The Jiggly Room

Jeg er i øvrigt også ved at skrive et digt om min morfar. Det går lidt trægt, men det begynder (nok) cirka sådan:

***

Min morfar var socialdemokrat
med sixpence i Hørdum i Thy.
Han boede sammen med min mormor
i det hvide hus, der engang,
før jeg overhovedet blev født,
havde tilhørt min oldemor,
som var fin og skrøbelig
som et tyndt papir,
i hvert fald til sidst,
og kunne tale vorter væk.
 
Vi kaldte morfar for bedstefar,
og huset hed Domicil,
som er latin - et sprog,
bedstefar helt sikkert
slet ikke havde noget forhold til,
ikke bare fordi det allerede var dødt,
da han levede,
men fordi det er
erobrernes sprog,
de internationales
og de lærde bureaukraters.
 
Min bedstefar var ikke nogen erobrer,
men Jens, naboen, lod ham ofte passe sin have,
når han var på mission i Afrika,
eller når han bag den slags gulnede stores,
som man aldrig mere ser,
var ved at drikke sig ihjel,
fordi livet er så hårdt.
 
Det eneste, bedstefar administrerede - og uden
at gøre det indviklet i sprog -
var kartofler og æbler og kål
og den lille samling af kassettebånd
med kristne sange, som han optog
på sin gamle båndoptager
fra sin lige så gamle radio.

Det er fredag, og Martin Johs. Møllers litterære blognyheder vil blive offentliggjort senere i dag. Han har hidtil været så venlig at inkludere mig i oversigten -- og i denne uge, er jeg lige blevet bevidst om, har jeg mestendels skrevet om børneporno, drab og mordforsøg. Det vil absolut ikke se godt ud. Jeg har ikke noget omdømme, der er værd at forsvare, det er sandt -- men alligevel.

I et forsøg på at aflede hans opmærksomhed: Her er et altafslørende, selvbiografisk digt, jeg lige har skrevet. Jeg har forsynet det med enkelte links -- blot for at forvirre yderligere.

***

MIT TIVOLI

Min oldefar havde et meget stort tivoli
og blev kaldt Kong Hans
og gik med pistol, har jeg
læst i en bog,
selvom jeg ikke tror,
det er rigtigt.
 
Min bedstefar havde
et mindre tivoli.
Efter at han havde solgt det,
i alle årene derefter,
insisterede han på at kalde sig
"Tidl. tivoli-direktør".
Da han var død, snakkede vi om,
om der skulle stå "Tidl. tivoli-direktør"
på hans gravsten,
men vi endte med at være enige om,
at nu var han under alle omstændigheder
ligesom på et lidt højere plan blevet tidligere,
og at det herefter måtte være op til folk selv
at regne sig frem til resten.
 
Min far fik sin uddannelse i militæret
og giftede sig med min mor.
Allerede som forholdsvis ung, forestiller jeg mig,
valgte han,
at han ikke ville have noget tivoli.
Han ville have privatlivets fred - ligesom den
konservative politiker Poul Møller,
Per Stig Møllers far, som var
gift med Grethe Thordahl, hende med rynke på næsen
- fra Fodboldpræsten, som jeg
dumpede i
på uni.
 
Jeg har heller ikke noget tivoli - bortset fra
den ene pløk, jeg går rundt med i min brystkasse
som en slags skrællet jern-tulipan,
der gør mig magnetisk.
 
Jeg taler poetisk, selvfølgelig.
 
Men jeg har ikke noget tivoli.

Jeg gav mig i går til at rydde lidt op på min PC -- og faldt i den forbindelse over en mappe med diverse egne digte. Nogle af dem stammer fra samlingen "Gældsætninger" (2002), hvoraf cirka halvdelen senere blev bragt i "Hvedekorn". Et enkelt stammer fra "Koncentration i februar" (2004), og et andet fra "Akseldrejning" (2006). Andre har aldrig været offentliggjort -- og fortjener det måske heller ikke. Men altså. Som John Ashbery et sted skriver i et af sine digte: Ulven står for døren -- så hvem har tid eller råd til at sidde og tælle på fingrene?  Download mine "Genfundne digte" her. PDF-format. Maleriet på første blad - eller hvad det nu hedder - er et af mine egne. Det er (for fuldstændighedens skyld) malet i 2005 eller 2006. I forget.

I dag, hvis jeg har forstået det ret, er international poesidag. I den anledning bringer bloggen et shitty first draft til et ufærdigt digt, skrevet af bestyreren selv.

***

Stod op, tændte computeren og klikkede ind på Lindas blog. Hendes indlæg om Ferlinghetti fik mig til at tænke på, at jeg faktisk for nogle år siden skrev og privatudgav to digthæfter med titlen "Pludselig i dag at komme i tanker om Ferlinghetti (1 og 2). En forholdsvis oplagt association -- og mens jeg forsøgte at finde teksterne på min PC (uden held - jeg har dem måske på en CD et sted), kom jeg osse pludselig i tanker om andre hæfter. Jeg fandt nogle af dem og har nu lagt dem på min hjemmeside, så de kan downloades som pdf. Jeg ved ikke, hvordan andre digtere har det med deres egne ting, respektivt, men jeg har en klar tendens til lægge afstand - i mit hovede - så snart jeg har fået noget på tryk. Sådan set er det én af de væsentligste årsager til, at jeg overhovedet laver mine hæfter, for jeg bilder mig ind, at det netop er sådan, jeg bedst kan bevæge mig fremad: Nærhed, afstand, nærhed, afstand ... o.s.v. Og for hver omgang, håber jeg, blir jeg lidt klogere. Og bedre. Jeg ville i dag ikke (kunne ville) skrive tilsvarende digte -- som dem i de følgende hæfter. Jeg huskede dem som dårligere, end jeg nu (hvor jeg har genlæst dem) synes, de er. I det mindste er der flere gode begyndelser eller ansatser. Som Peter Nielsen i en mail bemærkede m.h.t. mit nyeste hæfte, "Farao": Der er ikke mange overflødige ord. Det er sandt. Jeg er efterhånden blevet mere og mere nærig med mine ord -- men sådan har det ikke altid været. Og jeg håber, at det på et tidspunkt vender. Jeg går og venter på, at der skal gå hul.

Download som pdf-fil:

"15 digte" fra 1999. Jeg skrev, så vidt jeg husker, digtet "Afsnit P" til websitet -- som en julehilsen. Edwin Muir-digtet blev senere bragt (i oversættelse) i en amerikansk antologi.

"Selvtilfredsstillelser" fra 2001. Flere af digtene i hæftet stammer fra tiden umiddelbart efter min bedstefars død.

"Natarbejder" fra 2001. "Fiskene skriver ... " blev bragt i et eller andet blad (som jeg nu har glemt navnet på), og de fleste af "Hvordan man"-digtene blev trykt i antologien "Allegro" (Forlaget Lyrica), som Linda var co-redaktør på. Jeg kan godt li flere af de korte digte i hæftet, men titel-digtet er meget mislykket. Jeg har længe gerne villet skrive et langt digt, men jeg dúr ikke til det.

"Alle ved dette er ingensteder" fra 2002. Titlen er (selvfølgelig) tyvstålet fra Neil Young, "Everybody Knows This Is Nowhere". På dette tidspunkt begynder mit sprog, som man vil kunne læse, at bryde sammen -- og jeg er ikke rigtig kommet mig siden.

Ferlinghetti-hæfterne stammer fra 2000. Hvis det lykkes mig at finde teksterne, lægger jeg nogle af digtene i bloggen.

Planket fra poesi.dk:

Twenty-Sixth Annual Award of the Fernando Rielo World Prize for Mystical Poetry
Vi informerer hermed fra den Danske Ambassade i Madrid om prisuddelingen og konkurrencen for mystisk poesi, Twenty-Sixth Annual Award of the Fernando Rielo World Prize for Mystical Poetry. Mystiske digte præmieres, dvs. "poetry which expresses the spiritual values of humanity in their profound religious significance.", med 7,000 EUR og en mulighed for udgivelse hos 'Foundation Fernando Rielo'. Selve bidraget skal være uudgivne digte på spansk eller engelsk, mellem 600 og 1300 linier, og kan sendes til nedenstående email adresse, senest 15. oktober. For mere information, kopi af regelsættet eller indlevering af bidrag kan man henvende sig til denne adresse:
Fundación Fernando Rielo
Jorge Juan, 82,-1ero 6
28009 Madrid
Spain
Tel.: (+34) 91 575 40 91
email: premiomundial@rielo.com
website: www.rielo.com

I går aftes opdagede jeg, at vi i år har flagermus i baghaven. Jeg kan stå ved køkkenvinduet og se dem flakse -- og de kommer meget tæt på. Faktisk lukkede jeg til sidst vinduet af frygt for, at en af dem ville forvilde sig herind. For et par år siden havde vi en lille koloni, der holdt til ved Sumpen, en naturlegeplads, og jeg gik ofte ned for at betragte dem. Men sidste år var de forsvundet, sikkert fordi en del af Sumpen i mellemtiden var blevet omdannet til ældreboliger. Flagermus, som alle ved, hader gamle mennesker.

Flagermus - til information for eventuelt dyreinteresserede - udgør ca. en fjerdedel af alle pattedyrs-arter. Der findes voldsomt mange, forskellige slags flagermus. I Danmark har vi 12 arter, heraf nogle mere sjældne end andre. Skægflagermusen og Brandts flagermus lever f.eks. kun på Bornholm. Først i 1930erne blev det opdaget - af Donald Griffin - at flagermus navigerer v.h.a. ultralyd. Man kan ikke høre flagermusenes navigations-skrig (men man kan købe en detektor, der omsætter skrigene til hørbare lyde), men man kan til gengæld høre deres indbyrdes snak, en række korte og diskrete smiske-lyde.

Ane og jeg var engang på københavner-tur, og vi overnattede i Niels' og Tanjas lejlighed. Niels og Tanja var ikke selv hjemme, og hen under nat, da jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle foretage mig, gav jeg mig til at læse i nogle af Niels' mange natur-guider -- om flagermus. Og lige siden har jeg været en flagermus-fan. Da jeg kom hjem, bestilte jeg en stor stak bøger om flagermus på biblioteket ... o.s.v. Printede arts-oversigter og beskrivelser fundet fra nettet. Naturvejlederne i Århus Kommune har lavet dette site.    

Jeg har i dag fået trykt første eksemplar af mit næste digthæfte, "Farao" -- en (og man sku tro, at det var løgn) nærmest religiøs lovsang til en farao. Trykkeren stod med det ene ben på ferie, og vi blev enige om at vente med at trykke resten, til han igen er tilbage. Om cirka en måned. Men vi lavede et enkelt eksemplar, bare for kunstens skyld. Og jeg er meget tilfreds.  

Århus Poetklubs blad "M gasin" (et navn, jeg aldrig har forstået) efterlyser digte. Læs mere her.

En kort opfølger på min - dagens - tidligere post, hvor jeg henviste til et digt af Kenneth Koch. Digtets korrekte titel er "The Art of Poetry" -- og det er god læsning for enhver, der gerne selv vil skrive. I det hele taget: Koch (udtales Coke) kan varmt anbefales. Læs mere om ham her.

Og her er, hvad der står i digtet. Nu har jeg slået det op:

"To look at a poem again of couse causes anxiety
In many cases, but that pain a writer must learn to endure,
For without it he will be like a chicken which never knows what it is doing
And goes feathering and fluttering through life ...
( ... )
Such have my sympathy but not my praise. My sympathy because
Such work is difficult, and some persons accomplish nothing whatsoever
In the course of their lives; at least these poets are writing
"First versions," but they can never win the praise
Of a discerning reader until they take large-hearted Revision to bed
And win her to their cause and create through her "second-time-around" poems
Or even "third-time-around" ones ... " 

Koch fungerede i en årrække som underviser i poesi, og han har bl.a. udgivet en glimrende, lille introduktionsbog med den aldeles vidunderlige titel "Making Your Own Days". På dansk findes digtudvalget "Et tog kan skjule et andet - og andre digte", udgivet af Basilisk i 2001.

Hvis man ikke digte kan,
så skal lade være man

- men det vil jeg ikke! Jeg har forlængst indset, at jeg ikke er genetisk disponeret for at skrive digte. Det falder mig ikke naturligt. Det falder mig naturligt at skrive i denne blog, for eksempel, og at skrive essays og omtaler og den slags. Snak. Men digteriet er svært. På gode dage kan jeg så småt bilde mig ind, at mine besværligheder både er rimelige og gode, efterdi de afstedkommes af de høje krav, jeg stiller til migselv. I mere kølige og velafbalancerede stunder overvejer jeg bare at opgi. Det forholder sig jo ikke just sådan, at folket - FOLKET - står og venter på flere digte, og i hvert fald ikke på mine. Who cares? Men det gør jeg. Det irriterer mig, og det holder mig vågen om natten -- for det kan da ikke passe! Et så åndeligt velmøbleret hovede som mit ... o.s.v. Men o, ak. I nat lå jeg i timevis og funderede over tre snottede linier, som jeg skiftevis elskede og hadede - og elskede migselv og hadede migselv for at ha tilladt ophold i min hjerne - og jeg er stadig ikke tilfreds. "Dagens svære sætninger ... " Sådan begynder de. Øv.

Men dertil: For at imødegå mit søvnbesvær forsøger jeg mig i dag med en blændende ny strategi. Jeg har taget en hawaii-skjorte på. Med palmer.

Måske er det lettere noget søvn at få,
når man har haft en hawaii-skjorte på.

Tjuhej. 

Det er da helt vildt så meget søndag, det har været i dag. Gråt, klamt og koldt. Ane satte mig til at afkalke bruse-nichen. Dagens musik: Verdis "Maskeballet". Dagens læsning: "Gads historie for gymnasier og seminarer, bind 3 (1648-1890)", afsnittene om den franske revolution. Jesper Elving har meget venligt sendt mig et eksemplar af sin nyeste digtsamling - tak, Jesper - og han har ydermere sat en omtale af mail-renshien på poesi.dk. Det lykkedes ikke Klaus at holde desktopologi-projektet hemmeligt i mange minutter. Tjek det her. Og jeg har lavet et RSS news feed til pornografiselskab.dk. Adressen er her.  

Dagens CD: "Music for the Iliad". Dagens overvejelse: Hvori mit bidrag til tyske Kolja Steinrötters kunst-projekt "Chasey Is Your Friend" skal bestå. Jeg er blevet inviteret til at deltage -- og det vil jeg selvfølgelig gerne. Chasey er pornostjernen Chasey Lain (billedet), måske kendt (blandt ikke-kendere) p.g.a. Bloodhound Gangs "The Ballad of Chasey Lain". Andet nyt: Mail-renshien (omtalt for efterhånden længe siden) er nået til vejs ende. Læs resultatet her. Og nu skal jeg rydde op på mit skrivebord.  

Om ting, der ikke kan råbes,
men ikke er uhørte
udenfor korenes cirkler.
Ikke om nogen, men om noget
 
der med brækkede hænder
samler os til voksensprog,
 
læner os
mod en mur mod hinanden,
 
hvor vi fylder revner
med sommerfuglemarv, ordskvalder
til sarte huder, alt det
lyriske bræk og reklamer,
følelsernes klister-register.
 
Ikke om døden, men velvidende.
Ikke om himlen, men om skyggerne i græsset,
når den sorte røg driver drabet forbi.