The Jiggly Room

Vidunderbarnet Gåsegæk, Gammelfar, er her altid. Herinde.

- Zorn. Dagens CD er "Naked City" med gruppen af samme navn:

-- som, gruppen, var et (til tider meget larmende) John Zorn-projekt. Med bl.a. Bill Frisell. CDen består af hele 26 numre, de fleste af dem meget korte ("Fuck the Facts" varer f.eks. kun ca. 12 sekunder) -- og den er ærligt talt lidt svær at holde af. Men nu prøver jeg. Efter i så lang tid at have lyttet til ham dér, I ved nok, som i denne uge ikke skal nævnes, lyder det meste andet - bagefter - lidt tyndt. Læs mere om John Zorn her. "Naked City" kan downloades aldeles gratis fra Bibliotekernes Netmusik.

Bare et enkelt billede mere. Der knokles med kastanjerne:

Og hvad er det bedste at lave bagefter, når man har været ude og hoppe i vandpytter? At sidde inde og bygge skægge ting:

-- og at lave kastanjedyr:

-- af kastanjer, man selv har samlet. Og tandstikker.

Nevøen er nu kommet i den alder, hvor handyrene skal have tissemænd:

Det er dén, der stritter nedad. Cirka midtpå. 

Tak til svigerinden, svogeren og børnene for en god weekend. 

På opfordring fra Mostly Opera har jeg netop bestilt et eksemplar af Kertész indspilning af "Hertug Blåskægs borg":

-- jvf. mine tidligere overvejelser. Det er min udgave nummer to, for jeg har allerede denne BBC-indspilning -- men nu - især nu - har jeg BEHOV for en, der er bedre. Så jeg kan være på forkant med Anne-Maries næste bog. Hvori jeg - jo - er med. Er jeg sikker på. For Osiris er stor, hil Osiris.

Når man selv er blevet så gammel og dum, at man bare synes, at regnvejr er træls, er det godt at få besøg af nogle børn, som kan minde en om, hvor fedt det er - f.eks. - at hoppe i vandpytter:

-- som nevøen og niecen i går gjorde.

Bendt "skulle jeg hilse og sige" Bendtsen truer nu med at nedlægge regionerne. Læs her. Jeg zappede ind på TV-2 News og hørte det dér -- og lige forinden, helt apropos, havde jeg siddet og set denne scene på TCM. Fra Marx Brothers-filmen "A Night At The Opera":

Nu har regeringen Fogh & Sortesmølferne nedlagt amterne og en lang række kommuner. Party of the third part er regionerne, tilsyneladende -- hvorefter følger resten af kommunerne. Og derefter staten. Sikkert. Og så vil vi alle leve lykkeligt ever after. Og sygehusene vil køre som smurt i glidecreme.

Jeg er en dag bagefter -- men meningen er god nok. Og Smartlog var nede det meste af i går.

Jeg har selv lavet gif'en, og du er meget velkommen til at downloade og bruge den. 

I denne weekend får vi besøg af svigerinde Signe, svoger Kåre, Johanne og Andreas. Vejret: Vådt og blæsende.

- who Joe Strummer was. Apropos mit spørgsmål (fra) i går: Hvor mange hits skal man have på Google, før man er så kendt, at folk rimeligvis bør kende en? Dagens CD er Cowboy Mouth: "Voodoo Shoppe", som jeg købte på bib-udsalg for en femmer. Første nummer på CDen er en hyldest til Joe Strummer -- og fortæller, nummeret, om en fyr, der blev nødt til at dumpe kæresten. Fordi, altså, at hun ikke kendte The Clash.

Joe Strummer-hits på Google: 1.960.000. 

Nogle stills fra "California Valley Girls" -- som Mr. X sendte mig:

"Poverty sucks," står der på plakaten. 

Det er fredag, og hele næste uge, har jeg besluttet, er Zappa-fri. For der er jo trods alt grænser for, hvad man i længden kan byde sine blog-læsere. Så altså: Ikke mere Zappa før - tidligst - næste fredag. I promise.

Indtil da: "Keep It Greasy (So It'll Go Down Easy)" -- hvilket, forekommer det mig, er et (og i så mange af livets forhold) udmærket råd. Her i en live-udgave fra New York, 1984:

Sangen, der - som Zappa på "Roxy & Elsewhere" forklarer om "Penguin in Bondage" - "suggests to the suggestionable listener", at heteroseksuel analsex er loads of fun, blev inkluderet på "Joe's Garage" og kom hér til - lidt - at ændre karaktér, fordi den i konteksten i stedet - "to the suggestionable" o.s.v. - kom til at handle om Joe's homoseksuelle oplevelser i fængslet. A fitting end ... som man siger.

Capac har fuldstændig ret. Tretten er et uheldigt tal.

Dette er mit trettende blog-indlæg i dag. Jeg er helt indlysende ude af kontrol. Modtaget med posten i går:

"Neue Forschungen über den Marquis de Sade". Og modtaget i dag:

En 3-DVD-boks med samtlige afsnit af "Stacked". Med Pamela Anderson.

Carsten har i en kommentar - faktisk to kommentarer - nævnt den slovenske filosof Slavoj Zizek. Som jeg aldrig før har hørt om, dels - sikkert - fordi jeg lever i min egen, lille boble her i det midt-sjællandske (som udtales mit-sjællandske), og dels - vistnok - fordi jeg ikke læser Information. Men: En Google-søgning på navnet giver hele 1.040.000 hits, så det lader til, at det er min egen fejl. At jeg ikke har hørt om ham, altså. Hvad det jo selvsagt ikke bliver morsommere af. På den anden side giver "Pamela Anderson" 6.860.000 hits på Google. Hvor mange hits skal en person have, før jeg bør føle mig forpligtet - på en måde - til at have hørt om ham eller hende? "Bo Gorzelak" giver i øvrigt 25.000 hits.

Men Lacan: Som meget entusiastiske blog-læsere måske vil erindre, forsøgte jeg mig tidligere på året med Lacan. Jeg gik på biblioteket og lånte nogle bøger, men jeg nåede - indrømmer jeg nu - ingen vegne. Jeg ved ikke, om Lacan er ulæselig -- men dét, lacanianere skriver som introduktion til Lacan, er i hvert fald. Når man - som jeg - ikke er en indviet. Det virker på mig, som om de - nærmest - har lavet deres helt eget sprog. Eller rettere: De har taget en masse kendte begreber og givet dem et nyt og mystisk indhold, som ikke er umiddelbar begribelig for meningmand -- og så holder de meget af at stave ord med stort. Den Anden. Det Symbolske. Det er en fæl uvane, som lacanianere har til fælles med f.eks. 1) meget dårlige digtere og 2) virkelig irriterende, såkaldt "spirituelle" mennesker, som har noget, de gerne vil sælge.

Men: Det generer mig, for jeg har på fornemmelsen, at jeg - potentielt - ville kunne få en hel del ud af at læse noget Lacan. Er der ikke en eller anden venlig sjæl, som kan anbefale mig en læselig introduktion?

Af ren og skær, stolt national-følelse: Her er en optagelse fra Zappanalen, en årligt tilbagevendende Zappa-festival, fra 2003. Det er The Industrial Fake Jazz Band Octafish, der sammen med Zappa-guitaristen Mike Keneally spiller deres helt egen udgave af Aquas megahit "Barbie Girl":

Og apropos "Läther" og - apropos fri association - ting, der skinner. Og er lækre. Tjek lige Anne-Maries billeder.

Her Laibachs udgave af "Life is Life" -- fra CDen "Opus Dei":

Nogle stills fra Frank Zappa-DVDen "Does Humor Belong In Music?":

Frank Zappa - som alle anstændige kunstnere - var en snylter. Han var - som (også) alle kunstnere - helt afhængig af at få tilført MATERIALE. Og Zappas materiale bestod af input og optagelser han fik, når han var på tour med band og groupies. Der er masser af groupies i Zappas sange, og han elskede at fortælle om de forskellige musikeres vilde sexliv -- hvorimod han kun sjældent talte om sit eget.

Og: Zappa havde økonomisk sans, og han brød sig ikke om at betale overpris for studie-optage-tid. Og han var perfektionist. Live-optagelser, mente han, var ofte at foretrække frem for studie-optagelser -- fordi man, altså, ganske enkelt spiller bedre foran et publikum.

De fleste af Zappas officielle udgivelser består af live-optagelser, optaget under diverse tours, som er klippet og klistret sammen. Med masser af over-dubs. Guitarsoloen stammer måske fra én koncert, og trommer fra en anden -- og måske er guitar-introen fra en helt tredje. Og keyboards er lagt på i et studie bagefter. Og den sjove dialog er optaget ombord på tour-bussen på vej til Helsinki. Og så videre. "The Illinois Enema Bandit" (som jeg efterhånden har omtalt flere gange) blev ganske vist fremført under koncerten i New York -- men nummeret lød ikke, som det gør på CDen, "Zappa in New York". En mere "ren" (men også lidt mere kedelig) udgave kan høres på "Läther".

Stort set alle, der indspiller musik, bruger over-dubs. For Zappa var det ikke bare en lappe-løsning - eller hvad man nu kalder det - men selve måden at arbejde på. Æstetikken. Han var på tour seks måneder om året for at samle optagelser -- og de andre seks måneder sad han nede i sin kælder og var The Mad Scientist, Dr. Zurkon, travlt beskæftiget med at lave lydcollager ud af optagelserne.

Men på enkelte udgivelser - f.eks. "Does Humor Belong" og "Guitar" - er der ingen over-dubs.

Det var en smuk, tåget morgen i Tolstrup:

-- da jeg tog på arbejde i morges. På det nederste foto kan man - inde i skuret - svagt skimte de to køer og den kalv, som jeg hilser på hver dag. 

Der findes også pop-art-film. For eksempel ville jeg, hvis jeg blev betalt nok for det, eller hvis det bare - som det hedder - KOM OVER MIG, godt tale for den idé, at mange pornofilm hører til arten. Og herhjemme har vi jo - f.eks. - Jørgen Leth:

Andy Warhol, der spiser en burger i "66 scener fra Amerika".

Det bedste eksempel på en pop-art-film, jeg selv - umiddelbart - kan komme i tanker om, er vel nok "Sausage Factory Workers Do Diamond Amin", der på brilliant manér indskriver frit flydende, kulturelt habengut - herunder eksempelvis Goethes sorte puddel fra "Faust" - i en moderne, poppet kontekst -- i beskrivelsen af en verden, der (i alt) består af modsætninger. Rødt, grønt, indtagelse, udskilning, pølser, bananer. Og meloner. Og modsætningerne personificeret af - eller i - filmens to hovedpersoner, djævelen (glaspusteren) Diamond Amin og pølse-fabriks-arbejderen og fritids-bokseren Cherri Amon-Ra. Han og hun. Glas og punch. Breaking it.

For for os, som Dylan synger:

"Everything Is Broken".

Er der tilfældigvis nogen, der ved, om Walter Benjamins essay "Unpacking My Library" er tilgængelig som etext eller PDF -- et eller andet sted? Har fundet et udmærket essay om essayet på denne side.

Husk i øvrigt at læse dette indlæg, som Ane har skrevet -- om striber.

Vidste I det ... om stribet tøj? Jeg gjorde i hvert fald ikke.

Berlingske bringer en længere artikel om David Cronenberg. Læs den her.

Berlingske: "To danske konstabler fra Den Kongelige Livgarde blev onsdag aften dræbt under kamphandlinger mellem de danske styrker og Talibanbevægelsen i Upper Geresk Valley i Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan. Det oplyser Hærens Operative Kommando." Mere her.

Føjet til Zappa-samlingen siden sidst:

"Cucamonga" -- og

"Trance-Fusion". Jeg havde egentlig besluttet mig for i første omgang at holde mig til det officielle katalog -- men jeg fandt de to nævnte CDer meget billigt. Så dér kan man bare se. Hvordan jeg er.

Dagen tema - inspireret af mit eget indlæg fra forleden - er pop-art. Som jeg holder meget af. Ting som f.eks. Ed Ruschas berømte "Standard Station":

-- som, synes jeg, er et helt forrygende maleri. Andy Warhol er efter min ydmyge mening - for at bruge Hannes udtryk - vildt overvurderet, og jeg har aldrig brudt mig om Roy Lichtenstein. Jeg synes, hans tegneserie-malerier er grimme. Men her er nogle af dem, jeg virkelig godt kan lide: Jasper Johns, Robert Rauschenberg og Jim Dine:

Johns og Rauschenberg har jeg i perioder dyrket forholdsvis intensivt - ligesom jeg lige for tiden dyrker Frank Zappa - men Dine ved jeg ikke meget om. Bortset fra dette: At det ofte er netop (nogle af) hans værker, jeg husker allerbedst, når jeg (en sjælden gang) vover mig ind på et museum eller et galleri. Således også da familien og jeg for nylig var på Louisiana. De havde et enkelt af hans malerier (med værktøj) hængende.

"This Goofy Life of Constant Mourning" er et "long visual poem by Jim Dine [...] the result of years of photographing poems after he has written them on walls and objects. The book is a marriage of his photographs, his handwriting and his words". Bogen kan købes her.

Jeg bruger Firefox, og når jeg forsøger at rette i eller opdatere blog-indlæg, hvori jeg har indsat Youtube-klip, forsvinder klippene -- og jeg er nødt til at finde og indsætte dem igen. Så det er nemmere bare at poste et nyt, opfølgende indlæg. Som dette.

Læs mere om Laibach her og/eller besøg gruppens website her. 

Anne-Marie Vedsø Olesen har i sin blog - i kommentarsporet - erklæret sig som STOR (med STORT) Rammstein-fan. Jeg kan skrive uden at lyve, at jeg ikke har noget som helst forhold til Rammstein, ud over at jeg et par gange er faldet over - eller ind i - "Rosenrot"-videoen på MTV. Eller The Voice -- eller hva-nu. Hvorefter jeg - hver gang - lynhurtigt har zappet videre. Vedsø Olesens UDMELDING gav mig lyst til at høre nummeret, hun omtaler, "Reise Reise". Jeg fandt en video på Youtube - her - som viste sig, videoen, at være - sådan - lidt småfascistisk i sit udtryk. Eller: Flirtende med ... eller hvordan jeg nu skal udtrykke det. Hvilket, da jeg så den, fik mig til at huske, at en af de dér højrebloggere - jeg har glemt hvilken - forleden skrev noget om Laibach. Og at jeg engang ejede nogle af deres plader.

Her er deres iskolde udgave af Beatles' "Across the Universe":

Og her er "God is God":

Ved nærmere eftertanke var det selvfølgelig lidt fræk at omtale "Dirty Love" uden at poste sangen. Her udsat for hjemmevideo:

Fire stills fra filmen:

Og dagens opera - stort inspireret af Høegsbergs blogindlæg - er Heinrich Marschners "Der Vampyr", første gang opført i 1828.

Jeg er blevet færdig med at læse Barry Miles biografi om Frank Zappa. I er grundigt trætte af at høre om Zappa, jeg ved det godt -- men jeg bliver jo nødt til at fortsætte, til jeg kommer ud på den anden side. Altså.

Barry Miles bruger i løbet af bogen uforholdsmæssig meget krudt på at udpege alle Zappas personlige dårligdomme, og han - for han føler sig ganske indlysende højt hævet over Zappa i moralsk henseende - gør undervejs - hver gang - et nummer ud af at forklare, hvori DET ANSTØDELIGE i Zappas tekster består -- og at Zappa tilsyneladende ikke selv kunne eller ville se problemet. For han var en kold, siciliansk egotripper. Noget i den retning.

Iblandt de tekster, Miles udpeger som ganske særlig forskrækkelige, er blandt andet:

- Teksten til "The Illinois Enema Bandit", som - som tidligere nævnt her i bloggen - er baseret på en sand historie om en tyveknægt, der ikke nøjedes med at stjæle. I Zappas udgave hyldes han som en, der giver alle disse "college educated women" nøjagtig, hvad de har brug for, og under retssagen - i sangen - bønfalder de fremmødte kvinder dommeren om at "set the Bandit free". Hvad enten man bifalder teksten eller ej: Versionen af "The Illinois Enema Bandit" på CDen "Zappa in New York" er noget af det (musikalsk) fedeste, Zappa nogensinde udgav. Luk vinduerne, skru meget højt op for lyden og freak out.

- Teksten til "The Jazz Dicharge Party Hats" fra "Man From Utopia". Miles citerer Neil Slavin for at have udråbt den til "probably the most tasteless song in Frank's whole catalogue".

- Teksten til "Teenage Prostitute" fra "Ship Arriving Too Late To Save A Drowning Witch", som handler om en 17-årig pige, som er løbet hjemmefra, og bliver skudt fuld af kokain og tæsket af sin alfons.

- Teksten til "Dirty Love" fra "Overnite Sensation" -- med backing, i øvrigt, af Tina Turner. Adspurgt om hun kunne, svarede stjernen: "Ssshit man, I could do that blindfolded with a broomstick up my ass." "Dirty Love" slutter med en omtale af en mor (så vidt jeg husker), der har sex med en puddelhund. Det er også - for evt. interesserede - Tina Turner, der synger backing på "Montana".

- Og fra samme album: Teksten til "Dina-Moe Humm", hvori Zappa vædder $40 med en kvinde om, at han kan få hende til at komme, hvorefter det viser sig, at det eneste, der tænder hende, er, at - eller når - Zappa har sex med hendes søster.

- Og teksten til "We're Turning Again" fra "FZ Meets the Mothers of Prevention". Ikke fordi sangen er sjofel, men fordi den er et - uforståeligt, mener Miles - FUCK YOU til alle vennerne fra 1960erne: Jim Morrison, Janis Joplin, Jimi Hendrix, Keith Moon o.a.

Nyt om dyr:

TV-2 Øst: En kamel i Knuthenborg Safaripark har slået fire (mælke-)tænder ud på en 4-årige dreng. Mere her.

BT: Dyrerettighedsorganisationen PETA har hyret Dita von Teese. Mere her. 

JP: "Dræberdyr på vej til Danmark". Ta-dam!

Og hvor jeg kommer fra: BT skriver, at "Landsbyen Ølby ved Struer hærges af en bestialsk hønsemorder". Mere her.

Her er nogle dyr, som er opkaldt efter Frank Zappa:

Phialella zappa, en lillebitte gople, opdaget og navngivet af den italienske gople-ekspert og Zappa-fan Fernando Boero.

Zappa confluentus, en lille fisk, navngivet af biolog og Zappa-fan Ed Murphy.

Der er også en nu uddød art af bløddyr, amauratoma zappa, og der er en edderkop, pachygnatha zappa, opdaget og navngivet af Robert Bosmans og Jan Bosselaers.

Og andet: Der er et gén, der er opkaldt efter Zappa, ZapA Proteus mirabilis, og en planet, Zappafrank, som er "in a 4.08-year elliptical orbit around the sun ranging in distance from 309.2 million km (at perihelion, closest point to the sun) to 454.9 million km (at aphelion, furthest point from the sun)."

I bet you didn't know that. 

Filmen, som jeg overhovedet intet har at gøre med:

Aldrig har set, aldrig har hørt om - og absolut aldrig har lavet. Hardly ever. For jeg var - imens - i Chicago og boede i huset her:

-- som (lidt pudsigt, men ikke meget) ligger på den adresse i Hyde Park, hvor Keanu Reeves påstår at bo i filmen "Chain Reaction". Hvis det da ikke er Keanu Reeves' kæreste. Jeg har glemt det.

Opdateret: Og det er i øvrigt heller ikke mig, der har franchised de tre serier, hhv. "Sexy Sausage Workers", "Scary Sausage Workers" og "Stylish Sausage Workers", ligesom det ikke er mig, der har solgt rettighederne til Private -- og det er afgjort ikke derfor, jeg for tiden har råd til at købe alle de dér Frank Zappa-CDer. Der er ingen sammenhæng. Det er fri fantasi. 

Og apropos kvinder, der minder mig om andre dyr -- og, altså, ikke andre dyr end kvinder, men andre dyr end mennesker:

Sexolog Joan Ørting har udgivet en ny bog, "Ta' mig - en bog om hverdagens forførelser". Og Joan Ørting, synes jeg, er en havfrue -- og vel nok den smukkeste, danske havfrue siden Edvard Eriksens.

Sammenlign f.eks. ovenstående bogforside med dette maleri af Waterhouse:

Det engelske ord for havfrue, "mermaid", kommer af det latinske ord for hav, "mare", og "maiden". Læs meget mere om havfruer her. 

Dagens Zappa er country-klassikeren "Harder Than Your Husband" fra "You Are What You Is":

Græskarret, man kan se på pladen i filmen, er (del af) Barking Pumpkin Records logo -- et pladeselskab, Zappa oprettede i 1981. Og opkaldte efter sin kone, Gail (Pumpkin), som altid gik og hostede.

Og her er - i øvrigt - Wiki Jawaka.

Vundet på eBay i dag:

"The Jam Band Tribute to Frank Zappa". Pris: $0.01. 

***

Erwin Neutzsky-Wulff: "Abattoir"
Helt nyt og perfekt eksemplar

***

Erwin Neutzsky-Wulff: "For længe siden"
Helt nyt og perfekt eksemplar

***

Lars Skinnebach: "Det mindste paradis" (digte)
Meget pænt eksemplar

***

Anne-Marie Albiach: "Mezza Voce" (digte)
Kasseret bibliotekseksemplar

***

Klaus Rifbjerg: "Konfrontation" (digte)
2. udg., 3. oplag, 1966
Ok eksemplar

***

Jeg lader bøgerne dryppe for ligesom at holde spændingen ved lige.

Jeg har mange gode ting at sige om at bo - som vi nu gør - i Ringsted. Bl.a. kan vi hver aften se lokalnyheder på TV-2 Øst. Og hvis vi er heldige - og når jeg skriver vi, mener jeg jeg - er Tina Eriksen vært. Det er hende hér:

Som jeg godt kan lide, fordi hun minder mig lidt om et egern.

Mere om egern her.

Sally Potter, som bl.a. instruerede "Orlando" (med den androgyne Tilda Swinton i hovedrollen) har på det seneste været travlt beskæftiget med en opsætning af Bizets opera "Carmen". Opera, troede hun på forhånd, var "a world of pointless epics played out for the rich. A big space for narrow minds. A dusty antique of a form. A dinosaur. And so on." Men arbejdet med "Carmen" har nu fået hende til at ændre holdning. Læs her: "I have been moved to tears". Sally Potter blogger om opsætningen både her og her.

Epn.dk skriver: "Næppe er journalist Jeppe Nybroe tvunget væk fra DR, fordi han manipulerede med en reportage, før TV 2 afsløres i grov manipulation af dokumentar, der sendes i aften." Dokumentaren er instruktør Cathrine Asmusssens "Mig og Naser". Læs mere her.

Politiken skriver: "I USA og England gør pladeselskaber og radiostationer alt for at sikre, at der kun kommer pæne versioner af frække sange ud i æteren. Censuren rammer også P3." Læs mere her.

Fanzine.dk har meget venligt smidt en lille håndfuld fotos fra Eurocon 2007 på Flickr. Se dem her.

Opdateret: Og der er flere fotos her.

Planket fra IMDB:

***

***

Hvem har dem? Og hvilke titler mangler?

Nyt fra Mr. X:

***

Pete Priapism
25. sep 2007 00:12

To: HQ (Dura Cella)
New intelligence
RE. Brother #2
Brother #2 not in Cambodia!
Brother #2 (AKA Larsemand) seen roaming "Oerstedsparken" at nighttime!
(location: Copenhagen, Devil's Island)
Information culled from CAPAC, Sep 3, 2007
Note: CAPAC is an associate of CAPACnet.

Pete Priapism

P.S.
Will investigate the exploits of "Bo Gorzelak" in San Fernando Valley -
said to be a prolific director/performer while pretending to be in Chicago.

***

Nu er ikke blot min bror, Lars, men også Capac ON FILE. Stay alert! Siger jeg bare. Og jeg var I CHICAGO! Jeg har aldrig, aldrig, aldrig nogensinde medvirket i - og da slet ikke instrueret - filmen "Sausage Factory Workers Do Diamond Amin" -- med rollen som Diamond Amin, glaspuster, spillet (det første kvartér) af den sorte puddel, Pink Poodle Cunningham, og (i resten af filmen) af afro-amerikaneren Serious Dong Ellis. Iklædt blå velour-bukser. Jeg var ikke i nærheden af optagelserne, da de fandt sted -- jeg har end ikke set filmen. Og jeg har i øvrigt aldrig hørt om den. Den findes nok slet ikke. And I had nothing to do with it! 

Dagens CD er - eller har været - Hendrix: "Jimi Plays Berkeley":

-- som jeg bevidst valgte, d.v.s. plukkede ud af CD-reolen og smed i maskinen, med henblik på at få renset lidt af ALT DET DÉR ZAPPA ud af ørerne.

Jimi Hendrix er, er jeg fristet til at skrive (og jeg giver efter), Frank Zappas diametrale modsætning. Hendrix var disorganized. Zappa var organized. Hendrix var sprut og stoffer. Zappa - der var en indædt modstander af stoffer - var Winston-cigaretter og sort kaffe. Hendrix knaldede ud. Zappa knoklede.

Steve Reich blev engang spurgt af en interviewer, om hans musik - som fans havde påstået - var "spirituel" -- hvortil Reich begavet svarede, at "spirituel" som oftest bare betyder "noget, jeg rigtig godt kan lide". Hvis jeg ikke havde læst dét interview, ville jeg nu - nok - skrive, at den væsentligste forskel på Hendrix og Zappa for os lyttere er, at Hendrix' musik er "spirituel" -- og det er Zappas ikke. I stedet vil jeg skrive, at Hendrix' musik er lyrisk. Og at det er Zappas kun sjældent. Zappa er pop art -- på samme måde som eksempelvis Warhols suppedåse-billeder er det. Men Hendrix er Jackson Pollock. Med en guitar.

Men også Zappa havde sine øjeblikke. Her er f.eks. "Blessed Relief" fra "The Grand Wazoo":

-- som lyder, synes jeg, som en efterårs-slendretur gennem byen.

Her følger liste nummer 2:

***

Claude Lévi-Strauss: "Den vilde tanke"
Samlerens Bogklub, 1994
Har mit navnestempel på første blad, men er i øvrigt i perfekt tilstand

***

Karl R. Popper: "Kritisk rationalisme - Udvalgte essays om videnskab og samfund"
NNF, 1973
Tidligere ejers signatur nederst på første blad og enkelte (pæne) blyants-indstregninger, men i øvrigt et pænt eksemplar

***

Ida Roggen & Tonje Tornes: "Rosa Prosa - Om jenter og kåthet"
Norsk Gyldendal, 2006
Som ny
Læs min anmeldelse af bogen her

***

Anne Marie Dinesen: "Slutninger" (digtsamling)
Borgen, 1999
Som ny

***

Knud Steffen Nielsen: "Ser sit snit" (digtsamling)
Edition After Hand, 1997
Meget pænt eksemplar

***

Gunnar Ekelöf: "Tag og skriv - Digte og notater"
Arena, 1977
Kasseret bibliotekseksemplar

***

Meget mere følger.

Zappa elskede billige gyser-film, monsterfilm fra 1950erne og film med gale videnskabsmænd. Og han drømte - vistnok - om selv at blive en af slagsen. Og så blev han det. I sine allermest produktive år nærmest levede han nede i sin kælder, sit secret lab, hvor han komponerede og skrev tekster og redigerede film o.s.v. Han optog alting, også sniksnak ombord på tour-bussen, når han var on the road, telefon-samtaler, åndssvage vittigheder, råb og skrig -- og arkiverede det hele omhyggeligt. Og brugte lydstumperne i sine kompositioner. Brudstykker af den sjofle lydoptagelse - tidligere omtalt - som han som ung mand røg i spjældet for at have produceret, dukker op flere af hans albums. Koncertoptagelser blev blandet med studieoptagelser, og koncertoptagelser med koncertoptagelser. Film med musik. Det hele - for Zappa - var én stor ting, ét stort værk, en collage, som han til det sidste blev ved med at føje til og modificere. Derfor - inspireret af Antons spørgsmål i kommentarsporet - er det lidt svært at foreslå ét sted at begynde. Man kan (vel) begynde hvor-som-helst, men formodentlig er man nødt til at prøve sig lidt frem, før man finder den indgang, der passer. Til en.

Computerworld skriver, at "Justitsministeriet bliver bombarderet med mails mod logning af danskerne, men Enhedslistens kampagne giver ikke anledning til driftsforstyrrelser hos Justitsministeriet." Mere her.

Overskrifts underskrift: "Så er det jo idag at Enhedslisten opfordrer alle til at sende sine personlige mails med CC til justitsministeren (jm@jm.dk). Det er en en-dags aktion som EL har sat i søen som en protest mod den nye lovgivning om logning af elektronisk kommunikation. [...] Hvor er et parti som Venstre henne i denne debat?" Læs hele indlægget her.

Og altså: Hvis du vil deltage i Enhedslistens aktion mod den nye logningsbekendtgørelse, skal du i dag huske at sende alle dine emails CC til jm@jm.dk. Justitsministeren. Og du behøver ikke sidde og synes, at det er pinligt, at ministeren på den måde får mulighed for at læse dine private emails --- for det er jo netop dét, der er pointen: At den mulighed har hun allerede. Nu. Så du kan lige så godt sende dine mails direkte til hende -- og spare hende for bøvlet med at skulle lede efter dem i DET OFFENTLIGES STORE ARKIV OVER BORGERNES PRIVATLIV.

Opdateret: Og det lyder jo, synes jeg (også) selv, ret ADMINISTRATIVT, kedsommeligt og ligegyldigt. Måske. Det dér med logningen. Men hvad er det, DET OFFENTLIGE gemmer? Det er en kopi af din sure mail om din irriterende chef til veninden. Det er det MEGET PRIVATE billede af digselv, som du sendte til kæresten, da han var på ferie i Finland (og savnede dig). Det er mailen, du senere fortrød, hvori du kom til at skrive noget om hende - du véd nok - og kom til at afsløre, at ... o.s.v. Selv om du højtideligt havde lovet aldrig at sige det til nogen. Det er den slags. Referatet af bestyrelsesmødet (som helst ikke skulle falde konkurrenterne i hænde). Kladden til første kapitel af din nye roman, som du sendte til korrektur. Mailen til din sagsbehandler, hvori du fortalte om din sygdom og din familie. Og, selvfølgelig, også alle SMSerne. Og så videre.  

A4: "Et stort flertal af danskerne så gerne, at der blev ført en endnu mere venstreorienteret politik i Danmark, end tilfældet er i dag. Det er ifølge førende valgforskere konklusionen på en ny undersøgelse gennemført af Epinion Capacent for Ugebrevet A4." Mere her.

Computerworld: "Man går for vidt, når man med logningsbekendtgørelsen kaster mistanke over hele den danske befolkning. Det mener tidligere operativ chef hos Politiets Efterretningstjeneste, Hans Jørgen Bonnichsen." Mere her.

Dagens Zappa er "Teenage Wind" -- som jeg desværre ikke har formået at finde på Youtube. Men det er åbningsnummeret på CDen "You Are What You Is".

Zappa involverede sig i sine sidste år i kampen for fri ytringsfrihed, herunder den frie porno, og han blev berømt og berygtet for sine musikalske angreb på THE MAN, corporate America, republikanerne, TV-evangelisterne og hattedamerne. Mange forbinder ham - stadig - med ungdomsoprøret, hippie-kulturen og MAKE LOVE o.s.v. Altså: De glade dage sidst i 1960erne. Og venstrefløjen. 

Men det er meget forkert. Zappa var, som jeg et sted har læst ham omtalt, snarere en "konservativ intellektuel" eller - som Leonard Cohen holder af at se sigselv - en slags kunstnerisk aristokrat. Langt de fleste af Zappas spydigheder - i hvert fald i begyndelsen - var ikke rettet mod the powers that be, de slipseklædte og/eller højreorienterede, men (netop) mod modkulturernes og de alternatives hykleri, ikke mindst hippiernes (som Zappa havde det svært med). Senere måtte også de rabiate feminister stå for skud -- og efterhånden som feministernes retorik blev mere og mere skinger, kom Zappas sjofle tekster til at lyde mere og mere misogyne.

"Teenage Wind" er en parodi på alle de dér we-wanna-be-free-ungdoms-sange:

***

I got to be free
Free as the wind
Free is the way
I got to be

[...]

And we will be free
And people will see
That when we are free
That's the way we should be
(we must be free!)

***

Men omkvædet lyder:

***

Free is when you don't have to
Pay for nothing
Or do nothing
We want to be free
Free as the wind

***

-- hvilket for Zappa må have forekommet at være topmålet af utopisk idioti. Hvis, altså, "utopisk idioti" overhovedet er et udtryk, der giver mening. Jeg har, mens jeg skriver, solen lige i øjnene ind gennem ruden, og det forvirrer min ånd. Så man må have mig tilgivet, hvis ... o.s.v.

Folk, der troede, at de kunne nøjes med at "do nothing" - og slippe afsted med at "pay nothing" - havde ikke Zappas sympati. Og de har heller ikke, tilføjer jeg, min.

Har tabt endnu et eksemplar af Zappa: "Civilization Phase III". På eBay. Havde budt $20.10, men den gik for $20.60. Nedtur.

Det er blevet lidt sent, og jeg er på vej i seng. Men blot for at få shoppen åbnet:

The Marquis de Sade Exchange - Liste 1:

*** 

Gertrude Stein: "Alice B. Toklas' selvbiografi"
Concord, 1982
Med limryg
Omslaget med tydelige brugsspor, men et ok eksemplar

***

George Orwell: "Elendighedens London og Paris"
Schønberg, 1954
Hft
Ex libris og blyantsnoter på første og sidste blad, men ok

***

Susan Jeffers: "Føl frygten og gør det alligevel"
Borgen, 2001
Læs om bogen her
Ulæst og perfekt eksemplar

***

Ditlev Tamm: "Jorge Luis Borges - en introduktion"
Gyldendal, 2002
Læs om bogen her
Ulæst og perfekt eksemplar

***

Meget mere følger. 

Læs om betingelserne her. 

Hver dag lærer jeg noget nyt. Havnede for et øjeblik siden helt tilfældigt - og det var virkelig helt tilfældigt - på denne side -- hvor der er et billede af en maske, som er magen til en af dem, jeg købte i april. Og som nu hænger oppe på væggen og stirrer ned på mig. Mens jeg skriver. Det kaldes en hannya-maske, kan jeg læse på siden. "The person who wears this mask is supposed to play a jealous and evil woman who has turned into a demon. The pointed horns and the metal eyes and teeth are used to show anger and wrath." Står der. Ikke dårligt.

Svenske Isabella Lund har besluttet at lukke sin blog om at være escortpige - læs her - efter at Johanna Parikka Altenstedt i en kommentar har truet med at afsløre Isabellas virkelige identitet. Meget mere om sagen hos Luder og TheHumanStain.

Jeg har nu læst ca. 220 sider i Barry Miles' "Frank Zappa: A Biography" -- som ifølge Camille Paglia (ifølge Amazon) "indeed establish[es] that Zappa [...] deserves to be considered a central figure of late-20th-century American culture". Zappa blev gennem hele sin karriere ansét - af dem, der anså ham således - som et geni i Europa, hvorimod amerikanerne var mere forbeholdne.

Barry Miles' portræt af Zappa er ikke flatterende. Han beskriver ham som en kontrol-freak uden megen sans for andres følelser -- og med en pervers og infantil forkærlighed for det plat-vulgære. Hvad får, spørger han i bogen, en fuldvoksen mand til at skrive sange om bryster og oralsex? En katolsk opvækst, måske.

Efter at Zappa som ung mand havde etableret sit eget studie, Studio Z, blev han af en emsig, lokal politimand narret til at producere en sjofel lydoptagelse - ikke en film, men en lydoptagelse - som, havde politimanden under cover forklaret, skulle bruges i forbindelse med en polterabend. Da Zappa afleverede båndet, smækkede de håndjernene på ham, og han blev idømt en kortvarig fængselsstraf. Oplevelsen, mener Miles, mærkede ham for livet. Frank Zappas mistro til autoriteter og til det amerikanske samfund ... o.s.v.

Miles' bog er et portræt af Zappa, men også et portræt af en hel generation af musikere og (ikke mindst) hang-arounds, groupies og andre kunstnere. Et typisk eksempel: Han fortæller historien om dengang, Eric Clapton introducerede Zappa for The Plaster-Casters, to groupies, som havde gjort det til et projekt at tage afstøbninger af berømte (mandlige) musikeres erigerede lem(mer). Den ene sørgede for, at erektionen blev brugbar, mens den anden stod parat med geléen. (Det tog, får vi at vide, 15 minutter at klippe Jimi Hendrix' pubeshår fri bagefter.) Han fortæller om Zappas affære med en kun 16-årig musik-studerende (og han havde kone og børn) og om dengang, han mødte John og Yoko -- og Lou Reed og Salvador Dali og Zubin Mehta, om optagelserne til "Trout Mask Replica" og om "200 Motels". Etc.

Det indtryk, man får af Zappa i bogen, opsummeres meget godt i den påstand, som Miles refererer, at han var en mand, for hvem perfektion var vigtigere end følelser. Som Miles skriver: Han startede med et stort band, men endte med - på de sidste albums - at sidde alene med en computer. Som kun - men altid - gjorde præcist, som han ønskede det.

Dagens Zappa er "The Meek Shall Inherit Nothing":

Her er teksten:

***

Some take the bible
For what it's worth
When it says that the meek
Shall inherit the Earth
Well, I heard that some sheik
Has bought New Jersey last week
'N you suckers ain't gettin' nothin'
Is Hare Rama really wrong
If you wander around
With a napkin on
With a bell on a stick
An' your hair is all gone...
(The geek shall inherit nothin')

You say yer life's a bum deal
'N yer up against the wall...
Well, people, you ain't even got no
Deal at all
'Cause what they do
In Washington
They just takes care
of NUMBER ONE
An' NUMBER ONE ain't YOU
You ain't even NUMBER TWO

Those Jesus Freaks
Well, they're friendly but
The shit they believe
Has got their minds all shut
An' they don't even care
When the church takes a cut
Ain't it bleak when you got so much
nothin'
(So whaddya do)
Eat that pork
Eat that ham
Laugh till ya choke
On Billy Graham
Moses, Aaron 'n Abraham ...
They're all a waste of time
'N it's yer ass that's on the line
(IT'S YER ASS THAT'S ON THE LINE)

Do what you wanna
Do what you will
Just don't mess up
Your neighbor's thrill
'N when you pay the bill
Kindly leave a little tip
And help the next poor sucker
On his one way trip ...
SOME TAKE THE BIBLE ...
(Aw gimme half a dozen for the hotel
room!)

***

Nå. Jeg prøver igen -- og denne gang uden de (i øvrigt helt overflødige) indledende manøvrer.

1. Jeg har en hel del FORSKELLIGE TING, som jeg gerne vil af med. Først og fremmest bøger.

2. Og der er ÉN TING, jeg gerne vil have, nemlig Markis de Sade. Jeg drømmer om at få - d.v.s. anskaffe mig - Kildemarkens største privat-samling af Markis de Sade-relaterede bøger, film og musik. Og diverse.

Med henblik på imødekomme både 1 og 2 introducerer The Jiggly Room hermed

The Marquis de Sade Exchange. Som er en bytte-børs. Jeg vil poste nogle lister over bøger o.s.v., som - nb - ikke er til salg, men til bytte. Til de Sade. Hvis du sender mig et eller andet, som a) er Sade-relateret, og som b) jeg ikke allerede har, sender jeg dig den pågældende bog eller CD eller whatever. Er det forståeligt? Altså: Der er ingen penge involveret -- men der skal selvfølgelig helst være en form for økonomisk rimelighed i handlen. Og jeg forbeholder mig retten til at takke nej. Jeg er primært interesseret i bøger, DVD-film og musik.

Hvis du falder over noget, som du gerne vil have, og hvis du mener at have noget at bytte med, så kontakt mig via bloggen.

Den første liste følger ganske snart.

Opdateret: BEMÆRK VENLIGST! KONTAKT MIG VIA BLOGGEN. IKKE PER EMAIL. 

Nogle mennesker, tænker jeg, kan få idéer helt af sig selv. Eller hvordan jeg nu skal udtrykke det. Picasso -- og den slags. Og nogle behøver meget lidt at arbejde med, f.eks. en morsom anekdote hørt på gaden eller en overskrift i en avis -- og så er der alle os, de åndeligt tunge, som nærmest skal skubbes i gang. For at få en idé.

Men: Først, da jeg nåede helt ind i hjørnet af en af mine bogreoler, faldt over jeg over det eksemplar af Julie Morgenstern: "Udryd dine bunker", som jeg købte for lang tid siden og skrev om i bloggen -- men aldrig fik læst færdig.

Og dernæst: Jeg læste Bibliopatens blog-indlæg om Benjamin som samler -- and it got me thinking.

Og derefter: Capac skrev i sin blog, at han var - er - begyndt at KATALOGISERE sine bøger. Og det gjorde mig død-misundelig.

Og: Jeg har lige vundet denne tre-binds-udgave af "The Complete Marquis de Sade" på eBay:

-- portoen alene ... Men lad os ikke tale om det.

Jeg får aldrig KATALOGISERET alle mine bøger. Men jeg har allerede så nogenlunde styr på mine samlinger. Herunder på min Markis de Sade-samling.

***

Og på dette tidspunkt i indlægget bad konen mig om at lave noget mad. Så fortsættelse følger. Senere i aften.

Bladene fejes sammen:

Sommerfuglebusken klippes ned:

Men stokroserne blomstrer stadig:

Og i går aftes så Ane og jeg "Harry Potter and the Prisoner of Azkaban":

Søndagens CD er Anna Netrebko: "Sempre libera".

Ups. Olieeksperter anslår, at der kan hentes for kr. 10.000 mia. op af Grønlands undergrund -- hvilket, som JP gør opmærksom på, svarer til ca. 3000 års bloktilskud fra Danmark. Mere her.

Så hvad gør vi nu? Lader vi Grønland blive uafhængig, uden brok -- eller skal vi eventuelt vælge en mere kinesisk inspireret løsning? Jeg mener: Kr. 10.000 milliarder ... ?

Nicki Pedersen har vundet - for anden gang - verdensmesterskabet i speedway. The Jiggly Room ønsker til lykke!

Og forresten -- i kølvandet på min foregående post: Jeg er et gement og fattigt menneske, og jeg har - da - overhovedet ikke råd til at give kr. 748,- for "Passageværket". Men hermed en opfordring til Politisk Revy / Rævens Sorte Bibliotek: Hvis I sender mig et gratis anmeldereksemplar, så lover jeg jer at give bogen god omtale her i bloggen. Jeg er til falds -- ikke for penge, men for bøger. Absolut. Og min blog er jo dog NUMMER 28! Jeg er en MENINGSDANNER! Hører I? Min indflydelse strækker sig ud i de fjerneste, skumleste afkroge ... Hvor folk, altså, sidder og læser Benjamin. Potentielt. Find min adresse her.

Vinkler er alt. Tænker jeg lige nu. Eller: Vinkler betyder alt ... eller meget. I det mindste. Vinkler betyder en hel del.

I går bekendte jeg her i bloggen, at jeg aldrig - med udbytte - havde læst Walter Benjamin. Men at jeg havde forsøgt. Jeg har forsøgt at læse ham som marxist og som kulturkritiker. Det første - den første vinkel - fik jeg ikke noget ud af, måske bl.a. fordi jeg ikke interesserer mig en dyt for marxisme -- og det andet, den anden vinkel, gav heller ikke meget, måske fordi jeg havde Horkheimer og Adorno (og den slags) i baghovedet. Vrisne mænd i tweed. Og Benjamin er mere diskret. Jeg mener: Man kan beskylde H/A for meget - herunder for at være gudsbenådede skribenter, i hvert fald i "Oplysningens dialektik" - men bestemt ikke for at gå stille med dørene. Mere stille.

Men: Bibliopaten foreslår noget helt tredje, en tredje indgangsvinkel, som tiltaler mig. Fordi jeg umiddelbart kan forholde mig til den. "For mig," skriver han i sin blog, "er han [Benjamin] først og fremmest samler. Han samler på både ting, ord, erindringer." Og jeg fik straks lyst til at prøve igen ... med Benjamin. Så det vil jeg nu gøre.

Bemærk i øvrigt: DR2s "Deadline 2. sektion" - med Bibliopaten - handler i aften om Walter Benjamin og "Passageværket". Gæster er oversætter Henning Goldbæk og Mette Sandbye -- og det er kl. 22.50.

Føjet til Sade-samlingen:

Cubanske Nestor Diaz de Villegas' digtsamling "Sade's Way".

Og Wendy Swanscombe: "The Island of Dr Sade". Synopsis: "Fleeing the gathering storm-clouds of war in 1939, a party of British debutantes are shipwrecked on an uncharted tropical island, where they meet a distinguished French scientist claiming descent from the Marquis de Sade. But who is the Marquis de Sade? And what devil's brew is his great-grandson cooking far from the eyes of the world? Does he mean to use his beautiful and not wholly unexpected young guests as ingredients? In her ninth Nexus book, Wendy Swanscombe gets right to the bottom of all these darkly delicious mysteries." 

Jeg ejer ingen Black Sabbath-CDer.

Jeg ejer ingen Deep Purple-CDer.

Der er aldrig lykkedes mig at få læst Kafkas "Processen" færdig. Jeg syntes, da jeg forsøgte, at den var kedelig.

Det er aldrig lykkedes mig at få læst Orwells "1984" færdig. Jeg syntes, da jeg forsøgte, det samme.

Jeg ejer ingen Elvis Presley-CDer.

"Dio Fa" fra "Civilization Phase III", Frank Zappas sidste album:

EB: "Så skete det igen. Den amerikanske præsident snublede i ordene og må tilføje endnu en pinlig affære i rækken af sine efterhånden talrige, stupide udtalelser. På en pressekonference fredag omtalte George Bush nemlig Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela som død. [...] - Jeg har hørt folk sige: Hvor er Mandela? Jamen, Mandela er død, fordi Saddam Hussein har dræbt alle Mandela'erne ... " Mere her.

- for mig. Dagens tema er undladelsessynder. Som Capac gør opmærksom på - her - er Walter Benjamins "Passageværket" udkommet på dansk, oversat af Henning Goldbæk. 1256 sider til kr. 748,-

Jeg har - endda flere gange - forsøgt at læse Benjamin, ligesom jeg har forsøgt at læse Ernst Bloch, men hidtil uden held. Det vil sige: Hidtil uden udbytte. Måske er jeg ikke klog nok - og det er absolut en mulighed - eller (og/eller) måske er der noget ved formen, som jeg ikke rigtig kan forlige mig med. Jeg holder meget af essays, men jeg kan ikke læse noveller -- og jeg har det svært med aforismer. Og den slags. I hvert fald: Jeg burde have læst Benjamin, altså mere end bare forsøgsvist, og det har jeg ikke. Bekender jeg nu.

Og her er to mere: Jeg ejer ikke et eksemplar af Hendrix: "Band of Gypsys", og jeg ejer ikke et eksemplar af "Aida". Kun på DVD. Og sig ikke, at det er ok -- for det er det ikke. Det er ikke ok. Det er for dårligt.

Opdateret: Læs Bibliopatens blog-indlæg om Walter Benjamins bog. 

Mette Strømfeldt anmelder Anne-Marie Vedsø Olesens "Gudernes tusmørke" og kalder forfatteren "en eksotisk plante". Læs her. Jeg kom - da jeg læste det dér med planten - straks til at tænke på Hans W. Petersens forelskede bemærkning til Dirch Passer (i forklædning) i "Charles tante". Søster Gitte, hvordan er det, den helt præcis lyder? Noget i retning af: "De er som en jungle for mig" -- hvortil Dirch Passer helt rimeligt replicerer: "Spar mig for Deres uforskammetheder!"

Men hvad jeg ville sige: Og der er også et interview. Læs det her. 

Ane og jeg har i dag været nødt til at melde afbud til Trines og Torbens kobberbryllup i Ikast. Vi - og navnlig jeg - er stadig sløje. Lige nu sidder jeg og overvejer, om det mon er værd at forsøge sig med et bad.

Har tabt endnu et eksemplar af Zappa: "Civilization Phase III" på eBay, eksemplar nummer 5 eller 6. Jeg nægter at betale mere end $20 -- men måske bliver jeg nødt til at give mig. Som det hedder.

Men til gengæld har jeg læst ca. 120 sider i min nye Zappa-biografi.

Awesome! Har i dag modtaget endnu en pakke fra Mr. X:

-- med en meget flot T-shirt:

-- med teksten "BO GORZELAK - indpisker - www.bogope.dk":

-- og en DVD:

"California Valley Girls" (1983) med Cindy Shepard, Misty Dawn, Desiree, Lane, Kimberly Carson, Dominique, Becky Savage, Shaun Michele, Paul Thomas, Eric Edwards, Ron Jeremy, Herchel Savage og John Holmes. Som jeg - som nævnt her - aldrig har set.   

Mr. X - helt åbenbart - ikke bare læser i min blog. Han tager notater imens. 

Føjet til min Markis de Sade-samling:

"Vom Geist der Übertretung und Vernichtung - Der Ursprung der Gewalt im Denken des Marquis de Sade" af den katolske teologi-professor Heinz-Günter Stobbe. 

Det lykkedes mig, før jeg blev sengeliggende, at få de fleste af mine bøger proppet tilbage i reolerne. Her er nogle billeder:

De Sade, Joyce, Sarvig, Neutzsky-Wulff, Freud m.m.

Charles Olson og diverse digtsamlinger.

Uartica og bøger om litteratur.

Filosofi, Suzanne Brøgger, David Lodge m.m.

Og mine teologi-bøger, som jeg endnu ikke har regnet ud, hvad jeg skal stille op med.

Og bøgerne står dobbelt. I reolerne, altså.

Nyt - igen - fra Mr. X:

***

Anna Conda
21. sep 2007 03:02

Report to: Dura Cella, HQ
Re: "colonel" Bo Gorzelak
Name "Bo Gorzelak" not found in military annals,
Title "colonel" might be granted by the Salvation Army.
Will investigate futher.
Operative Anna Conda

Post Scriptum: Are brother #2 (cover name "Lars") the one who got arrested in Cambodia?

***

Lars, be on alert!

Og her er - næsten uden sammenhæng - teksten til Warren Zevon-hittet "Roland The Headless Thompson Gunner":

***

Roland was a warrior from the Land of the Midnight Sun
With a Thompson gun for hire, fighting to be done
The deal was made in Denmark on a dark and stormy day
So he set out for Biafra to join the bloody fray

Through sixty-six and seven they fought the Congo war
Fingers on their triggers, knee-deep in gore
For days and nights they battled the Bantu to their knees
They killed to earn their living and to help out the Congolese

Roland the Thompson gunner ...

His comrades fought beside him - Van Owen and the rest
But of all the Thompson gunners Roland was the best
So the CIA decided they wanted Roland dead
That son-of-a-bitch Van Owen blew off Roland's head

Roland the headless Thompson gunner (Time, time, time
For another peaceful war
Norway's bravest son But time stands still for Roland
'Til he evens up the score)
They can still see his headless body stalking through the night
In the muzzle flash of Roland's Thompson gun
In the muzzle flash of Roland's Thompson gun

Roland searched the continent for the man who'd done him in
He found him in Mombassa in a barroom drinking gin
Roland aimed his Thompson gun - he didn't say a word
But he blew Van Owen's body from there to Johannesburg

Roland the headless Thompson gunner ...

The eternal Thompson gunner, still wandering through the night
Now it's ten years later but he still keeps up the fight
In Ireland, in Lebanon, in Palestine and Berkeley
Patty Hearst heard the burst of Roland's Thompson gun
And bought it

***

I dag er det min nevøs, Ilias', fødselsdag. Hip hurra!

Besøg Ilias' blog her.

Ane måtte sygemelde sig i går, og jeg har ligget i sengen hele dagen i dag. Ilias, du får din gave, når vi ses næste gang. Håber du får en dejlig dag. 

Hov.

Jeg bød - men jeg glemte det bagefter - på en helt ny 3 DVD-boks med samtlige afsnit af "Stacked". På eBay. Og vandt den søreme. Til bittesmå penge. Tilsyneladende er Pamela Anderson ikke længere i så høj kurs, som hun har været. I "Stacked" spiller hun blondine-bimboen Skylar (som er et godt navn), der får arbejde i en boghandel. Seriens titel henviser til stacked books -- som jeg qua mit "Librix"-projekt absolut kan forholde mig til. Og til Andersons betydelige brystmål. Som jeg tager med i det billige køb. 

Dette er mit blog-indlæg nummer 11 i dag -- og det må vel siges at være helt pænt. "You never know what is enough unless you know what is more than enough." Som digteren skrev.

Har lige siddet og set dokumentar-udsendelsen om Paul Potts. Jeg har ikke fulgt med i historien om hans pludselige rise to stardom, og jeg havde ikke tidligere set klippet fra "Britain's Got Talent" -- dét show, der gjorde ham berømt. Og hvori han fik Amanda Holden til at græde, fordi han sang så smukt:

Hun var en af dommerne.

Amanda Holden er, synes jeg, lidt af et fænomen. Jeg ved ikke meget om hende -- men de engelske TV-selskaber (og den engelske sladderpresse) elsker hende, og det kan jeg godt forstå. Hun ser sød ud, hun er charmerende -- og hun græder, når hun hører opera. Sunget af telefonsælgere. 

Og kameraet elsker hende. De fleste af de TV-serier, hun har medvirket i, har været noget værre lort - og undskyld sproget - men det er fuldstændig ligemeget. Har producenterne sikkert tænkt. Hvis man har Amanda Holden, behøver man ikke meget andet. Og de, producenterne, havde - har - ret. Det gør man ikke. 

Her får hun fodbad og tørret fødder af Alec Baldwin:

Til glæde for fetichisterne. 

EB: "Politiet i den lille rumænske by Gemini efterforsker ifølge Ananova en anmeldelse om en flyvende 'Supermand-lignende' person. Omkring 20 personer påstår at have set det flyvende objekt, som skal have været iklædt en blå dragt som Supermands. En lokal politimand betegner beboerne som pålidelige og siger, at politiet efterforsker sagen." Mere her.

Hov! Breaking news: Palle Vibe har gen-skrevet "Oiufaels Bog", en af mine gamle favoritbøger. Nu hedder den ikke længere "Oiufaels Bog" - exit Neutzsky-Wulff - men "Oriuagors profeti". Og, mine damer og herrer, bogen er udkommet i dag. Læs mere på forlagets hjemmeside.

Læs også om den engelske udgave.

Opdateret: Groovy. Læs om "Oiufaels Bog", originaludgaven, her.

Opdateret: Og se omslaget til Neutzsky-Wulffs "Oiufael" - en af de bedste, danske gysere nogensinde - her . Scroll ned på siden. 

Nikolaj Frobenius: "De Sade's Valet" modtaget med posten i dag. Og købt i dag: Dr. Eugen Dührer (alias Iwan Bloch): "Neue Forschungen über den Marquis de Sade und seine Zeit":

-- en forholdsvis dyr bog, som jeg fandt på eBay til kun 2.90 euro. Og straks erhvervede mig. 

Verden hænger bare så meget sammen, at man ind-i-mellem, næsten, kan føle sig helt (be)klemt. Mellem klodserne.

Anne-Marie Vedsø Olesen har i sin blog annonceret, at hendes næste roman får titlen "Bartóks låste døre" -- hvilket, tænker jeg, dårligt kan hentyde til andet end de 7 døre i operaen "Hertug Blåskægs borg". Som jeg skrev om tidligere på måneden.

Osiris er stor!

Dura er latinsk og betyder hård (som træ) eller vedvarende, bestandig, jvf. det engelske "durable" -- men også hård i overført betydning, en hård lærer, jvf. det engelske "dour".

Cella er latinsk og betyder lille kammer, i.e. det inderste kammer i et tempel.

Bliver vi klogere?

Nogle San Fernando Valley-links:

Wikipedia: "The San Fernando Valley or The Valley is an urbanized valley located in the north-western section of the city of Los Angeles, California, United States. [...] A recent estimate by the Los Angeles County Urban Research Unit and Population Division puts the 2004 population at 1,808,599. The largest cities entirely in the valley are Glendale and Burbank. The largest sections of Los Angeles in the valley are North Hollywood and Van Nuys."

Valley of the Stars, San Fernando Valley History Digital Library, San Fernando Valley News -- og her er nogle webcams. Hvis du kan finde et bedre, så læg gerne en kommentar.

Ana Conda:

Og "Anaconda":

Det er ikke altid størrelsen, der betyder noget -- men nogle gange. Nyt fra Mr. X:

***

operative Anna Conda
20. sep 2007 04:32

report to: Dura Cella HQ
re: Bo Gorzelak
Target claims to have been in Chicago, Ill
Evidence suggest L.A. (San Fernando valley?), Calif

***

Anacondaen:



-- er - målt i FYLDE - verdens største slange. Pythonslangen kan blive længere - hvis man, altså, er meget fokuseret på længden - men anacondaen kan blive lige så tyk som en voksen mand.

Anacondaen lever i de sydamerikanske sumpe og floder. Navnet "anaconda" kommer muligvis af det tamilske "anaikondran", som betyder "elefant-dræber". Der findes fire forskellige underarter, den bolivianske anaconda, den plettede, den grønne og den gule.

Og der findes to meget dårlige film: Et og to. 

Anacondaen dræber sine ofre ved at kvæle dem. Den er ikke giftig -- og den bevæger sig langsomt. Snigende -- og hvis man først er fanget ...

I WAS IN CHICAGO!

Bo Hakon Jørgensen er undervejs med en erindringsbog om Per Højholt -- og Kristeligt Dagblad bringer uddrag. Læs her.

- at Belgien ikke længere er til salg. 

Trailer:

Og trailer:

Vi kan næsten ikke vente. 

Helt enormt meget bibliofilt. Sat til salg på eBay:

Har købt en madkasse:

Min første siden folkeskolen.  

Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid er nu - hjemvendt fra ferie i Libanon - blevet sendt i intensiv medietræning. Skriver Politiken. Og det var dog, tilføjer jeg for egen regning, heller ikke ét eneste sekund for tidligt. Det burde partiet, faktisk, nok have overvejet lidt tidligere. Meget tidligere. Faktisk. Faktisk allerede fra begyndelsen.

Men ikke mindre vigtigt -- i hvert fald ikke i min lille verden: Harmonia Mundi har udgivet en 2 DVD-boks med Det Kongelige Teaters opførelse af Händels "Julius Cæsar". Med Andreas Scholl og O, Inger! Dam-Jensen som "en forførende dejlig Cleopatra". Citat fra her.

Jeg bryder mig ikke meget om Händel, og hvem bryder sig om kontratenorer? Ret mange, faktisk. Men jeg er ikke iblandt dem. Men O, Inger! Og det er jo - faktisk - den dér opførelse, hvor hun bader. På scenen. Mens hun synger. Kan jeg mon undvære den?  

Epn.dk: "Det er 25 år siden, at en mand for første gang tastede en ny kombination på tastaturet. Den blev siden en verdensomspændende dille. Det var den amerikanske professor Scott E. Fahlman fra Carnegie Mellon University, der for præcis 25 år siden fandt på at skrive de tre tegn sammen." Mere her.

:-) :-) :-) :-) :-)
:-) :-) :-) :-) :-)
:-) :-) :-) :-) :-)
:-) :-) :-) :-) :-)
:-) :-) :-) :-) :-)

Female First skriver: "A US mugger was caught after stopping to lick his victim's toes. The suspect, a 27-year-old man, approached a young woman as she was leaving work at around 1am, and demanded her keys and phone. Rather than making a quick getaway, he then removed the lady's shoes and began licking her toes." Ekstra Bladet her.

Og her er - igen - "The Illinois Enema Bandit", denne gang med Ike Willis og Napoleon Murphy Brock:

Jeg havde - i min fantasi - tænkt mig at skrive en længere replik til Ole Thyssens indlæg om porno og vold i computerspil -- men jeg gider ikke rigtig. Ikke helt nok.

Thyssen skrev blandt andet:

***

"Er forskellen den, at mens porno et forræderi mod den sex, som de fleste børn skal i gang med før eller siden, så er vold under alle omstændigheder et randfænomen, der højst skal udleves som fantasier for at tage dampen af de ydmygelser, livet i knæhøjde er fyldt med?

[...]

Vold skal holdes ude af hverdagen. Derfor kan den dyrkes i sublimerede eller stiliserede former. Skaden er ikke så stor, fordi computervold og filmvold ikke perverterer noget, som børn senere skal lære i mere civiliserede former. Sex er derimod en del af hverdagen. Derfor må den holdes fri for de rå klicheer, pornofilm er fyldt med."

***

Thyssens beskrivelse af porno som "et forræderi mod den sex, som de fleste børn skal i gang med før eller siden" er svær - i hvert fald for mig - at tage alvorlig, og jeg finder den ikke værd at kommentere. Yderligere.

Men hans bemærkning om, at "Vold skal holdes ude af hverdagen" o.s.v. er lidt interessant. Synes jeg.

Hvis man enten ikke kan eller ikke orker at argumentere sagligt, kan man altid bare være provokerende. Det er den nemme løsning, og det er dén, jeg nu vælger:

Hvad er - i praksis - resultatet af al den porno, unge mennesker konsumerer nu om stunder? At de - formodentlig - har et betydelig mere avanceret og mere spændende sexliv end deres forfædre m/k. Og hvis de ikke har det, så har de i hvert fald en mere påtrængende fornemmelse af, hvad de - måske - går glip af. Og så kan de jo gå og have det dårligt på dén måde.

Men hvad er - i praksis - resultatet af den pædagogiske strategi, der gennem flere år er blevet fulgt, at "vold skal holdes ude af hverdagen"? Antallet af voldstilfælde i Danmark er - så vidt jeg ved - faldende. Men den grove vold bliver grovere. Og grovere. Og grovere.

Det er efterhånden nogle år siden, Anne Knudsen - meget begavet, syntes og synes jeg - i bogen "Her går det godt, send flere penge" pegede på én mulig årsag til, at det er gået - og går - sådan. Nemlig denne: At vi har fortrængt volden fra det sociale, hvor der gælder regler, og tvunget den ud i den dunkle ANDETHED, hvor der ingen regler gælder. Og hvor den ikke kan kultiveres.

I gamle dage - skriver Knudsen - gik man udenfor og stak hinanden et par på hovedet. Og så - sagde reglerne - var dén skid slået. Men i 2007, hvor vi ikke forsøger at kultivere, men at fortrænge aggressionerne, nøjes vi ikke længere med at daske lidt til hinanden. Når først - billedligt talt - vi har overtrådt grænsen til DET ANDET, når vi har hengivet os til volden, gælder der ingen regler. Vi ved ikke, hvordan man er voldelig på en civiliseret eller kultiveret måde, for vi vil ikke anerkende, at vold - overhovedet nogensinde - kan være civiliseret eller kultiveret. Så vi nøjes ikke med at give modparten et blåt øje. Vi tæsker løs, og vi trækker kniven -- og når han ligger på fortovet og bløder, fortsætter vi med at sparke og hoppe på ham. Vi er ude af kontrol.

"MythBusters"-fans, klik her.

Forlyder det.

Opdateret: Læs her. 

Den 7. september skrev jeg - højt helligt - her i bloggen, at "jeg har da - med Osiris som mit vidne - aldrig nogensinde lånt eller købt en bog eller en CD, fordi jeg syntes, at kunstneren var PÆN eller SØD." Og jeg har ikke glemt, at jeg skrev det -- og derfor føler jeg nu stor trang til at forsvare mig. Eller i det mindste: Forklare mig. Allerede på forhånd.

Jeg er, som I alle har bemærket, en trofast kunde hos engelske Amazon -- hvor jeg handler flere gange om ugen. Og Amazon har det dér system, hvor de indsamler oplysninger om mine lyster og min smag (eller mangel på samme) og kommer med forslag til andre bøger og CDer o.s.v., som måske kunne have min interesse. Jeg har købt en hel del operaer, så jeg får mange tilbud om opera-CDer stukket i hovedet -- og allerøverst på listen, hver gang, bliver jeg præsenteret for nogle CDer med Anna Netrebko. Som - åbenbart - er den helt store sællert lige nu. Hun ser sådan her ud:

-- og I sidder med garanti og tænker det samme, som jeg gør. Men lad os ikke sige det højt, for det vil få os til at virke små. Men nydelig er hun. Hun ligner - som én skrev på Amazon - en movie star.

Og nu har jeg - altså - lånt tre af hendes CDer på biblioteket. Jeg har indtil videre kun nået at høre den ene, og min umiddelbare vurdering - but who gives a fart - er, at hun synger fint, men at hendes stemme er lidt kedelig.

Følte trang til at REDEGØRE efter at jeg - for nogle minutter siden - faldt over denne afstemning på Boleros side:

-- som jeg besøgte, siden, for at høre interviewet med Anne-Marie Vedsø Olesen. Det er ca. 24-25 minutter inde i programmet -- og Anne-Marie lyder overhovedet ikke, som jeg havde forestillet mig. I mit lille hovede.

Ny tilføjelse til Sade-samlingen: "The Culture of Pain". Bogen blev i 1992 tildelt amerikansk PENs Spielvogel-Diamonstein Award "for the Art of the Essay". I samme genre -- note to self: Elaine Scarry: "The Body in Pain: The Making and Unmaking of the World".

En gruppe hunde fra Birkerød truer nu offentligt den svenske tegner Lars Vilks: "vi er modstandere af vold, men et bid i tegnerens bagdel kan ikke helt udelukkes." Se her. Vi afventer spændt en reaktion fra Pia K.

Blogmagasinet #10 er udkommet, denne gang bl.a. om Center for Vild Analyse. Tjek det ud her.

EB: "Ernie Chambers, som har været senator [i] delstatsforsamlingen i Nebraska siden 1970, anklager Gud for at være skyld i 'frygtelige flodbølger, forfærdelige orkaner og skrækindjagende tornadoer', som det hedder i søgsmålet ved Douglas County District Court. [...] Det retshistoriske sagsanlæg kan virke drastisk, men den juridisk uddannede Chambers mener, at han har en god sag." Mere her. 

Kristeligt Dagblad skriver: "De europæiske lande, herunder Danmark, som stadig har blasfemiparagraffer, der gør det strafbart at forhåne religion, bør afskaffe dem. Sådan lyder opfordringen fra Europarådets plenum bestående af parlamentarikere fra de 47 medlemslande i en anbefaling, der er resultatet af Europarådets overvejelser om balancen mellem ytringsfrihed og respekt for de troende. En overvejelse, der er aktualiseret ved eksempelvis debatten om de danske Muhammed-tegninger og den nye sag fra Sverige, hvor kunstneren Lars Vilks tegning af Muhammed som hund har skabt røre." Mere her.

Lise Garsdal havde i går, den 16. september, en længere kronik i Politiken -- om forfattere og anmeldere, kvindelige det ene og det andet og mandlige det samme. Læs den her: "Kritik - med og uden nosser".

I begyndelsen af måneden var der en ret ophedet debat - bl.a. hos Beologen - om (vistnok) noget i samme retning. Det lykkedes mig aldrig helt at gennemskue, hvorfor diskussionen pludselig flammede op (men jeg gjorde mig heller ikke stor umage) -- og her i bloggen nøjedes jeg med at bemærke, at jeg ikke havde noget at bemærke. For jeg havde ingen holdning til snakken. Skrev jeg. Det var ikke fuldstændig løgn - ved nærmere eftertanke - men det var heller ikke fuldstændig sandt.

Tillad mig - for det er dog dét, jeg er - at skrive som en mand, og tillad mig at skrive personligt. Altså: For mit vedkommende. Og lad os holde os til litteratur, selv om vi lige så godt kunne snakke om musik eller malerkunst eller hvad-nu. Jeg er - og here goes - som udgangspunkt fuldstændig ligeglad med, om en bog er skrevet af en mand eller en kvinde. Det er den litterære kvalitet, der tæller.

Men det er ikke al form - eller alle former - for litterær kvalitet, der tæller hos mig. Eller som jeg gider beskæftige mig med. Jeg ved ikke, hvordan jeg bedre kan udtrykke det. Det er - plat sagt - ikke alle gode bøger, jeg gider læse, for nogle af dem - måske endda de fleste - er gode på måder, som ikke interesserer mig, eller som jeg ikke kan forholde mig til. Fordi jeg er mig. To helt forskellige eksempler: Karen Marie Edelfeldts meget roste digtsamling, "Til Babylon", som udkom i 1995. Er det virkelig så længe siden? Det var bestemt ikke nogen dårlig digtsamling, men det eneste, jeg fik ud af at læse den, var en voldsom lyst til at se EuroSport. For jeg syntes, det var en lummer omgang, den bog. Den var ikke for mig -- eller jeg var ikke for den. Og i den anden ende af skalaen: Jeg har det meget svært med Nelly Sachs, fordi det altsammen - hos hende - er så FINT og lille-pige-stille. Dér kan jeg ikke være. Besynderligt nok - blot for at nævne den - havde jeg ingen problemer med at forholde mig til Ellen Einans "Søster nat" -- som ellers (også) er en værre tøsebog.

Men hvad jeg ville sige: En dårlig bog bliver ikke bedre af at være skrevet af en kvinde, ligesom den heller ikke bliver ringere -- men en god bog kan godt blive bedre. For mig. Man læser jo bøger, hvis man læser dem rigtigt - og jeg er villig til at lade mig lynche for at bruge udtrykket - med hele sit liv, herunder også sit underliv. Og dén form for litterær kvalitet, der optager mig, er den, der handler om (formidling eller formulering af) passion. Hvis en eller anden kvindelig digter har skrevet et digt, som brænder, og som jeg kan forholde mig til, så bliver jeg - da - betaget af hende. Digterinden. Og nok også mere betaget end jeg ville være blevet, hvis digteren havde været en mand. Ikke fordi jeg på forhånd ville have lavere forventninger til kvinden, men fordi jeg (også) i al almindelighed er mere betaget af kvinder. Som mænd er. Det betyder ikke, at hun, digterinden, får en ekstra stjerne i forbindelse med min anmeldelse - hvis jeg altså var anmelder - eller at jeg giver mig til at drømme om hende om natten. Men det betyder noget.

Og det er det, der er spørgsmålet. Mit spørgsmål: Er det ikke ok at give udtryk for, at det betyder noget? Ville det ikke være en slags løgn at forsøge at fortrænge eller fortie det, at lade som ingenting? I hvert fald om det passionerede: Er det ikke ok at være passioneret?

Det er midnat, og jeg skal i seng. Her er et kort digt fra Einans "Søster nat", udgivet på Husets Forlag/SOL i 1991. Håber at Peter Nielsen vil tilgive mig og undlade - please - at anlægge sag. Det er ham, der har oversat.

***

ELSKE. Hvad skal vi ellers?
Her fødes ingen.
Høj og mørk er sørgetræets port.
Var det ånder, sagde du, de blege i
efterårshuset?
Nej, det var farvefolket.
Men er de her?
Ja, de lever.

***

Læs mere om Ellen Einan og "Søster nat" her.

Thomas Harder anmelder Anne-Marie Vedsø Olesens nye roman, "Gudernes tusmørke", i Politiken -- og skriver bl.a., at "Anne-Marie Vedsø Olesen præsterer endnu en gang det anselige kunststykke at få det hele til at give mening, at gøre det interessant og underholdende og at få sine personer til at leve ... " Men ikke et ord om litteraten Bo! Læs anmeldelsen her.

Dagens dyr er denne meget store larve, som jeg hilste på på vej hjem fra arbejde:

Peter, hvad er det?

Opdateret: En snerresværmer? 

iiiiiiiiiiiiiieeeeeeeeeeeeeej! Dammit! Gik på biblioteket for at låne en bog, den dér af Jespersen og Pittelkow, og kom - igen - til at købe en hel posefuld kasserede bøger. FLERE BØGER! Jeg forsøgte - det gjorde jeg virkelig - at stå imod. Men knækkede. Her er, hvad jeg kom hjem med:

- Harald Langberg: "Gunhildkorset" (til Ane)
- Tardi & Vautrin: "Folkets røst" , bd. 1-3 (tegneserie)
- Francis X. King: "Witchcraft and Demonology"
- Arleston & Mourier: "Vandets verden", bd. 2 og 3 (tegneserie)
- Philippe Aries: "Dødens historie i vesten"
- Pia Tafdrup: "Over vandet går jeg"
- Dan Turèll: "Sort film"
- Einar Tassing: "Moderne fransk poesi"
- Gösta Friberg: "Den gnostiske tanke"
- Karsten Sand Iversen: "Skyggebiblioteket"
- Peter Lauridsen: "Personlighedspsykologi"
- Charles Brenner: "Psykoanalysens grundbegreber"
- Per Stig Møller: "Erotismen" (til Sade-samlingen)
- Bo Green Jensen: "Andre stemmer"

og "Hinayana - den tidlige indiske buddhisme", udgivet af Christian Lindtner. Som vi jo alle holder så meget af. Samlet pris for hele posen kr. 50,-

Og: Var på posthuset for at hente min pakke -- og det var Zappa-biografien. Og da jeg kom hjem, slæbende, ventede to Zappa-CDer i postkassen, hhv. "Uncle Meat" og "The Yellow Shark".

Og jeg lånte også - på biblioteket - en lille håndfuld film og CDer.

Total TING-overload.

Og så ombestemte hun sig ... alligevel. "I dag er jeg mere frisk," udtaler Merethe Egeberg Holm til Århus Stiftstidende. "Jeg har lige ringet ind til dem og sagt, at jeg melder mig ikke ud frivilligt. Så kan de sgu ekskludere mig. Det er så sjovt [...] Og det er kun for at lave brand i den. For jeg er ligeglad med dem. Jeg hører ikke til i det parti. De er latterlige og barnagtige." Siger hun.

Vagn Remme anmelder Thomas Bobergs nye digtsamling, "Gæstebogen" -- og han har ikke meget pænt at sige. Og han slutter som følger:

***

"Og tilbage er kun den svenske digter Stig Larssons klarsyn, at Danmark er ved at udvikle sig til et litterært uland. For mig at se er der mange faktorer der spiller ind, regeringens igangværende kulturkamp, forlagenes profitorienteret udgivelsespolitik, et hav af nye medier til at udøve sin kunst med. Det skrevne ord er måske ikke nok længere, eller også bør den litterære kunst tænkes på en anden måde end i klassisk forstand."

***

Læs hele anmeldelsen her.

Berlingskes Jørgen Johansen var anderledes imponeret. Læs her.

Hvis jeg var en meget rig mand - og det er desværre ikke tilfældet - ville jeg bibliofilt investere i dette bind, som er sat til salg på eBay:

Iwan Bloch: "Strange Sexual Practices In All Races Of The World". Køb-nu-prisen er $500, og porto til Danmark er $48. Jeg spurgte sælgeren :-) I alt ca. kr. 3000,- Lidt mere om Bloch her.

Opdateret: Men eBay er heller ikke noget godt sted at købe bøger. På Abebooks sælges samme bind for (fra) $75 -- og dét er jo en hel anden snak. Selv om det stadig er (for) mange penge. Men: Iwan Blochs "Etiology of Strange Sexual Practices" kan købes som paperback - som ny - fra ca. $12, og "Anthropological Studies in the Strange Sexual Practices of All Races in All Ages" fra ca. $23. Også som paperback. Note to self.

Forleden trådte den nye logningsbekendtgørelse i kraft - og det burde have udløst et ramaskrig, men vi er jo alle så underdanige, os danske - og i dag kan JP afsløre, at "Politiet har i al stilhed fået adgang til et register, der foreløbig indeholder blodprøver fra 1,8 millioner danskere. Dermed har politiet reelt også fået adgang til et DNA-register med genetiske oplysninger om alle danskere." Læs mere her.

Vi, SAMFUNDET, ved, hvem du ringer til, og vi ved hvilke sider, du har besøgt på internettet. Og hvornår. Vi kender din økonomi, din bopæl, din familie, dine sygdomme. Vi har din DNA i SYSTEMET.

But not to worry. Der hele foregår helt hyggeligt og kolonihave-forenings-agtigt -- og intet kan gå galt. Medmindre, selvfølgelig, politikerne beslutter sig for et eller andet uheldigt ... I ved. Eller vi bliver hacket. Eller vi kommer til at sende oplysninger til de forkerte eller glemmer nogle papirer i en mappe på Nørrebro Station. Mens vi er på lokum. Men det sker sandsynligvis ikke. Eller kommer til at kassere nogle PCere uden først at slette harddiskene. Men det gør vi stort set aldrig. Det er ikke noget, der er værd at diskutere.

Ingen begræder det, føler jeg mig overbevist om -- men nogle har måske bemærket, at det nu - faktisk - er et par dage siden, jeg sidst har blogget om ZAPPA. Jeg har modtaget en af de dér sedler - fra postbudet - om, at der ligger noget til mig på posthuset. Til afhentning. I afsender-feltet har posten bare skrevet "Tyskland" -- og jeg tror (derfor), at der må være tale om den Zappa-biografi, jeg bestilte i sidste uge. Venter stadig på min T-shirt og på "Ship Arriving Too Late To Save A Drowning Witch". Og jeg har tabt en hel del auktioner på eBay, heriblandt endnu et eksemplar af "Civilization Phase III". Byder nu på eksemplar nummer fire.

"Ship" blev - i øvrigt - Zappas bedst sælgende album. Hvilket er meget mærkeligt, for det er absolut ikke det mest tilgængelige eller lytter-venlige. Nærmest tværtimod. Men: Det indeholder super-hittet "Valley Girl", sunget af - og det hedder hun altså - Zappas datter, Moon Unit Zappa, 14 år gammel. Dengang. Moon Unit! Eller: Ikke sunget, men valspoken -- på den dialekt, som San Fernando Valley girls taler.

Og "San Fernando Valley Girls" er ... Mr. Rasmussen?

Merethe Egeberg Holm blev søndag bedt om at melde sig ud af Dansk Folkeparti -- og det gjorde hun. Så. Mere her.

Breaking news. Læs her.

Ok. Enten er jeg en dum klyde, der ikke kan finde ud af at rydde op og ud i mine bøger, eller også - og det er dét, jeg nu har besluttet mig for - er mine bunker på gulve og borde, ligesom Lars Vilks "Nimis" og "Arx" (læs her) - et organisk kunstværk i fortsat forandring. Litterær permutation! I går kunne jeg f.eks. ikke lukke døren ind til mit lille studerekammer, fordi der lå en bogstak i vejen. Det gør der stadig, men nu til aften - kun 24 timer senere - er der heller ikke længere plads til mine ben under skrivebordet, og en hel stabel håndbøger er groet ude i gangen -- hvor de bestemt ikke hører hjemme. Har - inspireret af Vilks - besluttet mig for at kalde mit værk "Librix". Bøger, bøger, bøger.

Men mine Charles Olson-samling er kommet på plads -- ved siden af D.H. Lawrence, Melville, Chesterton, Kipling, Thoreau og et enkelt bind af G.B. Shaw.

Og her er et noget grøn-grynet foto af et bogbjerg. Som jeg endnu ikke har regnet ud, hvad jeg skal stille op med. Bogen, der ligger øverst i den højeste stabel, er Rilkes "Malte Laurids Brigges optegnelser", en paperback, som jeg aldrig får læst. Men skal den smides ud? Og hvad med Robert Walser: "Jakob von Gunten"? Jeg begyndte på den, men ... Og mit paperback-eksemplar af "Doktor Glas"? Det er en virkelig god roman, men jeg har læst den. Og hvad med alle dubletterne? Har - har jeg opdaget - to eksemplarer af Neutzsky-Wulff: "Abattoir" og to eksemplarer af "For længe siden", to eksemplarer af Olson: "A Nation of Nothing", hele fire eksemplarer af Højholt: "Gittes monologer", to eksemplarer af Freud: "Drømmetydning", to eksemplarer af Tamms bog om Borges, to eksemplarer af Ekelöf: "Tag og skriv" -- og så videre. Hvad gør man? Jeg orker ikke rigtig at skulle til at sælge og sende dem enkeltvis.

Merethe Egeberg Holm fra Dansk Folkeparti har fået en reprimande fra ledelsen efter hendes udfald mod muslimer på partiets årsmøde. Hun sagde bl.a., at "Også hvad angår intelligensen er der desværre langt mellem snapsene hos muslimerne. Ud med alle muslimer i Europa og ind med jøderne i stedet!" Læs mere her.

Mere bogrod:

I dag, den 16. september, er det Anes og min bryllupsdag. Vi har været gift i 7 år -- og om en lille måneds tid har vi været SAMMEN i 18 år. Halvdelen af vore liv, respektivt. Det er jo helt vildt.

Og i øvrigt: Chefkonsulent Anita Lange fra Danmarks Statistik udtaler: "Selv om man i folkemunde taler om syvårskrisen, så kan vi se på tallene, at den krise i hvert fald ikke giver stigning i skilsmisserne. Den største risiko for skilsmisse er derimod fire år efter bryllupsklokkerne har lydt."

Ole Thyssen spørger i Information: "Hvorfor er sex værre end vold?" Det vil i sammenhængen sige: Hvorfor er porno værre end vold i computerspil? Og han forsøger sig med et svar:

***

"Er forskellen den, at mens porno et forræderi mod den sex, som de fleste børn skal i gang med før eller siden, så er vold under alle omstændigheder et randfænomen, der højst skal udleves som fantasier for at tage dampen af de ydmygelser, livet i knæhøjde er fyldt med? Kan hænde. Imod det taler, at sex endnu ikke er den del af børnenes hverdag. Men for det taler, at den er en del af forældrenes hverdag.

Så måske er det her, hunden ligger begravet. Vold skal holdes ude af hverdagen. Derfor kan den dyrkes i sublimerede eller stiliserede former. Skaden er ikke så stor, fordi computervold og filmvold ikke perverterer noget, som børn senere skal lære i mere civiliserede former. Sex er derimod en del af hverdagen. Derfor må den holdes fri for de rå klicheer, pornofilm er fyldt med.

Det forklarer måske, at mens der er diskussion om computervold er acceptabel, er porno ikke genstand for den slags raffinementer."

***

Læs hele kronikken her. Hvis jeg orker det, vil jeg - om snart - skrive en kommentar til Thyssens udlægning. Og poste den her i bloggen.

Der var, synes jeg, ret stille i blogosfæren i går -- i hvert fald i den del af den, som jeg har for vane at færdes i. Men årsagen var nok, at alle sad klistret til TVet, hele dagen, mens de - I - ventede på, at spændingen skulle blive udløst. Og det blev den. Så. Amalie vandt.

Gårsdagens Morse-afsnit var "Masonic Mysteries" -- med "Tryllefløjten" som Leitmotif. Og jeg fortsætter med min bogsortering. Indtil videre er det lykkedes mig - endda ret godt - at få lavet et vældigt rod. Nye bunker på gulvet: Diverse digtsamlinger, håndbøger, Sherlock Holmes, teologi og Suzanne Brøgger.

Ikke kunstfotos, nej -- men bare en mobiltelefon, der ikke kan tage fotografier i halvmørke. Er gået i gang med at (forsøge at) sortere nogle af mine bøger:

I reolen: Markis de Sade, James Joyce, W.C. Williams, T.S. Eliot, Ezra Pound, J.L. Borges, Gunnar Björling, Hölderlin, Ole Sarvig, Erwin Neutzsky-Wulff, Sigmund Freud, C.G. Jung, Gunnar Ekelöf og Jørgen Gustava Brandt.

På gulvet: Peter Nielsen, Per Højholt og John Ashbery.

Og en stort bjerg ind-i-mellem. Hvem hulan har brug for så mange bøger? Ikke jeg. Men hvordan smider man ud? Jeg får nok brug for nogle PRINCIPPER.  

"Ud med alle muslimer i Europa og ind med jøderne i stedet!" -- sagde Merethe Egeberg Holm fra talerstolen under Dansk Folkepartis landsmøde. Læs mere her.

Og læs også Merethe Egeberg Holms debatindlæg på Den Danske Forenings site, "Jeg hader og foragter muslimer" -- hvori Holm bl.a. skriver, at:

***

"Jeg er en skrap moster, der ikke under nogen omstændigheder vil finde mig i muslimernes evige forsøg på at "overtage" ved at kræve deres regler overholdt hele tiden.

[...]

Jeg kunne blive ved, for jeg hader og foragter muslimer, men jeg generer dem ikke, og jeg skærer ikke halsen over på dem. Jeg er i stand til at bruge argumenter i stedet, fordi jeg er vokset op i den kristne tradition, hvor dialog fremmer forståelsen, men det er ganske umuligt at have en dialog med en muslim - spild af tid."

***

DFs partisekretær, Poul Lindholm Nielsen, vil nu - ifølge Politiken - undersøge, om Merethe Egeberg Holm under talen på årsmødet "overskred nogle grænser".

Og lidt mere om prof. Lars Vilks. Læs om hans - indtil hundetegningen - to mest berømte kunstværker, "Nimis" og "Arx" her -- og se nogle fotografier her. Og besøg Ladonia.net. Du kan ansøge om statsborgerskab via denne side.

DR: "Den svenske tegner Lars Vilks, som tegnede Muhammed som hund, og redaktøren bag avisen Nerikes Allehanda får nu politibeskyttelse. Det sker efter at terrornetværket al Qaedas leder i Irak har udlovet en dusør på omkring 800.000 kroner til den, der myrder den svenske tegner." Mere her.

Og efter mit foregående, forholdsvis smagløse indlæg: Her er et mere klassisk. Hør Anne-Marie Vedsø Olesen i P2s Bolero denne eftermiddag. Mere her.

Det er den slags, der sker -- i hvert fald for mig. Nogle gange. Hvis jeg kommer til at kede mig for meget. Fik to af Ekstra Bladets nyhedshistorier - fra i dag - mikset sammen. Oppe i hovedet. Og de havde - har - virkelig, virkelig, virkelig ikke noget med hinanden at gøre. Jeg ved det godt.

Her er den ene: Al-Qaedas leder i Irak har udlovet en dusør på $100.000,- til den, der vil myrde den svenske kunstner Lars Vilks -- som tegnede Muhammed som en hund. Læs mere her.

Og her er den anden: Madonna er blevet fotograferet med en gennemsigtig plastikpose, hvori - i posen - man kan se en Purple Penetrator strap-on-dildo. Læs mere her.

Purple Penetrator laves af Ann Summers og kan købes her -- for £30 + porto.

Og for $100.000,- kan man købe 1661,35 af slagsen. Hvis man da ikke - så - oven i købet kan få lidt rabat. Og det kan man nok.

Eller, altså: Ifølge the going rate er én tegning af Muhammed som hund (selvom Rune ikke syntes, det var stor kunst) lige så meget værd som ... o.s.v.

Og hvad kan vi lære af det? Ikke en hujende fis. Må nok hellere drikke noget mere kaffe ... Det truer med at blive en meget lang dag. Åndeligt talt.

Og i forlængelse af forrige indlæg: Hør et godt interview med Cathy Berberian her.

Jeg har længe været på udkig efter en CD med en udgave af komponist Sylvano Bussottis "La passion selon Sade". Den eneste, jeg (hidtil) har kunnet finde, er denne fra Ricordi. Og det vil sige: Jeg har ikke kunnet finde den, hverken på eBay eller Amazon. Et kort uddrag af værket kan høres på "Magnificathy - The Many Voices of Cathy Berberian" -- men jeg vil ikke nøjes med et uddrag. I hvert fald ikke hvis jeg skal betale for skidtet.

Men: I går aftes faldt jeg tilfældigvis over dette site, Avant Garde Project, som digitaliserer og lægger sjældne optagelser på nettet. Til gratis download. Og: Her er 8:55 min. fra "La passion", og her er 30:48 min. mere.

Såfremt en eller anden - ud over mig - skulle være interesseret: Filerne er i flac-format, men kan konverteres til wav -- f.eks. med CD Wave. 

Den 7. august havde jeg kun en Frank Zappa-CD. Nu kan jeg fylde et kvart bord:

-- som ganske vist er et lille bord. Sandt. Men et arvestykke. 

... señor. Nye bøger i min Sade-samling:

Guy Endore, $1 via Abebooks. 

Nikolaj Frobenius, £0.01 via Amazon. 

Mary Ann Mitchell, £0.01 via Amazon. 

Ingen behøver at kede sig: "The Colbert Report" online.

Modtaget med posten i dag:

-- mit bestilte eksemplar af Zappa: "Läther". Som er brugt, men skinner som nyt. KA-NON!

Her er "Broken Hearts Are For Assholes":

Distraktion. Bestilte et engelsk eksemplar af Nikolaj Frobenius' roman "Latours Katalog" -- hvorefter jeg opdagede, at 1) forfatteren var (og er) norsk, og at 2) romanen også er udgivet på dansk. Søreme. Men heldigvis gav jeg kun £0.01 for den engelske.

Hvis du falder over et billigt eksemplar af den danske oversættelse, så giv mig lige et praj. Til Sade-samlingen.

De to hattedamer, Anne-Marie Meldgaard og Anne-Marie Winther, ligestillingsordførere for hhv. Socialdemokratiet og Venstre, har hidset sig op over et foto af tre kvindelige, danske soldater, som tisser. Læs her. Men nu tager den ene af de tre tissende, Ricki Robert, selv ordet: "Det er helt naturligt," udtaler hun til JP. At tisse, altså. Og dét kan hun jo sådan set have ret i. Og: "Jeg synes, det er voldsomt at koge suppe på det her billede." Tis-suppe ... må det vel være. Anne-Maries og Anne-Maries.  

Og apropos shopping. Læs også Lars' indlæg. Det er vist første gang, jeg henviser - her i bloggen - til Børsen -- men nu skal det altså være: "Dollarens nedtur langt fra slut". Hvilket betyder, at det fremover vil blive endnu billigere at handle via eBay. For eksempel. Så måske var det en idé at vente med de allerdyreste indkøb til senere.

Der synes at herske ret god enighed om, at jeg er nummer 28. Jeg - og det vil sige min blog - lå nummer 28 på den dér svenske undersøgelse over de mest populære, danske weblogs -- og jeg er også nummer 28 på Technoratis liste over "de 99 mest mest indflydelsesrige". Og 28, selvfølgelig, er ikke noget dårligt tal. Det er f.eks. deleligt med både 2, 4 og 7.

Jeg synes, det er mægtigt, at der sidder nogle EKSPERTER og holder øje med os bloggere -- og det er da helt kanon, at de siger, eksperterne, at jeg er OTTEOGTYVE. Hvis jeg en skønne dag beslutter mig for - men det gør jeg nok ikke - at forsøge at sælge migselv til reklameindustrien, vil det være et godt argument. REKLAMÉR HER! I'm twenty-eight! Og så videre. Hundretusinde kroner.

Men. Altså. Mellem os sagt: Er det ikke lidt noget fis? Eller hvad? The Jiggly Room er afgjort hverken blandt de 30 mest "populære" eller 30 mest "indflydelsesrige" danske blogs. Men bestyreren er flink. Helt sikkert. Og man er altid velkommen. 

Opdateret: Har lige læst hos Carsten - hvis jeg læser ham ret - at jeg alligevel ikke er nummer 28 hos Technorati. Hvilket netop var min pointe: Jeg er ikke nummer 28.  

Her er en sand historie fra det virkelige liv: Den første gang, Ane og jeg sad og så (for det ser vi altid) "Kender du typen" På DR1 - efter at ham dér Mr. News var blevet fyret - sad vi og sagde til hinanden: "Bare Jens Blauenfeldt ikke også kommer i problemer". For Jens Blauenfeldt er jo født til at være på TV -- ligesom (i øvrigt, men uden sammenligning) Lise Rønne. Og Puk.

Og hvad sker der? Straks derefter? Jeg vil ikke gøre noget forsøg på at forsvare Blauenfeldts udtalelser, for de var åndssvage, men blot udtrykke mit håb om at han formår at ride stormen af. For jeg vil da nødig skulle undvære ham på TV -- heller ikke selv om han ... o.s.v.

Og mere DR og mig: Jeg hører aldrig radio. Helt bogstaveligt: Aldrig. Altså: Radio-radio. Men jeg besøger ofte diverse DR-programmer på nettet og hører udsendelser dér. Hvis spareplanerne gennemføres, som de er fremlagt, er det snart slut med dén fornøjelse, for alle mine favoritprogrammer forsvinder -- og jeg vil efterfølgende ikke have noget forhold til DR Radio. Overhovedet. Blandt de programmer, jeg vil komme til at savne allermest, er Lyt til Nyt, Operanyt og Eksistens.  

Jeg er som et siv i vinden -- helt uden rygrad. Efter at jeg i går aftes havde bestilt et eksemplar af Paz' "An Erotic Beyond: Sade" via engelske Amazon, klikkede jeg ind på Abebooks og bestilte - også - to andre Sade-relaterede bøger, hhv. Guy Endores roman "Satan's Saint" og Margaret Croslands biografi "Sade's Wife: The Woman Behind the Marquis". Og hvorfor? I'll tell you why: Fordi jeg - alene hjemme - lige havde siddet og set Polanskis filmatisering af "Dumas-klubben", "The Ninth Gate" -- som jo altså handler om bogsamlere. Og er fuld af flotte bøger.

Jeg skrev forleden om feticher -- og om min egen støvlefetich. Men jeg har også en bogfetich. Som Per Højholt engang forklarede mig, og jeg havde ingen problemer med at forstå, hvad han sagde: Man kan godt blive BOG-LIDERLIG. Man kan godt få det sådan, som han udtrykte det, at "NU VIL JEG FANDME SE BOG!"

Og sådan fik jeg det - altså - efter den dér film. Jeg har slet (slet slet) ikke råd til at være super-duper-bogsamler. Jeg mener: Førsteudgaver og/eller signerede eksemplarer og/eller sjældne manuskripter -- eller den slags. Men mindre kan også gøre det, synes jeg. Og pludselig kom jeg i tanker om, igen, at jeg faktisk er en bogsamler. Af en slags. Jeg samler på bøger om Charles Olson, f.eks., og jeg samler på bøger om Markis de Sade. Og nu ville jeg fandme se bog.

Det har været småt med Olson-indkøbene på det seneste -- men det er endnu længere siden, jeg har LAGT TIL Sade-samlingen. Og: Jeg har efterhånden erhvervet mig alle de 1) billige og 2) rimeligt billige Olson-bøger, så nu resterer de DYRE -- hvorimod der stadig er mange hyldemeter 1) billige og 2) rimeligt billige Sade-bøger. Derude.

Her er en side for bogsamlere.  

Hvilke bøger samler du på?

Og lidt mere i samme boldgade. Nyt bogindkøb: Octavio Paz' "An Erotic Beyond: Sade". som består af en række digte + to essays om Sade.

Lige siden vi flyttede til Ringsted, har alle mine bøger - og også mine små samlinger - stået hulter til bulter i reolerne -- men nu er jeg forsøgsvist gået i gang med at sortere. En smule. Her er to stabler fra min Markis de Sade-samling:

I reolen bagved ses bl.a. et gammelt nummer af "Slagmark" (dét om Borges), "Alverdens fugle", "Freuds psykoanalyse", flere bøger om dansk kunst -- og Foucault. 

Dagens Zappa er - apropos min snak om piske (og der er, for absolut ingen har meldt sig, stadig få, ledige tider) - "Penguin in Bondage" fra CDen "Roxy & Elsewhere". Her fremført af et Frank Zappa tribute-band, The Central Scrutinizer Band, juli 2007:

"Penguin in Bondage" er en sang om glæden ved bondage. Selvfølgelig. Ben Watson sammenligner i sin "The Complete Guide To His Music" "Penguin" med Velvet Undergrounds "Venus In Furs" -- og skriver: "If Zappa fans are called upon to demonstrate his particular virtues, they can do no better than to compare his ode to sadomasochism, "Penguin in Bondage", to "Venus In Furs" by The Velvet Underground. Lou Reed's song is a list of arid clichés, while Zappa conjures up a hitherto-unattested scenario reeking with bizarre proclivities and still-more-bizarre phobias."

Her er "Venus In Furs":

I dag har jeg læst Stig Sæterbakkens roman "Selvbeherskelse", som Peter Nielsen har oversat til dansk -- og som han, Peter, var så flink at sende mig et eksemplar. Af.

Det begynder at klinge lidt hult, jeg kan godt selv høre det, men jeg skriver det alligevel én gang til: Jeg læser normalt ikke romaner -- og jeg læser normalt slet ikke den slags romaner. Altså. Psykologiske skildringer af midaldrende, norske maskinarbejdere. Jeg ved ikke, om det er en genre - som sådan - men I ved, hvad jeg mener.

Man får først bogens pointe - eller hvad man nu kalder det - i de allersidste linier, helt forneden på den allersidste side -- den pointe, som henviser læseren til at starte forfra oppe i hovedet og re-vurdere alt det fortalte. Og det er lidt svært at skrive noget begavet om bogen uden at komme til at røbe for meget. Så jeg vil undlade at forsøge og i stedet bare nøjes med at bekende, at jeg følte mig berørt, følelsesmæssigt, og at jeg ikke kunne lade være med at sidde og komme i tanker om et genbo-par, vi havde, da jeg boede hjemme hos mine forældre, som ligesom hovedpersonen og hans hustru ... o.s.v. Og at bogen er godt skrevet, og at jeg er ikke så lidt imponeret over Sæterbakkens - med et ord, der lyder helt forkert, sikkert - modenhed. En god bog. Og tak - igen - til Peter.  

Var på biblioteket - igen - og købte en hel masse. Mest bemærkelsesværdigt, måske, fordi det sjældent sker: Jeg købte fem mig helt ubekendte CDer, hhv. Jimi Tenor: "Beyond The Stars", Cowboy Mouth: "Voodoo Shoppe", Earth: "Hex", Tim Bowness: "My Hotel Year", Clem Snide: "Soft Spot" og Wynton Marsalis: "All Rise", en dobbelt-CD. Kr. 5,- stykket. Og kr. 50,- for følgende posefuld: Jørgen Gustava Brandt: "Ting og sager" (som - har jeg lige opdaget - jeg havde i forvejen), C.G. Jung: "Psykologisk typologi", Anne-Marie Vedsø Olesen: "Salernos sol" (som jeg aldrig har læst), Leo Hjortsø: "Romerske guder og helte", Erik Zahle: "Erik Hoppe", Otto Gelsted: "Guder og helte", Per Kirkeby: "Vejret", Politikens "Danmarks skove", John Grant: "Vikingetidens guder og helte", en stor bog med fotografier af Eugène Atget og en lige så stor bog med fotografier af Arnold Newman, "Five Decades". 

Dagens CD er med strygekvartetter af den danske komponist m.m. Louis Glass (1864-1936). Udgivet af Dacapo. Købte mit eksemplar for kr. 5,- på Ringsted Biblioteks udsalg.

Med hensyn til klassisk musik: Det har taget mig år at lære at værdsætte DET STORE FORMAT, det stort orkestrerede, symfonier og operaer o.s.v., men jeg har altid godt kunne lide det intime og umiddelbart mere overskuelige, herunder klaversonater og strygekvartetter. Ligesom jeg - m.h.t. film - holder meget af kammerspillet, men (stadig) ikke kan forlige mig med STORFILMEN. Læs f.eks. her.

Dengang jeg - på et tidspunkt - traf bevidst beslutning om at forsøge at gøre mig bekendt med nogle klassiske værker, kastede jeg mig i første omgang over Sjostakovitjs strygekvartetter. Lavpris-selskabet Naxos har udsendt nogle ganske udmærkede CDer. Her er Vol. 3.

Jeg er ikke fuldstændig klar over, hvor valget netop faldt på Sjostakovitj, men jeg har en mistanke om, at det formodentlig havde at gøre med teaterstykket "Mesterklasse", som jeg forinden havde set på TV, og som havde gjort et vist indtryk på mig.

Hvor usandsynligt det end lyder: Frank Zappa - ham med "Bobby Brown Goes Down" o.s.v. - var ikke musikhistoriens første Frank Zappa. Det var den italienske komponist og cellist Francesco Zappa, som levede i 1700-tallet. Læs mere om ham her. Frank Zappa (d. yngre) har indspillet nogle af hans værker:

To stills fra det eksemplar af "L'histoire du soldat", som Mr. X har sendt mig:

"I s'ppose you notice this litte contract here ... " Soldaten Josef sælger sin violin til djævelen for en bog.

Frank Zappa, der selv havde spillet djævelen i en opførelse af Stravinskijs værk, lavede sin egen udgave af "L'histoire du soldat", "Titties and Beer", som kan høres på CDen "Zappa in New York". Eller her.

Nyt fra Mr. X: 

Nej, jeg skal da overhovedet ikke se "Don Giovanni" i aften. Modtaget med posten i dag:

Hele fem DVDer, heriblandt de to på fotoet, Stravinskijs "L'histoire du soldat" og voksenfilmen "Bonnie & Clyde" med bl.a. Asia Carrera, Dyanna Lauren, Racquel Darrian, Isis Nile og Tara Monroe. Jvf. denne kommentar.

Og spørgsmålene - igen - nærmest snubler over hinanden: Hvordan kunne Mr. X vide, at jeg netop nu ville være alene hjemme -- og in need of entertainment? Hvordan kunne han vide, at jeg - siden i forgårs, vistnok - er blevet interesseret i Stravinskij? Jeg er - som skrevet - jo lige kommet hjem med to Stravinskij-CDer -- og det er kun ca. seks timer siden, at jeg postede dette indlæg, hvori jeg fortalte, at jeg havde bestilt en bog om Stravinskij. HOW DOES HE DO IT?

De tre andre DVDer var - ligesom "Bonnie & Clyde" - også alle for voksne. Og spørgsmålet, der optager jer læsere mest, jeg ved det, er dette: Hvilken DVD ryger først i maskinen? Gæt engang.

Var til møde på biblioteket -- og mens jeg var der, ringede chefen og spurgte, om jeg gad kigge ud på centret. Hvor jeg arbejder. Og det gad jeg selvfølgelig godt. Så det blev alt i alt kun til ca. en halv arbejdsdag hjemme. Biblioteksmødet - i øvrigt - handlede om en ny integrations-portal for borgere og virksomheder og foreninger i Ringsted -- som jeg har lovet at lave.

Men: Nu er kl. 16, og jeg sidder alene og sveder. For jeg tog cyklen, og der var modvind. Har modtaget noget med posten, men har endnu ikke åbnet pakkerne. Lånte to Stravinskij-CDer på bib -- og en DVD med en opførelse af Mozarts "Don Giovanni". Måske vil jeg se den i aften. 

Og - eller så - forresten: Hvis der er en eller anden, der har brug for nogle smæk, så er jeg - altså - alene hjemme. Til på fredag. Send begrundet ansøgning vedlagt vellignende foto til gorzelak@hotpop.com.

Og jeg mener - svigerfar og andre - selvfølgelig, altså, rent terapeutisk. Se f.eks. denne artikel i den engelske udgave af Pravda:  

***

Siberian scientists believe that addiction to alcohol and narcotics, as well as depression, suicidal thoughts and psychosomatic diseases occur when an individual loses his or her interest in life. The absence of the will to live is caused with decreasing production of endorphins - the substance, which is known as the hormone of happiness. If a depressed individual receives a physical punishment, whipping that is, it will stir up endorphin receptors, activate the “production of happiness” and eventually remove depressive feelings.

Russian scientists recommend the following course of the whipping therapy: 30 sessions of 60 whips on the buttocks in every procedure. A group of drug addicts volunteered to test the new method of treatment: the results can be described as good and excellent.

*** 

Mit tilbud er udelukkende motiveret af et seriøst ønske om at hjælpe mine medmennesker. Det er klart. Single men need not reply. 

Fruen har - igen - forladt mig, denne gang for at deltage i et seminar i Aalborg. Og hun kommer ikke tilbage før fredag aften.

Jeg arbejder hjemme i dag, laver website for firmaet, og kl. 13 skal jeg til et møde med en repræsentant fra Dansk Flygtningehjælp. På Ringsted Bibliotek.

Bestilt via bibliotek.dk: "Stravinsky Inside Out". Købt via Amazon: "Frank Zappa: The Biography".  

Dagens CD er Bent Sørensen: "Shadowland", som kan købes latterligt billigt via CDklassisk.dk. Fra Kunststyrelsens hjemmeside:

***

“Det minder mig om noget jeg aldrig har hørt” Sådan reagerede den norske komponist Arne Nordheim spontant på et værk af Bent Sørensen. Og det er svært at forestille sig et mere snurrigt rammende udtryk for det dobbeltbundede, ofte næsten paradoksale udtryksklima i musikken af denne egenartede komponist, der utvivlsomt er den betydeligste i sin danske generation.

***

Mere her. Og hør Lyt til Nyt om Sørensens nye værk, "Phantasmagoria".

På Lyt til Nyts site kan du - i øvrigt - også høre uddrag af "et udvalg af store musikalske kunstværker fra det 20. århundrede": Karlheinz Stockhausens "Kontakte", György Ligetis "Atmospheres", Steve Reichs "Music For 18 Musicians", Louis Andriessens "De Stijl", Luciano Berios "Sinfonia", Arvo Pärts "Fratres", John Cages "First Construction in Metal", Edgar Varèses "Ionisation", Olivier Messiaens "Turangalîla-symfonien", Iannis Xenakis' "Psappha", Per Nørgårds "3. symfoni" og Igor Stravinskijs "Le Sacre". Klik her.

Aidas kommentar fik mig pludselig til at huske et af mine tidligere projekter, som af en eller anden grund aldrig rigtig blev til noget. Og det var selvfølgelig en fejl. Måtte rode en del gamle CDer igennem for at finde filerne, men det lykkedes -- og nu er de igen (som de plejede at være) på mit website. Har indtil videre ikke foretaget nogle ændringer, og jeg har heller ikke læst korrektur. Teksten er på engelsk. Så tilgiv mig, hvis der er fejl.

Se min samling af piske -- og et galleri med ting, der traditionally go well with whips. 

Breaking news: Karen *Svingdør' Jespersen udnævnes til ny socialminister. Det skal nok blive morsomt. Mere her .

Tænk engang.

	Hvilken historisk personlighet er du?
	Mitt resultat: Fjodor Dostojevskij Du er en av tidenes største forfattere. Du har evnen til å skrive komplekse historier med dyp moral og innsikt i menneskers sinn og natur. Tankene dine er ofte mørke og dystre, men du tror på at det kan være håp for verden. Ta pennen fatt i dag og skriv et mesterverk!
	Ta denne quizen på Start.no

Svenske Primelabs har studeret den danske blogosfære og har lavet et flot kort (PDF) og en liste over de 99 mest populære blogs (PDF). Populariteten, tror jeg, er ikke målt i antal besøgende, men i antal links til bloggen. Vistnok. Carsten, ret mig, hvis jeg tager fejl.

DK4 sendte i eftermiddags en udmærket, lille dokumentarfilm om Suså Festivalen -- med bl.a. Axel Borup-Jørgensen, Hans-Henrik Nordstrøm og Jexper Holmen. Det lykkedes mig heller ikke i år - for jeg er tung i røven - at komme til festivalen. Til trods for at vi nu er flyttet til området. Men næste år ... ikke? Næste år!

Og også i eftermiddag: Hørte - for anden gang - min nye CD med Stravinskijs opera-oratorium "Oedipus Rex":

-- og hvis man vil have mig tilgivet et øjebliks højstemthed: For første gang nogensinde, mens jeg sad og lyttede, forstod jeg for alvor historiens gru. Historien om Ødipus, altså. Og mine nakkehår rejste sig. Det var - i det små - en rystende oplevelse. Værket - og indspilningen - anbefales helt uden forbehold. Librettoen er på latin, oprindelig skrevet af Jean Cocteau (på baggrund af Sofokles' tekst), men en guide træder med mellemrum frem og forklarer - på engelsk - hvad der sker. Meget stort!

Ingen har spurgt mig, sådan set -- og man skal ikke, i hvert fald ikke nødvendigvis, lufte sine personlige, små feticher i fuld offentlighed. Medmindre, selvfølgelig, at de er sjove. I så fald vil vi meget gerne høre om dem. Eller hvis vi andre måske kunne blive inspirerede, eller hvis det er noget virkelig klistret og ulækkert. Så vil vi også gerne høre om det. Og eventuelt se nogle billeder.

Ved nærmere eftertanke: Vi vil altid gerne høre om folks personlige, små feticher. I går faldt jeg over swapmes blog-indlæg, "Besat af støvler" -- og jeg følte mig foranlediget til at skrive - i kommentarsporet - en sympati-erklæring. For jeg har det fuldstændig lige som ham. Jeg er helt vild med støvler. Dame-støvler, altså. Og jeg kan også sagtens - som swapme - falde i staver i trafikken -- men jeg er ikke motoriseret, så jeg er ikke nær så farlig. Kun for mig selv.

Jeg har ingen som helst anelse om, hvor - i hjernen - det dér støvle-gén sidder, men jeg tror, at vi er mange -- og både mænd og kvinder. Jeg hørte engang om en kvinde, som tændte på antenner, jo større des bedre -- og om en anden kvinde, som følte sig tiltrukket af mænd, der havde slået skår af tænderne.

Hvad er din besynderlige fetich? Bekend trygt. Du er blandt venner.

Opdateret: Læs også Bror Lars' indlæg om feticher. 

Det er den 11. september, og det er nu 6 år siden -- men vi har ikke glemt noget. Og Josef Zawinul er død. Jeg har kun oplevet ham live en enkelt gang - i Musikhuset i Århus - men han har jo altid været der. Alligevel. På LPerne og på CDerne, "I Sing The Body Electric", "Heavy Weather" o.s.v. Hvem - på min alder eller ældre - kender ikke "Birdland"?

Legenden Joe Zawinul er død, 75 år gammel. Læs mere her.

Opdateret: Læs mere hos Capac.

Og så videre. Nu i West Virginia.

Et link til migselv: Besat af støvler. Mere - om støvler - følger senere i dag.

Anne-Marie Vedsø Olesens nye roman, "Gudernes tusmørke", udkommer i dag. Besøg din lokale boghandler. 

Nå. Jeg tabte begge eksemplarer af Zappa: "Civilization Phase III" på eBay. Bummer. Men til gengæld har jeg vundet to andre, hhv. "Yellow Shark" og "Läther":

-- som er en 3 CD-boks. Og jeg fik den for kun $6.10 + porto. Så det var ok. Har i øvrigt - for min egen skyld - lavet to gallerier med Frank Zappa-CD-covers. Her er alle de officielle udgivelser, og her er diverse.

Og her - for ligesom at samle trådene - er Britney Spears i läther.

Historien om Britney Spears' flop ved MTVs Video Music Awards optager sindene world wide. Den er et hit på CNN:

"Britney a letdown at VMAs". Læs også "Behind the VMAs: Britney ripped mercilessly". Og siden sladder-blogger Perez Hilton postede sit "An Open Letter To Britney Spears" - som indledes sådan: "Fuck you! FUCK YOU!!!!!!! We are insulted, offended and disgusted by your “performance” at the VMAs. Are you fucking serious??? What you did was disrespectful to your few remaining fans. And it was disrespectful to MTV! You didn’t even try!!!!! You should have just cancelled, bitch." - har blog-indlægget fået næsten 3800 kommentarer:

Det er ret mange. Jeg vil undlade at linke direkte til indlægget - 3800 kommentarer gør siden til et heavy load - men her er Hiltons blog.

Opdateret: Til Carina og andre interesserede: Her er det direkte link til "Open Letter To Britney Spears". Men bemærk: Siden tager lang tid om at loade -- afhængig, selvfølgelig, af din netforbindelse. 

- med tryk? Altså: Hvor - på nettet - kan man bestille sin helt egen T-shirt med en tekst eller et billede, man selv har valgt? Bestilt via nettet? Billigst? Hvem har et godt link? Apropos Mettes kommentar.

Modtaget med posten i dag: Zappa: "Sheik Yerbouti" og Stravinskij: "Oedipus Rex". Lige nu sidder jeg og lytter til "Flakes" -- som er den med Bob Dylan-parodien. Se en video her.

"Oedipus Rex" er baseret, selvfølgelig, på historien om Ødipus, som jeg ikke gider gengive. Tjek din indre harddisk. Men i øvrigt sker der ikke ret meget i Stravinskijs opera. Den består af musik og sang, sunget - sangen - af personer, som står ubevægelige på scenen. Som græske statuer.

Og to offentlige damer: NDR-værtinde Eva Hermann er blevet fyret, efter at hun for åben skærm roste nazi-Tysklands familieværdier: "Det var en grusom tid," sagde hun, "men selv dengang fandtes der noget, som var godt, og det var værdierne tilknyttet børn, moderskab, familier og sammenhold. Intet af dette har varet ved." Mere her. Og her er stakkels Britney, som tilsyneladende bare ikke kan get a break.

Bare en lynhurtig opfølger på en tidligere post: Mozart Edition-boksene kan nu også bestilles online via CDklassisk.dk -- iblandt dem boksen med "Idomeneo". Som jeg selv har købt. Prisen er højere end i TP, og du skal betale porto på kr. 30,- Men det er stadig (relativt) billigt. Og du behøver end ikke løfte din røv ud af sædet, men kan bare blive siddende og vente på, at posten kommer.

Dagens Zappa er "Porn Wars" fra CDen "Frank Zappa Meets The Mothers of Prevention":

Fra cover-noterne:

***

WARNING/GUARANTEE:

This album contains material which a truly free society would neither fear nor suppress.

In some socially retarded areas, religious fanatics and ultra-conservative political organizations violate your First Amendment Rights by attempting to censor rock & roll albums. We feel that this is un-Constitutional and un-American.

As an alternative to these government-supported programs (designed to keep you docile and ignorant), Barking Pumpkin is pleased to provide stimulating digital audio entertainment for those of you who have outgrown the ordinary.

The language and concepts contained herein are GUARANTEED NOT TO CAUSE ETERNAL TORMENT IN THE PLACE WHERE THE GUY WITH THE HORNS AND POINTED STICK CONDUCTS HIS BUSINESS.

This guarantee is as real as the threats of the video fundamentalists who use attacks on rock music in their attempt to transform America into a nation of check-mailing nincompoops (in the name of Jesus Christ). If there is a hell, it's fires wait for them, not us.

REGISTER TO VOTE!

*** 

Jeg ser ikke ret mange kunstudstillinger, i hvert fald ikke i betragtning af at jeg interesserer mig for kunst. En smule. Og jeg ved godt hvorfor: Det er fordi, jeg interesserer mig - når jeg interesserer mig for kunst - for kunstnere, d.v.s. for enkelte kunstnere og deres værker, respektivt -- og ikke for Kunst (med stort K) i al almindelighed. Eller bare-det-er-Kunst. Eller hvordan jeg nu skal udtrykke det.

Der findes to slags besøgende på kunstudstillinger: Dem, der løser billet og derefter går til værk nummer 1, som de besér, hvorefter de rykker to skridt til højre og beundrer værk nummer 2 -- og derefter nummer 3 og nummer 4 og 5 o.s.v., indtil de rammer shoppen. Og dem, som på forhånd ved hvilke værker, de gerne vil se, og som ignorerer alle de andre.

Jeg tilhører den sidste kategori. Mit hovede kan ikke rumme så meget, og når jeg har set de værker, jeg personligt kom for at se, begynder jeg at blive utålmodig og vil ud i dagslyset. Hvis jeg, fordi jeg er i selskab (og uanset om selskabet er godt, og det er det), skal trækkes forbi yderligere 100 eller 200 eller 500 malerier eller skulpturer eller fotografier, bliver jeg ramt af en slags kunst-klaustrofobi. Overmæthed og træthed. Og videoer og installationer og plancher. Og det er - for mig - faktisk lidt ærgeligt, for det betyder, at (for at bibeholde ballon-metaforen fra mit tidligere indlæg) luften når at fise ud. Altså: Fra det PUST jeg fik af de værker, der for alvor interesserede mig. Hvis I forstår. Opblæst og åndelig ensporet og ensrettet.

Men hvad jeg egentlig bare ville skrive: Lakmus-testen for en udstilling er for mit vedkommende, om jeg - når jeg har set den - har fået HELT VILDT MEGET LYST til at lave noget lignende, til at male eller lave skulptur eller fotografere. Og Richard Avedon - som i øvrigt ikke interesserer mig en dyt, ikke for nuværende - har for alvor givet mig lyst til at tage nogle portræt-fotos. Igen. Se nogle af mine tidligere fotografier her.

Og her er en hel time med Richard Avedon:

Her er nogle af de Richard Avedon-portrætter, der for tiden er udstillet på Louisiana:

Og her er en hel times interview-udsendelse med hhv. Annie Leibovitz (først) og Richard Avedon:

Angakkut er en åndemaner. Aliasuppunga betyder "Jeg er ked af det" -- eller, altså, "Sorry". Og Bonnie og Clyde er Bonnie og Clyde. The plot thickens!

Nyt fra Mr. X:

***

Operative Angakkut
8. sep 2007 04:12

Colonel Gorzelak & Spouse revealed to be the reincarnations of
Clyde Barrow and Bonnie Parker.
Likely to put up (gun)fight in case of violent action.

Suggest new M.O.: Blackmail

All damaging evidence of col. Gorzelak's past to be sent to H.Q.

Aliasuppunga.

***

I dag besøgte vi Louisiana i Humlebæk:

- og vejret var smukt. Og der var - ligesom i Ikea i går - kødrand:

Vi skyndte os en lille smule gennem de faste samlinger og afdelingerne med nyerhvervelser, men holdt en kort pause i DET TYSKE RUM, bl.a. for at studere Anselm Kiefers berømte "Jason":

- som er flyet. Med tænder inden-i. Maleriet på bagvæggen er af Penck. For: Vi var kommet - især - for at se to af museets særudstillinger, hhv. Richard Avedon og Tal R:

Tal R, synes jeg, var en lidt skuffende oplevelse. Malerierne var grimme og malet i syge farver, og de virkede - på mig - som nogle lidt slappe balloner. Richard Avedon, derimod, var en meget fin oplevelse. Jeg var specielt betaget af portrætterne af Groucho Marx (kan ses her) og Igor Stravinskij (kan ses her). 

Men dagens bedste TING var afgjort denne 2000 år gamle, mexikanske kvinde-skulptur:

Efter besøget på Louisiana, hvor vi også spiste vores frokost, kørte vi en tur langs kysten og kom forbi - Gitte - Rungstedlund.

Tak til svigermekanikken for en god weekend med masser af INDTRYK.

Det er søndag morgen, og klokken er ti minutter i ni. Sidder og venter på, at familien skal dukke op -- men i mellemtiden: Mere Zappa. Selvfølgelig. Selvfølgelig Zappa.

Fandt et billigt eksemplar af "Uncle Meat" og købte det. Tabte - i nat - "As An Am" (fra "Beat the Bootlegs") på eBay. Og modtog i går "The Man From Utopia", som var det første Zappa-album, jeg ejede. Da jeg var teenager. Her er - derfra - "Cocaine Decision":

Der blev lavet lidt om på weekendens program, og lørdag - i stedet for at tage på Louisiana - kørte vi, d.v.s. svigermor, svigerfar, Ane og jeg, først til Tåstrup for at besøge Ikea:

- som var ren kødrand:

- i svensk indpakning. For mit eget vedkommende: Jeg vil hellere bides hårdt i storetåen af en arrig dværg end tilbringe mere tid i Ikea end allerhøjest nødvendigt -- så efter (uden brok) at have fulgt med familien rundt på anden sal, forlod jeg selskabet og gik i stedet på McDonalds:

- som lå lige overfor. Men heldigvis, kan man sige, skulle Ane og forældre kun bruge tre - 3 - timer, førend de havde fået nok -- hvorefter vi allesammen kørte til Hillerød for at bese Frederiksborg Slot:

- som er meget flot og rummer en kolonorm samling af historiske portrætter.

Her er et foto af svigerfar, der peger og fortæller:

Efterfølgende drak vi kaffe og spiste æblekage på Slotskroen -- og var tilbage i Ringsted ca. 19.30.

Søndag - så - går turen til Louisiana.

Besøg P2s Lyt til Nyts temaside om Frank Zappa.

Vi har svigermor og svigerfar på besøg i denne weekend. De har indlogeret sig på et B&B, og senere i dag - lørdag - tager vi alle en tur i, først, Ikea og derefter på Louisiana for at se Tal R-udstillingen. Og søndag, så vidt jeg har forstået, står der også kunst på programmet.

I en slags forlængelse af min brors indlæg om AC/DC og (især) kommentarerne om Led Zeppelin: 3 ting om Zappa og andre.

Hele Zappas "Läther"-projekt, som i første omgang blev opgivet, derefter udgivet i dele, broadcastet via radio for at irritere pladeselskabet - Zappa opfordrede lytterne til at optage hele skidtet på bånd - og endelig, omsider, i 1996 udgivet på CD -- hele dette projekt var - er - ifølge nogle, heriblandt komponist David Aldrige, baseret på Led Zeppelins "A Whole Lotta Love".

"Them Or Us" afsluttes med "Whipping Post". Der er ikke mange ikke-Zappa-kompositioner på Zappas CDer -- men "Whipping Post" er Allman Brothers. "Live At The Fillmore" indeholder en meget berømt, 23 minutter lang udgave af sangen. Peter fortalte mig engang, at Zappa besluttede sig for at indspille den, efter at han og band under en koncert var blevet opfordret til at spille den, men ikke kunne. Zappa-udgaven på "Them Or Us" er da også meget præcis. Men jeg ved ikke, om historien er sand.

Sting medvirker på live-albummet "Broadway The Hard Way". Han kigger forbi og synger "Murder By Numbers". Stings pladeselskab sagde ja til at han måtte medvirke på et Zappa-album -- under forudsætning af at han ikke blev krediteret.  

EB skriver: "Militante islamister har halshugget to kvinder i Pakistan, blot fordi de var prostituerede, oplyser politiet til Reuters fredag." Mere her.

Bror Lars gjorde mig opmærksom på endnu et eksemplar af Zappa: "Civilization Phase III", sat til salg på eBay, og jeg - så - byder nu på to. Jeg har som tidligere nævnt aldrig hørt dobbelt-CDen. Ben Watson kalder den i "Frank Zappa - The Complete Guide To His Music" for "a towering, substantial masterpiece", og han bruger betydelig mere krudt på "CP III", end han gør på nogle af de andre CDer i oeuvret. Undervejs i gennemgangen, som trods alt kun er på 3 korte sider, får han nævnt både Schoenberg, Alban Berg, Webern, Stockhausen, Boulez og Milton Babbitt -- og han får sammenlignet Zappa med Giordano Bruno og Josef Dietzgen. Og Thomas Mann. Spørgsmålstegn. Håber jeg vinder - i det mindste - den ene. På eBay.

Købt på kræmmermarked i Ringsted for kr. 5,-

Kom for sent op, men nåede toget 9.07 til Slagelse station, hvorfra jeg tog en taxi til Slagelse Sygehus, indgang 51, Radiologisk afdeling. Hvor jeg fik mine lunger røntgenfotograferet. Nede ad den hér gang:

Derefter brugte jeg ca. 20 minutter på at forsøge at finde B1, Medicinsk afdeling -

- indtil jeg til sidst gav op og gik tilbage til 51 og spurgte i informationen. Og fik besked. Jeg gik ned til B1, ind ad indgang 35 og ud af bagdøren, hvorefter jeg befandt mig lige foran indgang 27, den rigtige. Lungemedicinsk ambulatorium. Venteværelset lignede noget fra - eller i - et missionshus:

- med salmebøger i stakke. Inspireret af stemningen nåede jeg, cirka, at få sagt farvel til (i hvert fald) de allernærmeste. I ånden. Før den meget søde sygeplejerske kaldte mig ind og målte min lungefunktion. Derefter kom jeg i audiens hos en - også gevaldig flink - lungelæge, og jeg fik lov til at se røntgenbilledet af mine lunger.

Resultat: Mine lunger fungerer fuldstændig normalt, og røntgenbilledet afslørede intet, som var værd at bekymre sig over. Jeg har - stadig - nogle forstørrede kirtler ved lungerne, men de vil formodentlig, sagde doktoren, svinde ind i løbet af nogle år. Hvorefter jeg igen vil være en helt almindelig, jævn og uspændende, rask person. Uden at være kommet i "Medicinsk Årbog". Men jeg bør undgå, sagde han, at "dyrke" D-vitamin og kalk. Så det vil jeg gøre. Ingen kalk-piller, ingen solarium og ingen rejser til Mallorca. Lad os se, om jeg klarer mig uden.

" - Nogle kan synge opera. Luciano Pavarotti var en opera. Han levede sangene, hans opera var en blanding af glæde og bedrøvelse; surrealistisk og jordbunden på samme tid. En fantastisk vulkan der sang som en ild og gik i udbrud med glæde over livet og alt dets kompleksiteter. En stor og generøs ven." Udtaler Bono fra U2. Mere her.

CNN skriver i deres nekrolog, at Pavarotti var "widely considered the greatest tenor of his time ... "

I dag blev det sidste, afgørende håndslag givet -- og per 1. december er jeg fastansat på Midtsjællands Kursuscenter. Og indtil 1. december er jeg også ansat, men som hidtil, d.v.s. ikke fastansat ... før, altså, den 1. december. Hvor jeg bliver fastansat. Som marketings - skråstreg - informations-medarbejder. Type. Jeg tror, jeg - når tiden kommer - vil kæmpe for at få en lidt finere betegnelse. Informationschef, måske. Eller OBERST. "Nej, det må obersten tage sig af ... " Det lyder ok, synes jeg. Måske. Måske ikke.

Men hvad jeg ville sige: Jeg fejrede nyheden ved straks at forlange fri i morgen, fredag -- hvor jeg skal til lungetjek på Slagelse Sygehus. På grund af

Den havde I nok glemt, hva?

Jeg har tidligere her i bloggen udråbt "Them Or Us" til at være en af de mest let-tilgængelige Zappa-CDer -- og det vil jeg efter dagens gennemlytning - på vej hjem fra arbejde - godt have lov til at æde i mig igen. Det er ikke tilfældet.

Opera du jour er Verdis "Røverne".  

Nå. Men jeg skal jo heller ikke glemme at skrive noget om Frank Zappa. Mit daglige musikprogram er for tiden som følger: Jeg tager bussen fra Kildemarken til Tolstrup, hvor jeg arbejder, kl. 8.20 -- og ankommer ca. 9.05. Det er ca. 45 minutter, og i løbet af den tid kan jeg nå at høre ca. et Frank Zappa-album. I dag var det "Roxy & Elsewhere", og jeg ankom en tredjedel inde i "Be Bop Tango", som er det sidste nummer på albummet. Hjemturen går en lille smule hurtigere, men jeg kan alligevel nå at høre endnu et album, i dag "Them or Us". På min mp3-afspiller, altså. I går var det "You Are What You Is" og "Hot Rats". Og når jeg kommer hjem, hører jeg opera -- indtil Ane kommer hjem. Og om aftenen ser vi TV. Vi lytter ikke - ret tit - til musik.

En fyr har sat et eksemplar af Zappa: "Civilization Phase III" billigt til salg på eBay, og jeg har budt på CDen -- men er allerede blevet overbudt. Nu overvejer jeg, hvor meget jeg er villig til at GÅ OP. Nok ikke nok. Nok.

Venter stadig på 1) min T-shirt og 2) "Sheik Yerbouti". Som - hvis en eller anden ikke har fanget pointen - udtales "Shake Your Booty". Og 3) forresten: "Ship Arriving Too Late To Save A Drowning Witch". 

Kranie-Lars bringer endnu en af mine gamle film-anmeldelser -- denne gang introduceret per vers. Ikke dårligt. Læs her.

- på den slags mennesker? Det er jo helt vildt uhyggeligt. Enkeltpersoners ondskab kan man - jeg - forholde sig til. Måske. Altså: Ikke nødvendigvis forstå, men fedte ind i alt muligt social-psykologisk, så den ikke føles så farlig. Selvom den er det. Men den dér ondskab, som er en slags kollektiv besættelse -- den skræmmer mig virkelig. "The brushing of the wings," som Father Lamont kalder det i "Exorcist II". Føj for den lede.

Pavarotti døde kl. 5 nu til morgen. Læs mere her.

Berlingske: "En kæmpedemonstration 12. september skal åbne politikernes ører for, at DR skal gøre noget ved kulturen. Bag demonstrationen står Dansk Journalistforbund og 23 organisationer for professionelle kunstnere i Danmark." Mere her.

Linda, som følger sagen, oplyser, at Pavarotti ligger for døden. Her er han -- Paris, 1998:

Jeg vil gerne - igen - gøre lidt reklame for Mozart Edition-serien, som kan købes (i hvert fald i Ringsted) meget billigt i TP. Serien er vistnok udgivet som box set - Mozart complete - men sælges også stykkevis og delt. Vores lokale TP tager kun kr. 40,- for enkelte volumes. Jeg købte forleden vol. 26, som består af 6 CDer -- og kvaliteten er helt i top. Planket fra engelske Amazon: "Wolfgang Amadeus Mozart Volume 26, the last volume and completion of the MOZART EDITION, contains Mozart's greatest opera, Idomeneo in a superb cast (a license of EMI), a vigorous and sprightly recording of Thamos, and as ever so many curiosities the Canons, some of them based on rather naughty texts (Mozart was notorious on matters related to bed pleasures!). A worhty and distinguished last issue in the Mozart Edition, a series which received much critical and public acclaim, due to its high artistic and technical quality." Kr. 40,- er latterligt billigt. Betænk dig ej.

Og dagens indkøb, også til meget små penge (som er den eneste slags penge, jeg har):

Stravinskijs "Oedipus Rex" i en - har jeg læst mig til - meget god indspilning. Mor er den bedste i verden.

Bare en note til migselv: Bo, køb en af disse: Kertész eller Haitink.

Nå. I dag er jeg - forsøgsvist - taget på arbejde. Lad os se om det er noget for mig. Lige nu sidder jeg bare og sveder. Og er træt.

Sker der noget ude i verden?

Breaking news: "Science is confirming what most women know: When given the choice for a mate, men go for good looks." Skriver CNN.

Kort klip fra et interview med Ruth Underwood -- om Zappa:

Et lidt længere klip kan ses her. 

Bartóks opera "Hertug Blåskægs borg" er ganske kort -- og det er ok, for så kan vi jo også nå ud og spille noget EXTREME STREET BADMINTON. Og - eller men - den er på ungarsk, og dét er selvfølgelig lidt mindre fedt, for ungarsk er helt uforståeligt. Medmindre man altså er ungarer eller lignende. Men: Faktisk, synes jeg i hvert fald, passer det ungarske fint. Det forlener værket - hvis man overhovedet kan skrive sådan i disse PC-tider uden at blive anklaget for at være fordomsfuld - med en aura af gotisk mystik, transylvansk tåge og fare. Sproget skal dechifreres -- ligesom operaens handling. Som er grum.

Operaen er i kun én akt, og der er kun fem medvirkende, hvoraf de tre, Blåskægs tidligere koner, kun optræder til allersidst. Så altså: Kun én akt og kun to medvirkende, Blåskæg og hans nye kone, Judith. Og orkestret, som fungerer som en slags tredje, kommenterende person. Og syv døre.

Dén tager vi lige én gang til: Én akt, to personer, en mand og en kvinde, og syv døre.

Hertug Blåskæg har bragt sin nye kone hjem til sit slot, som ikke er noget rart sted. Der er koldt og mørkt, og kondensvandet driver ned ad væggene. Judith, konen, siger, at hun vil bringe lys og varme til stedet -- hvortil Blåskæg replicerer, at it ain't gonna happen. Men på ungarsk.

Judith ser de syv døre, som alle er låste, og hun insisterer på at åbne dem. Bag den første dør finder hun et torturkammer med væggene sølet i blod. Bag dør nummer to finder hun slottets våbenkammer med blodige våben. Bag nummer tre finder hun skatkammeret, og guldet er plettet af blod. Bag dør nummer fire finder hun en smuk have, men ved nærmere eftersyn er også de hvide roser blodplettede, og jorden er opløst i blod.

For hver dør, Judith har åbnet, er lyset i slottet blevet stærkere. Da hun åbner dør nummer fem, bades både hun og Blåskæg i et smukt skær, og Blåskæg advarer om, at hvis hun åbner de sidste to døre, vil mørket vende tilbage. Men Judith fortsætter.

Da hun åbner dør nummer seks, afsløres en flod af Blåskægs tårer, og lyset begynder at svinde. Blåskæg beder hende - igen - om ikke at åbne den sidste dør, men forgæves. Alt blodet har nu overbevist Judith om, at Blåskæg - som rygtet går - har myrdet sine tidligere hustruer. Hun åbner dør nummer syv -- og ud træder (ganske rigtigt) Blåskægs tre koner, alle smukt be-smykkede. Blåskæg forklarer, at de (nu) er udødelige, og at han skylder dem al sin rigdom og magt. Den første hustru, siger han, fandt han ved morgengry, den anden ved middagstid, og den tredje ved solnedgang. Judith er midnat. Hun protesterer, men Blåskæg iklæder hende en kappe, en krone og andet tingeltangel -- hvorefter de tre hustruer fører hende ind gennem den syvende dør.

Døren lukker. Herefter, proklamerer Blåskæg, vil alt være mørke.

Operaen er baseret på fortællingen om Blåskæg, selvfølgelig, som måske (og måske ikke) - figuren - er baseret på seriemorderen Gilles de Rais. En seriemorder-opera.

Jeg købte denne BBC-udgave af operaen for et par uger siden. Jeg gav - faktisk - kun nogle få kroner for den, så jeg kan dårligt tillade mig at brokke mig. Men alligevel: Orkestret er lidt slapt, synes jeg, og Judith virker noget udfordret. Hvad hun selvfølgelig også er ... på en måde. Kan man sige. Jeg vil forsøge at finde en bedre indspilning, som jeg kan hygge mig med -- når de hvide vinternætter kommer.

Jeg læser hos Vedsø Olesen, at Jørgen Ilkjær er blevet tildelt en medalje for sit utrættelige (og undertiden givetvis også ret utaknemmelige) arbejde med Illerup Ådal. The Jiggly Room ønsker til lykke. Jeg har - jo - selv boet i Skanderborg, tæt ved ådalen. Og følt historiens sus. Ikke mindst takket være Ilkjær. Han har bl.a. skrevet denne meget flotte bog, som Ane for nogle år siden forærede mig.

Og vi iler med at bringe en rettelse: "Thamos" er slet ikke nogen opera, ikke rigtig, men et oratorium -- og er i øvrigt forholdsvis kedelig. Men kort. Tilbage til Bartók.

Endnu en sygedag -- og som om dét ikke kunne være nok: PET har i nat været i aktion. Og Lonni skælder ud. Mit hovede er fuld af snot og Mozart - "Thamos", som er min dagens opera - så jeg har hidtil ikke helt været i stand til at fatte, hvad det hele drejer sig om, bortset fra at det er noget med anmeldere og mænd og kvinder. Og at det hele startede med dette blog-indlæg af Leonora Christine Skov. Vistnok. Min egen - nemme og måske lidt øretæve-indbydende - holdning til det dér med mandlige og kvindelige forfattere og anmeldere er, at det har jeg ikke nogen holdning til. Og at jeg heller ikke har nogen holdning til, at jeg ikke har en holdning. Til det. Jeg læser mest mandlige forfattere, statistisk, og jeg lytter stort set kun til mandlige (rock-)musikere og komponister o.s.v. Og det har jeg heller ikke nogen holdning til. Til gengæld, hvis det kan pynte på mit omdømme, er der jo alle de dersens kvindelige opera-sopraner, som jeg holder meget af. Jeg har, bilder jeg mig i hvert fald ind, ikke - aldrig - på forhånd fravalgt nogen eller noget, heller ikke på grund af køn. I det hele taget: Kunstnernes køn interesserer mig voldsomt lidt. Eller deres udseende -- hvormed naturligvis ikke er sagt, at jeg ikke forstår at værdsætte det, hvis der er noget, der - så at sige - stikker ud. Og i øjnene. På dén konto. Men det gør jo, altså, hverken deres bøger eller CDer (eller hvad-nu) hverken værre eller bedre. Og jeg har da - med Osiris som mit vidne - aldrig nogensinde lånt eller købt en bog eller en CD, fordi jeg syntes, at kunstneren var PÆN eller SØD. Men en film. Indrømmet. Det er sket, endda ofte. Men jeg tager det ikke så alvorligt.

Dagens dame er - i øvrigt - Ruth Underwood, "a percussionist of staggering virtuosity", som i mange år spillede sammen med Zappa og bl.a. medvirker på "Roxy & Elsewhere". Total respekt for hende.

Og forresten: Frank Zappa døde af prostatakræft den 4. december 1993. Hvad bad han - forinden - om at få spillet til sin begravelse? Ikke Varèse, nej, og heller ikke Stravinskij eller Webern -- eller et af sine egne numre. Han bad såmænd om at få spillet The Chieftains udgave af "The Green Fields of America". Fra albummet "The Celtic Harp". Jeg kunne ikke finde udgaven på Youtube -- men her er en yndig pige. Endda i jeans.

Jeg sidder og lytter til Frank Zappa: "Joe's Garage" -- som er den med "Catholic Girls", "Crew Slut", "Fembot in a Wet T-Shirt", "A Token of My Extreme", "Watermelon in Easter Hay" og - ikke at forglemme - "Why Does It Hurt When I Pee?" -- her udsat for hjemmevideo:

Stakkels pølse. Har jeg lyst til at skrive. Zappa, der selv havde gået på en katolsk skole, skrev "Catholic Girls", efter at han havde fået the Anti-Defamation League på nakken p.g.a. "Jewish Princess". Han, Zappa, var ikke specielt ude efter jøderne, men efter alle-og-enhver-uptight-stivstikker, som couldn't take a joke.  Endnu en hjemmevideo:

"Godt spillet," som Esteban ville ha sagt. 

For tiden er jeg optaget af Frank Zappa. Har I bemærket det? Jeg har lige siddet og læst Antons blog-indlæg om "At opdage rockmusik" -- and it got me thinking. Jeg mener: Folk er jo forskellige, og folk har forskellige MÅDER. Min måde, når jeg kaster mig over et eller andet, en forfatter eller en komponist, er at blive GLUBENDE. Som måske - i denne sammenhæng - bare er et andet ord for manisk. Jeg læser aldrig én bog af forfatter, jeg læser flere. Helst, hvis det er muligt, læser jeg dem alle -- og gerne i streg. Hvorefter jeg for en stund forlader mit måltid og kaster mig over noget andet -- for sidenhen at vende tilbage. Således f.eks. med Charles Olson.

Jeg ved ikke, om min facon er bedre end andre(s) -- men det er den næppe. I hvert fald er ulemperne jo ret indlysende: De koster mig en masse penge - alle bøgerne og CDerne o.s.v. - og jeg kommer (tit og ofte) til at fremstå som en noget énsporet person. Eller, altså: Det bliver lidt for tydeligt, at jeg er det. Ensporet. Tit og ofte.

Det er - helt ærligt - bare en undskyldning for at bringe ovenstående foto af Katharina Wagner. Indrømmet. Men altså: Magasinet "Klassisk" skrev for en måned siden - men jeg så det først i dag - at "Richard Wagners oldebarn, den 29-årige Katharina Wagner, debuterede i sidste uge som operainstruktør i oldefaderens højborg, Bayreuth. Hun åbnede de årlige Wagner Festspil med en dristig nyopsætning af 'Mestersangerne fra Nürnberg', som blev taget ilde imod af en stor del af publikum, der gav deres mening til kende med højlydte buh-råb efter alle tre akter." Mere her. Scroll ned på siden.

En eller anden avis - måske "Weekendavisen" - kunne i sidste uge oplyse, at ventetiden på billetter til Bayreuth nu er oppe på 10 år. Det plejede 'kun' at være 7.

Så har jeg fået læst min nye Zappa-guide -- som var ok. Men heller ikke mere. Ben Watson, forfatteren, gennemgår alle CDerne, leverer lidt trivia og bedømmer udgivelserne (de fleste favorabelt), men det hele er noget skøjtende, og man føler sig ikke VILDT MEGET KLOGERE bagefter. Men det var måske også vel rigelig meget at forvente -- af en pocket size guide. Ben Watson har skrevet flere bøger om Zappa og hans musik, heriblandt en med den gode titel "Frank Zappa: The Negative Dialectics of Poodle Play".

Og Watson - Capac - skriver pænt om "Cruising With Ruben". Ja. Men mesterværket, siger han, er "Civilization Phase III" -- som jeg aldrig har hørt. Så dén bliver jeg jo nødt til at eje. Men kr. 300,- er for meget. Som Edmond ville sige: "It's too much!"

Min fysiske elendighed til trods måtte jeg i eftermiddags en tur på apoteket, og eftersom jeg nu alligevel var UDE I DET - og fordi jeg havde lidt ondt af migselv - lagde jeg også turen forbi Blockbuster, først, og derefter TP Musik. Og købte ting. I Blockbuster: "Købmanden i Venedig" med bl.a. Al Pacino, "Me, Myself & Stanley", en komedie med John Malkovich i rollen som en fup-Stanley Kubrick, "American Splendor" og "Ninth Gate". Den sidste - for det bør undskyldes - fordi jeg troede, at Ane ikke havde set den. Og vi kunne begge to vældig godt lide bogen. Men det havde hun. Og i TP: "Joe's Garage" og en 6-CD-box med to operaer + diverse af Mozart, hhv. - operaerne - "Idomeneo" og "Thamos". Boxen kostede kun kr. 40,- Tag et tjek i din lokale butik. Og i øvrigt: Er De til Wagner, så bemærk at TP Musik lige nu har hele "Ringen" på super-tilbud til kun kr. 100,- For 14 CDer! Jeg har udgaven i en anden udgave - så at sige - og den er aldeles ok. Køb trygt.

"Idomeneo" var - er - den dér opera ... I ved nok. Som blev taget af plakaten p.g.a. dem dér. Som tror på ham dér. Som mistede hovedet. I operaen. Så derfor ...

Breaking news. Læs her.

We're on! Læs her.

Endnu et lille projekt for de læsere, der sidder - f.eks. på jobbet - og keder sig meget: Find lige ud af hvor jeg kan købe Frank Zappa: "Civilization Phaze III" billigst. Har fundet den på eBay til $34.95 (ca. kr. 191,- + porto). Engelske Amazon (se her) vil have £27.76 (ca. kr. 306,- + porto).

Opdateret: Og cdon.dk vil have kr. 399,- for den. 

Det er lykkedes bror Lars at finde endnu en af mine gamle film-anmeldelser. Læs den her.

Jeg har - på fruens ordre - meldt mig syg i dag. Igen. Har jeg nævnt, at jeg hader at være syg? Spørgsmålet er - efterhånden - om man ikke burde overveje ganske enkelt bare at slå mig ned? En gang for alle. Det er jo ikke alt, der partout skal reddes -- og denne forkølelse synes at have bidt sig ret godt fast.

Men når det nu ikke kan være anderledes: Der er nascar på TV, og min nye Zappa-guide er kommet. Så dén vil jeg nu læse. 

Og forresten -- to andre tanker: DR sendte i går aftes en fin dokumentarudsendelse om Kongernes Dal. Osiris er stor! Og: Er det egentlig ikke bemærkelsesværdigt, at min nuværende, svækkede tilstand fulgte umiddelbart efter min hengivelse til SKARABÆENS STORE MAGI ... hin aften?

Igen i nat var der tumulter på Nørrebro. I dag lød det fra aktivisternes - altså bøllernes - pressegruppe, at "vi oplever en stigende opbakning til vores kamp for et nyt ungdomshus. Vi fornemmer, at opbakningen aldrig har været større, end den er nu ... " Imponerende. Læs mere om manglende realitetssans her.

Capac skriver om Jeppe Nybro og Baudrillard her. 

Og jeg har bestilt endnu et Zappa-album, kun det andet i denne måned: "Man From Utopia". Apropos. 

I dag har indtil videre været lidt af en minus-dag. Stod tidligt op, men gik i seng igen. Stod op - var alene hjemme - og gik i seng ved 14-tiden. Og sov til 17.15. Og drømte helt vildt om humlebier. Jeg burde forlængst have rystet denne hersens forkølelse af mig, men jeg er dårlig til at være syg. Jeg vil ikke finde mig i det -- og også denne gang var jeg up and about alt for tidligt. Og nu - tilsyneladende - må jeg betale prisen. Sådan er verden, kan man vel sige, så retfærdigt indrettet.

Men: Nu er Ane hjemvendt, og hun er i skrivende stund i færd med at lave suppe. 

Og endnu et Frank Zappa-indkøb -- men nu er det (igen) ok. For nu er det september. Og før var det august ... right? "You Can't Do That on Stage Anymore Vol. 1". Der er i alt 8 dobbelt-CDer. I serien.

Statens Kunstfond har præmieret Peter Nielsen med kr. 75.000 for digtsamlingen "I sommervinden", "en paradoksal poesi, der giver genlyd i læserens egen erfaring. Teksterne lægger »et puslespil af ufuldendte, / cirkulerende øjeblikke.« På mærkelig vis er man lettere om hjertet, når man har set hvordan digteren bærer sig ad." Læs mere her. The Jiggly Room ønsker til lykke. Det var en velfortjent præmie.

To Youtube-klip med den russiske opera-super-babe Anna Netrebko, der synger Donizetti:

-- og Puccini:

Og forresten ... Det glemte jeg. Jeg sad - og jeg lyver ikke - med røde kinder, da jeg var færdig med bogen -- og ikke kun p.g.a. min forkølelse. Jeg var virkelig tændt. Som er et udtryk - tændt - jeg aldrig før har brugt. Så dér kan man bare se.

Men hvad jeg ville skrive: Jeg navngav mit indlæg "Skæbnespyddet" - og nu også dette - fordi Longinus' spyd spiller er væsentlig rolle i "Gudernes tusmørke". Læs mere om spyddet her. 

Det er en plathed, jeg ved det -- men der er et klart misforhold mellem den tid, det tager at skrive en roman, og den tid, det tager at læse den. Klokken er 20.20, og for en kaffekop-tids siden blev jeg færdig med at læse "Gudernes tusmørke". De første cirka 70 sider indtog jeg til tonerne af Bartóks "Hertug Blåskægs borg", hvorefter jeg - mere apropos - skiftede til "Parsifal".

Jeg ser ingen grund til at sidde og fedte med det -- så allerførst og helt uden forbehold: Det er en gevaldig god roman. Den bedste i serien, men man skal have læst de to foregående for rigtig at fatte ... o.s.v. Bøgerne hænger sammen, og det føles ikke rigtigt at sammenligne dem. "Gudernes tusmørke" - lad mig i stedet sige det sådan - er et brag af en slutning. Som i en opera.

Vedsø Olesens Seth-trilogi handler om meget store ting, om kunst og kærlighed, begær og opofrelse, fristelser og forløsning. Om forholdet mellem kunst og liv og om forholdet mellem kunst og religion. Om æstetik og etik. Det samme - vel nok - kunne man sige om mange andre roman-værker, som jeg (alligevel) ikke ville orke at læse. Som jeg tidligere (og gentagne gange) har gjort opmærksom på her i bloggen: Jeg læser ikke ret mange romaner. Jeg læser digte. Normalt.

Men -- og med stor risiko for at blive misforstået: Seth-bøgerne er ligesom en opera. Som er - for det er operaer, i hvert fald hvis de er gode - eventyrlig og utroværdig og dybt fjollet og patetisk. (Det var givetvis derfor - i parantes bemærket - at den Kant-læsende alvorsmand, Beethoven, ikke kunne forlige sig med SLAGSEN.) Men formår - for det gør operaer, hvis de er gode - at tale om vigtige ting. Og sager. Samtidig med at de - den - taler følelsesmæssigt til os.

Seth-trilogien er fuld af larm og halløj, guder og mord og sex, et mystisk selskab med en borg ude i ørkenen. Der er folk, der gror vinger og flyver. Bøgerne er det, der på biblioteket - vistnok - hedder fantasy. Altså: Gang i gaden. Og de kan - nok - 'bare' læses sådan -- ligesom Wagners "Ringen" 'bare' kan høres som en fed fortælling om en ring og en dværg og nogle guder. Med valkyrie-ridtet som det fedeste.

Vedsø Olesens store bedrift - og det var egentlig bare det, jeg ville sige - er, at hun har formået på én gang at skrive en medrivende ramasjang-historie, som selv en ikke-normalt-roman-læsende læser - som mig - kan gribes af, samtidig med at hun - for det gør hun - meget overbevisende og med stor autoritet jonglerer rundt - og undskyld udtrykket - med de dér STORE TING. Som gør indtryk. Også i mellemgulvet.

Jeg var - ærligt talt - ret berørt, da jeg nåede slutningen -- og selv om det, altså, ikke tog mig lang tid at læse bogen, så vil det helt sikkert tage mig en god rum tid at få den, bogen, bearbejdet. I mit indre system. Mere om romanen følger. Med garanti.

Og ganske særlig rystet var jeg, da - på side 114 - "litteraten Bo" trådte ind på scenen. Osiris er stor!

Har nu læst de første 66 sider af - eller i - "Gudernes tusmørke". Og hør engang: Der er en borg opkaldt efter Sades Ch. de Silling ("120 dage i Sodoma"), og der er en dirigent, som planlægger en opførelse af Wagners "Parsifal", og som drømmer - men hemmeligt - om en god omgang S/M. Der er en tjenende ånd med klap for det ene øje og monokel for det andet -- og der er en delegation fra Temple of Set på vej. Og en gud med hang til sukker. Hvem kunne nogensinde - overhovedet - ønske sig mere? Af et plot, mener jeg. Bortset fra, måske, en piberygende ekspert i Chesterton, ramt af Weltschmertz ... o.s.v. Anne-Marie, kig lige her:

Temple of Set, som Vedsø Olesen (for så passer pengene) kalder Temple of Seth, er en virkelig organisation. Eller et virkeligt, okkult-religiøst samfund. Det blev grundlagt i 1975 af militærmanden Michael Aquino som en udbrydergruppe fra Anton LaVeys Church of Satan. Læs mere om Temple of Set her.

I dag skulle Ane og jeg have været til niece Johannes fødselsdag i Sejs ved Silkeborg -- men desværre måtte jeg blive hjemme. Fordi jeg stadig er sløj. Og Ane er taget alene afsted. Planlægger - hvis hovedet ikke bliver for tungt - at ligge på sofaen og læse "Gudernes tusmørke". Med et tæppe over mig og "Hertug Blåskæg" i CD-afspilleren.

Ingen har indtil videre fundet mig værdig til at blive tagget. Jeg taler om det dér "Otte ting om mig"-meme -- men det er ok. Som chef-bibliotekaren i Skanderborg engang sagde til mig: "Bo, du lever et kedeligt liv". Så jeg har ærligt talt heller ikke meget at bekende. 

Bortset fra dette, som jeg nu helt uopfordret, som det hedder, KOMMER FREM MED: Jeg kender ikke betegnelsen for denne specifikke, psykiske lidelse eller fobi (eller-hvad-det-nu-er), men jeg finder skulpturer, der forestiller mennesker, og plastik-tøj-modeller og den slags angstprovokerende. Hvilket bl.a. er en af grundene til, at jeg synes, at "Westworld" er en meget uhyggelig film. Jeg kan ikke lade være med at forestille mig, at de - skulpturerne eller modellerne - er levende. Og at de er farlige. Der er - Henrik, help me out, please - et "Dr. Who"-afsnit, hvor plastikmodellerne i butikkernes ruder pludselig går til angreb -- så måske er jeg ikke den eneste, der nærer mistro til dem. Plastik-menneskene. Og deres marmor-fætre og -kusiner. Den eneste gang, jeg har været på Glyptoteket, fik jeg koldsved p.g.a. skulpturerne - alle de knuste kroppe - og flygtede bort fra selskabet, ud i den rene luft. Det var voldsomt ubehageligt.

Og hvorfor føler jeg trang til at fortælle om det? Fordi Ane og jeg i går aftes - min sløjhed til trods - vovede os ud i Ringsted Natten -- og vi kom bl.a. forbi en lokal undertøjsbutik, Pandora, som i vinduet ud til gaden havde placeret en levende model:

Hun var nydelig, bestemt -- men jeg syntes (også - og først og fremmest), hun var SKRÆMMENDE. Tog to billeder og hastede videre.