Frihed for Loke såvel som for Thor
29. dec 2005 17:21, BoI en slags forlængelse af min lille post om flagafbrænding: Per Nyholm spørger i et indlæg i Jyllands-Posten, hvorfor ingen kæfter op på vegne af historikeren David Irving - når nu alle har så travlt med at erklære deres støtte til Pamuk. Irving, der (vistnok) ganske rigtigt, som Nyholm skriver, "nyder anerkendelse som en udmærket historiker" - eller i hvert fald: gjorde - blev verdenskendt som (netop) den respekterede historiker, der i fuld alvor påstod, at jødeudryddelserne under Anden Verdenskrig aldrig havde fundet sted. Sidenhen har han (vistnok) ændret mening -- men fornægtelse af Holocaust er strafbart i Østrig, og Irving sidder nu spærret inde. Nyholms indlæg er formet på den dér sædvanlige, fornærmede og besynderligt ukonstruktive manér, som Jyllands-Posten holder så meget af: "Pamuk her, Irving der, Muhammed hisset! Det minder lidt for meget om de tilstande, der herskede i Sovjetunionen før kommunismens sammenbrud, og som stadig hersker i det så stærkt opreklamerede Kina, og som indebærer, at udtaler man sig på tværs af den statsautoriserede meningsdannelse, kan man blive erklæret for sindssyg, spærret inde og fyldt med psykofarmaka." Sådan noget forskruet vås. Formodentlig er Nyholm slet ikke spor uenig i, at der er grund til at erklære sin støtte til Pamuk -- og han behøvede jo blot at tilføje "og glem ikke Irving". Det ene udelukker ikke det andet -- og mindst lige så vigtigt: Én undladelsessynd bør naturligvis ikke ha som konsekvens, at man (derfor) begår én til. Det ville da være en uheldig form for logik. Og for mit eget vedkommende: No problem whatsoever. Hvis en person påstår, at Holocaust aldrig har fundet sted, så vil jeg ansé det for at være - som det er - en ulækker løgn. Men vedkommende skal ha ret til at sige det. Ytringsfriheden gælder alle, sandelig osse David Irving. Læs Nyholms indlæg her.

18. dec 2006 12:42
Jeg skylder dig lige at fortælle at jeg har skrevet en respons til din artikel på Balder Blog.
Gamle nyheder stadigvæk aktuelle
Det udvikler sig dog til mere end det.
Mvh.
Balder
18. dec 2006 12:44
Nå ingen urls her..
Vi prøver igen
Gamle nyheder stadigvæk aktuelle
<a href="http://blog.balder.org/?p=164" rel="nofollow">http://blog.balder.org/?p=164</a>
18. dec 2006 16:02
Takker.
20. dec 2006 17:29
Og en opfølger: David Irving er nu blevet prøveløsladt. Mere her: <a href="http://www.berlingske.dk/udland/artikel:aid=841062" rel="nofollow">http://www.berlingske.dk/udland/artikel:aid=841062</a>/