. - Pernilles indtryk af mig:

Ikke dårligt. Se alle tegningerne her. 

Hep! Se nogle af Brians flotte malerier her.

Awesome.

Jeg har mødt Jens Jørgen Thorsen en enkelt gang -- hvor han fortalte mig, at han var undervejs med en opfølger til sin bog om "Modernisme i dansk malerkunst". "Så jeg kan udsprede flere løgne," sagde han. Men så døde han. Alt for tidligt.

Jeg har ikke meget at sige - herunder heller ikke meget pænt at sige - om Thorsens egen kunst. Men jeg havde meget stor respekt for ham. Hans viden om dansk, modernistisk kunst var encyklopædisk, og hans omtalte bog - "Modernisme" - var og er helt fremragende. Det er en af de (relativt få) bøger, der har gjort et varigt indtryk på mig. Jeg har indtil videre læst den fire gange. Og jeg vil helt sikkert læse den igen.

Jens Jørgen Thorsen kom fra Holstebro, og han gik på Struer Gymnasium. Ligesom jeg selv har gjort. Han var som dreng en glimrende svømmer -- med speciale i spring fra vippe. Han er med i den oplysnings-film, som nye elever på Struer Gymnasium (hvert år) forsamles i fællessalen for at se. Og han fik - senere - sit første knald i Skanderborg. Hvor Ane og jeg har boet. Der hænger et stort Jens Jørgen Thorsen-maleri på Skanderborg Bibliotek.

Føjet til Zappa-samlingen siden sidst:

"Cucamonga" -- og

"Trance-Fusion". Jeg havde egentlig besluttet mig for i første omgang at holde mig til det officielle katalog -- men jeg fandt de to nævnte CDer meget billigt. Så dér kan man bare se. Hvordan jeg er.

Dagen tema - inspireret af mit eget indlæg fra forleden - er pop-art. Som jeg holder meget af. Ting som f.eks. Ed Ruschas berømte "Standard Station":

-- som, synes jeg, er et helt forrygende maleri. Andy Warhol er efter min ydmyge mening - for at bruge Hannes udtryk - vildt overvurderet, og jeg har aldrig brudt mig om Roy Lichtenstein. Jeg synes, hans tegneserie-malerier er grimme. Men her er nogle af dem, jeg virkelig godt kan lide: Jasper Johns, Robert Rauschenberg og Jim Dine:

Johns og Rauschenberg har jeg i perioder dyrket forholdsvis intensivt - ligesom jeg lige for tiden dyrker Frank Zappa - men Dine ved jeg ikke meget om. Bortset fra dette: At det ofte er netop (nogle af) hans værker, jeg husker allerbedst, når jeg (en sjælden gang) vover mig ind på et museum eller et galleri. Således også da familien og jeg for nylig var på Louisiana. De havde et enkelt af hans malerier (med værktøj) hængende.

"This Goofy Life of Constant Mourning" er et "long visual poem by Jim Dine [...] the result of years of photographing poems after he has written them on walls and objects. The book is a marriage of his photographs, his handwriting and his words". Bogen kan købes her.

Dagens CD er - eller har været - Hendrix: "Jimi Plays Berkeley":

-- som jeg bevidst valgte, d.v.s. plukkede ud af CD-reolen og smed i maskinen, med henblik på at få renset lidt af ALT DET DÉR ZAPPA ud af ørerne.

Jimi Hendrix er, er jeg fristet til at skrive (og jeg giver efter), Frank Zappas diametrale modsætning. Hendrix var disorganized. Zappa var organized. Hendrix var sprut og stoffer. Zappa - der var en indædt modstander af stoffer - var Winston-cigaretter og sort kaffe. Hendrix knaldede ud. Zappa knoklede.

Steve Reich blev engang spurgt af en interviewer, om hans musik - som fans havde påstået - var "spirituel" -- hvortil Reich begavet svarede, at "spirituel" som oftest bare betyder "noget, jeg rigtig godt kan lide". Hvis jeg ikke havde læst dét interview, ville jeg nu - nok - skrive, at den væsentligste forskel på Hendrix og Zappa for os lyttere er, at Hendrix' musik er "spirituel" -- og det er Zappas ikke. I stedet vil jeg skrive, at Hendrix' musik er lyrisk. Og at det er Zappas kun sjældent. Zappa er pop art -- på samme måde som eksempelvis Warhols suppedåse-billeder er det. Men Hendrix er Jackson Pollock. Med en guitar.

Men også Zappa havde sine øjeblikke. Her er f.eks. "Blessed Relief" fra "The Grand Wazoo":

-- som lyder, synes jeg, som en efterårs-slendretur gennem byen.

Hver dag lærer jeg noget nyt. Havnede for et øjeblik siden helt tilfældigt - og det var virkelig helt tilfældigt - på denne side -- hvor der er et billede af en maske, som er magen til en af dem, jeg købte i april. Og som nu hænger oppe på væggen og stirrer ned på mig. Mens jeg skriver. Det kaldes en hannya-maske, kan jeg læse på siden. "The person who wears this mask is supposed to play a jealous and evil woman who has turned into a demon. The pointed horns and the metal eyes and teeth are used to show anger and wrath." Står der. Ikke dårligt.

Forlyder det.

Opdateret: Læs her. 

Breaking news. Læs her.

Og lidt mere om prof. Lars Vilks. Læs om hans - indtil hundetegningen - to mest berømte kunstværker, "Nimis" og "Arx" her -- og se nogle fotografier her. Og besøg Ladonia.net. Du kan ansøge om statsborgerskab via denne side.

Jeg ser ikke ret mange kunstudstillinger, i hvert fald ikke i betragtning af at jeg interesserer mig for kunst. En smule. Og jeg ved godt hvorfor: Det er fordi, jeg interesserer mig - når jeg interesserer mig for kunst - for kunstnere, d.v.s. for enkelte kunstnere og deres værker, respektivt -- og ikke for Kunst (med stort K) i al almindelighed. Eller bare-det-er-Kunst. Eller hvordan jeg nu skal udtrykke det.

Der findes to slags besøgende på kunstudstillinger: Dem, der løser billet og derefter går til værk nummer 1, som de besér, hvorefter de rykker to skridt til højre og beundrer værk nummer 2 -- og derefter nummer 3 og nummer 4 og 5 o.s.v., indtil de rammer shoppen. Og dem, som på forhånd ved hvilke værker, de gerne vil se, og som ignorerer alle de andre.

Jeg tilhører den sidste kategori. Mit hovede kan ikke rumme så meget, og når jeg har set de værker, jeg personligt kom for at se, begynder jeg at blive utålmodig og vil ud i dagslyset. Hvis jeg, fordi jeg er i selskab (og uanset om selskabet er godt, og det er det), skal trækkes forbi yderligere 100 eller 200 eller 500 malerier eller skulpturer eller fotografier, bliver jeg ramt af en slags kunst-klaustrofobi. Overmæthed og træthed. Og videoer og installationer og plancher. Og det er - for mig - faktisk lidt ærgeligt, for det betyder, at (for at bibeholde ballon-metaforen fra mit tidligere indlæg) luften når at fise ud. Altså: Fra det PUST jeg fik af de værker, der for alvor interesserede mig. Hvis I forstår. Opblæst og åndelig ensporet og ensrettet.

Men hvad jeg egentlig bare ville skrive: Lakmus-testen for en udstilling er for mit vedkommende, om jeg - når jeg har set den - har fået HELT VILDT MEGET LYST til at lave noget lignende, til at male eller lave skulptur eller fotografere. Og Richard Avedon - som i øvrigt ikke interesserer mig en dyt, ikke for nuværende - har for alvor givet mig lyst til at tage nogle portræt-fotos. Igen. Se nogle af mine tidligere fotografier her.

Og her er en hel time med Richard Avedon:

Her er nogle af de Richard Avedon-portrætter, der for tiden er udstillet på Louisiana:

Og her er en hel times interview-udsendelse med hhv. Annie Leibovitz (først) og Richard Avedon:

I dag besøgte vi Louisiana i Humlebæk:

- og vejret var smukt. Og der var - ligesom i Ikea i går - kødrand:

Vi skyndte os en lille smule gennem de faste samlinger og afdelingerne med nyerhvervelser, men holdt en kort pause i DET TYSKE RUM, bl.a. for at studere Anselm Kiefers berømte "Jason":

- som er flyet. Med tænder inden-i. Maleriet på bagvæggen er af Penck. For: Vi var kommet - især - for at se to af museets særudstillinger, hhv. Richard Avedon og Tal R:

Tal R, synes jeg, var en lidt skuffende oplevelse. Malerierne var grimme og malet i syge farver, og de virkede - på mig - som nogle lidt slappe balloner. Richard Avedon, derimod, var en meget fin oplevelse. Jeg var specielt betaget af portrætterne af Groucho Marx (kan ses her) og Igor Stravinskij (kan ses her). 

Men dagens bedste TING var afgjort denne 2000 år gamle, mexikanske kvinde-skulptur:

Efter besøget på Louisiana, hvor vi også spiste vores frokost, kørte vi en tur langs kysten og kom forbi - Gitte - Rungstedlund.

Tak til svigermekanikken for en god weekend med masser af INDTRYK.

Vi har svigermor og svigerfar på besøg i denne weekend. De har indlogeret sig på et B&B, og senere i dag - lørdag - tager vi alle en tur i, først, Ikea og derefter på Louisiana for at se Tal R-udstillingen. Og søndag, så vidt jeg har forstået, står der også kunst på programmet.

Og apropos vilde dyr: Tjek kunstneren Uffe Christoffersens blog. Jeg ville super-gerne have sådan en tiger til min væg.

Min svigerfar, Jørgen, har venligst givet mig tilladelse til at poste dette (udsnit af et) foto, som han - altså Jørgen - har taget på Documenta 12 i Kassel. Hvorfra han (og fruen, min svigermoder) netop er hjemvendt.

Og her er tre fotografier, jeg selv har taget -- i morges, mens jeg stod og ventede på bussen:

"Kylle er lækker" --

"Kylle + Melissa" --

-- og "Kyllerylle". Ved siden af en kat, vistnok, som skider. Af en fjerde graffiti - over katten - fremgår det, at Kylles virkelige navn er Kristina Larsen. Og hun er tilsyneladende en farverig person. Det står jeg og funderer over hver dag mellem 8.15 og 8.20.

Læs mere om Joseph Beuys her.

Enkelte hurtige updates: Jeg har været på lynvisit i det vestjyske for at deltage i nogle filmoptagelser. Besøg Hjerl Hedes website her.

Jeg har modtaget min nye Zappa-dobbelt-CD, "Burnt Weeny Sandwich / The Grand Wazoo". Jeg vil - men tilbagelænet - bestræbe mig på kort at omtale Zappa-CDerne, efterhånden som jeg får dem (gen-)hørt -- og jeg er allerede kommet bagefter. Men altså.

Og: I toget på vej mod Jylland læste jeg "Djævelens kvint" til ende -- og begyndte straks derpå - for jeg havde også taget dén med i tasken - på bog nummer 2, "Tredje Ikaros". Den tredje Ikaros er (bogstaveligt) en tredje udgave af Brueghels berømte maleri, "Ikaros' fald" -- som også er originaltitlen, "De val van Icarus". Men faktisk, synes jeg, er den engelske titel bedre, "Landscape with the Fall of Icarus". Hvis man ikke på forhånd kender maleriet, tager det lidt tid, før man overhovedet får øje på Ikaros. Intet i maleriet peger i hans retning. Han får - i Brueghels vision - ingen opmærksomhed. Bonden i forgrunden er i færd med at pløje sin mark -- og han er fuldstændig ligeglad med anti-helten, der - spoiler - er ved at drukne (lige ud for skibet). Og det er selvfølgelig Brueghels moralske pointe: Ikaros stræbte for højt, for ved jorden at blive ... o.s.v. Og der er ikke noget heltemodigt eller beundringsværdigt ved mennesker, der stræber for højt. De vil falde pladask, for sådan er naturens orden -- og vi andre bør ikke belønne dem ved at ofre dem opmærksomhed, købe "Se & Hør" for at læse om dem, ønske at se dem optræde i underlødige talkshows. Eller lignende, Vi bør - burde - pløje vore respektive marker.

I Anne-Marie Vedsø Olesens roman har Seth, den egyptiske kaos-gud, en ganske anden indstilling til tilværelsen end Brueghel (havde) -- men han, Seth, beslutter sig alligevel for at erhverve sig maleriet. For det er, hvadenten man værdsætter Brueghels moralisme eller ej, et absolut mesterværk. Eller som det hedder på nu-dansk: Det er top dollars. Og Seth har tænkt sig at forære det væk som en gave. Mere om romanen her.

Dagens dame er den engelske dominatrix Sidonia von Bork -- på fotografiet iklædt SS-uniform. Navnet Sidonia von Bork stammer fra Wilhelm Meinholds roman "Sidonia von Bork, die Klosterhexe", som første gang udkom i 1849, og som inspirerede Edward Burne-Jones til at male dette berømte maleri. Chris Willis skriver på siden: "Sidonia was the anti-heroine of Johannes Wilhelm Meinhold's 1849 novel "Sidonia von Bork, die Klosterhexe", translated into English by Speranza Wilde (Oscar Wilde's mother) as "Sidonia the Sorceress". Sidonia is a beautiful sorceress, who commits a series of murders at the court of Pomerania. She uses her stunning beauty as a weapon to make men fall in love with her, and is particularly cruel to her lovers. Her crimes include betraying a female cousin, who is then buried alive. The book was a favourite of the Pre-Raphaelites." Den engelske oversættelse af Meinholds bog er tilgængelig online her. Læs mere om Mistress Sidonia her. Hendes website, The English Mansion, kan besøges her -- men er absolut kun for voksne. If in doubt, do not.  

SS-uniformen vil blive kommenteret i et efterfølgende indlæg.  

Jeg har altid - d.v.s. siden jeg første gang o.s.v. - haft et lidt mærkeligt forhold til Frank Zappa. I perioder får jeg meget ud af at lytte til ham, altså til CDerne -- og lige pludselig har jeg fået nok. Og der kan gå lang tid, inden jeg - i gåseøjne - genopdager ham. Bagefter. Formodentlig har det at gøre med det faktum, at Zappa - ligesom Zappas store forbillede, Edgard Varese - kræver et vist mål af psykisk overskud. Zappa er ikke easy listening. Men endnu vigtigere, tror jeg -- selv om jeg nok ikke helt ved, hvordan jeg skal udtrykke det: Zappas musik er ikke for purister. Eller for mig, når jeg er i puritan mode. Når jeg vil have - eller har brug for - rene linier. Frank Zappa er noget rod. På - i mit hovede - samme måde som f.eks. Robert Crumb er noget rod.

Men verden er jo rodet. Og Robert Crumb, som kunstkritikeren Robert Hughes har udtrykt det, er vor tids Goya. Min gode ven Peter fortalte mig engang, at han havde haft en musiklærer, ifølge hvilken der i musikhistorien kun havde eksisteret tre virkelige genier, nemlig Bach, Beethoven og Frank Zappa. Hvis jeg husker navnene korrekt.

Og -- og det var egentlig bare det, jeg ville sige: I disse dage har jeg lyst til at høre noget Zappa. Igen. Jeg har udrenset alle mine LPer, og jeg har kun én Zappa-CD på lager, "Overnite Sensation". Jeg vil købe nogle flere. Men hvilke? Og i hvilken rækkefølge? Forslag modtages gerne. Blandt top-kandidaterne er - indtil videre - "Zappa in New York", "Them or Us" og "Man From Utopia". Sidstnævnte (mest) fordi det var den første Zappa-plade, jeg ejede. På vinyl. Med omslag af Tanino Liberatore.

Fundet via Polemiken: "Kjempepenis som turistmagnet".

Berlingske: "Fredag åbner Den Frie Udstillings Bygning i København en udstilling med værker af den danske billedkunstner og komponist, Henning Christiansen."

Du kan - lovligt og gratis - downloade en række af Christiansens musikalske værker i mp3-format fra Ubu.  

Mit alletiders-yndlings-portræt-foto -- taget af en af de fotografer, der har betydet mest for mig. Personligt. Harry Callahans portræt af hustruen, Eleanor, New York, 1945. Se flere fotos af Harry Callahan her.

Vi - og d.v.s. jeg - havde fejllæst bustiderne, og Ane og jeg fik derfor i dag en ekstra time i Slagelse -- som vi bl.a. brugte på at bese Sct. Mikkels Kirke. Jeg forelskede mig lidt i hende hér:

-- som står uden for. Er der nogen, der ved, hvem der har lavet hende?

Men det lykkedes os at komme til Trelleborg:

-- hvor vi overværede et drabeligt slag mellem - på den ene side - en bande fæle vikinge-banditter og - på den anden - en hær af børne-vikinger under ledelse af museumsinspektør Mads Thernøe. Iklædt nålebundne sokker og brynje. Nogle fotos:

De faldne - alle voksne - blev efterfølgende kildet til live. 

Og (nu) hjemvendt: Min Gary Snyder-digtsamling er ankommet.

Bemærk i øvrigt: I morgen opføres - eller hvad-det-nu-hedder - slaget ved Trelleborg. Hvis du har mulighed for det, så kig derud. Det skal nok blive underholdende. 

Har sat opvaskemaskinen i arbejde, lagt vasketøjet på plads og er i gang med at rydde op. Mens jeg ser Tour de France.

Har læst de første ca. 50 sider i Olson: "A Nation of Nothing but Poetry". Desværre er digtene i bogen ikke dateret, men jeg går ud fra, at de er placeret (i bogen) kronologisk -- og de første (i hvert fald de første) er jammerlige. "A Nation ... " er "Supplementary poems", redigeret af Olson-kenderen over dem alle, digteren og litteraten George F. Butterick. Butterick (inden han døde) redigerede både "The Maximus Poems" og "Collected Poems (excluding Maximus)" og udgav en voldsom tyk guide til "Maximus" + en bog om arbejdet med redigeringen. Og meget andet. "A Nation ... " indeholder nogle af de digte, som Butterick sorterede fra i forbindelse med "Collected", enten fordi der var tale om alternative udgaver af allerede kendte digte, eller fordi kvaliteten var for ringe. I forordet til "A Nation ... " fortæller han, altså Butterick, at han også denne gang har udeladt digte --- fordi de, digtene, ikke ville gøre Olson ære. Som han udtrykker det. Og straks, da jeg læste det, følte jeg BEHOV - nærmest - for at få dem i hænde.

Det er mine mindreværdskomplekser, der taler, givetvis, men: Jeg har altid fundet stor trøst i tanken om, at selv de største er startet som små -- og at de også som store fortsat (ind-i-mellem) var det. Eller er det. Blandt andet derfor - ud ad en tanke-tangent - holder jeg meget af kunst-auktions-kataloger: De bedste værker af de største, de døde, hænger på museer og i private samlinger, og de HANDLES ikke. Som oftest ikke. Det, der ryger på auktion, er det tvivlsomme, anden- og tredjerangs-værkerne -- og jeg kan godt lide at se (på) de afbillede værker i katalogerne og vide, at - altså - ingen (ud over Picasso) er født som en Picasso. Eller i denne sammenhæng: Som Charles Olson. Ikke engang Charles Olson.

Nå. Men. Jeg har ikke været så trofast en blogger på det seneste -- og når jeg endelig skriver, går der (åbenbart) lynhurtigt Charles Olson i skidtet. Men jeg har ærligt talt ikke så meget at rapportere. Eller: Jeg oplever ikke så meget -- i hvert fald ikke i sammenligning med Cecilie og Luder, som begge (og endda samtidig) har gjort sig nye - og ikke uens - erotiske erfaringer. Læs her og her. Jegselv, personligt, sidder bare og læser. Og hver aften kl. 20 ser jeg "Mythbusters" på Discovery.

Forleden - for dog at berette et eller andet - gik jeg i vores lokale kiosk, som hedder Hos Morfar, for at købe et pund kaffe -- og vendte hjem med (kaffe og) et maleri, som en lokal kunstner havde udstillet, og som jeg ikke kunne lade hænge. Fordi jeg er mig. Det forestiller nogle ørken-ruiner. Og lidt mere kunst: Har stiftet bekendtskab med et par midtsjællandske damer, h.h.v. Maika og Karin, som begge maler. På min mp3-afspiller: "Itinerant - The Works for Flute by Toru Takemitsu".

Efter at have haft PCen slukket i nogle dage er jeg nu håbløst bagefter med besvarelse af emails.   

Det er ikke så meget, jeg får skrevet i min blog lige for tiden. Jeg synes ikke rigtig, jeg kan finde på noget interessant at skrive om. Som trofaste læsere vil vide: Det plejer ikke at stoppe mig -- men jeg har for en stund tabt energien. Tilsyneladende. Og det gælder ikke kun bloggeriet. Jeg gik i stå cirka 100 sider inde i min William Carlos Williams-biografi (som i øvrigt er virkelig god) og har siden ikke kunnet tage mig sammen til at læse noget -- undtagen de tegneserier, jeg lånte på biblioteket.

Franka, som tidligere nævnt, skuffede fælt, men Tardi-serien er endnu bedre, end jeg huskede den. Og så kan det jo gå lige op. Det er en skam, at albummerne er så sindsoprivende dyre. Ellers ville jeg købe dem.

Lytter til "Englabörn", som er ok. Fuhlendorff (i Skanderborg) maler træer. Se her. Det er ikke nogen dårlig idé. Har forsøgt at skrive nogle digte, men indtil videre er alting elendigt. Overvejer at genlæse Denise Levertov.

DR skriver: "Avisen vil opbygge et anmelderkorps af helt almindelige mennesker med interesse for teater- og kunst. De skal anmelde landets mest interessante og væsentlige teaterforestillinger og kunstudstillinger. Enhver kan indsende en anmeldelse til avisens net-udgave ...

[...]

MetroXpress's chefredaktør, Jakob Høyer forklarer: - Anmelderiet er allerede ved at udvande sig selv. I og med at de traditionelle morgenaviser, hverken har den bredde eller læserskare, som de havde for 10-15 år siden, er det ikke dem, der sætter dagsordenen. Det er gratisaviser og netblogs, som folk læser. Hele denne her måde, at alle mener noget, tager vi konsekvensen af. Vi åbner sluserne mellem vores hjemmeside og vores avis - og giver plads til denne her demokratisering af anmelderiet, siger Jakob Høyer."

Jeg kan godt lide at forestille mig, at der ude omkring i det danske land findes masser af vidende, kulturelt engagerede og velformulerede mennesker, som vil benytte sig af "denne her demokratisering af anmelderiet" og bidrage positivt til kulturlivet. Jeg - for mit eget vedkommende - er villig til at lytte til hvem-som-helst, for så vidt som vedkommende har noget begavet at sige, og det gør ingen forskel for mig, om han eller hun har en uddannelse bag sig, er medlem af den rigtige københavner-klike eller kan opremse 30 ismer.

Men på den anden side: "Denne her demokratisering af anmelderiet" giver også - i dette tilfælde MetroXpress - medierne en undskyldning for at spare lidt på kultur-budgettet. Er der - reelt - tale om en nedprioritering? Og i så fald: Er det bekymrende?

Læs mere her. 

Nye kunstkøb:

To litografier af den danske kunstner Børge Sornum (1920-1985), begge fra 1955. Sornum var en ganske udmærket maler og grafiker, som ødelagde sit gode navn ved at lave forfalskninger af andres værker, heriblandt Asger Jorns og Carl-Henning Pedersens. Og (derfor) blev idømt et år på vand og brød. Det øverste litografi kostede mig kr. 30,- Det nederste kr. 20,-  

Ups. Har vundet en hel kasse afrikanske og asiatiske masker på nettet -- enkelte af dem ret skræmmende. Hvordan hulan får jeg dem ind i huset, uden at Ane opdager det? Og op på væggen?

Lidt mere historie. DR-2 startede i går aftes en ny dokumentarserie om "1800-tallet på vrangen". Det første program handlede bl.a. om Adam Oehlenschäger og om Thorvaldsen -- og det var både informativt og underholdende. Følg endelig med. Og Emerson, kan jeg oplyse, besøgte faktisk Thorvaldsen i Rom -- hvilket fik mig, da jeg skrev denne linje, til at ihukomme de to danske malere, der en overgang boede sammen med (og skændtes med) D.H. Lawrence: Merrild og Gótzsche -- som omtales i biografien "Portrait of a Genius, But ... " Er der nogen, der ved noget om dem?

"Vores profet," sagde en mullah på DR nu til aften, "kom for at bekæmpe høj musik og ballade." Vejret til trods vovede Ane og jeg os til kunstmesse i Ringstedhallerne. Der var mange mennesker og en hyggelig atmosfære -- og så gjorde det ikke så meget, at kvaliteten af de udstillede værker generelt var forholdsvis ringe. Det bedste værk - ifølge mig - var Pabis akrylmaleri "Clear lines" fra 2005. Mange flere af hans malerier her.

Der afholdes - for første gang - kunstmesse i Ringstedhallerne, Tværallé 8, lørdag d. 17. og søndag d. 18. marts, hver dag fra 10-17. Entré kr. 50,-

Møbeldesigner Hans J. Wegner er død, 92 år gammel. Læs Politikens nekrolog her.

Mit nye cam har en lille håndfuld helt ligegyldige filtre og effekter, som jeg overhovedet ikke har brug -- men det kniber stadig lidt med farverne, synes jeg. Forholdene er selvfølgelig heller ikke de bedste: Enten er her for mørkt, eller osse står solen knaldhårdt lige ind gennem ruden. Men alligevel.

I dag - forud for flytteriet - er jeg sluppet af med:
- En kasse med film og bøger.
- En håndfuld halvfærdige malerier.
- En overhead-projektor.

 -- og jeg har sat et bord og min fugt- og kaffeplettede Wegner-stol til salg på QXL. Der er allerede bud på begge, så de er altså i princippet ude af lejligheden. Omend deres potentiale for fravær endnu ikke er fuldt ud aktualiseret. Og det samme gælder en papkasse med 18 DVD-film.

Men: Til gengæld har jeg vundet denne kvindefigur:



Jeg er tilsyneladende helt ude af stand til at klikke ind på QXL uden straks at skulle byde på et-eller-andet.

Verden er mørk, og man må bruge blitz -- og mine fotos af malerierne bliver død-dårlige. Men i det mindste kan man da (vistnok) ane, at der er tale om malerier. Undskyld til kunstnerne for den elendige kvalitet.

Her er det maleri, René Fuhlendorff forærede mig tidligere i dag:



En slags morderisk udgave af Hockneys berømte "A Bigger Splash" ... ligner det. Efter drabet.

Og her er 3 af de værker, Michael Lund forærede mig:



-- med ekstra meget genskin.

Vi har haft besøg af Niels, som blev natten over -- og som siden sidst (sammen med Tanja) er blevet far til en dreng ved navn Ditlev. Og som har lovet at være os behjælpelig m.h.t. den forestående flytning.

Jeg bliver i disse dage - helt ufortjent - voldsomt begavet med kunst. Veninde Lisbet har sendt mig en email, hvori hun bl.a. skriver, at hun har til agt at forære Ane og mig et litografi af Peter Brandes -- og i dag, først, forærede René Fuhlendorff mig et af sine malerier, hvorefter Michael Lund, senere, også forærede mig et af sine + hele 4 værker på papir. Fotos af Fuhlendorffs og Lunds værker følger senere i dag.   

En dag for et halvt års tid siden købte jeg i vores lokale genbrug et slidt, gammelt eksemplar af et tidsskrift ved navn "The Geographical Magazine" (December 1962 3/6) -- udelukkende fordi det indeholdt en artikel om den engelske maler og naturalist Marianne North (1830-1890). Som jeg aldrig havde hørt om. Men de malerier, der var gengivet i bladet - bl.a. på forsiden - var forrygende. På Wikipedia omtales hun som "flower-painter", og flere steder (på nettet) fremhæves og roses hun for sin botanisk korrekte fremstilling af diverse vækster. Hvilket altsammen er udmærket -- men osse ret understated. Malerierne nærmest hørmer af sex -- eller (som Francis Bacon brugte ordet) voluptuousness. Og Marianne North var en pæn victoriansk dame, der så sådan her ud:
   


En kraftig opfordring til alle, der holder af Georgia O'Keefe -- og/eller kunsthistorie-studerende, som mangler et godt emne til specialet: Tjek North. Der er udgivet en biografi, "A Vision of Eden - The Life and Works of Marianne North".

Veninde Lisbet har sendt mig et par fotos til dokumentation for, at jeg nu - hjemme i hendes stue - er kommet i finere selskab, end jeg fortjener. Det lille maleri til venstre er malet af mig. Det store til højre er malet af Peter Brandes. Den væsentligste forskel på de to malerier - ud over alle de fuldstændig indlysende - er velsagtens, LISBET, at jeg så vidt jeg husker aldrig har modtaget nogen form for betaling for mit -- hvorimod Brandes helt sikkert har scoret kassen. Og så er hans i øvrigt mere orange. Og mit er malet med en vatpind.

Så skete det igen: Har i dag modtaget ovenstånde, flotte fotobog med posten, et spritnyt eksemplar -- og uden afsender. Bogen indeholder 102 fotografier, taget af forskellige fotografer i løbet af torsdag den 18. august 2005. Portræt af en almindelig dag i Danmark -- arbejdspladser, begravelser, i toget, på golfbanen, på pubben, i børnehaven, i swingerklubben, hos frisøren, på plejehjemmet, på kollegieværelset, på militærøvelse, i haveforeningen, på havnen og så videre og så videre. Nogen - og hermed mener jeg selvfølgelig Klaus - burde tage initiativ til en lignende udgivelse, bare med weblogs. "En dag i den danske blogosfære".

Bogen er kanonflot og spændende, og jeg takker mange gange. Hvem har sendt mig den -- og hvorfor? Fordi den er god?

God postdag. Modtog i morges min nye, lille dippedut og "The Paradoxes of Mr. Pond" -- og da jeg kom hjem fra arbejde stod mit nye maleri ude på trappen og ventede. Posten må - helt korrekt - ha tænkt, at jeg næppe var velhavende nok til at ha bestilt noget af ØKONOMISK VÆRDI. (Som ikke er den ringeste form for værdi, medgivet, men når man - som jeg - ikke er nogen velhaver, må man forsøge at støtte sig til nogle andre.)

Dagens film, som jeg lige har lejet i Blockbuster, er "X-Men 3: The Last Stand".

Det lader til, at Ane og jeg igen er forbundet med virkeligheden. Midt i oktober modtog vi en skrivelse fra TDC, hvori de spurgte, om det var korrekt, at vores lejlighed havde fået en ny beboer -- og at vores telefon- og internet-linie skulle nedlægges, så hans kunne blive oprettet? Vi svarede straks tilbage, at der måtte være tale om en fejl -- hvorefter vi få dage efter modtog endnu en skrivelse med helt samme ordlyd. I begyndelsen af denne måned blev vores fastnet-nummer alligevel, tilsyneladende, sat i bero, og et nyt nummer - som tilhører en Tom Sommer fra Skanderborg - blev aktiveret. Vi ringede til TDC, som umiddelbart ikke kunne tilbyde at gøre andet end at lade vort nummer omstille til det nye nummer -- og vort internet begyndte at protestere. Og i denne uge døde både telefonen og netadgangen. Ifølge TDC ville problemet lettest kunne løses, hvis Tom Sommer - som vi altså ikke kender - selv kontaktede sit teleselskab og gjorde dem opmærksom på fejlen. Jeg forsøgte at opsøge ham på hans adresse, men fik af underboen at vide, at han netop var flyttet. Uden at vide det gætter jeg på, at han er på vej ind i lejligheden Adelgade 114A, 1. th. -- som jeg tilfældigvis ved  lige er blevet solgt. Ane og jeg bor i 114, 1. th. Altså 114, ikke 114A.  I går aftes satte jeg mig ned og skrev ham et brev, hvori jeg forklarede om vort problem -- men i dag, efter i løbet af 24 timer at have talt med TDC 6 eller 7 gange, lykkedes det altså at få genetableret forbindelsen.

I mailbunken, da jeg fik åbnet min boks, lå bl.a. en besked fra QXL om, at jeg havde vundet ovenstående kunstværk, malet af Niels Tryde Munch. Som jeg heller ikke ved, hvem er.

Mellem ørerne, Per Højholt-udstilling på Silkeborg Bad i perioden 14. oktober til 22. december. Læs mere på denne side (scroll ned).

Modtog i dag et linoleumstryk, jeg for nogen tid siden vandt på nettet: Mænd forlader byggepladsen. Jeg har indtil videre ikke været i stand til at identificere kunstneren -- men under alle omstændigheder: Jeg synes, det er en fin, lille ting, osse selvom det umiddelbart lugter - eller hvad-nu - af den dér socialistiske arbejder-romantik, som ikke længere rigtig vil gi mening.

Af en eller anden grund bekymrede det mig en hel del, om jeg havde fået skrevet mit nye domænenavn rigtigt, da jeg bestilte det. Jeg havde det i går aftes i kroppen, som om en fæl influenza var på vej - men åbenbart kunne det soves væk - og desuden: Et års hosting + navn kostede mig næsten kr. 500,- -- og det ville ha været meget træls, hvis jeg i febervildelse havde begået en fejl. (I parantes bemærket: Oppe i mit hovede regner jeg således: Jeg bød (osse) kr. 400,- for et Svend Wiig Hansen-tryk, men vandt det ikke, for jeg blev overbudt med kr. 20,- Altså har jeg sparet kr. 400,- -- og websitet kostede kr. 500,- Følgelig mangler jeg nu kun kr. 100,- Som jeg kan tjene ved at undlade at købe en CD, f.eks.) Men tilsyneladende - og hvad siger det ikke om min skarpe hjerne - gjorde jeg alting rigtigt, og jeg har i dag modtaget en email med FTP-koder o.s.v.

Her er - i øvrigt - to af de nye familiemedlemmer, jeg pludselig fik i går: Thea Pedersen og Hanne Weissfeld (nummer 2 på listen).

René udtrykker beklagelse over, at jeg spilder min tid. Bortset fra at det selvfølgelig er pænt af ham at tro, at verden af den grund går glip af ret meget -- : Han har en pointe. Lad mig derfor ile med at fortælle, at jeg i dag - osse - har været på vandretur i byen. Og at mit nye maleri er færdigt. Har jeg besluttet. På fotoet herover er det blevet mere rødt, end det i virkeligheden er. Next in line: Indkøb.

Samme maleri som her -- men som det ser ud i dag.

Byrådet i Århus har indgået det største kommunale spareforlig i mands minde. I alt ca. 410 millioner kroner er skåret ud af budgettet -- og ofrene bliver bl.a. skoler og børnepasningsordninger, psykiatrien, daghøjskoler -- og Huset, der må lukke. 410 millioner er voldsomt meget at skulle spare. Jeg ved kun en lille smule om kommunal økonomi, og jeg ved ingenting om, hvordan pengene flyder (eller ikke flyder) i Århus -- men jeg kan alligevel ikke lade være med at undre mig. Vi bliver (især i disse år) rigere og rigere, og eksperter advarer om overophedning o.s.v. Men ikke desto mindre skal der skæres, endda stort -- og på børne- og sundhedsområdet ... ? Hvor bliver alle pengene af?

JP bringer i dag en artikel om musik-præferencer, Din musiksmag afslører dig, hvori man bl.a. kan læse, at "En fjerdel af operaelskere har prøvet at ryge hash, mens gruppen, der elsker rap-musik, oftere er involveret i kriminalitet og har flere seksuelle partnere end gennemsnittet. Blues-elskere kører for stærkt." At musical-elskere er de mest lovlydige kommer næppe som en overraskelse for nogen. De er - tilføjer jeg for egen regning - i det hele taget meget kedelige.

Billedet foroven: Mit første forsøg på en erobring af det ene af mine to, nye lærreder. Han får ikke lov til at overleve længe, så gør bekendtskabet, mens du kan.    

Indeni den Kancheli/Schnittke-CD, jeg købte på Accord-markedet, lå der et sammenfoldet avisudklip, et interview med Kancheli. Jeg læste det i toget på vej hjem til Skanderborg. Intervieweren stiller bl.a. Kancheli det forholdsvis ubegavede spørgsmål, "Hvad er det sværeste ved at være komponist?" Hvortil Kancheli svarer "helt uden ironi", at det er "at skrive musikken". På samme måde - men i øvrigt uden sammenligning: Det sværeste ved at skrive digte, synes jeg, er at skrive digte, og det sværeste ved at male er at male. Har lige været i byen for at købe lærreder -- og nu står de inde på stuegulvet og er fuldstændig tomme. Nogle af mine maler-bekendte er gode til det dér med bare at smække nye lærreder op på staffeliet og give sig til at tvære. Jeg, derimod, har altid er forfærdeligt hyr med at komme ind på livet af dem. Lærrederne, altså. Det er noget rent psykologisk, selvfølgelig -- men det blir det jo ikke mindre virkeligt af.

Capac, har du et link til Laugesens omtale af Rudy Frederiksen?

Lars, læs her.

Og mens jeg sidder og skriver mine indlæg, står René Fuhlendorff i Tebstrup og maler. Se de nyeste malerier her.

Henrik har været så venlig at smide tre fotos af sin samling af erotiske bøger i sin blog. Se dem her. "Ja, dér sprang jeg vist ud som gammel gris," skriver han -- men vel gjorde han ej. Det er simpelthen for lidt, Henrik. Det er slet ikke nok til at gøre dig til en gris, heller ikke selvom samlingen er fin. En gammel gris er ikke noget, man bare bliver; det krævers års indsats og hårdt, målrettet arbejde. Det kræver, at man virkelig vil det. Jeg arbejdede engang i en boghandel, der bl.a. solgte bøger til sygepleje-studerende. Engang i mellem fik vi besøg af en ældre herre; han stilede altid direkte efter bøgerne med anatomiske plancher -- og så stod han nede bagerst i butikken og småsavlede, mens han værdsatte kroppens organer. Kun få iblandt os, tænker jeg, kan med rimelighed nære forhåbning om at nå så langt i vor udvikling, respektivt.

Men vi kan selvfølgelig stræbe. Herover, billedet: Mine egne, nyeste indkøb: Jes Trøsts digtsamling med den helt vidunderlige titel "Åh Hanne, dine brystvorter", den danske (ufuldendte) oversættelse af "120 dage i Sodoma", illustreret af billedkunstneren Frans Kannik (på billedet ses et maleri) -- og "The Satyrical Drawings of Martin van Maele", som jeg vandt på eBay den 30. juli, men som blev snuppet i tolden. Og som jeg derfor først modtog i torsdags. 

Endnu en god litteratur-dag. Har modtaget andet nummer af min brors publikation "Til Gården & Til Gaden" (og hvis du ikke abonnerer, så er du da en nød) -- og på vej hjem fra lægen (og ja, jeg  render til læge hele tiden) gik jeg igen-igen på biblioteket for at tjekke udsalgs-hylden. Det er, omend jeg bestræber mig på at fortrænge det, vel nok et slags dilemma: Som formand for bibliotekets brugerbestyrelse føler jeg mig i nogen grad forpligtet til at tale imod udsalget af gode værker -- men som migselv, bare, håber jeg altid at kunne gøre et kup. Kasserede biblioteksbøger er ikke noget værd - rent økonomisk - men jeg køber heller ikke bøger m.h.p. at sælge dem. Jeg køber dem for at læse dem. Dagens fund: To kunstbøger, hhv. Claus Carstensen: "Det ophobede", udgivet på Eks-Skolens forlag, og Jytte Rex: "Stamtavler" -- og verdens bedste bog om foto, Susan Sontags "Fotografi" (som jeg allerede havde på engelsk). Og allerbedst: Charles Baudelaire: "Fra salonerne - Et udvalg af Charles Baudelaires kunstkritik", oversat af Paul la Cour og Vibeke Theisen og udgivet af Kimære i 1989. (Det er - i øvrigt og i parantes bemærket - længe siden, jeg sidst har forsøgt mig som fotograf. Du kan se to af mine ældre portræt-fotos her. Jeg vil meget anbefale dig at læse Sontags bog.)

Og hjemmebryg: Med lidt held får jeg trykt mit seneste dighæfte, "Farao", (som har ligget på lager i en måneds-tid) i dag eller i morgen. Det er en lille ting. Hvis du ønsker at modtage et eksemplar, så send mig lige en email. Det er gorzelak@hotpop.com.

Sade-hæftet er nu på 28 sider. Regner med at ha det klar til tryk i løbet af den nærmeste fremtid.

Nyt kunstkøb, et tryk. Hvis du tilfældigvis ved, hvem der har lavet det, så læg endelig en besked. Der går nogle dage, inden jeg modtager det, og sælgeren kunne ikke tyde signaturen. Og jeg er en nysgerrig type.

Update: Hvor er internettet dog en fantastisk ting. Det tog mig ca. 10 minutter at identificere trykket: "Ars Moriendi", linoleumstryk fra 1976 af den svenskfødte grafiker Börje Ottosson (1919-1997), trykt i i alt 357 eksemplarer. Vejle Kunstmuseum har et -- og nu har jeg det osse.

Bogindkøb: "The Satyrical Drawings of Martin van Maele". Vundet på eBay. Læs om Martin van Maele her.

En kort livs-opsamling af hensyn til mine trofaste læsere: Skanderborg Bibliotek har skaffet mig to bøger om maleren Chaim Soutine (som jeg omtalte her), og i dag modtog jeg mit eksemplar af "Little Murders" (omtalt her). Til gengæld har boghandler-Helle stadig ikke fået min Milton Babbitt-CD (her). Min musik-liste er næsten færdig. Operaer tilføjet. Opdagede i går, at en af de Kroetsch-bøger, jeg fik foræret af Winther (her), faktisk har en kuglepen-skrevet hilsen fra Kroetch på titelbladet. Bedste signerede-bogkøb nogensinde: En Grundtvig (med en hilsen fra Grundtvig), købt for kr. 3,- i en genbrugsbutik i Struer. Byttede den senere for et stereoanlæg til Ane. 

Dagens lyd er Alvin Luciers "I am sitting in a room". Værket består af en tekst (der begynder "I am sitting in a room ... "), som læses højt af en person, der sidder i et rum -- og som derefter, optagelsen, afspilles i samme rum -- samtidig med at lyden af afspilningen i rummet optages, hvorefter den nye optagelse afspilles, og optages, og den næste, og den næste, og den næste. Og så videre.

En dansk lyd-kunstner - jeg har desværre glemt navnet - lavede for ikke længe siden et lignende værk, men uden oplæsning. Han optog lyden i en tom gymnastiksal, vistnok, og afspillede derefter optagelse i salen -- samtidig med at han optog afspilningen. Etc. Og salen begyndte at synge.       

Mit lille maleri er næsten done, tror jeg. Det ville nok være at overdrive at skrive, at det næsten er færdigt -- men i hvert fald: Endeligt opgivet. Strukturen, som det ser ud lige nu, er ok, og jeg gider ikke gøre meget mere ved det. Det endte (og det vidste jeg, at det ville) som et helt tilforladeligt og aldeles uskadeligt natur-skilderi, et af den slags, der males titusindvis af i Danmark hvert år. Desværre har jeg lidt bøvl med mit digi-kamera, så jeg kan ikke smide et foto i bloggen. I må blot tro mig, når jeg bedyrer, at I ikke er gået glip af ret meget.  

Det lykkedes mig vistnok at redde mit lille maleri. I hvert fald ånder det nu lidt mere ubesværet.

En ganske kort kommentar til Gitte, Irene og Jacob -- for jeg kom pludselig i tanker om, at det måske kunne opfattes som ubehøvlet slet ikke at svare. Tak for alle jeres mange kommentarer til min post. Jeg har læst dem alle, ligesom jeg har læst jeres indlæg på jeres egne sider og jeres kommentarer i Carstens blog.

Lidt mere snak om maleri. Har netop igen (igen) været i kælderen -- og det er nu lykkedes mig komplet at ødelægge alt det lidt, der måske kunne være blevet til noget. Maleriet er næsten dødt, og jeg overvejer seriøst, om det overhovedet er værd at forsøge at redde det.

For nogle år siden malede jeg en hel del (og delte atelier med bl.a. René), men på et tidspunkt gik jeg i stå. Det er lidt svært (og måske osse helt unødvendigt) at snakke om den slags, for det handler om en hel masse, men der indtraf en mindre krise i åndshjørnet i min hjerne, da jeg - ret tilfældigt - stiftede bekendtskab med maleren Max Beckmann. Fra næsten udelukkende at interessere mig for flademaleriet -- og her er et eksempel:

Jasper Johns' "Map" fra 1963. Fik Beckmann mig nu til at vende min interesse mod det figurative. Og det vidste jeg ærligt talt ikke rigtigt, hvad jeg skulle gøre ved. Så jeg gik i stå. Her er et fotoportræt af Beckmann ved siden af et af hans utallige selvportrætter:

Han malede to udgaver af maleriet med hornet. I den første udgave smiler han (dog ikke meget) -- og det er, så vidt jeg ved, det eneste maleri-med-faktisk-smil, han nogensinde malede. I udgave nummer to - som her ses - er smilet da osse forsvundet.

Nu har jeg været i kælderen, hvor jeg står - d.v.s. sidder på hug - og maler. Søen er væk, og i stedet er der nu nogle grønne streger og en hel masse sandfarvet ikke-noget. I virkeligheden (for så vidt som jeg kender den) er det slet ikke dette, jeg vil male. Jeg har bare brug for at få lidt maling under neglene, før jeg ... o.s.v. Jeg har masser af ikke-færdige og/eller mislykkede malerier stående, og maleriet, jeg netop nu er i gang med, er lag på det pågældende lærred nr. 7-8-10 (jeg har glemt det). 

Kom der ikke andet fornuftigt ud af mit lyd-collageri, så gav det mig i hvert fald - altså - lyst til igen at male. Jeg sidder stadig og fisler med "Intolerance" -- og jeg har, d.v.s. mangler, osse stadig "Music for Graveyards" del 3 og 4.  

Mit lille maleri ser stadigvæk usund ud. Lige nu flyder en blå sø - whatever - i det nederste, højre hjørne, og der er disse hersens røde pigge og noget orange et-eller-andet. Det kan blive hvad hvad som helst.

Det lader (uden sammenhæng med ovenstående) til, at der er gået porno-debat i familien. Lars diskuterer i sin blog - her - og Gitte har skrevet et indlæg, hvori hun redegør for sin holdning. Her. Jeg har selvfølgelig ingen som helst problemer med at fatte, anerkende eller respektere, ar der findes mennesker - herunder søster - der ikke bryder sig om porno, og som allerhelst bare gerne vil være fri for at blive udsat for skidtet. Det har jeg det fint med -- og det er jo i øvrigt fløjtende ligegyldigt, om jeg har det fint med det eller ej. Folk har ret til at vælge, og de har ret til at fravælge.

Mit ærinde - når jeg skriver om porno og forsvarer porno - er ikke at forsøge at overtale nogen til at hoppe på vognen, men at modgå noget af alt det vrøvl og nogle af alle de myter om porno, der af forskellige grunde fremføres i diverse medier. Gitte citerer i sin blog to psykologer, der begge har lavet undersøgelser, hvori - påstås det - pornografiens skadelige effekter blev påvist. Det hører imidlertid med til historien - eller historierne - at James Check selv senere advarede mod at drage politiske konsekvenser, thi dertil var resultaterne for tvetydige. Og også Donnerstein måtte senere trække i land. Da en undersøgelses-komité gik ham på klingen, meldte han klart ud, at "the sexually explicit X rated material of a very popular nature - films such as 'Debbie Does Dallas', 'The Other Side of Julie', 'Inside Jennifer Wells' and other titles which I cannot remember at the present moment - which do not contain physical violence, did not produce any effects whatsoever [...] there is no question that if you are dealing strictly with sexual material, no matter how explicit, there has not been to my knowledge in the last 20 years of research on the topic, any evidence of any type of negative, asocial or damaging effect on individuals so exposed to that material."    

Efter den indledende jammer: Allerede i går gik det lidt bedre med maleriet. Det foreløbige resultat - maleriet, jeg har givet mig i kast med - er sygt, et influenza-farvet rod-sammen -- men det er ok. Man skal jo starte et-eller-andet sted. Jeg er på det seneste blevet ret optaget af den vistnok ikke meget kendte (men absolut heller ikke ukendte), russiske maler Chaim Soutine. Se maleriet herover -- og se flere her.   

Se Renés nyeste malerier.

Lige nu sender DR "Kanon-show", en fejring af fætter Brian "BR" Mikkelsens kultur-kanon-stunt -- og jeg sidder og morer mig med at overveje, hvorfor - helt præcist - det irriterer mig. For det gør det. En ikke uvæsentlig del af forklaringen må lyde, at jeg er noget så umanérlig træt af DRs forestilling om underholdning: At kendisser, fordi de er kendisser, altid er interessante, og at vi allesammen sagtens kan nøjes med at synes, det er skægt, at kendisser på TV internt morer sig over et eller andet -- i stedet for at kræve noget, der er henvendt til os, og som faktisk er morsomt, osse selvom man ikke er med i de kendtes kreds. Jeg finder de dér programmer - "Gæt en sang" og "Aha" og hvad de nu hedder allesammen - personligt fornærmende. At invitere et menneske med som tilskuer til fest er ikke morsomt. Det er sjofelt. Og dertil: Måske finder jeg det osse lidt ubehageligt, at folkene bag kultur-kanon-projektet har valgt at udstille det så tydeligt som det, det er, nemlig et pudsigt hobby-projekt for eliten -- og en anledning til at købe sig et nyt, fint dress.    

Henrik sagde, at jeg ikke bare måtte smide mine gamle data-CDer ud -- uden at tjekke dem først. En flygtning krydser et par spor:

Et foto fra en fællesudstilling i Skanderborg Kulturhus. Jeg udstillede bl.a. - som det kan ses - 4 kvinde-foto-portrætter. I nederste, venstre hjørne ses Linda. Den lyserøde dims, som hænger øverst til højre, hedder "Jomfru", og den blev efterfølgende antaget på Kunstnernes Påskeudstilling i Århus.

Bare en skitse. Jeg har beholdt den - og endda på et tidspunkt scannet den - fordi jeg godt ka li hånden på bagdelen. Tror jeg.

"König", kopi på gennemsigtig plastik på hessian.

"Snefald", træ, glas, ståltråd, hessian og stearin. Jeg brugte en del tid på det -- og da jeg endelig var tilfreds, lykkedes det mig helt bogstaveligt at smadre værket. Så det findes ikke mere.

"Sejd", en lille tegning, jeg lavede engang i et sommerhus.

Endnu et af mine Beuys-inspirerede værker: "Forplantningsapparat" fra engang i slutningen af 90erne.

Et af mine egne, stærkt Beuys-inspirerede værker: "Laura's Tree", en gren med to grene, metal og ledning. Træet blev plantet i Laura's baghave i Hyde Park, Chicago, i 2000 -- og da jeg vendte tilbage 2 år senere, havde det slået rod og sat ekstra grene.

Hvem har lavet tegneserien "Car Wars"? 

Tilføjet: Henrik vidste det (selvfølgelig). Se her.

Billeder af Finn -- fra mine interview-optagelser:

For efterhånden flere år siden besluttede jeg mig for at lave en dokumentarfilm om min kunstnerven, Finn Holten Hansen, der - ligesom jeg - er bosiddende i Skanderborg. Jeg lavede nogle indledende interview-optagelser og fik scannet en masse skitser og tegninger -- men derefter gik jeg i stå. Planen er fortsat på et eller andet tidspunkt at færdiggøre værket. I mellemtiden: Jeg har forsøgsvist lavet et lille, uelegant lydklip: Finn Holten Hansen om farven sort. Formatet er wmv, den laveste opløsning. Fortæl mig lige, om klippet overhovedet kan afspilles -- og om man i givet fald kan høre, hvad han siger.   

Politiken skriver: "En fatwa fra Egyptens øverste religiøse myndighed, som forbyder udstilling af statuer, har skabt panik blandt kunstelskere [...] Fatwaen nævnte ikke specifikt statuer i museer eller på offentlige steder, men mange frygter, at den kan anspore islamiske fundamentalister til at angribe Egyptens tusinder af antikke og faraoniske statuer, der er udstillet på turistattraktioner rundt om i landet." Læs her.

Ville se godt ud på en hvid væg i en trendy, moderne indrettet stue, er skæg -- og prisen er god. Litografi af Poul Agger, sat til salg på QXL.

Dagens CD: "Music for the Iliad". Dagens overvejelse: Hvori mit bidrag til tyske Kolja Steinrötters kunst-projekt "Chasey Is Your Friend" skal bestå. Jeg er blevet inviteret til at deltage -- og det vil jeg selvfølgelig gerne. Chasey er pornostjernen Chasey Lain (billedet), måske kendt (blandt ikke-kendere) p.g.a. Bloodhound Gangs "The Ballad of Chasey Lain". Andet nyt: Mail-renshien (omtalt for efterhånden længe siden) er nået til vejs ende. Læs resultatet her. Og nu skal jeg rydde op på mit skrivebord.  

Lidt mere om min lille, nye bog. Den første samlede, danske oversættelse af "Bibelen" var Christian d. 3s, som udkom i 1550. Opfindelsen af bogtrykkerkunsten havde gjort det muligt at distribuere bøger i større oplag, og med reformationen blev det pludselig enhvers ret at ha mulighed for at læse de hellige bøger på sit eget modersmål. Blandt almindelige, u-dannede mennesker var det imidlertid småt med læsefærdighederne, og siden højmiddelalderen havde man derfor rundt om i Europa ladet fremstille særlige "fattigmands-bibler", en slags "Bibelen" som tegneserie: Træsnit med korte tekster. Man kendte alle historierne i forvejen, for dem havde man fået fortalt af præsten, og hvis man ikke kunne læse teksterne, kunne man i hvert fald se på billederne. Fattigmands-biblerne havde en storhedstid i 1500-tallet, og Solis' udkom i Tyskland i 1560. Den indeholdt ikke mindre end 147 træsnit. Den første, danske udgave af Solis' værk udkom formodentlig i 1602, og andenudgaven stammer fra 1746.

Det er måske en lidt plat betragtning -- men alligevel: Eftersom "Solis billedbibel" (og lignende værker) var, hvad menigmand fik og havde at forholde sig til, og eftersom værket (og lignende) vel i nogen grad kan siges at ha været en slags opsummering af almindelige menneskers kristendoms-forståelse, er det selvfølgelig ret interessant at bemærke, hvilke bibel-historier man har valgt at fremdrage -- og hvordan man har valgt at præsentere dem. I Solis' udgave er fokus på det eventyrlige og det voldelige. Mange af træsnittene er absolut drabelige: Absalom der spiddes af tre spyd, Saul der styrter sig ned over sit eget sværd, Eli med brækket hals, Samson der dræber 1000 mænd o.s.v. Og "Johannes' Åbenbaring".

"Bibelen" er fyldt med krigs-historier og voldelige episoder, men nu om stunder er det som om, volden er fuldstændig forsvundet ud af kristendommen. Der er begået mange overgreb i kristendommens navn, osse i nyere tid, men vi har svært ved at betragte volden som noget, der ligger i kristendommen, som - så at sige - hører med til historien, den faktiske såvel som den bibelske. Langt hellere betragter vi den som noget, der udelukkende ligger udenfor, som noget fremmed. Jeg tror - og dette er ren hjemmestrik, og klokken er kvart over to om natten - at det er én af grundene til, at kristendommen anno 2006 har lidt svært ved at fænge i sjælene: Den, der fornægter voldens realitet, fornægter den virkelighed, vi lever i. 

Ane og jeg besøgte i går Koldinghus, og jeg købte en fin, lille bog med "Solis billedbibel", træsnit af den tyske kunstner Vergilio Solis (1514-1562). Træsnittet gengivet herover viser Josef i kløerne på Potifars hustru. Bibelhistorien (1. Mos. 39) lyder sådan her:

Josef var smuk og så godt ud. v7  Engang skete det, at hans herres hustru kastede sine øjne på Josef og sagde: »Kom og lig hos mig!« v8  Men han vægrede sig og sagde til hende: »Min herre bekymrer sig ikke om noget i huset, men har givet mig ansvaret for alt, hvad han ejer. v9  Han har ikke mere at skulle have sagt i dette hus end jeg, og han har ikke nægtet mig noget undtagen dig, og det er, fordi du er hans hustru. Hvordan skulle jeg så kunne gøre noget så ondt og synde mod Gud?« v10  Selv om hun dag efter dag søgte at overtale Josef, ville han ikke opfylde hendes ønske om at ligge hos hende og have omgang med hende.

v11  En dag da han kom ind i huset for at gøre sit arbejde, og der ikke var nogen af husets folk til stede, v12  greb hun fat i hans kjortel og sagde: »Kom og lig hos mig!« Men han lod hende beholde kjortlen og flygtede ud. v13  Da hun så, at han var flygtet ud og havde ladet hende beholde kjortlen, v14  råbte hun på husets folk og sagde til dem: »Se, han er kommet med en hebræer, som går og gør tilnærmelser til os. Han kom ind til mig og ville ligge hos mig, men så råbte og skreg jeg. v15  Da han hørte, at jeg råbte højt, efterlod han kjortlen hos mig og flygtede ud.« v16  Hun lod hans kjortel ligge, til hans herre kom hjem. v17  Så fortalte hun ham den samme historie: »Den hebraiske træl, du kom med, kom ind og gjorde tilnærmelser til mig. v18  Men da jeg råbte højt, efterlod han kjortlen hos mig og flygtede ud.«

Jeg har brugt en del timer de sidste par dage på at læse Francine du Plessix Grays meget glimrende biografi "At Home With the Marquis de Sade". Af en eller anden grund, som jeg ikke umiddelbart kan gennemskue, kan bogen købes fuldstændig latterligt billigt via abebooks, ca. 500 sider, indb. Man kan få den for helt ned til omkring $1. Formodentlig har det noget med oplags-størrelsen at gøre, eller måske er den blevet udgivet i en bogklubs-udgave. Det kan i hvert fald ikke være fordi, bogen er dårlig. Den anbefales alle, der har lyst til at stifte bekendtskab med de Sade -- og som nb har mod på at tygge sig gennem 500 sider på engelsk. Og alt imens jeg sidder hjemme i min lænestol og er uproduktiv, færdiggør René F det ene maleri efter det andet. Se de nyeste her. Faldt over denne post, "En modig akademiker", i bloggen Frie ytringer på jævnt dansk.    

Igen denne morgen kom jeg til at sidde og kigge lidt på migselv -- og pludselig stod det mig klart, at der (som det er sket før) nu er gået i hvert fald en uge, siden jeg sidst havde en CD i maskinen. Ikke medregnet Wagner og Arol Zendik. Så nu lytter jeg til The Corrs. Det værste, man kan sige om dem, er, at de er en kommerciel omgang lunken vand på dåse(r). Det bedste er, at de ikke kan genere nogen, ikke engang mig.

Jeg kan se på Ekstra Bladets side, at deres mest læste historier lige nu er hhv. "Kamphund voldtog kvinde", "Onanerer på alle fire" (det er Frank Hvam) og "Hede sexscener i Basic Instinct 2" -- så mon ikke tegninge-sagen er ved at ha toppet? Jeg kan osse læse - i Berlingeren - at Louisiana nu udstiller Baselitz, og jeg har allerede lovet migselv, at den udstilling vil jeg se, inden den lukker d. 6. juni.

Og et nyt gravkammer er blevet opdaget i Kongernes Dal. Læs her.

Udfyld skemaet.

Jeg vil blive ved med at nævne det, så du kan lige så godt gøre det med det samme: Klik ind og giv dine bud.

Glem nu ikke at give dit bidrag. Klik ind på denne side -- og klik på linket. Udfyld skemaet. Venligst.

Berlingske: "Svenske kommentatorer kritiserer den danske kulturkanon som endnu et eksempel på dansk nationalromantik og fremmedfjendskhed." Læs her.

Har lavet dette lille banner, som du er velkommen til at downloade og bruge. Du er selvsagt også meget velkommen til at videresende nedenstående pressemeddelelse til venner og bekendte, far og mor o.s.v. Jo flere, der gider at deltage, des bedre. Selvfølgelig.

Det direkte link til kanon-siden er http://home20.inet.tele.dk/gorzelak/dps/artikler/kanon.html

Det Danske Pornografi-Selskab
Pressemeddelelse - Den danske sex-kanon

Kulturminister Brian Mikkelsen har nu offentliggjort den længe ventede, danske kulturkanon.

Man kan mene meget om ministerens kanon-projekt og/eller de udvalgte værker - og det gør man også - men ét er i hvert fald sikkert: Hele affæren er endt som en decideret usexet gang snak. En væsentlig del af vor kultur- og kunsthistorie er helt udeladt: Seksualitetens historie i Danmark, den seksuelle frigørelse, erotikken i kunsten, pornografiens frigivelse o.s.v.

Det er selvfølgelig helt uacceptabelt - og vi starter derfor nu jagten på DEN DANSKE SEX-KANON.

Læs mere på Det Danske Pornografi-Selskabs website.
Direkte link: http://home20.inet.tele.dk/gorzelak/dps/artikler/kanon.html.

Med venlig hilsen

Bo Gorzelak Pedersen

Kulturminister Brian Mikkelsen har offentliggjort en meget usexet kulturkanon. Hvorfor ikke lave en dansk sex-kanon? Læs mere her.

Kristeligt Dagblad skriver: "Når den nye kulturkanon fra i dag skal udbredes til danskerne, sker det, uden at bibliotekerne har lagt planer for at deltage i formidlingen." Og "Lise Vandborg, redaktør på Litteratursiden.dk, som er bibliotekernes formidlingsside på internettet, oplyser, at redaktionen ikke har planer om specifikt at formidle kulturkanonen." "Christel Schaldemose, der er sekretariatsleder i Dansk Folkeoplysnings Samråd, er overrasket over, at danske biblioteker tilsyneladende ikke er tænkt ind som en væsentlig del af den folkelige udbredelse af kulturkanonen. Hun tror, det skyldes, at regeringen ikke samtidig med lanceringen af den nye kanon har overvejet, hvordan folket skal bruge den og få kendskab til den." Min kursivering.

Jeg havde jo sådan set på forhånd annonceret, at jeg ville være fuldstændig ligeglad med den dér kulturkanon -- og alligevel har jeg nu gået og hidset mig lidt op, siden listerne i formiddags blev offentliggjort. For hvad er det dog for en flok munke, der har siddet i de udvalg? Helt indlysende har man bestræbt sig på at få så mange blege ben og så meget DANSK LEVERPOSTEJ med som muligt -- og hele den anden, danske tradition, livsglædens Danmark, frihedens, erotikkens og finurlighedernes Danmark er fuldstændig fraværende. Det er da ellers dén, vi bør satse på, dyrke og være stolte af. Synes jeg. Det er - Brian Mikkelsen - danskhed for mig. Hvor er alle folkekomedierne? Hvor er "Støv på hjernen"? Henning Carlsen er kommet med på filmlisten, og det er udmærket, men hvorfor "Sult"? Hvorfor ikke hellere "To mennesker mødes", som er sjovere (og meget mere dansk)? Hvorfor er stjernetegns-filmene ikke medtaget? De er helt unikt danske. Schades "Læren om staten" er kommet med på litteraturlisten. Hvorfor ikke hellere de dybt uartige "Kællingedigte"? De er (kvalitativt) meget bedre, og de er mere Schade (og mere danske). Hvorfor er Freddie ikke med på listen over billedkunst? Hvorfor er Professor Labri ikke med på listen over scenekunst? Hvor er Dan Turèll? Og så videre.  

Tilføjet 5 min. senere: Grebet af øjeblikket valgte jeg osse at poste ovenstående her. 

Bang! Så kom den. Se listerne her.

Hvis nogen skulle føle trang til at forære mig et eller andet, så vil jeg meget gerne ha dette maleri af Poul Lillesøe, sat til salg på QXL. Af Lauramus.

Og lidt oplysning: Ekstra Bladet bringer en række gode råd til folk, der gerne vil ha "Sex foran kameraet" --  "Brug en halvmaske, eller slør ansigtet digitalt, hvis du vil være sikker på ikke at blive genkendt." Og så videre. Masker kan købes her.

DR: "En sammenligning af den globale kulturproduktion og antallet af indbyggere, som Politiken har lavet, viser, at de nordiske lande er langt foran store kulturnationer som Tyskland, Frankrig og Storbritannien." Læs mere her.

Til trøst for alle os, der roder, og som derfor kun sjældent kan finde det, vi skal bruge, nøgler og dankort og småting: Der er andre, der er meget værre -- som f.eks. Reina Sofia-museet i Madrid, der lige har mistet en 38 tons tung skulptur af den (i øvrigt helt fremragende) amerikanske kunstner Richard Serra. Læs her.

Jeg har forelsket mig en smule i denne "grønlandsinspirerede komposition" af Søren P, sat til salg på QXL. Jeg har overhovedet ikke plads til flere malerier (jeg har overhovedet ikke plads til noget) -- så jeg må hellere holde fingeren fra bud-knappen. Men det er et fint og skægt, lille maleri, synes jeg. Flere malerier (til salg) af Søren P her og her og her og her og her.

Kunstneren Uwe Max Jensen, der er anklaget for at ha tisset et gavlmaleri i Brande, forklarede i dag i retten, at det slet ikke var tis, men bare vand. Politiken skriver: "Uwe Max Jensen forklarede, at han havde medbragt en pose med vand og fik det til at se ud, som om han tissede op ad muren i byen, der er kendt for sine gavlmalerier. Det vakte vrede hos to branditter, der meldte ham til politiet." So much for artistic integrity. 

Har lige vundet to hæfter på QXL, "Modelstudier", begge udgivet i 1947 på forlaget Studia. "Det er fotografier af damer uden tøj til brug ved amatørtegning." Stod der. Kan næsten ikke vente. 

Politiken: "En 77-årig distingveret franskmand har atter forsøgt at knuse Marcel Duchamps berømte kumme-værk 'Fontaine' med en metalhammer." Læs mere her.

Og apropos tegninger: Hvis du har pengene og LYST, så tjek denne auktion på qxl.dk: "Erotika" af Ernst Hansen - med 50 pennetegninger. Som er flotte. Auktionen udløber i aften kl. 22.35, og mindstebuddet er lige nu på kr. 130,-

Flere lynhurtige tændstik-skitser: Satan (vistnok) til venstre og Abraham til højre. På vej til at ofre Isak. Originalerne er meget større. Jeg tegner skitserne med sort oliemaling, som tar nogle dage om at tørre - og derfor kan jeg ikke umiddelbart scanne dem, men må nøjes med dårlige digitalfotos. Jeg trøster mig ved tanken om, at f.eks. Goya må ha haft det samme problem, og at vi - ham og jeg - i det mindste således har noget til fælles.   

Lillebitte, ny tegning, vel nærmest en vignet. Fortsat med tændstik. Den døde rejser sig. Originalen er lidt større.

Har været i Skanderborg Boghandel for at købe nogle tegneblokke. På denne side kan du se en gengivelse af Max Beckmanns maleri "Karneval" (1943), som bl.a. indeholder (til højre) en uddrivelses-scene. Beckmann er en af mine personlige favorit-malere. Læs mere om ham og se flere malerier her.

Rune, som er lærd ud i slige materier, har venligt gjort mig opmærksom på, at det ved Gud ikke var ærkeenglen Gabriel, men ærkeenglen Jophiel, der ifølge traditionen uddrev Adam og Eva af Edens have. Og det er altså ganske sandt. Eftersom jeg næppe - denne gang - kan bruge mit dårlige øje som undskyldning: Det var sent om natten, og det var tåget. Udenfor. Jeg beklager.    

Ja ja. I betragtning af, at 1) det er cirka et år siden, jeg sidst har malet eller tegnet noget som helst, 2) klokken er 2 om natten og 3) ovenstående er tegnet med enden af en tændstik (sort oliemaling på papir), så er det - med forlov - ikke fuldstændig elendigt. Ærkeenglen Gabriel uddriver Adam. Originalen er større og bedre.  

Mens vi var i Ulfborg, var Gitte så meget venlig at spørge mig, om jeg evt. havde nogle malerier på lager - til deres mange, nye vægge. Opmuntret af det gode selskab, lidt lun på min forfængeligheds vegne og med et nytårsforsæt om at være mere produktiv: Jeg fik straks lyst til at male. Sådan har jeg ikke haft det længe. Af helt indlysende grunde gik mine tanker straks - og går stadig - i retning af bibelske motiver. Bibel-maleriet har den klare fordel, at det er motivisk fastlagt, og det er gjort eller lavet mange gange før. Det gør det meget anvendeligt med henblik at - så at sige - udtrykke den forskel, som er ens eget temperament eller ens egen tilstand. Helt plat og forkert: Maleriet bliver motivet udtrykt gennem ens eget temperament, som man "ser det". Det bibel-motiv, der i første omgang fascinerer eller interesserer mig mest, og som jeg - i min nuværende situation - er mest stemt for at kaste mig over, er uddrivelsen fra Paradis. Tror jeg. Her er Benjamin Wests uddrivelse fra 1791, og her er Dorés. Her er et træsnit af Holbein, her er Luzern, og her er Spreuerbrücke.     

Hvis du står og mangler et eller andet til en forsinket julegave - eller måske bare som en nytårshilsen til far eller mor: Byd på denne akvarel, lavet af Adolf Hitler. Højeste bud er i skrivende stund 11.000 Euro, og der er én dag, til auktionen udløber.

Nyt indkøb til min lillebitte kunstsamling: Voldsom vækning, træsnit af Anders Kirkegaard fra 1966. Maler og grafiker Anders Kirkegaard er født i Holstebro i 1946 og uddannet på Kunstakademiet 1964-67. Han er repræsenteret på en lang række danske museer, heriblandt Statens Museum for Kunst. Hans mest berømte værk er maleriet Morderenglen, der hænger på Vejle Kunstmuseum.   

Så er mine Henrik Have-tryk ankommet med posten, i alt 4 stk. Jeg skal gerne ha dem indrammet - og selvfølgelig gerne så billigt som muligt. Hvis du kender et godt sted i Århus eller har et hot tip, så læg lige en kommentar. Venligst.

Hvad hedder det stykke af Shakespeare, hvori der er en person, som - ligemeget hvad emnet i øvrigt er - altid ender med at tale om Cæsars næse? Eller er det bare noget, jeg har drømt? Pinlig bevidst om, at der trods alt er grænser for, hvor spændende det er at blive ved med høre om mig og mine indkøb - og at tiden nok er inde til at holde kæft desangående: Tillad mig alligevel at skrive, at jeg i årevis har været en stor beundrer af kunstneren Henrik Have, og at jeg i lige så mange årevis har drømt om en dag at få råd til at købe et af hans værker. Se her og her. Men de er dyre. Jeg har endda engang skrevet et digt om Henrik Have, og det blev bragt i Hvedekorn - og Haves forlag, Edition After Hand, var forbilledet, da jeg i sin tid besluttede mig for at lave mit eget, lille fotokopi-forlag, Edition Tiger. Jeg er en Have-fan. Og i dag har jeg vundet ikke bare ét, men hele fire værker af Henrik Have. På QXL - og til en fuldstændig latterlig pris. Så jeg er glad.     

Der er nu 23 timer og 38 minutter til denne QXL-auktion udløber, et signeret foto af Carl Barks. Mindstebuddet er kr. 300,- og indtil videre er der ingen, der har budt. Kr. 300,- for et signeret billede af Carl Barks. Det er vel en ok handel?

Det lykkedes mig i går at blive færdig med den indledende overflade-behandling, således at jeg nu rent faktisk har et (næsten) tomt skrivebord foran mig, et pænt, støvsuget gulv og et overskueligt antal stakke. I dag: At slæbe ting til genbrug og gennemgå de bøger, der ligger og samler støv ovenpå mit hvide skab. Og indramme mit nye Ib Spang Olsen-tryk. Det burde være overkommeligt. Derudover vil jeg læse noget Gunnar Björling, og i aften vil jeg se Dodgeball.