Smartlog v. II » The Jiggly Room » In the American Grain
Opret egen blog | Næste blog »

In the American Grain

10. Jan 2007 19:03, Bo



Nå. Men selvom vi skal flytte, og alting ligesom står stille, skal vi - d.v.s. jeg - jo ikke glemme at købe nogle bøger. Nyeste bestilling: William Carlos Williams' "In the American Grain" -- via engelske Amazon. Twentieth Century Classics-udgaven kan købes for ca. en tyver, men jeg valgte alligevel den fra New Directions (billedet), for den er flottere. Williams store værk (om byen) "Paterson" er (ved siden af bl.a. Pounds "Cantos") et af de væsentligste, lyriske værker fra det 20. århundrede (og på den anden side af hegnet: T.S. Eliot) --- og jeg glæder mig meget ... o.s.v.

Var i morges en tur hos tandlægen. Der er mange - og mange ting - jeg kommer til at savne, når vi er flyttet fra byen, heriblandt min tandlæge. Som hedder Karsten. Faktisk overvejer jeg at beholde ham -- osse selvom Ringsted-Skanderborg er forholdsvis langt at pendle blot for at få foretaget den halvårlige tandrensning. Jeg har altid, tidligere, været frygtelig bange for tandlæger, men Karsten kurerede mig. Ved sin person ... så at sige. Han havde - i dag, siden sidst - fået sig en ny terror-maskine, og alt skulle prøves, tilsyneladende, så klinikdamens handsker - I kid you not - var røde af blod. For kr. 270,- minder. Og nu med ny-renset smil.

Kommentarer

  1. gammelfar
    10. Jan 2007 20:34
    1

    Min tandlæge ligner Dyanne Thorne´s lillesøster…
    Sidst jeg var der, havde hun købt et helt nyt apparat, der ligner en formindsket vinkelsliber.
    På denne minituariserede møllesten dryssede hun et hvidt pulver, der lugtede som Hardol.
    Jeg gav mere blod, end anbefalet af Donorkorpset.
    Det blev 900 kroner, så hold dig til din gamle tandlæge.

    P.S. Effekten af tandrensning - bortset fra den økonomiske - udokumenteret.

    <a href="http://www.tnl.dk/index.dsp?page=16979" rel="nofollow">http://www.tnl.dk/index.dsp?page=16979</a>

Skriv en kommentar