Smartlog v. II » The Jiggly Room » computer
Opret egen blog | Næste blog »

Screen capture

6. Nov 2007 01:01, Bo

Jeg mangler et godt og gratis program, som kan tage screen captures -- også af streamede filmklip på nettet. Er der nogen, der har nogle forslag?

Send dine mails CC til justitsministeren, 2

24. Sep 2007 18:05, Bo

Computerworld skriver, at "Justitsministeriet bliver bombarderet med mails mod logning af danskerne, men Enhedslistens kampagne giver ikke anledning til driftsforstyrrelser hos Justitsministeriet." Mere her.

Send dine mails CC til justitsministeren

24. Sep 2007 14:35, Bo

Overskrifts underskrift: "Så er det jo idag at Enhedslisten opfordrer alle til at sende sine personlige mails med CC til justitsministeren (jm@jm.dk). Det er en en-dags aktion som EL har sat i søen som en protest mod den nye lovgivning om logning af elektronisk kommunikation. [...] Hvor er et parti som Venstre henne i denne debat?" Læs hele indlægget her.

Og altså: Hvis du vil deltage i Enhedslistens aktion mod den nye logningsbekendtgørelse, skal du i dag huske at sende alle dine emails CC til jm@jm.dk. Justitsministeren. Og du behøver ikke sidde og synes, at det er pinligt, at ministeren på den måde får mulighed for at læse dine private emails --- for det er jo netop dét, der er pointen: At den mulighed har hun allerede. Nu. Så du kan lige så godt sende dine mails direkte til hende -- og spare hende for bøvlet med at skulle lede efter dem i DET OFFENTLIGES STORE ARKIV OVER BORGERNES PRIVATLIV.

Opdateret: Og det lyder jo, synes jeg (også) selv, ret ADMINISTRATIVT, kedsommeligt og ligegyldigt. Måske. Det dér med logningen. Men hvad er det, DET OFFENTLIGE gemmer? Det er en kopi af din sure mail om din irriterende chef til veninden. Det er det MEGET PRIVATE billede af digselv, som du sendte til kæresten, da han var på ferie i Finland (og savnede dig). Det er mailen, du senere fortrød, hvori du kom til at skrive noget om hende - du véd nok - og kom til at afsløre, at ... o.s.v. Selv om du højtideligt havde lovet aldrig at sige det til nogen. Det er den slags. Referatet af bestyrelsesmødet (som helst ikke skulle falde konkurrenterne i hænde). Kladden til første kapitel af din nye roman, som du sendte til korrektur. Mailen til din sagsbehandler, hvori du fortalte om din sygdom og din familie. Og, selvfølgelig, også alle SMSerne. Og så videre.  

Hans Jørgen Bonnichsen: Logning fremmer mistænkeliggørelse

24. Sep 2007 13:23, Bo

Computerworld: "Man går for vidt, når man med logningsbekendtgørelsen kaster mistanke over hele den danske befolkning. Det mener tidligere operativ chef hos Politiets Efterretningstjeneste, Hans Jørgen Bonnichsen." Mere her.

Smiley fylder 25 i dag

19. Sep 2007 13:40, Bo

Epn.dk: "Det er 25 år siden, at en mand for første gang tastede en ny kombination på tastaturet. Den blev siden en verdensomspændende dille. Det var den amerikanske professor Scott E. Fahlman fra Carnegie Mellon University, der for præcis 25 år siden fandt på at skrive de tre tegn sammen." Mere her.

:-) :-) :-) :-) :-)
:-) :-) :-) :-) :-)
:-) :-) :-) :-) :-)
:-) :-) :-) :-) :-)
:-) :-) :-) :-) :-)

Sygedag, 2

24. Aug 2007 09:54, Bo

Jeg er stadig syg -- og det er stadig lige træls, omend jeg i dag - i det mindste - ikke behøver ligge i sengen hele tiden. Håber jeg. I hvert fald er jeg forsøgsvist stået op.

Ane er taget til Middelalderfestival i Horsens - læs her - og jeg er alene hjemme. Indtil i morgen.

Jeg er konsekvent - og nu taler jeg om noget andet - 2-3 år efter alle andre m.h.t. DIMSER, især digitale, og TING SOM DIMSER KAN. Jeg er ikke fortrolig med iTunes, og jeg har ikke nogen iPod. Jeg har heller ikke (engang) en memory stick til min PC. Og selvom jeg har både trådløst tastatur og en mus (som jeg har fået foræret af min far), så bruger jeg ingen af delene. Og så videre.

Bare for at sige at: Resten af verden har forlængst overstået dét sjov, det ved jeg godt -- men for mig var det (for lidt siden) første gang: Jeg har klippet denne mini-bid ud af Mozarts "Tryllefløjten" (som Anne-Marie har fået mig til at lytte til), overført bidden til min nye mobil og lagt den ind som ringetone. Så - nu - når folk ringer til mig, klinger (eller klanger) Mozart ud i æteren. Så yndigt.

Og et tilbagefald: Kom til at bestille endnu en Zappa-CD, "Broadway The Hard Way". Som er den med "Jesus Thinks You're A Jerk":


Fagre nye verden

18. Aug 2007 16:24, Bo

Et fotografi af vores nye kaffemaskine -- taget med min nye mobiltelefon. Og overført via den Bluetooth-adapter, som mor og far gav mig i julegave 2006. Det er første gang, jeg har prøvet af bruge den.

797 ulæste emails

31. Jul 2007 13:58, Bo

Jeg har af forskellige årsager, herunder ond vilje, i en periode tilladt mig at, ligesom, overse mine emails. Min prioriteringsliste plejer - og det gør den stadig - at se sådan hér ud:

1. Kommunikér via bloggen.
2. Kommunikér via emails.
3. Kommunikér via SMS.
4. Kommunikér via Messenger.
5. Hold et møde - og (mod)tag referat.
6. Send en brevdue.
.
.
.

117. Kommunikér via telefon.

Jeg hader at snakke i telefon. Jeg vil gerne have tingene på skrift. På det seneste har jeg i det store og hele holdt mig til bloggen -- og den slags gør man ikke ustraffet. Tilsyneladende. Jeg har nu - har jeg lige opdaget - i alt 797 ulæste mails i min mailboks. En tredjedel er spam, gætter jeg på -- men nok kun en tredjedel.

Hvis du har sendt mig en email, men ikke modtaget noget svar: Jeg undskylder -- og beder om tålmodighed.

Necronomicon

24. Jun 2007 14:37, Bo

  

Har købt et eksemplar af dette computer-spil, "Necronomicon". Men jeg får det næsten med garanti ikke spillet. Lars, er du interesseret i at overtage det?

Problemer med download via Firefox, 2

9. Apr 2007 22:28, Bo

Først i dag lykkedes det mig at løse problemet med de manglende downloads i Firefox. I fald andre skulle løbe ind i det samme problem:

1. Luk Firefox.
2. Gå ned i "Start"-menuen og vælg "Kør". Skriv "%APPDATA%" og klik "Ok".
3. Åben Mozilla-mappen.
4. Åben  mappen, der hedder "Profiles".
5. Åben profil-mappen, der ligger inde i "Profiles".
6. Slet eller skift navnet på filen downloads.rdf.

Derefter burde skidtet virke.

Problemer med download via Firefox

30. Mar 2007 12:44, Bo

Jeg hentede for få dage siden den nyeste version af Firefox. Nu har jeg problemer med download-funktionen. Programmet downloader ganske enkelt ikke filer, når jeg beder det om at gøre det -- og filerne registreres heller ikke i download manager. Er der andre, der har haft tilsvarende problemer -- og er der noget at gøre ved det?

Privatlivets Fred

26. Mar 2007 17:47, Bo

PROSA, Forbundet af IT-professionelle, har i protest mod ny lovgivning om registrering af privatpersoners færdsel på internettet, sammensat en gratis pakke, "som man kan putte i sin computer, så man kan surfe anonymt og snakke på internettet via krypteret IP-telefoni." Læs mere om "Privatlivets Fred" her.

Outlook Express-hjælp søges

20. Mar 2007 22:04, Bo

Ane har oprettet sig en mail-konto på min PC, så hun kan sende - i eget navn - herfra. Vi bruger Outlook Express v. 6. Når hun modtager email, ryger de - fordi vi har oprettet en meddelelsesregel - i en mappe, som vi har kaldt "Ane".

Spørgsmålet lyder: Hvordan opretter vi en regel, så de emails, hun sender fra computeren, gemmes i mappen "Anes sendte emails" (som vi har oprettet) -- og ikke i den almindelige mappe, "Sendt post"? Som er min.

Gode forslag modtages med taknemmelighed.

Problemer med iChat

16. Jan 2007 15:53, Bo



Er der nogen, der ved, hvordan man får Apple iChat til at kommunikere (inkl. video) med et chat-program til Windows? AOL påstår, at deres Instant Messenger kan arbejde "seamless" sammen med iChat -- men jeg kan ikke få videochat til at fungere. Kun tekst. Er der evt. et andet program, der fungerer bedre -- eller er der en eller anden dims, jeg kan downloade, som vil forbedre mine chancer m.h.t. AIM?

Tilføjet: Og den tar vi lige en gang til, for det kom vist til at lyde lidt omvendt. Jeg er Windows-bruger, og jeg vil gerne videochatte med en, der bruger iChat. Hvad gør jeg?

PC-hjælp søges, 2

9. Jan 2007 00:09, Bo

Har forsøgt at installere nye drivere, men det har ikke hjulpet. Når jeg forsøger at teste mikrofonen:



- får jeg denne besked:

PC-hjælp søges

8. Jan 2007 19:12, Bo

Jeg har købt mig et Labtec headset (dette), og hovedtelefonerne fungerer fint. Men jeg kan ikke bruge mikrofonen. Hvis jeg råber ukristeligt højt, kan jeg få et lille udslag, når jeg tester vha. Windows-lydoptageren, men ved almindelig stemmeføring sker der ingenting. Og: 1) Mikrofonen er tændt, ja, og 2) Jeg har skruet op for lydstyrken, ja, og 3) Nej, det er nok ikke mikrofonen, der er noget i vejen med. Jeg har aldrig formået at få en mikrofon til at fungere på denne computer -- og jeg har en mistanke om, at jeg måske mangler et eller andet, eller at noget ikke slået til. Når jeg forsøger mig med hjælp, får jeg denne tekst:



- som anbefaler mig at tjekke Taleegenskaber. Lyder det fornuftigt? Nå jeg klikker på linket, får jeg dette:



Under Taleegenskaber får jeg dette:



Og under Egenskaber for lyde og lydenheder:



Alle gode forslag vil blive modtaget med taknemmelighed. Jeg vil gerne kunne bruge mikrofonen i forbindelse med chat o.s.v.

Diktafon

28. Dec 2006 18:21, Bo



Har sat mig i hovedet, at jeg vil ha en diktafon -- og har brugt lidt tid på at google og sammenligne priser osv. O'Reilly skriver meget pænt om Olympus DS-2, men anmelderen, Batting, bemærker med småt, at han nok selv i stedet vil investere i WS-200 (billedet). Som bl.a. udmærker sig ved at ha dobbelt så meget hukommelse -- til kun ca. den halve pris.

Hvis en eller anden derude har et alternativt forslag: Skriv endelig en kommentar.

Hjemme igen

28. Dec 2006 11:37, Bo



Billedet: Min mors flæskesteg. Det lykkedes os i går aftes at nå tilbage til Skanderborg. Ligesom udrejsen, der gik i ged, fordi et DSB-tog på vej fra Århus ikke ville køre, tog hjemrejsen ca. tre-og-en-halv time -- hjemrejsen fordi en togfører (i Struer) ikke mødte på jobbet, som han skulle. Så både frem og tilbage måtte vi vente 40-50 minutter på en hård bænk i Herning. Og da vi kom til Skanderborg, ku vi ikke få en taxa. Har hostet og prustet og snottet hele natten.

Er der nogen, der kender et godt freeware eller open source-DVD-brænder-program, som kan brænde mpeg-filer til DVD?

En, to, tre

10. Jul 2006 01:23, Bo



Én ulykke kommer sjældent alene -- og således heller ikke denne gang. Først brød min PC sammen (men den virker nu igen), og i går gik der koks i min udgave af Adobe GoLive (som jeg nu ikke kan bruge, og derfor kan jeg ikke opdatere mine websites &c.) -- og DVD-maskinen er vist færdig. Den sidste uges tid har den haft svært ved at håndtere menuer og tekster. I går aftes fik jeg pludselig en besynderlig firkant midt på skærmen. Jeg poster et billede som bevis ... for måske finder jeg på at gå i byen og købe en ny. Og måske vil hustruen, når hun igen er tilbage ... og så videre.

Og - positiv, positiv: Idet jeg således ikke kunne uploade billeder til mit website, blev jeg tvunget til at registrere mig hos Flickr. Lad os se, om det virker.

Sade.dk

8. Jul 2006 13:25, Bo

Er så småt ved igen - efter PC-sammenbruddet - at være på højde med virkeligheden. Jeg har modtaget en ny net-bank-pin-kode fra min bank, har fornyet mine feeds og FTP-adresser &c. Enkelte programmer kører endnu ikke, heriblandt Nero, men jeg vil gen-installere dem, efterhånden som jeg får brug for dem. Verden er i kaos, og alt er under kontrol.

Undervejs i genfortrylllelsen af mig, min PC og nettet: Bemærk venligst, at mit site sade.dk er blevet nedlagt. Sade.dk henviser nu (som det oprindeligt var min hensigt) til mit Marquis de Sade-site på adultcity.dk. Jeg brugte alligevel ikke det gamle sade.dk -- for jeg bruger (i stedet) denne blog. Så altså.  

Open Office

6. Jul 2006 00:13, Bo

Fremfor at sku til at bøvle med Microsoft Office valgte jeg at downloade og installere - helt gratis - open source-pakken Open Office. Det er første gang, jeg prøver Open Office, og mit umiddelbare indtryk er, at det fungerer fremragende. Bl.a. udmærker tekstbehandlings-programmet sig ved at ha en indbygget pdf-skriver. Super!

Send mig en email

5. Jul 2006 15:07, Bo

Har indtil videre brugt det meste af dagen på at installere Windows på min PC -- som jeg i dag fik tilbage fra TEKNIKKEN. Jeg købte - hører du, Gates? - både XP Home og Norman antivirus. Jeg ved ikke, om jeg evt. gjorde et eller andet forkert, da jeg installerede den nye udgave. Nu fungerer PCen, men undervejs har jeg stort set mistet alt: Min feedreeder har mistet sine feeds, mit FTP-program har mistet både adresser og koder, alle mine emails er væk, alle mine bogmærker -- og det lader til, at jeg må gen-installere hele Office-pakken. Min net-bank-ID er væk. Men jeg er rolig som en kongepanda (når den er allermest rolig). Således får jeg - sådan tænker jeg - en god mulighed for at tage mit liv-på-PCen op til en mindre revision: Hvad orker jeg at gen-installere ... o.s.v.

Det mest kritiske er vel nok det dér med mine emails -- og det er ærligt talt ikke voldsomt kritisk, for de ligger osse allesammen på Anes Mac. Men bare for at gøre livet lidt lettere for mig: Send mig venligst lige en email med subject header "Min emailadresse". Så ryger du automatisk tilbage i mit kartotek. Send til gorzelak@hotpop.com. Please.    

Et moderne sammenbrud

3. Jul 2006 00:46, Bo

Styresystemet på min PC er pludselig og uventet blevet vanvittigt -- og min PC helt ubrugelig. Der kan næppe være tvivl om, at det er Vorherre, der forsøger at fortælle mig et eller andet, f.eks. at jeg burde bruge lidt tid på at nyde det gode vejr - i stedet for at sidde bag skærmen - eller (eller og) lytte til noget af al den musik, jeg på det seneste har indkøbt, se nogle af filmene og læse nogle af bøgerne. I hvert fald: Til min PC igen er normal, vil det være småt med opdateringer af bloggen. Det samme gælder diverse websites. Og besvarelse af emails. Og så videre.

PC-hjælp søges, 2

13. Jun 2006 11:35, Bo

PC-hjælp søges

12. Jun 2006 20:45, Bo

Jeg kan ikke få ordentlig hul-i-gennem, når jeg forsøger at optage med mikrofon. Signalet er alt for svagt. Hvis jeg optager via Audicity, må jeg efterfølgende forstærke voldsomt -- og får tilsvarende forøgelse af støj og forvrængninger. Hvad gør jeg galt? Hvad kan jeg gøre? (Og lad nu være med at skrive, at jeg skal tjekke, om der er andre mikrofon-indgange, for så er jeg nødt til at kravle ned under bordet og hive kassen ud o.s.v)

Nattens aflysning

30. Apr 2006 03:35, Bo

Jeg har stadig problemer med mit nye digitaliserings-program. Jeg forsøgte og forsøgte - i nat - men måtte til sidst lade mig nøjes med dette.

Uddrag af interview med Finn Holten Hansen

27. Apr 2006 01:31, Bo

For efterhånden flere år siden besluttede jeg mig for at lave en dokumentarfilm om min kunstnerven, Finn Holten Hansen, der - ligesom jeg - er bosiddende i Skanderborg. Jeg lavede nogle indledende interview-optagelser og fik scannet en masse skitser og tegninger -- men derefter gik jeg i stå. Planen er fortsat på et eller andet tidspunkt at færdiggøre værket. I mellemtiden: Jeg har forsøgsvist lavet et lille, uelegant lydklip: Finn Holten Hansen om farven sort. Formatet er wmv, den laveste opløsning. Fortæl mig lige, om klippet overhovedet kan afspilles -- og om man i givet fald kan høre, hvad han siger.   

Pinnacle update, 4

20. Apr 2006 19:53, Bo

Der er fint hul igennem, og jeg kan more mig med at ta billeder -- men af en eller anden grund går video-digitaliseringen ret ofte i stå. Det er formodentlig noget med indstillingerne.

Movie Maker-problem

20. Apr 2006 01:05, Bo

Jeg har et lille problem med Movie Maker. Jeg håber, en eller anden kan fortælle mig, hvad det er, jeg gør forkert. Ret ofte, når jeg importerer et klip, er det tilsyneladende kun lyden, der hentes. Jeg kan efterfølgende smide klippet ned på lydspors-linien, men ikke på video-linien -- og jeg kan heller ikke afspille klippet. Jeg har kigget i indstillinger, men jeg kan ikke rigtig gennemskue, hvad der er galt.

Pinnacle update, 3

19. Apr 2006 20:03, Bo

Efter lidt startbesvær fik jeg programmet til at virke. Hurra. Nu mangler jeg bare at finde ud af, 1) hvilket format jeg skal vælge, når jeg digitaliserer. Nogle bud? Og 2) om jeg overhovedet kan brænde DVDer. Det har jeg aldrig prøvet før.

Pinnacle update, 2

19. Apr 2006 16:24, Bo

Så er jeg den lykkelige ejer af et 6-6 firewire-kabel (som jeg endda fik til kr. 20,- under prisen) -- og snart vil verden være min. There is no stopping us now! 

Pinnacle update

18. Apr 2006 20:27, Bo

Det er vistnok lykkedes mig at få installeret et nyt og nødvendigt kort i min PC -- og endda (vistnok) uden at ødelægge noget. Jeg har osse - efter at ha studeret manualen - plantet diverse kabler, vistnok korrekt. Men det viser sig desværre, at det medfølgende kabel, der (i mit hovede) skulle forbinde computeren med boksen, er beregnet til et DV-kamera, ikke til en PC. Så jeg må pænt vente til i morgen, førend jeg kan komme til at lege med mit nye legetøj. Efter at ha været en tur i byen for at skaffe det rigtige kabel.     

Dyr og DV

18. Apr 2006 17:41, Bo

I går aftes havde vi besøg af Flemming og Emma, som - sidstnævnte - er australier, skuespiller og vegetar. Og kan ligne et får. Hun arbejder i øjeblikket på teatret Carte Blanche -- og vistnok osse på dette museums-projekt. Eller et andet. I dag har jeg været hos min læge, som hedder Peter, og som har skrevet dette indlæg (som jeg faldt over), og mens jeg sad i venteværelset, læste jeg i Illustreret Videnskab en artikel om gorillaers brug af redskaber. Vores tidligere nabo havde en abe, der hed Thor, og som tissede ud af vinduet. Underboen plejede at stå i sin have og råbe, "Det må du ik', Thor!" -- til han til sidst gav op og byggede sig et halvtag. Et lille indblik i livet i provinsen.

I aften, når jeg (forhåbentlig) har samlet mod, vil jeg forsøge at installere min fødselsdagsgave:

"Pinnacle MovieBox DV

MovieBox DV er en analog til digital video-converter, der giver dig mulighed for at optage dine film fra f.eks. videomaskine eller videokamera direkte til din PC eller Mac via FireWire.

Med den inkluderede Studio 8 PC software kan du editere video, tilføje titler, lydspor og specielle effekter, og til sidst gemme dit færdige projekt på DVD, VCD, S-VCD, eller tilbage til din videooptager. MovieBox DV giver dig nemlig også mulighed for at gå den anden vej. Mac brugere kan bruge MovieBox sammen med f.eks. iMovie eller Final Cut.

Pinnacle MovieBox DV kræver kun en 1394/FireWire port, og herefter kan du optage fra eller til en analog videooptager. Signalet fra MovieBox DV til din PC er i DV format, hvilket garanterer professionel kvalitet for editering og playback."

Det kan gå galt på tusinde måder -- og det gør det sikkert osse.            

Toontastic

17. Apr 2006 16:08, Bo

Det er bare toontastic. Lars, det virker! Med min nye, gamle Media Player kan jeg ta screen dumps fra DVDer.