Smartlog v. II » The Jiggly Room » film
Opret egen blog | Næste blog »

Olivier Smolders

10. Dec 2007 17:06, Bo

Nogle stills fra Olivier Smolders film "La Philosophie dans le Boudoir" (1991), som jeg modtog med posten i dag:

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

Har sovet det meste af dagen, og nu er jeg fuldstændig groggy. 

Ulvetid

10. Dec 2007 00:07, Bo

Lidt om fortrængninger. Vi har tidligere - endda flere gange - her i bloggen diskuteret skræmmende film: Film, der gav os dårlige drømme -- og så videre.

For cirka 5 minutter siden, mens jeg sad og TV-zappede, dukkede en film - det vil sige mindet om film - pludselig op fra mit eget, indre, grødede mørke. For TV Charlie sender den i aften. Lige nu:

  

Jens Ravns "Ulvetid" fra 1981, baseret på Helle Stangerups roman. Jeg har aldrig set den, og jeg ser den heller ikke. Mens jeg sidder og skriver dette, altså. Det er en film, jeg aldrig har set.

Men: Da jeg var barn - på et tidspunkt - blev den sendt på DR1. Det var dengang, der ikke var andre kanaler. Og min mor så den, og hun gav mig - dagen derpå - et ganske kort referat. Bare nogle henkastede bemærkninger.

Men: Hun fortalte bl.a., at ægteparret i filmen, spillet af Ghita Nørby og Frits Helmuth, stak øjnene ud på pigen, Jannie Faurschou. Jeg var som ungt menneske en lille smule forelsket i Faurschou, og måske har det bidraget til mine følelser desangående. Jeg ved det ikke. Men tanken om det frygtelige overgreb sad i kroppen på mig i lang tid bagefter -- og selv i aften, lige før, mærkede jeg kulden. Så jeg skyndte mig at zappe videre.

Jeg ved ikke, om det er rigtigt -- det dér med øjnene. Og jeg er heller ikke sikker på, at jeg har lyst til at vide det.

Men: Er det ikke mærkeligt? Jeg mener: Alt det skidt, der sejler rundt nede i os. Og at det - sådan - pludselig kan poppe op? En helt almindelig søndag aften?  

Sammenhængskraft

3. Dec 2007 22:54, Bo

Som Carsten tidligere - og jeg både bemærkede og huskede det - har gjort opmærksom på i en kommentar, er det kun fundamentalister og paranoide, der for alvor går rundt og tror, at deres verden(sbillede) hænger sammen. Men stykkevist og delt - så at sige - kan vi andre også være med. For eksempel vil jeg gerne have lov til at fremføre, at jeg netop i dag - hvor jeg var på stationen for at overdrage mit eksemplar af "Marat/Sade" til Steffen - har vundet dette danske filmprogram på QXL:

Selvsamme film. Et sært tilfælde? Eller kræfter hinsides vor forstand?

Og nu til aften, mens jeg sad og zappede, havnede jeg midt i et afsnit af "Totally Jodie Marsh":

På MTV. For få dage siden havde jeg aldrig hørt om kvinden, og nu er hun pludselig overalt. Som B.J. Cummings ville have sagt: What a CO-INK-A-DINK.

Dario Argento i Fakta

3. Dec 2007 19:05, Bo

Fakta - i hvert fald Fakta i Ringsted - sælger lige nu Dario Argento-DVDer for kr. 25,- pr. stk. Det er jo helt vildt. Kan I huske, folkens, dengang, vi måtte nøjes med kopier af kopier af optagelser fra thailandsk TV? Det er ikke mange år siden.

Læs om filmene her: "The Bird With the Crystal Plumage", "Phenomena", "Tenebre", "Suspiria", "The Stendhal Syndrome" og "Cat O'Nine Tails".

Tre ting uden anden sammenhæng

2. Dec 2007 00:23, Bo

-- end mig.

Nu til aften lykkedes det Ane og mig at få set "Pirates of the Caribbean - At World's End". Som, synes jeg, er den dårligste af de tre film -- eller også er det bare for længe siden, jeg har set de to første. I hvert fald forekom den mig vel rigelig HOPPENDE i handlingen, og den gjorde - gør - absolut intet for at komme nye seere i møde. Og den er ikke så morsom. Men selvfølgelig ... Serien - TOTALT - er helt (og for én gangs skyld giver udtrykket mening) KANON. Det eneste, der potentielt kan afholde Disney og Bruckheimer fra at lave en nr. 4, er formodentlig de mange stjerners mange krav om mange penge -- men hvis de kommer ind i DEN ANDEN ENDE?

Bemærk i øvrigt, at der er en "National Treasure" 2 undervejs. Eller er den allerede kommet?

Ting nummer to: I går - fordi jeg ledte efter noget - tog jeg via The Wayback Machine en rejse tilbage i tiden for besøge mit eget website, som det engang så ud. Og guess what? Det har stort set ikke forandret sig. Siden jeg fik denne hersens smartlog, har jeg forsømt mit website. It's a crying shame.

Og nummer tre: Jeg lod mig - som med Pufedorf-sagen - gribe af hende Jodie Marsh. Det vil sige: Al sladderen om hende. For det var dog VOLDSOMT. På Wikipedia anføres det, at Daily Stars - avisens - læsere på et tidspunkt kårede Jodie Marsh til Englands 3. mest hadede kvinde, kun overgået - get this - af de to kvindelige seriemordere Myra Hindley og Rosemary West. Der findes hele communities, som er opstået ud af fælles had til Marsh -- og der findes endda et særligt ord for det, "mushing". Marsh-bashere hedder "mushers".

therealjodiemarsh.com har en journalist ved navn Niki Shisler postet nogle meget lange artikler om Marsh, og hun - Shisler - henviser flittigt til Marshs egen blog og til hendes MySpace-side. Jeg vil tillade mig at citere følgende -- for det er virkelig sandt:

***

And finally (and I surely cannot be the only person to hear this in David Brent's voice) Jodie's reaction to being booed at a nightclub PA. "Besides; what could a bunch of brainless kids from Rochester hate me for anyway? They don't even know me! Lets see....... "Oh I really hate her! She does all that stuff for animal rights!" or "God she's vile for giving all that money to Refuge!" or "Jeez, will you just shut up about bullying - let the kids hang themselves - don't try and stop them you slag!" I mean, come on now..... what is there to hate?"

***

Prøv at sige det med David Brents stemme -- og se, om du kan lade være med at grine. Jodie Marsh støtter - og det er dét, der henvises til - en række CHARITIES, heriblandt Beat Bullying (imod mobning) og Refuge (mod vold i hjemmet).

Her er et billede af David Brent:

What is there to hate?

Meyer og Marsh

1. Dec 2007 13:06, Bo

Det blæser, og det regner, og det er lørdag. Og international AIDS-dag. Og den 1. december.

Vundet på QXL -- og tak til Lars, som gjorde mig opmærksom på auktionen:

"The Wild World of Russ Meyer", en 6-DVD-boks med nogle af Meyers bedste film.

Og apropos VIXENS: Jeg føler, at jeg skylder Jodie Marsh:

-- en undskyldning. Så undskyld. Forleden sad jeg og så - på TV - dette program i serien "It's Me or the Dog". Jeg ser en gevaldig masse dyreprogrammer - især dem, der handler om SLANGER (og der er mange af dem, både slanger og programmer om slanger) - og jeg kan godt lide hunde. Hvem er dette menneske, tænkte jeg, der har anskaffet sig et helt kobbel - for det havde hun - uden at have den fjerneste anelse om, hvordan man opdrager en hund?

Men hvad jeg ville sige: Jeg anede ikke, hvem Jodie Marsh var. Helt ærligt. Efter at have googlet hende, står det mig nu klart, at hun - faktisk - har kæmpet MEGET HÅRDT OG LÆNGE for at blive en CELEBRITY -- og så var det selvfølgelig FULDSTÆNDIG URIMELIGT, at jeg ikke vidste, hvem hun var. Bonderøv fra Ringsted. Det beklager jeg.

Ellers ikke meget nyt. I dag står den på oprydning og støvsugning og gulvvask.

Opdateret: Og for dem, der holder af celebrity trashing: Besøg også therealjodiemarsh.com

Colour Me Kubrick

30. Nov 2007 23:29, Bo

Det blev lidt sent, inden Ane og jeg kom i gang med at se film, så vi valgte at vente med "Pirates" - som varer næsten 3 timer - og i stedet satse på denne:

"Colour Me Kubrick", som man (hvis man kan) kan købe for kr. 20,- i Blockbuster. Filmen er baseret på den sande historie om svindleren Alan Conway, der i en periode gik rundt i London og foregav at være Stanley Kubrick -- og i mange tilfælde slap afsted med det. Der fandtes og findes ikke - ude i OFFENTLIGHEDEN - ret mange billeder af Kubrick. Instruktøren var berømt og berygtet for ikke at ville give interviews. Og så videre.

Conway/Kubrick spilles i filmen af John Malkovich, som altid er fremragende -- og i Malkovich' udgave er svindleren en skrigende og kikset, lidt ældre homoseksuel, som først og fremmest bruger Kubrick til at skaffe sig elskere, vodka og andre daglige fornødenheder.

"Colour Me Kubrick" er instrueret af Brian Cook, som var first assistant director på "Eyes Wide Shot" og assistant director på både "The Shining" og "Barry Lyndon" -- og historien er skrevet af Anthony Frewin, der arbejdede sammen med Kubrick - den rigtige - i forbindelse med "2001", "A Clockwork Orange", "The Shining", "Full Metal Jacket" og "Eyes Wide Shut".

Anbefales Kubrick-fans -- og/eller fans af John Malkovich.

Om godhed og ondskab og pirater

30. Nov 2007 21:00, Bo

Min nevø, som på alle måder er en kvik knægt, er blevet MORALFILOSOFISK. Læs her.

Og apropos at gå planken ud: Aftenens film - hjemme hos os - er "Pirates - At World's End", som jeg forleden forærede Ane. 

Gosvig Olesen om Argento

30. Nov 2007 16:45, Bo

Kronik af Christian Gosvig Olesen på uncut.dk: "Argentos mange ansigter".

Nogen relation til Søren Gosvig Olesen? 

Haunted Places

30. Nov 2007 10:16, Bo

"Haunted Places" - the movie:

Tak til Niels-Arne.

Olivier Smolders

29. Nov 2007 00:47, Bo

I går, onsdag, skete der (mindst) to meget mærkelige ting. Der skete også andre ting, selvfølgelig - f.eks. sendte jeg i embeds medfør en email til Birthe Rønn Hornbech - men her er, hvad jeg tænker på:

1) Jeg modtog en SMS, der begyndte med ordene "Hej sveske". Og det er der ved Gud aldrig før nogen, der har kaldt mig. 

2) Og mens jeg sad og surfede efter de Sade - for det er sådan, jeg tilbringer min fritid - faldt jeg over denne compilation-DVD:

  

"Spiritual Exercises - 10 Films by Olivier Smolders". En af filmene er (vistnok) en slags meditation over Sades "Sadistisk testamente" -- og jeg bestilte straks et eksemplar. Hvilket ikke var spor mærkeligt.

Men: Efterfølgende klikkede jeg ind på Youtube og søgte på instruktøren. Og fandt denne film:

Og mens jeg sad og så den, fik jeg HELT VILDT MEGET LYST til også selv - igen - at lave film. Jeg har ellers svoret en hellig ed om, at jeg aldrig, aldrig mere ... o.s.v. Never ever. Men altså. Men altså: Men. Digitale videokameraer kan købes forholdsvis billigt ... Kan de ikke? Og man må kunne finde et videoredigeringsprogram til PCen ... 

MythBusters og Marquis

23. Nov 2007 22:00, Bo

MythBusters i dag: Kan man slukke et tændt stearinlys ved hjælp af stemmen alene? Nej, men man kan, hvis stemmen forstærkes. Kan man få et menneske til at gøre noget, der strider mod dette menneskes moral, ved hjælp af hypnose? Nej, det kan man ikke. Men er det rigtigt, at man kan hjælpes til at huske bedre ved hjælp af hypnose. Ja. Kan man slukke ild ved hjælp af en eksplosion? Ja, men man bør ikke forsøge det. Og det var - for kendere - Grant, der var lettest at hypnotisere.

Føjet til Sade-samlingen: En kuriositet:

  

Animationsfilmen - ! - "Marquis", der på IMDB beskrives som "The Muppets Take the Bastille via Deep Throat". Filmen er fra 1989. Format: VHS.

Psycho som årsag til lidt selvransagelse

23. Nov 2007 00:41, Bo

Purisme er en form for sjælelig sygdom, nok. Eller perversion. Jeg kan godt lide forestillingen om, at jeg - personligt - er en purist, men at jeg - bare - er en purist uden rygrad eller selvkontrol. Så jeg strejfer.

Jeg kendte engang en fyr, en litterat, som dårligt nok kunne sove om natten, fordi han kun - KUN - ville have UBESTRIDELIGE MESTERVÆRKER stående i sin bogsamling, og han kom hele tiden i tvivl: Var dén eller dén bog I VIRKELIGHEDEN fin nok -- eller trak den samlingen ned?

Jeg nævner ham bare.

Da jeg i sin tid - og jeg kom i tanker om det p.g.a. "Psycho" - købte min første DVD-afspiller, havde jeg i forvejen lavet en liste med dé 10 film, som jeg ville købe på DVD. Det var dengang, anfører jeg til mit forsvar, DVD-film var forholdsvis dyre. Jeg købte maskinen, sagde jeg til mig selv, fordi jeg ville eje de dér 10 film, så jeg kunne se dem igen og igen. Og ikke andre. Keep the best and fuck the rest.

På listen stod bl.a. "Psycho", Bergmans "Persona", Tarkovskijs "Nostalghia" og Godards "Pierrot le Fou" (som er min alletiders favoritfilm).

Nu er det år og dag siden, og jeg ejer jeg-ved-ikke-hvor-mange DVD-film. Flere hundrede.

Men: Ikke før forleden fik jeg taget mig sammen til at købe et eksemplar af "Persona". "Nostalghia" købte jeg for cirka et år siden, fordi jeg fandt den billigt på nettet -- men (eller og) jeg har hverken fået erhvervet mig "Psycho" eller "Pierrot le Fou". Og jeg kan ikke engang huske de andre film på listen. "Den tredje generation" var sikkert inkluderet -- og dén ejer jeg heller ikke. Men jeg HAR købt "En dødsdømt flygter".

Hvilke 10 film ville du have skrevet på din liste?

Psycho

23. Nov 2007 00:01, Bo

DR2 sender lige nu "Psycho". Hvor er det altså en fuldstændig fantastisk, fremragende film.

Elektra

22. Nov 2007 22:23, Bo

Anne-Marie er ganske snart på vej til Hamburg for at overvære denne opførelse af Richard Strauss' (vel nok) mest UDFORDRENDE opera, "Elektra".

Jeg har tidligere skrevet - her i bloggen - om mit eget, lidt anstrengte forhold til "Elektra". På det seneste har jeg lyttet en del til de to forskellige udgaver af "Salome", som jeg for et par måneder siden erhvervede mig -- og måske er tiden inde til at give "Elektra" endnu en chance. Tænker jeg. Har spurgt Mostly Opera hvilken indspilning, der er den bedste.

Aftenens film: "Nat på museet". Som var sjov nok. Til en torsdag. 

Grundliggende rød

22. Nov 2007 19:22, Bo

Sådan. Another World Entertainment udgiver i marts 2008 Dario Argentos første, store mesterværk, "Mordets melodi" ("Profondo Rosso"), på dansk DVD:

  

Vi glæder os i denne tid. Læs mere om udgivelsen her. Scroll ned på siden. 

Marat/Sade

20. Nov 2007 21:10, Bo

I DRs nyhedsudsendelse kl. 21: "Danske sygeplejersker har fået blod på tanden" ... ?

Modtaget med posten i dag: Peter Brooks "Marat/Sade" fra 1967. På DVD. 

Bergman, Brd. Lund Madsen og Josef Matthias Hauer

19. Nov 2007 22:51, Bo

Dyr dag. Filmentusiaster, bemærk venligst: TP Musik Marked har netop nu tilbud på en række Bergman-film. Kr. 50,- pr. stk. eller tre film for kr. 130,- Købte selv - i dag - "Stilheden", "Persona" og "Det syvende segl". Og bagefter kom jeg til at gå i Blockbuster, hvor jeg også købte tre DVDer: "Kaptajn Alatriste", "Nat på museet" og Brd. Lund Madsens "Enden er nær". Som - den sidste - Ane og jeg lige har set. Showet var slet ikke på højde med forgængeren, "Mr. Nice Guy", men var stadig meget morsomt. Selvfølgelig.

Og THE KILL: Efterfølgende mødtes jeg med Ane, og vi gik i El-Salg og købte 1) en dims, 2) en anden dims, som (påstår producenten) kan holde edderkopper væk, og 3) en Le Klint-lampe. Nemlig denne her. Bare en anden af slagsen.

Dagens billigste indkøb - også i TP - var denne CD:

-- med musik af Josef Matthias Hauer. Kr. 10,- Elisabeth Klein indrømmer selv i cover-noterne, at hun - før ... o.s.v. - aldrig havde hørt om komponisten, og jeg føler derfor ingen skam ved også selv at bekende det samme. Men han lyder meget spændende -- både, altså, LYDER - musikken - og lyder. Hvad jeg indtil videre har nået at læse om ham.

Ett hål i mitt hjärta

18. Nov 2007 01:35, Bo

Burde ligge i min seng, helt afgjort, men er FALDET I svensk TV2, som lige nu sender Lukas Moodysons "Ett hål i mitt hjärta". Midt inde i den -- og jeg hader, når det sker. Omend "hader" vel nok er for stærkt et ord. Men FILM SKAL SES FRA BEGYNDELSEN.

Filmen ligner - dét jeg har set - er fæl omgang porno- og modernitetsforskrækkelse. Af den slags, som enhver, der ikke kan finde på noget bedre, kan producere halvvejs i søvne. Men måske tager jeg fejl ... ? Er der nogen, der har set den? Nogle steder - f.eks. her - omtales den pænt. Men den får også fyldig omtale her.

Anaxtasia og Short Night of Glass Dolls

14. Nov 2007 14:03, Bo

I serien med Omtaler Af Film, Som Du Sandsynligvis Ikke Har Set (OAFSDSIHS): Luca Damianos "Anaxtasia" fra 1998:

Er lige blevet færdig med at se Aldo Lados "La corta notte delle bambole di vetro" aka "Short Night of Glass Dolls" med bl.a. Jean Sorel og Barbara Bach. Som jeg forleden - filmen - modtog med posten. Og den var - er - ærligt talt ikke overvældende god, omend den i løbet af de sidste ca. 30 minutter hiver en del points hjem på ATMOSFÆRE. Især kammermusik-sekvensen - se filmen, hvis du virkelig vil vide, hvad jeg taler om - er god. Og creepy. Titlen, "Short Night of Glass Dolls", giver ingen som helst mening -- eller måske er pointen bare for subtil for min hjerne. Filmen skulle oprindelig have heddet "Malastrana", opkaldt efter et kvarter i Prag (hvor filmen skal forestille at foregå), men blev efter aftale med producenten omdøbt til "Short Night of  Butterflies". Plakater o.s.v. blev trykt -- men lige før premieren dukkede en anden film op, som også havde ordet "sommerfugl" i titlen. Hvorefter "Butterflies" efter en hurtig beslutning blev ændret til "Glass Dolls". Man fik produceret et klistermærke med "Glass Dolls", som man kunne sætte på de allerede trykte plakater. Og så videre. Hen over "Butterflies". Italienske film er herlige.

Barbara Bach er allerbedst kendt som Anya Amasova i James Bond-filmen "The Spy Who Loved Me".

Lovette, Blood Goddess

13. Nov 2007 12:10, Bo

Der er valg, og det overskygger selvfølgelig det meste -- men lad os alligevel ikke glemme ANDRE VIGTIGE TING (AVT). I serien med Omtaler Af Film, Som Du Sandsynligvis Ikke Har Set (OAFSDSIHS): Her er nogle stills fra "Lovette, Blood Goddess":

  

En mand er ved at grave sig et hul i jorden, da hans hånd kommer til skade:

  

-- og han hælder noget vand på:

  

-- så blodet drypper ned i skovbunden. Og KA-ZAM:

  

Op af den mørke jord stiger LOVETTE, THE BLOOD GODDESS. Hun ser således ud:

  

-- og manden, fordi hun ser således ud, ser således ud:

  

Hvorefter de tager back to his place, og han giver hende - bl.a. - en banan:

  

Og hun tager job som stripper, "and all the while she is seducing and converting new victims to rebuild her vampiric kingdom on Earth!" Står der på coveret. 

Filmen er tilgængelig (og jeg har den) på DVD fra selskabet SFC, Super Fantasy Cinema -- men du skal nok være lidt heldig for at finde den. Den varer 45 minutter og er (vistnok) fra 2005. 

The Reincarnation of Isabel

12. Nov 2007 14:03, Bo

Nogle stills fra "The Reincarnation of Isabel":

  

  

  

  

  

  

  

  

  

Min Renato Polselli-film nummer to. 

Mig på film, 2

11. Nov 2007 17:07, Bo

Stills fra en anden film - med mig i - som du sandsynligvis heller ikke har set:

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

Niels-Arne filmede og redigerede og ALTING -- og mit bidrag til filmen bestod i at ligge meget stille. Men på grus. 

Mig på film

10. Nov 2007 14:21, Bo

Og fire stills fra en film, du helt sikkert ikke har set -- for den er stadig i POST-PRODUCTION:

  

  

  

  

-- nemlig filmen om tilblivelsen af det første, rigtige danmarkskort. Med mig i rollen som 1700-tals-videnskabsmanden Thomas Bugge. Som ses på de to nederste billeder.

500 Person Sex

10. Nov 2007 13:10, Bo

Dagens uartighed -- i serien med Omtaler Af Film, Som Du Sandsynligvis Ikke Har Set (OAFSDSIHS):

Her er nogle stills fra "500 Person Sex!!":

  

  

  

  

  

  

  

  

-- som er en slags japansk AVANTGARDE CINEMA. Handlingen kort: 250 par - i alt 500 personer - har sex i en hal. På hvide hynder. Samtidig.

Læs mere om filmen her og her.  

Night Terrors

8. Nov 2007 19:11, Bo

Nogle stills fra Tobe Hoopers Marquis de Sade-film, "Night Terrors" (1993):

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

Og i dag - uden sammenhæng - har jeg været en tur i Næstved. 

Zebedy Colt og Thundercrack

7. Nov 2007 21:55, Bo

Og i forlængelse af mit foregående indlæg: Lidt om nogle film, jeg hverken ejer eller kender.

I går aftes faldt jeg tilfældigt over denne DVD-udgivelse:

  

-- med tre film af "Cult 70s Porno Director" Zebedy Colt. Som jeg - og jeg bekender det - aldrig havde hørt om. Udgivelsen lød lidt spændende, syntes jeg, så jeg googlede instruktøren -- og fandt bl.a. (også) Alpha Blue Archives DVD nummer 1:

  

Er der nogen derude, der har set nogle af filmene? Og - eller - er der nogen derude, som a) har set nogle af filmene, og som b) er villig til at indrømme det?

Undervejs i googleriet kom jeg i tanker om en anden film, som jeg på et tidspunkt havde noteret mig -- men som jeg nu - i går aftes - havde glemt titlen på. Efter at have pløjet mig gennem diverse film-sites lykkedes det mig omsider - i eftermiddags - at finde den:

  

"Thundercrack" -- som er meget kendt af dem, der kender den. Men jeg har aldrig set den.

Er der nogen, der har den på lager?

Dagens Sade-erhvervelse - for lad os ikke overse de gratis glæder - er en artikel, som Ringsted Bibliotek har sendt mig, "Rewriting the History of Sade". Af Gert Hekma. 

Tre Marquis de Sade-plakater

7. Nov 2007 20:54, Bo

Sat til salg på eBay:

  

  

  

Byder på den øverste og på den nederste, men ikke den midterste. For den er for dyr. 

Alucarda

6. Nov 2007 12:42, Bo

Nogle stills fra "Alucarda" -- som er en af den slags film, nok, du aldrig vil få at se, medmindre du selv gør en aktiv indsats for at finde den:

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

Læs mere om "Alucarda" på verdensfilm.dk

Argentologi for let øvede

5. Nov 2007 00:19, Bo

Mesterinstruktør Dario Argentos datter, Asia Argento:

  

-- som spiller hovedrollen i "La Terza Madre", Argentos - faderens - nye film. Som jeg går og venter på.

Hvorimod hende hér:

  

-- som kalder sig Asia D'Argento, ikke har noget som helst med Dario at gøre. I hvert fald ikke så vidt jeg - eller offentligheden i al almindelighed - er orienteret. Men hun ser sød ud. Hendes website - kun for voksne - kan besøges her. I studieøjemed.

Jeg fik ingen tilbagemeldinger m.h.t. et nyt hæfte ... ? 

Also in the future, but a little later ...

4. Nov 2007 20:50, Bo

En ting jeg ejer -- og hvorfor: 

  

Tre stills fra Antonio Passolinis "Café Flesh 3" fra 2003:

  

  

  

  

  

  

  

-- som jeg ejer - på DVD - fordi Aria (alias Aria Noir) medvirker:

  

Har også toeren, men ikke etteren. Og dét er selvfølgelig en fejl. 

Pelts

3. Nov 2007 23:59, Bo

Bror Lars har anmeldt Dario Argentos "Pelts". Læs her.

Det må - kloge folk derude - snart være på tide med endnu et hæfte om Argento. I anledning af den tredje moder. What say you good people? 

Bloody Pit of Horror

3. Nov 2007 19:24, Bo

Nogle stills fra "Bloody Pit of Horror":

  

  

  

  

  

  

  

Delirium

3. Nov 2007 18:37, Bo

Nogle stills fra "Delirium":

  

  

  

  

  

  

Eugenie

3. Nov 2007 18:33, Bo

Nogle (meget forvrængede) stills fra "Eugenie":

  

  

  

  

  

Black Magic Rites og Short Night of the Glass Dolls

3. Nov 2007 01:42, Bo

Vundet på eBay i nat:

  

"The Reincarnation of Isabel" -- som er identisk med "Black Magic Rites". Som er den film, jeg tidligere har efterlyst her i bloggen.

For sjovs skyld bød jeg også - men meget lidt - på nogle af sælgerens andre auktioner, og jeg vandt Aldo Lados "Short Night of the Glass Dolls" fra 1971. For $2,- Det var ok.   

Oversigt over min Sade-samling

2. Nov 2007 11:09, Bo

Jeg tror, Mette og Brian har ret i, at det dér Facebook er en tidsrøver. Potentielt. Jeg har stadig kun en vag fornemmelse af, hvordan skidtet fungerer -- men synes selvfølgelig, det er ret skægt at sidde og browse de andre, danske medlemmer. Hvoraf der er mere end 110.000. I sin tid - i meget gamle dage - lavede jeg mig også en MySpace-side, men jeg har aldrig - sidenhen - brugt den til noget. Det er en plat betragtning, jeg ved det, men det er ikke desto mindre sandt: At alting - jo - tager tid. Og at tiden - i hvert fald ens egen - trods alt er begrænset. I længden. Måske ikke i bredden. Whatever.

Jeg har lavet en oversigt over min (fortsat ikke enorme, men støt voksende) Marquis de Sade-samling. Kan studeres her

Jesus Franco

2. Nov 2007 02:11, Bo

Jeg er ikke den eneste, kan jeg se, der lige for tiden har Jesus (Jess) Franco helt inde i intimssfæren. Henrik forsøgte sig forleden med "Vampyros Lesbos". Læs hans vurdering af filmen her.

Jeg ved ikke meget mere om Franco end de fleste -- men til glæde for dem, der ved endnu mindre: Jesus Franco er en spansk filminstruktør, som har lavet helt ufattelig mange film (og hver film er udsendt med mindst 30 forskellige titler) under et utal af forskellige pseudonymer. Man skal - forhåbentlig uden at fornærme nogen ret meget - være en decideret NØRD for at kunne holde rede på dem. Alle titlerne og navnene. Det er - som vi plejede at sige, før vi blev politisk korrekte - ikke noget for hvide mennesker.

Alle Francos film - og jeg har slet ikke set dem alle, men jeg tør alligevel påstå det - ligner hinanden, men kan (vistnok) samles tematisk i klumper. Der er f.eks. en god håndfuld film, der handler om letpåklædte, lesbiske vampyrer, der er film, der handler om letpåklædte kvinder i fangenskab -- og der er film, der er baseret på eller inspireret af Marquis de Sades historier. Til den sidste kategori hører "Justine" (1969), "Juliette" (1970), "Eugenie" (1970), "Plaisir à trois" (1974), "Eugenie" (1980) og "Gemidos de placer" (1983). Kendere, hvilke film har jeg glemt?

IMDB har registreret i alt 187 Jesus Franco-film. Det er - hvis nogen kan bruge oplysningen til noget - mere end 4 gange så mange, som Woody Allen til dato har instrueret. Den dovne hund.

Men hvad jeg egentlig ville spørge om: Hvor kan man købe Francos de Sade-film?

Nyerhvervelser

1. Nov 2007 09:57, Bo

Og nogle nyerhvervelser. Føjet til Sade-samlingen:

  

En paperback-udgave af "Juliette". $1.99.

  

"Eugenie". £2.69.

  

Og "Alucarda". 1.99 euro. Som - filmen - ved nærmere eftersyn viser sig ikke at have ret meget med Sade at gøre. Den er baseret på Sheridan Le Fanus "Carmilla".

Og en plakat -- helt uden for kategori:

  

"Fantasie erotiche di Gerard Damiano". Den er lyserød. 2.99 euro.

Plus porto. 

The Reaping

27. Oct 2007 17:25, Bo

This sucks. Jeg havde ellers tænkt mig at gå i Blockbuster for at leje "The Reaping":

 

Stærk mand i Hollywood

27. Oct 2007 12:05, Bo

Har modtaget følgende fra Nicolas Barbano:

***

I dag udkommer Sven-Ole Thorsens selvbiografi “Stærk mand i Hollywood”, som jeg er medforfatter af.

Bogen fortæller hele historien om den prisbelønnede danske bodybuilder, styrkeløfter, karatemester, skuespiller og stuntman, der har medvirket i omkring 100 film og tv-afsnit og hører blandt de 100 største boxoffice stjerner i både 1980’erne og 1990’erne – ingen dansk skuespiller, end ikke Viggo Mortensen, har nået så stort et biografpublikum som Sven-Ole Thorsen!

Sven-Ole Thorsen medvirker bl.a. i ”Conan the Barbarian”, ”Lethal Weapon”, ”Predator”, ”The Hunt for Red October”, ”Bram Stoker’s Dracula”, ”Dragon: The Bruce Lee Story”, “On Deadly Ground”, “Mallrats”, “The Quick and the Dead”, “George of the Jungle”, “The 13th Warrior”, “Gladiator”, “The Sum of All Fears”, “Charlie’s Angels: Full Throttle” og “Hidalgo”.

Bogen er på 256 sider, illustreret, og koster 299 kroner. Forlaget er Aschehoug.

***

She's a witch, she's a witch

27. Oct 2007 00:10, Bo

TCM sender lige nu "Eye of the Devil" med Deborah Kerr og David Niven -- og jeg sidder og ser filmen, også selvom den - ærligt talt - ikke er særlig god. Men Sharon Tate:

  

-- is a complete knock-out i rollen som heksen, Odile de Caray. Billedet herover stammer fra "The Wrecking Crew". 

Paula og Villa de Sade

26. Oct 2007 23:53, Bo

Uartika -- en update. Den 4. april sidste år efterlyste jeg her i bloggen en "grøn bog udgivet i en serie af grønne bøger", som Capac - ret fantastisk - identificerede som Akbar Del Piombo: "Paula".

I dag faldt jeg over bogen på QXL -- og jeg købte den straks:

For kun kr. 10,- Helt vildt. Det er - som det fremgår af billedet - en anden udgave end den, jeg oprindeligt ledte efter. Men det betyder mindre.

Romanens originaltitel, har jeg i mellemtiden fundet ud af, er "Paula the Piquose". Akbar Del Piombo - som jeg også nævnte forleden - er et pseudonym for multikunstneren Norman Rubington (og ikke William Burroughs, som Nansensgades Antikvariat påstår i deres katalog).

Note til migselv: Husk at læse disse to bøger, som handler om Olympia Press:

***

"Venus Bound: The Erotic Voyage Of The Olympia Press And Its Writers"
by John de St. Jorre
New York: Random House, 1996

"The Good Ship Venus"
by John de St. Jorre
London Edition: Random House, 1996
 
***
 
Hvis en eller anden skulle falde over den danske, grønne Obelisk-udgivelse af "Paula", er jeg stadig interesseret. Hvis prisen er ok.
 
Og en uartig DVD er blevet føjet til Sade-samlingen:
 
 
"Villa de Sade".
 
Hr. Rasmussen, hvis du falder over andre film -- o.s.v. Er du meget velkommen til at smide en henvisning.

Frunobulax

25. Oct 2007 20:21, Bo

Dagens Zappa - for vi er stadig i Halloween-mode - er "Cheepnis" fra "Roxy & Elsewhere".

Zappa says:

***

I love monster movies, I simply adore monster movies, And the cheaper they are, the better they are. And cheepnis in the case of a monster movie has nothing to do with the budget of the film, although it helps. But true cheepnis is exemplified by visible nylon strings attached to the jaw of a giant spider. I'll tell you, a good one that I saw one time, I think the name of the film was It conquered the world. And the ... Did you ever see that one? The monster looks sort of like an inverted ice-cream corn with teeth around the bottom. It looks like a, like a teepee or a sort of a rounded off pup-tent affair. And ah, it's got fangs on the base of it, I don't know why but it's a very threatening sight. And then he's got a frown and, you know, ugly mouth and everything, And there's this one scene where the ah monster is coming out of a cave. See? There's always a scene where they come out of a cave, at least once. And the rest of the cast ... it musta been made around the 1950's. The lapels are about like that wide, The ties are about that wide and about this short, And they always have a little revolver that they're gonna shoot the monster with. And there is always a girl who falls down and twists her ankle. Hey hey! Of course there is! You know how they are, the weaker sex and everything, Twisting their ankle on behalf of a little ice-cream corn. Well in this particular scene, In this scene folks, they ah, they didn't wanna re-take it 'cause it musta been so good they wanted to keep it, but they... When the monster came out of the cave, just over on the left hand side of the screen you can see about this much two-by-four attached to the bottom of the Thing as the guy is pushing it out, And then obviously off-camera somebody's goin': No! Get it back! ...and they drag it back just a little bit as the guy is goin': KCH! KCH! Now that's cheepnis.

Right. And this is cheepnis here: One two three four ...

I ate a hot dog

It tasted real good

Then I watched a movie

From Hollywood

Little Miss Muffett on a squat by me

Took a turn around, I said: Can y'all see?

The little strings on the Giant Spider?

The Zipper From The Black Lagoon?

The vents by the tanks where the bubbles go up?

(And the flaps on the side of the moon)

The jelly & paint on the 40 watt bulb

They use when the slime droozle off

The rumples & the wrinkles in the cardboard rock

And the canvas of the cave is too soft

The suits & the hats & the tie's too wide

And too short for the scientist man

The chemistry lady with the roll-away mind

And the monster just ate Japan

Ladies and gentlemen

The monster

Which the peasants in this area call FRUNOBULAX

(Apparently a very large poodle dog)

Has just been seen approaching The Power Plant

Bullets can't stop it

Rockets can't stop it

We may have to use NUCLEAR FORCE!

HERE COMES THAT POODLE DOG!

BIG AS A BLIMP WITH A RHINESTONE COLLAR

SNAPPIN' OFF THE TREES

LIKE THEY WAS BONSAI'D ORNAMENTS ON A

DRY-WOBBLE LANDSCAPE

KEEP IT AWAY! DON'T LET THE POODLE BITE ME!

WE CAN'T LET IT REPRODUCE! OH!

SOMEBODY GET OUT THE PANTS!

The National Guard has formed up at the base

of the mountain

And is attempting to lure the enormous poodle

towards the cave

Where they hope to destroy it with napalm

A thousand of the troopers are now lined up

and are calling to the monster ...

Here Fido

Here Fido

Here Fido

GOT A GREAT BIG SLIMEY THING

GOT A GREAT BIG HEAVY THING

GOT A GREAT BIG POODLE THING

GOT A GREAT BIG HAIRY THING

C'mon! Everybody! Let's go!

Get the distilled water! Get the canned goods!

Get the toilet paper! You know we need it!

GO TO DA SHELTER

MY BABY, MY BABY

GO TO DA SHELTER

GO TO DA SHELTER

Little Miss Muffett on a squat by me

Can ya see the little string danglin' down

Makes the legs go wabble an' the mouth flop shut

An' the HORRIBLE EYE, HORRIBLE EYE, HORRIBLE EYE

Go rollin' around

Can y'see it all

Can y'see it from here

Can y'laugh till yer weak on yer knees

If you can't, I'm sorry 'cause that's

all I wanna know

I need a little more cheepnis please

Baby, I'm sorry 'cause it's all I wanna know

I need a little more cheepnis please

Baby, I'm sorry 'cause it's all I wanna know

I need a little more cheepnis please

***

Le vice et la vertu

25. Oct 2007 08:21, Bo

Endnu en forespørgsel. Er der nogen, der har set denne film:

  

Roger Vadims "Le vice et la vertu" (1963) -- og findes den på DVD?

The Mother of Tears, 5

23. Oct 2007 21:09, Bo

"Suspiria", den amerikanske trailer.

Og her er denne fyrs kommentarer til "Inferno".

Musikken til "Inferno" er, som det bliver sagt i klippet, komponeret af Keith Emerson.

Slags damer, 5

23. Oct 2007 14:47, Bo

Dagens slags damer er de virkelige freaks: De, der ser ud, som ingen ser ud. Altså: Som stort set ingen - statistisk - normale mennesker går rundt og ser ud, så skinnende højglanspolerede og uden en plet eller rynke. Eller en bums. Og med hvide, hvide tænder.

Her er en af slagsen:

  

Frank Zappa: "I have an important message to deliver ... To all of you cute people all over the world: Hey, if you are out there and you're cute ... maybe you are beautiful. I just wanna tell you this. There are more of us ugly mother fuckers than you ... so watch out ... "

Kvinden på billedet er vel nok verdens - næst efter Jenna Jameson - mest berømte, nulevende pornostjerne, Jesse Jane.

Har netop modtaget følgende pressemeddelelse fra Digital Playground:

***

Digital Playground's Jesse Jane® was named 'Best U.S. Actress' at the Venus Award Show in Berlin, Germany. Jesse was very excited to receive the honor for the 2nd time. Amidst a mostly German speaking audience, Jesse said, "I'm very honored to receive this award again. I didn't expect it. I'm so thankful to Samantha Lewis, Joone, Robby D., Digital Playground and to all my fans for your support. I love y'all." The award reflects Jesse's body of work in the last year, which includes starring roles in Hush, Jesse Jane: Image, Jesse's Juice, Jesse in Pink, Naked Aces 2, Jesse Jane: Sexual Freak HD, Island Fever 4 HD and Babysitters.

All titles are produced and distributed by Digital Playground and are available online or at a retail outlet near you.


To view trailers or box art, visit at http://www.DigitalPlayground.com

*** 

The Jiggly Room ønsker til lykke. 

  

Modtaget med posten i dag: "Sade's Way". 

Et essay om Argento

23. Oct 2007 01:12, Bo

Her er mit bidrag til det tidligere omtalte hæfte om Argento.

Jeg er ikke helt sikker på, at teksten, der følger herunder, er fuldstændig identisk med den, der blev trykt i hæftet -- og det kan godt være, at der er enkelte fejl. Og kursiver o.s.v. er forsvundet. Jeg har endvidere ombrudt teksten, så den er nemmere at læse på en skærm.

***

ARGENTO OG MIG

Den første gang jeg så en Dario Argento-film, flygtede jeg bort, ikke skrigende, men stærkt foruroliget. Jeg var 16-17 år gammel, og sammen med en god ven havde jeg været på den lokale tank for at leje tre videofilm til en ’sikker søndag’, som vi plejede vi at kalde det, – og Opera var iblandt dem. Vi anede ikke, hvad filmen handlede om, og vi havde aldrig hørt om Dario Argento; vi ku bare godt li omslaget.

Fordi alt ved filmen var ukendt – og måske fordi den ovenikøbet var italiensk, det fremgik af navnene – var det den sidste film, der røg i maskinen. Engang langt over midnat nåede vi frem til scenen, hvor Stefan får en kniv gennem halsen, hvorefter jeg undskyldte mig, tog min jakke og gik. Jeg husker det stadig, for det var et nederlag. Når unge mænd er sammen, bør intet være for meget. Og når noget alligevel er det, bør man ikke indrømme noget.

Jeg ved ikke, om min ven gennemskuede min forklaring – jeg sagde, jeg skulle hjem og lave lektier – men under alle omstændigheder følte jeg mig som en kujon. Som en undskyldning, for jeg føler stadig, jeg har brug for at undskylde, kunne jeg tænke mig at anføre, at Opera er en grusom film, og at jeg heller aldrig siden har set noget, der kunne måle sig i intensitet eller modbydelighed med den omtalte scene.

Opera gav mig ikke mareridt bagefter. De eneste to film, der nogensinde har givet mig mareridt, er Westworld med Yul Brynner som den sortklædte robot Gunslinger og gyserkomedien Freddy’s Dead – og for en, der har set begge film, vil sammenhængen ikke være svær at forklare.

Opera er – som alle Argentos film – en meget kompleks og manieret film, meta-refererende og kommenterende, og fremfor blot at forholde mig (eventuelt afvisende) til det fysiske ubehag, jeg følte, kan man måske sige, at jeg konverterede dette ubehag til en form for interesse. Jeg har aldrig været i stand til at opdyrke en interessere for de rent praktiske forhold i forbindelse med produktion af film, filmtyper, kameraer og den slags, ligesom jeg heller ikke interesserer mig for instruktører eller skuespillere som privatpersoner. Af mangel på et bedre udtryk, vil jeg vælge at kalde min tilgang filosofisk, ikke for at postulere nogen form for dybde, men blot for at antyde dens retning. Ydermere, bør måske jeg tilføje, er min interesse eksklusiv og omfatter slet ikke filmen som kunstart i al almindelighed.

Dario Argento blev mit første møde med Filmen med stort, og Argentos film – de bedste iblandt dem – er de film, der har gjort størst og mest blivende indtryk på mig. Kun Jean-Luc Godard, som jeg senere stiftede bekendtskab med, har optaget mig tilsvarende. Derfor er det heller ikke uforståeligt, at jeg i nogen grad simpelthen identificerer filmkunsten med Argento (på samme måde, måske, som rigtig kærlighed undertiden identificeres med den første skolekæreste), og at jeg omgåes ham med taknemmelighed. Min holdning til Argentos film, selv de dårligste af dem, hvoraf mindst et par er deciderede katastrofer, er altid generøs – hvilket selvsagt ville gøre mig til en dårlig anmelder, men ikke nødvendigvis gør mig til en dårlig (i ordets egentlige betydning) kritiker. Den første kærlighed gør blind, som man siger, – men man bør tilføje: efter nogen tid er det for det meste konen, der bedst ser mandens fejl. Blot påpeger hun dem ikke i fuld offentlighed.

Jeg vil endda gå så vidt som til at sige, at ingenting er så meget film for mig som introen til Phenomena, den første Argento-film jeg købte på video. At jeg ikke valgte – som man måske ville have forventet – simpelthen at holde mig væk fra Argentos film, eftersom den første havde forekommet mig så modbydelig, skyldtes givetvis et sammenrend af årsager, hvortil jeg nok må lægge en vis perversion hos migselv. Jeg forstår udemærket, hvad Argento mener, når han i et interview siger, at ”I remember the first time I read Poe was when I was ten years old, and naturally it was the first weird, strange thing I had read in my life. When you are very young and you read something like this, something changes in your life. You are still normal, but you become curious to know about terrifying things.”

Helt afgørende var det, at min interesse blev faciliteret af Thomas Rostocks mange Argento-artikler i det nu hedengangne filmblad Inferno. Jeg læste og gen-læste dem alle adskillige gange, og jeg skylder Rostock (som jeg ikke kender personligt) en stor tak for den indflydelse, disse artikler havde på mig. Thomas Rostock var også manden, der gennem en fælles bekendt skaffede mig mine første eksemplarer af Profondo Rosso, Suspiria og Tenebre. I Inferno læste jeg en omtale af Maitland MacDonaghs fremragende bog om Argentos værk, Broken Mirrors / Broken Minds, og jeg bestilte den straks, ventede utålmodigt og nærmest slugte den, da den endelig ankom.

Sidenhen besøgte jeg Argento-’museet’ Profondo Rosso i Rom, fik mulighed for at tale med Luigi Cozzi (og for at røre ved en af hjelmene fra The Church), og det var en næsten religiøs oplevelse for mig. En smule fortumlet gik jeg vild i Rom bagefter og endte midt i en stor menneskemængde på Peterspladsen. Kun langsomt gik det op for mig, at paven også var til stede oppe på balkonen, – og da han efterfølgende forlod os, og det pavelige orkester på pladsen derpå straks gav sig til at spille temaet fra The Pink Panther, blev jeg overvældet af en følelse af uvirkelighed.

Noget lignende skete for to år siden, da jeg var så heldig at være tilbage i Rom, mens Non ho sonno stadig gik i biograferne. Jeg gik til en eftermiddagsforevisning, og vi var kun 6 mennesker til stede i biografen: Jegselv, der med mit uplejede, danske skæg og min læderjakke mest af alt må ha lignet en terrorist, 4 fnisende skolepiger og en ældre, gråsprængt og meget velklædt romersk herre, der tilbragte tiden, inden filmen gik i gang, med at gennemgå referatet fra det sidste bestyrelsesmøde i banken. I hvert fald forestillede jeg mig, at det var det, han gjorde, inden han igen lagde papirerne tilbage i attachémappen. Da jeg kom ud fra mørket bagefter, havde byen forandret sig. Det var som om, Rom med ét havde mistet sin historie; alting var bare tilstede – og fuld af muligheder for frygtelige ting.

En anden vigtig forudsætning for min interesse for Argento var mine drengeårs store optagethed – for ikke at sige besættelse – af Conan Doyles Sherlock Holmes.

Hvis Conan Doyle og Holmes er – jvf. min brors artikel om La sindrome di Stendhal senere i dette hæfte – metode i galskaben, ”hvor rationaliteten ender med at opløse mysteriet og så at sige føre bevis for sig selv,” så var og er Argento, som min bror konstaterer, galskaben i metoden. Præmissen for Sherloch Holmes’ detektiviske arbejde er altid, at skurkene opfører sig rationelt, d.v.s. at de agerer på baggrund af motiver, som er potentielle motiver for os alle; grådighed, hævntørst, forurettethed o.s.v. Holmes’ credo: ”Once you have eliminated the impossible, whatever remains, however improbable, must be the case,” er emblematisk ikke blot for Holmes’ indstilling, men osse for hvad man måske kunne slippe afsted med at kalde den Conan Doyle’ske æstetik; en æstetik, der søger fornuften eller logikken, bevæggrundene, anvendeligheden, sammenhængen.

Den traditionelle fremstilling af en kriminal-historie (hvorved vi netop forstår en fremstilling, der er i den Conan Doyle’ske tradition) er gennem plot-udvikling og personkarakteristikker, idet – nb – personkarakteristikkerne genererer plottet, og personerne karakteriseres som drevet af rationelt begribelige motiver. Detektiven eller politimanden opklarer (bogstaveligt: kaster lys over) sagen ved at tilbageføre handlinger til motiver, vi alle kan forstå og acceptere.

Således ikke hos Dario Argento, eller hos Argentos store forbillede, Edgar Allan Poe. Det er ikke opklaringsarbejdet eller udredningen af plottet, der er drivkraften hos Poe; det er de ekspressive beskrivelser af, hvordan dette eller hint påvirker de enkelte personer, og hvorledes selv tilsyneladende ubetydeligheder kan ressonere (ofte voldsomt) i disse personer, – idet vi således gennem beskrivelserne får et billede af personernes psykologiske tilstand. Forskellen er mere end blot forskellen på eksempelvis ydre og indre beskrivelse, realistisk og psykologisk, eller hvordan man nu vil vælge at udtrykke det. Som Argento selv udtrykker det i det interview, man kan læse i Maitland MacDonaghs bog: ” Motivation doesn’t matter to me very much. Yes, there’s some motivation for what the characters do, but mostly I’m interested in seeing what goes on in people’s minds ... the psychology.” Og derpå: ”I like Sherlock Holmes very much. People think he’s all about rationality, but his methods aren’t rational at all [...] In movies Sherlock Holmes is always in control, but that’s wrong. He’s someone with real problems” (s. 237 – 238).

Til det ”æstetiske forhold,” som min bror vælger at udtrykke det, ”svarer et filosofisk,” nemlig en kritik af den traditionelle kriminalfortællings (alt for) simple psykologi. De agerende hos Argento – som hos Poe – handler ganske vist af grunde, naturligvis, men grundene kan forekomme besynderlige, hyllet i privat mørke, og de lader sig kun vanskeligt udrede. Argentos æstetik er på én og samme gang tilsvarende og helt anderledes en Conan Doyles, for selvom det osse hos Argento er de agerendes personlige bevæggrunde og psykologi, der driver ’plottet’, og selvom Argento som oftest i sine film indledningsvis sætter det traditionelt detektiviske som mål, at kaste lys over hvad der egentlig skete, så ender han – fordi psykologien er en anden – et helt andet sted, ikke i lys, men i mørke.

I Tenebre, der måske er Argentos hidtil mest velllykkede film, og som er instruktørens mest indlysende kommentar til Conan Doyle, opdager vi, der har fulgt protagonisten under opklaringsarbejdet, at vi i virkeligheden gik vild; først for sent gennemskuede vi vores fejltagelse, – og selvom vi nok bagefter in retro kan tillægge morderen rationelle motiver, ender rationaliteten ikke med ”at opløse mysteriet og så at sige føre bevis for sig selv”. Med en lidt kringlet og upræcis formulering: Hos Argento gælder det, at når alt er forklaret (rationelt), er ingenting forklaret, for der er et klart misforhold mellem forklaringernes simpelhed og karaktér af generelle løsener og det, der således påstås at være forklaret, morderens overkill.

Argentos kriminelle – og i Argentos film er alle (potentielle) kriminelle – er ikke drevet af rationelle motiver, men af irrationelle impulser, af perverteret lyst. Edgar Allan Poe skriver i The Imp of the Perverse (1850): ”Induction, à posteriori, would have brought phrenology to admit, as an innate and primitive principle of human action, a paradoxical something, which we may call perverseness, for want of a more characteristic term. In the sense I intend, it is, in fact, a mobile without motive, a motive not motivirt.” Hos Dario Argento hedder det ganske enkelt, at ”Perversity is one of the prime impulses of the heart” (Rod Usher i Two Evil Eyes).

Den perverse lyst er en – jvf. Poe-citatet – ikke-reducérbar bevæger, et motiv-i-sig-selv, og den er stærkere end fornuften. For så vidt er Argentos rationalitetskritik hverken ny eller original. Når filmene virker så stærkt, som de gør, og når de er så uhyggelige, som de er, skyldes det blandt andet, at Argento fremfor at forfalde til rendyrket irrationalisme så at sige lader det Conan Doyle’ske vekselvirke med det Poe’ske. Havde jeg været en skarpere tænker, end tilfældet er, ville jeg formodentlig ha været i stand til at udtrykke dette tydeligere og mere korrekt. Argento vender ikke ryggen til den Conan Doyle’ske æstetik, men bebor den og undergraver den indefra. På ét plan spiller han på vore forventninger og kommenterer, ironiserer og gør nar af dem (og af os), idet han i ryk lader det egentlige, underliggende komme til syne, – som når man pludselig ser rødt.

Argentos film-æstetik er pervers, og den kan karakteriseres ved opremsning af en række perverse praksisser og psykiske lidelser: Sadisme, voyeurisme, fetishisme, gentagelsestvang, kastraktionsangst o.s.v. Listen beskriver personerne i Argentos film, men den beskriver osse filmenes form; det rastløse, lurende kamera, den intense fokusering på objekter, den til tider nærmest maniske spejling eller fordobling af personer, ting og handlingsforløb. Der er overensstemmelse mellem form og indhold.

Hvis jeg skal symptomalaflæse migselv, vil jeg gætte på, at ikke mindst Argentos sadisme har virket tiltrækkende på mig, – og hermed hentyder jeg ikke de mange mord eller volden, men til Argentos anal-sadistiske tilgang til filmen som medie og til filmens mange konventioner. Ole Andkjær Olson og Simo Køppe skriver om begrebet om det anale, at ”Det [barnet] vil pludselig ikke sidde på potte, når forældrene ønsker det, og hvis det tvinges, kommer der alligevel ikke noget ud af det.” Og de fortsætter: ”De sadistiske driftsmål dannes efter det samme mønster: Barnet vil ikke blot bestemme over andre. Det vil eje dem, dominere dem og slå og straffe dem [ ... ] ja, egentlig vil det ’skide på dem’” (s. 373).

Argento forekommer mig så udpræget at være en sådan kunstner, der ikke vil ”sidde på potte”, men som ønsker i ét og alt at dominere og eje – ikke de andre, men det andet, værket. Dario Argento er som få andre, nulevende filmkunstnere en sand auteur, og Argentos film er Argento-film. Jeg kan identificere mig med dette behov for med vold og magt at tilegne sig, og det (i denne henseende nødvendige) destruktive spiller en rolle hos stort set alle de kunstnere, jeg i øvrigt selv sætter pris på.

Hvor pudsigt det end må virke, vil jeg tillade mig osse at nævne Argentos fascination af tænder. Det er en detalje, der ofte nævnes i forbifarten i forbindelse med gennemgange af Argentos film: At flere af dem, heriblandt Profondo Rosso, La sindrome di Stendhal og Non ho sonno, indholder scener, hvori en eller anden uheldig får smadret sit tandsæt. I Profondo Rosso får et offer hakket tænderne ned i kanten på et badekar, og i Non ho sonno er det ind i en mur. I La sindrome di Stendhal er det hovedpersonen Anna, der slår tænderne ned i gulvet. I særdeleshed for en person som mig, der lider af en unaturlig angst med hensyn til alting dentalt, er disse scener rædselsfulde. Selv efter at have set filmene mange gange, spoler jeg stadig forbi.

Ganske indlysende ’handler’ denne optagethed af og straffeaktion mod tænder slet ikke om tænder, men om noget andet. I sin bog Drømmetydning skriver Freud om ’tandstimulus-drømme”, at drivkraften bag sådanne ”hos mænd ikke var andet end pubertetsperiodens masturbationslyster” (s. 309). Omend scenerne i Argentos film ikke handler om tand-stimulation, må det være rimeligt at antage, at den psykiske binding er af seksuel karaktér, og det er naturligvis svært ikke at se – jvf. begrebet vagina dentata – ødelæggelsen af tænder som et udslag af kastraktionsangst. Da vi første gang møder Anna i La sindrome di Stendhal, forekommer hun at være en endog meget kvindelig figur, men efterhånden som filmen skrider frem, fremstår hun mere og mere som en person med en diffus køns-identitet. Første gang hun vakler – helt bogstaveligt – er i forbindelse med episoden på museet, hvor hun falder med tænderne ned i stengulvet. Hvis tænder i Argentos film repræsenterer det farlige ved kvinder, ie. deres evner til at opsluge og kastrere mænd, og hvis vi antager – som mange kritikere af Argentos film gør – at Argento i nogen grad simpelthen identificerer det farlige ved kvinder med kvinder som sådan, så afvæbnes Annas kvindelighed, – og dermed bliver hun (og må forstå sigselv som) mindre kvindelig, mere androgyn.

Jeg efterlyser hermed nogle seriøse analyser af tænders betydning hos Argento, gerne under inddragelse af Poes novelle Berenice (1835): ” ... and from it, with a rattling sound, there rolled out some instruments of dental surgery, intermingled with thirty-two small, white and ivory-looking substances that were scattered to and fro about the floor.”

Argentos væsentlige værker kan groft inddeles i to kategorier, henholdsvis giallo-film (som eksempelvis Profondo Rosso og Tenebre) og okkulte gysere (som Suspiria og Inferno). Giallo-begrebet forklares i Martin Weinreichs artikel i dette hæfte.

Som nævnt var Phenomena (1984) den første Argento-film, jeg selv købte og ejede på video, – og Phenomena er en film midt-i-mellem. Filmografisk falder den mellem to af instruktørens hovedværker, Tenebre fra 1982 og Opera fra 1987, og genremæssigt er Phenomena, som Maitland McDonagh udtrykker det, ”a giallo with paranormal (if not quite supernatural) underpinnings” (s. 187). Det er absolut venligt, når McDonagh om filmens ”excess of plot elements” anfører, at de er ”a little difficult to deal with”: ”There is telepathic communication and – further – telepathic communication with insects. There are both a psychopathic killer and a mutated monster, conflated into one all-purpose bogeyman. There is the academy full of vicious schoolgirls and the terminally weird staff: Mrs. Bruckner – who was raped by a deformed lunatic and bore his dreadful child – and a chic headmistress, who is improbably convinced that Jennifer’s sleepwalking is a sign of incipient insanity or demonic possession. A cripled doctor and his simian companion, a chamber of horrors and a policeman in chains, a lunatic asylum located somewhere in the ninth circle of hell and a boarding school in the ’Swiss Transylvania’” (s. 188).

Hvis La sindrome di Stendhal – uden sammenligning i øvrigt – er Argentos Vertigo, og Opera er Rear Window, så er Phenomena Argentos North by Northwest; en rablende film, hvori stort set alle instruktørens gennemgående temaer sættes i spil, uden at det på noget tidspunkt bliver til ret meget mere end for sjov. Filmskribenten Jonathan Ross skriver ligefrem, at ”It’s the only one of Argento’s films in which the more implausible aspects of the story overwhelm his visual skills to the extent that the film is actually laughable” (s. 261). For mig blev den og er den imidlertid forblevet noget særligt; en slags total-indgang til Argentos filmiske univers.

Phenomena er en vildt refererende film, og – som Christian Braad Thomsen skriver om North by Northwest – ”en uddtømmelige selskabsleg” (s. 209) for fans. Hvem kan finde flest henvisninger? Aben stammer fra Poes The Murders In The Rue Morgue, og pigeskolen giver mindelser om balletskolen i Suspiria. Koblingen mellem genetik og kriminalitet findes osse i Il Gatto a Nove Code. Drabet på den danske pige allerførst i filmen er (endnu) et eksempel på et billede, Argento har dyrket gennem hele sin produktion: Med ansigtet mod ruden og med ansigtet gennem ruden; begæret efter at se for at vide – og hvor det fører hen. Osse i Profondo Rosso hentydes der til telepatisk kontakt med insekter, og Argento har ligefrem lavet en film, der hedder Fire fluer (Quattro Mosche di Velluto Grigio). Jeg har selv tilbragt ganske meget af min ungdom med at løbe rundt med et insekt-net på lokale enge, og jeg forstår derfor udmærket relevansen af Dr. John MacGregors spørgsmål i Phenomena: ”What is the association between insects and the human soul?” Fremført i en Argento-film er det ikke noget ufarligt spørgsmål.

Den franske entomolog J.H. Fabre efterlyser i sit dybt fascinerende (og især for en argentolog helt vidunderlige) værk om Instinktets Mysterier af hos Insekter og Edderkopper ”et entomologisk Laboratorium, bestemt ikke til Studiet af døde Dyr i Alkohol, men til Studiet af det levende Instinkt, et Laboratorium, der til Genstand for sine Undersøgelser har de levende Dyrs Instinkter,” bl.a. med henblik på at ”fastslaa ved Forsøg Skellinien mellem Forstand og Instinkt” (s. 17).

Jeg vil tillade mig en analytisk tilbagelænethed og påstå, at Argentos værk, herunder Phenomena, i en vis forstand er et sådan ”Laboratorium”, – idet det, der hos Fabre kaldes instinkt, hos Argento er perversion, ”one of the prime impulses of the heart.” Insekterne repræsenterer det perverse og irrationelle. Beelzebub, som i Det nye Testamente er et navn for Djævelen, betyder fluernes herre. Spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt telepatisk at kommunikere med insekter, så de kan kontrolleres, bliver da til spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at rationalisere med det irrationelle og at få det tæmmet. Jennifer i Phenomena kan gøre det, tilsyneladende, og i den henseende er filmen overraskende optimistisk, al volden til trods. Men hun er atypisk. I Argentos film – både før og efter – ender forstanden ikke med at kaste lys over ”det levende Instinkt”, tværtimod. Det er instinktet, der sværmer med mørke.

***

Hæftet om Dario Argento er desværre forlængst udsolgt, men det kan hjemlånes via bibliotek.dk.

The Mother of Tears, 4

23. Oct 2007 00:59, Bo

Jeg har vistnok allerede nævnt det, men jeg er - på min egen, afdæmpede manér - en lille smule euforisk. Over dét med den dér film. Nummer 3.

Her er nogle billeder:

Manden selv, instruktør Dario Argento. Som ærligt talt ikke er særlig køn -- og da slet ikke sammenlignet med datteren, Asia:

-- som er hende, der står i baggrunden. Hun spiller hovedrollen i "Mother of Tears", hvorfra billedet stammer. Og hér er et mere:

Blod og ild. Og her er en slags reklame:


"FROM THE SHOCKING
SUSPIRIA
TO THE BLOODCURLING
INFERNO
THE FINAL CHAPTER
IN THE TERRIFYING TRILOGY
A NEW FILM BY DARIO ARGENTO
ASIA ARGENTO
MOTHER OF
TEARS"

Her er to udgaver af "Inferno", film nummer 2 i serien:

  

Eller: Det nederste billede er forresten en plakat, tror jeg. Og det øverste et DVD-cover.

Og her er "Suspiria", film nummer 1:

Vi nærmer os Halloween, og det vil sætte sit præg på bloggen -- frem til den 31. Consider yourself warned.

Justine (1969)

22. Oct 2007 23:34, Bo

Nogle (lettere forvrængede, men jeg gider ikke at rette dem) stills fra Jesus Francos film, "Justine" (1969), om den unge og dydige Justine, som må gå så grueligt meget ondt igennem. Baseret på Markis de Sades fortælling.

Den smukke kvinde i rødt på det sidste billede er Maria Rohm i rollen som Juliette, Justines (betydelig mere succesfulde) søster. Maria Rohm har også medvirket i - f.eks. - "House of a Thousand Pleasures", "Blood of Fu Manchu", "Venus in Furs", "Throne of the Blood Monster" (gotta love that title) og "Eugenie". Som - den sidstnævnte - er baseret på de Sades "Sadistisk testamente".

The Mother of Tears, 2

22. Oct 2007 17:12, Bo

Mens jeg sidder og skriver dette indlæg, er jeg iført min sorte "Tenebre"-T-shirt:

-- som jeg vistnok har købt i Rom. "Tenebre" er en film, instrueret af Dario Argento.

Jeg har stort set alle Dario Argentos film på DVD -- og mange af dem har jeg i flere forskellige udgaver. Sammen med Lars og Martin Weinreich udgav jeg for et par år siden et lille hæfte om Argento:

-- og jeg er i det hele taget, altså, en meget stor Argento-fan. Så meget, faktisk, at jeg nogle gange glemmer, at der måske - måske - også er folk derude, som ikke er det. Og måske - måske - endda folk, som aldrig har hørt om manden. Og som derfor slet ikke kan forholde sig til det faktum, at "Mother of Tears" - jeg gentager det lige - har snigpremiere i denne uge. Eller: Det betyder ikke en snus. For dem. Hvis de findes. Men det gør det afgjort for mig.

"Mother of Tears" er tredje og sidste del af Argentos mødre-trilogi, og filmen har været meget lang tid undervejs. Den første film i trilogien hedder "Suspiria" (Mother of Sighs), og den er fra 1977. Film nummer to, "Inferno" (Mother of Darkness), kom i 1980 -- og film nummer tre kommer nu, 27 år senere. Instruktøren er i mellemtiden blevet 67 år gammel.

Mødre-trilogien er inspireret af Thomas de Quinceys korte tekst, "Levana and Our Ladies of Sorrow", fra "Suspiria de Profundis". Filmene er - tror jeg, det hedder - okkult horror. Og meget uhyggelige. I hvert fald de to første.

Læs mere om "Mother of Tears" på esplatter.com.

Home alone ahead

22. Oct 2007 13:56, Bo

På grund af denne bog:

-- forlader Ane mig torsdag morgen. I denne uge. Og kommer ikke tilbage før søndag. Jeg skal arbejde torsdag og fredag til kl. 15, cirka, men har derudover ikke nogle planer. Stort inspireret af Linda: Hvis en eller anden - kendt eller ukendt - skulle have lyst til at kigge forbi og drikke en kop kaffe, så er han/hun velkommen. I vestjysk ro og fodragelighed. Eller - alternativt - som vil hjælpe mig med at pynte op til Halloween ... ?

Modtaget med posten i dag: "Justine" (men en hollandsk udgave) og "De Sade".

Lytter - igen - til Cowboy Mouth:

***

She had all the tattoos and the piercings
Hates everything, says everybody's wrong
She dressed like she slept with Guns and Roses
But I busted her singing all the boy band songs

***

The Mother of Tears

21. Oct 2007 23:24, Bo

It ... is ... coming! Årtiets - for mit vedkommende - største film-begivenhed: Dario Argentos "The Mother of Tears" har snigpremiere i denne uge.

  

Fra Wikipedia: "The film will debut in Italy on 24 October 2007 at the Rome Film Fest. Its Italian release will occur on 31 October 2007, Halloween. In the United States and Canada, the film's theatrical release will occur "sometime after the beginning of the new year." The Weinstein Company will handle the DVD release of the film."

L:Ron Harald

20. Oct 2007 00:14, Bo

L:Ron Harald, som er en meget venlig mand, og som flinkt engang forsøgte at overbevise mig om, at David Lynch var en meget stor filmkunstner - ved at arrangere en privat forevisning af "Lost Highway" på storskærm hjemme i hans lejlighed - er undervejs med en ny CD.

  

Læs mere her. Og se videoen til det første single-udspil, "Connie", her

Low-fi og paranoia

19. Oct 2007 20:46, Bo

Vi lever i en iPod-mp3-og-4-PC-tid. Jeg ved det godt. Men i dag har jeg - altså - købt en lille og meget billig ghettoblaster:

-- så jeg kan sidde oppe i mit studerekammer og høre alle mine Zappa-CDer. Første skive i maskinen: "Lumpy Gravy". Som betyder noget i retning af "klumpet sovs". Jo. Lytter til den lige nu.

Under ghettoblasteren - på billedet og i virkeligheden i Ringsted - kan man se den kasse, Mr. X på et tidspunkt sendte mig. Med en Duracell-bunny. Og apropos Mr. X: Er det mærkeligt, hvis jeg går og bliver en anelse paranoid? Jeg spørger bare.

Tantala Ray er hende hér. "Computer Girls" er denne film:

Og Bruce Seven, som døde i januar 2000, var en meget berømt porno-instruktør -- som bl.a. lavede serien "Loose Ends" (1-6). Som gjorde for analsex, hvad Anne Larsen sidenhen har gjort for stegepincetten. For eksempel. Uden sammenhæng i øvrigt. The Internet Adult Film Database har registreret 204 Bruce Seven-film. Jeg føler trang til især at fremhæve "Takin' It To The Limit 3" fra 1995 -- udelukkende p.g.a. SEX-FÆNOMENET Careena Collins.

Har vundet et eksemplar af den Górecki-CD, jeg lånte af Kurt:

På eBay. $0.99.

Og "Loose Ends" er forresten også titlen på en Jimi Hendrix-CD:

  

Og navnet på et engelsk band

Delirio caldo (1972)

17. Oct 2007 01:13, Bo

Faldt over et meget billigt eksemplar af "Delirium" på eBay:

  

Og kunne ikke stå for fristelsen. Filmen er - ligesom "Black Magic Rites" (1973) - instrueret af italieneren Renato Polselli. Som også - også i 1973 - lavede en film med den udmærkede titel "Revelations of a Psychiatrist in a World of Perverse Sex". "Delirium" beskrives i kommentarer på IMDB som hhv. "a trashy, super sleazy twisted soap opera [...] irremediably silly and worthless", "a somewhat crazed and depraved giallo", "nasty stuff", "Sensationally sleazy giallo with loads of fab 70's gear worn by the men as well as the women and stacks of lurid action" og "a sick, a-logical and hilariously funny thriller, the nightmare of any cineaste ... " Den kostede $2.99. Anchor Bay-udgaven.

Fifty Years of Slightly Slutty Behavior

16. Oct 2007 18:21, Bo

Jeg har vistnok nævnt det før, men jeg gør det gerne igen. Hvis en eller anden skulle sidde derude og føle trang til at forære mig en gave: Jeg ønsker mig denne bog:

Dian Hansen: "Vanessa del Rio - Fifty Years of Slightly Slutty Behavior". Netop udkommet på forlaget Taschen. Læs mere om udgivelsen her.

Justine (1969)

16. Oct 2007 18:08, Bo

Føjet til Sade-samlingen:

  

"Marquis de Sade's Justine" fra 1969. Instrueret af Franco -- og med bl.a. Klaus Kinski, Romina Power og Maria Rohm. 

Renato Polselli

15. Oct 2007 19:55, Bo

Jeg kender absolut intet til instruktør Renato Polselli. For min egen skyld - igen - er her nogle links:

Nekrolog.

Artikel fra Cinétrange.

Interview fra Euro-Cult Archive.

Blog-omtale af "Delirium".

Blog-omtale af "Black Magic Rites".

Det hér virker i øvrigt som en spændende blog -- hvis man er interesseret i obskure film.

Efterlysning: Black Magic Rites, 2

15. Oct 2007 18:35, Bo

Her er de tre DVD-udgaver af "Black Magic Rites", jeg kan finde på nettet:

  

  

  

Er der - Thure og andre - forskel på de to versioner fra Redemption? Ud over titlen? 

Efterlysning: Black Magic Rites

14. Oct 2007 22:49, Bo

Jeg vil gerne se denne film, "Black Magic Rites". Hvem har den?

Marquis de Sade (1996)

14. Oct 2007 22:13, Bo

Nogle stills fra Gwyneth Gibbys film, "Marquis de Sade" (1996), som jeg forleden modtog med posten:

  

  

  

  

  

  

Har også vundet denne. På eBay. 

Dyanne Thorne 75 år

14. Oct 2007 12:33, Bo

Gammelfar - og tak - gør opmærksom på, at Dyanne Thorne i dag fylder 75.

  

  

  

The Jiggly Room ønsker til lykke. 

Om nostalgi

11. Oct 2007 22:35, Bo

Det er velkendt, at Bibelen - blot for at starte indlægget et sted - indeholder to forskellige skabelsesberetninger. Man kan bare vælge den, man bedst kan lide, for selv om de to beretninger er hinanden modstridende, siger de alligevel det samme. Sådan cirka. Men hvordan - og nu springer vi helt vildt fra Mosebøgerne til Frank Zappa - slutter morskaben? Hvordan og hvorfor vil verden en dag gå under?

Zappa havde tre teorier:

1) Verden vil gå under p.g.a. alle de mange FLAKES. Håndværkere, der lover at fikse bilen til på fredag, men ikke gør det før søndag, hvor de kan tage dobbelt takst -- hvorefter lortet alligevel ikke virker. Løgnere og dovne hunde -- og dén slags.

2) Verden vil gå under i dynger at papir, formularer og skrivelser og indberetninger og rapporter.

Og det mest overbevisende forslag, synes jeg: 3) Verden vil gå under p.g.a. nostalgi.

Nostalgi er en slags lammelse eller bagvendthed i det indre system, som gør det svært at se fremad, gå fremad eller - bare - værdsætte udsigten. Til det nye og til det kommende. Nostalgi medfører stagnation. Zappas teori var, at den tidsmæssige afstand mellem nuet, hvori vi er nostalgiske, og det, vores nostalgi retter sig imod, bliver kortere og kortere -- og at den vil fortsætte med at forkortes, indtil vi en dag ikke længere kan tage et skridt hen ad fortovet uden straks at blive nostalgiske m.h.t. det foregående skridt. Når vi er nået så vidt, vil vi ikke kunne andet end at stå som saltstøtter og længes.

Her er start-sekvensen fra Tarkovskijs fremragende film, "Nostalghia".

Hvis du ikke har set filmen, så prøv om du kan finde den et eller andet sted.

Raunch it up

11. Oct 2007 21:51, Bo

Som Somerset siger i "Se7en": "It's impressive to see a man feeding off his emotions." Bror Lars - inspireret af hysteriet vedrørende JBS-reklamerne - holder nu BRAMFRI UGE. Klik her. Og jeg har tænkt mig at følge hans eksempel.

  

Det er helt utåleligt, så snerpede og forskrækkede vi er blevet. Og det bliver tilsyneladende bare værre og værre. Og jeg skriver VI -- for hvornår har jeg f.eks. selv ... ? Her i bloggen? Men det skal søreme være løgn, skal det.

Hermed en opfordring -- både til mig selv og til alle jer andre. Stort inspireret af de 6 fagforbund og Kvinderådet: RAUNCH IT UP! 

Quoting Frank Zappa: "A prune isn't really a vegetable. CABBAGE is a vegetable." Don't be a prune. Be a cabbage.

Klovne

11. Oct 2007 20:22, Bo

Nå. Men kan I så huske dengang, jeg sagde, at jeg ville forsøge at holde igen med CD-indkøbene i resten af denne måned? Hvornår var det nu, det var?

Men så skete der det, at ... At jeg skulle hjem fra arbejde, og på vej fra Tolstrup til stationen blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville gå resten af vejen -- i stedet for at tage endnu en bus. Så jeg gik. Og undervejs kom jeg forbi den dér video- og DVD-biks, som hedder Videotossen, og som jeg tidligere har nævnt her i bloggen. Og jeg gik derind.

På hylden fandt jeg et pænt eksemplar af Fulcis "The New York Ripper" (Anchor Bay) til kun kr. 30,- -- og dén blev jeg jo nødt til at købe. Ikke? Hvorefter jeg også fandt et meget billigt eksemplar af "Mr. & Mrs. Smith", som hverken Ane eller jeg har set.

Og så skete der det, at ... Altså. Mens jeg gik og rodede, begyndte ejeren at snakke, og han snakkede og han snakkede, og jeg blev - jo - nødt til ligesom at foretage mig et eller andet imens. Så jeg gav mig til at gennemgå rækkerne med CDer -- og kom hjem - I kid you not - med følgende:

  

En CD med Cartoons, en CD med Spice Girls, en CD med Aqua og en CD med Me & My -- plus filmene og en CD med Clannad og denne udgave af Leoncavallos opera "Pagliacci". Som betyder "Klovne".

Til mit forsvar - hvis det altså overhovedet nytter noget - vil jeg gerne have lov til at fremføre følgende, at:

1. CDerne, også opera-dobbelt-CD-boksen, kostede kun kr. 5,- pr. stk.

2. Og mens jeg stod og  overvejede, om der var noget, der var værd at slæbe med hjem, gav ejeren - som sidste gang, jeg var der, var faldet døddrukken om i sin stol - sig pludselig til at recitere Kierkegaard for mig. Og hør engang: Ikke frit fra hukommelsen, men fra en Kierkegaard-tekst, som han havde kopieret og havde liggende - kopien - under disken. Det forvirrede mig. Det indrømmer jeg. Og slørede - måske - min dømmekraft.

Misty Mundae

8. Oct 2007 00:48, Bo

Lars har i en kommentar skrevet noget om Misty Mundae -- og vi iler med at bringe nogle teasere.

Her er "Spiderbabe":

Her er "Screaming Dead":

Og her er "Skin Crawl":

200 Motels

8. Oct 2007 00:33, Bo

Købt billigt via eBay: Frank Zappas "200 Motels", dobbelt-CDen:

"200 Motels" er - ellers - en film. Som jeg aldrig har set, og som jeg formodentlig, hvis jeg så den, ikke ville bryde mig ret meget om. Sideløbende med alle sine plade-projekter arbejdede Zappa på flere film, hvoraf kun ganske få - måske heldigvis - blev til noget.

Hvad er ugens blog-tema?

The Marquis de Sade Exchange, 3

7. Oct 2007 19:55, Bo

Jeg er endnu ikke kommet så langt med min Marquis de Sade Exchange:

  

Men før jeg poster flere lister: Jeg er ikke sikker på, at jeg fik forklaret mig godt nok i det oprindelige, introducerende indlæg -- så lad mig gøre det helt klart:

Jeg er interesseret i alt de Sade-relateret, som jeg ikke allerede har. Herunder også:

- Alternative udgaver af bøger, jeg allerede har i samlingen.
- Bøger på andre, eventuelt helt uforståelige sprog.

Og bemærk venligst: Du har - faktisk - muligheden for at gøre en god handel. Det er jo det, altså, der er MIN STORE PLAN. Det er deri, pointen består: Jeg håber at få jer allesammen til at holde øjnene åbne, hvorend i kommer -- og købe bøgerne eller CDerne eller DVDerne, når I finder dem. Men billigt! Køb dem, hvis de ingenting koster -- f.eks. på det russiske bogmarked i Krakow. Eller hvor I nu skal hen i efterårsferien. Køb dem, så I har noget at bytte med -- og vent, til der kommer noget godt i EXCHANGEN. Og slå til. Så.

Kan du se fidusen? 

Fire zombiefilm

7. Oct 2007 19:29, Bo

Fire zombiefilm:

  

"Space Zombie Bingo".

  

"Scooby-Doo on Zombie Island".

  

"Mulva - Zombie Ass Kicker".

  

Og "Porn Of The Dead".

Selv om zombier ikke er sexede - og det er de virkelig ikke - kan man selvfølgelig godt prøve ... Og når man hedder - eller i hvert fald kalder sig som kunstner - Rob Rotten, så er man næsten forpligtet. 

When there is no more room in Hell -

7. Oct 2007 15:32, Bo

- the dead shall walk the earth. Vi fortsætter med vort THINGS THAT GO BUMP IN THE NIGHT-potpourri. Capac skriver i dag - apropos - om den nye DVD-udgave af "Dracula". Læs her.

Og her er to billeder:

-- som ikke, nej, stammer fra gårsdagens bølle-optøjer i København. Men fra den meget uhyggelige genindspilning af "Dawn of The Dead". Dagens tema er zombier.

To Markis de Sade-film

7. Oct 2007 15:01, Bo

Føjet til Sade-samlingen i dag:

  

Roger Cormans "Marquis de Sade"

  

og "Bloody Pit of Horror". "Based On The Writings Of The Marquis De Sade".

Modtog i går Gilbert Lelys biografi og "The Island of Dr Sade". 

So long as the trash gets picked up

6. Oct 2007 13:33, Bo

Dette indlæg skulle egentlig hedde "Scream queens, 3" -- men vi er - jo - tilbage i Zappa-mode. Og det gælder om Zappa, som det gælder om f.eks. Shakespeare og Yogi Berra og alle de dér andre, at der er et citat, der passer til alting. Næsten. "So long as the trash gets picked up" er fra sangen "Society Pages".

Og for at tale zappaesque: Dårlige gyserfilm, det ved vi, er vores allesammens psyko-sociale lokum. Eller lokummer. Det er hér - eller dér - vi kommer af med det, vi skal af med. Så vi ikke går rundt og bliver forstoppede af angst og overskuds-libido og al mulig anden elendighed.

Men hvem er det - for at blive i billedet - der trækker i snoren eller trykker på knappen -- som sørger for, at skidtet bliver FLUSHED? Det er skrigerne:

-- som, altså, er en slags sjælelige renovationsarbejdere. Ofte i meget lidt tøj. De udfører et stort og vigtigt arbejde, og vi skylder dem tak. For det.

Her er et lille indslag om, hvad det kræver at blive en scream queen.

Which, basically, is boobs and blood.

Scream queens, 1

2. Oct 2007 14:51, Bo

Nogle film med Michelle Bauer:

  

"Vampire Vixens From Venus".

  

"Nightmare Sisters".

  

"Lust for Frankenstein".

  

"Hollywood Chainsaw Hookers",

  

Og selvfølgelig: "Scream Queen Hot Tub Party". Læs bror Lars' anmeldelse af sidstnævnte her

Jean Reno

2. Oct 2007 10:41, Bo

Og endnu et emne, jeg forholdsvis nemt kan udtømme: Den eneste berømthed, jeg nogensinde er blevet sammenlignet med - bortset fra Bart Simpson og SMØLFEN - er Jean Reno. Jeg ligner ham en (meget) lille smule.

The party of the first part ...

29. Sep 2007 13:32, Bo

Bendt "skulle jeg hilse og sige" Bendtsen truer nu med at nedlægge regionerne. Læs her. Jeg zappede ind på TV-2 News og hørte det dér -- og lige forinden, helt apropos, havde jeg siddet og set denne scene på TCM. Fra Marx Brothers-filmen "A Night At The Opera":

Nu har regeringen Fogh & Sortesmølferne nedlagt amterne og en lang række kommuner. Party of the third part er regionerne, tilsyneladende -- hvorefter følger resten af kommunerne. Og derefter staten. Sikkert. Og så vil vi alle leve lykkeligt ever after. Og sygehusene vil køre som smurt i glidecreme.

California Valley Girls

28. Sep 2007 10:34, Bo

Nogle stills fra "California Valley Girls" -- som Mr. X sendte mig:

  

  

  

  

  

"Poverty sucks," står der på plakaten. 

Sausage Factory Workers Do Diamond Amin, 3

27. Sep 2007 12:51, Bo

Der findes også pop-art-film. For eksempel ville jeg, hvis jeg blev betalt nok for det, eller hvis det bare - som det hedder - KOM OVER MIG, godt tale for den idé, at mange pornofilm hører til arten. Og herhjemme har vi jo - f.eks. - Jørgen Leth:

Andy Warhol, der spiser en burger i "66 scener fra Amerika".

Det bedste eksempel på en pop-art-film, jeg selv - umiddelbart - kan komme i tanker om, er vel nok "Sausage Factory Workers Do Diamond Amin", der på brilliant manér indskriver frit flydende, kulturelt habengut - herunder eksempelvis Goethes sorte puddel fra "Faust" - i en moderne, poppet kontekst -- i beskrivelsen af en verden, der (i alt) består af modsætninger. Rødt, grønt, indtagelse, udskilning, pølser, bananer. Og meloner. Og modsætningerne personificeret af - eller i - filmens to hovedpersoner, djævelen (glaspusteren) Diamond Amin og pølse-fabriks-arbejderen og fritids-bokseren Cherri Amon-Ra. Han og hun. Glas og punch. Breaking it.

For for os, som Dylan synger:

 

"Everything Is Broken".

Sausage Factory Workers Do Diamond Amin, 2

26. Sep 2007 18:00, Bo

Fire stills fra filmen:

  

  

  

 

Sausage Factory Workers Do Diamond Amin

26. Sep 2007 00:00, Bo

Filmen, som jeg overhovedet intet har at gøre med:

Aldrig har set, aldrig har hørt om - og absolut aldrig har lavet. Hardly ever. For jeg var - imens - i Chicago og boede i huset her:

-- som (lidt pudsigt, men ikke meget) ligger på den adresse i Hyde Park, hvor Keanu Reeves påstår at bo i filmen "Chain Reaction". Hvis det da ikke er Keanu Reeves' kæreste. Jeg har glemt det.

Opdateret: Og det er i øvrigt heller ikke mig, der har franchised de tre serier, hhv. "Sexy Sausage Workers", "Scary Sausage Workers" og "Stylish Sausage Workers", ligesom det ikke er mig, der har solgt rettighederne til Private -- og det er afgjort ikke derfor, jeg for tiden har råd til at købe alle de dér Frank Zappa-CDer. Der er ingen sammenhæng. Det er fri fantasi. 

Sally Potter om Bizets Carmen

25. Sep 2007 12:39, Bo

Sally Potter, som bl.a. instruerede "Orlando" (med den androgyne Tilda Swinton i hovedrollen) har på det seneste været travlt beskæftiget med en opsætning af Bizets opera "Carmen". Opera, troede hun på forhånd, var "a world of pointless epics played out for the rich. A big space for narrow minds. A dusty antique of a form. A dinosaur. And so on." Men arbejdet med "Carmen" har nu fået hende til at ændre holdning. Læs her: "I have been moved to tears". Sally Potter blogger om opsætningen både her og her.

Markis de Sade-film

25. Sep 2007 11:19, Bo

Planket fra IMDB:

***

1. Sílení (2005) (story)
... aka Lunacy (USA)
2. Educazione sentimentale di Eugenie, L' (2005) (novel "La Philosophie dans le boudoir")
3. Helter Skelter (2000) (novel)
4. Island, Alicia (1998) (novel "Eugenie de Franval") (uncredited)
5. Philosophy in the Bedroom (1995) (novel)
6. Marquis (1989) (writings)
7. Akutoku no sakae (1988) (story)
8. "Biography" (1 episode)
    - Marquis de Sade: The Depraved Aristocrat (????) TV Episode (writings)
9. Too Naughty to Say No (1985) (characters)
... aka Suze Randall Classics: Too Naughty to Say No (USA: video title)
10. Gemidos de placer (1983) (story)
... aka Cries of Pleasure (USA: literal English title)
11. Eugenie (Historia de una perversión) (1980) (novel "La Philosophie dans le boudoir")
... aka Erotismo (Europe)
... aka Wicked Memoirs of Eugenie (USA)
12. Sinfonía erótica (1980) (story)
13. Monsieur Sade (1977) (novel "Justine et Juliette")
14. Cruel Passion (1977) (novel)
... aka Amori vizi e depravazioni di Justine (Italy)
... aka De Sade's Justine
... aka Justine
... aka Justine - Grausame Leidenschaften (West Germany)
... aka Marquis de Sade's Justine
15. Salò o le 120 giornate di Sodoma (1975) (novel) (uncredited)
... aka Salo ou les 120 journées de Sodome (France)
... aka Salo, or the 120 Days of Sodom (International: English title)
16. Justine och Juliette (1975) (novel "Justine ou les malheurs de la vertu")
... aka Justine and Juliette (UK)
... aka Swedish Minx
17. Deliciosas Traições do Amor, As (1975) (novel)
18. Plaisir à trois (1974) (novel)
... aka How to Seduce a Virgin
19. Eugénie de Franval (1974) (novel)
20. Justine de Sade (1972) (novel "Justine ou les malheurs de la vertu")
21. Eugenie (1970) (novel "La Philosophie dans le boudoir") (uncredited)
... aka De Sade 70
... aka Eugenie... the Story of Her Journey Into Perversion (USA)
... aka Isla de la muerte, La (Spain: alternative title)
... aka Jungfrau und die Peitsche, Die (West Germany)
... aka Philosophy in the Boudoir (UK)
22. Eugénie (1970) (novel "Eugenie de Franval")
... aka Eugénie de Franval (Liechtenstein)
... aka Eugenie Sex Happening (USA)
... aka Eugenie de Sade (USA: DVD title)
... aka Sade's Eugénia (France)
... aka Sade's Eugenia (France)
23. Juliette (1970) (novel)
24. Marquis de Sade: Justine (1969) (novel "Justine ou les malheurs de la vertu") (uncredited)
... aka Deadly Sanctuary (USA)
... aka Justine (USA)
... aka Justine and Juliet
... aka Justine ovvero le disavventure della virtù (Italy)
25. Philosophie dans le boudoir, La (1969) (novel) (uncredited)
... aka Beyond Love and Evil (USA)
... aka The Philosophy of the Bedroom
26. Filous, Les (1967) (short story)
27. Vice et la vertu, Le (1963) (novel "Justine, ou les malheurs de la vertu")
... aka Vice and Virtue
... aka Vizio e la virtù, Il (Italy)
28. Âge d'or, L' (1930) (novel) (uncredited)
... aka Age of Gold (International: English title: literal title)
... aka The Golden Age (USA)
Miscellaneous Crew:
1. Spiklenci slasti (1996) (professional expertise) (as Markýz Donatien Alphonse François de Sade)
... aka Conspirators of Pleasure (USA)

***

Hvem har dem? Og hvilke titler mangler?

The Marquis de Sade Exchange, 2

23. Sep 2007 19:42, Bo

Nå. Jeg prøver igen -- og denne gang uden de (i øvrigt helt overflødige) indledende manøvrer.

1. Jeg har en hel del FORSKELLIGE TING, som jeg gerne vil af med. Først og fremmest bøger.

2. Og der er ÉN TING, jeg gerne vil have, nemlig Markis de Sade. Jeg drømmer om at få - d.v.s. anskaffe mig - Kildemarkens største privat-samling af Markis de Sade-relaterede bøger, film og musik. Og diverse.

Med henblik på imødekomme både 1 og 2 introducerer The Jiggly Room hermed

The Marquis de Sade Exchange. Som er en bytte-børs. Jeg vil poste nogle lister over bøger o.s.v., som - nb - ikke er til salg, men til bytte. Til de Sade. Hvis du sender mig et eller andet, som a) er Sade-relateret, og som b) jeg ikke allerede har, sender jeg dig den pågældende bog eller CD eller whatever. Er det forståeligt? Altså: Der er ingen penge involveret -- men der skal selvfølgelig helst være en form for økonomisk rimelighed i handlen. Og jeg forbeholder mig retten til at takke nej. Jeg er primært interesseret i bøger, DVD-film og musik.

Hvis du falder over noget, som du gerne vil have, og hvis du mener at have noget at bytte med, så kontakt mig via bloggen.

Den første liste følger ganske snart.

Opdateret: BEMÆRK VENLIGST! KONTAKT MIG VIA BLOGGEN. IKKE PER EMAIL. 

Efterårsstemning

23. Sep 2007 17:57, Bo

Bladene fejes sammen:

Sommerfuglebusken klippes ned:

Men stokroserne blomstrer stadig:

Og i går aftes så Ane og jeg "Harry Potter and the Prisoner of Azkaban":

Søndagens CD er Anna Netrebko: "Sempre libera".

Vedsø Olesen i Berlingske

22. Sep 2007 13:57, Bo

Mette Strømfeldt anmelder Anne-Marie Vedsø Olesens "Gudernes tusmørke" og kalder forfatteren "en eksotisk plante". Læs her. Jeg kom - da jeg læste det dér med planten - straks til at tænke på Hans W. Petersens forelskede bemærkning til Dirch Passer (i forklædning) i "Charles tante". Søster Gitte, hvordan er det, den helt præcis lyder? Noget i retning af: "De er som en jungle for mig" -- hvortil Dirch Passer helt rimeligt replicerer: "Spar mig for Deres uforskammetheder!"

Men hvad jeg ville sige: Og der er også et interview. Læs det her

La Terza Madre

19. Sep 2007 23:53, Bo

Trailer:

Og trailer:

Vi kan næsten ikke vente. 

Intimspil

13. Sep 2007 11:51, Bo

Dagens CD er med strygekvartetter af den danske komponist m.m. Louis Glass (1864-1936). Udgivet af Dacapo. Købte mit eksemplar for kr. 5,- på Ringsted Biblioteks udsalg.

Med hensyn til klassisk musik: Det har taget mig år at lære at værdsætte DET STORE FORMAT, det stort orkestrerede, symfonier og operaer o.s.v., men jeg har altid godt kunne lide det intime og umiddelbart mere overskuelige, herunder klaversonater og strygekvartetter. Ligesom jeg - m.h.t. film - holder meget af kammerspillet, men (stadig) ikke kan forlige mig med STORFILMEN. Læs f.eks. her.

Dengang jeg - på et tidspunkt - traf bevidst beslutning om at forsøge at gøre mig bekendt med nogle klassiske værker, kastede jeg mig i første omgang over Sjostakovitjs strygekvartetter. Lavpris-selskabet Naxos har udsendt nogle ganske udmærkede CDer. Her er Vol. 3.

Jeg er ikke fuldstændig klar over, hvor valget netop faldt på Sjostakovitj, men jeg har en mistanke om, at det formodentlig havde at gøre med teaterstykket "Mesterklasse", som jeg forinden havde set på TV, og som havde gjort et vist indtryk på mig.

Bonnie & Clyde

12. Sep 2007 16:58, Bo

Nyt fra Mr. X: 

Nej, jeg skal da overhovedet ikke se "Don Giovanni" i aften. Modtaget med posten i dag:

Hele fem DVDer, heriblandt de to på fotoet, Stravinskijs "L'histoire du soldat" og voksenfilmen "Bonnie & Clyde" med bl.a. Asia Carrera, Dyanna Lauren, Racquel Darrian, Isis Nile og Tara Monroe. Jvf. denne kommentar.

Og spørgsmålene - igen - nærmest snubler over hinanden: Hvordan kunne Mr. X vide, at jeg netop nu ville være alene hjemme -- og in need of entertainment? Hvordan kunne han vide, at jeg - siden i forgårs, vistnok - er blevet interesseret i Stravinskij? Jeg er - som skrevet - jo lige kommet hjem med to Stravinskij-CDer -- og det er kun ca. seks timer siden, at jeg postede dette indlæg, hvori jeg fortalte, at jeg havde bestilt en bog om Stravinskij. HOW DOES HE DO IT?

De tre andre DVDer var - ligesom "Bonnie & Clyde" - også alle for voksne. Og spørgsmålet, der optager jer læsere mest, jeg ved det, er dette: Hvilken DVD ryger først i maskinen? Gæt engang.

Mazurka

6. Sep 2007 10:16, Bo

Kranie-Lars bringer endnu en af mine gamle film-anmeldelser -- denne gang introduceret per vers. Ikke dårligt. Læs her.

Hvad foregår der oppe i hovedet -

6. Sep 2007 10:08, Bo

- på den slags mennesker? Det er jo helt vildt uhyggeligt. Enkeltpersoners ondskab kan man - jeg - forholde sig til. Måske. Altså: Ikke nødvendigvis forstå, men fedte ind i alt muligt social-psykologisk, så den ikke føles så farlig. Selvom den er det. Men den dér ondskab, som er en slags kollektiv besættelse -- den skræmmer mig virkelig. "The brushing of the wings," som Father Lamont kalder det i "Exorcist II". Føj for den lede.

Sygedag, 7

4. Sep 2007 13:54, Bo

Endnu en sygedag -- og som om dét ikke kunne være nok: PET har i nat været i aktion. Og Lonni skælder ud. Mit hovede er fuld af snot og Mozart - "Thamos", som er min dagens opera - så jeg har hidtil ikke helt været i stand til at fatte, hvad det hele drejer sig om, bortset fra at det er noget med anmeldere og mænd og kvinder. Og at det hele startede med dette blog-indlæg af Leonora Christine Skov. Vistnok. Min egen - nemme og måske lidt øretæve-indbydende - holdning til det dér med mandlige og kvindelige forfattere og anmeldere er, at det har jeg ikke nogen holdning til. Og at jeg heller ikke har nogen holdning til, at jeg ikke har en holdning. Til det. Jeg læser mest mandlige forfattere, statistisk, og jeg lytter stort set kun til mandlige (rock-)musikere og komponister o.s.v. Og det har jeg heller ikke nogen holdning til. Til gengæld, hvis det kan pynte på mit omdømme, er der jo alle de dersens kvindelige opera-sopraner, som jeg holder meget af. Jeg har, bilder jeg mig i hvert fald ind, ikke - aldrig - på forhånd fravalgt nogen eller noget, heller ikke på grund af køn. I det hele taget: Kunstnernes køn interesserer mig voldsomt lidt. Eller deres udseende -- hvormed naturligvis ikke er sagt, at jeg ikke forstår at værdsætte det, hvis der er noget, der - så at sige - stikker ud. Og i øjnene. På dén konto. Men det gør jo, altså, hverken deres bøger eller CDer (eller hvad-nu) hverken værre eller bedre. Og jeg har da - med Osiris som mit vidne - aldrig nogensinde lånt eller købt en bog eller en CD, fordi jeg syntes, at kunstneren var PÆN eller SØD. Men en film. Indrømmet. Det er sket, endda ofte. Men jeg tager det ikke så alvorligt.

Dagens dame er - i øvrigt - Ruth Underwood, "a percussionist of staggering virtuosity", som i mange år spillede sammen med Zappa og bl.a. medvirker på "Roxy & Elsewhere". Total respekt for hende.

Idomeneo

3. Sep 2007 18:59, Bo

Min fysiske elendighed til trods måtte jeg i eftermiddags en tur på apoteket, og eftersom jeg nu alligevel var UDE I DET - og fordi jeg havde lidt ondt af migselv - lagde jeg også turen forbi Blockbuster, først, og derefter TP Musik. Og købte ting. I Blockbuster: "Købmanden i Venedig" med bl.a. Al Pacino, "Me, Myself & Stanley", en komedie med John Malkovich i rollen som en fup-Stanley Kubrick, "American Splendor" og "Ninth Gate". Den sidste - for det bør undskyldes - fordi jeg troede, at Ane ikke havde set den. Og vi kunne begge to vældig godt lide bogen. Men det havde hun. Og i TP: "Joe's Garage" og en 6-CD-box med to operaer + diverse af Mozart, hhv. - operaerne - "Idomeneo" og "Thamos". Boxen kostede kun kr. 40,- Tag et tjek i din lokale butik. Og i øvrigt: Er De til Wagner, så bemærk at TP Musik lige nu har hele "Ringen" på super-tilbud til kun kr. 100,- For 14 CDer! Jeg har udgaven i en anden udgave - så at sige - og den er aldeles ok. Køb trygt.

"Idomeneo" var - er - den dér opera ... I ved nok. Som blev taget af plakaten p.g.a. dem dér. Som tror på ham dér. Som mistede hovedet. I operaen. Så derfor ...

Repli-Kate

3. Sep 2007 14:43, Bo

Det er lykkedes bror Lars at finde endnu en af mine gamle film-anmeldelser. Læs den her.

Store planer

30. Aug 2007 23:23, Bo

Aftenens film var "Store planer" -- som var ok. Thomas Bo Larsen er jo altid god, Lene Maria Christensen er super-nuser, og Andrea Vagn Jensen er en babe. Se traileren til filmen her.

Al

29. Aug 2007 23:12, Bo

Ane sidder nede i stuen og ser "Frankie & Johnny". TV2 Zulu holder (vistnok) Al Pacino-uge. I går (vistnok) var der et eller andet tribute-show. Som jeg heller ikke så. Det virker lidt åndssvagt at skrive det, stating the bloody obvious -- men på den anden side er det jo (netop derfor) helt gratis. Og ufarligt. Elefanter har snabler, myg er smadder-irriterende, Matthew McConaughey er helt utrolig sexet, og Al Pacino er den bedste, nulevende, mandlige skuespiller. I galaxen. Som niece Johanne ville sige: "Sådan er dét bare!" Men det er selvsagt ikke ensbetydende med, at jeg - personligt - orker at se alle de film, han har medvirket i. Eller -- o.s.v.

Ellers ikke meget nyt. Vi er stadig sløje, og jeg måtte sidst på eftermiddagen tage en længere lur. Inspireret af successen med "Sprængfarlig bombe" har jeg lånt - og jeg kommer såmænd nok til at fortryde det - endnu to, nyere, danske film på biblioteket, hhv. "Adams æbler" og "Store planer".

Og selv om jeg i denne måned stort set ikke har skrevet om andet end Zappa: Lad os endelig ikke glemme, at jeg (også) er ganske gevaldig LITTERÆR -- på den dér ret uforpligtende måde, som blot kræver, at jeg husker at betale det årlige giro-kort. Og så kører det, for så er jeg INDE. Uden at jeg behøver at foretage mig yderligere. I går modtog jeg (således) et nyhedsbrev fra det danske Jules Verne Selskab, og i dag har jeg modtaget et fra James Joyce Selskabet. Og medlemskab af Verne Selskabet er i øvrigt gratis. Så det bliver ikke meget nemmere.  

Jeg har været i Dagbladet

28. Aug 2007 20:16, Bo

Altså Dagbladet Holstebro-Struer. I forbindelse med filmen om Thomas Bugge. Tak til mor - der ringede - for at gøre mig opmærksom på det. Artiklen (med billeder) kan læses online her.

Ny uge

27. Aug 2007 23:45, Bo

I dag -- kort: Var til personalemøde i firmaet, og det tog 2 timer. Der var kaffe, men hverken kage eller frugt. Min bank har på vegne af min fagforening sendt mig en check på kr. 1100,- -- som den, fagforeningen, åbenbart må have ment, at jeg fortjente. Og tak (da) for det. Efter at jeg har rejst mig fra sygelejet, har Ane - som jeg nåede at smitte - nu lagt sig. For nogle timer siden så vi "Sprængfarlig bombe" -- som er den sjoveste, nye, danske film, jeg længe har set. Se traileren her.

Rats

26. Aug 2007 21:32, Bo

Kranie-Lars har gravet endnu en af mine gamle filmanmeldelser op af mosen: "Altered Species" -- som jeg i mellemtiden lykkeligt havde glemt. Filmen.

Filmoptagelser på Hjerl Hede

21. Aug 2007 15:01, Bo

Flere fotos fra vores filmoptagelser på Hjerl Hede - med mig i rollen som Thomas Bugge - kan ses her. Manden med det pjuskede, grå hår er producenten, Jes. Manden næsten uden hår er instruktøren, Christian. Pigen med det flotte, rød-brune hår er fotografen, Kathrine. Og manden med kasket er statisten, Erik. Og den sidste - i 1700-tals-kostumet - er mig. Nogle af billederne er taget med mobil.

Mig som Thomas Bugge

21. Aug 2007 00:20, Bo

Optagelserne til vores storfilm om den første opmåling af Danmark er gået i gang. Her - på billedet - ses jeg i rollen som landmåler Thomas Bugge. Iført uldsokker, stribet vest, høj hat -- og en smule hovskisnovski.

Flere billeder følger. 

Curse of The Black Pearl

18. Aug 2007 23:55, Bo

Læs min (gamle) anmeldelse af "Pirates of the Caribbean: Curse of The Black Pearl" her.

Krzysztof Penderecki

18. Aug 2007 21:51, Bo

Dagens musikstykke er - fordi jeg forleden læste om det i Antons blog - Pendereckis "Threnody For The Victims Of Hiroshima for 52 stringed instruments". Som bl.a. kan findes på Naxos-CDen "Orchestral Works Vol. 1". Jeg er, som det hedder, stødt på Penderecki, men jeg kender ikke meget til ham -- eller til hans musik. Men jeg har nu til agt at forbedre mig.

Uddrag af Pendereckis musik kan - i øvrigt - høres på soundtracket til, respektivt, "The Shining", "The Exorcist" og "Wild at Heart". Med flere.

Attack of the Virgin Mummies

18. Aug 2007 01:12, Bo

  

Bare et memo til migselv: Dude, check out these:

- "Attack of the Virgin Mummies"
- "Chained Sinners - Medieval Fleshpots"
- "Bikini Girls on Dinosaur Planet"
- "Girl Slaves of Morgana Le Fay"
- "Morgana"
- "Shandra - The Jungle Girl"
- "Bad Girls from Mars"
- "Bikini Airways"
- "CB Hustlers"
- "Uschi Digard Collection"

Dawn of the Dead

16. Aug 2007 16:19, Bo

Læs min anmeldelse - fra 2004 - af genindspilningen af "Dawn of the Dead". I Skrækskuret.

Ikke Frank Zappa, 3

14. Aug 2007 18:30, Bo

Jeg kunne desværre ikke finde traileren til "Bare Wench Project" på Youtube -- men her er traileren til en anden film, også instrueret af Jim Wynorski --

 

-- som er en auteur. "Hard to Die". Hedder den.

Og her er Julie Strain, som medvirker i "Bare Wench" (og var grunden til, at jeg købte filmen), i "Space Girls in Beverly Hills":

 

"DET MANGLEDE BARE," som Esteban ville ha sagt.

Ikke Frank Zappa, 2

14. Aug 2007 15:49, Bo

Egentlig skulle jeg blot indlevere min cykel hos cykelsmeden - for den led skade, da jeg styrtede - og på apoteket -- men så kom jeg også til at gå i TP Musik. Og jeg gik straks hen til hylden med Frank Zappa-CDer ... bekender jeg. Det gjorde jeg. Men jeg styrede mig. Faktisk tror jeg, at I ville have været stolte af mig -- som jeg sådan stod dér og beherskede mig. Og hvordan lykkedes det mig at komme ud af butikken? Jeg købte bare en hel masse andet:

En dokumentarfilm om Dario Argento, en CD med Prokofievs klaversonater, "The Bare Wench Project" (med bl.a. Julie Strain) - bror Lars, har jeg allerede set den? - og en stor boks med 10 CDer. Med opera. Når man åbner den, ser den således ud:

Den sidste DVD på billedet, det øverste, er "The Prairie Home Companion", som jeg købte i Blockbuster. Ane og jeg plejede at lytte til radio-showet, da vi boede i Chicago.

Lyder det dyrt? Det var det ikke. Under kr. 100,- for alt det nævnte -- og den billigste Zappa-CD kostede kr. 149,95. Så jeg har sparet - kan man sige - en halvtredser.

Og: Bagefter gik jeg på biblioteket og lånte følgende:

To guider til Wagners "Parsifal", "Sprængfarlig bombe" og "Man on Fire" -- og tre Zappa-CDer, "Jazz From Hell", "Hot Rats" og "Zoot Allures". Men det var ikke noget tilbagefald, tværtimod. Det var helt bevidst. Jeg tænkte, at det nok ville gavne, hvis jeg mindede migselv om - hands on - at jeg jo bare kunne nøjes med at låne.

Men altså: Andre ting! Jeg ved, at bl.a. Lars bekymrer sig, når jeg begynder - og det sker - at blive lidt ensporet.

Og: Jeg kan hente min cykel på torsdag.

Visitor Q og CVA

12. Aug 2007 13:26, Bo

To hurtige: Læs en af mine gamle filmanmeldelser i Skrækskuret. Og "diskussionen om Bos spørgsmål" fortsætter her.

Fräuleins in Uniforms

11. Aug 2007 21:32, Bo

Diskussionen på Center for Vild Analyse startede lovende, kørte derefter - fornemmer jeg - af sporet og er nu tilsyneladende helt gået i stå. Eller måske arbejder de bare ikke i weekenderne. Hvilket - i så fald - selvfølgelig skal være dem vel undt ... eller hvad det nu hedder.

Filmen herover: "Fräuleins in Uniforms". Læs Thure Munkholms anmeldelse her.

Ellers intet nyt. Vi har i dag være i Irma.

Beneath the Valley of the Ultra-Vixens

11. Aug 2007 00:56, Bo

Nogle stills fra Russ Meyers "Beneath the Valley of the Ultra-Vixens" -- som jeg lige har modtaget med posten:

Bride of Chucky

10. Aug 2007 16:32, Bo

Lars har postet en af mine gamle - vamle - filmanmeldelser her.

The Double-D Avenger

7. Aug 2007 11:05, Bo

Og her er et klip fra "The Double-D Avenger". Det er, som det vil fremgå, en storfilm.

Dagens dame: Kitten Natividad

7. Aug 2007 10:58, Bo

Dagens dame er den mexikansk-amerikanske skuespiller og model Kitten Natividad, født 1948 -- i anledning af at jeg i går - omsider - fik taget mig sammen til at bestille et DVD-eksemplar af Russ Meyers "Beneath the Valley of the Ultra-Vixens" (1979). Jeg har - havde - allerede 3 udgaver af filmen, alle på VHS. Og plakaten til filmen. Og to signerede fotos af Natividad -- og, kommer jeg i tanker om, et videoklip, hun engang sendte mig, til brug i forbindelse med et filmprojekt, som aldrig blev til noget. Kitten Natividad mødte Russ Meyer under optagelserne til "Supervixens" (1975) og forlod sin mand til fordel for ham -- faktisk mens de lavede "Beneath ... " De dannede par i 15 år. I 1999 blev Natividad opereret for brystkræft, muligvis forårsaget af de silicone-implantater, hun som 21-årig fik indopereret. I Tijuana. Hendes seneste film er William Wincklers "The Double-D Avenger", hvori hun spiller hovedrollen, superhelten Chastity Knott. Her er traileren til "Beneath ...", som, filmen, Russ Meyer skrev i samarbejde med den indflydelsesrige filmkritiker Roger Ebert:

  

Orden

5. Aug 2007 23:50, Bo

"Tryllefløjten" havde muligvis en afslappende effekt på sommerfuglene - men jeg er ikke sikker - men sukkervandet hjalp intet. Hvor skaffer man en tube nektar? Og derudover: I dag, søndag, var den helt store oprydnings- og støvsugningsdag. Mit lille studerekammer ser nu - og der er kun gået hvor-mange-måneder, siden vi flyttede ind - helt beboelig ud. Faktisk gik jeg så langt - i dag - som til (også) at organisere mit tøjskab. Trøjer for sig, og skjorter og t-shirts og sokker. Og så videre. Og en hel posefuld røg i affalds-containeren. Undervejs stødte jeg på ting og sager, som jeg i mellemtiden - siden vi rykkede til Sjælland - havde glemt , herunder adskillige par seler (tidligere omtalt i bloggen) og en stadig forseglet kuvert med en DVD-film, jeg engang vandt på QXL -- og modtog, forsendelsen, men altså aldrig åbnede. Da vi boede i Skanderborg og kun kunne tage DR1, var jeg en endog meget hyppig gæst i den lokale Blockbuster. Siden februar har jeg ikke lejet én eneste film -- og vi ser heller ikke nogle af dem, vi allerede har på lager. Vi ser i stedet TV. I eftermiddags, mens jeg mugede ud, så jeg f.eks. Formel 1. Og Lewis Hamilton vandt.

Sony leverer udstyr til produktion af pornofilm i Blu-Ray-format

4. Aug 2007 17:15, Bo

Fpn.dk skriver: "Firmaet leverer nu udstyr til produktion af pornofilm i det nye Blu-Ray-format for at få gang i omsætningen. [...] I USA skal de amerikanske forbrugere købe pornofilm i HD DVD-formatet, men i Japan er det anderledes. Her er Blu-Ray-formatet det førende på markedet, og det får altså Sony til at ændre mening i forhold til de såkaldte voksenfilm. [...] Tidligere brugte filmindustrien også porno som løftestang til at booste salget af VHS-formatet sidst i 1970’erne og først i 1980’erne i krigen om videofilmene. I videobåndets guldalder hed VHS-formatets modstander Betamax, ironisk nok også udviklet af Sony. VHS vandt krigen dengang, betamax-formatet døde ganske enkelt i firserne, selvom det teknisk set gengav bedre billeder. Måske Sony arbejder på at undgå en gentagelse med deres teknisk suveræne Blu-Ray-format." Læs mere her.

Fair use

1. Aug 2007 10:50, Bo

Computerworld skriver: "Nok må være nok, lyder det fra den amerikanske Computer and Communications Industry Association, der repræsenterer firmaer som Microsoft og Google samt andre teknologimastodonter. Industriorganisationen er træt af, at indholdsudbydere såsom filmselskaber og bogforlag konstant advarer om brud på copyright-lovgivningen, hvilket organisationen mener, træder på forbrugernes ret til at benytte sig af indhold med copyright. [...] Den amerikanske handelskommision glæder sig til at modtage klagen fra industriorganisationen, der slår på termen "fair brug" (fair use), hvis tolkning er blevet noget af et mysterium for jurister i den digitale tidsalder." Spændende udvikling. Læs mere her.

Dengang Klaus døde

31. Jul 2007 14:30, Bo

Nej, nu må I fandme holde op! Først Bergman, så Antonioni -- og nu dette.

Scarlett Johansson som Jenna Jameson

31. Jul 2007 09:24, Bo

EB: "Der har været en stor forhåndsinteresse for filmatiseringen af pornodronningen Jenna Jamesons selvbiografi 'How To Make Love Like A Porn Star' - ikke mindst fordi hovedrollen ventedes besat af kønne Scarlett Johansson. Den blonde skuespiller med de danske aner har nu langt om længe skrevet under på filmkontrakten, og det er blot et spørgsmål om tid, før produktionen sættes i gang. Scarlett blev håndplukket til rollen af Jenna selv, oplyser contactmusic.com." Mere her.

Hvilket, da jeg læste det, straks fik mig til at tænke på dengang - i "Gentlemen Prefer Blondes" - Jane Russell spillede Monroe. How to confuse a cat.

Ingmar Bergman er død

30. Jul 2007 11:07, Bo

Breaking news: Ingmar Bergman er død, 89 år gammel. Læs her.

Dagens dame: Flora Montgomery

30. Jul 2007 00:04, Bo

Dagens dame er den nordirske skuespiller Flora Montgomery, en efterkommer af Sir Hugh Montgomery. Flora Montgomery har medvirket i en række film, heriblandt "Basic Instinct 2", men er - i hvert fald i Danmark - nok bedst kendt som TV-skuespiller. Hun spillede Flora Ackroyd i "Poirot"-afsnittet "The Murder of Roger Ackroyd" og Sophie Baxter i "Midsummer Murders"-afsnittet "King's Crystal". Billedet stammer fra "The Murdoch Mysteries", som (også) er blevet vist på dansk TV (læs her) -- hvori, i serien, hun spillede den prostituerede Ettie Weston.

Den romerske gudinde Flora - gudinde for blomster og for foråret - blev hvert år i april eller tidligt i maj fejret med en fest, kaldet Floraria. Og flora kaldes flora på grund af Flora, selvfølgelig.

Dagens dame: Extreme Holly

27. Jul 2007 00:38, Bo

Extreme Holly aka Holly Hogan, amerikansk pornostjerne. Født i Seattle. Favorite movies: "Pulp Fiction", "Office Space", "Fight Club", "Along Came Polly", "Cinderella Man". Favorite books: "He’s Just Not That Into You", "Sex, Drugs & Cocoa Puffs", "Mr. & Mrs. Smith", "Fight Club".

Kvinder er pornoens nye marked

22. Jul 2007 02:02, Bo

  

Ekstra Bladet skriver: "I dag er porno og sexlegetøj ikke længere noget, der kun henvender sig til gamle, ensomme mænd, som sniger sig skyldbetynget rundt langs husmurene nede i Istedgade. Næh, sexlegetøj er - mindst - lige så meget for den selvsikre og kvalitetsbevidste kvinde, der går efter lækkert design, og som vil udvikle sig som menneske - også når det handler om hendes sexliv. - Faktisk er hver fjerde danske bruger af pornofilm og porno på internettet i dag en kvinde, siger sexolog Joan Ørting, og retter en udbredt misforståelse. - Det er noget sludder, at vi ikke kan tænde på de ting, som egentlig er lavet til mænd. Vi kan også godt lide den lidt hårdere porno. Der behøver ikke være lange dialoger og romantiske optakter. Nogle gange vil vi også bare gerne se det hele lige på og hårdt - og så spoler vi derhen, hvor det sker. Simpelthen for at blive liderlige her og nu." Læs mere her.

Epn.dk skrev i juni: "I dag står kvinder for hvert tredje besøg på pornosider på internettet. Det viser en opgørelse fra det amerikanske analyseinstitut Top Ten Reviews, som også viser, at mens 96 pct. af dem, der sidste år søgte på ordet "porno" på internettet var mænd, var halvdelen af dem, der søger på 'sex', kvinder. Der er desuden flere kvinder end mænd, der søger på ord som 'teen sex', 'free sex' og 'cyber sex'. Ifølge en engelsk undersøgelse har vi kun set begyndelsen, da antallet af britiske kvinder, der søgte porno på nettet sidste år, steg med 30 pct. fra en million til 1,4 millioner." Læs mere her.

Billedet: Eva Angelina. 

Plakat

21. Jul 2007 16:45, Bo

Apropos Lonnis og Lindas kommentar-udveksling: Jeg vil ikke undlade at benytte lejligheden til at prale lidt med denne indrammede plakat, som hænger på væggen ved siden af mig -- i øvrigt lige neden under et litografi af Svend Wiig Hansen:

  

Catch phrase'n (som står under titlen) lyder: "How far does a girl have to go to untangle her tingle?" Det er et godt spørgsmål.  

 

Diverse konspiratorisk

19. Jul 2007 00:31, Bo

Jeg lod mig gribe af den fantastiske historie om Britt Bartenbachs og Ole Hans Jensens bog. Efter at have læst på de to websites - og efter Carstens omtale af "Den 11. time" - var jeg nødt til at se programmerne -- og Peter Wendelboe har (dertil) lagt nogle meget lange optagelser med de to forfattere (der afviser alle hans anklager om fup) på pufedorf.dk. I mp3-format. Her.

Og lidt mere konspirationsteori: Jeg er - efter at Ane nu er færdig med bogen - gået i gang med at læse Dan Browns "Tankados Kode", der handler om en kryperingsmetode, som ikke kan brydes. Den engelske originaltitel er "Digital Fortress". Læs Mathematical Fictions vurdering af bogen her. (Min gode ven Jesper er i øvrigt - i parantes bemærket - ekspert i kryptering.)

Og: Niels-Arne, klik her.

I går aftes lykkedes det endelig for Ane og mig at få set en Harry Potter-film, nemlig "Harry Potter and the Goblet of Fire". Som var ok.

De uhyggeligste film, 3

13. Jul 2007 22:51, Bo

Og vi tager lige en håndfuld mere.

Klassikeren "Carnival of Souls", som absolut er værd at tjekke ud:

Positively no refunds!

Endnu en klassiker, "The Haunting":

Og endnu en, "Curse of the Demon":

-- som Kate Bush citerede på "Hounds of Love".

And finally -- just as you thought it was safe to go back to hell:

De uhyggeligste film, 2

13. Jul 2007 22:07, Bo

"The Ring":

"Westworld":

"Freddy's Dead":

"Opera":

God fredag den 13.

Fredag den 13.

13. Jul 2007 18:37, Bo

Og det er fredag den 13.

Session 9

11. Jul 2007 20:03, Bo

God postdag. Har modtaget både "A Nation of Nothing but Poetry" - mit eksemplar nr. 2, dette i perfekt stand - og "Boundary 2". Venter stadig på Gary Snyder: "Mountains and Rivers Without End".

På spørgsmålet "Hvad er den uhyggeligste film, du har set?" har bror Lars - her - svaret "Session 9" -- som jeg faktisk også selv overvejede at fremhæve i mit indlæg. Jeg har (vistnok) tidligere nævnt det: Første gang, jeg så filmen, fattede jeg ikke en meter, og jeg måtte have Lars til at forklare mig ... o.s.v. Men efterfølgende: For hver gang, jeg har set filmen, er den blevet mere og mere spooky. Her er traileren:

 

Og her er Lars' review på uncut.dk.

De uhyggeligste film

10. Jul 2007 23:13, Bo

Lonni nævner - her og her - endnu et par film, hhv. "Leg med døden" "("Flatliners") og Polanskis berømte gyser-komedie "Vampyrernes nat" (som, Lonni, jeg har set, ja). Og jeg sidder og kommer i tanker om andre uhyggelige film, jeg har set -- og overvejer, for det gør man jo, i hvert fald når man er mig, hvilke film, der egentlig var værst. Allermest uhyggelige, mener jeg. Jeg har set forholdsvis mange film, og nogle af dem - faktisk en hel del - har været voldelige og uappetitlige -- nogle af dem endda så meget, at jeg fik det fysisk dårligt. Jeg har - til eksempel - stadig et ravioli-problem p.g.a. "Dumplings" -- og jeg har set nogle af "Guinea Pig"-filmene (som jeg venligst vil undlade at linke til) og Jörg Buttgereits mest berygtede ... o.s.v. Men ulækker, har jeg besluttet mig for, er ikke det samme som uhyggelig. Og uhyggelig er heller ikke det samme som god. Jeg har set fantastisk gode, uhyggelige film -- og jeg har set voldsomt ringe, uhyggelige film, som gav mig gåsehud.

De to eneste film, som nogensinde - hvis dét er kriteriet - har givet mig mareridt bagefter, er sci-fi-western-filmen "Westworld" med Yul Brynner i rollen som Gunslinger:

-- og "Freddy's Dead - The Final Nightmare", den absolut mest fjollede film i "Mareridt på Elm Street"-serien:

Den eneste film, jeg nogensinde - ligefrem - er udvandret fra, er Dario Argentos (meget voldelige) "Opera":

Jeg var, hvis jeg behøver at forsvare mig, ikke så gammel, da jeg første gang så den -- og altså gik.

Men apropos alder: Måske burde prisen faktisk gå til denne:

-- den amerikanske re-make af "The Ring". Den er fra 2002, så jeg har nok set den i 2003 eller 2004. I hvert fald: Det er ikke så længe siden, og jeg var en fuldvoksen mand. Jeg så filmen en aften, hvor jeg var alene hjemme - i Skanderborg - og da Ane kom hjem, havde jeg tændt alt lyset i hele lejligheden. Inkl. badeværelset. Filmens præmis - et videobånd, der dræber - er plat åndssvagt, og filmen starter som en teenage-gyser. Men den fik mig.

Hvad er den uhyggeligste film, du har set?

Rødt chok

10. Jul 2007 00:16, Bo

Til glæde for de læsere, som ikke kender "Rødt chok" (som Lonni har nævnt i en kommentar): Filmens originaltitel er "Don't Look Now", og den er instrueret af Nicholas Roeg. Og den er virkelig fremragende -- så se den endelig. Men i widescreen. Her er traileren:

 

Candyman

8. Jul 2007 18:58, Bo

To gange "Candyman":

Musikken til "Candyman", filmen, er komponeret af Philip Glass. Temaet lyder sådan her:

 

Alene hjemme, 3

7. Jul 2007 22:36, Bo

Har vasket og tørretumblet en maskinfuld tøj, cyklet en tur og set "I Know What You Did Last Summer" på TV-2 Film. Og den var søreme ikke ret god. Men nu kommer der "Die Hard 2".

Kulturforbrug i dag

2. Jul 2007 23:29, Bo

Og kulturforbruget: Var (igen) på biblioteket og lånte et par CDer, Lucinda Williams: "West" og Andreas Vollenweider: "Storyteller". Mine to Lonni Krause-bøger er ankommet, og jeg glæder mig meget til at læse dem. Jeg lod mig - som tidligere nævnt - lokke af mit ny-indkøbte eksemplar af de samlede "Maximus Poems" -- og da jeg, ligesom, var kommet i gang, formåede jeg ikke at stoppe igen. I løbet af de seneste dage har jeg læst de første, cirka, 300 sider, alt imens bibliotekshjemlån og andet hober sig op omkring mig. Og en lillebitte smule film: Sent i går aftes, da jeg forlængst burde have ligget i min seng, så jeg den første halve time af "The Holcroft Covenant". Jeg kunne huske mange af scenerne -- men ikke hvordan plottet udviklede sig. Udvikler. Så det sidder jeg nu og ærgrer mig over.

Og i øvrigt -- blot som en slags opfølgning til glæde for de enormt meget nysgerrige: Vi var i går aftes til spisning og havemøbel-afbrænding hos Bodil og Kurt. Vi var i alt 15 inviterede. Tror jeg. Heriblandt en pæn håndfuld lærere fra Næstved Gymnasium. Og det var gevaldig hyggeligt.  

Jørgen Leth på DVD

28. Jun 2007 22:53, Bo

Digital Ekshibitionisme skriver: "Det danske filminstitut har [...] besluttet sig for at udgive alle hans film på dvd. Meningen er, at der skal komme seks bokssæt på gaden, hvoraf den første allerede er landet og kan findes rundt omkring i landets butikker. Det første bokssæt har fået undertitlen Antropologi." Læs mere her.

Et spørgsmål om Helle Virkner, 2

8. Jun 2007 00:04, Bo

I øvrigt -- for jeg har dog læst film på uni: "Døden kommer til middag" indeholder nogle ret heftige 180-graders-klip. Erik Balling lavede den slags mange år før, David Lynch og Lars von Trier blev berømte (eller berygtede) for at gøre det. Det bør bemærkes.

Et spørgsmål om Helle Virkner

7. Jun 2007 23:56, Bo

Jeg har haft PCen slukket et par dage, og egentlig tændte jeg den kun - for lidt siden - for at finde et par adresser. Olsoniana: Er færdig med "Letters for Origin" og er gået i gang med Eniko Bollobas: "Charles Olson", som jeg forsøgte at læse for et års tid siden, men droppede, fordi den, bogen, nærmest er en hagiografi. Og den slags er ikke for mig. Har derudover endelig taget mig sammen til at bestille et eksemplar af den samlede udgave af "The Maximus Poems". Jeg har i forvejen de første to dele, men mangler - manglede - den tredje.

Kulturforbrug i øvrigt -- og et spørgsmål til bror Lars og alle: Det lykkedes mig nu til aften at få set den første time af "Døden kommer til middag" på Charlie, før vi blev nødt til at slå over på TV3 (for der kom "Men in Trees"). Jeg ved ikke, hvorfor jeg kom til at sidde og tænke på det, men det gjorde jeg altså: "Døden kommer til middag" byder (bl.a.) på en cigaretrygende (og som altid smuk) Helle Virkner. I hvilke andre film har vi set Helle Virkner ryge? Anyone? Jeg fik som sagt ikke set den sidste halve time, så jeg gik glip af afsløringen af morderen.     

Nu på kongehuset.dk

5. Jun 2007 22:55, Bo

Jeg er blevet færdig med "The Secret of Black Chrysanthemum" og er straks gået i gang med Charles Olson: "Letters for Origin 1950-1956", Olsons breve til digteren Cid Corman, som redigerede tidsskriftet "Origin". Det første nummer af "Origin" (1951) var et Charles Olson-temanummer. Nummer 2 bragte tekster af Robert Creeley (Olsons partner in crime) -- og senere fulgte også andre af vennerne, heriblandt Robert Duncan, Denise Levertov og Paul Blackburn.

I dag er grundlovsdag (og fars dag), og jeg burde vel nok skrive noget om regeringens annoncerede demokratikanon -- eller om nogle af de andre ting, der foregår derude. I samfundet. Men jeg gider ikke. Jeg er lidt ugidelig i det udvortes lige for tiden ... eller hvordan jeg nu skal udtrykke det.

Men: Jeg føler stor trang til at gøre opmærksom på, at jeg nu - på en måde - er kommet på Kongehusets website. Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond har venligt tildelt en bekendt og mig kr. 20.000,- som bidrag til en filmproduktion. Find Prime View ApS på listen. Vi siger tak.

Hergé 100 år

21. May 2007 14:59, Bo

I morgen - hvis han altså fortsat havde været iblandt os - ville Hergé fylde 100. Tre Tintin-film er på vej, og et museum. Læs her.

Grønt monster

13. May 2007 18:33, Bo

  

Ane og jeg gik i dag en tur igennem kolonihaverne og kom forbi en pige, som stod og solgte ud af sit gamle legetøj. Jeg købte et grønt monster med et rødt spyd. Set siden sidst: Første del af "Tales From the Neverending Story" og cirka halvdelen af "Planet of the Apes", the remake. Hvorefter jeg opgav og i stedet gav mig til at læse William Carlos Williams selvbiografi, som jeg forleden modtog med posten.

Donald Spoto i Cinemateket

8. May 2007 13:57, Bo

"Cinemateket er stolt over den 10. maj at kunne præsentere Donald Spoto. Aftenens tema er "Hitchcocks spioner". For både Hitchcock og hans publikum skabte spionfilmene en underholdende verden. Men som hos Graham Greene er det en verden, som ikke udelukkende er "underholdende". Spionerne og deres farlige verden er både faretruende, dragende og romantisk, og set med de rette øjne afslører de blå briller og det falske skæg mere, end det skjuler.

Donald Spoto er den højt respekterede forfatter af to bøger om Alfred Hitchcock: "The Art of Alfred Hitchcock" og "The Dark Side of Genius: The Life of Alfred Hitchcock". Den første handler om Hitchcocks film og den anden om hans liv. Hitchcock var meget glad for Spotos arbejde, og forfatteren har kendt og interviewet – foruden Hitchcock selv - Ingrid Bergman, Grace Kelly og mange andre omkring instruktøren."

Læs mere her

Nu er jeg jo -

25. Apr 2007 00:45, Bo

- ikke venstreorienteret, men derfor kan jeg alligevel godt - i hvert fald nogle gange - more mig lidt over dem. Altså dem dér. Senest har en række af venstrefløjens eminencer, heriblandt Benito Scocozza, udtrykt bekymring over Enhedslistens tilsyneladende begejstring for den tørklæde-bærende og absolut ikke-håndtrykkende Asmaa Abdol-Hamid. Faktisk er Scocozza ifølge JP blevet så "forbavset" over opstillingen af Abdol-Hamid, at han til næste valg vil stemme blankt, "da et socialistisk parti skal tage afstand fra religion." Også flere SFere undsiger opstillingen. Det morsomme - for intet af ovenstående er særlig grinagtigt - er Enhedslistens bakken snagvendt i pressemeddelelsen af 23. april. Desangående. Jørgen Arbo-Bæhr, der er integrationsordfører for Enhedslisten, udtaler: " - Det er ubegribeligt at folk som Nahid Riazi og Benito Scocozza, der opfatter sig selv som venstreorienterede, argumenterer for at kvinder som Asmaa Abdol-Hamid, skal holdes ude af det politiske liv. Det giver stof til eftertanke at de dermed ligger helt på linje med Søren Krarup og hans kolleger fra Dansk Folkeparti." Pressemeddelelsen er ét langt forsvar for Abdol-Hamids ret til at deltage i "det politiske liv" -- en ret, ingen (ud over de allermest håbløse) vil anfægte. " - Hvis Asmaa bliver opstillet," slutter Arbo-Bæhr, "til Folketinget for Enhedslisten, så håber jeg, at hun kan fungere som en rollemodel for andre muslimske kvinder, ved at vise, at det i Danmark er muligt også for dem at blive en aktiv del af fællesskabet - herunder det politiske liv." Fint nok -- men pressemeddelelsen siger intet som helst om det, vi egentlig gerne vil vide, for vi er nysgerrige: Om hvordan Enhedslistens holdninger går i spænd med Abdol-Hamids. Det er da pænt af dem at ville give hende en chance for at blive folkevalgt, så hun evt. kan fungere som rollemodel o.s.v. Men har de noget politisk til fælles? Scocozza, som vel nok er mange ting, men afgjort hverken "på linje med Søren Krarup" eller en idiot, har vel en udmærket pointe? Hvordan passer Abdol-Hamid ind i et parti, der mener, at "verdsliggørelsen af det danske samfund [skal føres] til bunds"? Og hvad er hendes holdning til dette krav om verdsliggørelse "til bunds"? Hvor mødes de? Enhedslistens pressemeddelelse er et forsøg på spin - og det er skægt, set herfra, fordi det er så gennemskueligt - og giver ikke noget svar. Men det kan jo være, at det kommer. 

Dagens film, som jeg forleden købte i Blockbuster: "Min kones første elsker".

Tilføjet: Mere sjov. Politiken dokumenterer i dag, at Asmaa Abdol-Hamid talte usandt, da hun i et interview i sidste uge benægtede nogensinde at have forsøgt at blive opstillet som byrådskandidat for Socialdemokratiet. "Enhedslistens integrationsordfører Jørgen Arbo-Bæhr undskylder Asmaa Abdol-Hamid med, at hun nok har »glemt«, at hun tidligere har forsøgt at stille op for Socialdemokratiet. »Helt ærligt så er det heller ikke helt sikkert, at jeg kan huske tre år tilbage i tiden, når jeg bliver interviewet«, siger han." Mere her

Edmond

19. Apr 2007 16:34, Bo

Dagens film: "Edmond" (2005) med William H. Macy i den altdominerende hovedrolle. Skrevet af David Mamet og instrueret af Stuart "Lovecraft" Gordon. Jeffrey Combs har en lillebitte rolle som "Desk Clerk". Macy medvirkede osse i Mamet-filmen "State and Main" -- og det samme gjorde i øvrigt Julia Stiles (som Alec Baldwins naughty bit of crumpet). Som osse er med i "Edmond". Altså Stiles. Læs mere om filmen her.

Judy Gringer

11. Apr 2007 16:05, Bo

Dagens officielle navn er Judy Gringer, opkaldt efter dansk filmhistories mest sexede babe gennem tiderne.

Her er hun - lidt modvillig - i selskab med en kælen Ib Mossin:



Her er et shot fra "Sømænd & Svigermødre":



Manden i matrostøjet er Dirch Passer -- med hvem hun i en periode, privat, dannede par.

Her er Gringer med åben hals -- fra "Majorens oppasser":



-- og her er hun ved siden af Paul Hagen i "Mig og pressefotografen":



-- hvori hun bl.a. forklarer Passer om Søren Kierkegaard, som har nøglen til Sartres forfatterskab. Siger hun:



Og her er hun i brudebad i "Firmaskovturen":



Judy Gringer forlod Danmark i 1985 og boede i USA frem til 1991. Men nu er hun tilbage. Hun debutterede på film i 1958 og har (vistnok) seneste medvirket i "Til højre ved den gule hund" (2003). Læs et interview med hende her.

Dagens citat

9. Apr 2007 20:03, Bo

Dét må da vist være dagens citat. Adspurgt om statsminister Foghs reaktion på filmen "AFR" svarede Statministeriets pressechef, Michael Ulvemann, ifølge DR: "Vi beskæftiger os ikke med fiktion." Mere her.

96 Lightyear

8. Apr 2007 22:27, Bo

Der har været lidt stille i bloggen de seneste dage, for Ane og jeg har været til børnefødselsdag i Sejs og på familiebesøg i Struer. Moderen, faderen, søsteren og svigerforældrene forærede mig en masse forsinkede fødselsdagsgaver -- og nevø Ilias havde lavet mig dette voldsomt flotte fly:



-- "96 Lightyear Final Flying Sportsfly". Med flag på vingerne.

Læst i toget på udturen: Jørgen Gustava Brandt: "Hvad angår poesi". Læst på hjemvejen: Eileen Myles: "Maxfield Parrish - Early & New Poems", købt - af Lars - i Kronings Antikvariat i Søndervig. Hør Myles læse op her.

Mr. X

28. Mar 2007 16:34, Bo



Jeg har i dag oprettet et ny tag: Mr. X -- som er min mystiske mæcen. Jeg har vistnok endnu ikke fået tagget alle de relevante blog-indlæg, men jeg vil arbejde på sagen.

Den nyeste pakke, som jeg modtog forleden - men ikke fik skrevet om, fordi der gik familie i farsen, så at sige - indeholdt endnu en cap, denne gang med teksten "Support DPS". Awesome! Og en hel stak film, hvoraf jeg indtil videre kun har nået at få at se den ene, den nye James Bond.

Jeg takker - igen - mange gange. Billeder af pakken og cap'en følger senere i dag.

Tyge og TP

27. Mar 2007 21:32, Bo

I dag har Ane og jeg været i hovedstaden, bl.a. for at se Nationalmuseets meget flotte udstilling om Tycho Brahe. Jeg gik osse en tur i TP Musik  -- og vendte hjem med hele fem CDer, alle ti-kroners-tilbud: Frederik Munk Larsen: "Guitar" (med værker af bl.a. Simon Steen-Andersen og Per Nørgaard), Hans-Henrik Nordstrøm: "North West", Christopher Simpson: "The Months", The Jalina Trio: "Now! Denmark" (med værker af bl.a. Anders Nordentoft og Michael Nyvang) og "Ny musik i Suså 2" (med værker af bl.a. Anders Nordentoft, Per Nørgaard og Pelle Gudmundsen-Holmgreen). Jeg havde allerede etteren. Derudover investerede jeg i et eksemplar af filmen "The Night Porter", som jeg længe har været på udkig efter. Nu kan den købes til kr. 49,75.

Gratis film på nettet

24. Mar 2007 12:36, Bo

News Corp og NBC har annonceret, at de til sommer vil begynde at vise film gratis på nettet. Mere her.

Greylodge

24. Mar 2007 02:31, Bo

Faldt over sitet greylodge.org, som har masser af gode omtaler og links. Her er f.eks. en omtale af bandet Babalon (mp3-filer i "Media"), her er et interview om kaos-magi, her er Allen Ginsberg, her er "Roaratorio: An Irish Circus on Finnegans Wake By John Cage", her er "Odyseen" som lydbog, og her er Lovecrafts "The Call of Cthulhu".

Tjek i øvrigt osse Old Time Horror Radio.

Trailers

23. Mar 2007 20:48, Bo

Nye film: "Dead Silence" (From the writers and director and producers of "Saw"), "Resident Evil III: Extinction", "The Reaping", "The Simpsons Movie" og - ikke at forglemme - "TMNT".

Cohen, Laing og Lacan

23. Mar 2007 15:06, Bo

Kulturforbrug: Vagn har meget venligt sendt mig hele 3 dokumentarfilm om Leonard Cohen og en CD med sange af (anti-)psykiateren Ronald D. Laing. Jeg siger mange tak. I går bestilte jeg 4, 5 eller 6 bøger - I forget - om Lacan via bibliotek.dk. Plus en enkelt af Derrida. "At læse disse nye, franske filosoffer," hørte jeg engang en filosofi-underviser sige, "er som at tage et brækmiddel." Men at kaste op er jo osse at kaste ... så at sige. For ligesom at lyde dyb. At være kastet -- og jeg og det, jeg opkaster. O.s.v.

Men imens ude i virkeligheden: Denne weekend får vi besøg af svigerinde Signe og svoger Kåre og børnene, Andreas og Johanne. De kommer lørdag og bliver til søndag. Og vejret er smukt.

Film og digte

21. Mar 2007 16:56, Bo



Gik - igen - i går en tur i Videotossen, som altså hedder Videotossen, ikke Videotozzen. Som jeg vistnok skrev sidste gang. Jeg brugte en halvtimestid på at stå og småsnakke lidt med indehaveren (og hans hund, en bordercollier), hvorefter jeg investerede i to DVDer, h.h.v. "Forbrydelsens element" til kr. 35,- og "Et døgn uden løgn" til kr. 25,-

Min Emerson-læsning er gået lidt i stå, bl.a. fordi jeg osse er i færd med at læse et magasin, som jeg har tænkt mig at anmelde, og fordi jeg - inspireret af Fuhlendorffs spark i min røv - forsøgsvist er begyndt at tage notater til nogle digte.

Danidas Verdensbilledlegat 2007

19. Mar 2007 20:32, Bo

Få kr. 40.000 og lav en minifilm! Årets runde af Danidas Verdensbilledlegat er gået i gang. Temaet er 'Rollemodeller' -- og reglerne er helt simple: 10 hold - der hver består af 2 studerende - får tildelt kr. 40.000, og for pengene skal hvert hold producere en 12-minutters minifilm på baggrund af deres respektive ansøgninger. Legatet kan søges af studerende ved videregående uddannelser. Find en partner og søg. Læs mere på www.3world.dk.

Jeg har selv tidligere arbejdet 4 år på projektet, og jeg har kun godt at sige om det. Danidas Verdensbilledlegat giver kommende filmskabere, journalister, undervisere og andre en fantastisk chance for at profilere sigselv, for at komme ud at rejse og få sat perspektiver på tilværelsen -- samtidig med at de konkret og positivt bidrager til oplysning om vilkårene i den tredje verden.

Legatet, der uddeles af Danidas Oplysningsudvalg, administreres af Innovisio. Ansøgningsfrist er d. 2. april. Hjælp med at sprede budskabet om legatet via net og per email. Henvis til http://www.3world.dk. Det er en god sag.

Derrida, Ustinov og nye film

15. Mar 2007 19:15, Bo



Jeg har lige siddet og læst dette indlæg i Carstens blog -- og hans snak om filosoffer fik mig til at tænke på gårsdagens afsnit af "Knowing Me, Knowing You", hvori Alan Partridge ("Aha") over for et hold af meget franske franskmænd, der påstod, at Jacques Derrida var verdens største, nulevende (d.v.s. dalevende) filosof, i stedet valgte at fremhæve Peter Ustinov.

Undervejs i min udforskning af Ringsted besøgte jeg i går til den lokale videobiks, Videotozzen -- som, viste det sig, fører en absolut nænsom prispolitik. De fleste DVD-film kostede kr. 25,- eller 35,-, og 5 stk. film til kr. 25,- kostede kr. 100,- Så jeg købte 5, h.h.v. "Agent Catwalk" 1 og 2, "Hope Springs", "Resident Evil" og "Solstik på badehotellet".    

Lisbeth og Lisbeth

11. Mar 2007 14:24, Bo

Alle, jeg kender, som hedder Lisbeth, er mere cool, end jeg er. I går fik jeg en SMS fra én Lisbeth, nemlig hende her, som kunne oplyse mig om, at hun netop havde trykket David Lynch i hånden -- alt imens en anden Lisbeth, hende her, også i går, var i "16:9" på DK4. Alt, hvad jeg personligt nåede i går, var at få hængt et maleri, et skab og en plakat op på en væg. Og at se "Matador", "Barnaby" og "I medgang og modgang" (med Kirstie Alley). Har - uden sammenhæng - modtaget min nye Emerson-biografi, en stor, fed bog på 650 sider, som jeg glæder mig til at få læst. Vejret: Flot.

Live or die, 2

9. Mar 2007 14:28, Bo

Jeg skrev indlægget om "Saw III" i nat, sent, og efter at have fået lidt drømmeløs søvn har jeg halvvejs fortrudt. Jeg kom til at sige eller konkludere noget andet end det, jeg havde tænkt mig. Tror jeg. Dagens opgave lyder følgelig som så: Redegør (i en kommentar) for, hvad jeg egentlig mente. Det, der er tidstypisk - og som gør "Saw"-filmene tidstypiske - er vores optagethed af, hvad det vil sige at være i live, at føle sig levende, autentisk -- ligesom jeg (i mit oprindelige indlæg) var optaget af det. Og derfor var tidstypisk. Måske. Eller hvad?

Og til Capac, som har skrevet en bemærkning: Når man skal analysere, blev jeg engang belært om, gør det ikke noget, at man går for vidt -- for vi kan jo bare plukke de gode tanker og droppe resten bagefter. Jeg tænker osse på Jørgen Leth, der engang sagde (noget i retning af), at et cykelløb enten kan anskues som en banal omgang sport eller som et stort, menneskeligt drama -- og er det ikke mest givtigt at vælge det sidste? Hvis du forstår -- og det gør du nok.

Live or die

9. Mar 2007 03:15, Bo

Så har jeg fået set "Saw III". Johannes H. Christensen kaldte i JP filmen "noget infamt svineri", og Ebbe Iversen sammenlignede den i Berlingeren med  "en blodig trafikulykke". Mere om anmeldelserne her. Det ville være forkert at skrive, tror jeg, at filmen - ganske rigtigt - indeholder adskillige ubehagelige scener. Den er simpelthen én lang ubehagelighed, fra start til slut, og svage sjæle anbefales afgjort at holde sig væk -- og det gør de sikkert osse. Og dertil: Hvis man ikke på forhånd har gjort sig bekendt med både etteren og toeren, giver treeren slet ingen mening.

"Saw III" er (som min mormor plejede at sige om amerikanske krimier på TV) en grim film, ligesom f.eks. "Motorsavsmassakren" er grim. Men den er ikke "noget infamt svineri", ligesom f.eks. "Hostel" (vil jeg være tilbøjelig til at mene) er det. "Hostel" er en tåbelig, ulækker film. Det er "Saw III" ikke. Faktisk, omend det muligvis er at tage munden for fuld (men da for polemikkens skyld), tror jeg, at "Saw"-filmene (inkl. treeren) med tiden vil blive optaget i det pænere selskab, (osse) sådan som det er sket med "Motorsavsmassakren". Få film har i de senere år gjort større indtryk på mig, og selv om jeg (fordi jeg er mig) nok ikke præcis kan udsige hvorfor eller hvordan, så fornemmer jeg, at "Saw" 1-3 udtrykker - kunstnerisk - nogle meget tidstypiske og væsentlige ting. De siger noget om os, som lever nu. Ligesom (og nu er det tredje gang, jeg sammenligner) "Motorsavsmassakren" i dag forekommer os at være et troværdigt, kunstnerisk vidnesbyrd fra midt-70ernes USA.

I begyndelsen af det nye årtusinde knitrer alle overflader renskurede - både dem i de dyre køkkener og vore egne - og både de personlige og kollektive fortrængsmekanismer knager, friværdien vokser, Prada-støvlerne skinner, og drikkevandet har aldrig været så helt igennem naturligt og forfriskende kilde-agtigt. "Saw"-filmene viser os ikke "bare" bagsiden eller undersiden, for det ville være plat (ligesom så meget "undergrund" er plat), men spørger os voldeligt og aggressivt (for vi er døsige, så vi må rystes): Hvorfor lever I ikke? "Live or die?" er det spørgsmål, den kræftsyge Jigsaw stiller til alle sine ofre. "Make your choice." Hvorfor gider vi ikke, og hvorfor gør vi os ikke umage? Hvorfor værdsætter vi ikke det, vi har? Hvorfor doper vi os med piller og sprut, hvorfor går vi omkring som zombier? Hvorfor er vi nødt til at snitte i os selv, som ungerne nu er begyndt på? Skal vi virkelig helt bogstaveligt have kniven for struben, før vi vil gøre en indsats for at leve? "Saw"-filmene er exploitation, ingen tvivl om det, og de er for så vidt osse moraliserende. Det er (ikke mindst for en blød dansker som jeg selv) grove løjer at forsøge at "kurere" en narkoman (som filmenes Amanda) ved at true med at flå hendes hovede i tusinde stumper -- og der er jo både sociale omstændigheder og økonomi og psykologi og alverdens at tage i betragtning. Men ikke i "Saw". I "Saw"-filmene hedder det "Live or die? Make your choice."

Forfatteren og filosoffen Camus skrev engang, at (citeret på engelsk) "There is only one really serious philosophical problem, and that is suicide." Selvmord er at tage sit eget liv eller at vælge døden. I livet. Jeg kan huske, at min religionslærer i gymnasiet (som i parantes bemærket var betydelig mere skræmmende end Jigsaw) indledte sin undervisning med at tegne en stregmand på tavlen. Ovenover skrev han "LIV" og nedenunder skrev han "DØD". Dét, sagde han, er, hvad vi har at forholde os til. Hvis vi ikke VIL livet, hvis vi ikke stræber opad, så er vi døende. Så er vi (mere eller mindre aktive) selvmordere. Det er en eksistentiel sandhed, der gælder til alle tider -- og som der ikke er noget tidtypisk ved. Som sådan. Hvad der er tidstypisk, derimod, er vores fornægtelse af - fordi vi ikke vil acceptere den slags - at vi ikke har andre valg; at vi er tvunget til at være døende, bare fordi vi ikke gider eller orker at gøre en indsats for at være tilstede i vort eget liv. Respektivt. Og i det samfund, hvor vi er sat. Det er ikke rimeligt. Men, som min lille niece ville sige, "sådan er det bare".

"Saw III" bidrager ikke med noget nyt i forhold til de to foregående film, men afrunder dem udmærket, synes jeg, selv om historien om Amanda - uden at jeg i min tilbagelænede ugidelighed orker at forklare mig yderligere - i nogen grad truer med at undergrave resten. "Saw IV" kommer til oktober.         

Ny pakke

7. Mar 2007 16:12, Bo

Jeg har - igen-igen - modtaget en pakke fra min anonyme mæcen, denne gang adresseret til BGP "Esq." -- "Devil's Island":
 


Pakken indeholdt to film, heraf den ene "Saw III" (som jeg glæder mig - som et blodtrængende barn - til at se). Og denne super-fantastiske cap:





Er den ikke flot? Jeg takker mange gange. Bemærk i øvrigt at pakken er forsynet med frimærker fra "Pilipinas". Min mystiske mæcen er helt åbenbart a man of the world. På bagsiden stod der "Horizon Hill Hotel, Malabania Str".

Sanselighedens pris

31. Jan 2007 18:04, Bo



iByen: "Torsdag har en ny dokumentarfilm om Jørgen Leth premiere. Den skildrer mennesket, der fra at være en respekteret filmskaber blev udråbt til at være en 'liderbasse'."

Fra CPH:DOX: "Sagen om den 69-årige Jørgen Leths kæresteforhold til unge sorte piger på Haiti blev én af de mest diskuterede ved middagsbordene i Danmark i efteråret 2005. Sagen fik den danske medieverden til at gå i selvsving, og der er siden offentliggjort mere end 2500 artikler i den danske dagspresse. 'Sanselighedens pris' følger Jørgen Leth i året efter udgivelsen af den kontroversielle selvbiografi 'Det uperfekte menneske': langt fra rampelyset i rolige stunder på Klitgården, til undersøgelse på Rigshospitalet i forbindelse med prostatakræften og på Christianshavns Vold med vennen og instruktøren Jørgen Flindt Pedersen. "Filmen er et portræt af en snart dagligdags menneskeofring i medierne og af en kunstner, der pludselig for alvor bliver dobbelt eksponeret og oplever, at virkelig kunst har virkelige omkostninger, når man bliver totalt usynkron med tidsånden," siger Jørgen Flindt Pedersen" Premiere i Grand Teatret i morgen kl. 17." Billetter kan købes her. Læs mere om filmen her.

I was young -

27. Jan 2007 02:47, Bo

- I needed the money! Det er sære dage i Skanderborg. I går aftes, f.eks., håndvaskede jeg tre par seler:



-- hvilket jeg, såvidt jeg husker, aldrig før har gjort. Overvejer, når vi kommer til Ringsted, at blive en sele-person. Alle mennesker elsker seler, og jeg tror, det ville gøre et positivt indtryk på de sjællandske.

Og jeg fandt en mappe med gamle data-CDer. Jeg gav mig ikke til at tjekke dem allesammen, selvfølgelig, men jeg stak en enkelt i maskinen. Den indeholdt nogle ret incriminating photos fra min fortid som yngre. Her er f.eks. nogle stills fra en kortfilm, jeg engang medvirkede i. Jeg spillede en alvorlig, vestjysk præst:
 


- som bl.a. p.g.a. sin smukke sekretær:



- var martret af erotiske fantasier og drømme:



- og derfor måtte ta kolde bade:



Hvilket er for intet at regne sammenlignet med dengang, jeg lod mig overtale til at medvirke - i øvrigt af samme person, som her skal være unavngiven, men han hedder Peter - i en film med et manus, der lød: "To fyre spiller stripskak, og når den ene har vundet, går de ovenpå."  Her er et overblik over min daværende situation:

Videobånd

26. Jan 2007 14:39, Bo



I dag er jeg sluppet af med:
- De fleste af mine videobånd -- som her ses i 5 sorte sække.
- En kontorstol.
- En DVD-afspiller.
- Et lærred.
 
Tak til René.

Har lavet en endnu en lille samling til biblioteks-bogbytte, bøger og film, og har investeret i 30 flyttekasser. Om en halv time kommer Anes forældre med yderligere 20.

Vi satser på at flytte lørdag d. 3. februar -- og vi vil med glæde tage imod al den hjælp, vi kan få. Hvis nogen føler trang til at give os en hånd, så sid ikke og fedt med følelsen. Send mig en email: gorzelak@hotpop.com.

L'âme Immortelle

23. Jan 2007 13:15, Bo

Att. min mæcen og evt. andre, der vil VIDE MERE: Det eksemplar af  Pink Floyd: "p.u.l.s.e", som jeg forleden modtog med posten, viste sig ved nærmere eftersyn ikke at indeholde en DVD med Pink Floyd, men derimod "Zwielicht" med den tyske gruppe med det franske navn L'âme Immortelle. Har endnu ikke set filmen -- men har tænkt mig at gøre det. Der er få ting, jeg ved så lidt om, som (som de skriver på websitet) "the German darkwave/gothic scene". Men her er et billede af Sharon som nonne:

Ny bog om Dario Argento

22. Jan 2007 17:38, Bo



Ny, fransk bog om Dario Argento: Bernard Joisten: "Crime Designer - Dario Argento et le cinéma", "un essai sur le cinéaste italien Dario Argento, maître incontesté de la pulsion criminelle. Derrière des films organisés comme des enchantements du drame, se profile une théorie de la mise en scène activée de forces excentriques, mais aussi de clichés tordus. Crime Designer interroge Argento le cinéaste manipulateur de visions ambivalentes, tendues d'érotisme et de tragédie." Kan købes her. 15 euro + porto.

Asia Argento er ikke rigtig min type (men jeg har ikke en type) -- men mens vi venter på "La Terza Madre": Her er et galleri.

Mere begavelse

22. Jan 2007 16:51, Bo



Jeg har modtaget endnu en pakke fra min anonyme mæcen. Det er - faktisk - helt overvældende, og jeg begynder - vestjysk - at blive mistænksom. Vil han en regnfuld aften troppe op og insistere på, at jeg skylder ham at begå et (ikke stort, men lille) drab på en onkel? Er han på nogen måde forbundet med ham her? Det er vel ikke utænkeligt? Facts er, at: 1) Jeg kender ham ikke, mæcenen, omend jeg vistnok kender hans navn. Jeg har aldrig mødt ham. Og 2) Jeg har ikke på nogen indlysende måde gjort mig fortjent til at modtage gaver -- og 3). Han læser i min blog, så han ved, at jeg ejer en lille knivsamling. Drum roll.

Hvordan ved jeg, at han læser min blog? Sidste gang, jeg modtog gaver, var i forbindelse med mit indlæg om spil. Jeg fik et eksemplar af "XBox 360" (og en fed t-shirt). Denne gang handler det om musik. Med posten i dag modtog jeg hele tre DVD-film: "The Last Waltz" (om The Band), Pink Floyd: "p.u.l.s.e" og Mussorgskij: "Udstillingsbilleder" med Philadelphia Orchestra, dirigeret af Eugene Ormandy. Mit gæt er, at jeg nok kommer til at se og høre den sidstnævnte først. "Udstillingsbilleder" er et meget godt værk, som jeg ikke har hørt i flere år. Læs mere om Mussorgskij her.

MSN: De 10 dårligste film nogensinde

19. Jan 2007 16:18, Bo

Her er - ifølge brugerne af websitet MSN Movies - titlerne på de 10 dårligste film, der nogensinde er lavet:

1. Spice World - The Movie
2. Titanic
3. Grease 2
4. Waterworld
5. Hostel
6. Anaconda
7. Batman & Robin
8. Gigli
9. Catwoman
10. Stop! eller min mor skyder

Den tredje mor

19. Jan 2007 16:05, Bo



Awesome. Dario Argentos "La Terza Madre" er nu i post production -- og forventes at få premiere i år. Mere her.

Kulturnyt

17. Jan 2007 19:25, Bo



Med posten i går: Sussie Nielsen: "Pigens Morgen" (og "Pigens Morgen" er dette digt af Thøger Larsen) og "Wagner & Bizet in Concert" med bl.a. Elisabeth Hanke. Med posten i dag: Et par flotte sokker, som min amerikanske pap-tante har strikket. Er færdig med at læse "The Scholar's Art" og er nu gået i gang med Sherman Paul: "Olson's Push - Origin, Black Mountain and Recent American Poetry". Sidste film set, nemlig i går aftes: "Løven, heksen og garderobeskabet". 

Colin Firth

13. Jan 2007 19:20, Bo



Gårsdagens underholdning: "Hope Springs", en meget - meget - lille hyggefilm, som anbefales alle (herunder kvinder), der holder af Colin Firth. Og der er mange ( - og nu mange flere - takket være Bridget Jones). Og alle (herunder mænd - og der er mange), der holder af Heather Graham og/eller Minnie Driver. Faktisk - ifølge IMDB - har Bridget gjort Firth så meget in demand, at der i øjeblikket er ikke mindre end 10 film (med ham) undervejs. Ud over de nævnte medvirker - i "Hope Springs" - bl.a. Mary Steenburgen (i leopard-dress) og Oliver Platt, som er morsom i rollen som byens borgmester.

Graham: "With you I don't even feel self-conscious."
Firth: "That's good."
Graham: "It's not about sex, if that's what you're thinking. Though it kinda feels like we might."
Firth: "I think it could go either way."

Filmen er baseret på romanen "New Cardiff" af Charles Webb.

Om Saw III

12. Jan 2007 21:35, Bo

Tjek "Moralsk indignation over Saw III" i Det Blodbestænkte Skrækskur. Ebbe Iversen (Berlingeren -- under overskriften "Hæslig sadisme") giver filmen en stjerne og skriver bl.a., at "Hvis man ikke har set de to første »Saw«-film, vil man ganske vist næppe forstå et kvidder af handlingen i den nye, men det betyder ingenting - med det rette sadistiske sindelag behøver man jo heller ikke vide noget om færdselsregler for at nyde synet af en blodig trafikulykke."  Kim Skotte (Politiken - under overskriften "Filmbranchen er perverst kynisk") skriver: "Men jeg synes ikke, man behøver være særlig puritansk for at mene, at en film som 'Saw 3' egentlig ikke hører hjemme i et almindeligt biografrepertoire. Filmen er så udspekuleret og udpenslet i sin sadisme, at den burde vises i en voldsfilmenes svar på Hawaii Bio." Og Johannes. H. Christensen (JP) skriver: "Der er folk, som sidder med et ganske alvorligt moralsk problem: Dem, der investerer i og iscenesætter så stort et apparat blot for at svælge i de mest beskidte perversioner, og dem, der importerer og fremviser den morbide vellyst. Hvad de måtte have at sige til deres forsvar, er ligegyldigt, for filmen er og bliver noget infamt svineri." Med andre ord: A definite must.

It’s The Trailer Voice Guy

12. Jan 2007 19:21, Bo

Se (og hør) klip på YouTube.

Dyanne Thorne

11. Jan 2007 02:06, Bo

Fra The Jiggly Rooms service-afdeling: Gammelfar nævner i en kommentar Dyanne Thorne -- og vi iler med at bringe et billede:



Dyanne Thorne - såfremt en eller anden ikke ... o.s.v. - er hende, der er indeni Ilse. Hunulven fra SS.

In the American Grain

10. Jan 2007 19:03, Bo



Nå. Men selvom vi skal flytte, og alting ligesom står stille, skal vi - d.v.s. jeg - jo ikke glemme at købe nogle bøger. Nyeste bestilling: William Carlos Williams' "In the American Grain" -- via engelske Amazon. Twentieth Century Classics-udgaven kan købes for ca. en tyver, men jeg valgte alligevel den fra New Directions (billedet), for den er flottere. Williams store værk (om byen) "Paterson" er (ved siden af bl.a. Pounds "Cantos") et af de væsentligste, lyriske værker fra det 20. århundrede (og på den anden side af hegnet: T.S. Eliot) --- og jeg glæder mig meget ... o.s.v.

Var i morges en tur hos tandlægen. Der er mange - og mange ting - jeg kommer til at savne, når vi er flyttet fra byen, heriblandt min tandlæge. Som hedder Karsten. Faktisk overvejer jeg at beholde ham -- osse selvom Ringsted-Skanderborg er forholdsvis langt at pendle blot for at få foretaget den halvårlige tandrensning. Jeg har altid, tidligere, været frygtelig bange for tandlæger, men Karsten kurerede mig. Ved sin person ... så at sige. Han havde - i dag, siden sidst - fået sig en ny terror-maskine, og alt skulle prøves, tilsyneladende, så klinikdamens handsker - I kid you not - var røde af blod. For kr. 270,- minder. Og nu med ny-renset smil.

Fis i en hornlygte

7. Jan 2007 18:21, Bo



Gik i går i Blockbuster for at aflevere de 5 "Favoritfilm", jeg havde lejet tidligere på ugen -- og vendte hjem med 5 nye. Det er ret kritisk med den dér lej-til-halv-pris-når-du-afleverer-ordning, de har indført, i hvert fald for folk som mig. Som er uden rygrad. Så de to første i aftes, hhv. krimikomedien "The Man" (med Eugene Levy) og arty-farty-filmen "November", som har vundet diverse priser. Stod der på omslaget. Med Courtney Cox. "The Man" var fuldstændig som forventet, måske med en lille pil opad, og indeholdt bl.a. adskillige prutte-jokes -- men "November" var mere fimset. Filmen, den sidstnævnte, er en forvirrret flash-around-fortælling om et røveri, der ender med drab, i en døgnkiosk. Cox render rundt og ser meget Millenium-grå ud med briller, og det er altsammen gevaldig kunstnerisk. Flere gange undervejs blir vi (studentikost) præsenteret for et blad med teksten (på coveret) "Is Modernism Dead?". Ikke "Modernism", nej -- men efter at ha set filmen: Film-avantgarden (i det mindste) er vist. Next in line: "Hope Springs", "Mistet opkald" og "Stepford Wives", the re-make.

Troldmanden fra Jordhavet

6. Jan 2007 19:06, Bo



Ane og jeg har de sidste par aftener fornøjet os med tv-udgaven af Ursula K. LeGuins "Troldmanden fra Jordhavet", "EarthSea" -- med bl.a. Shawn Ashmore i rollen som troldmanden Gæt/Ged og Isabella Rossellini som ypperstepræstinden i templet i Atuan. Jeg læste bøgerne, da jeg var teenager, og jeg holdt meget af dem (omend ikke helt så meget som af Taran). Filmatiseringen var imidlertid ikke særlig god. Historien var vel rigelig komprimeret, special effects second rate, og store dele af filmen lignede for meget noget, der var hugget -- herunder bl.a. scenerne på trolddomsskolen på øen Roke. Som var ren Harry Potter. Som CopyCat skriver her, er det Rowling, der har ladet sig inspirere af LeGuin, ikke omvendt -- men Potter-filmene kom altså først. Og dertil: Jeg husker bøgerne som mere grumme, end filmen var. Mere snak om filmatiseringen her. Bøgerne blev genudgivet på dansk (i ét bind) i 2002, og de kan lånes på biblioteket. 

Catherine Keener

2. Jan 2007 20:58, Bo

Stills fra scenen, NAH omtaler i sin kommentar:







The Heat of the Moment

2. Jan 2007 02:23, Bo



Med frygt for at virke vel rigelig familiær: For mange år siden - helt præcis i oktober 1996 - var der et afsnit af "Venner", hvori Chandler og Monica og Rachel o.s.v. diskuterede freebie-lister, d.v.s. lister over "people they can sleep with without anyone getting upset". Citeret efter the Friends Episode Guide. Ross havde Isabella Rossellini på sin liste, men slettede hende -- hvorefter han (selvfølgelig) løb ind i hende. Chancerne er nok større, når man er en kendt, amerikansk skuespiller, der tjener 15 trilliarder om året, end hvis man - f.eks. - bare er mig. Men alligevel. Plottet var ikke meget troværdigt. Men det må ikke desto mindre ha gjort et vist indtryk, for jeg husker det stadig.

På min egen liste, hvis jeg altså havde en sådan liste, ville jeg skrive Catherine Keener. (Og for at citere Catherine Keener -- i rollen som Maxine i "Being John Malkovich": "Here's the thing: If you ever get me, you wouldn't have a clue what to do with me." Tjek.) (Og mens vi er ved det: Her er endnu en fra listen. Hvis jeg altså havde en liste.) Har lige siddet og set "The 40 Year Old Virgin", hvori Keener spiller den kvindelige hovedrolle. Der er forholdsvis mange grunde til, at jeg ikke burde ku li filmen, herunder bl.a. at den (trods sine mange sjofelheder) er utålelig tidstypisk, amerikansk (læs her). Men jeg lo. Og Keener (som ung bedstemor) overstrålede alle, inkl. Brittney Skye og Stormy Daniels.

Og dertil: Filmens final shoot out var sat til tonerne af Asias "The Heat of the Moment", som jeg fuldstændig havde glemt. Måtte straks en tur i arkivet.

Vilddyr

1. Jan 2007 18:40, Bo

Årets første post -- og i øvrigt: Velkommen til de nye storkommuner og regioner. Siden i går aftes, f.eks., er Skanderborg Kommune blevet til Ny Skanderborg Kommune, og indbyggertallet fordoblet. Hvilket velsagtens vil sige, at hver indbygger (herunder osse undertegnede) nu kun er halv så vigtig som i går. Offentligt anskuet.

Der gik "Min søsters børn" i mit nytår: I går eftermiddags, da jeg var i Kvickly for at hente skovbær-youghurt til Ane, kom jeg til at købe et eksemplar af den originale (for den var på tilbud) -- og i går aftes sendte DR1 "Min søsters børn i sneen", og for et par timer siden "Min søsters børn i Egypten". Finalen i skihop blev aflyst p.g.a. vejret, og i stedet fik vi (i rap) to natur-udsendelser, den ene om vildsvin i Sverige.

Vi danskere - det er en af mine personlige kæpheste - har et forkvaklet forhold til naturen. Eller, altså: Vi har stort set ikke natur, kun kulturlandskab, plantager o.s.v., og det er altsammen fuldstændig håbløst fredsommeligt og UFARLIGT. Og derfor osse uden magi, uden eventyr. Vi har brug for (i parantes bemærket: meget mere end vi f.eks. har brug for at beskytte svineeksporten mod svinepest) at få VILDDYRENE tilbage. I første omgang vildsvinene og ulvene, senere måske nogle bjørne og en drage. Jeg har tidligere diskuteret med en af mine gode venner, om det eventuelt ville være muligt at oprette en slags vilddyrs-underground railroad ind i landet: I al hemmelighed at opkøbe vilddyr i udlandet og smugle dem ud på heden. Måske oprette en fond (med Fonden Jagtvej 69 som forbillede). I mangel på bedre: Det skal være mit nytårsforsæt. At tale vildskabens sag.

Vi vil det vilde! Spred budskabet:

Lidt om uskyld

10. Dec 2006 03:06, Bo

Lidt mere om film. Har lige siddet og set denne franske film på DR1 -- med Audrey (Jesu efterkommer skråstreg Amélie) Tautou i rollen som en erotoman, sindsforvirret ung kvinde, der har forelsket sig i en læge. Det er nummer to franske film, jeg har set i løbet af en uge -- hvilket er betydelig flere franske film, end jeg normalt ser i løbet af et år. Frankrig er et stort land, og der laves ganske mange forskellige, franske film. Alligevel vil jeg (selvom det måske slet ikke giver mening) tillade migselv at skrive, at jeg normalt ikke bryder mig om franske film, i hvert fald ikke de franske film, som når hele vejen til Skanderborg. Og jeg ved godt hvorfor -- nemlig af samme grund som jeg heller ikke bryder mig om (f.eks.) Lars von Triers film, eller David Lynch': Fordi de lider - katolsk - af en form for Madonna-kompleks, som for mig at se gør dem utroværdige. Eller modereret: De tror, de kan tillade sig at operere med eller indføre et idealiseret (og utroværdigt) billede af total, ubesmittet uskyld (som de sadistisk elsker at besudle). Eller endnu svagere: Der er en postuleret uskyld på spil -- som jeg hverken finder troværdig eller særlig interessant. Og hvad værre er: En postuleret ondskab, der postuleres på baggrund af en utroværdig, postuleret uskyld, er heller ikke særlig interessant.

Uskyld er ikke mobiliserende, hverken intellektuelt, erotisk eller på anden måde følelsesmæssigt. Allerhøjst - hvis påstanden om uskylden serveres på en måde, så vi for en kort bemærkning kan glemme den virkelige verden - er den pudsig. Måske er det bare mig, der (ramt af vinterens mørke) er lidt kynisk. Jeg arbejder for tiden i en boghandel og står hver dag og langer "Nynne 3" over disken -- og falder i tanker om Meg Ryan og Bridget Jones og alle de dér andre, skægge kvinder, som fjoller rundt og aldrig for alvor pådrager sig nogen form for skyld, for det kan de ikke, for de er som bambier eller børn. Med store øjne. De er søde, måske, som fiktioner -- men først og fremmest (synes jeg): Meget lidt spændende. Når man er en voksen slags mand.

En mand med en killer licence

10. Dec 2006 02:22, Bo



Forbrugernyt: Kvickly i Skanderborg sælger lige nu danske film på DVD for kun kr. 25,- pr. stk. Måske gælder det osse i andre byer. Købte selv - i eftermiddags - "Slå først, Frede" og "Slap af, Frede", "Tre små piger", "Martha" og "Rend mig i revolutionen". Den sidste har jeg vistnok aldrig set. Iblandt dem jeg ikke købte: "Kongekabale", "Zappa", Kundskabens træ", "Skønheden og udyret" og "Brødre".

Sikker fredag

9. Dec 2006 15:35, Bo



Ane var i går aftes til julefrokost -- og jeg havde egentlig planer om at rydde lidt op. Og måske læse lidt i min nye, lille, grønne "(Foreløbige) James Joyce Encyclopædi", som jeg netop har købt. Men efter at være kommet træt hjem fra arbejde endte jeg i stedet med at købe mig en bacon-burger-menu i vores lokale grill -- og satte mig foran TVet og så hele tre film i streg, alle "feel good movies" (som dem, Capac forleden skrev om. Og som jeg foretrækker.) Den første var "Welcome to Mooseport",  hvori alt-mulig-manden Ray "Everybody Loves Raymond" Romano kæmper med eks-præsidenten Gene Hackman om borgmesterposten i lillebyen Mooseport (og om dyrlæge Maura Tierney). Tierney gør ikke meget væsen af sig i filmen og går faktisk mestendels rundt og ser ud som om, hun små-keder sig lidt -- men hun fungerer alligevel fint i rollen. Den næste var "Groundhog Day" (som jo forlængst og fortjent er blevet en klassiker) -- og den sidste var den romantiske psykolog-og-advokat-komedie "Speaking of Sex" med bl.a. James Spader, Lara Flynn Boyle og Bill Murray. Plottet kort: Melinda og Dan har problemer med sex-livet og går i terapi hos Flynn Boyle, som henviser Melinda til Dr. Klink, Spader, som lige har forladt sin kone, spillet af Megan Mullally (bedst kendt fra "Will & Grace"). Melinda og Klink indleder et erotisk forhold (i en elevator) -- hvilket får Flynn Boyle til at se rødt, for hun er nemlig forelsket i Dr. Klink (og har på et intensivt kursus lært ham glæden ved oralsex). Hun - sammen med en kvindelig advokat, Catherine O'Hara - overtaler Dan og Melinda til at lægge sag an mod Spader. Som søger bistand hos Bill Murray. Som forelsker sig i O'Hara. Det er fis og ballade, men ret underholdende. Især Spader er god.       

En blå ko

7. Dec 2006 01:09, Bo

Der sker ting og sager ude i verden. Statsministeren er kommet under pres p.g.a. historien om de danske soldaters overdragelse af irakiske krigsfanger, i Brasilien har regeringen besluttet sig for - endelig - at frede et regnskovsareal på størrelse med fire gange Danmark, mænd og kvinder skal nu til at dele forældremyndigheden ved skilsmisse, USA har fået ny forsvarsminister, og julen nærmer sig hastigt.

Men det er petitesser -- i hvert fald i forhold til dette: Vender Rebecca tilbage i DRs Fandango? Hende med fisken, Sille, og den blå ko ... ? Hvem er hun? Og hvad hedder hun mere end Rebecca?

Ane og jeg valgte at se "Jet Lag" på TV (fotografen elskede Binoche hvert sekund) -- så det vil formodentlig ikke lykkes os at få set "Everything is Illuminated", før den (i morgen) skal afleveres. Men til gengæld forærede min gode ven Lars A. mig i dag et eksemplar af "Travelling Wilburys Vol. 3". I'll keep it in a cool dry place.

BloodRayne,2

6. Dec 2006 16:57, Bo

Vi bringer en advarsel til forbrugerne. "BloodRayne" er en katastrofal dårlig film -- mindst lige så ringe som "Alone in the Dark". Det tog mig 4 forsøg at komme igennem den. Historiefortællingen er amatøragtig, dialogen til grin. Michael Madsen går rundt og ser virkelig træt ud, Ben Kingsley får ikke en chance som chef-vampyr, og Billy Zane er in-and-out så hurtig, at man helt misser ham, hvis man - og jeg var hele tiden fristet - spoler lidt hurtigt fremad. Uwe Boll, instruktøren, har helt indlysende ingen som helst fornemmelse for tempo, spændings-opbygning, persontegning -- eller, altså, film. Overhovedet. Avoid.

BloodRayne

5. Dec 2006 22:23, Bo

Dagens film er "BloodRayne", som jeg for et par timer siden lejede i Blockbuster -- og planlægger at se, så snart Ane er gået til ro. Hovedrollen spilles af Kristanna Loken, som jeg i øvrigt kun kender fra TV-produktionen "Ring of the Nibelungs" fra 2004. Faktisk, véd jeg nu, traf jeg en decideret uninformed decision, da jeg stod dernede i butikken: Jeg lod mig besnære af den læderklædte, halve vampyr på coveret - altså Loken - og fik hende (oppe i mit hovede) forvekslet med Jessica Biel -- om hvem jeg intet aner, bortset fra, som det ses på dette billede:
 


- at hun i genindspilningen af "Texas Chainsaw" havde den mest kuglerunde bagdel, jeg nogensinde har set. Og dertil: Jeg glemte at tjekke instruktøren, som - viser det sig - er Uwe Boll, manden bag den næsten ubegribeligt kiksede "Alone in the Dark". Forhåbentlig er "BloodRayne" bedre. Den kan under alle omstændigheder ikke værre meget dårligere. Positiv, positiv.

Men: Som en backup lejede jeg osse "Everything is Illuminated", anbefalet af Capac.

Weekenden

27. Nov 2006 02:13, Bo

Ane og jeg besøgte lørdag Lars S, som har gjort det til en god vane hver vinter at invitere en flok særligt udvalgte på suppe. Lars har en gigantisk film- og musik-samling, og vi blev bl.a. beværtet med et National Geographic-program om tempelriddere og udvalgte highlights fra "The Sea Hawk" og "The Adventures of Robin Hood". Og Svend, der osse deltog, fik lejlighed til at prale lidt med den gang, han mødte en bjørn. Søndag stod den på rengøring.

Det hjerte, der banker for havet

25. Nov 2006 15:52, Bo



I går aftes så Ane og jeg "Pirates of the Caribbean: Dead Man's Chest" -- som på dansk har fået den lidt mindre indlysende dobbelttydige undertitel "Død mands kiste". Altså: Hjertekiste. Filmen er mindst lige så god som etteren, så det er sådan set bare om at få fingeren ud og få den købt. Historien kort: Den flyvende hollænders kaptajn, Davy Jones, dukker op og kræver Jack Sparrows sjæl (betaling - forstår vi nu - for at have hævet "The Black Pearl" fra havets bund og overdraget det til Sparrow) -- og for at undgå at skulle indfri gælden, drager Sparrow & Co. på jagt efter Jones' bankende hjerte, som ligger i en kiste et sted. The plot is thickening -- og jeg kan næsten ikke vente, til treeren kommer. Mere om Den flyvende hollænder her.

Opdateret. En undskyldning til Pernille. Jack Straw er ham her -- som holder af "walking, music, cooking puddings and supporting Blackburn Rovers."

Altman og McCallum

22. Nov 2006 00:39, Bo



Filminstruktøren Robert Altman døde i går -- og filminstruktøren Robert McCallum døde i torsdags. Nyheden om McCallums død blev offentliggjort i går -- og den berørte mig mere, ærligt talt, end den om Robert Altmans. Jeg har aldrig været i stand til at få øje på kvaliteterne i Altmans film, d.v.s. i de af hans film, som jeg faktisk har set. Og det er - indrømmet - ikke mange.

Robert McCallum var instruktør af pornofilm -- og det er derfor, du aldrig har hørt noget om ham. Han arbejdede som fotograf på flere af Orson Welles' senere film (bl.a. "F for Fake") og på adskillige Roger Corman-produktioner — og på Ron Howards "Grand Theft Auto" fra 1977. Han debuterede inden for pornogenren i 1975 med "3:00 A.M.". I løbet af sin karriere som instruktør, som varede frem til 1998, nåede han at lave ca. 150 film, hvoriblandt en lang række i dag anses for klassikere. F.eks. - billedet - "Amanda by Night".

Robert McCallum døde af kræft, kun 68 år gammel. Han efterlader sig hustruen Jillian og sønnerne Sean og Chris.

Tilføjet: Ups. Efter at have postet ovenstående faldt jeg over følgende i Carstens blog: "Man skal således være et ualmindelig forbenet mørkemenneske for ikke at grine bare en lille smule af krigens absurditet, sådan som den fremstilles i MASH. Og hvis man ikke fælder en tåre, eller bare er tæt på at gøre det, når man se Short Cuts, så er man formodentlig ikke blot hjerteløs men et decideret dårligt menneske." Men jeg må vel tage det på mig -- og varme mig ved tanken om, at det netop i disse år er gode tider for forbenede. Tænk f.eks. på Søren Sortesmølf Krarup. -- For slet ikke at tale om de decideret dårlige. Tænk f.eks. på Søren Sortesmølf Krarup.

Polis Is This

21. Nov 2006 21:19, Bo



Mere Charles Olson. Henry Ferrinis film om Charles Olson, "This Is Polis - Charles Olson and the Persistence of Place", er færdig -- og jeg har netop sendt instruktøren en email for at spørge, hvornår den bliver tilgængelig på DVD. Ifølge websitet medvirker bl.a. John Malkovich (som læser Olsons digt "Scream to the Editor").

Nye film på vej

20. Nov 2006 21:44, Bo

"Zodiac" (om den amerikanske seriemorder, The Zodiac Killer, der aldrig blev fanget), "Dark Ride", "The Grave Dancers", "Hostel Part 2", "Penny Dreadful", "Reincarnation", "Unrest", "Premonition", "Night of the Living Dead 3D", "Turistas", "Unknown", "The Invisible", "Night at the Museum", "Transformers" (yes, they're back), "The Return" og "The Night Listener".

Take a stand

15. Nov 2006 20:22, Bo



God postdag. Modtog i morges min nye, lille dippedut og "The Paradoxes of Mr. Pond" -- og da jeg kom hjem fra arbejde stod mit nye maleri ude på trappen og ventede. Posten må - helt korrekt - ha tænkt, at jeg næppe var velhavende nok til at ha bestilt noget af ØKONOMISK VÆRDI. (Som ikke er den ringeste form for værdi, medgivet, men når man - som jeg - ikke er nogen velhaver, må man forsøge at støtte sig til nogle andre.)

Dagens film, som jeg lige har lejet i Blockbuster, er "X-Men 3: The Last Stand".

Mads Mikkelsen er den klammeste

14. Nov 2006 18:08, Bo

Kritikerne roser den nye Bond-film -- og den nye Bond. Og Mads Mikkelsen. Her er, hvad New York Magazine skriver om sidstnævnte: "The villain is not the usual Blofeld-like wannabe world dominator but a financier called Le Chiffre whose milky eye weeps blood. He's played by the amazing Dane Mads Mikkelsen, made up to bring out his liver lips and Munchian cheekbones— the clammiest actor alive. When Bond sits opposite Le Chiffre at a high-stakes poker game in Montenegro's Casino Royale, Mikkelsen clicks his rectangular plaques as if he's a new breed of praying mantis. He's bloodcurdling." Læs anmeldelsen her.

Garagesalg

12. Nov 2006 22:00, Bo

Vær med til at støtte mit lille undergrunds-forlag Edition Tiger. Alle indtægter ved salg af disse bøger og film vil ubeskåret gå til at financiere kommende udgivelser. Flere gode ting er på vej. Klik her.

"Do You Like Hitchcock?"

12. Nov 2006 17:32, Bo



Fik i går eftermiddags endeligt set Dario Argentos hyldest-tv-film til Alfred Hitchcock, "Do You Like Hitchcock?", fra 2005. Det er ret oplagt at drage paralleller mellem Hitchcock og Argento. Her er - for eksempel - hvad jeg selv skrev i det hæfte om Argento, jeg sammen med Martin Weinreich og min bror udgav for et par år siden: "Hvis "La sindrome di Stendhal" [...] er Argentos "Vertigo", og "Opera" er "Rear Window", så er "Phenomena" Argentos "North by Northwest"; en rablende film, hvori stort set alle instruktørens gennemgående temaer sættes i spil, uden at det på noget tidspunkt bliver til ret meget mere end for sjov." Kasper Heftholm Kristensen har skrevet en ganske glimrende anmeldelse af "Do You Like Hitchcock?" på uncut.dk -- hvori han imidlertid undlader at pege på de tre elementer - eller whatever - jeg selv fandt mest interessante, nemlig 1) At Argento ikke har kunnet holde sig på måtten, sikkert fordi han under produktionen (osse) havde The Three Mothers i baghovedet, og har forsynet filmen med et umiddelbart helt urimeligt sub-plot om hekse. Sub-plottet - hvis man læser hovedhistorien på baggrund deraf - underminerer hele postulatet om inspirationen fra Hitchcock -- og understreger forskellen på Hitchcocks psykologi og Argentos. 2) Kasper nævner, at Argento i filmen viser sig fra sin mere humoristiske side. Det er tilsvarende bemærkelsesværdigt, at han osse er langt mere, direkte erotisk, kropslig, end han plejer at være. Filmen indeholder - og det er vist første gang - ligefrem (halv-)nøgen-scener. Og 3) Filmens hovedperson viser helt indlysende tilbage til Hemmings i "Deep Red". Ikke siden Hemmings har Argento præsenteret os for en så gennemført umandig mand, omgivet af stærke kvinder. Guillo i "Do You Like Hitchcock?" har besvær med sin scooter, ligesom Hemmings havde problemer med at køre i bil -- og faktisk er Guillo end endnu større klovn end sin forgænger. Hemmings dog noget i "Deep Red", selvom han efterfølgende havde besvær med at genkalde sig hvad. Hvorimod Guillo - da mordet fandt sted - lå og snorksov i sin seng. Bemærk i øvrigt at der i videoshoppen i filmen hænger reklame-plakater for både Argentos egen "The Card Player" og for Lars von Triers "Dogville".            

Rip offs

11. Nov 2006 18:32, Bo



Med frygt for at forulempe de iblandt mine læsere, som er udstyret med en bedre smag, end jeg er: Faldt - vel nærmest tilfældigt - over ovenstående fire film, som lige nu alle er sat til salg på QXL. En oplagt adventsgave-idé. Fire film. Fire søndage.

Et spørgsmål

11. Nov 2006 18:16, Bo



Jeg kan se på eBay, at "Four Flies on Grey Velvet" endelig er blevet tilgængelig på DVD. Er der nogen, der ved noget om udgaven, der ses herover? Den er - lidt forvirrende - udgivet i/af noget, der hedder "Unreleased Collectors Edition". Er det en piratudgave? Er den uklippet? Hvad bør den koste?

Update

11. Nov 2006 01:37, Bo



1) Er lige blevet færdig med at se - for første gang - filmatiseringen af "The Da Vinci Code". Købte DVDen (og 2 liter mælk o.a.) i Kvickly. Bogen, selvom den ikke var særlig elegant skrevet, var forrygende, syntes jeg, og filmen er i det store og hele trofast mod forlægget. Og helt ok. Jeg glæder mig allerede til fortsættelsen, "Angels & Demons", som (vistnok) kommer i 2007. Eller 2008.

2) Frank Brahe har meget venligt sendt mig to bøger, hhv. Brian Aldiss: "De mørke lysår" og Régis Messac: "Kretinerne".  "To bøger," skriver han i følgebrevet, "med BÆ som hjørnesten." Af hjertet tak -- og jeg vil straks læse dem begge, det lover jeg.

3) Læste i går Steen Bostrups biografi om Mozart Lindberg.

4) Peter Nielsen har meget venligt sendt mig et eksemplar af "Bogens Verden" 2006/2, som er et særnummer om Tomas Tranströmer. Tranströmer er en af de få, nordiske forfattere, som man vel nok - osse selvom jeg normalt ikke bryder mig om den slags snak - kan tillade sig at forvente, at folk har læst -- i hvert fald hvis de, altså folkene, i øvrigt bryster sig af at være bare en lille smule litterært dannede. På dansk er bl.a. udkommet - i Peter Nielsens fremragende oversættelser - "Samlede digte", "Langsom musik" og "Haiku 1959-2001" m.fl.

5) Mit DVD-eksemplar af "Do You Like Hitchcock?" ankom med posten i dag.

6) Bdr. Lund Madsens show "Mr. Nice Guy", som DR1 sendte første del af fredag aften, imponerede mig så meget, at jeg nu overvejer at investere i DVDen. Faktisk er det længe siden, jeg har set så godt TV. Begge brødrene er oprigtigt morsomme, og de er begge voldsomt begavede -- men showet var ikke bare skægt og oplysende, det var osse poetisk. For én gangs skyld var sang-indslagene ikke bare en lejlighed (for mig) til at få tisset eller smurt mig et stykke med ost. Trine Dyrholm var helt på toppen, sangene var gode, osse teksterne, og alle de forskellige elementer var sat overbevisende sammen. Helt kanon.   

Vores efterårsuge med Tom Sommer

10. Nov 2006 19:36, Bo



Det lader til, at Ane og jeg igen er forbundet med virkeligheden. Midt i oktober modtog vi en skrivelse fra TDC, hvori de spurgte, om det var korrekt, at vores lejlighed havde fået en ny beboer -- og at vores telefon- og internet-linie skulle nedlægges, så hans kunne blive oprettet? Vi svarede straks tilbage, at der måtte være tale om en fejl -- hvorefter vi få dage efter modtog endnu en skrivelse med helt samme ordlyd. I begyndelsen af denne måned blev vores fastnet-nummer alligevel, tilsyneladende, sat i bero, og et nyt nummer - som tilhører en Tom Sommer fra Skanderborg - blev aktiveret. Vi ringede til TDC, som umiddelbart ikke kunne tilbyde at gøre andet end at lade vort nummer omstille til det nye nummer -- og vort internet begyndte at protestere. Og i denne uge døde både telefonen og netadgangen. Ifølge TDC ville problemet lettest kunne løses, hvis Tom Sommer - som vi altså ikke kender - selv kontaktede sit teleselskab og gjorde dem opmærksom på fejlen. Jeg forsøgte at opsøge ham på hans adresse, men fik af underboen at vide, at han netop var flyttet. Uden at vide det gætter jeg på, at han er på vej ind i lejligheden Adelgade 114A, 1. th. -- som jeg tilfældigvis ved  lige er blevet solgt. Ane og jeg bor i 114, 1. th. Altså 114, ikke 114A.  I går aftes satte jeg mig ned og skrev ham et brev, hvori jeg forklarede om vort problem -- men i dag, efter i løbet af 24 timer at have talt med TDC 6 eller 7 gange, lykkedes det altså at få genetableret forbindelsen.

I mailbunken, da jeg fik åbnet min boks, lå bl.a. en besked fra QXL om, at jeg havde vundet ovenstående kunstværk, malet af Niels Tryde Munch. Som jeg heller ikke ved, hvem er.

Diverse film

26. Oct 2006 16:25, Bo



En hurtig opremsning af nogle af de film, jeg har set, siden jeg sidst opremsede nogle af de film, jeg havde set: "The River King", velspillet og stemningsfuld, men helt ligegyldig; "Drabet", udmærket; "Broken Flowers", la-la; "Alone in the Dark", ufattelig ringe; "The Omen" (re-make), følger originalen, men er dårligere -- og "Happy Endings", jævnt underholdende. Sidstnævnte har Lisa Kudrow og engelske Steve Coogan i hovedrollerne som hhv. stedsøster og stedbror.

Tilføjet: Inspireret (og lidt presset) af nyheden om Argentos nye film fik jeg i dag endelig taget mig sammen til at bestille et DVD-eksemplar af "Do You Like Hitchcock?" -- som jeg endnu ikke har set. Den blev vist på TV, men selvfølgelig ikke på DR1 (som er den eneste kanal, vi kan tage). Argento er ikke DR-egnet. Eller - nok - omvendt: DR er for smal.   

"Mother of Tears"

26. Oct 2006 11:42, Bo

Omtale af Dario Argentos upcoming "Mother of Tears" på Fangorias website. Optagelserne begynder sidst i denne måned.

Ka De li klassisk?

24. Oct 2006 12:28, Bo

Ane har forladt mig, i hvert fald et par dage (hun er her) -- og straks, hun var ude af døren, gjorde jeg, som alle rigtige mænd ville gøre: Jeg gik i Blockbuster og 1) købte "Bag det stille ydre" udelukkende p.g.a. Andrea Vagn Jensen og 2) "Malevolent" udelukkende p.g.a. Kari Wuhrer (kendt fra bl.a. "Hellraiser: Deader") -- hvorefter jeg på vejen hjem gik i Kulturhuset for at investere i en billet til Compagnia d'Opera Italiana di Milanos opsætning af "La Bohème". Som er i aften kl. 19.30. To sild og en opera.

I det afsnit af "Columbo", som blev sendt i søndags, blev morderen afsløret, bl.a. fordi han ku li klassisk musik (i modsætning til offeret, der foretrak country). Det er en lidt pudsig formodning: At blot fordi man holder af én form for klassisk musik, holder man af dem alle -- for der er jo mildest talt ret langt fra eksempelvis Bach til Berlioz. Og at man holder af Rasmus Nøhr er jo heller ikke ensbetydende med, at man (så) osse holder af Kandis, selvom der i begge tilfælde er tale om nutidig, dansk musik.

Jeg er - med Inspector Morses ord - "a Wagner man myself", og jeg vil nære mistro til et menneske, der både (påstår at han) holder af hard rockeren Wagner og (påstår at han holder) af den pladder-romantiske og sødladne Puccini ... som jo altså har skrevet "La Bohème". Et menneske kan strækkes langt, det er sandt, men ikke uden at det på et tidspunkt kommer til at fremstå som holdningsløst.

Men på den anden side: Hvad andet eller bedre kan man foretage sig en helt almindelig tirsdag aften i en regnvåd provinsby -- når katten er ude?

Og apropos rank ryg og dét, der kan tynge: Er det korrekt forstået, at billetterne til Dolly Parton i Horsens koster lidt over kr. 2000,- pr. stk.?       

Kelly Nichols

20. Oct 2006 20:59, Bo

Gammelfar nævner i en kommentar - her - pornostjernen Kelly Nichols -- og blogbestyreren iler med at bringe et foto:



Værsågod. Nichols, født i 1959, har medvirket i en god håndfuld - sic - klassikere, heriblandt "G Strings", "Dixie Ray - Hollywood Star", "In Love", "Roommates", "Slip Into Silk", Ultraflesh" og "Supergirls Do The Navy". 

The Passionate Philosopher

17. Oct 2006 16:01, Bo

D.R. - ikke DR, men D.R. - har meget venligt sendt mig et eksemplar af Margaret Crossland: "The Passionate Philosopher - A Marquis de Sade Reader" + Sacher-Masochs "Venus i pels". Jeg takker mange gange. Sacher-Masoch - der har lagt navn til masochismen, ligesom Sade har lagt navn til sadismen - var en uhyre produktiv forfatter, der i dag stort set er glemt -- bortset, altså, fra det ene værk, "Venus i pels". Og navnet.

Og apropos erotik og skrappe damer: Bemærk at DR 1 i morgen aften, onsdag, kl. 22.15 sender "Swimming Pool" med bl.a. Charlotte Rampling -- aller-aller-mest kendt for sin rolle som Lucia i Liliana Cavanis berømte og kontroversielle film "The Night Porter". Men osse som Jean-Michel Jarrres hustru.

Ned med Buddha

14. Oct 2006 01:57, Bo

Jeg var så gevaldig arbejdsom i går, syntes jeg da selv, og jeg besluttede mig for, at jeg derfor havde lov til at give migselv en belønning. Jeg besidder med hensyn til indkøb - som de mere opmærksomme iblandt mine trofaste læsere givetvis har bemærket - en aldeles stålfast karaktér -- og jeg giver kun migselv lov til at købe ting eller sager, når jeg har arbejdet hårdt, har ondt af migselv, keder mig, føler mig opløftet eller har lyst. Gårsdagens shopping: John Ashberys digtsamling "Where Shall I Wander" i hardcover til £0.75 og Russ Meyers "Up" til £2.98. Det er godt - kan man vel sige - at jeg er så nærig, for ellers ville jeg forlængst ha været ruineret. Men i alt £3.73 slår mig næppe af pinden.

Og apropos (både det ene og det andet): Pludselig i går aftes, mens jeg sad i min lænestol, faldt min store Buddha-figur på gulvet og smadredes. Jeg stjal den engang for mange år siden fra min gode ven Peter - han lå syg i sengen, og da jeg gik, tog jeg figuren med under armen - og til sit endeligt fungerede den som last line of defence helt oppe på toppen af min ene bogreol. Men til slut måtte den altså give op: Bøgerne - nogle af mine bøger om kunst, for at være helt præcis - overmandede den. Et fejt og uventet angreb.  

Saw III

13. Oct 2006 21:55, Bo



Der er 13 dage, 2 timer, 5 minutter og 14 sekunder, til "Saw III" får premiere ... 4 minutter og 53 sekunder ... 4 minutter og 40 sekunder ...

Besøg websitet her.

Anmeldelse af "Inside Deep Throat"

13. Oct 2006 03:11, Bo

Anmeldelse af "Inside Deep Throat" på DPS-sitet. Klik her.

"Deep Throat" og Robert Pinsky

11. Oct 2006 18:09, Bo

Efteråret er for alvor over os, og bladene ligger gule og orange. Dagens Blockbuster-indkøb: "Inside Deep Throat", den meget roste dokumentarfilm om Gerard Damianos nu legendariske porno-klassiker "Langt ned i halsen" fra 1972. Forvent en anmeldelse af filmen på DPS-sitet engang i den nærmeste fremtid. RadioTimes Magazine har i øvrigt lige - og ikke urimeligt - udnævnt "Deep Throat" til at være en af filmhistoriens 100 vigtigste film -- hvilket jo altså nb! ikke (nødvendigvis) gør den til en af filmhistoriens bedste. Bare vigtigste. Det var "Deep Throat", der gav startskuddet (så at sige) til porno-genrens opblomstring i USA, og nu om stunder - 35 år senere - er film stort set identisk med pornofilm. Kvantitativt betragtet. Og "Deep Throat" er formodentlig filmhistoriens største succés. En amerikansk biograf havde den på plakaten 12 år i stræk, og ingen anden film - tror jeg - har forholdsvist indtjent så meget. Og vigtigere end penge: Få film er i samme grad som "Deep Throat" blevet del af vores kollektive kulturarv, vores fælles referenceramme ... o.s.v. Alle - undtagen særlinge - har hørt om den og kan henvise til den, osse selv om de ikke har set den. Hvilket straks får mig til at tænke på John Guillermins genindspilning af "King Kong", hvori "Deep Throat" redder Jessica Lange fra døden -- fordi hun er den eneste, der bliver på bådsdækket og ikke går med de andre ned i kahytten for at se den ulækre film. (Hvilket - igen - får mig til at tænke, at havde hun valgt at se filmen, ville "King Kong" have været overstået på få minutter, og vi seere ville være sluppet nådigt. Genindspilningen fra 1976 er - som en anmelder skrev - "frankly one of the worst films ever made".) Og dertil: Dagens bog, som jeg nu har tænkt mig at læse, er Robert Pinskys digtsamling "An Explanation of America". Som jeg købte i Dublin for 99 p.  

Gore Verbinski

9. Oct 2006 00:53, Bo

Er lige blevet færdig med at se "The Weather Man" med Nicholas Cage -- og den anbefales varmt. Filmen er instrueret af stor-talentet Gore Verbinski, der osse lavede den fabelagtige re-make af "The Ring", og som lige for tiden er travlt optaget af at (forsøge at) følge op på succesen med "Pirates of the Caribbean" 1 og 2. 3'eren, "At Worlds End", er undervejs.

Kinsey

4. Oct 2006 19:28, Bo

Ny omtale på DPS-sitet: Filmen "Kinsey" (2004) om seksualforskeren Alfred Kinsey.

Filmindkøb

29. Sep 2006 21:42, Bo

Jeg var ellers så stolt af migselv, fordi jeg i dag ikke tog til Århus for at besøge Accord-markedet (som slutter i morgen). Men så skulle jeg i Løvbjerg -- og så kom jeg til at osse at gå i Blockbuster. Og de havde lige mærket alle deres x-rentals ned. Vendte hjem med ovenstående 9 DVDer. Pris pr. stk. kr. 19,75, hver tredje gratis. Bortset fra "Sahara", som jeg i forvejen havde på VHS, har jeg ikke set nogle af dem. "Dreams in the Witch-House", Stuart Gordon-filmen, er en kanon-god titel -- og oprindeligt en novelle af H.P. Lovecraft. Læs den her.    

Omtale af Brusendorff-bøger

26. Sep 2006 13:30, Bo

Læs Nicolas Barbanos omtaler af "Erotik for millioner", "Kærlighedens billedbog" og "Erotik i filmen" på Pornografi-Selskabets website. Klik her.

Jeg modtager altid gerne anmeldelser, omtaler etc. til brug på sitet. Bare send teksten til mig på email gorzelak@hotpop.com.

Attentat

21. Sep 2006 00:14, Bo



Jakob Stegelmann gjorde sig for et par udsendelser siden - i "Planet X" - lystig over en engelsk-dubbet udgave af den danske kriminalfilm "Attentat" fra 1980. Dub er jo altid hyleskægt, det er klart, og traileren, som han havde valgt at vise, fik i det hele taget filmen til at fremstå voldsomt kikset. Men jeg sad og undrede mig. Jeg huskede filmen fra mine unge teenage-år, hvor jeg så den adskillige gange (på Video 2000) -- og i min erindring var den slet ikke dårlig. I hvert fald ikke dårlig. Og den er - fandt jeg ud da, da jeg efterfølgede googlede den på nettet - faktisk instrueret af ingen ringere end Bent Christensen, manden bag så mesterlige film som "Harry og Kammertjeneren" og "Sømænd og Svigermødre" -- og flere afsnit af "En by i provinsen".



I går aftes faldt jeg tilfældigt over "Attentat" på tilbud i Løvbjerg - kr. 39.95 - og jeg købte den straks. Og så den. Enkelte scener fungerer ikke særlig godt, og de burde have været udeladt -- men filmen har afgjort mange ting going, der gør den værd at se, heriblandt skuespillet, især Jesper Langberg i rollen som kriminalassistent Jørgensen. Og plottet -- og afviklingen af plottet. Handlingen kort: Der bliver affyret et skud i folketingssalen, mens energiministeren holder tale. En folketingsbetjent bliver ramt og dør. Vi følger politiet og PET. Emnet er for så vidt højaktuelt: Hvor langt må politiet og PET gå i bestræbelsen på at bekæmpe terror? Hvor mange beføjelser er vi villige til at gi dem? Hvor meget er vi villige til at se gennem fingre med? Hvor meget skal der til, før vi reelt lever i en politistat?

Emnet var aktuelt i 1980 efter erfaringerne - op gennem 1970erne - i Tyskland. Og nu igen. Så sent som i går havde DR Nyhederne et indslag om PETs muligheder for at aflytte hele boligblokke, togstationer o.lign. -- og Lene Espersen udtalte, at hun som udgangspunkt var positiv over for idéen om at give efterretningstjenesten beføjelse til at gøre det.

Vore nuværende, danske filminstruktører og producenter har generelt alt for travlt med at lave klaustrofobiske, bittesmå film om neuroseramte, velhavende 30-årige til osse at kunne beskæftige sig med større ting - som f.eks. retssikkerhed - og hvis vi ønsker noget at spejle os i (andet end for sjov eller for selvfedhedens skyld) er vi derfor nødsaget til at grave lidt i arkiverne. "Attentat" har mere end 25 år på bagen, og det ses -- men den handler om noget vigtigt.

Uvist af hvilke årsager er DVD-udgivelsen med engelske credits. Men dansk tale.


Plakater

10. Sep 2006 19:18, Bo



Og blot for at sætte nedenstående priser en anelse i perspektiv: Har netop modtaget en "Check out my new auctions"-mail fra en amerikansk eBay-film-plakat-sælger, jeg engang har handlet med. Ovenstående 8 plakater er de for nuværende dyreste. Samlet pris for stakken: Kr. 34.041 og 24 ører. Hvilket - omregnet - svarer til ca. 3166,50 liter biodynamisk naturmælk fra anemonerne.dk. Leveret.

Star Trek

8. Sep 2006 23:33, Bo



Alle i min generation - og de, der er yngre - er vokset op med "Star Trek" -- osse selvom vi i Danmark måtte vente længe på faktisk at få lov til at se TV-serierne, den originale + efterfølgerne. Men heldigvis havde vi da filmene. "Star Trek"-universet er forlængst globalt kanoniseret -- og dét i en sådan grad, at jeg ville føle mig fjollet ved at forsøge at opregne nogle af seriens mange kvaliteter. Lad mig derfor i stedet nøjes med at erklære, at jeg personligt altid har foretrukket serie nr. 2, "The Next Generation". Captain Picard ("en menneskelig dildo," som Bo Green Jensen engang beskrev ham), spillet af Patrick Stewart, er en interessant figur, og serie 2 er så langt den mest litterære. Referencerne til Shakespeare, f.eks., er mange -- men efterhånden som serien (og filmene) udvikler sig, især efter Locutus-afsnittene ("Best of Both Worlds" o.s.v.), træder én specifik reference mere og mere tydeligt frem, nemlig Melvilles "Moby-Dick", det store dyr blandt moderne romaner. "Star Trek" har meget tilfælles med "Moby-Dick", herunder besætningens multikulturelle sammensætning og udforskningen af RUMMET. Som bl.a. Charles Olson har påpeget, er netop SPACE det centrale tema i "Moby-Dick", ekspansion, underlæggelse o.s.v. Moving the frontier. Og, altså, Picard/Ahab.

I dag er det 40 år siden, det første afsnit af "Star Trek" blev vist på amerikansk TV. The Jiggly Room ønsker hjertelig til lykke og takker for mange (mange) gode timer. Mere her.       

Star Trek i 40 år

7. Sep 2006 11:46, Bo

På fredag er det præcis 40 år siden, det første afsnit af TV-serien "Star Trek" blev sendt. Jubilæet fejrer verden over -- i Danmark bl.a. i Cinemateket i København. Med lagkage, banko og Master Fatman. Læs mere her.

En opfordring: Lad os (også) gøre fredag til trekkie-dag i blogosfæren.

Germaine Greer om Steve Irwin

7. Sep 2006 11:37, Bo

Hvad gør man, når man allerede som spæd - i hvert fald som ung - faldt i karret med medieliderlighed -- og nu er man efterhånden blevet halvgammel, og flere og flere mennesker, for FOLK blir jo ved med at føde, ved ikke, hvem man er og har aldrig hørt ens navn .. ? Det er ikke nemt. Men man kan jo altid forsøge sig med nogle idiotiske udtalelser til pressen. JP skriver om Germaine Greer: "På den australske tv-kanal Channel Nine beskrev Germaine Greer i maleriske vendinger, hvordan hun følte "flovhed" over Steve Irwin, og hun omtalte ham endvidere som en "selvindbildsk dyrebøddel" [...] Germaine Greer kaldte alle dem, som sørger over Steve Irwins død for "idioter", og hun regnede med, at millioner af australiere havde været flove over Irwins udsendelser." Hvortil den politiske leder af delstaten Queensland, Peter Beattie, replicerede, at "jeg kan næsten ikke forestille mig noget mere ufølsomt og dumt sagt. Enhver påstand om, at Irwin ikke behandlede dyrene ordentligt er noget sludder - han underviste en hel generation." DR mindes i aften Steve Irwin ved at genudsende filmen "Krokodillejægeren". Besøg Australian Zoos hjemmeside her.

Stereo Studio

7. Sep 2006 10:55, Bo



Enkelte gode tilbud i Stereo Studio netop nu, bl.a. en lille håndfuld 'Art Cinema'-film til kr. 49,95 pr. stk., heriblandt Pasolini og Herzog, og Neil Youngs super-album "On The Beach". Osse til kun en halvtredser.

Hostel, 3

3. Sep 2006 04:48, Bo

I går aftes lejede og så jeg (endelig) "Hostel" -- som viste sig (efter kun ca. et års spændt venten) er være en virkelig klam fidus. Filmen rummer flere endog meget ubehagelige scener, og jeg sad ærligt talt bagefter og følte mig en smule beskidt. Horrorfilm er i de senere år blevet mere rå og blodige. De genindspilninger af klassiske horrorfilm, vi for tiden får serveret, er alle betydelig mere blodsværtede end originalerne, og "Saw" - tror jeg, vi vil opdage - åbnede nye veje for genren og gav den et mere hudafskrabet look, jvf. eksempelvis den engelske low-budget-film "Creep" og (osse engelske) "The Descent". "Hostel" er en slags update af 1970ernes 'teenagere tar på sextur i sommerhus og bliver slagtet'. I "Hostel" tar de til Slovakiet, men forskellen er den samme: De vil ha sex, og derfor dør de. Det er ren puritanisme og moralisme -- bortset fra, altså, at det overhovedet ikke er rent, men voldsomt, ulækkert og modbydeligt. Filmen har overhovedet ingen pointe, udover at sexlyst er en dræber. A load of crap.    

Hostel, 2

2. Sep 2006 12:10, Bo

Fredag d. 18. november sidste år spurgte jeg her i bloggen: Er der nogen, der ved noget om "Hostel"? Men det var der ikke. Nu er den omsider udkommet på dansk DVD -- ligesom, i øvrigt, "Underworld: Evolution".

Tilbage til øjet

1. Sep 2006 16:36, Bo



Som det gamle, jødiske ordsprog siger: "Hvis ét menneske kalder dig et æsel, så ignorér det. Hvis to mennesker kalder dig et æsel, så køb en saddel." Allerede i december sidste år - læs her - bemærkede jeg, at der muligvis var en sammenhæng -- og nu er jeg ikke længere i tvivl. I går aftes forsøgte jeg at se filmen "Forest of the Damned" -- og i dag vågnede jeg op med et blodrødt, lysfølsomt øje. Måtte blive i sengen til langt hen på eftermiddagen. Jeg er - som min Kierkegaard-læsende søster sikkert ville udtrykke det, ergo - overfølsom over for dårlige film. Måske, hvis det altså ikke var så irriterende, og hvis det ikke gjorde så ondt, ku jeg få en karriere som test-person for et eller andet film-selskab. Rødt lys: Back to production! Ingen reaktion: Distribute!

Købte (endda) "Forest of the Damned" på super-tilbud -- sammen med Steve "I'm Alan Partridge" Coogans "The Parole Officer" og Don "Phantasm" Coscarellis TV-film "Incident on and off a Mountain Road" fra serien "Masters of Horror".

Og øjet i øvrigt: Skal CT-scannes den 20. i denne måned.

Ole Sarvig

29. Aug 2006 17:01, Bo

Bibliofiligran: Modtog (allerede) i dag mit nyindkøbte eksemplar af Sarvigs digtsamling "Jeghuset", udgaven fra Gyldendals Spættebøger - med en dedikation.

Dedikationen i bogen lyder således: "Til Henrik og Suzanne / denne 44-bog som / foraarstegn i 68 fra / hengivne Helen og Ole". Helen er amerikanskfødte Helen Aileen Sarvig, som Ole Sarvig giftede sig med i 1962. Hun døde i 1980.

Men hvem er Henrik og Suzanne? Jeg er ret sikker på, at der står Suzanne, altså med et 'z' -- og det burde indsnævre feltet en smule. Hvis du ved det, eller bare har et forslag, så læg gerne en kommentar. Henrik og Suzanne, formodentlig et par - i 1968.

Modtog osse i dag Sterne-filmen, "A Cock and Bull Story", og mine to Fellini-film, som begge (at se på, umiddelbart) er som nye -- og som jeg kun gav kr. 10,- for. Samlet. Det må vist være mit bedste film-køb nogensinde.  

Fellini

24. Aug 2006 15:50, Bo



QXL, som er mit andet hjem, har netop skiftet platform og design -- og jeg har indtil videre haft en lille smule svært ved at finde rundt. Det er, tænker jeg, enten a) fordi det nye layout faktisk ER mindre brugervenligt, eller b) fordi min opfattelsesevne er ringere, end den har været -- eller c) en blanding af de to.  Men så vidt jeg kan se, har jeg lige vundet ovenstående to Fellini-film. Jeg husker "Satyricon" som en mindre katastrofe. "Roma", derimod, er en af filmhistoriens helt store film. Samlet pris for de to  -- så der er sikkert et eller andet galt: Kr. 10,- plus porto.

Laterna Magica

23. Aug 2006 23:25, Bo



Uden sammenhæng med noget (eller: i hvert fald ikke med ret meget): Jeg vil gerne reklamere for ovenstående bog (på billedet), Ingmar Bergmans selvbiografi, "Laterna Magica". Den er udgivet på dansk i 2 bind af Bogklubben 12 bøger -- og de må ha trykt ca. halvanden milliard eksemplarer, for det er svært at komme i et antikvariat eller i en byttebiks uden nærmest at få kastet bind 1 i nakken. Det sker lidt sjældnere, at man finder begge bind samlet. Jeg tror, man ku få bind 1 gratis, hvis man meldte sig ind i klubben -- og at det er forklaringen på, at man så ofte ser den. Alene.

Bogklubben 12 bøger signalerer ikke ligefrem kvalitet, jeg ved det -- men "Laterna Magica" er ganske enkelt en af de bedste selvbiografier, jeg nogensinde har læst. Det er en fremragende bog, og der er ingen fornuftig grund til ikke at købe den. Og læse den.  En overgang havde jeg for vane at opkøbe alle de eksemplarer af Saul Bellows "Herzog" og Philip Roths "Professor i lyst", jeg kom forbi  -- og det var mange, for de er osse begge udgivet i bogklubsudgaver. Jeg forærede dem til venner og bekendte. Fra nu af - for jeg har ærligt talt lidt ondt af dem - vil jeg tilsvarende opkøbe Bergman. Gode bøger er gode bøger og fortjener at blive læst.

A Cock & Bull Story

19. Aug 2006 21:11, Bo



Fra mit Sade-hæfte:

Laurence Sterne (1713-1768) har skrevet litteraturhistoriens skæggeste og mest firnulige, sjofle værk, "The Life and Opinions of Tristram Shandy, Gentleman", af Virginia Woolf (1882-1941) udråbt til »The Greatest of all Novels.« Tristram Shandy udkom i 9 bind, udgivet i perioden 1759 til 1767. I første bind indleder fortælleren med at erklære, at han vil berette om sit liv. Han starter med frugtsommeliggørelsen af sin mor: »I was begot in the night, betwixt the first Sunday and the first Monday in the month of March, in the year of our Lord one thousand seven hundred and eighteen. I am positive I was ... « - - men først i fjerde bind lykkes det ham rent faktisk at blive født. Han lader sig hele tiden lede på afveje, og digressioner følger på digressioner; forhistorier, selvkritik og pudsige udfald. Først sent i værket får vi en slags forklaring: Som 5-årig fik Tristram sin penis i klemme i et vindue, han er ukampdygtig og kompenserer nu ved at skrive. Teksten vrimler som en sommerfuglebusk med hentydninger til sex. Per Højholt (1928-2004) læste Tristram Shandy en gang om året.

***

Efter i månedsvis at ha ventet på, at vores lokale Blockbuster sku få Steve "Dr. Terrible's House of Horrible" Coogans og Bob "Human Remains" Brydons filmatisering, "A Cock & Bull Story", på hylden, slap min tålmodighed forleden op -- og jeg købte et eksemplar via eBay. Jeg glæder mig som et lille barn til at se den.

Ringers

15. Aug 2006 14:31, Bo



I går aftes så Ane og jeg "Ringers - Lord of the Fans", en dokumentarfilm om Tolkien-fans og Tolkien-kult, nørder, musikere, forfattere o.s.v. Købte en helt nyt eksemplar (inden Irland) som x-rental i Blockbuster til kr. 20,-

Jeg kan godt forstå, at nogle mennesker kan blive - og at nogle mennesker bliver - voldsomt optaget af Tolkiens univers. Der er meget (og meget forskelligt) at dykke ned i, historie, sprog, mytologi o.a., og det er (helt plat) altsammen imponerende udarbejdet og gennemført. Og dertil kommer, at historierne om Bilbo og Frodo og om kampen mod det truende, onde, taler til os alle -- og vi kan spejle vor egen godhed i dem og føle os bekræftede, ligemeget om vi vælger at identificere ringens ondskab med industrialiseringen og/eller globaliseringen, der ødelægger (nær)miljøet, (historisk) med nazismen eller kommunismen, med Islam eller med kristendommen, med bedste-borgerligheden, med USA -- eller med hvad-pokker. Filmene, syn(t)es jeg, var fuldstændig fremragende. Jeg har i hvert fald aldrig set noget, der bare tilnærmelsesvis var i samme klasse -- og her i huset investerede vi (og var lykkelige derved) både i biografbilletter, i de almindelige DVD-udgivelser, i extended versions og i diverse dokumentarfilm.

I "Ringers" er der en kvinde, der - idet hun tydeligvis har svært ved at finde et udtryk, der kan passe - siger, at "Lord of the Rings", filmene, "nærmest var en åndelig oplevelse." Noget i den retning. Heller ikke dét har jeg problemer med at acceptere -- for det var filmene også for mig. Og for de fleste. På samme måde, omend (nok) på en anden måde, som det er en åndelig oplevelse for mig (og for mange) at lytte til Wagners "Parsifal". Musikkritikeren Ernest Newman skrev om Knappertsbusch' 1951-opførelse, at det var "not only the best Parsifal that I have ever seen or heard, but one of the three or four most moving spiritual experiences of my life." Hvor mange vil om 20-30 år kunne se tibage og tænke, at "Lord of the Rings", filmene, gjorde et everlasting, åndeligt indtryk på dem? Mange, tror jeg. Rigtig mange.

Men når alt dette er sagt, d.v.s skrevet: Hver gang, jeg hører nogen udtale sig i høje vendinger om "Ringenes Herre", så hører jeg osse - i mit baghovede - Per Højholt sige, som han engang sagde, at "Den bog ku enhver sgu ha skrevet." Underforstået: "Ringenes Herre" er ikke kunst, men knofedt. Værket er ikke resultat af nogen form for kunstnerisk kunnen, men af arbejdsomhed -- og enhver, hvis enhver altså virkelig ville og orkede, ku skrive et tilsvarende. Mente Højholt. Og Højholt var jo altså ikke bare en hvem-som-helst. Jeg er ude af stand til at fri migselv for mistanken om, at han havde ret. Det gør - i så fald - ikke nødvendigvis "Ringenes Herre" til et ringere værk; det gør det bare til noget andet. Måske endda til noget endnu mere særligt. Åndeligt arbejde? I modsætning til - apropos - "Ulysses", som er fup og fiduseri, men kunst ... ?        

Salò

7. Aug 2006 22:36, Bo

Mere fra Sade-hæftet. Det lader i øvrigt til, at mit sade-tag for nuværende er forsvundet.

Pier Paolo Pasolinis kontroversielle film "Salò" ("Salò o le 120 giornate di Sodoma"), der fik premiere i 1975, var baseret på Sades "120 dage i Sodoma". Filmen, i hvilken Sades fire libertinere blev portrætteret som dekadente, italienske top-fascister, og Château de Silling som en koncentrationslejr, omend fornem, skabte øjeblikkelig skandale, og filmen blev - som den fortsat er mange steder - enten helt eller delvis forbudt.

"Salò" fik dansk biografpremiere i 1976, importeret af filminstruktør og forfatter Christian Braad Thomsen (f. 1940), men blev hurtigt igen taget af plakaten. I 1999 foranledigede Braad Thomsen i samarbejde med instruktør Lars von Trier (f. 1956) en re-premiere, men heller ikke denne gang lykkedes det at tiltrække et større publikum. Ebbe Iversen skrev i sin anmeldelse i Berlingske Tidende (29. januar 1999): »Den lever rystende op til sit ry som verdens mest modbydelige film. Man er nødt til selv at se filmen for at tage stilling, men man må være forberedt på, at man ikke befinder sig særligt godt bagefter.« Anders Rou Jensen omtalte i Politiken (29. januar 1999) Braad Thomsens og von Triers tiltag som »problematisk«: »Problematisk re-premiere på afskysvækkende Pasolini-film,« og Lars Villemoes kaldte i Weekendavisen (29. januar 1999) "Salò" »et syndefald af en film«: »Pier Paolo Pasolinis uafrystelige onde mesterværk, sonderer sindets søle og viser perversionens dunkle mål i et sex-ritual så ulækkert og fornedrende, at sproget slipper op ... « I maj 2006 udnævnte "Time Out's Film Guide" "Salò" til at være »The Most Controversial Film of all time.«

Filmens titel henviser til republikken Salò (Repubblica di Salò) ved Gardasøen, en miniaturestat oprettet af Benito Mussolini (1883-1945) efter tilladelse fra Adolf Hitler (1889-1945), efter at Mussolini den 25. juli 1943 var blevet vraget som diktator. Republikken bestod frem til slutningen af april 1945. Mussolini blev henrettet den 28. april.

Pasolini blev fundet brutalt myrdet den 2. november 1975.

Mere film

5. Aug 2006 20:26, Bo



Lidt mere film -- for hvad laver en cand.mag, når phd'en er borte? Han ser, har han planlagt, "Three Extremes" (x-rental til kr. 20,-) og "Serenity" (læs Runes anmeldelse her) -- og hvis jeg skærer aftenen rigtigt, kan jeg måske endda få "Blue Thunder" klemt ind.
 


DR1 sender den i aften. "Three Extremes" består af 3 novellefilm, hvoraf den ene er instrueret af Takashi Miike. Den eneste, anden Miike-film, jeg har set (og købt), er "Visitor Q" -- som til gengæld var (og er) ret uforglemmelig. Absolut ikke for hvem-som-helst. Og måske vil det interessere søster Gitte, at jeg, da jeg i dag afleverede "V for Vendetta", fandt 2. del af "The Deliberate Stranger" på VHS -- men desværre ku jeg ikke finde 1. del, så jeg undlod at købe båndet.

V for Ebbesen

5. Aug 2006 04:27, Bo



Min hustru forlader mig lørdag morgen, denne gang for at deltage i et Knud Lavard-symposium. Knud Lavard er stor i visse kredse (som jeg i al almindelighed ikke færdes i). Mere om ham her.

Er lige blevet færdig med at se "V for Vendetta", som jeg i går lejede i Blockbuster. Jeg var ikke voldsomt begejstret for "Matrix"-filmene -- for nok, jvf. Runes glimrende bog, var de både fulde af tanker (og henvisninger til tanker) og tankevækkende, men de led, syntes jeg, under meget dårlig casting, og de rørte mig ikke en meter. Følelsesmæssigt. Efter at ha set etteren var jeg vel nok svagt interesseret i at få at vide, hvad der senere hændte - altså i toeren og treeren -- men først og fremmest var jeg nysgerrig efter at få svar på det helt obvious question: Hvorfor i alverden - why, oh why - nogen som helst ku-ka finde på at lave ikke bare én, men guddødme hele tre film, en trilogi, med Keanu Reeves i hovedrollen, formodentlig Mælkevejens ringeste (kendte) skuespiller? Men til gengæld ku jeg godt li - for jeg synes, Jennifer Tilly er sexet (faktisk så meget, at jeg har en lille Jennifer Tilly-samling) - "Bound". Som jo altså var lavet af Andy og Larry Wachowski. Som osse lavede "Matrix". Og "V for Vendetta" er en på alle måder fremragende film. Jeg gider ikke skrive så meget om den - læs Runes omtale - udover, at du bør se den (og ikke sammen med vennerne -- se den alene) -- men vil i stedet lokalpatriotisk benytte lejligheden til at promovere en af vore egne frihedskæmpere: Niels Ebbesen, der med sit drab på den kullede, tyske grev Gerhard (billedet) den 1. april 1340 indgød folket mod til at rejse sig mod tysken. Det centrale torv i Skanderborg hedder Mindet -- til minde om Ebbesen, for det var her, som der står i "Jyske Krønike", at han blev "angrebet af en stor tysk hær, der kom over ham på Alle Sjæles dag. Han gav dem hård kamp, men selv bukkede han under dér og ligeledes andre danske væbnere." Foruden ved drabet på Gerhard gjorde han sig ifølge krøniken ære-værdig ved samme år at dræbe "mange tyske ved Skjern Å, hvor de var ved at bygge en borg til danskernes fordærv."

En mand, der rejste sig mod dem, der ville "bygge en borg til danskernes fordærv", og gav sit liv på alle sjæles dag (som er d. 2. november). I Skanderborg. Det kan vel være lige så godt som Guy Fawkes ... ?

Sacred Sin

28. Jul 2006 16:19, Bo

Besøg Henriks nye website, samlersind.dk, hvor du bl.a. kan læse denne selvbiografiske skitse. Fik straks lyst til osse selv at forsøge -- født at tvende forældre, etc. "Og så" - for at citere Finn - "kom pesten."

Modtog i dag "The Fan-Maker's Inquisition", endda et meget pænt eksemplar -- og min mistænksomhed var således, kan man vel sige, for intet. Og apropos intet: Hentede i går hele 4 Heidegger-bøger på biblioteket, hhv. "Poetry, Language, Thought", "Et brev om humanismen", "Hvad er metafysik" og "Heidegger og teknikkens tidsalder". "Thi Intet er benægtelsen af det værende i sin helhed, det simpelt hen ikke-værende. Herved bringer vi dog Intet ind under den højeste bestemmelse det ikke-agtige, altså det benægtende. Men benægtelsen er efter "logikkens" herskende og aldrig anfægtede lære en specifik forstandshandling. Hvordan kan vi da ville afskedige forstanden i spørgsmålet om Intet, især når vi spørger, om dette spørgsmål overhovedet kan stilles? Men er det nu også sikkert, det vi her forudsætter? Er "ikke", det at være benægtet og dermed benægtelsen  den højere bestemmelse, hvorunder Intet står som en særlig art af det benægtede? Findes Intet kun, fordi der findes et "Ikke", dvs. en benægtelse? Eller er det omvendte tilfældet?" Og så videre og så videre.

Her er tre stills fra Michael Ninns nye film, "Sacred Sin", som får premiere midt i august. Denne gang med musik af Eddie Van Halen.

Ting og sager, 2

26. Jul 2006 23:58, Bo

Lidt mere fra mine allernærmeste, private omgivelser.

I vindueskarmen står osse dette flotte lerhovede:



som søster Gitte har lavet og foræret mig.

Og ved siden af hovedet står denne sorte metal-mand:



som min farfar har lavet. Tror jeg. I hvert fald stammer den fra min farfar.

Og her er min "Deep Throat"-plakat:



Tag line lyder "How far does a girl have to go to untangle her tingle?" Læg mærke til den flotte montage-sekvens. Det er ren Eisenstein.

Æon Flux

22. Jul 2006 19:23, Bo



DR 1 sender i aften "Tilbage til fremtiden", som jeg har set (vistnok) flere gange, Columbo (med Patrick "Prisoner" McGoohan som bedemand), som jeg osse har set (mindst to gange) og "The Hole", en af de mest ubehagelige film, jeg har set (og som jeg absolut ikke nærer noget ønske om at gense). Mit modtræk: "Æon Flux" (lejet i Blockbuster), en sci-fi film med Charlize Theron, baseret - så vidt jeg har forstået - på en MTV-tegnefilms-serie. Og "Ocean's Elleven", som jeg hidtil har undgået -- primært p.g.a. George Clooney og Andy Garcia. Det er svært at forklare hvorfor, men nogle skuespillere gider man - d.v.s. jeg - bare ikke. Andre i samme kategori: Ben Affleck, Matt Damon, Helena Bonham Carter, Treat Williams, Julia Ormond, Val Kilmer og mange (mange) andre.

The Skull of the Marquis de Sade

20. Jul 2006 21:36, Bo









Jeg skulle holde mig i skindet for ikke at komme til at byde -- selv om det (hvis du skulle være i tvivl) altsammen bare er svindel. Se osse denne film.

Jeg ved ikke, hvorfra den idé stammer, at de Sades kranium skulle være "haunted" -- men det er i det mindste ganske sandt, at det forsvandt, og - altså - måske fortsat findes i en SUPER-HEMMELIG SAMLING et eller andet sted. Dan Brown er sikkert i fuld gang med at skrive en roman om det.

Hvorfor hedder det "at holde sig i skindet"? Det vil jeg gerne vide.

Skrækskuret

17. Jul 2006 18:30, Bo


Min ulækre bror og hans lige så klamme ven, Anders, har startet en ny blog: Det blodbestænkte skrækskur -- med omtaler af gode (og mindre gode) film. Essentiel læsning for den kulturelt interesserede borger. Morede mig diskret over de segment-orienterede reklame-annoncer øverst på siderne: "Psykolog i Århus C tilbyder behandling af depression, spiseforstyrrelser, angst og sorg" og "Stresslinien".

Majs-hyldest til Star Trek

15. Jul 2006 21:19, Bo

EB: "Tom Pearcy valgte utraditionel hyldest af 40 års jubilæet for første afsnit af den amerikanske tv-serie Star Trek [...] Pearcy valgte at skabe en gigantisk labyrint i en majsmark, der fra luften viser billeder af blandt andet Mr. Spock og rumskibet USS Enterprise. Labyrinten er skabt af ikke færre end 1,5 millioner majsplanter. Det skulle dermed gøre det til den største af sin slags i verden." Mere her.

Dario Argento 2

14. Jul 2006 16:38, Bo



I 2004 udgav jeg i samarbejde med Martin Weinreich og min bror et hæfte med 3 artikler om Dario Argento. Jeg bebudede dengang, at såfremt der viste sig at være tilstrækkelig interesse for hæftet, ville jeg efterfølgende barsle med et hæfte nr. 2.

Argento-hæftet blev faktisk en forholdsvis pæn success. I hvert fald blev oplaget udsolgt -- og jeg tænker, at tiden nu er inde til at indfri løftet om en opfølger.

Enkelte brokkede sig i forbindelse med nr. 1 over prisen på kr. 30,-, og jeg forsvarede mig dengang med, at et eventuelt overskud ville ryge tilbage i systemet og blive brugt til at financiere nr. 2. Helt ærligt: Tryk-prisen pr. hæfte var (så vidt jeg husker) ca. kr. 12,-, og dertil kom udgifter til porto, kuverter og (ikke mindst) et ret stort antal frieksemplarer til anmeldelse og til biblioteker -- og mit samlede overskud nåede alt i alt op på cirka røv. Men alligevel føler jeg mig en smule forpligtet.

Og endnu vigtigere: Når interessen er der, og det er den, så skal den fodres. Synes jeg. Og opmuntres.

Så altså: Jeg indkalder hermed eventuelt interesserede skribenter. Send mig en email på gorzelak@hotpop.com og fortæl mig, hvad du eventuelt kunne tænke dig at skrive om. Første deadline for indlevering af artikler (som næppe holder -- men jeg vil forsøge at gøre mig streng) er den 15. september. Og alt har - som udgangspunkt - interesse. Artiklerne skal være ædruelige, og de må helst ikke indeholde alt for mange faktuelle fejl -- men de må gerne være personlige, filosoferende eller andet. Jeg skriver et forord, men har endnu ikke besluttet, om jeg osse derudover vil bidrage med en tekst. Det afhænger (nok) af hvor mange, der melder sig.

Skriv.      

Mere om mig og film, 3

13. Jul 2006 15:43, Bo

Og forresten: Den omvendte på den foregående. Lige så uheldigt, det er, at film-kritikere &c. ikke kan få øje på kvaliteter, hvor der ingen kvaliteter burde være, lige så håbløst er det, at de - når først en instruktør er blevet kanoniseret - føler sig forpligtede til med djævelens vold og magt at forsvare alle hans/hendes værker og sprogligt fremvride kvaliteter, hvor der ganske indlysende ingen kvaliteter er. Eksemplerne er legio.

Mere om mig og film, 2

13. Jul 2006 15:23, Bo

Forsøg på et (slags) svar til Mette, der har skrevet et fint indlæg -- som et (slags) svar på min forrige post:

Når min uni-uddannelse lagde min film-entusiasme til hvile, så var det (og det er selvfølgelig vigtigt at slå fast) bestemt ikke, fordi jeg ikke syntes, film sku analyseres eller tænkes over -- men snarere fordi jeg blev så desillusioneret og skuffet over manglen på tænkning. Mere præcist: Manglen på selvstændig tænkning.

For det første: Film-kritikere og fortolkere, opdagede jeg, er flok-dyr. Som min film-historie-lærer (som jeg har nævnt tidligere, og han var min foretrukne) engang sagde: "Hvis der ikke er nogen, der har skrevet om en film, så eksisterer filmen ikke (i de akademiske hjerner)." Det er de færreste film-kritikere, der har modet til at se med egne øjne og til at danne sig en personlig, underbygget mening. De fleste nøjes med at referere, hvad andre har skrevet og ment -- og følgelig kommer kritikeriet til at fremstå som et lukket system, hvori de samme navne kører rundt og rundt. Først når en af menings-dannerne tillader det, kan noget nyt lukkes ind. Bedste eksempel er nok "Motorsavsmassakren", der i årtier blev anset for en latterlig dårlig film, som ingen anstændige mennesker kunne holde af -- indtil den indflydelsesrige menings-danner Robin Wood pludselig kom i tanker om, at filmen var et moderne mesterværk. Nu er det ok at sige det, osse højt -- og faktisk vil man nok blive anset for at være en smule reaktionær, hvis man mener noget andet.

Og for det andet -- i sammenhæng med nr. 1: Film-kritikere ser kun det, de har fået lov til at se, eller som de (lidt pænere) er opdraget til at se. De er helt ude af stand til at se kvaliteter, hvor der ifølge lærebogen ikke burde være nogen: I de "dårlige" film, de glemte film, genre-filmene o.s.v. De kan sagtens få øje på det nyskabende og revolutionære i Godards film, for de er ok, men det kniber gevaldigt med - eksempelvis - Russ Meyer -- til trods for at Meyers film var (og fortsat er) noget af det mest progressive, amerikansk film har præsteret. De kan falde i svime over et 180-graders-klip i en Lars von Trier film, til trods for at man - f.eks. i pornografien - vil kunne finde snesevis af sådanne, alle lavet lang tid før Lars von Trier. Bedste eksempel - men desværre har jeg glemt de væsentlige detaljer - er den dér effekt, hvor et skærmbillede skubber det foregående ud. Ifølge diverse kritikere var det en stor kanut (selvfølgelig), der fandt på det -- men faktisk lavede udskældte, danske Alice "Vagabonderne på Bakkegården" O'Fredericks det (så vidt jeg husker) allerede engang tilbage i 1930erne.

Jeg gider ikke se dårlige underholdningsfilm, for de er dårlige -- men jeg vil (endda meget) gerne se de gode, ligesom jeg gerne vil se gode, amerikanske sitcoms. For alle andre end dem, der har ladet sig opdrage til god smag og blindhed, burde kvaliteterne ved sådanne være indlysende: De (ofte fantastiske) fortællinger er godt skruet sammen, og replikkerne er skarpe og to the point. Jeg har vist citeret det før, men jeg gør det gerne igen: Som Per Højholt engang sagde: Hvis man vil vide, hvordan man får en historie skudt i gang, så skal man (sgu) ikke læse Paludan. Så skal man læse "Larry Kent". Paludan bruger 50 sider på at vrøvle løs om landskabet, før han endelig får taget et par skridt. "Larry Kent", derimod, behøver kun en halv side; så er vi i gang.  (Måske - i parantes bemærket - hænger min forkærlighed for underholdningsfilm og sitcoms sammen med min forkærlighed for lyrik. Get to it!)

Og: Når jeg engang i mellem giver efter for presset og ser en af de dér såkaldt "seriøse" film, blir jeg altid voldsomt skuffet. Mit svar til Mette er for så vidt det enkle, at: Jeg synes, at de film, der (som du skriver) "forpligter til hjerneaktivitet", er forholdsvis dårlige. De er ikke - filmisk - interessante nok til, at jeg gider beskæftige mig med dem, og som oftest føler jeg mig en kende frastødt over deres mangel på vingefang og/eller udsyn. Mange af dem, jeg har set (og det ikke mange, det indrømmer jeg) forekom mig utåleligt navlebeskuende og små. Og værst af alt: Langsomme -- som om det i sig selv var interessant at tilbringe halvanden time i selskab med en person, der har ondt i sin fod, sin lever eller i sit hjerte. Som Alexander Trocchi engang skrev (og vistnok i Peter Laugesens oversættelse): Hvad rager det mig, at Bella fik røven på komedie? Ikke meget.

Mere om mig og film

13. Jul 2006 02:06, Bo

Jeg har - som flere gange nævnt her i bloggen - sidefag i film- og tv-kundskab. Uddannelsen - som osse flere gange nævnt - var på den personlige FRONT en (fortsat) berigende oplevelse, som jeg er taknemmelig for, men m.h.t. mig og filmen, min film-entusiasme, var den en decideret dræber. Jeg bilder mig ind (fuldstændig ligesom alle andre), at jeg så ganske udmærket er i stand til at konstatere, hvornår og hvorfor en film er dårlig, og hvornår og hvorfor en film er god -- og jeg ved således, bare som et eksempel, at "Manden i månen" er den bedste film, der nogensinde er lavet. Og - fremdeles - at folk, der mener noget andet, tager fejl. Men efter min film-uddannelse besluttede jeg mig helt bevidst for at henleve resten af mit liv som en - med hensyn til film - lalleglad bonderøv. Altså: At være glad for det, der glæder mig, og at værdsætte det, jeg kan bruge -- og så i øvrigt være ligeglad med resten. Jeg får en lille smule fnat (som ifølge netdoktor.dk er "en smitsom infektion med fnatmiden og en meget kløende hudlidelse") af folk, når de tillader sig at antyde, at jeg burde ... et eller andet. Med hensyn til film. Gå mere i biografen eller se det nyeste mesterværk. Min overbevisning m.h.t. filmen som kunstart - for så vidt o.s.v. - er denne, tofold: At 1) filmen er den mest konservative og mest reaktionære af alle kunstarterne, og 2) at der ikke er sket noget nyt, siden Godard gik over til video. Det var cirka i 1975. Folk plejer at protestere vildt, når jeg siger det, men jeg har endnu ikke set noget, der ku få mig til at ændre mening. Nu om stunder ser jeg først og fremmest film for at blive underholdt -- og derfor, fordi det er underholdningsværdien, jeg går efter -- ser jeg næsten udelukkende underholdningsfilm. Og næsten kun amerikanske. Tju-bang.   

Tilføjet: Se stills fra "Manden i månen" her.

Slutninger

13. Jul 2006 00:10, Bo

Inspireret af Snarfs og Capacs kommentarer i forbindelse med denne post: Lidt om slutninger. Capac omtaler Bergmans "Hviken og råb" og sine problemer med samme. Filmen irriterede mig voldsomt -- indtil til aller-aller-sidst, hvor filmen ender brat med noget i retning af "Således ender hvisken og råb". "Forstummer," måske. Eller "slutter". I hvert fald: Jeg sad som forstenet -- og bagefter var jeg naturligvis endnu mere irriteret over filmen, og over Bergman, fordi jeg således var blevet narret, følte jeg, til at re-vurdere mit syn på værket. Og/eller migselv. Og fuldstændig uden sammenhæng i øvrigt sidder jeg nu og kommer i tanker om en anden film, nemlig "Bundy" (om Ted Bundy), der på samme måde fik mig til slut: Filmen er (og det mener jeg stadig) helt ligegyldig, men til slut, lige før rulleteksterne, ser man en række børn, der én efter én hopper ind foran kameraet og frejdigt proklamerer, "I'm Ted Bundy!", "I'm Ted Bundy!". Det var ret uhyggeligt, syntes jeg.

Og the end movie over dem alle: Robert Bressons "Djævelen måske". Filmen igennem følger vi en forholdsvis irriterende ung mand, som intet gør for at påkalde sig vores sympati, og som i nogen grad forbliver anonym. Der sker ikke ret meget (der sker aldrig ret meget i Bressons film), og da den unge mand henimod slutningen af filmen beslutter sig for at begå selvmord, er det (havde jeg nær skrevet) ok med os. I det mindste er det da så snart overstået ... sidder man og tænker. Manden har ikke modet til selv at trykke på aftrækkeren, så han ber en anden om at skyde sig -- men i aller-sidste øjeblik, da den anden er klar til at skyde, ombestemmer han sig. Han vil alligevel leve. Men den anden er pisseligeglad, så han skyder alligevel og dræber vores hovedperson. Slut. Dér ender filmen -- og filmens morale (for alle Bressons film er dybt moralske) er, at livet er værdifuldt. Hele den (i bogstaveligste forstand) død-kedelige film leder os frem til slutningen, hvor vi efter skuddet som seere overlades til os selv -- og hvor vi kan se tilbage på alt det foregående, som (nu) ikke længere virkede så ligegyldigt.

Hermed en udfordring til alle mine liste-glade blog-bekendte: Lav en top-5 over de bedste film-slutninger nogensinde.


DVD-salg, 2

12. Jul 2006 18:22, Bo

"Sidste nat på station 13", "Creature From the Haunted Sea" / "Nightmare Castle" (double feauture), "Demontown" 1-3 (3 DVDer), "Skeleton Key" (uden over), "The Brown Bunny", "Good Cop Bad Cop" (Pam Anderson, uden cover), "De grønne slagtere" (med pap-cover), "The Lady Killers" (Tom Hanks), "Practical Magic", "Bringing Down The House" (Steve Martin), "The Stranger"  (Orson Welles, stadig i folie, UK udgivelse), "Sugar Hill" (blaxploitaition zombie), "Body Heat" og "Demons of the Mind" (Hammer Horror).

Mere følger.

Bloodlines

12. Jul 2006 15:18, Bo

Måtte gå tidligt i seng i går aftes på grund af mit øje, som (igen igen) pludselig blev rødt og lysfølsomt. Vågnede omkring midnat og nåede at se slutningen af "Doctor Who". Og gik derefter straks tilbage i seng.

Modtog i går "Uncle Fish & The Crypt Keepers", som jeg lytter til, mens jeg skriver disse linier -- og "Salò", som jeg  straks smed ind i reolen. Lad os se, om jeg får den set. Det er mange år siden, jeg sidst så den, en syvende-generations-kopi af en udgave sendt på israelsk TV. Nu kan man købe den på tilbud hos dvdoo.dk.  Det var dengang , osse, hvor Argento-film var guld, der på det nærmeste skulle hugges ud af DEN OFFENTLIGE BLOK. I går, da jeg var i kiosken, stod jeg og faldt i staver over deres salgs-tilbuds-stander -- med både "Crystal Plumage" og "Cat O Nine Tails" til kr. 59.50 pr. stk. I Skanderborg. The times they are a-changing.

DVD-salg, 1

11. Jul 2006 21:21, Bo



DVDer til salg. Mere følger.

Bogsalg, 3

11. Jul 2006 21:19, Bo



To filmbøger: James Monaco: "How to read a film" (flot stand) og standard-tekst-antologien "Film Theory and Criticism" (understregninger i enkelte afsnit). Pris pr. styk kr. 60,- + porto. Begge bøger er ret tunge og vil formodentlig være dyre at sende. Kan selvfølgelig osse afhentes.

Salgsstrategi

11. Jul 2006 19:47, Bo

Som tidligere nævnt er jeg i gang med en større oprydning. Jeg har placeret en stor papkasse midt på gulvet, hvori - i kassen - jeg dumper alt det, der skal ud. Jeg bliver lidt træt ved udsigten til at sku (forsøge at) sælge tingene enkeltvis -- men jeg synes på den anden side, at det ville være synd bare at smide det hele ud. Så jeg overvejer, om det mon var værd at forsøge at afsætte i pakker. Hvis du har en idé, så læg gerne en besked.

The Descent

11. Jul 2006 18:10, Bo

I dag har jeg set "The Descent", den foreløbigt sidste på min film-marathon-liste. Til trods for Runes forholdsvis pæne omtale har jeg hidtil undladt at leje filmen -- sådan set kun fordi plottet lød (og fortsat lyder) stort set identisk med dét i "The Cave", som udkom herhjemme cirka samtidig. Og som jeg har set, og den var dårlig.

"The Descent" er imidlertid gevaldig meget bedre end "The Cave". Den blir undervejs ret spooky, og slutningen (forekom det mig) er flot skruet sammen. Og knugende. Jeg var jævnt imponeret -- ikke mindst i betragtning af, at filmen faktisk er engelsk. Var det Truffaut, eller var det Godard, der engang var fræk nok til at påpege, at bortset fra Hitchcock(s) er der aldrig lavet en god, engelsk film? (Til gengæld, kan man sige, er der aldrig skrevet et godt, fransk rock-nummer -- så det kan vel så nogenlunde gå lige op.) Og (tilbage til "The Descent") filmen er i hvert fald på to måder aldeles tidstypisk: 1) Den har stærke kvinder i alle rollerne, og 2) den starter med, at den ene kvinde mister sit barn. Og sin mand. Det samme gjorde "Half Light" (som jeg så i går). I gamle dage var det værste, der kunne overgå en kvinde (på film), at miste sin mødom, d.v.s. sin krop. Nu om stunder er det værste at miste sit barn, d.v.s. sit selv-billede som mor og som hustru. Det kunne man sikkert skrive en tyk bog om.       

Film-marathon

10. Jul 2006 23:48, Bo

Siden søndag har jeg set -- og i denne rækkefølge:  "One Hour Photo" (ok) "Hostage" m. Bruce Willis (som forventet),  "Spartan" (trættende), "Hudson Hawk" (på DR1 - osse med Bruce Willis, og jeg havde helt glemt, hvor veloplagt den er), "Terminal" (Spielberg og Tom Hanks, rar og fin), "History of Violence" (meget skuffende) og "Half Light" (som vel ikke er noget særligt, men who cares? Det er halvanden time i selskab med Demi Moore, endda i en smuk hytte og i smukke gæliske omgivelser). Next in line: "The Descent".

Og samtidig med film-kiggeriet er jeg (fortsat) i gang med bog-oprydnings-projektet -- som nu osse har udviklet sig til et DVD-oprydnings-projekt. Smider en liste i bloggen engang i løbet af i morgen.

Det lader i øvrigt til - som man måske kan forstå - at min DVD-afspiller har fået det bedre.

Salò

9. Jul 2006 16:40, Bo

Ikke så snart var min yndige kone hjemvendt fra sit seneste eventyr, førend hun igen forlod mig. Nu er hun taget til Leeds for at deltage i årets International Medieval Congress og for at tale om "The True Year of the Jubilee". Se her.

Har i dag - fuldstændig uden sammenhæng med ovenstående - bestilt et eksemplar af denne udgave af "Salò". Er der nogen, der ved, om den er uklippet? Til glæde for de lykkeligt uvidende: "Salò", instrueret af Pier Paolo Pasolini og løst baseret på Marquis de Sades "120 dage i Sodoma", er en meget ubehagelig film, som i mange år var næsten uopdrivelig. Fra websitet:

"Salò blev den kontroversielle instruktør Pier Paolo Pasolinis (1922-1975) sidste film. Han blev myrdet under mystiske omstændigheder 3 uger efter filmens præmiere. Filmen blev total forbudt i hjemlandet og i mange andre lande verden over!

Her i Danmark kom "Salò" i biografen første gang i 1976, men blev taget af kort tid efter, da filmen var meget chokerende i forhold til tidens normer. I 1999 satte Lars Von Trier og Christian Braad Thomsen filmen op i biografen igen, men endnu engang kun i en kort periode, da biografpublikummet stadig ikke var modent til denne chokerende og voldsomme filmoplevelse!"

Udråbstegn, udråbstegn.

Hvad er den kliniske betegnelse for den sygdom, at lide af overdreven trang til brug af udråbstegn?

Spørgsmålstegn.

 

Filmplakater

6. Jul 2006 20:04, Bo

Besøg R.I.T.Z.E., "die etwas andere Filmseite", som har en flot samling af flotte film-plakater. Klik her.

Prophecy 4

3. Jul 2006 23:55, Bo

Bemærk: Nu ude på dansk DVD: "Prophecy 4 - The Uprising" med bl.a. Doug Pinhead Bradley og super-duper-sexede Kari Wuhrer fra "Hellraiser - Deader".

Nye film på vej

1. Jul 2006 21:05, Bo

Film på vej: "Borat" (fra Ali G), "Texas Chainsaw Massacre - The Beginning",  "The Night Listener", "The Wicker Man", "Ghost Rider", "America - Freedom to Fascism".  

Fuld beskæftigelse

29. Jun 2006 19:34, Bo

Vi har nu "fuld beskæftigelse" i Danmark. Det sagde de i TV-Avisen. Ledigheden er nede på fire-og-en-halv procent - hvilket ifølge eksperterne er lig med nul - og hver måned annonceres lidt over 30.000 stillinger. Vi kan vælge og vrage. Sagde de. Desværre (for mig og min slags) gælder det (endnu) ikke akademikere. Men når det regner på præsten ... o.s.v. Så forhåbentlig. Det bliver fortsat sværere at bevare sit vestjyske sortsyn.

Dagens film er "XXX" med Vin Diesel og Asia Argento. Købte den og "Den tredje mand" i Føtex for kr. 19.95 pr. stk. Til gengæld - for jeg har rygrad - lod jeg mange andre ligge, heriblandt "Terminator 2" og "Cop Land". Filminteresserede: Vær opmærksom på, at osse Knud Leif Thomsens surrealistiske "Tre mand frem for en trold" er med i udsalgsbunken. Den er i hvert fald kr. 19.95 værd -- om ikke for andet, så for Lone Hertz i rollen som smækkert naturbarn.

Og i øvrigt - apropos nedenstående streng: Jeg har en mistanke om, at jeg allerede har - havde - et eksemplar af "Den tredje mand". Som jeg (heller) ikke har set.    

Science fiction

28. Jun 2006 18:52, Bo

Blog-drengene snakker science fiction-romaner -- og dér kan jeg ikke være med, for det ved jeg ingenting om. Min holdning - for så vidt som jeg overhovedet har en holdning - til sci fi er, at jeg synes, mange af romanerne ser gevaldig tykke ud. Det må være en meget ord-rig genre ... tænker jeg. En af mine tidligere arbejdskollegaer overtalte mig til at læse "The Reality Dysfunction" -- og jeg forsøgte, primært p.g.a. titlen, men måtte ret hurtigt opgive. Jeg mangler nok et gen.

Men - for jeg vil jo så nødigt være helt udenfor - jeg kan da vise nogle billeder: 1. "Café Flesh", 2-4. "Café Flesh 2", 5-7. Privates "The Uranus Experiment" og 8. "Women in Black".     

I am sitting in a room

28. Jun 2006 15:05, Bo

En kort livs-opsamling af hensyn til mine trofaste læsere: Skanderborg Bibliotek har skaffet mig to bøger om maleren Chaim Soutine (som jeg omtalte her), og i dag modtog jeg mit eksemplar af "Little Murders" (omtalt her). Til gengæld har boghandler-Helle stadig ikke fået min Milton Babbitt-CD (her). Min musik-liste er næsten færdig. Operaer tilføjet. Opdagede i går, at en af de Kroetsch-bøger, jeg fik foræret af Winther (her), faktisk har en kuglepen-skrevet hilsen fra Kroetch på titelbladet. Bedste signerede-bogkøb nogensinde: En Grundtvig (med en hilsen fra Grundtvig), købt for kr. 3,- i en genbrugsbutik i Struer. Byttede den senere for et stereoanlæg til Ane

Dagens lyd er Alvin Luciers "I am sitting in a room". Værket består af en tekst (der begynder "I am sitting in a room ... "), som læses højt af en person, der sidder i et rum -- og som derefter, optagelsen, afspilles i samme rum -- samtidig med at lyden af afspilningen i rummet optages, hvorefter den nye optagelse afspilles, og optages, og den næste, og den næste, og den næste. Og så videre.

En dansk lyd-kunstner - jeg har desværre glemt navnet - lavede for ikke længe siden et lignende værk, men uden oplæsning. Han optog lyden i en tom gymnastiksal, vistnok, og afspillede derefter optagelse i salen -- samtidig med at han optog afspilningen. Etc. Og salen begyndte at synge.       

Doctor Who

27. Jun 2006 20:48, Bo

Og husk så i øvrigt, at det er i aften kl. 23.00, at DR 1 viser første afsnit af "Doctor Who".

Noget om helte, 2

27. Jun 2006 15:01, Bo

Øv. Carsten vil ikke anerkende mine bud på gode superhelte-film. Som jeg har skrevet i min kommentar: Mit kendskab til tegneserier er ret begrænset, desværre -- så jeg må se mig henvist til at skyde med spredehagl. Hvad med disse:

"Bat Dude & Throbin", "BratGirl", "Barbara the Barbarian", "Flesh Gordon", "Muffy the Vampire Layer" eller "X Girls" ... ?

Tilføjet: Eller "Bat Bitch"?

Catherine og Pirates

27. Jun 2006 00:04, Bo

Nogle screenshots fra 2 nyere film for voksne: "Catherine" (øverst) og "Pirates".

Noget om helte

26. Jun 2006 17:54, Bo

Overraskende og chokerende nyt. APN, Avisen På Nettet, referer en undersøgelse lavet af det norske blad Woman -- ifølge hvilken "Piger elsker sex". Now who would have guessed?

Carsten og Capac har begge været i gang med at lave lister over foretrukne super-helte-film. Jeg kan selv umiddelbart kun komme i tanker om to, nemlig "Orgazmo" (billedet) og "Barb Wire".  

Tilføjet: På den anden side er der jo osse både "Supergirl", udgaven for voksne, og "The Double-D Avenger":

Tilføjet: Bror Lars har fuldstændig ret. Tak. Og "Ultra Flesh". Jeg ved ikke, hvordan jeg kunne glemme den:

 

Hendrix

25. Jun 2006 15:35, Bo

Ane og jeg tilbragte noget af lørdag aften med at se "Must Love Dogs", en af de dér amerikanske, romantiske komedier, som det er helt umuligt ikke at holde af.

Dagens musik - i går - var Jimi Hendrix, og jeg fik omsider taget mig sammen til at bestille både "Woodstock" og "Berkeley":

Jeg ville osse gerne ha "Monterey", men den er - vistnok - lidt sværere at finde, i hvert fald til en fornuftig pris. "Isle of Wight" kan vente, ihvert fald enkelt-CD-udgaven. Den er ikke nær så god.  

 

And all that jazz

24. Jun 2006 01:48, Bo

Vi tilbragte Skt. Hans i selskab med Flemming og Emma. Biskoppen holdt sin tale, heksen (der afgjort mere lignede en ged end en heks) brændte, som hun skulle, vejret var smukt, og da solen gik ned, lå søen og spejlede under et magisk lagen af dis. Det var næsten som noget på film.

Og apropos: Jeg kom i går til at købe 15 videofilm i Blockbuster, heriblandt "Creep", "Resident Evil", "Sahara", "Con Air", "Alien 3", "One Hour Photo" og "The Punisher". Nogle af dem har jeg allerede set -- men jeg tænkte ... Nok ikke ret meget. Jeg fandt et par stykker, jeg gerne ville ha -- og der var tilbud, hvis man tog 15. VHS is deader than jazz. Og lidt mere shopping: Modtog i dag mit eksemplar af Jackson Browne: "Running On Empty", som jeg forleden vandt på QXL.    

Og apropos jazz (which ain't dead, it just smells funny): Eventuelle jazz-elskere bør tjekke denne sideSteve Colemans website. Han har gjort alle sine tidligere CD-udgivelser tilgængelige i mp3-format -- til fri og gratis download.

Little Murders

17. Jun 2006 22:10, Bo

Inspireret af "Bob & Carol ... " tog jeg mig i dag - for et øjeblik siden - endelig sammen til at købe et eksemplar af "Little Murders", en af mine absolutte yndlingsfilm. Handlingen kort: Elliott Gould (som jeg holder meget af) spiller en apatisk fotograf, der efter bedste evne forsøger ikke at forholde sig til sin sindssyge omverden. Donald Sutherland leverer en af sit livs bedste præstationer i rollen som alt-favnende, laid back præst.

Dagens musik var live, en koncert med Carsten Hentze & Venner feat. Peter Sommer & Klaus Handsome -- i forbindelse med markedsdagen. Og derudover: Rengøring.  

Moderne damer

17. Jun 2006 15:57, Bo

Lad os aldrig glemme at glæde os over de små ting i tilværelsen. I går aftes rensede jeg min PC-mus, og det har forbedret min livskvalitet betragteligt. Ane og jeg så - osse i går aftes - Paul Mazurskys meget morsomme komedie "Bob & Carol & Ted & Alice" fra 1969, en af de DVDer, jeg købte på post-regnvejrs-udsalget i Blockbuster. Den er blevet udsendt på dansk DVD -- og jeg tænker, at det måske har noget at gøre med Natalie Wood, der i dag er lige så hip og trendy, som hun var for næsten 40 år siden. Billederne: Gry Bay og Wood. 

Markedsdag

17. Jun 2006 12:32, Bo

I dag er store sløngel-markedsdag i Skanderborg -- for børn og barnlige sjæle. Hele vejen op ad Adelgade sidder det ene barn efter det andet og faldbyder gammelt legetøj, forældede computerspil, bamser og børne-melodi-grand-prix-CDer. Jeg har (indtil videre) købt en uhyggelig, lille øgle (kr. 4,-) og tre DVD-film (kr. 10,- pr. stk.) , heriblandt "Dr. Strangelove". Det er ret imponerende, synes jeg, så meget presse, det er lykkedes folkene bag sløngeldagene at få. I går aftes var der endda et indslag i DRs TV-Avisen. Som alle, der har arbejdet med kommunikation vil vide: Det er svært at få pressens bevågenhed, i særdeleshed de nationale mediers. Og ikke mindst i provinsen.

Her er lidt mere fra min lyd-collage, "Intolerance". Arbejder ufortrødent videre. 

Creative Commons

14. Jun 2006 15:16, Bo

Voldsomt spændende: Creative commons lanceres nu osse i Danmark Gad vide, hvordan Koda / NCB vil forholde sig til det?

Shopping

9. Jun 2006 17:32, Bo

Dagens super-indkøb -- osse selvom ny-prisen kun er ca. det dobbelte: "Xena and Hercules", en 2-DVD-udgivelse, købt i Blockbuster for kr. 19.75. Alt om Xena her. Har vundet en CD på QXL, Thalia Zedek: "Been Here and Gone". God titel. Vejret: Møglummert. 

Jenifer

6. Jun 2006 08:55, Bo

Har set ca. 20 min. af "Jenifer" -- og der gik ikke mere end 3, før jeg genkendte historien fra min ungdoms tegneserielæsning. Er det Corben, eller er det Wrightson, der har illustreret den?

Ghita Nørby, 2

5. Jun 2006 19:54, Bo

Bemærk venligst tilføjelsen til min post om Ghita Nørby.

Ghita Nørby

5. Jun 2006 14:36, Bo

Pinsen - i hvert fald på DR1 - er fuld af Ghita Nørby. I går aftes sendte de en opførelse fra Det Kongelige med Nørby og Jørgen Reenberg -- og hvor er Jørgen Reenberg dog en blændende, fantastisk skuespiller! Faktisk er han så god, at det næsten er et problem, for ved siden af ham - på en scene - bliver forskellen tydelig: Alle andre blegner og kommer til at fremstå som amatører. Undtagen, selvfølgelig, Ghita Nørby. Hun er lige så god. Jeg er opvokset med Ghita Nørby, de danske folkekomedier, og hun har altid været der. Bloggen ønsker hjertelig til lykke med jubilæet.   

Tilføjet: Der burde være en folkegave af en slags. Til Ghita Nørby. Hvordan organiserer man sådan noget?   

Tilføjet: Har postet nedenstående i et forum. Du er meget velkommen til at kopiere, indsætte, maile o.s.v.

***

Kære alle,

Jeg synes, det ville være på sin plads med en eller anden form for folkegave til Ghita Nørby i anledning af hendes jubilæum. Da Benny Andersen fyldte rundt, fik han et fakkeltog til hans ære -- og Ghita Nørby, forekommer det mig, har da gennem sin karriere beriget os danskere mindst lige så meget.

Desværre har jeg ikke den fjerneste anelse om, hvordan man starter eller organiserer sådan noget. Hvis en eller anden har en god idé, så skriv meget gerne en kommentar i min blog på adressen http://gorzelak.smartlog.dk/56964_Ghita_Norby.html#kommentarer.

Vh Bo

*** 

CDer

4. Jun 2006 13:56, Bo

Er nået til Morrison (as in Van) i afdelingen med pop/rock. Listen vokser. Har taget enkelte, klassiske CDer, men mangler stadig en del, herunder ca. en halv meter operaer. Vejret er for-sommer-yndigt, og Ane er med sine forældre på museet. De dukkede pludselig op.

En pudsig ting ... forresten. Jeg har lige siddet og læst en klumme af Lars Bukdahl, hvori han (i forbindelse med Leths nye digtsamling) skriver om modernisternes forkærlighed for skitser, snapshots, arbejdsnotater o.s.v. Det er osse (bare) en af de (mange) ting, Leo Tandrup har bemærket og brokket sig over: I gamle dage, dengang dinosaurerne gik på jorden, lavede man helstøbte, færdige værker. Nu om stunder tjatter man bare lidt ud i det blå (for giv det blå tilbage). Jeg ikke, om der overhovedet er nogen sammenhæng -- men idet jeg nu sidder og lister mine CDer, blir jeg igen meget bevidst om, hvad jeg opdagede, da jeg begyndte at få musikalsk begavede venner: At jeg har en tendens til at komme for sent. Eller mere præcist: Jeg har en tendens til først at blive interesseret, når tingene er begyndt at bryde sammen. Den eneste Supertramp-udgivelse, der for alvor siger mig noget, er "Brother Where You Bound", den eneste Pink Floyd er "The Final Cut". Jeg lyttede (og lytter) ikke til Dire Straits ældre end "Brothers in Arms". Og så videre. Jeg står på dér, hvor andre står af. Formodentlig skyldes det et eller andet genetisk.     

Doom

3. Jun 2006 16:16, Bo

Jeg befinder mig i øjeblikket fanget i en Blockbuster-møller, som i en svingdør. Der kan godt gå lang tid, hvor jeg slet ikke lejer film -- men er jeg først begyndt, har jeg svært ved at stoppe igen. Hvis jeg alligevel skal leje én film, tænker jeg, kan jeg jo lige så godt leje to eller tre -- og når jeg alligevel dagen efter skal i butikken for at aflevere dem, kan jeg jo lige så godt leje en ny. Eller to eller tre. Og så videre. I går aftes lejede og så jeg "Doom", baseret på spillet. Den var (og er) ikke særlig god, især ikke når man sammenligner - og det er svært at undgå - med "Resident Evil". Jeg kan læse, at Henrik har været på "Alien"-shopping. Jeg ku-ka godt li "Alien", etteren, og "Aliens", toeren, men det tog mig tre forsøg at komme gennem treeren, og fireren, syntes jeg, var meget ringe. Jeg ville ikke protestere voldsomt, hvis det Galaktiske Råd gav Jeunet og Caro forbud mod at lave flere film. Og "Alien vs Predator" var endnu dårligere. Gad vide, hvordan det ville gå, hvis man bad Clive Barker om at lave en fortsættelse? De eneste to sci-fi-film i min egen samling er - så vidt jeg husker - "Close Encounters" og "Event Horizon" -- den første, fordi Lars forærede mig et eksemplar, og den anden, fordi a) idéen (og titlen) er kanon-god og b) der er nogle flotte scener. Men Ane har en gigantisk Star Trek-samling.    

Hoodoo

2. Jun 2006 19:35, Bo

Hver dag lærer man noget nyt. Er lige blevet færdig med at se "Skeleton Key", en film om besættelse og hoodoo, "an American term, originating in the 19th century or earlier, for African-American folk magic." "Hoodoo consists of a large body of African folkloric practices and beliefs with a considerable admixture of American Indian botanical knowledge and European folklore." Læs mere her. Jeg havde aldrig før hørt om det. I modsætning til voodoo, som er en decideret religion, er hoodoo - så vidt jeg forstår - magi, som kan praktiseres af alle, og som ikke forudsætter eller involverer religiøse forestillinger eller tro. Det må lige være noget for min bror (omend han midt i sin pave-kampagne nok bør gå lidt stille med dørene). Jeg vil straks gå ud i min omverden og samle mig nogle rødder og lidt spyt fra en blå-øjet jomfru. Chancerne er i aften endnu bedre end sædvanligt, for det er Lys Nat i Skanderborg, der er gøgl og fis, og butikkerne holder åbent til kl. 23. Ane står vagt på museet.   

When it rain, it pours

2. Jun 2006 11:30, Bo

Hep! Min søster har sendt mig en super-flot Spiderman-t-shirt. Tak for det! Jeg vil bære den med stolthed. Og mere film: Da jeg forleden gik i Blockbuster for at leje "Saw II", regnede det ret kraftigt i Skanderborg. Det var en ny, ung pige, der havde vagten i butikken, og på grund af - sikkert - en uskøn blanding af uvidenhed og den form for arrogance, unge piger lider af, havde hun forsømt at stille en af kasserne med DVD x-rentals i sikkerhed. De står på gaden, udenfor, og filmene i den ene kasse sejlede i vand. Pigen har sikkert fået et fur af chefen, ikke mindst fordi mange af filmene var forholdsvis nye og dyre. Men altså. Da jeg vendte tilbage for at aflevere "Saw II", var mange af DVDerne (nu med ødelagte covers) mærket ned -- og jeg faldt selvfølgelig for fristelsen og købte en mindre posefuld: "Batman Begins", "Amityville Horror", "Skeleton Key", "Bob and Carol and Ted and Alice", "The Brown Bunny" og Argentos "Jenifer" -- foruden tre helt nye film film til kr. 10,- pr. stk., "Diva", "Henry V" og "Assault on Precinct 13". Har indtil videre set "Amityville Horror", som var udmærket, og ca. halvdelen af "Batman Begins", der - som Ane bemærkede - lader til at være seriens mest gennemførte. Jeg opgav "The Devil's Backbone", som jeg købte forleden, for den har en dreng i hovedrollen, og jeg gider ikke se film med børn (eller dyr) i hovedrollerne. Ligesom - i øvrigt - jeg heller ikke gider at se film lavet af Tim Burton ... medmindre der er mænd klædt ud i gummi.      

Saw II, 2

1. Jun 2006 18:14, Bo

Efter måneders utålmodig venten fik jeg i går aftes endelig set "Saw II". Filmen har ikke etterens nyheds-værdi - eller hvad det nu hedder - men den er en værdig opfølger, og selvom ofrene denne gang bl.a. er en flok unge (fanget i hus et med dødbringende nervegas), føles den alligevel ikke som (bare) endnu en flok-unge-fanget-i-et-hus-med-dødbringende-nervegas-film. Jeg kan ikke rigtig blive enig med migselv, om den store afsløring til sidst er clever -- eller en anelse plat. Jeg tror, jeg vil vente, til treeren kommer. Det kunne godt være smart fundet på. Men altså: Ok. Filmen indeholder nogle ret voldsomme scener, hvoraf i hvert fald den ene vil forblive rumsterende i mit baghovede et godt stykke tid ... forudser jeg. Mens jeg sad og så den, tænkte jeg ca. 3 ting - det er ca. 1 ting pr. halvtime - nemlig 1) at den mindede lidt om "Hole", og 2) at den osse mindede lidt om "Cube". Og endelig 3) at hele set-up'et i "Saw"-filmene minder gevaldigt om de dér computer-spil, som jeg ikke kan finde ud af -- hvor man skal gå rundt og finde spor og løse opgaver o.s.v. Den dag, Jigsaw udvælger sig mig, er jeg en færdig mand.    

Saw II

31. May 2006 19:15, Bo

Har netop været i Blockbuster for at leje "Saw II". Uden at ville tale hårdt til nogen især: Er det rimeligt, spørger jeg, at jeg først skal finde ud af, at filmen er udkommet, fordi jeg tilfældigt spotter den i Kvickly? Nej, vel. Nogen burde ha informeret mig!   

Filmprogrammer

20. May 2006 14:40, Bo

Bror Lars var autonom nok til at overbyde mig på QXL, men jeg vandt alligevel en pæn, lille håndfuld: "Jeg - en kvinde", "Mallorcas søde liv", "Gaden uden ende", "Soyas Sytten", "Hun elskede i sommernatten" og "Hvid slavehandel i Tanger". Jeg har absolut intet at bruge filmprogrammer til, udover som bogmærker, men jeg ka alligevel ikke la vær med at byde. Jvf. Mettes og Lars' blog-diskussion: Jeg synes (vel nok), det er værd at huske og gøre en (lille) indsats for at bevare beviserne for, at der osse findes andre film og andre film-historier, end de, der oftest blir set og fortalt. "Mallorcas søde liv" er en dansk spillefilm fra 1965, lavet af Leif Jedig. Vistnok hans eneste film. "Gaden uden ende" er fra 1963, en dansk, "autentisk" film om prostitutionsmiljøet i København.      

The Archive

19. May 2006 23:52, Bo

De fleste af jer kender det sikkert allerede -- men lad mig alligevel slå et slag for The Archive, et fuldstændig mageløst, magisk og fantastisk sted med hundredetusinde gigabytes til gratis download og fornøjelse. Her er, hvad jeg indtil videre har hentet -- bare i aften:

John Cage, Jack Hirschman
John Cage interviewed by Jack Hirschman in Los Angeles, 1963 (July1963)
This interview conducted by poet and broadcaster at KPFK FM Jack Hirschman was recorded in conjunction with John Cage's visit to Los Angeles with the Merce Cunningham Dance Company, performing at Royce Hall. Cage was to perform "45' for a Speaker" at UCLA's Schoenberg Hall in July 1963—a kind of lecture performance. It was composed by chance operations related to the imperfections on the paper on which it was composed.

Author: John Cage, Jack Hirschman
Date: 1963-07-00 00:00:00
Source: Other Minds
Recorded by: KPFK
Keywords: Avantgarde; 20th Century Classical

Brian Eno Interviewed on KPFA's Ode to Gravity, 1980 (February 2, 1980)
Charles Amirkhanian and Brian Eno discuss Phonetic Poetry, how Brian writes his lyrics, and the spirit of inquisitiveness at KPFA Radio on Saturday February 2, 1980. Listen to some of Brian Eno's pieces; After the Heat, Everything Merges With the Night, Another Green World, Spirits Drifting and sections of other pieces. Brian Eno also discusses the artist Peter Schmidt and their work on the Oblique Strategies Cards, being a producer, Process vs Product and looping. Reel I ends with some thoughts on Steve Reich and his music.

Reel II starts with the history of the recording studio as a compositional tool;" and collaboration with David Byrne on album My Life in the Bush of Ghosts. Eno also talks about and listens to Elvis, The Supremes, Sly Stone, Lee Perry and Jimmy Hendrix. Then he offers some unfinished pieces from his upcoming album with David Byrne.

Author: Charles Amirkhanian & Brian Eno
Date: 1980-02-02 00:00:00
Source: Other Minds
Recorded by: KPFA

A Segment from Jonathan Cott's Interview with John Cage re Schoenberg vs Cage (0)
Jonathan Cott, then just 19, interviews John Cage and challenges his worth as a composer in a series questions regarding his teacher Arnold Schoenberg.

See original program for the complete interview.

Author: Jonathan Cott & John Cage
Date: 0000-00-00 00:00:00
Source: Other Minds

A Segment on John Cage from KPFA's Ode To Gravity Series (0)
A segment from an interview with John Cage and Charles Amirkhanian at an Exploratorium Speaking of Music event. Cage discusses his Europeras in a hilarious segment that has the audience in stitches.

Author: John Cage
Date: 0000-00-00 00:00:00
Source: Other Minds
Recorded by: KPFA

Alvin Lucier: Islands (1998) performed at Other Minds 5, 1999 (March 25, 1999)
The Other Minds Ensemble perform Alvin Lucier's composition Island (1998) at the Other Minds Music Festival in 1999 at Cowell Theater in San Francisco.

The Other Minds Ensemble

George Brooks, soprano saxophone
Larry London, clarinet
Robin May, English horn
Susan Radcliff, trumpet
Toyoji Tomita, trombone

The presentation of this work was made possible with the support of Stephen Weaver.

Islands, for wind instruments and amplified snare drums, is the latest in a series of works by Alvin Lucier that explore the spatial characteristics of sound waves in enclosed spaces. In Directions of Sounds from the Bridge (1978), flashlights deployed around a cello are activated by sounds which flow out of the instrument in different directions for different frequencies; in Self-Portrait (1989) air flow from the lip of a flute causes the blades of a wind anemometer to spin at various speeds. In Islands sound waves from five wind instruments cause a collection of snare drums, scattered throughout the room, to resonate and sound. As the sounds from the instruments flow out into the space, the drums react singly and in combinations, determined by pitch, loudness, directivity of the wave-flow and the architecture of the room.

Islands, completed in November of 1998, was written for the United Berlin Ensemble and is dedicated to Christian Wolff. It was first performed on February 2nd, 1999, at the Schauspielhaus, Berlin, on the "Woher-wohin? Komponieren heute" series.
- Alvin Lucier

Author: Alvin Lucier
Date: 1999-03-25 00:00:00
Source: Other Minds
Recorded by: Other Minds
Keywords: Avantgarde; 20th Century Classical

An Interview with Karlheinz Stockhausen, 1967 (January1967)
An Interview with German composer Karlheinz Stockhausen conducted by members of the Society for the Performance of Contemporary Music. The interview took place in January 1967 at his apartment in Sausalito, California as a prelude to a performance by the Society at the San Francisco Museum of Art to be held on February 24, 1967. The performance included the San Francisco Premiere of KONTAKTE.

Author: Karlheinz Stockhausen, Society for the Performance of Contemporary Music
Date: 1967-01-00 00:00:00
Source: Other Minds
Recorded by: Society for the Performance of Contemporary Music
Keywords: Avantgarde; 20th Century Classical 

Gysere

16. May 2006 17:25, Bo

Capac har ret. Jeg må ta filmene genrevis ... Det er selvfølgelig ikke, fordi jeg er ubeslutsom eller vægelsindet eller på anden måde dårlig. Det er klart. Jeg gaber bare for højt.

Altså! Gysere:

"Carnival of Souls"
"Tenebre"
"Exorcist III"
"Hellraiser: Inferno" (eller "Deader")
"Session 9"

 ... æhh ...

Ikke 20 film

15. May 2006 23:57, Bo

Ungdommen har talt -- og jeg er ikke nået et dyt videre. Men altså. Helt henkastet -- og i helt tilfældig rækkefølge:

1. Godards "Manden i månen", fordi den er så poetisk. 
2. Bergmans "Persona".
3. Gabriel Axels "Oscar".
4. Gislasons dokumentarfilm om Jørgen Leth, "Fra hjertet til hånden".
5. Tarkovskijs "Nostalghia".
6. Fassbinders "Den tredje generation".
7. Greenaways "Arkitektens mave"
8. ... og, øeh ....

Damn.
 

Hot babe

15. May 2006 21:18, Bo

Danish babe Lotte Tarp. Årbogen er sat til salg på QXL.

Øde ø 2

14. May 2006 18:16, Bo

Ane og jeg har nu været på vandretur, Eskebæk Mose tur/retur. Det var godt for meget, men jeg blev ikke mere klogere m.h.t. øen og filmene o.s.v. Overvejer ganske enkelt at nøjes med "Barb Wire", den eneste sci-fi-film, jeg virkelig føler noget for -- og jeg ville sådan set fint kunne nøjes med bare slutningen. Pamela Andersons udgangsreplik, "Get in line". Det er rent guld.

Da jeg gik på uni og havde timer i film-historie, blev jeg udsat for en hel del westerns. Filmelskere tillades et vist - men ikke et stort - spillerum m.h.t. egne forkærligheder, men de skal under alle omstændigheder holde af westerns, altså de gode, John Ford o.s.v. Mænd og heste. Bl.a. derfor - opdagede jeg dengang - blir jeg aldrig én af slagsen. Jeg gider ikke se westerns, ligesom jeg absolut heller ikke gider se krigsfilm, musicals eller film med børn eller dyr i hovedrollerne. Til gengæld, lærte jeg osse, var og er Bunuel noget billigt hø, fuldstændig ligesom Woody Allen (der "højst fortjener en fodnote i historien"), Andrej Tarkovskij, Peter Greenaway, David Lynch og Truffaut. Men ikke Nicholas Roeg. Åh, disse lærdommens år.         

Øde ø

14. May 2006 15:54, Bo

Capac har kastet sig ud i at lave en liste over de sci-fi-film, han ville medbringe, dersom han en dag - The Jiggly Rooms personale håber naturligvis, det aldrig sker - skulle blive forvist til en øde ø. Og den slags er jo altid sjovt. Jeg vil overveje, hvilke film, jeg selv ville ta med. Det er ikke nemt. Kun fire titler - i første omgang - er jeg helt sikker på: Godards "Pierrot le Fou", "Persona", Greenaways "The Belly of an Architect" og Gabriel Axels danske folkekomedie "Oscar". Derudover skal Fassbinder med, afgjort, og Tarkovskij. Men ikke "Solaris" (som Capac har valgt). Jeg synes ikke, det er en af hans bedste. Jeg vil gå en tur og tænke.

Tilføjet: I øvrigt - for vi kan jo ikke være enige om alting altid - stiller jeg mig ret uforstående over for flere af filmene på Capacs sci-fi-liste. Et par af dem gad jeg knapt nok se én gang -- og en af dem cuttede jeg halvvejs, fordi den kedede mig noget så gudsjammerligt.

Persona

14. May 2006 13:11, Bo

Planket direkte fra min brors blog -- men nyheden er vel så stor, at vi godt kan deles om den: Ingmars Bergmans "Persona" er udkommet på dansk DVD. En af de 25, som ethvert fornuftigt menneske ville ta med sig ud på øen.

Vundet på QXL

14. May 2006 00:25, Bo

Filmprogrammerne til "Jeg er nysgerrig" og "Jeg er stadig nysgerrig".

Paul Austers "New York-trilogien".

Filmprogram til "Den hemmelighedsfulde ø".

Lars Johansson

11. May 2006 17:36, Bo

I øvrigt: En lille hale på min sidste post om det, der ej mer skal nævnes. Jeg gik i Skanderborg Boghandel for at købe frimærker, og inden for døren - i butikken - sad Lars Johansson og signerede. Han har netop udgivet sin første roman, "Signe" -- og en film, "Den tyske hemmelighed". Jeg ved ærligt talt ikke ret meget om hverken først- eller sidstnævnte, men købte et eksemplar af filmen. Og fik DVDen signeret. Jeg fik osse en fin, lille snak med manden om hans tidligere og helt igennem fremragende Højholt-film -- og om den efterfølgende interview-bog, "Udsatte egne - det er mig". Hvis du ikke har læst den, så gør det.

Kanon-show

10. May 2006 23:04, Bo

Lige nu sender DR "Kanon-show", en fejring af fætter Brian "BR" Mikkelsens kultur-kanon-stunt -- og jeg sidder og morer mig med at overveje, hvorfor - helt præcist - det irriterer mig. For det gør det. En ikke uvæsentlig del af forklaringen må lyde, at jeg er noget så umanérlig træt af DRs forestilling om underholdning: At kendisser, fordi de er kendisser, altid er interessante, og at vi allesammen sagtens kan nøjes med at synes, det er skægt, at kendisser på TV internt morer sig over et eller andet -- i stedet for at kræve noget, der er henvendt til os, og som faktisk er morsomt, osse selvom man ikke er med i de kendtes kreds. Jeg finder de dér programmer - "Gæt en sang" og "Aha" og hvad de nu hedder allesammen - personligt fornærmende. At invitere et menneske med som tilskuer til fest er ikke morsomt. Det er sjofelt. Og dertil: Måske finder jeg det osse lidt ubehageligt, at folkene bag kultur-kanon-projektet har valgt at udstille det så tydeligt som det, det er, nemlig et pudsigt hobby-projekt for eliten -- og en anledning til at købe sig et nyt, fint dress.    

Filmindkøb

3. May 2006 22:49, Bo

Ikke just imponerende. Har netop modtaget en mail fra Amazon.co.uk:

We thought you would like to know that the following item has been sent to:
Ordered  Title                          Price  Dispatched  Subtotal 
-------------------------------------------------------------------------
   1     The Complete Marquis De Sade    £10.71      1   £10.71

-- som jeg nb! bestilte den 24. februar.

Gik nu til aften en tur i Blockbuster og købte 4 film: "A Life Aquatic", "Dark City", "King Arthur" og "Stir of Echoes".

Billeder af Finn

27. Apr 2006 16:12, Bo

Billeder af Finn -- fra mine interview-optagelser:

Uddrag af interview med Finn Holten Hansen

27. Apr 2006 01:31, Bo

For efterhånden flere år siden besluttede jeg mig for at lave en dokumentarfilm om min kunstnerven, Finn Holten Hansen, der - ligesom jeg - er bosiddende i Skanderborg. Jeg lavede nogle indledende interview-optagelser og fik scannet en masse skitser og tegninger -- men derefter gik jeg i stå. Planen er fortsat på et eller andet tidspunkt at færdiggøre værket. I mellemtiden: Jeg har forsøgsvist lavet et lille, uelegant lydklip: Finn Holten Hansen om farven sort. Formatet er wmv, den laveste opløsning. Fortæl mig lige, om klippet overhovedet kan afspilles -- og om man i givet fald kan høre, hvad han siger.   

The Skull

22. Apr 2006 15:06, Bo

Enkelte stills fra "The Skull" føjet mit Marquis de Sade-site. Se dem her.

Nyt i dag

20. Apr 2006 17:11, Bo

Jeg lo, første gang jeg så "Conspiracy Theory", ikke over filmen - sådan - i al almindelighed, men over det dér med, at Mel Gibson, hver gang han ser et eksemplar af "Forbandede ungdom", er nødt til at købe bogen. For sådan har jeg det osse, cirka, med Dario Argento. F.eks. er jeg lige kommet hjem fra en tur på apoteket, og undervejs købte jeg "Phenomena" på DVD -- ene og alene fordi jeg pludselig fik øje på den. I Skanderborg midty. Jeg ved ikke hvor mange forskellige udgaver, jeg allerede har på lager. I hvert fald manglede jeg den ikke. Men på den positive side: Den kostede kun kr. 29,75. Derudover: Jeg har med posten modtaget et illustreret - ! - naturist-magasin, udgivet i 1965 -- og et anmeldereksemplar af Henrik Lists flotte, nye bog, "Bangkok Ladyboys", som udkommer den 26. april. Jeg vil straks læse og anmelde o.s.v. -- idet jeg vil gøre mit allerbedste, det lover jeg, for at forsøge at glemme, at jeg netop har siddet og set Dolph & Wulffs H.C. Andersen-special, hvori Bimmer beretter om thailadyboys' forhold til vores nationaldigter.   

Danidas Verdensbilledlegat 2006

19. Apr 2006 15:40, Bo

Hjælp mig venligst med at få spredt budskabet om dette års Verdensbilledlegat. Der står ikke noget med småt et-eller-andet sted, og man forpligter sig ikke til at købe en fryser eller en anpart, melde sig ind i en kult, donere sin førstefødte eller nogetsomhelst. Der er ingen renter, der skal betales. Der er ikke nogen seks måneders bindingsperiode. Det hele er ligetil: 

***

Legatet har til formål at øge danske studerendes bevidsthed om tredjeverdens-problematikker, og det uddeles af Danidas Oplysningsudvalg.

Verdensbilledlegatet er på kr. 40.000,- og gives til 10 hold studerende ved videregående uddannelser, så de kan rejse ud i den tredje verden og lave en 12-minutters kortfilm. Det er femte år, legatet uddeles, og temaet for dette års film er "Brobygger".

Der kan ansøges online om legatet via hjemmesiden i perioden 11.-28. april. Alle indkomne ansøgninger vil herefter blive bedømt af en jury bestående af bl.a. professor i journalistisk Peter Harms Larsen, rektor for Filmskolen Poul Nesgaard og journalist Trine Sick fra DR TV-avisen.

Legatet er et godt tilbud til alle studerende, der har mod på at prøve noget nyt, og der stilles ingen krav om forudgående kendskab til filmproduktion.  

***

Er du selv studerende? Så søg. Kender du nogle studerende? Send dem et link til websitet, http://www.3world.dk.

Skriv om legatet i din blog.

Læs mere om de praktiske detaljer i forbindelse med deltagelse her.

Det direkte link til dette indlæg - hvis du vil linke til det - er (klik).

Toontastic, 2

17. Apr 2006 17:17, Bo

Nu kan jeg altså more mig med at ta skærmbilleder af hver eneste frame i hver eneste film på hver eneste hylde -- og (eller men) de allerførste gir selvfølgelig sigselv. Som man siger. I hvert fald når man er en mand. Kaptajn Kronos befrier den aldeles henrivende Carla (Caroline Munro) fra gabestokken i "Captain Kronos - Vampire Hunter" -- hvor hun endte, fordi hun "danced on a Sunday". Tsk tsk. 

Toontastic

17. Apr 2006 16:08, Bo

Det er bare toontastic. Lars, det virker! Med min nye, gamle Media Player kan jeg ta screen dumps fra DVDer.

The Beast

7. Apr 2006 09:20, Bo

How many perverts does it take to put in a lightbulb? Only one, but it takes an entire emergency room to get it out. Er lige blevet færdig med at se "The Beast", som er en gift-morder møder pædofil møder nymfoman møder kniv-morder møder erotisk udfordret ung kvinde, der skal giftes med et varulve-agtigt væsen i en aura af incest og zoofili kind of story. Med en kardinal. Bunuel på syre, "not suitable for" - som en skriver på imdb.com - "first dates." Jeg syntes, den var fremragende.   

Post

6. Apr 2006 17:37, Bo

Fantastisk post-dag. Klaus har sendt mig et hæfte, "Frække lister - pornobøger 1965-1975", som jeg garanterer, jeg vil studere indgående. Listemagere er ikke kun nørder; de er first line of defence, når det gælder forsvaret for og bevarelsen af vor fælles kulturarv. Jeg vil ikke undlade at minde om det dér film-katalog, der i en årrække udkom med stort set enslydende forord, hvori det bl.a. lød - om pornofilm - at data var mangelfulde -- men at det jo i øvrigt osse ku være ligemeget, eftersom "den slags film allerhøjst har sociologisk interesse". Sådanne kultur-farisæere, som forfatteren til dette forord (og jeg håber, man kan fornemme min harme), er fjenden. De er ikke ét hak bedre end de rindalister, som de - faktisk - ligner til forveksling. Men altså. Tak, Klaus. Peter B har sendt mig to Søren Ulrik Thomsen-digtsamlinger. Tak, Peter. Det var meget venligt. Og med posten kom osse "The Beast".      

Trailers

4. Apr 2006 23:20, Bo

Nye film: "Silent Hill", "Stay Alive", "An American Haunting", "Poseidon", "The Omen", "Basic Instinct 2" og "The Hills Have Eyes". 

V

3. Apr 2006 19:56, Bo

Rune har skrevet en anmeldelse af "V for Vendetta". Læs den her. Jeg kender ikke tegneserien - hvilket ikke er overraskende, i betragtning af at jeg normalt ikke er tegneserie-læser - men så enkelte klip fra filmen i "Troldspejlet". Så for én gangs skyld er jeg ikke fuldstændig ude af sync. Og et bog-indkøb: "Borges og de evige orangutanger". Jeg var hos boghandler-Helle for at købe frimærker, så bogen -- og fik ondt af den, fordi omslaget var så grimt. "Den er der da ingen, der vil købe," tænkte jeg. Og så gjorde jeg det.   

Falske forudsætninger

3. Apr 2006 00:43, Bo

Har lavet et fint, lille logo. Arkivaren er Chloe Vevrier. Samlingen (som
herefter vil blive omtalt som samlingen) er i dag blevet beriget med en CD med Johnny Cash' greatest hits, en fødselsdagsgave fra Signe og Kåre. Jeg siger mange tak. Ane forærede mig på dagen - men jeg var for svag og psykisk til rigtig at kunne registrere det - en DVD med Wulff og Dolph -- og jeg har lige vundet Walerian Borowczyks "The Beast" på QXL.

Sad i aftes og så dokumentaren om Nik Russian og det ikke-eksisterende reality show -- og jeg må indrømme, at jeg flere gange undervejs kom til at grine. Sagens alvor til trods. Jeg nærer en vis beundring for dygtige fup-magere, herunder osse diverse tryllekunstnere og magikere. En overgang var jeg ret optaget af Houdini. Og så videre.

Og mens jeg sad foran TVet, kom jeg i tanker om dette nummer, som måske indgik som del af plottet i en kriminalroman -- eller måske var det et afsnit af Frost? Jeg har desværre glemt det. Tillempet nutidige forhold: Man opretter en anonym email-konto og tjekker, hvad man i denne uge kan spille på hos de engelske bookmakere. Det skal være et-eller-andet, hvor svaret nødvendigvis må blive enten A eller B. Binært. Derefter sender man emails til f.eks. 200 mennesker. I de første hundrede mails skriver man, "Kære [...] Jeg skriver til dig for at fortælle dig, at [bla-bla] vil blive A", og i de næste hundrede skriver man " ... vil blive B". Det er vigtigt, at man husker at notere sig modtagerne af hhv. A- og B-mails. Når udfaldet er kendt, enten A eller B, koncentrerer man sig om alle de mail-modtagere, der fik de rigtige svar. Og så gentager man bare proceduren -- finder et nyt væddemål, sender A- og B-mails -- og ugen efter gør man det igen. Mailmodtagerne - de, der er tilbage - har nu på mystisk vis i tre uger i
træk modtaget det korrekte svar. Anonymt og uden nogen forklaring. Men i mail nummer 4 skriver man, "Hvis du vil kende svaret på [bla-bla], så indbetal venligst kr. 500,- på konto nr. ... " Og der skal nok være nogen, der hopper på den.

Lokalnyt

28. Mar 2006 19:35, Bo

Har lige hørt i Dagens Danmark, at Peter Sommer er flyttet tilbage til Skanderborg. Det vidste jeg ikke -- men det gjorde Ane nok. Det har sikkert stået i vores lokale ugeavis. I hvert fald: Velkommen til. Inspireret af Rune overvejer jeg at gå i Blockbuster og leje "The Descent". Jeg har stået og fedtet med filmen flere gange, men har hver gang sat den tilbage på hylden, mest fordi plottet lyder stort set identisk med det i "The Cave" -- som jeg har set. Og den var ikke særlig go. 

Jeg er blevet prikket

20. Mar 2006 13:32, Bo

Faktisk både af Klaus og af Linda.

Fire jobs jeg har haft:

Natportier på Grand Hotel i Struer. Hotellet, som i en lang årrække havde for vane at gå fallit ca. hver attende måned, var et stor og stille hus midt i byen, og for det meste - sådan husker jeg det - havde jeg det i disse nætter helt for mig selv. Det første, jeg gjorde, når jeg om aftenen mødte på arbejde, var at tage flagene ned -- og det sidste, jeg gjorde om morgenen, inden jeg igen gik hjem, var at hænge dem op.

Mens jeg studerede, arbejde jeg ca. fem år som assistent i en boghandel på strøget i Århus. En dag, mens jeg stod ved kassen, kom en lille pige på 5-6 år ind i forretningen, og hun gav sig til at luske rundt i afdelingen med blyanter og linealer. Jeg kunne mærke, at hun holdt øje med mig. Mens hun sendte mig skæve blikke, sneg hun sig om bag en stander med tusch-penne og blokke -- og 30 sekunder efter dukkede hun pludselig op ved disken - hendes lille hånd op over kanten - hvor hun smed en seddel foran mig. Hvorpå hun styrtede ud af forretningen. "Hvor du Grim", stod der. Sedlen ligger under det gennemsigtige skriveunderlag på bordet foran mig -- hvor jeg sidder og skriver dette. Jeg har passet på den og gemt den lige siden.

Sammen med mine fire gode venner i film-kooperativet Groupe Ballon Rouge arbejdede jeg ca. et halvt år som film-producent. Alt gik galt, og jeg svor en hellig ed om aldrig - aldrig aldrig - igen at ha noget som helst med film at gøre.

Sammen med min mentor, Poul Tang, var jeg i 2002 på Amtscentret for Undervisning med til at søsætte og lede Danida-projektet Verdensbilledlegatet - og kom i den forbindelse i kontakt med en frygtelig masse spændende mennesker, både studerende, medlemmer af Danidas Oplysningsudvalg, medlemmer af juryen og (ikke mindst) mine senere arbejdsgivere, drengene fra Innovisio. Jeg var projektleder på legatet til og med 2005. 

Fire steder (ved vand) jeg har boet:

Hjemme hos mine forældre -- på Vinkelvej i Struer. Her voksede jeg op, ganske tæt på søen Kilen.

For enden af Brabrand-søen, hvor 17'eren har endestation. Jeg boede til leje i en kælder -- med udsigt til eng og til græssende køer.

Kollegiet, Mejlgade (i Århus). Ane og jeg havde 34 kvadrat-meter til deling, og vi boede der i fire-og-et-halvt år -- lige ved havnen.

Adelgade i Skanderborg -- med Skanderborg Sø i baghaven.    

Fire film jeg kan se igen og igen:

Jean-Luc Godards "Manden i månen", som er den bedste film, jeg nogensinde har set.

"Fra hjertet til hånden", Tómas Gislasons fremragende dokumentarfilm om Jørgen Leth. 

Filmatiseringen af Kurt Vonneguts roman "Breakfast of Champions" med bl.a. Bruce Willis og Albert Finney.

"Exorcist III" med George C. Scott.

Fire tv-serier jeg ser (hvis jeg kan komme til det):

"Inspector Morse"

"Midsommer Murders"

"Inspector Frost"

"Trial & Retribution"

Fire steder jeg har holdt ferie:

Rom.

Berlin.

Chicago.

København.

Fire websteder jeg dagligt frekventerer:

QXL.dk

Blogbot.dk

Politiken.dk

JP.dk

Fire favoritspiser:

Snickers.

Min mors frikadeller.

Digestives og kold mælk.

Pistacieis.

Fire steder jeg hellere ville være lige nu:

Jeg vil ikke hellere være andre steder -- men jeg kunne godt tænke mig at besøge:

Byen Gloucester, hvor den amerikanske digter Charles Olson sad og skrev sine digte.

Marquis de Sades slot, La Coste.

Irland.

Californien.

Fire bloggere jeg prikker:

Niels-Arne.

Ole.

Ulla.

Paw.

Filmplakater til salg

19. Mar 2006 13:46, Bo

Min plakat-pusher, emovieposter.com, har 1253 film-plakater til salg på Ebay -- og auktionerne udløber i overmorgen. Du kan se dem alle her.

Udvalgte highlights: "The Devil's Nightmare", Carpenter's "The Fog", "Goodbye Bruce Lee", "Grimm's Fairy Tales", "The Honey Cup", "How To Murder Your Wife", "Jack the Ripper", "Love, Swedish Style", "Frenzy" og "Captain Nemo and the Underwater City". 

Ene og alene, 2

17. Mar 2006 04:17, Bo

Fredag, og klokken er 13. Der er cirka en halv time, til fruen kommer hjem. Imens hun har været på kursus, har jeg - ud over at sove og spise flødeboller - nået at se både "Hellraiser" 3 og 4, to-tredje-dele af "Tomb Raider: Cradle of Life" og tre-fjerde-dele af "Lost Souls", jeg har læst en Jonathan Kellerman-krimi, ryddet op og tørret støv af, hørt halvdelen af Stockhausens "Stimmung", barberet mig, jeg har fået sendt nogle DVDer og bøger med posten -- og nu lytter jeg til Judas Priest, "Screaming For Vengeance". Og vasker noget tøj. Yip yip yip.

Sange fra danske film

14. Mar 2006 01:41, Bo

En side med sange fra danske film, inkl. Søren Strømberg, Ole Søltoft og Lille Palle der synger "Knalde-Kalle" -- fra "Piger til søs" (som jeg lige har set).

Film

13. Mar 2006 11:32, Bo

Inspireret af min søsters snak om danske film gik jeg forleden i Blockbuster og lejede en lille håndfuld, fem film i fem dage, hhv. "Alt på et bræt", "Flådens friske fyre", "Piger til søs" -- og to u-danske, "Ghost Lake" og "The Gathering". "Ghost Lake" måtte jeg opgi, for den var simpelthen for dårlig, men derudover mangler vi - dvs. Ane og jeg - nu kun "Piger til søs", nummer tre i serien af "Piger i trøjen"-film. Jeg tog (nogle af) de film, der 1) var med Dirch Passer og 2) var hjemme på DVD. "Alt på et bræt" var akkurat lige så dårlig, som jeg huskede den -- og selvom det må ha været ca. 20 år siden, jeg sidst havde set "Flådens friske fyre", kunne jeg (opdagede jeg undervejs) det meste af filmen udenad, helt ned til de enkelte intoneringer. "Havet lugtede ramt den nat ... " Det er de mærkeligste ting, man bærer rundt på.   

Tristram Shandy

9. Mar 2006 11:08, Bo

- The thing is, I can't act ...
- I know that.
- ... with Gillian Anderson ... I have a ... sexual thing ... for Gillian Anderson.

En potentiel meget stor ting: Litteraturhistoriens skæggeste, mest pudsige og mest sjofle bog, Sternes "Tristam Shandy", er blevet filmatiseret -- og med et absolut stjernehold på rollelisten, Steve Coogan ("Dr. Terrible's House of Horrible"), Rob Brydon ("Human Remains") og Gillian Anderson ("X Files"). Besøg filmen officielle hjemmeside her

Oscar-søndag

5. Mar 2006 07:15, Bo

Smartlog har været nede et par dage, og jeg - som mange andre - måtte finde et alternativt outlet. Blogging er vanedannende, og det er svært at undvære sine daglige fix. Klaus nåede at oprette en helt ny blog, og Fru Green var frustreret. Lars og Henrik valgte at ty til deres respektive hjemmesider -- og det samme gjorde jegselv. Men nu er vi altså tilbage. Og det er Oscar-søndag. Jeg har netop kort skimmet oversigten og de nominerede -- og må konstatere, at jeg hverken har set eller hørt om nogle af filmene, undtagen "A History of Violence" (som jeg har læst lidt om på nettet). Altså er jeg (og det vidste jeg godt) en bonderøv. Jeg håber, Philip Seymour Hoffman får en Oscar, for han er en virkelig god skuespiller. Iblandt de øvrige nominerede til prisen for bedste mandlige hovedrolle er bl.a. Heath Ledger, David Strathairn og Terrence Howard. Hvem hulan er det? Er det navne, jeg burde kende? Det er jo lige til at få stress af alle de folk. Jeg tror, jeg vil overveje at gå i Blockbuster og leje en film i stedet. Måske "The Amityville Horror" eller "Forest of the Damned".        

When in Baltimore

26. Feb 2006 08:42, Bo

Ha! Har lige set John Waters-filmen "A Dirty Shame" med bl.a. Johnny Knoxville og Tracy Ullman (billedet), Selma Blair og Chris Isaak. Handlingen kort: Den frigide house wife Sylvia (Ulmann), gift med Vaughn (Isaak) og mor til Caprice aka Ursula Udders (Blair) falder i kløerne på sex-guruen Ray-Ray (Knoxville). Hun viser sig at være den 12. sex-apostel, bestemt til at sætte seksualiteten fri på Harford Rd. i Baltimore (og derefter: The world!) -- men mor vil ikke ha det. Frank Henenlotter og Something Weird har leveret en masse fine, bittesmå klip fra gamle exploitation-film, og alle ser ud til at ha moret sig kosteligt undervejs. Og det gjorde jeg osse. God modgift mod tidsånden.  

Masters of Horror

24. Feb 2006 16:06, Bo

The Masters are coming ... Besøg http://www.mastersofhorror.dk.

Serien indeholder bl.a. en ny film instrueret af Dario Argento, "Jenifer". Fra sitet, hvor du osse kan se en trailer: "Jenifer er ikke som andre piger. Hendes smukke krop står i skarp kontrast til hendes absurd vanskabte ansigt og hun omgives af en kraft, som besnærer hendes omgivelser. De mænd som kommer hende nær fratages både krop og sjæl. Da betjenten Frank adopterer Jenifer efter at have reddet hendes liv, lærer han at efter alle gode gerninger følger en ond. Jenifer er instrueret af Dario Argento, som gennem de seneste 30 år har været en del af eliten blandt gysets mestre. Med klassikerne The Bird with the Crystal Plumage og Cat O' Nine Tails etablerede han sig som instruktør, selvom han oprindeligt startede som manuskriptforfatter med den episke fortælling Once Upon a Time in the West, skrevet til instruktør-veteranen Sergio Leone."

Salg af film til private

23. Feb 2006 07:11, Bo

JP: "Producentforeningen, der er branche- og arbejdsgiverorganisation for danske film- og tv-producenter, etablerer i samarbejde med Det Danske Filminstitut (DFI) og DBC Medier foreningen Kort&dok, der har som formål at sælge kort- og dokumentarfilm til private. Det sker via hjemmesiden kortogdok.dk. Hidtil har det stort set kun været biblioteker og skoler, der har kunnet få fingre i disse film, der produceres 40-50 af om året - og som typisk bliver vist i fjernsynet på et tidspunkt." Og apropos typisk: Hvor typisk dansk er det ikke, at det først nu kan lade sig gøre for almindelige privatpersoner at købe disse film, mange af dem - hvis ikke ligefrem hovedparten af dem - produceret med statsstøtte, d.v.s. borgernes egne penge?    

Skønheden og nørden

22. Feb 2006 14:56, Bo

Til irritation for René F: Lidt film. Ane og jeg er lige blevet færdige med at se "The Librarian - Quest for the Spear", en rigtig søndags-eftermiddag-B-film complete med et hemmeligt bibliotek, skæbnespyddet, et skummelt broderskab af tatoverede skurke, vilde jagter gennem Amazonas' jungle såvel som gennem Himalayas sne, en nørd i hovedrollen - og Sonya Walger som hårdtslående skønhed. Eventuelle bibliotekarer derude, besøg The Laughing Librarian

Besøg af René F

20. Feb 2006 15:23, Bo

Fik i går besøg af René F, der som sædvanlig gav sig til at brokke sig over min blog. Den handler kun om film, jeg har set -- sagde han. Det er ikke helt rigtigt, men det er heller ikke meget forkert. I hvert fald skriver jeg mere om film, end jeg burde. Måske. For ganske vidst ser jeg en hel del film - og køber og sælger o.s.v. - men de optager mig ikke ret meget. Jeg går ikke og tænker over dem bagefter, og jeg bruger dem ikke til noget. Åndeligt talt. Der er enkelte undtagelser, selvfølgelig, men de er ganske få -- og det er jo i øvrigt ikke dem, undtagelserne, jeg nævner. Helt anderledes forholder det sig med andre, f.eks. med Rune - som får en masse ud af de film, han ser. Og bror Lars.

Men til gengæld - René - lytter jeg da til, hvad du siger.  

DVD-salg eksploderer

20. Feb 2006 10:07, Bo

JP: "På ét år er salget af DVD-film i Danmark steget med 75 procent. I 2004 blev der solgt i nærheden af 12 millioner DVD-film. I 2005 nærmede tallet sig 20 millioner. En stigning på næsten 75 procent [...] 2005 blev altså året, hvor salget af DVD-film i Danmark for første gang blev dobbelt så stort som markedet for musik-cd'er." Læs mere her.

Hitchcock Mania

20. Feb 2006 01:04, Bo

Købte to Robyn Hitchcock-CDer i går -- og i dag (d.v.s. i nat) har jeg vundet yderligere to på eBay. Nu ser listen sådan ud. Henrik, how am I doing?

Ifølge Ekstra Bladet skal Courtney Love spille hovedrollen i en ny film om Linda Lovelace. Læs her.

Og i dag stilles historikeren David Irving for retten i Wien. Læs her.

Projekt Oprydning

14. Feb 2006 09:26, Bo

Min lille Jules Verne-samling vokser forsat, langsomt. Hvis jeg lever, til jeg blir 250 (og det gør jeg ikke, hvis jeg ikke snart løfter bagdelen ud af denne stol), vil det formodentlig lykkes mig at få samlet hovedparten af, hvad der findes på dansk. Alternativt - er planen - vil jeg forære samlingen til en eller anden, som herefter må fuldføre værket. Lejede og så (i kun 3 forsøg) "The Cave". Det blev jeg ikke lykkeligere af.

Det er ved at være længe siden, jeg sidst har skrevet noget om mit oprydnings-projekt. Vi har haft et mindre skralde-problem, og det satte mig en overgang i stå. Det er et helt reelt problem: At komme af med sit skidt -- når man altså bor i en etage-ejendom og ikke selv har bil. Hvad gør man? Der er selvfølgelig søen -- eventuelt om natten, når ingen kigger. Men nu er Reno Syd igen på banen, og jeg har allerede flere, små stakke liggende parat. Jeg planlægger osse at sætte diverse til salg på QXL. Er for øjeblikket løbet tør for boble-kuverter. Hvis man køber dem enkeltvis hos en boghandler, koster de 6-7-8 kroner stykket. Det er helt vildt. Men hvis man køber en hel kasse, koster de kun 1-2 kroner. Jeg kan selvfølgelig bare lægge den ekstra udgift til portoen -- men det generer min vestjyske natur at gi for meget for en vare. Osse for en boblekuvert.        

Nye trailers

13. Feb 2006 13:04, Bo

Kræver QT: "The Omen" (remake), "Silent Hill",  "Night Watch", "Ultraviolet", "Pulse".

Den danske sex-kanon

8. Feb 2006 02:46, Bo

Udfyld skemaet.

Bel Ami

6. Feb 2006 12:03, Bo

Folk er flinke. For efterhånden en del tid siden efterlyste jeg på et af mine websites et eksemplar af filmen "Bel Ami", en svensk/fransk "helsexig svensk porrkomedi" fra 1976, instrueret af Mac Ahlberg. Historien kort: "Legendary stud Harry Reems is hired by a puritanical magazine to report on erotic artifacts exhibited by a sex magazine in Bel Ami. Along the way Reems falls for a gorgeous blonde, played by the gravity-defying breastacular Christa Linder, who unbeknownst to him turns out to be the girlfriend of his editor." Og så videre. I dag modtog jeg et eksemplar med posten - fremsendt anonymt. Af hjertet tak derude. Ud over Harry Reems (bedst kendt som lægen i "Langt ned i halsen") medvirker bl.a. Bent Warburg, Anne Bie Warburg og Preben Mahrt (sidstnævnte bedst kendt som Albert Arnesen, leder af Damernes Magasin i tv-serien "Matador").  

Læder og latex

5. Feb 2006 10:00, Bo

Hjælp mig (og Michael) med at lave en liste over film og tv-produktioner med hotte babes i læder eller latex. Hvis du kender en god titel - og måske endda har et link til en webside, hvor man kan læse mere om den pågældende produktion - så læg en besked.

Don't you wanna play with Layla?

5. Feb 2006 07:16, Bo

Det tog mig 4 forsøg, men nu til morgen lykkedes det mig endelig at komme til vejs ende med "Out for Blood". Absolut eneste forsonende træk var - er - Jodi Lyn O'Keefe i rollen som den sexede punker-vampyr Layla (billedet). To billeder mere her og her. Købte filmen i Blockbuster -- i øvrigt sammen med "Glory Days" (aka "Demon Town") vol. 1 (så nu har jeg alle tre) og "Ballistic". Kr. 19.75 pr. stk. -- og så var den tredje gratis. Men det var alligevel vel rigeligt dyrt. For dem.

Dansk kultur

2. Feb 2006 16:39, Bo

Jeg vil blive ved med at nævne det, så du kan lige så godt gøre det med det samme: Klik ind og giv dine bud.

Sex-kanon

2. Feb 2006 14:10, Bo

Glem nu ikke at give dit bidrag. Klik ind på denne side -- og klik på linket. Udfyld skemaet. Venligst.

Samlinger

2. Feb 2006 08:45, Bo

Bare to billeder: Udpluk af min Wagner-CD-samling (øverst) og min Dario Argento-film-samling. (For de nysgerrige: Ovenpå Wagner: Philip Glass: "Glassworks" og "Kundun" og Brian Eno: "Ambient 1".)

En af den slags dage

31. Jan 2006 05:59, Bo

Når man køber VHS-bånd, køber man til skraldespanden -- og i den henseende er det en virkelig dårlig investering. Men på den anden side: 5 for kr. 50,- i Blockbuster, d.v.s. kr. 10,- stykket, gir jo osse en chancen for billigt at komme til at se nogle af de film, man (dengang) lod stå. Købte forleden - og det må være mit et af mine dårligste film-indkøb nogensinde - "The Wisher", "Kill Bill Vol. 1", "The Puppet Masters", "Switchback" og "Dark Water". Jeg har endnu ikke set sidstnævnte, men den skal sørme være god, hvis den skal veje op for de øvriges elendigheder. Faktisk er det eneste forsonende indtil videre Liane Balaban i hovedrollen i "The Wisher". Idet at hun er nuttet.

Og derudover: Af en eller anden grund har vi pludselig ikke varmt vand på badeværelset. Vores skrald er ikke blevet afhentet, men ligger i en stor og ulækker bunke på fortovet udenfor -- og jeg er løbet tør for både kaffe og tobak. Og jeg mangler at besvare nogle emails.      

Phantasm-klip

27. Jan 2006 20:03, Bo

Såfremt en eller anden skulle være interesseret: Download "Phantasm"-teaser fra denne side. Klik på Media Player-ikonet forneden. Flere klip her.

Kulturkanon, 4

27. Jan 2006 19:14, Bo

Berlingske: "Svenske kommentatorer kritiserer den danske kulturkanon som endnu et eksempel på dansk nationalromantik og fremmedfjendskhed." Læs her.

Nat og tåge

26. Jan 2006 17:20, Bo

Det er nat, og tågen ligger tyk som en dyne over Skanderborg midtby. Jeg brugte det meste af i går på at rydde op -- men nåede (selvfølgelig) at få set min nye "Black Scorpion"-DVD. Jeg går ud fra, at dette - som jeg har købt - er en slags pilot eller måske nogle sammenklippede afsnit. Der er osse en "Black Scorpion II: Aftershock", som jeg (jo) nok ender med at investere i. Håber ikke jeg bliver alt for addicted, for godt nok er hele tv-serien udgivet på DVD (som en 6 DVD-boks), men den kan lige nu kun købes som second hand -- og prisniveauet på eBay (for jeg har tjekket) ligger omkring de $100. Det er vildt for meget for mig. Det kunne jeg aldrig drømme om at gi for noget som helst. Men toeren kan købes for $5.

Min netveninde (som jeg alt for længe har ladet vente på en mail) Louise Bugge Laermann har meget venligt sendt mig et eksemplar af hendes nye roman, "Desdemonas Dans". Tak for det.

Peter Nielsen har 2 digte i det nye nummer af "Den Blå Port". Netop udkommet.  

Og med hensyn til DEN DANSKE SEX-KANON: Jeg har sendt pressemeddelelser til diverse aviser o.lign. Hjælp projektet undervejs, please, ved at omtale det i din egen blog eller på din egen hjemmeside, gør folk opmærksomme på det -- og husk at inkludere linket:

http://home20.inet.tele.dk/gorzelak/dps/artikler/kanon.html 

Sex-kanon

25. Jan 2006 19:02, Bo

Har lavet dette lille banner, som du er velkommen til at downloade og bruge. Du er selvsagt også meget velkommen til at videresende nedenstående pressemeddelelse til venner og bekendte, far og mor o.s.v. Jo flere, der gider at deltage, des bedre. Selvfølgelig.

Det direkte link til kanon-siden er http://home20.inet.tele.dk/gorzelak/dps/artikler/kanon.html

Gor-zelak

25. Jan 2006 15:08, Bo

Nye ting. Jeg kom til at købe 3 film på tilbud i Blockbuster, hhv, "The Last Shot" (med Toni Collette), "National Treasure" og "Identity". Stod længe og fedtede med et eksemplar af "Malevolent", men lagde den til sidst tilbage i kassen. Hvor meget jeg end gerne vil se endnu en film med Kari Wuhrer - som var god i "Hellraiser: Deader" - så orker jeg simpelthen ikke at sidde og glo på Lou Diamond Phillips. Først efter aftensmaden kom jeg i tanker om, at jeg havde glemt at tjekke postkassen, og det viste sig, at den var proppet. Min "Black Scorpion"-DVD er ankommet -- og endnu en Jules Verne-bog til samlingen. Og min signerede Ashbery.

Og som om dét ikke allerede var langt mere, end jeg har fortjent: Har netop vundet tre John Norman-bøger på QXL, "Raiders - ", "Outlaw - " og "Tarnsman of Gor". "Gor"-bøgerne er - let there be no doubt about it - meget, meget, meget dårlige. -- Men hvor fantastisk er ikke tanken om denne besynderlige mand, Norman, som først blev amerikansk Ph.d., altså doctor, på en afhandling med titlen "In Defence of Ethical Naturalism: An Examination of Certain Aspects of the Naturalistic Fallacy, With Particular Attention to the Logic of an Open Question Arguement" og derefter satte sig ned og skrev 25 (eller hvor mange der nu er) sci-fi-romaner om store muskuløse mænd, der holder kvinder som slaver? Find John Norman-links her.         

Dansk sex

25. Jan 2006 01:54, Bo

Det Danske Pornografi-Selskab
Pressemeddelelse - Den danske sex-kanon

Kulturminister Brian Mikkelsen har nu offentliggjort den længe ventede, danske kulturkanon.

Man kan mene meget om ministerens kanon-projekt og/eller de udvalgte værker - og det gør man også - men ét er i hvert fald sikkert: Hele affæren er endt som en decideret usexet gang snak. En væsentlig del af vor kultur- og kunsthistorie er helt udeladt: Seksualitetens historie i Danmark, den seksuelle frigørelse, erotikken i kunsten, pornografiens frigivelse o.s.v.

Det er selvfølgelig helt uacceptabelt - og vi starter derfor nu jagten på DEN DANSKE SEX-KANON.

Læs mere på Det Danske Pornografi-Selskabs website.
Direkte link: http://home20.inet.tele.dk/gorzelak/dps/artikler/kanon.html.

Med venlig hilsen

Bo Gorzelak Pedersen

Den danske sex-kanon

24. Jan 2006 13:13, Bo

Kulturminister Brian Mikkelsen har offentliggjort en meget usexet kulturkanon. Hvorfor ikke lave en dansk sex-kanon? Læs mere her.

Kulturkanon, 3

24. Jan 2006 08:00, Bo

Kristeligt Dagblad skriver: "Når den nye kulturkanon fra i dag skal udbredes til danskerne, sker det, uden at bibliotekerne har lagt planer for at deltage i formidlingen." Og "Lise Vandborg, redaktør på Litteratursiden.dk, som er bibliotekernes formidlingsside på internettet, oplyser, at redaktionen ikke har planer om specifikt at formidle kulturkanonen." "Christel Schaldemose, der er sekretariatsleder i Dansk Folkeoplysnings Samråd, er overrasket over, at danske biblioteker tilsyneladende ikke er tænkt ind som en væsentlig del af den folkelige udbredelse af kulturkanonen. Hun tror, det skyldes, at regeringen ikke samtidig med lanceringen af den nye kanon har overvejet, hvordan folket skal bruge den og få kendskab til den." Min kursivering.

Kulturkanon, 2

24. Jan 2006 06:05, Bo

Jeg havde jo sådan set på forhånd annonceret, at jeg ville være fuldstændig ligeglad med den dér kulturkanon -- og alligevel har jeg nu gået og hidset mig lidt op, siden listerne i formiddags blev offentliggjort. For hvad er det dog for en flok munke, der har siddet i de udvalg? Helt indlysende har man bestræbt sig på at få så mange blege ben og så meget DANSK LEVERPOSTEJ med som muligt -- og hele den anden, danske tradition, livsglædens Danmark, frihedens, erotikkens og finurlighedernes Danmark er fuldstændig fraværende. Det er da ellers dén, vi bør satse på, dyrke og være stolte af. Synes jeg. Det er - Brian Mikkelsen - danskhed for mig. Hvor er alle folkekomedierne? Hvor er "Støv på hjernen"? Henning Carlsen er kommet med på filmlisten, og det er udmærket, men hvorfor "Sult"? Hvorfor ikke hellere "To mennesker mødes", som er sjovere (og meget mere dansk)? Hvorfor er stjernetegns-filmene ikke medtaget? De er helt unikt danske. Schades "Læren om staten" er kommet med på litteraturlisten. Hvorfor ikke hellere de dybt uartige "Kællingedigte"? De er (kvalitativt) meget bedre, og de er mere Schade (og mere danske). Hvorfor er Freddie ikke med på listen over billedkunst? Hvorfor er Professor Labri ikke med på listen over scenekunst? Hvor er Dan Turèll? Og så videre.  

Tilføjet 5 min. senere: Grebet af øjeblikket valgte jeg osse at poste ovenstående her

Kulturkanon

24. Jan 2006 02:00, Bo

Bang! Så kom den. Se listerne her.

Take me away from all this death

23. Jan 2006 12:52, Bo

Klokken er 21.20, og jeg er lige blevet færdig med at se "Phantasm II". Jeg valgte at starte med toeren. Det er ikke så længe siden, jeg så etteren på VHS, venligst udlånt af min bror.

Såfremt dette ret mærkelige skulle være tilfældet, at en eller anden derude slet ikke kender serien: "Phantasm"-filmene, hvoraf den første er fra 1979, er en bizar og nærmest surreel (og i hvert fald dødsfikseret) blanding af horror og science fiction. Den gennemgående skurk, som kaldes "The Tall Man" og spilles af Angus Schrimm, er en alien forklædt som bedemand - hep - der gør ting og sager ved de døde og forvandler dem til små, ET-lignende væsener. I kutter. Hans mest attraktive feature - derudover - er nogle skrækkelige, flyvende metalbolde (med indbyggede knive og bor og andet), som han kan kommandere. Cirka. Og så er han altså meget høj.

Serien har mange og meget dedikerede fans. Her er et lille udpluk af "Phantasm"-sider på nettet: phantasm.com, House of Horrors"Phantasm" News, Horror Watch - og en fanside på tripod.com.          

Box og brok

23. Jan 2006 03:10, Bo

Har i dag modtaget min nye "Phantasm"-box -- og den er superflot! Den skinner. Det er ikke til at fatte, at den kun kostede 8.99 pund inkl. porto fra England, når man f.eks. holder forrest i baghovedet, at jeg (osse i dag) måtte gi hele kr. 60,- for et nyt batteri til mit ur. Eller kr. 89,- for den månedens cd fra Classico, som jeg havde glemt at afmelde. Det er nu anden måned i træk -- men denne gang var det Morten Zeuthen og Amalie Malling, der spiller Beethoven. Så det er vel trods alt ok. Sidste gang var det Carl Nielsen.

Men hvad jeg ville sige: På vej hjem fra urmageren gik jeg ind i en lokal forretning for at kigge lidt på mobil-telefoner. Jeg er blevet grebet af den idé, at en ny mobil-telefon vil forøge min livskvalitet. En mandlig ekspedient kom straks farende, og jeg sagde (og jeg citerer): "Har du ikke en fantastisk mobil-telefon til ingen penge?" Han kiggede lidt tvivlende på mig og spurgte, "Hvad betyder fantastisk?" Og jeg sagde, "Jeg skal kunne snakke i den." "Skal der være kamera i den?" spurgte han. "Nej," svarede jeg. "Jamen, det har jeg da," sagde han -- hvorefter han forsøgte at sælge mig en Samsung til kr. 1100,- Elleve hundrede kroner! Hvad er der galt med disse ekspedienter? Er de (faktisk) torske-dumme, eller forsøger de bare at være smarte?

Scenen var en slags genopførelse af min visit hos den lokale fiskegrejs-forhandler (sidste år). Vi har (helt bogstaveligt) Skanderborg Sø i baghaven, og jeg forestillede mig, at det ku være godt at sidde dernede med en lille stang og en prop. Jeg gik ind i forretningen og sagde: "Har du ikke en super-billig fiskestang?" -- Hvorefter han straks fandt en, der kostede lidt over kr. 1000,- Og jeg gik min vej.

Og forresten: Jeg har osse forsøgt mig nedenunder -- for vi bor på første sal i en ejendom, lige ovenover en mobil-telefon-forretning. "Har I ikke en super-billig mobil-telefon?" "Nej," svarede damen bag disken.

Det - tænker jeg nu - være noget østjysk. I Vestjylland, hvor jeg kommer fra, ville ingen fornuftig sælger da finde på at svare nej til det spørgsmål -- og han eller hun ville være helt klar over, hvad det betød. Og han eller hun ville sige, "Skal du ha en kvittering?"               

Nordiske lande verdensmestre i kultur

21. Jan 2006 15:57, Bo

DR: "En sammenligning af den globale kulturproduktion og antallet af indbyggere, som Politiken har lavet, viser, at de nordiske lande er langt foran store kulturnationer som Tyskland, Frankrig og Storbritannien." Læs mere her.

Film-plakater til salg

21. Jan 2006 12:25, Bo

Jeg kom på et tidspunkt til at sige ja tak til at modtage nyhedsbreve fra emovieposter.com, som sælger gamle film-plakater på eBay. Har netop modtaget en mail med overskriften "596 movie posters from 25 different countries end 1/24 on eBay." Hvis du sidder og keder dig: Se alle plakaterne her. Og her er nogle direkte links til de plakater, jeg selv fandt mest interessante: Bergmans "Skammen", "Persona" og "Smultronstället", den danske "Andy Warhol's Trash"-plakat, "Cannibal Holocaust", "Diabolik",  "Profondo Rosso", "Solaris", en flot, polsk plakat for "The Fly", en endnu flottere, polsk plakat for "Super Monster", japansk "Day of the Dead", japansk "Evil Dead", japansk "Allemagne 90 Neuf Zero", japansk "Un Condamne a Mort s'est Echappe", japansk "Pierrot Le Fou", Fassbinders "Götter der Pest" og en tysk plakat for Godards "Weekend",   

Trailers

21. Jan 2006 05:54, Bo

Nye film på vej - og som jeg nok ender med at få set. På DVD. "Slither", "The Hills Have Eyes", "X3", "Failure to Launch", "Pirates of the Caribbean 2", "Tristram Shandy", "Hostel", "Saw II".

Cenobite-links

20. Jan 2006 02:10, Bo

Imaginary beings: Other ways to summon the Cenobites can be found "...in the vaults of the Vatican, hidden in code in a theological work unread since the Reformation." or "...in the form of an origami exercise, [that] was reported to have been in the possession of the Marquis de Sade, who used it, while imprisoned in the Bastille, to barter with a guard for paper on which to write The 120 Days of Sodom."

Wikipedia: Originally enforcers for Leviathan, Lord of Hell, Cenobites were charged with retrieving anyone who solved the Lament Configuration, a.k.a. the LeMarchand Box, a 3"x3"x3" puzzle box, which if solved opens a gateway between our world and Hell, highly sought after by the greatest of hedonists for its promise of unparalleled pleasures.

Hellbound Heart Encyclopedia: Ageless experimenters "in the higher reaches of pleasure." Cenobites can bring about "conditions of the nerve endings the like of which [one's] imagination, however fevered, could not hope to evoke." Scars cover every inch of their flesh which is "cosmetically punctured and sliced and infibulated, then dusted down with ash." They glow with a blue phosphorescence but are invisible and inaudible to people who have not summoned them. Their stench is barely covered by the scent of vanilla. Cenobites must be summoned by a device such as Lemarchand's Configuration to cross the Schism into this world. They cannot reseal the Schism until they take someone back to Hell with them. Once in Hell, they torture their captive using machines created by the Engineer.

Cenobites

18. Jan 2006 17:04, Bo

Har netop modtaget en email fra skribent, redaktør, samler og far (m.m.) Frank Brahe. Frank deler min begejstring for "Hellraiser"-serien -- og han spørger, hvordan jeg tolker the cenobites. Hvor kommer de fra? Hvad betyder de? "Sådan mere filosofisk/tematisk." Jeg havde dårligt nok læst mailen, før jeg straks fik lyst til at skrive noget om dem - klosterbrødrene - men jeg føler mig ikke helt overbevist om, at jeg kan. Men hvis jeg ikke kan, så kan jeg da i hvert fald - for det er sådan noget, man lærer på universitetet - snakke udenom (dem) -- og dét ku der måske osse komme et eller andet ud af. Så jeg vil prøve. Tror jeg. At jeg vil. 

I mellemtiden. Her er et par definitioner:

Merriam-Webster Online Dictionary:
Etymology: Late Latin coenobita, from coenobium monastery, from Late Greek koinobion, ultimately from Greek koin- coen- + bios life : a member of a religious group living together in a monastic community.  

About.com:
A cenobite is a monk who lives together with other monks. Pachomius is considered the founder of the cenobitic arrangement (of the monastery) because he gathered together the ascetic monks, who had been living in their own separate cells, under one roof. Each of these ascetics became a cenobite. A cenobite is therefore the opposite of a hermit (eremite).

Sjove film er godt for hjertet

18. Jan 2006 03:59, Bo

JP: "En halv time i selskab med Marx Brothers eller andre komedier er lige så godt som hjertemedicin eller let motion, viser en amerikansk undersøgelse [...] Ifølge lederen af undersøgelsen, dr. Michael Miller, er der behov for yderligere undersøgelser på området, men filminteresserede kan allerede nu drage nytte af erfaringerne."

Phantasm

17. Jan 2006 16:11, Bo

Og det er bare én af fornøjelserne ved at ha en bror: Lars sendte mig linket til et site, hvor jeg ku købe "Phantasm Digipack 5 Disc Limited Edition Box Set" (Anchor Bay) (5.1/DTS) for under hundrede kroner. Inkl. levering! Boksen består af "Phantasm" 1-4 plus diverse dokumentarer og halløj. Har straks bestilt et eksemplar. Å, Wotan, lad den ikke være udsolgt!

En (vel) god, men osse lidt skræmmende nyhed: Ifølge denne liste er min blog iblandt de 20 mest viste på smartlog.dk. Jeg har i gennemsnit 401 besøgende om dagen. Står der.

Og en dårlig: Siegmund er død. Så i aftes anden akt af "Valkyrien".   

Hitchcock igen

15. Jan 2006 14:27, Bo

Er trefjerdedele inde i Jonathan Demmes "The Manchurian Candidate", hvori - endda fra allerførste scene - Robyn Hitchcock medvirker i rollen som Laurent Tokar. Skummel person. Det var osse Jonathan ("Silence Of The Lambs") Demme, der instruede koncert-filmen "Storefront Hitchcock". Kan jeg tillade mig at gå ud fra - Henrik - at Hitchcock og Demme er buddies?

Har planket dette link fra en anden blog. Det er vel ikke direkte morsomt. Nærmere en tø-hø. Klik på thumbnails. 

Tilføjet et par timer efter: "Manchurian Candidate" (the re-make) er sci-fi og over the top -- men udmærket. Synes jeg. I hvert fald stiller den en masse udmærkede spørgsmål. Og selvom en fæl plan om at installere en mand med en chip i hjernen som præsident i Det Hvide Hus er lidt langt ude, så er det ikke fuldstændig la-la. Det er (vistnok) omdiskuteret, hvorvidt det faktisk er sandt eller ej, men rygter har i årevis villet vide, at det amerikanske militær - under kodenavnet "Project Monarch" - tidligere har gjort forsøg med hjernevask og mind control. Læs mere om konspirationsteorier her.

Girls With Guns

15. Jan 2006 07:49, Bo

Billeder! Besøg Girls With Guns In Film And Television.

Caps

14. Jan 2006 17:32, Bo

Øverst: Et still fra "Barb Wire", som jeg forleden købte på DVD i Løvbjerg. Havde den (selvfølgelig) allerede på VHS. Forneden: Fra tv-serien "Black Scorpion", som jeg ikke kender, men som jeg (osse selvfølgelig) omgående har tænkt mig at investere i. Fandt dem begge på denne side, som har hundredevis af lignende billeder, alle (vistnok) i wallpaper-størrelse. Hvis du kommer til at kede dig, så tjek den ud.

Tilføjet ca. 3 minutter senere: Jeg er undertiden en sløv banan, men når det er vigtigt, kan jeg godt handle hurtigt. Har allerede købt et eksemplar af "Black Scorpion" via eBay. $3.49. Der var intet at betænke sig på. Se f.eks. dette billede eller dette.

Tilføjet dagen efter: Jo mere jeg læser om serien, des mere glæder jeg mig til at se den - osse selvom ikke alle anmeldelser som sådan er lige positive. Læs f.eks. her. Og her er der nogle trading cards. Har allerede fået mail fra sælgeren, at DVDen er afsendt. Zap! Bam! Pow!

Nightmares last forever

5. Jan 2006 17:18, Bo

"Dreams are fleeting. Nightmares last forever." Pinhead. Er lige blevet færdig med at se "Hellraiser: Deader" - der er betydelig bedre end efterfølgeren, "Hellworld". Filmen udmærker sig bl.a. ved at ha en kæderygende Kari Wuhrer i den altdominerende hovedrolle som journalisten Amy Klein. Efter at ha modtaget en videooptagelse med posten, tar hun til Rumænien for at opspore og efterforske "The Deaders", en mystisk genopstandelses-kult der ledes af en fyr ved navn Winter ... som, altså, er i stand til at genopvække de døde. Filmen er baseret på et script af Neal Marshall Stevens, som - scriptet - oprindeligt ikke havde noget som helst med "Hellraiser" at gøre, og det er da osse lidt vanskeligt at gennemskue, hvad der egentlig foregår, efterhånden som filmen skrider frem - og hvorfor. Winter viser sig (helt til slut) at være en efterkommer af the toymaker. Pinhead dukker op og leverer nogle fede replikker ("I am your redeemer. I AM THE WAY!") - og der er The Lament Configuration, selvfølgelig, som Amy finder og (torskedum) åbner. Alt i alt får klosterbrødrene ikke meget screen time. Men på plus-siden: Wuhrer er god, filmen er stemningsfuld, synes jeg, og gore-effekterne er ok. Se stills fra filmen her. (Klik på linket forneden på siden for at se flere.)       

Skrækfilmen er vor sidste protestfilm

5. Jan 2006 07:50, Bo

Steen Schapiro har meget venligt valgt at gen-offentliggøre en af sine ældre Kosmora-artikler på sit website. Læs "Skrækfilmen er vor sidste protestfilm" - og følg Steens fortsatte dialog med Kirsten Brosbøl her.

Ewige Blumenkraft

4. Jan 2006 14:04, Bo

Og så har fruen og jeg lige set "The Hitchhiker's Guide To The Galaxy". Nu er det - med mere eller mindre held - lykkedes diverse imod all odds at filmatisere helt u-filmelige romaner såsom "Naked Lunch", "The Lord of the Rings" og (altså) "Hitchhiker's Guide". Find selv flere. Men hvornår får vi "The Illuminatus! Trilogy" på film? Directors and producers of the world, I dare you! 

Blockbuster

4. Jan 2006 08:33, Bo

Gik i Blockbuster for at leje "Hitchhiker's Guide" og kom oveni til at købe "Demontown" 2 og 3, "The Wedding Planner", "The Royal Tenenbaums" og "The Greenskeeper" ("After Dentist, Ice-Cream Man, plumber, repairman and so on, at last even a greenskeeper get the spotlight as slasher killer number 600 and so in this so bad and so stupid is fun variation on the slasher theme. It is worth a rental to get a few laughs for the really bad jokes and the bad special effects that are inside.") Desuden ligger "Hellraiser: Deader" nede i postkassen og venter. Tror jeg. Håber jeg. "Demontown" er en af de dér helt ufarlige, amerikanske hygge-serier, som egner sig godt til hindbærsnitter og kaffe. Original-titlen er "Glory Days". 

Piratpartiet

4. Jan 2006 05:54, Bo

Politiken: "Et nyt svensk parti vil slås for afskaffelse af ophavsret, patenter og varemærker og er gået i gang med at samle underskrifter for at kunne stille op til valget [...] Af det nystiftede partis program fremgår det, at det vil kæmpe for at afskaffe ejendomsretten til ikke-materielle varer så som ophavsret, patenter og varemærkebeskyttelse." Besøg Piratpartiets hjemmeside.

Oprydning

29. Dec 2005 11:47, Bo

I stedet for rent faktisk at give mig til at rydde op gik jeg ud og købte Julie Morgensterns bog "Udryd dine bunker". Den danske udgivelse ser ikke særlig corporate-agtig ud - og havde jeg vidst, at Morgenstern var hende her, havde jeg formodentlig slet ikke investeret de kr. 49.75. Imidlertid: Bogen er indtil videre vældig god og udmærker sig ikke mindst ved - hvad jeg sætter meget pris på - at anbefale, at man allerførst, før man overhovedet går i gang, sætter sig ned og filosoferer lidt over tingene. Så det vil jeg nu gøre, mens jeg ser Gabriel Axels "Oscar", som jeg modtog med posten i dag.

Nooooooo

28. Dec 2005 07:54, Bo

Ha. "Og de går igennem ild og vand og edderkopper for at redde hende, men nej nej, hun vil bare hygge sig med den grimme abe." Læs Lindas anmeldelse af Peter Jacksons "King Kong".

Klovn

27. Dec 2005 03:46, Bo

Nu har jeg set de første 4 afsnit af "Klovn". Konceptet ligner til forveksling HBOs "Curb Your Enthusiasm", bare i en lidt yngre (og dansk) udgave. Den lidt tvære udlægning må lyde, at det er en flok københavnske kendisser - med Frank Hvam og Casper Christensen i spidsen - der laller lidt rundt og havner i diverse pinlige situationer. Mere positivt: Hvam er en imponerende god komiker, serien er skæg, og Mia Lyhne gør god fyldest som - underspillet - Franks kæreste. Hvem er hans partner ude i virkeligheden?

Lille filmnote

27. Dec 2005 03:10, Bo

Hard fact: Vi husker vel alle scenen fra "Tomb Raider", hvor Lara Croft gir en haj en knytnæve lige i sylten ... ? Det er hermed bevist, det kan man altså godt.  

Uncut.dk

21. Dec 2005 15:23, Bo

Stor opdatering på Danmarks bedste film-site, uncut.dk. Denne gang med hjerne!

Bloodline complete

20. Dec 2005 06:23, Bo

Ha ha ha ha ha ha HA HA HA HA ... Ond latter. Har lige vundet "Hellraiser: Bloodline" på eBay - og det vil sige, at jeg nu har hele serien på DVD. There will be no stopping us now!

Zombie Lake

20. Dec 2005 06:06, Bo



Er lige blevet færdig med at se "Zombie Lake". Billederne herover: Et hold unge kvindelige basketball-spillere gør stop ved den forbandede sø, tar alt tøjet af, pjasker vand på hinanden og blir spist af grønmalede nazister. Som er døde. Se flere billeder fra filmen her

Messing

18. Dec 2005 14:48, Bo

Dagens kinesiske navn er "Debra Messing" - og for at fejre det har Ane og jeg lige set "The Wedding Date". Derudover: Jeg har slettet en del billeder og en enkelt tidligere post, fordi den ødelagde bloggens layout. Kept messing with ... kan man vel sige. 

Land of the Dead

18. Dec 2005 10:08, Bo

Ved nærmere eftertanke kom min lille kommentar i forbindelse med aftenens film vist til at lyde ret forkert. Eller misvisende. Og/eller arrogant. En ny zombie-film fra George Romero er selvfølgelig en meget stor ting -- og der er masser at sige om "Land of the Dead", herunder ikke mindst om filmen som en slags kommentar til den politiske situation i USA, Bush-administrationen o.s.v. Justin Chang, Variety: "A tour de force of not only independent filmmaking but independent thinking, rigorously worked out on all craft and technical levels yet enlivened by its twisted engagement with the real world." Terry Lawson, Detroit Free Press: "Land of the Dead is rich with political metaphors and social satire, none of which ever throws us out of the story or slows the breakneck pace." Og David Keyes, cinemaphile.org: "While the film nowhere near matches the success of the director's earlier ventures, it nonetheless rises to the occasion in delivering a bit of social satire." Billedet: Asia (AHH-sia) Argento, som medvirker i filmen. Veludviklet datter af mesterinstruktøren Dario Argento. Se flere billeder af hende (og hendes tatoveringer) her.

Aftenens film

17. Dec 2005 15:49, Bo



Som en slags fortsættelse på min tidligere post: Læste ca. 70 sider af Riemann, som i øvrigt er vældig go, tjekkede derefter Blockbusters hjemmeside og opdagede, at "Land of the Dead" netop var - er - udkommet -- og endte med at leje både den og "The Forgotten". Og nu har jeg osse set dem. Egentlig - måske bare p.g.a. mit mood - ku jeg bedst li sidstnævnte, osse selvom historien var lidt tynd. Filmen var lækker at se på, helt kølig, og Julianne Moore er altid godt selskab. Hun er jo smuk som en drøm.    

Filmforslag ønskes

17. Dec 2005 06:42, Bo

Det er lørdag, og fruen i huset er ved at gøre sig klar til at ta til julefrokost sammen med nogle af sine skumle historiker-venner. Jeg har aftenen for migselv herhjemme, og jeg sidder nu og overvejer, om jeg virkelig gider bruge den - aftenen - på at læse Fritz Riemanns bog "Angstens grundformer", som jeg er gået i gang med -- eller om jeg ikke bare (igen igen) skulle gå i Blockbuster og leje et par film ... ? Men i så fald: Hva sku jeg leje? Er der nogen, der har nogle forslag?   

Deader

16. Dec 2005 13:12, Bo

Ha ha ha ha ha ha HA HA HA HA ... Ond latter. Har osse lige vundet "Hellraiser: Deader" på eBay.

You opened the box -

15. Dec 2005 17:50, Bo

- and we came. Åh, jeg er så glad. Er netop blevet færdig med at se "Hellraiser: Hellworld", som jeg modtog med posten i går. Den er næsten lige så ungdoms-gyser-elendig, som man på forhånd kunne ha frygtet, og den er langt fra på højde med de foregående. Men altså. Pinhead! Og masser af boxes.

eBay

15. Dec 2005 02:44, Bo

Som en ekspedient i en lokal video-udlejnings-forretning engang sagde til mig, da jeg stod og sku til at betale: "Du ved godt, at du har en helt elendig filmsmag, ikke?" Jo, det ved jeg da godt -- men der er ikke noget at gøre ved det. Her er tre ting, som jeg for øjeblikket byder på på eBay: En "Linda Lovelace For President"-plakat og 2 DVD-film, "The Devil Rides Out" og "Countess Dracula's Orgy of Blood". Jeg byder osse (vistnok for 4. eller 5. gang) på "Killer Tongue", fordi jeg forventer, at den er mægtig go. Imidlertid regner jeg ikke med at vinde noget af det. Jeg vil ikke gi mere end $2 eller $3 - og det er selvfølgelig et handicap. Fattigdom. Og/eller nærighed.  

Saglighed, 2

14. Dec 2005 18:46, Bo



Har lige genset - med mit venstre øje - Cronenbergs "The Brood", som jeg købte (billigt) på DVD for et par måneder siden, men ikke tidligere har haft i maskinen. Det er ikke en af den slags film, man bare sætter sig ned og ser. Og efterfølgende har jeg læst - på Nettet - om R.D. Laing, som jeg med skam at melde aldrig for alvor har fået gjort noget ved -- men jeg har tænkt mig i dag at gå på biblioteket og låne nogle af hans bøger. Vagn. Og jeg har fået ryddet lidt op. Læseplanen for det kommende i øvrigt: Ezra Pounds "Pisan Cantos" og Edward Dorns "Gunslinger", hvis jeg altså kan finde et eksemplar. Af sidstnævnte. Det forholder sig jo ikke ligefrem sådan, at det flyder med udenlandsk lyrik i provinsen - i hvert fald ikke i Skanderborg - og jeg er derfor som oftest henvist til at måtte importere. "The Pisan Cantos" var jeg kvik nok til at investere i, da Ane og jeg sidst var i Chicago. Og apropos Ane: To ting. Hun har nu jule-pyntet sit website, se selv. Og hun har aktiveret vores webmail. P.g.a. vores mail-opsætning - to computere + webmail og reelt kun en mailadresse, hendes, for min adresse er sådan set bare et alias - betyder det, at alle mails sendt til mig osse bliver sendt til min hustru på webmail. Eventuelle hede kærlighedserklæringer, frække tilbud og deslige bør fremdeles sendes til min Yahoo-adresse, gorzelak@yahoo.com. Husk at vedhæfte foto.    

Saglighed

14. Dec 2005 05:38, Bo

I løbet af de sidste 7-10 dage har jeg set hele 3 David Cronenberg-film: Spider, The Dead Zone og (senest) Rabid. "A young woman develops a taste for human blood after undergoing experimental plastic surgery, and her victims turn into rabid, blood-thirsty, zombies whom proceed to infect others which turns into a city-wide epidemic." Herover: Et billede af Marilyn Chambers på operationsbordet. Jenny Holzer: "It's an extraordinary feeling when parts of your body are touched for the first time. I'm thinking of the sensations from sex and surgery."

Hellworld

9. Dec 2005 17:52, Bo

Har netop vundet et eksemplar af Hellworld på eBay.

Russ Meyer

9. Dec 2005 17:24, Bo

Variety kunne i går oplyse, at Hollywood-producerne Rob Cohen og Todd Garner har købt film-rettighederne til Jimmy McDonoughs Russ Meyer-biografi Big Bosoms and Square Jaws : The Biography of Russ Meyer, King of the Sex Film.

Midian

9. Dec 2005 07:09, Bo

Jeg har lyst til at deltage i min brors lovsang af Clive Barker (læs her). Barker har selv i interviews o.a. givet udtryk for, at han med årene er blevet mere forsonet med det gode i tilværelsen - og tilsvarende mindre draget af det onde - og måske som et resultat heraf har han (i hvert fald litterært) bevæget sig i eventyrets retning, væk fra heksens gryde. Helt personligt er jeg vel nærmest gået den modsatte vej, og jeg har det (bl.a. derfor) en smule svært med Barkers nyere værker. Det ændrer imidlertid ikke det fjerneste ved, at Clive Barker - for mig at se - helt uden sammenligning er post-King-generationens mest visionære horrortalent. Hellraiser-filmene er den eneste serie (udover Exorcist-filmene), som jeg føler grund til at eje komplet - ligesom jeg både ejer og jævnligt gensér Nightbreed og Lord of Illusions. Jeg føler mig ganske særligt forbundet med sidstnævnte, fordi den foregår i et gøgler-miljø. Allerøverst på min indkøbsseddel står hhv. Hellraiser: Hellworld og Deader, som nu begge er udkommet på DVD.   

SSS

8. Dec 2005 13:53, Bo

Set Siden Sidst: Devil's Prey. "The acting sucked, the directing sucked and even the landscape sucked - everything sucked. It's about this cult that attacks people and uses them as sacrifices to the devil." Og Mimic 2. "The entomologist and teacher Remi (Alix Koromzay) is a weird woman very connected to the bug's life and having problems with her dates. She becomes the prime suspect of several murders, since the victims are the men she dated. The men are indeed killed by a strange, fast and strong creature, a mimic species originated from a mutation of cockroach with the capacity of imitating her victims." "Alix Koromzay is great playing the slightly flaky, completely adorable bug-nut scientist/teacher. She is much more interesting than Mira Sorvino, who wasn't bad in the first movie."

Anakonda

8. Dec 2005 13:22, Bo

"De brasilianske myndigheder har fanget en enorm anakonda, der netop havde fortæret en 150 kilo tung kalv ... " Læs mere her. Her og her og her kan du læse mere om anakondaer - og her er en virkelig dårlig film.

Brian Eno

8. Dec 2005 00:50, Bo

Absolut triumf - og på en helt almindelig torsdag. I årevis har Brian Enos "Mistaken Memories of Mediaeval Manhattan" stået øverst på min most wanted-liste - og nu til morgen faldt jeg på eBay tilfældigvis over denne udgivelse: 14 Video Paintings. "14 Video Paintings is comprised of two separate works ("Mistaken Memories of Mediaeval Manhattan" and "Thursday Afternoon") created in the early ‘80s by Brian Eno for art gallery exhibition only. Available for the first time on DVD, viewers are presented with a series of slowly evolving "video paintings," with "Thursday Afternoon" focusing on the human figure and "Mistaken Memories" on the Manhattan skyline." Jeg købte den øjeblikkeligt. Og mit højre øje er i bedring. God morgen.

Rødøje

7. Dec 2005 12:04, Bo



Det falder mig svært med almindelige ord at beskrive, just hvor dårlig The Curse of El Charro faktisk er. Selv på en mødding fuld af stinkere ville den stinke ekstra forfærdeligt. Har brugt det meste af eftermiddagen på at ligge på sofaen med en våd klud over mit højre øje. Da jeg vågnede i morges, var der gået betændelse i det, og det er fortsat helt rødt og gør ondt - sikkert p.g.a. af den dér lorte-film. Øv.  

Cube Zero

6. Dec 2005 13:02, Bo

Ifølge en artikel, Variety for nyligt bragte, er videokæden Blockbuster i seriøse økonomiske vanskeligheder. Det er i hvert fald ikke min skyld, for jeg er en god og trofast, skanderborgensisk kunde. Osse i dag kiggede jeg forbi - og lejede bl.a. Cube Zero, prequel til Cube. Og The Curse of El Charro (fordi jeg så, at Tabitha Stevens stod på rollelisten). Cube Zero er ikke så imponerende som den minimalistiske original, men til gengæld 'handler' den mere indlysende om det samme ... eller hvordan man nu skal udtrykke det. Om at være fanget i et kafka'sk system, som (tilsyneladende) ikke gir nogen mening, og som kun opretholdes for systemets egen skyld. Eller for magtens. I Cube Zero udvikles eller forklares baggrunden for kuben: Den er et fængsel kontrolleret af 'the guys upstairs' m.h.p. - siger de - at forsvare demokratiet o.s.v. Det er horror-sci-fi og fri fantasi, men det er osse too close for comfort på virkeligheden. F.eks. skrev Politiken d. 4. december om CIA-tortur i hemmelige fængsler, "de såkaldt 'sorte steder', hvor formodede topterrorister tilbageholdes. Eksistensen af disse fangehuller, og hvad, der sker i dem, er det hemmeligste aspekt af USA's 'krig mod terror'. Det er angiveligt kun en lille håndfuld højtstående repræsentanter for USA, der kender til 'de sorte steders' beliggenhed og ved, hvem det er, der tilbageholdes." Læs mere her.  

Hostel og Saw II

5. Dec 2005 12:59, Bo

Fra Freeze Dried Movies: "Relentlessly graphic and deeply disturbing, the film is sure to shock even the most hardcore horror genre fans. HOSTEL tells the story of two American college buddies Paxton and Josh who backpack through Europe eager to make hazy travel memories with new friend Oli, an Icelander they've met along the way. Paxton, Josh, and Oli are eventually lured by a fellow traveler to what's described as a nirvana for American backpackers - a particular hostel in an out-of-the-way Slovakian town stocked with Eastern European women as desperate as they are gorgeous. The two friends arrive and soon easily pair off with exotic beauties Natalya and Svetlana. In fact, too easily... Initially distracted by the good time they're having, the two friends quickly find themselves trapped in an increasingly sinister situation that they will discover is as wide and as deep as the darkest, sickest recess of human nature itself - if they survive." Læs anmeldelsen her - og tjek osse Bloody Digustings side. Og mens vi er dernede: Anmeldelse af Saw II på horror-movies.ca: "Oh Yes, There Will Be Blood, that probably was the biggest understatement that the movie could ever have had. Saw II had swimming pool's worth of blood and for a running time of 93 minutes the cast were swimming in the horrible stuff. Saw II really does take off were the first movie, SAW left off and slowly pieces the storyline cleverly together as the movie runs through. Throughout the movie we are shocked, stunned and completely jumping out of our seats by the overwhelming suspense and overall terror of the movie." Læs mere her.  

Burial of the Rats

4. Dec 2005 08:50, Bo



Dagens film: Bram Stoker's Burial of the Rats. Joe Bob's Ultimate B Movie Guide: "Medieval Amazon Rat Worship Horror Fantasy, based on the true story of the time Bram Stoker was riding in a carriage through the woods of France with his daddy and their driver was attacked by flesh-eating rats, after which Bram was carried off by hooded Amazons who like to wear G-strings and halter tops 24 hours a day as they worship Adrienne Barbeau, the Queen of the Rat Women, who can play a flute and force rats to eat people when she's not leading her all-woman army on raids to kill sleazy men wherever they find em. Of course we've seen the story before, but have we seen it with an all-Russian supporting cast?" Læs mere her. Severen: "While watching this turd I could easily imagine Bram Stoker doing backflips in his grave. I'm pretty sure the story he wrote didn't have almost naked, sword- weilding, man-hating, rat-loving feminists jiggling around the countryside. Like H.G. Wells and H.P. Lovecraft, Bram Stoker is a victim of some no-talent idiot buying the rights to his work and then completely trashing it in every style imaginable. This is one of those movies where certain parts of the female body come first (though you have to wait a whole seven minutes *gasp!*) and the actual *cough cough* story *cough cough* comes in a distant second. The only fun to be had here is to count how many times Madeleine's hair changes from scene to scene. It's also a chance for Maria Ford fans to catch a glimpse of her before she turned into a surgically altered, collagen-filled she-beast." Læs mere her.

Day of the Dead remake

3. Dec 2005 19:47, Bo

Horror-movies.ca: "According to Variety, the upcoming remake of Day of the Dead will be directed by Steve Miner ("Friday the 13th Part 2", "Halloween H20" and "Lake Placid") ... and it is also being said that Jeffrey Reddick ("Final Destination") will be writing the script. The film will be produced by Millennium's Avi Lerner and Boaz Davidson, Randall Emmett, George Furla and James Glenn Dudelson. Robert Dudelson, M. Dal Walton, Trevor Short and Danny Dimbort are executive producing with Paul Mason and Jordan Rush." Læs mere her.

Se en liste over upcoming horror movies her.

When there is no more room in hell

3. Dec 2005 03:10, Bo



... the dead will walk the earth. Dagens film (i går) var Lost Souls, købt på DVD for kr. 20,- i Blockbuster i Århus - men osse Snyders uhyggelige remake af Dawn of the Dead, indkøbt (osse i går) på tilbud i Stereo Studio. Og Cliffhanger, i øvrigt, som de sendte på DR. Er vi allesammen enige om, at Johnny Cash-introen til Dawn er den mest blærede film-intro overhovedet nogensinde? Godt. Så behøver vi ikke skændes om det. Dansk Folkeparti-farcen fortsætter, læs her. Og All About Anna kan nu købes hos Laserdisken. Læs deres omfattende omtale

Dagens film

1. Dec 2005 14:44, Bo

"And I say it is possible for a giant lizard to have lived there for years without being seen." Dagens film: The Giant Gila Monster.  

Filmpolitiet

30. Nov 2005 14:25, Bo

Sure Opstød skriver: "DVD-butikken Laserdisken i Aalborg fik tirsdag eftermiddag besøg af fogedretten [...] efter en anmeldelse fra Videogram-distributør-foreningen i Danmark, som anklager Laserdisken for ulovlig parallel-import af film." Læs mere her.

Underground

30. Nov 2005 09:45, Bo

Undergrundsbanen i London er et helvede - i hvert fald i de lyse timer - kaotisk, crowded og klaustrofobisk. Men osse om natten, tilsyneladende, når stationerne ligger øde. Ifølge Creep, som jeg lige har set. Filmens præmis - at en gal læge har eksperimenteret med fostre et sted under Charing Cross Rd - er so so, og intet forklares, men derudover: Ok med mig. Filmen holder et pænt tempo, og den er skrækkelig nok (og forholdsvis disgusting) - ikke mindt i betragtning af at den er absolut low budget. Få medvirkende, simple virkemidler, øde gange og kloakvand. Og tog.     

Neverwinter

27. Nov 2005 15:47, Bo

Yderligere to bøger føjet til min Jules Verne-samling, Zarens kurér og Rejsen til månen. Så mangler jeg kun ca. 500 andre - og så er samlingen komplet. Ikke dårligt. Modtog Neverwinter Nights med posten i går. Gode nyheder er, at 1) jeg ku finde ud at at installere spillet på min PC, 2) min PC kan rent faktisk køre det, og 3) jeg har forsøgsvist testet det - og efter 10 min. var jeg endnu ikke blevet vanvittig af arrigskab. Faktisk virker det nogenlunde brugervenligt. Derudover: Har lyttet til Robyn Hitchcock hele dagen (og gør det osse lige nu) - og Lars og jeg er blevet enige om at holde fast i Viruss. Be very afraid.

Storefront Hitchcock

27. Nov 2005 08:02, Bo

Har lige set Storefront Hitchcock. Rob Gonsalves: "If you're not a Robyn Hitchcock fan prior to seeing Storefront Hitchcock, chances are you will be when it's over -- unless his elliptical lyrics (and even more elliptical between-songs patter) aren't your cup of tea. Hitchcock plants his feet firmly (no Neil Young-style moshing for him -- he scarcely moves) and runs through 14 songs, some old, some new, all his [...] What makes the movie so refreshing is that very lack of flash -- plus the novelty, these days, of hearing pop songs with an actual melody. Hitchcock, before anything else, is a superb pop songwriter, marrying catchy hooks to lyrics that range from clever to beautiful to downright weird." 

Zombie-research

26. Nov 2005 18:32, Bo

I dag har jeg købt et eksemplar af Jean Rollins film Zombie Lake. Fra en anmeldelse på All Things Zombie: "First on the list is the makeup. It's atrocious. It was as simple as painting the actors' faces green. And they couldn't even get that right. There's one scene at the beginning where you can blatantly see that the green paint has rubbed off on the victim's chin and neck. The zombie that has an eye missing looks like he's got a piece of bologna on his face [...] The directing, editing, and music are all just plain bad. There are several scenes that were put into the film that make no sense whatsoever and add nothing to the story. You just end up asking, "Why is that in there? What was that supposed to be?" [...] How about the underwater scenes that you can obviously tell were filmed in some type of pool? That's right, you can plainly see the side of the pool, the lights, and the other pool parts. Then there's the scene where you can see the cameraman in the mirror, the scene where the zombie apparently has held his breath for too long and has to go up for air...I could keep going, but I'll leave it up to you to find the rest of the laughs." Har osse afgivet bud på Night of the Living Dead og The Hanging Woman på eBay. Hvis du endnu ikke har været en tur forbi, så tjek Vampyr Videos hjemmeside. Hvis du har lyst til at være med, er du meget velkommen til at blande dig via bloggen.

Vampyr Video

23. Nov 2005 16:37, Bo

Nyt initiativ: Vampyr Video.

The Tall Man

22. Nov 2005 15:36, Bo



Endnu en kniv føjet til min samling. Andre indkøb: Sesams Klassikere-udgaven af Fem uger i ballon, Billy Joels Greatest Hits Vol. 1, Suede: Coming Up og PC-spillet Neverwinter Nights. Jeg er en røv til computerspil, men blir alligevel ved med at købe nye - i et vanvittigt håb om en skønne dag at finde et spil, som jeg rent faktisk kan finde ud af at spille. Indtil videre har jeg haft no luck whatsoever. Dagens film er Don Coscarellis klassiske Phantasm, som min bror i dag lånte mig. Det er mindst 15 år siden, jeg sidst har set den. Besøg phantasm.com.  

Sin City, II

21. Nov 2005 08:18, Bo

Jeg har vendt og tænkt og drejet - og jeg er nået frem til, at manden i elevatoren måske var hitmanden fra filmens første scene. Det ville gi mening. Men det er bare et gæt.

Sin City

20. Nov 2005 19:41, Bo

Har brugt en del af natten på at se Sin City, baseret på Frank Millers tegneserie, som jeg aldrig har læst - og man skal nok ha et vist forhåndskendskab til tegneserien for til fulde at ku værdsætte filmen. Den er opbygget i episoder, der alle er godt skruet sammen, medrivende og fascinerende, men som osse - tilstræbt - er meget tegneserieagtige. Jeg er ikke engang sikker på, at jeg selv ved, hvad det betyder - men jeg skriver det alligevel: At det er som om, filmen - lissom en tegneserie - påstår sig frem. Den præsenterer ikke egentlige handlingsforløb, men den påstår, at nu sker der dét, og nu sker der dét - og det gode ved filmen er, at man er villig til at tro det. Det dårlige er, at det altsammen bliver lidt uden på tøjet. Jeg var i hvert fald ikke særlig berørt. Og dertil: Jeg missede pointen til slut. Hvem var manden i elevatoren? Er der nogen, der gider fortælle mig det?

Hostel

18. Nov 2005 08:28, Bo

Hostel

Er der nogen, der ved noget om Hostel? Besøg filmens officielle site her.

Why won't you just die?

17. Nov 2005 16:42, Bo

Det er blevet vinter, og det er koldt. Himlen over Skanderborg er stjerneklar. Har lige siddet og set Batman Forever. Jeg er ret sikker på, at jeg i hvert fald har set noget af den før, men ikke det hele - og jeg ku i øvrigt heller ikke huske noget af plottet. Er der nogen, der har set Batman Begins - og i så fald: Gider jeg at leje den? Jeg synes ikke, at de tre første film - ingen af dem - har været helt vellykkede, omend der har været ok ting og sager i dem alle. På den anden side: Jeg ka vældig godt li flagermus, og voksne mænd i gummi er jo altid en fornøjelse at se på.

Warny, men ingen Verne

17. Nov 2005 13:27, Bo

Har lige siddet og set Den lille forskel på DR1. Warny Mandrup er helt kanon. Egentlig havde jeg tænkt mig i dag at ta på Jules Verne-jagt i århusianske bogbyttebikse, men jeg nåede kun 2, og jeg fandt ingenting. Det vil sige: Jeg kom i stedet hjem med Tombraider II på DVD - plus en VHS-udgave af Dario Argentos Opera, som jeg ikke tidligere har set. Udgaven, altså. Nu har jeg 4 forskellige. Se her. Gav kr. 20,- for båndet i Guldsmedegade. Niels-Arne har meget venligt sendt mig en DVD med Haunted Places, en lille film vi i fællesskab lavede tidligere i år. Tak til ham. Og mere film: Tjek mine auktioner på QXL.     

Fassbinder

16. Nov 2005 02:52, Bo

Min bror har en artikel om Rainer Werner Fassbinders Den tredje generation i det nye nummer af 16:9. Læs Sådan er kapitalismen ...  

Filmprogrammer

13. Nov 2005 23:59, Bo

Er der nogen, der samler på filmprogrammer? Har lige vundet danske programmer - små hæfter - til Dreyers Gertrud, Hitchcocks Rebet og Berygtet, Tatis Min Onkel, Bergmans Stilheden og Den Blå Engel - og jeg har ingen anelse om, hvad jeg skal bruge dem til. Bortset fra som bogmærker.  

Condition: Cronenberg

11. Nov 2005 05:30, Bo

Ny David Cronenberg-film i biograferne fra i dag: A History of Violence. Fra scope.dk: "På en ganske almindelig aften i en ganske almindelig restaurant bliver den ganske almindelige familiefar Tom udsat for et grimt overfald. Han forsvarer sig selv og de øvrige gæster og ender med at skyde angriberne. Det bliver startskuddet til et alt andet end almindeligt liv for Tom og hans familie. Medierne går amok, og da den mystiske Carl Fogaty dukker op med en række anklager mod Tom, ruller lavinen for alvor."

Flere nye film på vej: Underworld: Evolution, The Fountain, Saw II, Venom og Aeon Flux

Nightbreed

8. Nov 2005 17:52, Bo

Nightbreed

"He's mad, I tell you! Mad!" Endnu en knivsamler. Dr. Decker aka David Cronenberg tar sig et overblik i Clive Barkers film Nightbreed.

Ring Two

8. Nov 2005 02:45, Bo

Har indtil videre kun fået set ca. 30 min. af The Card Player. Første indtryk: Stefania Rocca er en sild. Se nogle billeder her. Glemte aldeles at samle op m.h.t. Ring Two - men i virkeligheden har jeg nok heller ikke ret meget at sige. The Ring had me completely spooked, og jeg sad og gøs lidt under første halvdel af The Grudge - men Ring Two var bare en film. Den er slet ikke i klasse med etteren. Scenen med døde-tøsen, der forfølger Watts op af brønden, er lige ved at kamme over i ren slapstick. Folk blir (selvfølgelig) ved med at fortælle mig, at originaludgaven af The Ring er bedre (for det skal man jo sige, dersom man gerne vil virke globalt orienteret). Men det er ikke rigtigt. Jeg foretrækker i hvert fald klart den amerikanske re-make. Læs min brors anmeldelse af filmen her.

Høvdingebold

7. Nov 2005 08:47, Bo

Har netop læst på Tekst-TV, at de nu osse er begyndt at brænde biler af i andre, europæiske storbyer. Jeg er ikke bil-ejer, faktisk, men derfor kan - kunne - jeg jo godt være en nogenlunde redelig person. Og jeg synes, det er uhyggeligt. Vi er allesammen civiliserede mennesker, det er klart, men hvis man scratcher og sniffer til os, lugter vi umiskendeligt som hulemænd. I hvert fald nogle af os. Tekst-TV kan osse oplyse, at 27% af alle danskere "tager afstand fra muslimer". Jeg har ingen anelse om, hvad det mon betyder, "tager afstand fra muslimer", og jeg har en mistanke om, at det gør folkene bag undersøgelsen heller ikke. Hvad er det helt præcist, de har spurgt om? Om afsløringen af de 7 unge terrormistænkte har givet os et dårligere indtryk af muslimer? Om vi tager afstand fra den slags mennesker? Det kan man vel dårligt svare andet end ja til.

Fik set Dodgeball i går aftes, og jeg lo og lo. I dag har jeg modtaget The Card Player med posten. Er der nogen, der ved, om Do You Like Hitchcock? er udkommet på DVD? Og hvordan får jeg nemmest fat i et eksemplar af Phantasm?

Gode filmtitler

7. Nov 2005 04:36, Bo

Angels

Stort inspireret af Henrik Larsens list-o-mani har jeg besluttet mig for osse selv at lave en liste: En oversigt over udvalgte pornografiske rip offs. Alle disse film eksisterer og kan købes. Det er ikke bare en joke. Hvis en eller anden universitets-person derude står og mangler et godt emne til en afhandling: Værsågod. Lav en komparativ analyse af The 6th Sense og The 69th. Covers på billedet herover: Den originale Charlie's Angels-serie, A Coming of Angels og A Coming of Angels - The Sequel, Full Throttle, Sex Angels og Angels

Listen:

6 Lays, 7 Nights
The 69th Sense
Analyse These
Ass Ventura: The Crack Detective
Beaverly Hills 90210
A Bitch called Wanda
The Booby Guard
Cape Rear
Children of the Porn
A Clockwork Orgy
Die With a Hard On
Done In 60 Seconds
Driving Miss Daisy Crazy
Dumb & Done Her
Edward Penishands
Ferris Buller Gets Off
For Your Thighs Only
Forrest Hump
Free My Willy
Good Will Humping
Hannah Does Her Sisters
Honey, I Blew Everybody Again
I Know What You Did With The Plumber
Indiana Bones and the Temple of Boom
James Bond: Goldenshower
Jurassic Pork
Maddams Family
Men in Back
Muffy the Vampire Layer
Night of the Giving Head
Pokem All - The Movie
Position: Impossible 
Pulp Friction
Romancing the Bone 
Saving Ryan's Privates
The Silence of the Tramps
Willie Wanker at the Fudge Packing Factory

Og der er selvfølgelig mange, mange flere. 

Kulturnyt

6. Nov 2005 14:20, Bo

I løbet af den sidste uge, cirka, har jeg købt en CD med Korn, men jeg har osse købt en CD med Brødrene Olsen. Og en med Michael Falch. Jeg har set Saw, men jeg har osse set Hitch. Jeg har været til fernisering på en ukrainsk plakatudstilling, men jeg har osse støvsuget min meget grimme Adolf Hitler-statuette - som jeg nb stadig ikke er sluppet af med. Ganske indlysende er jeg fuldstændig uden retning i mit liv, men vandrer blot i blinde. Og dertil: Byder i øjeblikket på for mange (relativt) dyre ting på Nettet, herunder et par knive og nogle kunsttryk. Det er ret usandsynligt, at jeg vinder dem alle - og jeg håber søreme ikke, at det sker. I hvert fald: Sig ikke noget til min hustru. Venligst.

Oprydning, II

6. Nov 2005 05:29, Bo

Det lykkedes mig i går at blive færdig med den indledende overflade-behandling, således at jeg nu rent faktisk har et (næsten) tomt skrivebord foran mig, et pænt, støvsuget gulv og et overskueligt antal stakke. I dag: At slæbe ting til genbrug og gennemgå de bøger, der ligger og samler støv ovenpå mit hvide skab. Og indramme mit nye Ib Spang Olsen-tryk. Det burde være overkommeligt. Derudover vil jeg læse noget Gunnar Björling, og i aften vil jeg se Dodgeball

Dario Argento

2. Nov 2005 13:22, Bo

The Card Player

Har lige investeret ca. $10 i Dario Argentos The Card Player, som hidtil har manglet i min samling. Jeg kan se på eBay, at Four Flies On Grey Velvet endelig er tilgængelig på DVD - og endda i adskillige forskellige udgaver. Kan en eller anden fortælle mig, hvilken jeg bør købe? Og meanwhile back at the ranch: Gittes og Niels-Arnes lille søn, Lukas, har spist en møtrik - som imidlertid allerede er kommet ud igen, blot via kroppens anden ende. Lytter til Nudeswhirl. Jeg gav bud på en hel stribe mystiske heavy-CDer på QXL, men desværre vandt jeg ikke en eneste af dem. Henrik Larsen, der i nogen tid har været missing, er tilbage. Læs her.

Trial & Retribution

1. Nov 2005 17:02, Bo

Victoria Smurfit

Jesper Elving har venligt sendt mig en email for at gøre mig opmærksom på hans nye blog. Tak for det. Gårsdagens afsnit af Trial & Retribution, nr. 8 i rækken, var det foreløbigt sidste, men to nye er ifølge IMDB undervejs. Jeg ka vældig godt li Victoria Smurfit i rollen som Roisin Connor. Hvis nogen ved, hvor man kan købe serien billigt på DVD, så lad mig det gerne vide. Min bror har været på Højholt-indkøb og har skrevet et nyt digt, og min søster har sammen med en veninde lavet et website om social fobi og depression. Besøg det her.