Brun sovs
7. dec 2006 02:38, Bo
Jeg har den sidste måneds tid fornøjet mig med at følge diverse diskussioner i litteratur-blogs -- om litteraturens, navnlig lyrikkens, samfundsmæssige betydning, om litteraturkritikerens rolle og betydning, om forfatteres pligt eller ikke-pligt til at skrive og/eller agere politisk, tage parti for samfundets svageste, kæmpe imod "globalisering" eller - senest - for Ungdomshuset. Og så videre. Jeg har i det store og hele klogeligt undladt at blande mig, dels fordi 1) jeg føler mig som en udenforstående, og 2) fordi jeg er intellektuelt ukorent bemøblet. Eller som amerikanerne siger: Spirituelt. Jeg elsker den borgerlighed, som så mange andre elsker at hade, og jeg føler mig fuldstændig overbevist om, at vi danske lever i den bedste af alle verdener. Jeg holder af brun sovs og borgerlige neuroser og dybe hemmeligheder og demokratiet. Jeg er opdraget til at overholde lov og orden, og jeg føler ingen sympati for mennesker, der - hvadenten det er på grund af religiøs eller politisk selvfedhed - mener, at de har ret til at bryde de spilleregler, der gælder i vort samfund. Jeg mener, at den slags mennesker er farlige.
Jeg nærer dyb foragt for al snak om "falsk bevidsthed", og jeg føler lede ved selvbekræftende forsamlinger af folk med "bedre" eller "højere" eller "mere oplyst" bevidsthed. Jeg kommer (min ene halvdel kommer) ud af et missionsk miljø, stærkt præget af forestillingen om at være en kreds (med blødt d -- som Højholt engang skrev til mig i et brev: Llivet og ddøden) hævet op over den jævne, forførte pøbel -- og det er altid dét, der først stikker mig i øjnene, når jeg støder på sådanne oplyste folk, der véd bedre end alle os andre: Det degneagtige. Det er et velkendt, sociologisk fænomen, at såkaldt "alternative" samfund stort set altid udvikler strengere og mere rigide normer end dem, der hersker i det omgivende samfund. Intetsteds - det tror jeg på - har vi mere personlig frihed og rum til personlig udvikling, kreativitet og forskellighed end i det bedsteborgerlige parcelhus-Danmark. Og intetsteds er det - litterært betragtet - mere spændende at være.
Mine litterære forbilleder og helte var og er - mange af dem - nogle revolutionære sataner -- men, altså, i sproget. Litteratur handler jo om sprog -- ikke om at korrekse, men om at udvide bevidstheden. For den skrivende: Først og fremmest hans eller hendes egen. Man starter dér, hvor man er, og så begynder man at bevæge sig. Herom har jeg kun to ting at sige, nemlig 1) At det aldrig er nogen skam at være dér, hvor man er, og 2) At bevægelsen altid uundgåeligt osse - i bredeste forstand - er politisk. Og det er ikke finere eller mere rigtigt - trods alle myter om kunstnere - at udvikle sit sprog, d.v.s. sin bevidsthed, på Christiania, end det er at gøre det hjemme ved kakkelbordet.
Dette er min blog-indlæg nr. 1400.
7. dec 2006 09:16
ja, lad os få en mere kvalificeret borgerlighed...
7. dec 2006 09:17
ps: bare jeg slipper for brun sovs...
7. dec 2006 11:27
Jeg kan kun være enig med dig et langt stykke hen, Bo. Litteratur og digtning handler om sproget, om hvordan sproget bruges. Det kan være politisk i sit indhold, men det kan ikke være det overordnede.
Når jeg støtter Ungdomshusets unge, så er det, fordi de er blevet taget ved røven af politikerne, bliver taget som gidsler i nogle religiøse fanatikeres misforståede kristendom og - især - fordi de er unge, på godt og ondt, og kun ved at behandle dem ordentligt får vi ordentlige voksne ud af dem...
7. dec 2006 13:17
Klaus, den brune sovs er valgfri.
7. dec 2006 15:58
"Litteratur handler jo om sprog — ikke om at korrekse, men om at udvide bevidstheden."
Jeg kan altså ikke se, at de to ting står i modsætning til hinanden - tværtimod. Enhver udvidelse af bevidstheden fører nødvendigvis til en korrektion eller kritik eller kvalificering af det som var før - ellers er der sgu ikke sket nogen udvidelse.
Korrektionen, kritikken eller kbalificeringen kan så tage forskellig form (underholdende, oplysende, inspirerende, men også direkte kritisk, nogle gange bedrevidende, andre gange medlevende - fortsæt selv listen) og være rettet mod forskelligt publikum: mod forfatteren selv, mod hendes publikum, eller (i bedste fald) mod begge på samme tid.
7. dec 2006 16:51
et klart fremskridt - det var den ikke i min barndom...
8. dec 2006 09:24
Apropos (tror jeg nok) "litteratur handler jo om sprog" - et essay om en overlappende problemstilling: "Kampen om ordene og virkeligheden"
<a href="http://www.humanisme.dk/artikler/art06006.php" rel="nofollow">http://www.humanisme.dk/artikler/art06006.php</a>
9. dec 2006 01:58
Rune, tak for linket. Alle: Klik ind og læs det.