The Jiggly Room

Don't be a naughty eskimo -
Watch out where the huskies go!
And don't you eat that yellow snow!

Kanon-god postdag. Anne-Marie Vedsø Olesen har meget venligt sendt mig et signeret eksemplar af hende nye roman, "Gudernes tusmørke", som udkommer d. 11. september. Tusind tak, Anne-Marie! Det var gevaldig pænt af dig -- og jeg vil straks gå i gang med at læse den. Og det havde du - men det ved du jo godt - altså, helt seriøst, ikke behøvet.

Og derudover: Har modtaget både "Broadway The Hard Way" og "Hertug Blåskæg".

I aften er der Ringsted Natten i Ringsted -- som er dét, der alle andre steder hedder Sort Nat eller Open By Night. Eller hvad-nu. I hvert fald: Butikkerne holder åben til kl. 23.

Don't eat that yellow snow! Bestilt via eBay i dag.

Aftenens film var "Store planer" -- som var ok. Thomas Bo Larsen er jo altid god, Lene Maria Christensen er super-nuser, og Andrea Vagn Jensen er en babe. Se traileren til filmen her.

Og apropos vilde dyr: Tjek kunstneren Uffe Christoffersens blog. Jeg ville super-gerne have sådan en tiger til min væg.

Det er den rene Noahs ark, når jeg om morgenen skal møde på arbejde. Først - på vejen - skal jeg hilse på grisene:

-- og i dag var jeg lige ved at træde i en død mus:

Derefter skal jeg hilse på naboens to, nye, små kattekillinger, som hedder Kristian og Karoline, og så skal jeg hilse på køerne og kalven og vinbjergsneglene -- og kollegerne.

Jeg vil gerne have lov til at gentage -- over for de familiemedlemmer og andre, som går og forestiller sig, at Ringsted er ligesom Københavns stenbro: At sådan er det ikke. Slet, slet, slet ikke.

JP skriver: "Hver femte dansker må et smut i banken, hvis familien skal på skiferie eller fryseren og køleskabet skal skiftes på samme tid. En analyse over danskernes formuer, som Danmarks Statistik har udarbejdet viser, at en femtedel af landets familier har under 10.000 kr. i likvid formue - altså penge, som står på en bankkonto eller i aktier eller lignende, som umiddelbart kan omsættes til kontanter." Hvilket skal sammenholdes med, at "Danskerne har i snit en nettoformue på 362.900 kroner pr. person, eller 553.000 kroner pr. familie." Læs mere her.

- for frk. Klokken. At ingen mere gider tale med hende. Læs her.

Hvis du kommer til at kede dig enormt: Find nogle seje Frank Zappa T-shirts på nettet. Til salg, altså. Som jeg kan købe. Helst sorte.

Ja, altså. Okay. Så. Okay. Jeg kom til at købe endnu en Zappa-CD, "Sheik Yerbouti", fordi den bare er for fed. Min plan - for jeg havde en plan - var ellers at vente med de CDer, som trak allermest, herunder "Sheik" og "Zappa In NY" --- for ligesom at give projektet lidt momentum. Hvis I forstår? At lade de allerfedeste ligesom slæbe de (måske) lidt mindre fede i mål ... eller hvordan jeg nu skal udtrykke det.

"Sheik Yerbouti" er en af de CDer, jeg husker allerbedst fra min ungdom i Struer -- og som, CDen, jeg altid vil forbinde med min ven, murerlærlingen Dan. Fra tracklisten: "I Have Been In You", "Broken Hearts Are For Assholes", "Bobby Brown Goes Down", "Jewish Princess", "Dancin' Fool" og "Yo Mama". A must have.

København er i disse dage vært for den internationale computermusik-konference, ICMC 2007. Det er en blanding af kunst, musik og forskning, og konferencen er den største begivenhed i verden af sin art. Besøg ICMCs website her - og hør mere i Lyt til Nyt.

Ane sidder nede i stuen og ser "Frankie & Johnny". TV2 Zulu holder (vistnok) Al Pacino-uge. I går (vistnok) var der et eller andet tribute-show. Som jeg heller ikke så. Det virker lidt åndssvagt at skrive det, stating the bloody obvious -- men på den anden side er det jo (netop derfor) helt gratis. Og ufarligt. Elefanter har snabler, myg er smadder-irriterende, Matthew McConaughey er helt utrolig sexet, og Al Pacino er den bedste, nulevende, mandlige skuespiller. I galaxen. Som niece Johanne ville sige: "Sådan er dét bare!" Men det er selvsagt ikke ensbetydende med, at jeg - personligt - orker at se alle de film, han har medvirket i. Eller -- o.s.v.

Ellers ikke meget nyt. Vi er stadig sløje, og jeg måtte sidst på eftermiddagen tage en længere lur. Inspireret af successen med "Sprængfarlig bombe" har jeg lånt - og jeg kommer såmænd nok til at fortryde det - endnu to, nyere, danske film på biblioteket, hhv. "Adams æbler" og "Store planer".

Og selv om jeg i denne måned stort set ikke har skrevet om andet end Zappa: Lad os endelig ikke glemme, at jeg (også) er ganske gevaldig LITTERÆR -- på den dér ret uforpligtende måde, som blot kræver, at jeg husker at betale det årlige giro-kort. Og så kører det, for så er jeg INDE. Uden at jeg behøver at foretage mig yderligere. I går modtog jeg (således) et nyhedsbrev fra det danske Jules Verne Selskab, og i dag har jeg modtaget et fra James Joyce Selskabet. Og medlemskab af Verne Selskabet er i øvrigt gratis. Så det bliver ikke meget nemmere.  

Hæ-hæ. "Well, life and love / Has left you shafted / And of on top of that, ha ha / You just got drafted". Det er ikke noget dårligt rim.

Her er fra Zappas The Doors-parodi, "If Only She Woulda" fra "You Are What You Is" -- i en live-udgave fra Paris, 1980:

Den 1. august havde jeg kun én Frank Zappa-CD. Nu har jeg en pæn, lille håndfuld. Venter stadig på guiden, jeg bestilte, men har vistnok modtaget alle de CDer, jeg i månedens løb har købt via nettet. Senest:

"Roxy & Elsewhere", en live-CD fra 1974. Som bl.a. byder på hittet "Penguin in Bondage".

"You Are What You Is" fra 1981 -- som (ligesom "Them Or Us") er et af Zappas mest umiddelbart tilgængelige albums. Tracklisten inkluderer bl.a. "Harder Than Your Husband", "You Are What You Is", "The Meek Shall Inherit Nothing" og "Dumb All Over".

"Them Or Us" fra 1984. Hit på hit: "The Closer You Are", "In France", "Sharleena", "Stevie's Spanking", "Be In My Video", "Whipping Post" m.fl.

"FZ Meets The Mothers of Prevention" fra 1985. Reagan-årene -- og Zappa involverede sig i den politiske kamp. CDen indeholder bl.a. nummeret "Porn Wars".

Og i øvrigt tog jeg fejl. Lige før. Har endnu ikke modtaget "Broadway The Hard Way".

Behøver jeg forklare? Osiris er stor.

På køkkendørens rude i nat. To dræbersnegle.

Det er godt nok smart. Jeg bor her. Klik på "Satellit", hvis du hellere vil have et foto.

Endnu et eksempel på, at vi i Danmark må trækkes med en fuldstændig ukritisk og lalleglad presse. JP skriver: "Digitale billeder af månen i meget høj opløsning fra Apollo-missionerne i 70’erne bliver nu gjort tilgængelige på Internettet og dermed fremvist for offentligheden for første gang i 30 år." Og fortsætter: "Billederne blev i sin tid taget i forbindelse med Apollo-missionerne 15, 16 og 17 i 70’erne. Men indtil i dag har de fleste billeder været gemt væk i frysere hos NASA." Ja, goddaw!

Men hvad er sandheden? Sandheden er, at først nu er ADOBE PHOTOSHOP CS3 , det professionelle valg, kommet på markedet. Anbefales af eksperter verden over. Dine tænder vil føles renere, hvidere, og BANG! og snavset er væk. Har I i øvrigt bemærket, at det gule banner er forsvundet? Øverst på siden?

Først nu - takket være fantastiske ADOBE PHOTOSHOP CS3 - har mændene i sort været i stand til at rense billederne -- så vi ikke får at se, hvad vi ikke må se. Men The Jiggly Room bringer billederne ... eller, altså, ét billede:

Altså Dagbladet Holstebro-Struer. I forbindelse med filmen om Thomas Bugge. Tak til mor - der ringede - for at gøre mig opmærksom på det. Artiklen (med billeder) kan læses online her.

Dagens kulturberigelser:

1) Peter Nielsen har meget venligt sendt mig et eksemplar af Stig Sæterbakkens roman "Selvbeherskelse" -- som netop er udkommet. Og som Peter har oversat til dansk. Tak for det! Ankom i dag. Mere om bogen følger, så snart jeg har fået den læst.

2) Jeg har modtaget endnu to Zappa-CDer, hhv. "You Are What You Is" og "FZ Meets the Mothers of Prevention".

3) Ringsted Bibliotek sælger ud:

-- og også af CD-samlingen:

Jeg tænkte på Capac, mens jeg sad og rodede i kasserne. Der var mange CDer - og til kun kr. 5,- pr. stk. - men jeg kendte ingen af dem. Eller stort set ingen. Købte (til Ane) en CD med William Shatner -- og gjorde et kup. Synes jeg da selv, også selvom jeg lige (som omtalt her i bloggen) har investeret i en anden udgave af samme. Fandt denne version af Strauss' "Salome". Dirigeret af Böhm. En dobbelt-CD. Til kr. 5,-

Satanisk latter -- dels fordi søster Gitte i denne uge (ligesom Discovery Channel) holder onde-uge. Læs her. Og dels fordi min HELLIGE SKARABÆ virker over al forventning. Hør engang: I dag gik jeg på posthuset for at sende en forsinket fødselsdagsgave til forfatteren, Vedsø Olesen. Og pigen bag disken havde - jeg sværger - en halskæde med egyptiske tegn om halsen. Jeg kunne ikke få migselv til at spørge, om jeg måtte tage et billede - til dokumentationsafdelingen - men jeg spurgte til kæden, og hun - pigen - sagde, at der stod "Katrine". På egyptisk. EGYPTISK!

Og der er mere: Jeg var på biblioteket -- og mens jeg var derinde, stødte jeg på hele fire eksemplarer af "Djævelens kvint". Fire forskellige steder. FIRE!  

Og der er mere: Ane er stadig syg, men har flyttet sig fra sengen (ovenpå) ned i sofaen. I stuen. Hun ville gerne se en film, sagde hun (da jeg var kommet hjem), og jeg gav mig til at rode lidt i nogle kasser for at se, om jeg eventuelt kunne finde et eller andet. Og hvad fandt jeg? Og hvad ligger hun (med et tæppe over sig) og ser, mens jeg skriver disse linier? "De 10 bud" ... som jo altså (behøver jeg forhåbentlig ikke at skrive) foregår i Egypten. Eksemplaret, da jeg samlede det op fra kassen, var spritnyt og stadig i folie. Jeg købte DVDen for nogle måneder siden, fordi Ane kom til at røbe, at hun aldrig havde set den. Filmen. Men derefter glemte vi begge alting om den -- indtil i dag. Et tilfælde? Næppe. Magien er stærk.

Og her er - i anledning af Ondeuge - teksten til Frank Zappas "The Torture Never Stops":

***

Flies all green and buzzin',
in this dungeon of despair.
Prisoners grumble and piss their clothes,
and scratch their matted hair.
A tiny light, from a window hole,
a hundred yards away,
is all they ever gets to know
about the regular light in the day.

And it stinks so bad, the stones been chokin',
and weepin' greenish drops.
In the room where the giant fire puffer works,
and the torture never stops.

The torture never stops.

Slime and rot, rats and snot,
and vomit on the floor.
Fifty yoogly soldiers, man,
holdin' spears by the iron door.
Knives and spikes, and guns and the likes
of every tool of pain.
And a sinister midget, with a bucket and a mop,
where the blood goes down the drain.

And it stinks so bad, the stones been chokin',
and weepin' greenish drops.
In the room where the giant fire puffer works,
and the torture never stops.

The torture never stops.
The torture.. the torture..
The torture never stops.

Flies all green and buzzin',
in this dungeon of despair.
An evil prince eats a steaming pig,
in a chamber right near there.
He eats the snouts and the trotters first.
The loins and the groins is soon dispersed.
His carvin' style is well rehearsed.
He stands and shouts:

All men be cursed!
All men be cursed!
All men be cursed!
All men be cursed!

And disagree?
Well, no one durst.

He's the best, of course, of all the worst.
Some wrong been done, he done it first.

And it stinks so bad, his bones been chokin',
and weepin' greenish drops.
In the night of the iron sausage,
where the torture never stops.

The torture never stops.
The torture.. the torture..
The torture never stops.

Flies all green and buzzin',
in this dungeon of despair.
Who are all those people,
that he's locked away down there?
Are they crazy?
Are they sainted?
Are they zeroes,
someone painted?

And it's never been explained,
since it first it was created.
But a dungeon, like a sin,
requires naught but lockin' in,
of everything that's ever been.
Look at her.
Look at him.

That's what's the deal we're dealin' in.
That's what's the deal we're dealin' in.
That's what's the deal we're dealin' in.
That's what's the deal we're dealin' in.

***

Er Ny Alliances politiske strateger meget dumme, eller er de meget kvikke? Det er over midnat, og min hjerne fungerer ikke optimalt -- og desuden så jeg i går aftes første afsnit af "Kongekabale" på TV, så det er nok muligt, at jeg - således inspireret - i dette øjeblik ansér politikere for at være mere (venligt udtrykt) PRO-AKTIVE, end de (ude i virkeligheden) er. Ny Alliances skatteudspil har ingen gang på jorden. Det er urealistisk -- men netop derfor også, kan jeg ikke lade være med at tænke, næsten gratis at fremsætte. Bortset fra - og dét er det dumme - at det formodentlig vil skræmme en del potentielle vælgere væk. Vi danskere er ikke optaget af skattenedsættelser, men af bevarelse af velfærden. I hvert fald i disse år, hvor vi har penge nok mellem hænderne. De fleste af os. Og kun de Konservative - troede jeg - tror på, at vi er villige til at arbejde meget mere, end vi allerede gør. Men selv de Konservative virker (på mig) moderate i forhold til Ny Alliance. Med hensyn til skatten, altså. Og jeg forudser, at det kommer til at koste Alliancen nogle stemmer.

Men -- og dét er det måske kvikke: Ved at overbyde de Konservative eller ved at løfte barren - eller hvad det nu hedder - har Ny Alliance jo i praksis, som vi har set, givet de Konservative ny luft og øget presset på Venstre -- og tvunget, som vi vil komme til at se, DF til at bekende kulør. Hvordan vil DFs vælgere reagere, hvis partiet går med til at give skattelettelser til de rigeste? Og vil partitoppen bøje sig for de Konservative?

I sidste ende - hvis Fogh ikke kan få tingene til at hænge sammen - kan det jo resultere i et valg. Og hvad så med Ny Alliance? Har Alliancen strategisk valgt at ofre nogle potentielle mandater - qua skatteudspillet - for at i stedet at kunne byde sig til som et - måske - lidt mindre, men til gengæld helt centralt placeret parti? Som, når tiden er inde, kan løse Foghs skattepine -- uden at hverken Fogh eller Bendtsen kommer til at fremstå som tabere? I så fald spiller de højt spil. Men måske er det også det, man skal gøre. Som nyt parti.

I dag -- kort: Var til personalemøde i firmaet, og det tog 2 timer. Der var kaffe, men hverken kage eller frugt. Min bank har på vegne af min fagforening sendt mig en check på kr. 1100,- -- som den, fagforeningen, åbenbart må have ment, at jeg fortjente. Og tak (da) for det. Efter at jeg har rejst mig fra sygelejet, har Ane - som jeg nåede at smitte - nu lagt sig. For nogle timer siden så vi "Sprængfarlig bombe" -- som er den sjoveste, nye, danske film, jeg længe har set. Se traileren her.

Kranie-Lars har gravet endnu en af mine gamle filmanmeldelser op af mosen: "Altered Species" -- som jeg i mellemtiden lykkeligt havde glemt. Filmen.

Ny CD-indkøb. Hvor mange CDer er det i denne måned? Afgjort for mange -- men de var billige. Honestly. I dag: Bartóks "Hertug Blåskægs borg", som jeg faldt over på Amazon til kun - read this - kr. 25,- Inklusiv porto. Det kunne jeg selvfølgelig ikke stå for -- heller ikke selvom jeg egentlig sad og ledte efter noget andet. Nemlig Stravinskijs "Agon". Som jeg også fandt, men ikke købte.

Og til alle jer vantro hunde, der tvivlede på SKARABÆENS MAGT: Hvad dukkede op som nummer et - NUMMER ET - på listen, da jeg (for lidt siden) googlede "bartok blåskæg"? Dette indlæg i Anne-Marie Vedsø Olesens blog.

Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen: TA-DAM! Osiris er stor.

God sidste sygedag -- for i morgen er jeg nok igen fit for fight. Eller -- jeg mener: Det er netop sådan, man retteligen bør tilbringe sin sidste sygedag: På sofaen -- og med atletik i TV. Har indtil videre set kvindernes syvkamp, 100 meter + diverse. Og - ikke at forglemme - de kvindelige kuglestødere. Dagens mest coole dame, synes jeg, var new zealandske Valerie Vili:

-- som vandt guld i sidstnævnte disciplin. Hvis man nu var ude på en date, f.eks., og mødte en trold ... Alle de andre, altså kvinderne, ville kunne løbe meget hurtigt væk fra den (og mig) eller hoppe over den eller svinge sig op i træerne.  Men Valerie Vili ville kunne give den en ordentlig en på trynen. Respekt for dét!   

Men til gengæld gik jeg glip af speedway i går aftes. 

Dagens musik-anbefaling: Arthur Durkee. Jeg faldt forleden, tilfældigt, over hans website, og siden har jeg downloadet mere end 400 MB mp3-filer fra sitet. Hvilket - faktisk - er ret mange. Helt lovligt, helt gratis og helt kanon. Tjek siden med downloads her.

Lige nu, mens jeg sidder og skriver dette indlæg, er Durkees site utilgængeligt -- men forhåbentlig er det snart tilbage.

Gik i seng kl. 23.30. Vågnede kl. 3, stod op, gik i seng og vågnede kl. 5.30. Stod op og gik i seng. Vågnede kl. 8.45. Stod op og gik i seng. Vågnede kl. 10. Stod op og gik i seng. Vågnede kl. 11.45 og stod op. Og nu overvejer jeg igen at gå i seng. Med min forkølelse -- for det er (det står nu klart), hvad det er. Bare. Og det bringer mig jo næppe i "Medicinsk Årbog". Men til gengæld: For lidt siden hostede jeg tre gange og nøs -- i ét stræk og uden at tage luft ind undervejs. Det var en smule ulækkert, ganske vist, men hvis jeg raffinerer tricket lidt - tænker jeg - var det måske noget, jeg kunne optræde med ... ? Nu, hvor alle mine sommerfugle har forladt mig.

- thou who hast many names, thou disposer of created things, thou who hast hidden forms in the temples, thou sacred one, thou KA who dwellest in Tattu ... Hokus pokus. Abraxa! Hullubulu! O-SI-RIS!

Nå. Men så må Anne-Marie og Gyldendal sådan set godt skynde sig at få "Gudernes tusmørke" på gaden -- for nu er jeg færdig med at genlæse både "Djævelens kvint" og "Tredje Ikaros". Og jeg er helt parat til mere.

Og dertil: Bøgerne om Seth er (jo) fulde magi -- og mens jeg sad og lyttede til Christopher Simpson og læste de sidste kapitler i "Tredje Ikaros" ... Altså: Pludselig, da Victoria satte det sidste penselstrøg og begyndte at forvandle sig, skete der også noget med mig. Jeg blev, kan man vel sige, illumineret. Med ét stod det mig klart, at jeg - vestjyden Bo - måtte ind i dette univers. Jeg måtte være med. Jeg måtte - ZAP! - blive en af Vedsø Olesens romanfigurer. Bare en biperson. Selv en lille biperson ville være ok -- for når først jeg var inde, tænkte, ville jeg tage røven på dem alle, påkalde guderne, vokse mig stærk og gå min egen vej. Eller flyve. Som Victoria. Det var - er - en mesterlig plan. I'm sure you'll all agree.

Og allerede har jeg mit cover på plads: Jeg vil være en piberygende litterat, en fanatisk Chesterton-fan, som dårligt kan tale om andet, og som martres - og af den grund har ladet sig overvælde af Weltschmertz - af tanken om, just hvor meget bedre Chesterton ville have været som forfatter, hvis han, altså Chesterton, havde undladt at lade sig omvende til katolicismen. Og i stedet, f.eks., havde vendt sig mod Egyptens mysterier.

Kun to ting - så vidt jeg kan bedømme - står i vejen for min succes: "Gudernes tusmørke", titlen på Vedsø Olesens nye bog, nummer tre i serien, lugter, titlen, bekymrende meget af AFSLUTNING. Og dét går ikke. Bogen er skrevet, så jeg kan næppe klemme mig derind -- og følgelig er det helt nødvendigt, at hun også vælger at skrive en fjerde.

Og: Hun skal inspireres til at lade mig medvirke. I nummer fire.

Ingen af delene står det i min egen magt at gøre noget ved, desværre -- men jeg har straks taget SKRIDT ... Eller hvad det hedder. Efter at have læst "Tredje Ikaros" til ende, klædte jeg mig nøgen og gik ud i måneskinnet --

-- medbringende denne hellige skarabæ, som jeg tidligere på året købte for kr. 40,- i Nationalmuseets shop. Og dansede en lille boogie, mens jeg påkaldte Osiris. Det var ikke super-godt for min tilstand, for jeg er stadig halvsløj -- men Anne-Marie will never know what hit her. Som E.T. sagde: "I WILL BE THERE!" Ved den grønne guds hjælp.

I betragtning af at jeg flere gange her i bloggen har bedyret, at musik ikke interesserer mig synderlig, har jeg i den forløbne måned skrevet forbavsende meget om slagsen. Slår det mig pludselig. Mens jeg sidder her og sveder. Holdt mig oprejst til kl. 14, hvorefter jeg sov en time, stod op og gik i seng, stod op og gik i seng og stod op -- og nu har jeg spist noget suppe. Og set et afsnit af "Venner".

Kommer der noget godt i TV i aften?

Opdateret: Der kommer Barnaby på TV2 Norge kl. 21.40. 

By Frank Zappa. Trykt i "Hit Parade" i 1967:

*** 

"If you want to learn to play guitar, listen to Wes Montgomery. You also should go out and see if you can get a record by Cecil Taylor if you want to learn how to play the piano.

You ought to look into the complete works of Anton Webern on Columbia, conducted by Robert Craft. That's four records. [...]

Also, Pierre Boulez conducts his own composition. "Le Marteau Sans Maître". I don't know what label that's on, but it's the one with Boulez conducting. The one by Robert Craft has too many mistakes.

Also, you ought to get Bartok's first, second and third piano concertos, which are all very groovy and good to dance to. I have the version on Westminster by Edith Farnadi with the Vienna State Opera Orchestra. [...]

Also, buy anything that you can by Igor Stravinsky and dance to it - especially "L'Historie Du Soldat" [...] and the "Agon" ballet, which is a beautiful thing.

There's a record by Karlheinz Stockhausen on the Deutsche Grammophon label called "Gesang der Jünglinge". [...] Buy that." 

***

I 1989 medvirkede Zappa i et radioprogram, Castaway's Choice, hvori han, Zappa, spillede uddrag af de 10 plader - eller, altså, CDer - som han ville tage med sig ud på den øde ø. Hvis han en dag skulle blive sendt ud på en øde ø. Han valgte:

***

1. Edgard Varèse: "Octandre"
2. Igor Stravinsky: "The Royal March" fra "L'Histoire du Soldat"
   
3. Igor Stravinsky: "The Rite of Spring"
   
4. Bela Bartok: "Third Piano Concerto", first movement
5. Oliver Nelson: "Stolen Moments"
   
6. Johnny Guitar Watson: "Three Hours Past Midnight"
   
7. The Velours: "Can I Come Over Tonight"
   
8. Anton Webern: "Bagatelles for String Quartet"
   
9. Anton Webern: "The Anton Webern Symphony", Opus 21
   
10. Maurice Ravel: "Piano Concerto in G"

 ***

Planket fra denne side.  

Jeg er stadig syg -- og det er stadig lige træls, omend jeg i dag - i det mindste - ikke behøver ligge i sengen hele tiden. Håber jeg. I hvert fald er jeg forsøgsvist stået op.

Ane er taget til Middelalderfestival i Horsens - læs her - og jeg er alene hjemme. Indtil i morgen.

Jeg er konsekvent - og nu taler jeg om noget andet - 2-3 år efter alle andre m.h.t. DIMSER, især digitale, og TING SOM DIMSER KAN. Jeg er ikke fortrolig med iTunes, og jeg har ikke nogen iPod. Jeg har heller ikke (engang) en memory stick til min PC. Og selvom jeg har både trådløst tastatur og en mus (som jeg har fået foræret af min far), så bruger jeg ingen af delene. Og så videre.

Bare for at sige at: Resten af verden har forlængst overstået dét sjov, det ved jeg godt -- men for mig var det (for lidt siden) første gang: Jeg har klippet denne mini-bid ud af Mozarts "Tryllefløjten" (som Anne-Marie har fået mig til at lytte til), overført bidden til min nye mobil og lagt den ind som ringetone. Så - nu - når folk ringer til mig, klinger (eller klanger) Mozart ud i æteren. Så yndigt.

Og et tilbagefald: Kom til at bestille endnu en Zappa-CD, "Broadway The Hard Way". Som er den med "Jesus Thinks You're A Jerk":

Har ligget i sengen hele dagen. Øv. Men har modtaget mit eksemplar af "Them Or Us".

Min svigerfar, Jørgen, har venligst givet mig tilladelse til at poste dette (udsnit af et) foto, som han - altså Jørgen - har taget på Documenta 12 i Kassel. Hvorfra han (og fruen, min svigermoder) netop er hjemvendt.

Og her er tre fotografier, jeg selv har taget -- i morges, mens jeg stod og ventede på bussen:

"Kylle er lækker" --

"Kylle + Melissa" --

-- og "Kyllerylle". Ved siden af en kat, vistnok, som skider. Af en fjerde graffiti - over katten - fremgår det, at Kylles virkelige navn er Kristina Larsen. Og hun er tilsyneladende en farverig person. Det står jeg og funderer over hver dag mellem 8.15 og 8.20.

Læs mere om Joseph Beuys her.

Fra Mr. X: 

*** 

Dura Cella
20. aug 2007 00:03

Mission postponed!

Reason: Cover blown!

Operative Thorvald Framlev (safecracking and lock-picking) demasked August 17!

Refer to Bre'r Rabbit for new modus operandi.

*** 

Modtaget med posten i dag: "Roxy & Elsewhere". Og jeg har bestilt "The Complete Guide to His Music" via engelske Amazon. Bogen kostede kun GBP 0.91 + porto. Det var ok.

Den Jyske Opera opfører Beethovens opera, "Fidelio", i Musikhuset, Århus, d. 23., 25., 27. og 29. august. Og der er gratis introduktion til værket 1 time før hver forestilling. Læs mere her. Billetpriser fra kr. 240,- til kr. 595,-

Pernille har lavet en hjemmeside til sin hund, Freja. Besøg Freja her.

Efter årstal -- og indtil videre:

Har købt et eksemplar af "Cruising With Ruben & The Jets", som er fra 1968. Og som jeg ærligt talt sagtens, tror jeg, kunne have levet foruden. CDen er - som titlen siger - et slags cruise gennem det sang-univers, som Zappa voksede op med i 1950erne. Men zappask. Jeg var slet ikke født, da CDen udkom, og jeg føler ingen - med et fint ord - affinitet med ånden fra dengang, ungdomsoprøret eller hippie-bevægelsen -- eller Zappas gøren-grin med samme. Det siger mig ikke ret meget. Og CDen er i musikalsk henseende ikke særlig spændende. Skriver jeg efter (kun) tre gennemlytninger -- og på en onsdag. Det er - for sådan er det med Zappa - meget vel muligt, at jeg på en torsdag engang i fremtiden vil synes, at "Cruising ... " er et fantastisk album. I så fald - hvis det sker - skal jeg nok lade jer det vide. 

Har biblioteks-lånt og lyttet til "Hot Rats" fra 1969, en virkelig god CD, som jeg afgjort bliver nødt til at eje. Første track er "Peaches En Regalia", som - men kun oppe i mit hovede - er Zappas kendingsmelodi. Hittet på CDen er "Willie the Pimp" med bl.a. Captain Beefheart og Jean-Luc Ponty.

Har købt "Burnt Weeny Sandwich", også fra 1969, men har endnu ikke fået lyttet til den.

Fordi jeg i stedet har lyttet til "The Grand Wazoo" (på samme dobbelt-CD) fra 1972. Som er den dér type rock-jazz-fusions-musik, som ingen normale mennesker lytter til -- men som, når den er god, kan gøre musikere helt vilde i varmen. Og i dette tilfælde (nok) især trommeslagere. Har kun hørt CDen et par gange, men planlægger ... o.s.v.

Har bib-lånt "Zoot Allures" fra 1976 -- som vistnok normalt ikke regnes for en af Zappas bedste. Måske. Men det kan jeg selvsagt være ligeglad med -- og faktisk er det hit på hit. På CDen. Hvoraf "Disco Boy" er det mest kendte, og min egen favorit er "The Torture Never Stops". Dén må jeg købe.

Og jeg har bib-lånt "Jazz From Hell" fra 1986. Som er den slags musik, kun zappafile særlinge lytter til. Hvis man hader jazz, vil man ultra-hade CDen -- og hvis man elsker jazz, vil man nok også hade den. For den lyder helt forkert. Og man bliver stresset af den. "Jazz From Hell" er - kan jeg ikke lade være med at tænke - quintessential Zappa, for CDen er et godt eksempel på det, der på én og samme tid er Zappas store styrke og hans (tilsvarende) svaghed. Eller -- lidt pænere: På det udfordrende ved Zappas musik. Nemlig det, jeg i mangel på bedre vil vælge at kalde hans - i musikalsk henseende - horror vacui, hans frygt for "tomme rum". Eller, altså: Hans frygt for stilhed. Der skal, tilsyneladende, hele tiden ske et eller andet, og hvis der er alt for langt mellem to toner, vil han straks (og på begavet manér) fylde noget ind-i-mellem. Med det resultat at hans arrangementer nogle gange kommer til at lyde som noget fra et Spike Jones-album. Lydmassiver. Man kan - som zappafile gør - beundre Zappas evne til at få tingene strikket sammen, hans kompositoriske geni o.s.v. -- men for alle os andre er det ikke altid lige nemt at holde af. Eller bare ud. I hvert fald kræver det et vist psykisk overskud. 

Hov! Rune Engelbreth Larsen har haft fødselsdag. The Jiggly Room ønsker hjertelig til lykke!

Enkelte hurtige updates: Jeg har været på lynvisit i det vestjyske for at deltage i nogle filmoptagelser. Besøg Hjerl Hedes website her.

Jeg har modtaget min nye Zappa-dobbelt-CD, "Burnt Weeny Sandwich / The Grand Wazoo". Jeg vil - men tilbagelænet - bestræbe mig på kort at omtale Zappa-CDerne, efterhånden som jeg får dem (gen-)hørt -- og jeg er allerede kommet bagefter. Men altså.

Og: I toget på vej mod Jylland læste jeg "Djævelens kvint" til ende -- og begyndte straks derpå - for jeg havde også taget dén med i tasken - på bog nummer 2, "Tredje Ikaros". Den tredje Ikaros er (bogstaveligt) en tredje udgave af Brueghels berømte maleri, "Ikaros' fald" -- som også er originaltitlen, "De val van Icarus". Men faktisk, synes jeg, er den engelske titel bedre, "Landscape with the Fall of Icarus". Hvis man ikke på forhånd kender maleriet, tager det lidt tid, før man overhovedet får øje på Ikaros. Intet i maleriet peger i hans retning. Han får - i Brueghels vision - ingen opmærksomhed. Bonden i forgrunden er i færd med at pløje sin mark -- og han er fuldstændig ligeglad med anti-helten, der - spoiler - er ved at drukne (lige ud for skibet). Og det er selvfølgelig Brueghels moralske pointe: Ikaros stræbte for højt, for ved jorden at blive ... o.s.v. Og der er ikke noget heltemodigt eller beundringsværdigt ved mennesker, der stræber for højt. De vil falde pladask, for sådan er naturens orden -- og vi andre bør ikke belønne dem ved at ofre dem opmærksomhed, købe "Se & Hør" for at læse om dem, ønske at se dem optræde i underlødige talkshows. Eller lignende, Vi bør - burde - pløje vore respektive marker.

I Anne-Marie Vedsø Olesens roman har Seth, den egyptiske kaos-gud, en ganske anden indstilling til tilværelsen end Brueghel (havde) -- men han, Seth, beslutter sig alligevel for at erhverve sig maleriet. For det er, hvadenten man værdsætter Brueghels moralisme eller ej, et absolut mesterværk. Eller som det hedder på nu-dansk: Det er top dollars. Og Seth har tænkt sig at forære det væk som en gave. Mere om romanen her.

Flere fotos fra vores filmoptagelser på Hjerl Hede - med mig i rollen som Thomas Bugge - kan ses her. Manden med det pjuskede, grå hår er producenten, Jes. Manden næsten uden hår er instruktøren, Christian. Pigen med det flotte, rød-brune hår er fotografen, Kathrine. Og manden med kasket er statisten, Erik. Og den sidste - i 1700-tals-kostumet - er mig. Nogle af billederne er taget med mobil.

Optagelserne til vores storfilm om den første opmåling af Danmark er gået i gang. Her - på billedet - ses jeg i rollen som landmåler Thomas Bugge. Iført uldsokker, stribet vest, høj hat -- og en smule hovskisnovski.

Flere billeder følger. 

Hermed en oprigtig og angerfuld undskyldning for alle mine - i den sidste uge - pissesure indlæg. Jeg mente det ikke, selvfølgelig, men var i mine dårlige følelsers vold. Undskyld.

Pissesureugen er snart omme, og jeg har ikke fået skrevet ret mange pissesure indlæg. Hvilket - selvfølgelig - er pisseirriterende, bl.a. fordi jeg så må vente et helt år ... o.s.v.

Men mens baren stadig er åben:

Jeg ville have skrevet en længere replik til Greys post om det mandlige kønslem. Men ikke et pissesurt. Men fik jeg det gjort? Øv.

Hvorfor skriver Chevalier i min nye Zappa-bog, som Gammelfar forærede mig, at Jean-Luc Ponty (frit citeret) "måske er det eneste menneske på jorden, som Zappa direkte hader" ... ? Uden at forklare sig yderligere. Er det rimeligt?

Anne-Marie havde fødselsdag i går - og The Jiggly Room ønsker til lykke -- og hvad fik hun? En mobiltelefon, der er næsten fuldstændig magen til min, som jeg lige har købt. Men hendes er flottere! Af guld ... du! Tjek ind og ønsk hende til lykke.

Barnaby blev aflyst på TV2 Norge - i fredags - p.g.a. en eller anden ligegyldig prisuddeling. Øv.

Vores sommerfuglebusk er ved at være afblomstret, og mit sommerfugle-tæmnings-projekt er i fare. Forbandede, foranderlige natur!

Læs min (gamle) anmeldelse af "Pirates of the Caribbean: Curse of The Black Pearl" her.

Fandt artiklen via Polemiken: Berlingske skriver, at to tyske forskere påstår - selvom det ifølge Einstein ikke burde kunne lade sig gøre - at de har fået såkaldte mikrobølge-fotoner til at bevæge sig hurtigere end lyset. Læs her.

Og hvis ting (og sager) faktisk kan bevæge sig med større hastigheder ... ? Som f.eks. - TA-DAM! - UFOer ... !?

Flere billeder af stikkelsbærsmålere - og en stor tak til Peter, som tilsyneladende er bekendt med alting bevinget - her. Du kan se et af Peters egne fotografier her -- og her er et (meget flot) af Annis. Og her kan du læse om Peter. Og her kan du købe hans nyeste digtsamling. Og samlingens forsidefoto er også taget af Anni. Og der er ingen undskyldning for ikke at gøre det. Købe bogen, altså.

Dagens musikstykke er - fordi jeg forleden læste om det i Antons blog - Pendereckis "Threnody For The Victims Of Hiroshima for 52 stringed instruments". Som bl.a. kan findes på Naxos-CDen "Orchestral Works Vol. 1". Jeg er, som det hedder, stødt på Penderecki, men jeg kender ikke meget til ham -- eller til hans musik. Men jeg har nu til agt at forbedre mig.

Uddrag af Pendereckis musik kan - i øvrigt - høres på soundtracket til, respektivt, "The Shining", "The Exorcist" og "Wild at Heart". Med flere.

Et fotografi af vores nye kaffemaskine -- taget med min nye mobiltelefon. Og overført via den Bluetooth-adapter, som mor og far gav mig i julegave 2006. Det er første gang, jeg har prøvet af bruge den.

Dagens dyr er denne sværmer, som har tilbragt natten i vores badeværelse. Og som ligner et digt.

Bare et memo til migselv: Dude, check out these:

- "Attack of the Virgin Mummies"
- "Chained Sinners - Medieval Fleshpots"
- "Bikini Girls on Dinosaur Planet"
- "Girl Slaves of Morgana Le Fay"
- "Morgana"
- "Shandra - The Jungle Girl"
- "Bad Girls from Mars"
- "Bikini Airways"
- "CB Hustlers"
- "Uschi Digard Collection"

Til bror Lars og PR-Mette: Indkøbt i dag hos bageren i Føtex i Ringsted: Pavestykker! Det hedder de, brødene.

Posten var forsinket, men da hun endelig kom, havde hun mit ny-indkøbte eksemplar af "Crusing with Ruben & The Jets" med i tasken. Som er en af de Zappa-CDer, jeg slet ikke kender -- men bestilte, fordi Capac sagde, at jeg skulle. Eller, altså, foreslog.

Og derefter: Derefter tog Ane og jeg på shoppingtur. Ane købte noget tøj, og vi købte en ny kaffemaskine, en Moccamaster CD.

Og jeg købte en ny mobil-telefon, en Nokia 6131. Som overhovedet ikke var (eller er) den telefon, jeg egentlig havde tænkt mig at købe, bl.a. fordi den ikke har noget særlig godt kamera -- men da jeg stod med de forskellige modeller og sammenlignede, var det (alligevel) den, jeg bedst kunne lide. Nokia N73, som jeg på forhånd havde forelsket mig lidt i, havde (ude i virkeligheden) nogle meget irriterende, små taster.

Men altså: Ny Zappa-CD, ny kaffemaskine og ny mobil. Mit mobil-nummer forbliver det samme. 

Jeg er kommet lidt videre i "Djævelens kvint" -- ind gennem porten til Trismegistoens borg ude i ørkenen og op til egyptologen. Borgen er en slags stationær Nautilus midt ude i havet af sand, og Trismegistoen er - lidt ligesom Markis de Sade Selskabet og/eller den kongelige efterretningstjeneste, REX - en super-hemmelig organisation, som vogter over - selvfølgelig - super-hemmelig viden. Og oldgamle ting og sager. Organisationen har navn efter Hermes Trismegistos, "den trefoldigt store Hermes", som i det hellenistiske Egypten blev identificeret med guden Thoth. Begge - både Hermes og Thoth - var guder for visdom, skriveri og magi, og de var psykopomper eller sjæle-guider, d.v.s. anvarlige for at bringe afdødes sjæle videre i efterlivet. De såkaldte hermetiske skrifter, "Corpus Hermeticum", er tilskrevet Hermes Trismegistos. Læs mere om skrifterne her. Det danske ord "hermetisk" kommer af Hermes. Som i sætningen: "Min mund er hermetisk lukket." Så bare do your worst ...

Det er fredag, og jeg har slet ikke nået alt det, jeg skulle nå i denne uge -- f.eks. at skrive og besvare diverse emails. Det må I undskylde. Og ingen af mine alt-for-mange Frank Zappa-CDer er dukket op. Endnu. Og i går fik jeg min cykel tilbage, og jeg cyklede i dag på arbejde -- og hvad sker der? Det begynder at pisse ned. Selvfølgelig. Efter mine seneste indkøb hos engelske Amazon, er min Amazon-store løbet fuld af gode tilbud, og jeg har lyst til at købe det hele, CDer og DVDer og bøger. Men hvem har råd? Det har f.eks. Lisa Voice:

Men ikke jeg. Og bror Lars kan ikke finde på noget at være pissesur over. Det er ikke rimeligt.   

Ane-Marie Kjeldbergs nye roman, "Fred og ro", har fået kanonflotte anmeldelser. Læs uddrag af nogle af dem her -- og bestil romanen her.

Hvad er "box 701 2450 SV"? Det er Vestre Fængsel!

I går aftes - lige pludselig - blev et mysterium løst. Hvem sendte mig postkortet fra Grønland? Det gjorde Jesper. Han, for han kunne ikke lade være, fortalte mig det i telefonen.

Lettet - således - gik jeg i seng og sov trygt. Men hvad er det første, jeg ser nu til morgen? Mr. X. har igen efterladt en besked i min blog:

***

Target considered vulnerable 08/29/07 after sunset.

Desire to attack!

Please report to HQ box 701 2450 SV ASAP.

***

Hvad betyder det? Den 29. august? "Desire to attack!" ... ? Good gawd.

-- träumte ich lang. I forlængelse af to tidligere indlæg, dels mit foregående om Nina Stemme og dels dette, hvori jeg henviste til Classical CD Guides forslag til de ti operaer, man bør starte med at købe:

Hvis man gerne vil have et forholdsvis hurtigt og relativt smertefrit indtryk af, hvordan de mest berømte, kvindelige sopraner lyder, og hvor forskellige de er, og/eller af, hvor meget klassiske indspilninger kan variere -- og at det ikke bare er flueknepperi, når folk (som mig, når jeg lader mig gribe af en større ånd) bruger tid på at diskutere - helt seriøst - hvilken indspilning, der er den bedste. Jimi Hendrix' forskellige indspilninger af "Purple Haze" lyder heller ikke ens. Der er forskel på den udgave, man kan høre på "Jimi Plays Berkeley", og den, man kan høre på "Live at Woodstock". Det samme - fuldstændig det samme - gælder m.h.t. indspilninger af klassisk musik.

Men hvad jeg ville sige: Hvis man ... o.s.v. Så foreslår jeg, at man - du - går på biblioteket og låner en stak forskellige indspilninger af Richard Strauss: "Vier letzte Lieder" ("Four Last Songs"). De fire sange er hhv. "Im Abendrot" ("I aftenrøde") med tekst af Joseph Eichendorff og "Frühling" ("Forår"), "September" og "Beim Schlafengehen" ("Ved sengetid"), alle tre med tekst af Herman Hesse. Ham med "Steppeulven".

Strauss komponerede de fire sange i 1848, da han var 84 år gammel. Han døde i 1849. Sangene hænger tematisk sammen - de handler alle om døden - men de er komponeret uafhængig af hinanden, og hvis man har virkelig dovne ører, kan man udmærket nøjes med at lytte til en enkelt eller to.

Der er mange indspilninger af vælge iblandt. Her er nogle af dem:

Bror Lars forærede mig engang denne:

-- en meget berømt indspilning med Elisabeth Schwarzkopf. Som er fantastisk.

Her er en udgave med Barbara Hendricks:

Og her er Kiri Te Kanawa:

Her er Jessye Norman:

Her er Cheryl Studer:

Her er Lisa Della Casa:

Her er Soile Isokoski:

Her er Barbara Bonney:

Og her er Michaela Kaune:

Og så er der altså også Nina Stemme.

Læs min anmeldelse - fra 2004 - af genindspilningen af "Dawn of the Dead". I Skrækskuret.

To spørgsmål:

1. Hvor helt kanon er det at hedde Stemme, nemlig sopran Nina Stemme, når man er svensk, kongelig hofsanger? Ret kanon.

Og 2. Hvor meget sex er der i dét cover? Ret meget sex.

Den CD bliver jeg nok nødt til at eje.

Har du noget? Kan du noget? Læs mere hos Linda.

Har brugt en del af aftenen på at konvertere hele Mozarts "Tryllefløjten" - denne udgave - til mp3-filer. Og på at overføre dem til min afspiller. Det tog ca. en the-daily-shows-tid.

Og hvorfor? Man behøver vel næppe nogen undskyldning eller forklaring for at (have lyst til at) lytte til "Tryllefløjten" -- men i mit tilfælde, og siden du spørger så direkte: Fordi jeg stadig er i gang med at læse Vedsø Olesens "Djævelens kvint". Det går lidt langsomt, men det er ikke bogens skyld. Men min egen. Jeg er kommet - i handlingen - ud af den danske sne og ind i den egyptiske, brændende ørken. Og frem til den mystiske borg, der står og genkaster solen.

Og nej, jeg kunne aldrig drømme om at sætte CDen med "West Side Story" i maskinen -- så det er sådan set flintrende ligegyldigt, hvem dirigenten er, eller sangerne. Med hensyn til dén. Man skal mindst være amerikaner - eller tilsvarende - for at mene, at "West Side Story" er noget, man kan forsvare at lytte til. Når man - som jeg - er et fint og dannet menneske. Med udsøgt god smag.

Her er Ali G, der interviewer Buzz Aldrin:

Nå. Efter lidt yderligere surferi er jeg nået frem til, at optagelserne - jeg taler stadig om min nye opera-boks - nok stammer fra denne serie -- og at kor og orkester altså er Chorus And Orchestra Of The Romanian Opera Bucharest. På de enkelte CDer i boksen står det anført, at de er "Distributed by Selected Sound Carrier AG, Switzerland", og at de er fremstillet i Tjekkiet, copyright 1996. Det vil sige: Det står der på de 9 af CDerne. Den 10ende, "West Side Story", ser ud til at stamme fra et helt andet kuld. Det er altsammen meget mærkeligt. Og jeg kan heller ikke google CD-katalog-numrene.

Men -- for selvom det er Pissesureuge er det stadigvæk tilladt at have øje for det, der er vigtigst. Eller vigtigere. Og altså: CDerne lyder godt. I dag har jeg lyttet til "La Boheme". Og jeg falder selvfølgelig straks i tanker om det dér Bundy-afsnit, "The Undergraduate":

***

Kelly: Stalkers don't invite you to the opera. Look, "L.A. Boom"!
Bud: That's "La Boheme", you pin cushion!

***

L.A. BOOM!

DR: "En uvildig undersøgelse konkluderer, at Christoffer Guldbrandsens "Den Hemmelige Krig" lever op til de krav, man kan forvente af en journalistisk dokumentarfilm. [...] Undersøgelsesgruppen vurderer sammenfattende, at den omfangsrige brug af filmiske virkemidler i dokumentarfilmen er forsvarlig ud fra de etiske normer, der er gældende i filmbranchen. De kan dog diskuteres ud fra smagsvurderinger." Mere her.

Å, jeg føler mig efterhånden som Marve Fleksnes i "Morderen som forsvant", afsnittet med krimien (fra biblioteket), der mangler sidste side. Jeg kan INTET finde om den dér opera-boks. På nettet. Jeg kan ikke google den, jeg kan ikke finde den på Amazon, og jeg kan heller ikke finde den på eBay. Den findes tilsyneladende slet ikke. Kun på et par østeuropæiske websider -- og eksemplaret, der står hjemme på stuebordet. I Ringsted. Og nu er jeg - forlængst - blevet stædig. Og sur. Hvad er det for nogle mennesker, der udsender en boks med hele 10 CDer -- og som plastik-skuffedarium. Endda. Men uden at anføre noget om indspilningerne? I'll tell you: Slavere! Folk, der hedder Gorzelak -- og dén slags. Typer. Som man skal vride alting ud af.

I dag - i bussen på vej til arbejde - lyttede jeg til "Willie the Pimp" fra "Hot Rats". Med bl.a. Jean-Luc Ponty -- som jeg næsten helt havde glemt. Da jeg var yngre, lyttede jeg en del til Ponty, "Civilized Evil", "Mystical Adventures" og "Cosmic Messenger". Besøg Pontys website her.  

Hvorfor er det, at TV3+ partout skal sende "Dharma & Greg" først - om morgenen - og "Two and a Half Men" bagefter -- så det lige nøjagtig passer, at jeg kun kan nå at se halvdelen af sidstnævnte, før jeg skal ud af døren? Jeg kan vældig godt li ham dér drengen, Angus T. Jones, og serien er jo - i øvrigt - fuld af damer. Og med al respekt for Jenna Elfman ...  

Er det bare for at irritere mig? Er det derfor?

Det gør mig så pissesur.

Jeg købte tidligere i dag - se her - en 10-CD-boks med titlen "World of the Opera". For en halvtredser. Jeg frygtede (for der stod ingenting på pap-omslaget, og det hele var pakket ind i plastik), at der ville være tale om nogle gamle, skrattede radio-optagelser -- men jeg har indtil videre lyttet til tre af CDerne, hhv. "Madame Butterfly", "La Traviata" og "Rigoletto", og de lød alle meget fine. Altså: Absolut acceptable. Det var et godt køb.

Men: Der medfulgte ikke noget info-indlæg. Intet. Der står - som nævnt - ikke noget på æsken, og der står heller ikke noget på CDerne. Jeg ved følgelig ingenting om de enkelte indspilninger, dirigenter, orkestre eller sangere -- og det er, synes jeg, en smule frustrerende.

Jeg har prøvet at google boksen, men det eneste, jeg umiddelbart kunne finde, var denne side, som er på tjekkisk.

Hvis du kommer til at kede dig enormt: Se om du kan finde nogle oplysninger til mig. Om den.

Og her - i øvrigt - er Classical CD Guides liste over de 10 operaer, de synes, du bør starte med.

Åh! Det tog mig lidt tid, men nu tror jeg, jeg måske ved, hvad han mente. Filoffen. Nemlig det her:

WWE. Damen er Trish Stratus -- og videoen er en Trish Stratus Tribute.

Den nye rygelov træder i kraft i morgen. De dér politikere sku ha et løg i nakken. Og en dræbersnegl i skoen. Og tvinges til at læse Hanne-Vibeke Holst.

Jeg kunne desværre ikke finde traileren til "Bare Wench Project" på Youtube -- men her er traileren til en anden film, også instrueret af Jim Wynorski --

-- som er en auteur. "Hard to Die". Hedder den.

Og her er Julie Strain, som medvirker i "Bare Wench" (og var grunden til, at jeg købte filmen), i "Space Girls in Beverly Hills":

"DET MANGLEDE BARE," som Esteban ville ha sagt.

Egentlig skulle jeg blot indlevere min cykel hos cykelsmeden - for den led skade, da jeg styrtede - og på apoteket -- men så kom jeg også til at gå i TP Musik. Og jeg gik straks hen til hylden med Frank Zappa-CDer ... bekender jeg. Det gjorde jeg. Men jeg styrede mig. Faktisk tror jeg, at I ville have været stolte af mig -- som jeg sådan stod dér og beherskede mig. Og hvordan lykkedes det mig at komme ud af butikken? Jeg købte bare en hel masse andet:

En dokumentarfilm om Dario Argento, en CD med Prokofievs klaversonater, "The Bare Wench Project" (med bl.a. Julie Strain) - bror Lars, har jeg allerede set den? - og en stor boks med 10 CDer. Med opera. Når man åbner den, ser den således ud:

Den sidste DVD på billedet, det øverste, er "The Prairie Home Companion", som jeg købte i Blockbuster. Ane og jeg plejede at lytte til radio-showet, da vi boede i Chicago.

Lyder det dyrt? Det var det ikke. Under kr. 100,- for alt det nævnte -- og den billigste Zappa-CD kostede kr. 149,95. Så jeg har sparet - kan man sige - en halvtredser.

Og: Bagefter gik jeg på biblioteket og lånte følgende:

To guider til Wagners "Parsifal", "Sprængfarlig bombe" og "Man on Fire" -- og tre Zappa-CDer, "Jazz From Hell", "Hot Rats" og "Zoot Allures". Men det var ikke noget tilbagefald, tværtimod. Det var helt bevidst. Jeg tænkte, at det nok ville gavne, hvis jeg mindede migselv om - hands on - at jeg jo bare kunne nøjes med at låne.

Men altså: Andre ting! Jeg ved, at bl.a. Lars bekymrer sig, når jeg begynder - og det sker - at blive lidt ensporet.

Og: Jeg kan hente min cykel på torsdag.

-- hvilket giver mig en god undskyldning for at bringe endnu et billede. Med gule pletter.

Min tidligere post om Sidonia von Bork, T-shirts og symboler har affødt en livlig debat i Center for Vild Analyses blog. Læs bl.a. her. Desværre - og det burde jeg vel nok have forudset - forstår jeg ikke ret meget af det, der bliver skrevet, hverken i indlæggene eller i kommentarerne dertil -- men trøster mig (indtil videre) ved tanken om, at diskussionen jo fortsat er i gang. Og at centrets utrættelige medarbejdere, når svaret foreligger, vil servere det kort og koncist. I, ligesom, Gajol-æske-form. Hvis I forstår.

Jeg har overvejet, om jeg eventuelt ville være i stand (jeg kom først til at skrive "is tand") til at formulere mit spørgsmål mere fornuftigt -- men jeg er ikke nået langt. Hvorfor gælder den etiske fordring, som jeg synes må gælde i en almindelig, social kontekst, ikke i den erotiske? Noget i den retning. Men jeg tænker.

Jeg er - åbenbart - helt ude af kontrol. M.h.t. Zappa. Og det er nu, fornemmer jeg, blevet pinligt, og jeg bør afholde mig fra at blogge mere om det. Og bare lade som ingenting. På den anden side: Selverkendelse, åbenhed og ærlighed er jo, siger man, første skridt på vejen mod helbredelse -- så derfor: Mit navn er Bo, og jeg er afhængig af at købe Frank Zappa-CDer. Tilsyneladende. Har netop bestilt endnu to, "Meets the Mothers of Prevention" og "You Are What You Is".

Frank Zappa er mest kendt for sine sjofle sange, "Bobby Brown Goes Down", "Titties & Beer" o.s.v. Cirka halvdelen af Zappa-kataologet, however, er ren instrumentalmusik, et mix af jazz og funk og klassisk. Og andet. Zappas forbilleder var folk som Varèse, Webern, Stravinskij og Ravel, og han ville, tror jeg, Zappa, gerne have været taget seriøs som moderne komponist. I højere grad end tilfældet var -- i hvert fald i USA, hvor man (som bl.a. Brian Eno har pointeret) helst kun må være én ting eller kun lave én slags ting, hvis man vil tages alvorlig.

Den fulde titel på CDen "The Perfect Stranger", som Gammelfar var så flink at sende mig, er "Boulez conducts Zappa - The Perfect Stranger". Titlen er en lille smule misvisende, for ud af CDens 7 tracks er kun de 3, nemlig "The Perfect Stranger", "Naval Aviation in Art?" og "Duprée's Paradise" orkesterværker, dirigeret af Boulez og fremført af Ensemble InterContemporain. De sidste 4 er værker for synclavier. "All material contained herein," skriver Zappa lidt dumt i noterne, "is for entertainment purposes only, and should not be confused with any other form of artistic expression." Dumt -- for som kunstner kan man trygt overlade det til andre at tale nedsættende om ens værk. Det bør man - altid - selv afholde sig fra, også selvom man (tror man) 'bare' er syrlig.

Men CDen hedder "Boulez conducts ... " -- for hvor må det have været en stjernestund for Zappa: At en decideret hotshot som Pierre Boulez ... o.s.v. Personligt - efter nu at have hørt CDen nogle gange - er jeg lidt skuffet over resultatet. Synclavier-værkerne er udmærkede, synes jeg, men orkesterværkerne - som mange musikskribenter på nettet også har fremført - hænger ikke rigtig sammen, og de lyder mest af alt som en slags øvelser. Prøv dét og prøv dét. Endvidere - men kun fordi dette er Pissesureuge, så jeg kan tillade mig at lufte mine egne idiosynkrasier - bryder jeg mig ganske enkelt ikke om det klangbillede (eller hvad-det-nu-hedder), som Zappa (ofte) dyrker i sine orkesterværker -- og som jeg (sikkert helt ude i hampen) associerer med Gershwin. Og den slags. Amerikanske. Som jeg ikke kan lide.

Men jeg vil lytte til CDen igen -- og med et åbent, vestjysk sind. For sådan er jeg heller ikke. Som man siger.

Blogmagasinet #6 er udkommet, denne gang om bl.a. Anne-Marie Vedsø Olesens blog.

Modtog i dag mit eksemplar af Bishops sidste digtsamling, "Geography III". Men jeg har stort set ikke - endnu - kigget på den. Jeg har hele dagen været så træt -- uden egentlig at have haft grund til at være det. Kom hjem fra arbejde og lagde mig på sofaen for at lytte til "Aus den sieben Tagen". Og faldt i søvn. Da Ane kom hjem - efter at have været på jagt efter en hæfteklammemaskine - var det på en eller anden måde lykkedes mig at få mig slæbt op i sengen. Nu er klokken 22.40, og jeg overvejer seriøst at sige godnat.

Carsten og CVA: Tak for kommentarerne og indlægget, både om det ene og det andet. Jeg tygger drøv og vender tilbage. Men her er et interview med Noam Chomsky:

Og her er et interview med Jenna Jameson:

Et lidt sløret foto -- for det er ærligt talt ikke nemt både at skulle dyretæmme og samtidig agere fotograf. Men: Blot som dokumentation. Mit sommerfugle-projekt er, som det kan ses, i en kritisk fase. Men der er sket væsentlige fremskridt. And people told me it couldn't be done!

Og ja, okay. Igen, her er noget, som selv jeg - endda i Pissesureugen - har svært ved ikke at være glad omkring. Uden forbehold. Et galleri med billeder af Kari Wuhrer. Hun ser sød ud, skulle jeg da lige hilse og sige. Gå ind.

Hør engang: Karlheinz Stockhausen har komponeret mere end 300 individuelle værker. Hans karriere - som har været glorværdig - har indtil videre strukket sig over (snart) 60 år. Wikipedia betegner ham som "one of the most important and controversial composers of the 20th century". Stochausen har komponeret musikhistoriens største - det vil i denne sammenhæng bare sige længste - operaværk, "Licht". 29 timer! Hele skidtet skal vistnok opføres i Dresden i 2008. Læs her. Wagners "Ringen" er - ved sammenligning - det rene barnemad.

Og hvorfor hulan er det så - når man betænker alt dette - at folk, når de skriver om Stockhausen, altid som noget ganske særligt (og ofte som det første) vælger at fremhæve det relativt ligegyldige faktum, at der var et billede af manden på coveret til "Sgt. Pepper" ... ? Hvad er det første, folk siger, når de taler om John Lennon? At han har - havde - fødselsdag samme dag som Jackson Browne? Det er vel ikke dét, Lennon først og fremmest er kendt for -- eller rimeligvis bør fremhæves for? Det er sjofelt, synes jeg. En sjofling af Stockhausen.

Og det gør mig så pissesur.

Hvis der er noget, jeg ikke kan snuppe, så er det

- Folk, der afslutter deres sætninger med redundante, men i øvrigt fuldstændig meningsløse bedyrelser -- som "skulle jeg hilse og sige". F.eks. Fra hvem? Bendt Bendtsen gør det tit, og dét - som om jeg ikke havde andre grunde - er nok til, at jeg aldrig kunne finde på at stemme på ham. Eller på det parti, som vil acceptere en formand, der siger sådan.

- Folk, der uden nogen form for logisk sammenhæng starter deres sætninger med "igen": "Igen, det er ... " "Igen" - folkens - viser tilbage til noget, der tidligere har været omtalt. Hvis det, du vil sige, ikke tidligere har været omtalt, så lad være med at sige "igen". Det er, når du gør det, intet andet end et latterligt forsøg på at få noget, der ikke hænger sammen, til at lyde, som om det hænger sammen -- og det er gennemskueligt. Og plat. Få styr på dine tanker og hold op med at sige "igen". 

- Folk, der siger "omkring", når de i virkeligheden mener "om". Det hedder ikke "debatten omkring indvandrere", det hedder "debatten om". Du er ikke et barn. Tal og skriv dog som en voksen.

- Folk, der siger "går ind". "Kulhydraterne går ind og påvirker ... " Nej. De "påvirker" bare -- ligesom cola bare ødelægger tænderne. Cola "går" ikke "ind" og ødelægger tænderne. Det er noget skvalder. At sige sådan.

Og det gør mig så pissesur.    

Det er blevet mandag, og vi er i uge 33. Og uge 33, har jeg bestemt, er Pissesureuge. Jeg opfordrer alle til at tage del, og jeg foreslår, at vi gør Pissesureuge til en årligt tilbagevendende begivenhed.

I den kommende uge må vi brokke os og skælde ud, være helt urimelige, smålige og selvcentrerede. I denne uge må vi klage over alt. Intet er for småt, og intet er for stort.

Reglerne - og hvor er det pissetræls, at der absolut skal være regler for alting - er som følger:

1. Det gælder kun i blogosfæren -- og kun i ens egen blog. Ude i virkeligheden og andre stedet skal man - som altid - være flink og forstående.

2. Straffeloven skal overholdes.

3. Pissesureuge løber fra mandag til søndag, og når det er blevet søndag, skal man sige undskyld. Det må gerne bare være "Undskyld" uden yderligere -- men det skal være én gang for alle og for det hele. For alle de Pissesureuge-indlæg man har skrevet i sin blog i ugens løb.

4. Og når Pissesureugen er overstået, skal vi allesammen holde op med at være pissesure -- og når der er sagt undskyld, kan ingen længere holdes ansvarlig for, hvad han eller hun har skrevet i Pissesureugens løb.

Hvis man bliver sur over et pissesurt indlæg, kan man enten spilde kræfter på at kommentere det -- eller man kan bare vente til søndag. Hvor undskyldningen kommer.

Og blogger: Hvis du giver dit indlæg tag'et "pissesureuge", kommer dine læsere ikke i tvivl.

Alle er velkomne til at bruge det banner (øverst), jeg har lavet. Det har URL http://home20.inet.tele.dk/gorzelak/pissesureuge.gif -- men jeg vil foretrække, at du downloader det og oploader det til din egen host. Om muligt.

Min nevø, Ilias, har en blog -- og tag line lyder "Skrid voksne ingen adgang men morfar ok og mormor!!!" Hvilket, fordi jeg er kringlet, nu til aften fik mig til at tænke på noget, min svigerfar, Jørgen, engang sagde til mig. Da jeg var yngre. Jeg var på besøg, og vi var kommet til at snakke om opera -- og jeg havde (og sikkert ikke for første gang) givet udtryk for min mangel på interesse for genren. "Nej," har jeg sikkert sagt, "det er ikke noget for mig". Det dér opera. Hvortil Jørgen svarede: "Du vil forstå det, når du bliver ældre" -- som selvfølgelig er noget af det allerværste, man kan sige til et ungt menneske, som tror - som alle unge mennesker tror - at han eller hun véd bedre. Så jeg tænkte mit.

Men: Jørgen havde ret. Da jeg blev ældre, begyndte jeg at forstå det -- og da jeg rent faktisk gav mig til at lytte til opera, forstod jeg det endnu bedre. Og nu sidder jeg her og overvejer, hvad forskellen er ... eller hvordan det kan være?

Jeg tror, men jeg ved det ikke, at det ikke mindst har noget med følelsesmæssig modenhed at gøre. Når man er ung, er man i sine følelsers vold, men man leger også med sine følelser, man indgår i sociale sammenhænge, hvori leg med følelsesmæssige udtryk o.s.v. spiller en vigtig rolle, og man får - i en eller anden grad - et lidt udvortes forhold til sine egne følelser. Man er behersket af dem, men ens sindstilstand kan hurtig skifte, og man kan jonglere med sine følelser, skifte ansigt eller rolle -- og alting har foreløbighedens karaktér.

Efterhånden som man bliver ældre, begynder man at indgå i nye sammenhænge, hvori følelsesmæssige udtryk - måske - er mindre vigtige, og man lærer - forhåbentlig - at beherske sig. Man føler ikke længere noget stort behov for at gå rundt og skrive på skurene - som der står på mit bus-skur - "Mariza, jeg elsker dig, glem mig ALDRIG, din bedste veninde". Og allervigtigst: Man opdager, at nogle følelser - de store følelser - ikke bare er noget, vi kan lege med, men at de er en slags eksistentialer, grundvilkår, som vi er underkastet. Og som også gælder i morgen. Som gælder både på skoledage og fredag aften, når vi står og kaster op efter festen. Som vi ikke kan shoppe os væk fra eller pjatte eller pjække eller køre gaderæs fra.

I dag - måske (også) derfor dette indlæg - har jeg siddet og set musikvideoer på The Voice. Og jeg har lyttet til "Tosca" -- som i den udgave, jeg har, varer præcis 113 minutter og 35 sekunder. Man kan nå at se en hel del musikvideoer i løbet af 113:35, og der vil givetvis, tror jeg, undervejs være ret mange tekster, der handler om kærlighed. Det gør "Tosca" også. Læs et handlingsreferat her.

Jeg har ikke nogen pointe -- men: Når man er blevet så moden, d.v.s. så gammel og kedelig, at man har fået en vis forståelse for følelserne som - som jeg har kaldt dem - grundvilkår, begynder man måske at kunne værdsætte den enorme respekt, som opera - så at sige - viser disse følelser. Helt plat: Det koster hundredetusindvis af kroner, nogle gange millioner, og det kræver massevis af mennesker, årevis af slid og slæb, øvelse efter øvelse. Et helt kæmpestort cirkus -- blot for at en primadonna kan stå déroppe på scenen og synge "Liebe!" meget højt. For opera er bare følelser. Banale, store følelser -- men store følelser er aldrig banale. Dét forstår man, når man bliver ældre.

Måske var det bare det, jeg egentlig mente ... ?

Og straks opdateret: Der er ikke nogen, der synger "Liebe!" i "Tosca". Bl.a. fordi "Tosca" er en italiensk opera -- og ikke en tysk. Det ved jeg godt, og du behøver ikke at kommentere det.

Matt Allards Youtube-hjemmevideo til Frank Zappas "Muffin Man" -- som, videoen, på udmærket vis forklarer teksten. Og fordi Ane er vild med muffins:

Det er en af de fedeste guitar-soloer. 

I mp3-format her.

Endnu et interview: Bill's Box of Sound. 

Jeg er stadig i gang med at læse "Djævelens kvint". Djævelens kvint, tritonus, er, skriver danske Wikipedia, en musikalsk term inden for harmonilære, som "Betegner en forstørret kvart eller formindsket kvint. Et meget dissonerende interval, der derfor også bliver kaldt "diabolus in musica" (djævlen i musik), eller på dansk djævleintervallet." På engelsk kaldes sådanne intervaller tritones -- og den engelske udgave af Wikipedia har en vældig lang forklaring. Her. Du kan høre, hvordan en tritone lyder på denne side. Scroll ned til "Tritone".

Man finder eksempler på tritonus i - f.eks. - titelmelodien til "The Simpsons", i "West Side Story", hos Wagner -- og i meget heavy metal. Læs - derom - denne artikel fra BBC. Artiklen henviser til dokumentarfilmen "Metal: A Headbanger's Journey" -- og her er klippet, hvori tritonus omtales. Der er efter ca. 4:20 min.

De øvrige afsnit af filmen kan findes på Youtube.

To hurtige: Læs en af mine gamle filmanmeldelser i Skrækskuret. Og "diskussionen om Bos spørgsmål" fortsætter her.

Hov. Og så kom jeg til at købe endnu en Zappa-CD, det vistnok - nu - femte album i denne måned. Bortset fra "The Perfect Stranger", som jeg jo helt ufortjent bare fik tilsendt. Nemlig "Cruising with Ruben & the Jets", som Capac - her - foreslog mig at lytte til. Jeg fandt den, et helt nyt eksemplar, meget billigt på eBay. For de matematisk begavede: Hvis jeg erhverver mig fem Zappa-albums om måneden, hvor lang tid vil det så tage mig at samle dem alle? Se diskografien her. Og et mindst lige så interessant spørgsmål: Hvor ofte vil jeg lytte til dem?

I dag har jeg set hele to afsnit af "Dog The Bounty Hunter" på TV2 Zulu. Læs Black Coffee Blues. "NEMLIG SKIPPER," som Esteban ville ha sagt.

Dagens musik er "Tosca", dirigeret af Gabriele Bellini og med Raina Kabaivanska. Det er denne CD.

Diskussionen på Center for Vild Analyse startede lovende, kørte derefter - fornemmer jeg - af sporet og er nu tilsyneladende helt gået i stå. Eller måske arbejder de bare ikke i weekenderne. Hvilket - i så fald - selvfølgelig skal være dem vel undt ... eller hvad det nu hedder.

Filmen herover: "Fräuleins in Uniforms". Læs Thure Munkholms anmeldelse her.

Ellers intet nyt. Vi har i dag være i Irma.

Niels-Arne, nu har jeg oprettet en test-blog på Wordpress.com. Se den her.

Det bør nævnes -- også selv om jeg ikke selv har tænkt mig at deltage. I denne weekend er der (så vidt jeg har forstået) Skanderborg Festival, og vi, Ane og jeg, kan sidde og vemodigt tænke tilbage på gamle dage ... o.s.v. Men: Der er også - også i denne weekend - Ringsted Festival. Og Toto er i byen. Hvilket - om ikke andet - fik mig til at huske, pludselig, at Toto: "Isolation" vistnok var den fjerde LP-plade, jeg nogensinde købte. Dengang jeg begyndte at købe plader. Den første var Spandau Ballet: "Parade". Kan I huske dem? Og et andet LP-minde -- apropos: Frank Zappa: "Guitar" fik jeg af min mor, fordi jeg havde fået 11 i historie. På gymnasiet. Jeg kom op i Cuba-krisen. Hun har altid været en progressiv rocker, min mor. "Guitar" indeholder bl.a. hittet "Sexual Harassment In The Workplace", som stadig er en af mine Zappa-favoritter. Det er denne her, her spillet på alto stick, som også Tony Levin spiller, som - hold fast - lige nu er på Skanderborg Festival. Sammen med Peter Gabriel. Det er helt vildt, som verden bare hænger sammen.

DR: "I dag meddeler Venstres Inge-Lene Ebdrup sin gruppe, at hun træder ud til fordel for Ny Alliance, skriver Jyllands-Posten. [...] Hun tilføjer, at det blandt andet er samarbejdet med Dansk Folkeparti, der er ufordøjeligt." Mere her.

"GODT SPILLET. MEN MÅSKE ER DET IKKE SÅ GODT AT JEG BARE BLIVER VED MED AT LÆGGE FILM UD PÅ BLOGGEN. DET ER JO KLART NOK MENINGEN MED EN BLOG AT DEN SKAL HANDLE OM MINE HOLDNINGER OG MINE ANDRE KVALITETER, MEN PÅ EN MÅDE GIVER FILMENE JO OGSÅ ET GODT INDBLIK IND I MIN SJÆL OG MÅSKE SIGER DU "OKAY. ESTEBAN SYNES AT DEN SLAGS FILM ER FEDT SÅ NU FORSTÅR JEG HANS PERSONLIGHED LIDT BEDRE". PRÆCIS AMIGO OG PÅ DEN MÅDE TRAF JEG ALLIGEVEL DET RETTE VALG VED AT VIDEREBRINGE FILMEN OM EXTREME STREET BADMINTON."

Har jeg nævnt, at jeg synes, du bør besøge Esteban Fuentes - et kvalitetsmenneske?

Nogle stills fra Russ Meyers "Beneath the Valley of the Ultra-Vixens" -- som jeg lige har modtaget med posten:

Helt for min egen skyld -- så jeg (måske) kan bevare overblikket:

***

DISKOGRAFI

Freak Out! (July 1966) (*)
Absolutely Free (April 1967) (*)
Lumpy Gravy (December 1967)
We're Only In It For The Money (February 1968) (*)
Cruising With Ruben & The Jets (November 1968)
Uncle Meat (March 1969)
Mothermania (April 1969)
Hot Rats (15 October 1969) (*)
Burnt Weeny Sandwich (December 1969)
Weasels Ripped My Flesh (August 1970)
Chunga's Revenge (23 October 1970)
Fillmore East - June 1971 (August 1971)
200 Motels (October 1971)
Just Another Band From L.A. (March 1972)
Waka/Jawaka (5 July 1972)
The Grand Wazoo (November 1972)
Over-Nite Sensation (7 September 1973)
Apostrophe(') (22 March 1974)
Roxy & Elsewhere (10 September 1974)
One Size Fits All (25 June 1975)
Bongo Fury (2 October 1975)
Zoot Allures (29 October 1976) (*)
Zappa In New York (13 March 1978)
Studio Tan (15 September 1978)
Sleep Dirt (12 January 1979)
Sheik Yerbouti (March 3, 1979)
Orchestral Favorites (4 May 1979)
Joe's Garage (19 November 1979)
Tinseltown Rebellion (11 May 1981)
Shut Up 'N' Play Yer Guitar (11 May 1981)
You Are What You Is (September 1981)
Ship Arriving Too Late To Save A Drowning Witch (May 1982)
The Man From Utopia (March 1983)
Baby Snakes (March 1983)
London Symphony Orchestra vol 1 (9 June 1983)
The Perfect Stranger (23 August 1984)
Them Or Us (18 October 1984)
Thing-Fish (21 November 1984)
Francesco Zappa (21 November 1984)
FZ Meets The Mothers Of Prevention (21 November 1985)
Does Humor Belong In Music? (27 January 1986)
Jazz From Hell (15 November 1986) (*)
London Symphony Orchestra vol 2 (17 September 1987)
Guitar (April 1988)
You Can't Do That On Stage Anymore vol 1 (May 1988)
You Can't Do That On Stage Anymore vol 2 (September 1988)
Broadway The Hard Way (November 1988)
You Can't Do That On Stage Anymore vol 3 (October 1989)
The Best Band You Never Heard In Your Life (April 1991)
You Can't Do That On Stage Anymore vol 4 (June 1991)
Make A Jazz Noise Here (June 1991)
You Can't Do That On Stage Anymore vol 5 (July 1992)
You Can't Do That On Stage Anymore vol 6 (July 1992)
Playground Psychotics (27 October 1992)
Ahead Of Their Time (April 1993)
The Yellow Shark (December 1993)
Civilization, Phaze III (December 1994)
Strictly Commercial (August 1995)
The Lost Episodes (February 1996)
Läther (September 1996)

Kom til at tage et kig på eBay -- og kom til at købe endnu en Frank Zappa-CD. Som faktisk er to CDer. Remastered.

"Burnt Weeny Sandwich" er fra 1969, og "The Grand Wazoo" fra 1972. Dominique Chevalier skriver om sidstnævnte, at den er "one of the most essential LPs in the whole Zappa catalogue [...] one of the pinnacles in Zappa's career".

MythBusters handlede i dag om låse og alarmer. Kan man snyde en fingeraftryks-lås? Ja. Kan man snyde en bevægelses-sensor? Ja. Kan man snyde en infrarød varmedetektor? Ja. Kan man åbne et pengeskab med genlås-mekanisme? Ja, man kan bare sprænge skidtet i luften. Men det tager tid, og det er besværligt.

Bror Lars: Husk "Barnaby" på norsk TV2 i aften kl. 21.40. Det er om 20 minutter.

Jeg har skrevet en lille vejledning, som kan læses her.

Og i øvrigt: Selvfølgelig findes der også pornoudgaver - faktisk flere - af Youtube. Her kan du læse om Pornotube:

-- som fungerer stort set ligesom Youtube.

Lars har postet en af mine gamle - vamle - filmanmeldelser her.

Rasmussen har nævnt - her - Nicole Black, og jeg iler med at bringe et foto. Mere om hende her.

Dagens dyr: Vinbjergsnegle. Her er nogle fotos, jeg lige har taget:

Nå. Jeg har lovet - endda flere gange - at holde lidt inde med al min snak om opera. Men jeg løj. Åbenbart. Jeg er en løgner.

For: Det er fredag, og det regner. I hvert fald i Ringsted. Alting føles lidt tungt -- og hvad er da mere opkvikkende end et godt mix af religion, liderlighed, jalouisi, sårede egoer, selvmord, incest, smattet blod og en halshugning? Og en knust kvindekrop. Ikke en Fulci-film, nej, men "Salome". Her følger et kort handlingsreferat:

Herodes, ham fra "Bibelen", holder kom-sammen. Fru Herodes, Herodias, er med, og Herodias unge, smækre datter, Salome, er med. Hun er Herodes sted-datter. Og en flok jøder. De er også med.

Udenfor står to soldater vagt. Den ene, Narraboth, er forliebt i Salome -- og han har fået til opgave at holde øje med Johannes Døberen, også ham fra "Bibelen", som i operaen hedder Jokanaan. Men han, Narraboth, står bare og glor på Salome, som han kan se inde i paladset.

Salome er - derinde - blevet så træt af stedfaderens, Herodes', sjofle blikke, at hun beslutter sig for at gå ud -- og hun kommer netop i tide til at høre Johannes Døberen, der sidder i sin celle og synger om Kristi komme. Hun bliver med det samme betaget af Johannes, og hun overtaler Narraboth - der er et for let offer, for han er jo varm på hende - til at lukke ham ud, så hun kan få ham at se og tale med ham. Altså Johannes.

Da Johannes er kommet ud, forsøger Salome at forføre ham -- men Johannes er helt kold. Narraboth, til gengæld, bliver så syg af jalouisi og alskens dårligdom, at han begår selvmord med sit eget sværd.

Herodes, Herodias og følge kommer ud, og Herodes - helt bogstaveligt - glider i Narraboths blod. Johannes Døberen bliver igen spærret inde, og Herodes gør igen tilnærmelser til Salome. Han byder hende - incestuøst - en bid af en frugt, fordi han, som han siger, bagefter selv vil sætte læberne, hvor hendes har været -- og Herodias, måske forståeligt, er godt muggen.

Situationen tilspidses: Johannes har sagt grimme ting om Herodias, og hun forlanger af Herodes at få at vide, hvorfor han ikke har overgivet fangen til jøderne. De andre gæster, jøderne, begynder at argumentere -- til Herodes til sidst - for at få alle til at tænke på noget andet - beder Salome om at danse for dem. Et uvejr er på vej, kan han mærke, og Salomes dans vil afværge det.

Men Salome vil ikke danse, heller ikke selvom Herodes lover hende forskellige former for belønninger -- indtil hun får Herodes til at indvillige i, at han efterfølgende vil opfylde et hvilket som helst ønske, hun måtte fremsætte.

Og så danser hun de syv slørs dans.

Hendes ønske, da dansen er færdig, er at få Johannes Døberens hoved på et sølvfad. Herodes er rædselsslagen ved tanken, men Herodias synes, det er en kanon idé. Efter lidt ophedet debat giver Herodes til sidst efter og sender en bøddel ned for at halshugge Johannes.

Salome venter utålmodigt og eksploderer nærmest af triumf, da bøddelen vender tilbage. Med hovedet. Hun samler det op, flammende af betændt liderlighed - det var manden, der afviste hendes erotiske tilnærmelser - og kysser de døde læber.

Herodes, resignerende, indsér, at også Salome må dø. Han giver ordre til sine soldater, som knuser hendes krop med deres skjolde.

Læs mere om Johannes Døberens død her.

Dagens dame er Sue Nero. Still fra Gerard Damianos "Fantasy" fra 1979. Og Rasmussen, denne gang har jeg ret. Læs mere om billedet i mit lille erindringshæfte, "Akseldrejning", som kan downloades - som pdf-fil - her. Det er side 9.

"RIKKE SKOV MIKKELSEN ER EN PERSON MED STOR PERSONLIGHED OG MIT HÅB FOR HENDES FREMTID, ER AT HUN BLIVER GOD TIL AT TILBEREDE OG SERVERE PØLSER OG ANDRE FORMER FOR FRANSK HOTDOG I DEN SVØMMEHAL UDE I HINNERUP. "

Har jeg nævnt, at jeg synes, du bør besøge Esteban Fuentes? 

Udvalgte indlæg fra min gamle, nu nedlagte blog.

Bemærk venligst: Alle links henviser til The Wayback Machines arkiv. Hvis du vil se den pågældende side, som den ser ud i dag, så fjern første del af linket i din browser. Linket skal starte med http://www.

02/10/05: Har været i Struer for at deltage i min svigerfars afskedsreception. Han er nu gået på pension. Min egen far har doneret endnu to kameraer til min samling, et spejflekskamera og et bokskamera, og mens jeg var hjemme, forærede han mig dertil en helt ny arbejdsjakke, en flot læder-tegnebog og en pibe (som cirka er magen til den, Henning Moritzen render rundt med i Poeten & Lillemor-filmene). Min søster forærede mig John Clelands Fanny Hill og et Star Trek-computerspil med en manual så tyk som en meget tyk manual. Var med sviger-mekanikken til fernisering på Gimsinghoved, og en dreng ved navn Joakim lavede en papirs-ballon til mig. Mere derom senere. Se nogle billeder her. Louise Frevert er ved at kvæles i sit eget gylp, og hvis det ikke havde været så ulækkert og klamt, så ville det faktisk ha været morsomt. Følg sagens udvikling her.

06/10/05: Dagens tema er Lou Reed. Har lige købt Ecstasy, en af den slags cder man - jeg - i første omgang slet ikke kan li, men alligevel blir ved med at låne på biblioteket. Jeg ved ikke hvorfor, men Lou Reed har sat sig på efteråret i mit hovede og er blevet efterårs-musik. Det handler (nok) om den dér nøgne lyd, især guitarlyden, som skærer og står skarpt som bladløse grene. Lou Reed, som en anmelder engang skrev, har lavet nogle af rockhistoriens bedste albums - og nogle af de værste og/eller mest kedelige. Ecstasy er et krise-album, og det er kedeligt. Men måske er det faktisk overhovedet ikke kedeligt, måske er det smukt. Jeg lytter. Og lidt mere efterår: Fire billeder fra mine svigerforældres have.

07/10/05: "Du har en god page ranking," sagde Liv til mig i går. Først troede jeg - og håbede vel osse lidt - at det var noget frækt, men det var det egentlig ikke. Her er (vistnok), hvad hun mente: At der er pænt mange - og tak for det - der har linket til bogope.dk, og derfor ranker mit site godt på Google, d.v.s. det er relativt nemt at finde. Der er ingen - ud over Mr. and Mrs. Google og deres børn og måske deres butler - der helt nøjagtigt ved, hvilke søgekriterier Google bruger, men det er ganske sikkert, at sites blir vurderet efter hvor-mange-venner-princippet: Hvis der er mange, der linker til dit site, regner Google med, at du nok er værd at kende - og så ryger du op på listen. Hvis der ikke er nogen, der har gidet linke dig, blir du til gengæld henvist til side 871, nederst. For så er du nok uinteressant. Tænker Google. Min index-side får for tiden ca. 65-70 hits om dagen, og index på DPS får i gennemsnit 50. Mit site indeholder totalt omkring 160 web-sider, men jeg har kun tællere på disse to. Et konservativt bud må lyde, at jeg hver dag får besøg af 100-120 personer. Det er bedre end at få et løg i nakken, men det er det rene pjat sammenlignet med Rune E. I går havde han f.eks. 808 hits på sit site. En af dem, der ikke har linket til mig, Mette Urth, har startet en indsamling til bekæmpelse af brystkræft. Kampagnen, som Kræftens Bekæmpelse har iværksat, hedder Støt brysterne - og hvem vil ikke gerne det? Bidrag til Uhrts indsamling her. Ny, stor opdatering på uncut.dk, denne gang med et spøgelses-tema. Jeg har ikke købt en ikke-klassisk cd, siden Devils & Dust udkom - og nu dette. Lou Reed i går og i dag Pink Floyds Atom Heart Mother, vundet på QXL. Og i øvrigt, hvis du kan bruge det til noget: I går hjalp jeg Johannes Møllehave med at finde en taxi.

07/10/05: Tungt for Leth - og Leths tyngde. Jeg er en stor beundrer af Jørgen Leth. Jeg anser ham for at være Danmark betydeligste, nulevende filmskaber - og en af de betydeligste kunstnere. Jeg har gennem mange år gået med planer om at skrive noget om ham, og jeg har faktisk en hel mappe med interviews og udklip o.s.v. Men det blir nok aldrig til noget. Leths kunstneriske trick - det, som han kan - er for så vidt ganske enkelt: Han kan for alvor stoppe, han kan stoppe op og pausere - og det, viser det sig, er helt afsindigt vigtigt. Det er ikke kun et spørgsmål om at give tid til den enkelte indstilling, at lade tingene eller personerne eller udsagnene stå, til de er sevet ind. Det er mere. Det handler om tiden selv som vilkår; om at lade tiden føles - og om det, der er, tilværelsen, tingene, legene o.s.v., set og hørt og fortalt i og/eller med bevidstheden om ingenting; det, der ikke er. At noget er betyder, at det ikke er ingenting. Og hvis det ikke er ingenting, hvad er det så? Det er hér, Jørgen Leth sætter ind med sin nysgerrighed i sine film såvel som i sine digte. Hvis man kommer fra den anden side, fra en verden fuld af støj og larm og computerspil og mobiltelefoner og halløj, forekommer pelota måske ikke særlig interessant. Men hvis man starter med det tomme lærred eller den blanke side og spørger: Hvad er dette spil, som ikke er ingenting? Hvad er leg i det hele taget? Hvad er Amerika? I Jørgen Leths film og digte står alting hele tiden skarpt op mod det andet, mod ingenting eller intet, tomrummet eller døden, eller hvad man nu vil vælge at kalde det. De er fulde af brudflader, værkerne, og de henviser til en, den store mellem alting og intet - og brudflader er erotiske. Leths film og digte er erotiske, og det er overhovedet ikke det fjerneste vanskeligt at forstå, at Leth også i øvrigt er meget optaget af erotik. Kun kunstneriske analfabeter kan blive overraskede over i Leths nye selvbiografi, Det uperfekte menneske, at kunne læse om mandens seksuelle eskapader og erobringer. De sidste dages hetz, der egentlig bare burde være latterlig, viser med al angst-provokerende tydelighed hvor langt ud, vi i Danmark nu er kommet i forskrækket og selvfed puritanisme. Føj for en led hattedame. Er vi virkelig blevet så små? Derudover: Mette Uhrt, kan jeg se, har nu linket mig. Tak for det, Mette. Og en haj har sat en verdensrekord. BoBlog'en siger til lykke. Kl. 19.30. Leth update: TV2 har i dag fyret Jørgen Leth, og Leth selv har trukket sig fra alle sine officielle poster. Samtidig har han stoppet et igangværende filmprojekt. En række danske filminstruktører, herunder Ole Christian Madsen, Niels Arden Oplev, Thomas Vinterberg, Annette K. Olesen og Lars von Trier, har kollektivt udsendt en pressemeddelelse, hvori de bl.a. skriver, at "Det er smerteligt at se, hvordan rindalistiske kræfter med stort held opildner til nypuritansk heksejagt på en af landets absolut fremmeste kunstnere i udøvelsen af sit virke. Vi bevæger os med denne kynisk-populistiske smædekampagne mod en regulær offentlig knægtelse af ytringsfriheden med den deraf følgende tilintetgørende virkning på mulighederne for kunstnerisk virke." Ja.

09/10/05: Imponerende: Flemming Leer Jakobsens denmarkonline.dk. Jeg ved godt, at jeg allerede har haft den sang på på programmet flere gange - og at det i øvrigt, efterhånden, er en trivialitet. Men det er altså fantastisk. For kr. 3000,- til en PC og udgiften til en opkobling kan du lave din helt egen informations-central og alternative nyhedsformidling, gøre din indflydelse gældende, blande dig - og nå en frygtelig masse mennesker. Det koster ikke mange penge at komme i gang, alt det tekniske halløj - og det er ikke spor svært - kan læres på Nettet, og meget kan downloades gratis. Se f.eks. hjemmesideskolen.dk eller a-begynder.dk. De egentlige udlæg i forbindelse med at ha et website er ikke økonomiske, men tidsmæssige. Du kommer nemt til at bruge alle dine fri-aftener på at sidde og fisle og opdatere og rette linieafstande. Men på den anden side: Hvad havde du ellers tænkt dig at lave? Se Sporløs på TV? Peter Nielsen har meget venligt sendt mig et eksemplar af Henning Mankells Dyb. Tak til Peter - igen igen. Og i aften skal Ane og jeg til opera i Kulturhuset i Skanderborg. I går var første, hele dag med tælleren placeret på (næsten) alle mine sider, og jeg fik i alt 136 hits. Weekenden plejer at gi de laveste tal. Sidste lørdag registrerede tælleren kun 32 hits. Vi har altså - som en slags konklusion på vort lille eksperiment - konstateret en stigning på 104, svarende til 425%. Dette er, mine damer og herrer, hvad vi herefter vil kalde Engelbreth-effekten: En radikal og omgående forbedring foranlediget af en venlig email. Eller to. Og blogbot.dk virker fortrinligt. Så i går en-halv-og-to-og-en-halv film, først sidste halvdel af The Italian Job, så Reign of Fire og Down With Love - og halvdelen af The Million Dollars Hotel. Købte i forgårs en hel pose film i Blockbuster.

09/10/05: Antallet af ofre efter jordskælvet i Pakistan bare vokser og vokser. Ifølge DR Nyheder er det officielle dødstal nu oppe på 20.000. Det er helt ufatteligt frygteligt. Tyve tusinde mennesker. Er netop hjemvendt fra Compagnia d'Opera Italianas opførsel af Rigoletto i Skanderborg Kulturhus. Jeg havde - I kid you not - gåsehud bagefter, og da Gilda døde, var jeg kun to strofer og opskriften på en pastaret fra at fælde en ægte tåre. Og, altså, uden at blive for personlig: Jeg har ikke grædt, siden min bedstefar døde. Alle sang upåklageligt, men især Rigoletto og Gilda var fine. Operaen er fra begyndelsen dunkel, og den ender uden nogen form for forsoning helt nede i det dybeste mørke. "Ah! la maledizione!"

10/10/05: Jeg har startet en underskrifts-indsamling til fordel for Jørgen Leth:

VIS DIN STØTTE TIL JØRGEN LETH

Den senere tids hetz mod Jørgen Leth, ført af bl.a. Ekstra Bladet, har været både urimelig og unødig grov. Den har ikke blot vanskeliggjort arbejdsbetingelserne for Leth som udøvende kunstner og været direkte årsag til, at han har måttet opgivet et igangværende filmprojekt. Hvis en så betydelig kunstner som Jørgen Leth nærmest fra den ene dag til den næste af Ekstra Bladet, af TV-2 og af Udenrigsministeriet kan erklæres for fredløs, kan ingen kunstner i Danmark føle sig sikker. Derfor angår sagen os alle.

Jeg ønsker hermed at tilkendegive min støtte til Jørgen Leth. Personforfølgelsen må stoppe nu. Den er uværdig, og den er ulækker. Jeg ønsker at leve i et land, hvor vi forstår at værdsætte vore kunstnere - og hvor vi har respekt for den kunstneriske frihed.

10/10/05: Pressures produced when penguins pooh. Årets Ig-nobelpriser for forskning, "der ikke kan eller ikke skal gentages", er blevet uddelt. I kategorien "væskers dynamik" gik prisen til Victor Benno Meyer­Rochow og Jozsef Gal for afhandlingen Tryk der fremkommer når pingviner skider - beregninger på fugles afføring. Fredsprisen gik til et britisk forskerhold for kortlægningen af græshoppers hjerneaktivitet, mens insekterne så klip fra Star Wars. Se de andre priser her. I skrivende stund har 276 mennesker tilkendegivet deres støtte til Jørgen Leth. Bliv den næste. Klik her.

12/10/05: Se en mand høj på glæde her. Lytter til Lou Reed: "Good morning, it's Possum Day. Feel like a possum in ev'ry way." Jeg har været bortrejst et par dage og har derfor ikke været i stand til at holde bloggen opdateret m.h.t. Jørgen Leth - men det ville i øvrigt heller ikke have været muligt, så hurtigt det er gået. Opbakningen har været overvældende. Politiken bragte i går en fin omtale af indsamlingen. Den kan læses online her. Mere end 2000 har skrevet under på støtte-erklæringen, og underskrifts-indsamlingen er netop nu nr. 1 på PetitionOnline.coms liste over Most Active. Læs mere på sade.dk. Hvor har jeg været? På Uddannelsesforum i Odense sammen med direktør Carsten. Overnattede på det meget hyggelige Astruplund.

14/10/05: Modtog Filmtozzen 2 med posten allerede i dag - og jeg er da overhovedet ikke nævnt nogetsteds. Altså har jeg tilbragt en nat frygtsom og søvnløs forgæves. Til gengæld får min bror, Lars, en kort bemærkning - og det er ikke første gang, vi bliver forvekslet. Her er (derfor) nogle enkelte, nemme huskeregler: Der er kun to bogstaver i Bo, hvorimod der er fire i Lars, præcis dobbelt så mange. Ingen af bogstaverne i Bo er de samme som i Lars, og det gælder hvadenten man staver navnene forfra eller bagfra, Bo/Ob - Lars/Sral. Forskellen på Lars' og min alder er antallet af bogstaver i begge vore navne lagt sammen plus en, og hverken antallet af bogstaver i Lars' navn eller antallet af bogstaver i mit går op i dette tal. Som i øvrigt er helligt. Lars bor i Århus, og jeg bor i Skanderborg. Lars ved en gevaldig masse om film og er redaktør på uncut.dk. Det er jeg ikke. Jeg ved ikke ret meget om film, i hvert fald ikke i sammenligning med Lars - og i det hele taget er det nok Lars, du skal ha fat i. As a general rule. Filmtozzen 2 lider i nogen grad af - som det hedder på akademisk - citat-glid. Kirke og Film citeres (for) flittigt, og efterhånden, mens man kæmper sig gennem Lars von Hegnets rablende tekster, begynder det at blive lidt ensformigt. Ikke desto mindre: Hatten af - igen igen - for von Hegnet, fordi han gider, og fordi han aldrig er blevet konform. Jeg vil være flink og vælge at tro, at der ganske enkelt er tale om en fejl, når han i hæftet er kommet til at skrive om Alan Arkins Little Murders fra 1971, at filmens temaer givetvis har "været provokerende dengang, men i dag fremstår de outdatede" - og fælder den endelige dom: "Hmm ... jeg er ik' skii vild med den." Little Murders er en af de morsomste og mest bidende film, jeg nogensinde har set, og den vil til enhver tid være at finde på min helt personlige top 50. Hvis jeg altså overhovedet havde en top 50. Den er betydelig mere aktuel og vedkommende end f.eks. Clockwork Orange, osse fra 1971, som Lars von Hegnet til gengæld i hæftet udråber til "stor filmkunst". Men som skrevet: Det er nok bare en fejl. To fejl. Nyt indkøb: Rued Langgaards opera Antikrist på DVD.

19/10/05: Dagens tema er: Antikrist. Jeg købte forleden denne DVD med en opførelse af Rued Langgaards opera. Min vinyl-udgave af Antikrist er en af de ganske få LPer i min samling, som har fået lov til overleve de senere års heftige udrensninger - og dét til trods for, at jeg faktisk ikke længere har nogen pladespiller. Jeg har endnu ikke set DVDen, men jeg har smugkigget. Langgaard ikke noget, man bare smider i maskinen - ikke fordi han fortjener bedre, eller fordi jeg nærer speciel ærefrygt for manden, men fordi - helt plat - man får hovedpine af ham. Hvis man altså ikke er helt tunet ind. Librettoen til Antikrist er forholdsvis antrengende at komme igennem, og det hele - hele showet - er så frygteligt spirituelt og allegorisk, at det næsten ikke er til at holde ud. Et af forbillederne for Langgaards opera var Wagners Parsifal, men i modsætning til Parsifal har Antikrist ikke nogen decideret handling. I stedet får vi en række billeder, der hver for sig skal illustrere og belyse forskellige aspekter af modernismens mange elendigheder. Jeg bryder mig ikke om Langgaards moralske gudelighed, og jeg bryder mig ikke om Langgaards bagstræb. Til gengæld føler jeg mig voldsomt meget udfordret af værket, fordi det er - i ordets bedste forstand - så provokerende kristent. Antikrist er i mere end én forstand en prøvelse eller en udfordring, i hvert fald for en som mig. Som altid har haft Herren på hjernen. Her er i øvrigt en af verdens førende autoriteter på emnet Antikrist, Bernard McGinn fra University of Chicago. Ane og jeg har engang været inviteret til spisning hjemme hos McGinn (og frue) - vi fik Irish stew og whiskey - og vi fik i den forbindelse lov til at se hans Antikrist-bibliotek, en Umberto Eco'sk samling af bøger, udelukkende om Antikrist. Bernard McGinn har selv skrevet bestselleren Antichrist: Two Thousand Years of the Human Fascination With Evil. Rued Langgaards Antikrist kan købes online her.

21/10/05: Dagens tema er sex og vold. Ikke dårligt. Købte i går en DVD med en opførelse af Richard Strauss' Elektra, "termed by one critic as 'two hours spent in hell'". "With Elektra opera reaches a nadir of violence in the plot and Strauss's apotheosis of musical modernism." Læs mere her. Librettoen til Elektra er skrevet af Hugo von Hofmannsthal på baggrund af Sofokles' klassiske tragedie om Agamemnons datter og hendes hævn over faderens mordere. Og her er en helt anden Elektra, i øvrigt, baseret på Frank Millers og Bill Sienkiewicz' tegneserie. Var pletvist positivt overrasket over Chinese Torture Chamber Story (aka Man qing shi da ku xing), venligt udlånt af Lars. Yvonne Yung Hung spiller Lille Kål - og Lille Kål er absolut ikke noget dårligt navn til en person i en film, synes jeg (ikke), i hvert fald ikke når personen er lille og kål-agtig som Yung Hung. Har endnu ikke haft tid til at se filmatiseringen af Histoire d'O, som netop er blevet genudgivet på dansk og kan købes for kun kr. 39,- F.eks. her. O's historie er en roman af Pauline Réage, et pseudonym for forfatterinden Anne Declos. Bo Døssing kalder i en præsentation af værket O's historie for "det største, voldsomste, bedst gennemarbejdede og narrativt mest struktuerede stykke pornografi i verdenslitteraturen - og et betydeligt eksistentielt værk." Læs Døssings omtale her. Jeg købte filmen, da jeg var til markedsdag i Skanderborg.

26/10/05: Jeg er formodentlig et af de sidste mennesker i den civiliserede verden, der stadig sidder og laver hjemmeside - og denne blog - i gammeldags rugbrøds-HTML, opbygget i tabeller o.s.v. Uden style sheets, uden CMS, uden feeds, no nothing. Og jeg er ikke kedelig nok til at forsøge at påstå, at min konservatisme er prisværdig. Egentlig skal jeg jo endda forestille at arbejde i IT-branchen - og mine udmærkede chefer besøger ofte mit site. Så det er faktisk helt galt. Jeg har flere gange brugt tid på at finde spændende og gratis style sheet templates på Nettet, og jeg har endda downloadet flere af dem. Hele to gange har jeg registreret mig som bruger hos gratis blog-udbydere, første gang hos blogger.com og senest - i går - hos danske smartlog.dk. Problemet - mit problem - er, at jeg vældig godt kan li at sidde og fisle med de her gammeldags sider. Men det bliver næppe ved med at gå. Smartlog er helt ligetil, meget brugervenligt - og pinger automatisk en håndfuld sites, heriblandt blogbot.dk. Jeg overvejer så småt at fortsætte denne blog dér. I hvert fald: Anbefales varmt til alle, der hurtigt og nemt vil på Nettet. Klik her.

27/10/05: Dagens tema er inspireret af - faktisk tyvstjålet fra - Mette Urth: Længevarende misforståelser. For et par år siden - som en granvoksen mand - var jeg til et biblioteksseminar i Odense, og der var en foredragsholder, der talte om H.C. Andersen og om Store Claus og lille Claus. Han læste op fra eventyret, bl.a. det følgende: "Det var sådan en god mand, men han havde den forunderlige sygdom, at han aldrig kunne tåle at se degne; kom der en degn for hans øjne, blev han ganske rasende. Derfor var det også, at degnen var gået ind for at sige god dag til konen, da han vidste manden ikke var hjemme, og den gode kone satte derfor al den dejligste mad, hun havde, for ham; da de nu hørte manden kom, blev de så forskrækkede, og konen bad degnen krybe ned i en stor tom kiste, der stod henne i krogen; det gjorde han, for han vidste jo, at den stakkels mand ikke kunne tåle at se degne. Konen gemte gesvindt al den dejlige mad og vin inde i sin bageovn, for havde manden fået den at se, så havde han nok spurgt, hvad den skulle betyde." Først da - i en alder af 32 eller 33 år - fattede jeg pludselig pointen. Hele mit liv har jeg gået rundt og troet, at han - ham manden - virkelig led af en slags degne-allergi. Den pludselige erkendelse gjorde mig så konfus, at jeg derefter ikke kunne koncentrere mig om resten af foredraget. For jeg er jo just ikke nogen uskyldsren sjæl - og at tænke sig, at jeg ikke havde fanget den. Midt i en stor stak snerper: Her er en frisindet blogger. Sille er - i sidste øjeblik - månedens link. En stor tak til Gitte og til Mette for musik-forslagene i min shoutbox. Har lige vundet Alberte Winding: Svenske spor på QXL, og den er da i hvert fald ny. Altså: Ikke fra før 1993. Egentlig - selvom det selvfølgelig bare er noget pjat - har jeg lidt svært ved at holde af Alberte. Som person. Hun virker simpelthen for sund og for naturlig for min smag. Hun har for megen aura af frisk brise fra havet og groft rugbrød og uld, og jeg har for svært ved at forestille mig hende dryppende af ketchup på den lokale Burger King. Så er Nina Hagen - som Gitte foreslår - absolut bedre. Men Hagen hører jo osse med til min ungdom. Har købt Mindeskrift til Thomas Bugge, mit eksemplar nummer to - som jeg imidlertid planlægger at forære til Jes P. Og imens i den virkelige verden: Et hold studerende fra Aalborg Universitet har som de første i verden sendt en mini-satelit ud i rummet. ESA er begejstret, og det er jeg osse. Læs mere her. Danske homoseksuelle får eget mobilselskab, GAYmobile. Ifølge Greens Analyseinstitut er TV og Internet danskernes to foretrukne medier. Læs her. Og JP skriver, at "14.371 danske gymnasieelever har givet deres underskrift i håb om at få regeringen til at trække forslaget om at fjerne tilskuddet til oplysning om, hvordan ulandsbevillingerne bruges." Her.

29/10/05: Det hedder ikke "osse", det hedder "også". Det hedder ikke "ka" eller "ku", men "kan" og "kunne", ligesom det ikke hedder "at ha", men "at have". Og så videre. Det sker jævnligt, at folk beklager sig over min idiosynkratiske stavemåde - og her er, hvad jeg plejer at svare: At hvis det var godt nok til Poul Henningsen, så er det osse - også - godt nok til mig. Jeg kan huske, at en af mine bekendte engang i et anfald af brokkeri over (netop) stavning og skriveri o.s.v. endte med at spørge, "Hvordan fanden kan man overlade det til almindelige mennesker at stemme til folketingsvalg, når de ikke engang kan finde ud af at sætte et komma?" Jeg ville være mere tilbøjelig til at mene det modsatte: Hvordan kan vi overlade det til almindelige mennesker at tage del i demokratiet, hvis de aldrig tør gøre andet end det, de i sin tid fik ordrer om i skolen? Der er alt for mange, der ikke siger noget, blot fordi de er bange for at komme til at sige det forkert. Det er sandt - som folk tillige bemærker, når jeg forsøger at forsvare mig - at jeg ikke engang er konsekvent i min brug af stavemåder. Nogle gange skriver jeg "kunne", og nogle gange kun "ku". En vis konsekvens er udmærket, for så vidt som den medvirker til at undgå misforståelser og er af praktiske hensyn - men derudover, synes jeg, er det noget fims at hænge sig i den slags. Sproget er - lissom (ligesom) et grantræ - en levende organisme, og intet fornuftigt menneske ku(nne) vel finde på at kræve, at et grantræ sku(lle) gro konsekvent? Forsøgte i går aftes at se The Grudge, men stoppede halvvejs, fordi den var for uhyggelig, og jeg var alene hjemme. Den minder meget om The Ring. Så i stedet Suspect Zero, som er en slags Se7en møder Scanners. Med Ben Kingsley og Trinity fra Matrix.

31/10/05: "Det er de tænkendes arbejde ikke at være på bødlernes side." Albert Camus. Jeg havde helt glemt, hvor god en god roman kan være. Jeg læser næsten aldrig romaner. Lige siden jeg for et par år siden så en portrætudsendelse om Imre Kertész på DR, har jeg imidlertid haft lyst til at genlæse Camus. Kertész udtrykte en betydelig ærbødighed og respekt for manden - og jeg har stor respekt for Kertész. Nu læser jeg Pesten. Faldt i øvrigt over dette meget flotte site: Virtuelle Verne. Ifølge Trine-Maria Kristensen skal en blog - for overhovedet at være en blog - opfylde følgende 4 kriterier: 1. Man skal have en eller flere personlig(e) vært(er), der skriver korte indlæg. 2. Det skal være muligt at linke direkte til de enkelte indlæg på bloggen (permalinks). 3. Man skal tilbyde et RSS-Feed af bloggen. Og 4. Man skal have en åben kommentarfunktion, så læserne kan komme til orde. Læs mere her. Hvis hun har ret - og det har hun nok, for hun er kvik - så er BoBlog slet ikke nogen blog. Og jeg er ikke nær så trendy, som jeg håbede, jeg var. Overvejer stadig at flytte til smartlog.dk.

Udvalgte indlæg fra min gamle, nu nedlagte blog.

03/09/05: Babyboom! Rikke og Mark har fået en dreng, og han skal hedde Valdemar, og May og Morten har fået en pige, og hun skal vistnok hedde Vigga. Opkaldt eftter Vigga Bro, selvfølgelig, som forbinder Vigga Ø med Vigga Ø via en åndelig omvej. Hjertelig til lykke! Lytter stadig til Götterdämmerung. Vacation is Over ... an open letter from Michael Moore to George W. Bush. Se Bovbjergsbilleder på min brors ny-designede website. Markedsdag i Skanderborg. Se billeder her og her. On Air-indkøb: Tenebre, The Wax Mask og O's historie. Ikke nyt, men aldrig offentliggjort: Babylon Pink. Skriver på et digt med titlen Memo til et medlem af min hær.

05/09/05: Lytter i dag til Music for The Iliad. Hans Peter Stubbe Teglbjærg, Morten Carlsen, Jørgen Teller, Hans Sydow, Gunner Møller Pedersen og Wayne Siegel. "The works on this CD have been composed on the basis of Homer's Iliad. Commisioned by the National Arts Foundation, they were performed at the Ny Carlsberg Glyptotek in the autumn of 1999 as accompaniment to readings of Professor Otto Steen Due's new translation of the Iliad." Læs mere her.

06/09/05: O, alle disse fortrædeligheder! For et par uger siden fik jeg en negativ omtale på QXL for en handel, som ganske vist blev annulleret, men efter aftale med sælgeren, som havde solgt varen til tredjepart. Jeg gjorde ikke noget ved det, men i dag - bu-huu - har jeg fået endnu en negativ omtale, denne gang for en vare som jeg modtog betalingen for i går, og som jeg har sendt med posten i dag. Der må være tale om en fejl, selvfølgelig - men det var dråben! Hvor megen uret kan et menneske klare? Først nu forstår jeg for alvor, hvorledes Job må ha følt. Jeg har mailet QXLs kundeservice og bedt om at få slettet begge de negative omtaler - men hvadenten det sker eller ej: Hvor tragisk i så ung en alder at blive berøvet sin tillid til verden. Sære links fra Lars A: Publikum kaster op over ny film, Severed Cinema og en online-selvmords-klub. Hunter S. Thompsons aske skudt ud af en kanon. Læs mere om "Thompson's fireworks farewell" her. Jennifer Tilly er en super poker-spiller. Åbenbart. Modtog Ed Dorn-digtsamlingen med posten i dag. Bestilte den via abebooks d. 1. fra en antikvarboghandler i Hinsdale, IL, USA.

07/09/05: Lun luft! Danske forskere bag brintpille. Læs mere om brint som brændstof her og her. Æstetik! Nogle ting her i verden er i æstetisk henseende lækre. Det varierer givetvis fra person til person, og der er sikkert en hel masse - i selvets dybder - involveret, alskens dårligdomme og things that go bump in the night. Jeg synes, at Joseph Beuys' Fedtstol er lækker, og spejlreflekskameraer fra før de blev lavet af plastik og digitale - men allermest lækker, synes jeg, er den nepalesiske kukri eller gurkha-kniven, som vi ofte kalder den på dansk. Jeg har en lille samling af gurkha-knive, kun kopier, og jeg planlægger at købe flere. Jeg har - i øvrigt - osse en samling af gamle spejlreflekskameraer. Næst efter kukrien - i mit hovede - kommer pisken. Ligesom kukrien i virkeligheden er et frygteligt våben, som efter sigende kan halvere et menneske i ét hug, er pisken (jo) tilsvarende et redskab beregnet til voldsudøvelse - og det hører selvfølgelig med. Et kamera er heller ikke en ikke-voldelig ting. Man tar billeder, man skyder, man indfanger virkeligheden på film. Men med pisken slår man (over) sin hest eller tugter sin slave, udøver autoritet med (truslen om) vold på en helt direkte manér. Pisken er symbolet på den magt, der udøver sit herredømme ved tvang. Men den er osse en reel ting - og en æstetisk ting, og jeg synes, den som sådan er dybt fascinerende. Jeg har bl.a. skrevet et digt om pisken, og jeg overvejer - derfor alt dette - at starte en lille samling.

08/09/05: Min bror er gået i Neil Young-mode og efterlyser gode bøger om malerkunst. Gå herhen. Husk at udfylde spørgeskemaet i menuen til venstre. Pisk-links: Whip History, Whip Guide, Drew's Whips, Whips in Xena - Warrior Princess, My Whips, Hear the crack of a bullwhip ("Because the tip of a bullwhip can be made to travel at supersonic speeds, it is capable of making a sonic boom"), Bullwhip Home Page, Matt's Whip Fan Page, Shaping a Theory on Whip Cracks ("Math Prof Says Sonic Boom Creates That Snapping Sound"), First Manmade Supersonic Object, og Olivia DeBerardinis: Don't Tread On Me, Bettie Page med en pisk. Af en eller anden grund fik jeg nu til morgen en stor og påtrængende lyst til at gense og -læse Jacques Tardis fantastiske serie om Adèle Blanc-Sec, der vistnok på dansk har total-titlen Adeles ekstraordinære oplevelser. Desværre er jeg lidt dum m.h.t. tegneserier. Her er (bl.a.) en liste over danske Tardi-udgivelser. Hvem kan fortælle mig a) hvilke titler, der hører til Adele-serien, og b) hvor de kan købes? Og evt. hvad de bør koste, hvis jeg køber dem brugt? Nyt banner foroven: En reklame for den kommende storfilm for voksne, Digital Playgrounds Pirates. Se stills og trailer, download wallpapers o.s.v. på filmens officielle hjemmeside. Børn og nonner og seksualforskrækkede bør artigt afholde sig fra at klikke. Her. Tintinologer er i oprør over udsigten til nyoversættelse af de klassiske albums. Læs mere på seriejournalen.dk. Ifølge en lytterafstemning foretaget af BBCs Today i samarbejde med National Gallery er Turners The Fighting Temeraire (1838) det bedste maleri i Storbritannien. Læs mere på politiken.dk. Lytter i dag til Siegfried.

09/09/05: Stødte på René F foran Kulturhuset, og jeg nåede dårligt nok at sige hej, førend han gav sig til at brokke sig over mit website. Det er alt for indadvendt, sagde han, og det er ikke brugervenligt. Og det er jeg sådan set enig i. Det er ikke noget, jeg i al almindelighed går rundt og praler af, selvfølgelig, men faktisk har jeg ligefrem været med til at skrive web-evaluerings-rapporter (således eksempelvis MDC-rapport nr. 002, som kan downloades i pdf-format fra denne side), jeg har læst usability-bibelen Designing Web Usability, og jeg plejede endda at have dette foto af usability-guruen Jakob Nielsen hængende på opslagstavlen på mit kontor. Men altså. Hvis der er noget, du ikke kan finde, så brug søgefeltet, der findes øverst til højre på alle siderne (undtagen denne). Og trøst dig med - René F og andre - at det ku ha været meget værre. Her er et godt (d.v.s. dårligt) eksempel: Log-in på jobnet.af.dk. Hver gang jeg bliver arbejdsløs, skal jeg IFØLGE LOVEN ind og aktivere mit CV, og hver gang har jeg glemt, hvordan hulan man overhovedet kommer ind, og jeg bruger lang tid på at sidde og rode rundt. Af fuldstændig uigenemskuelige årsager har designeren nemlig besluttet sig for at placere log-in-feltet nederst på siden, og man ser det ikke, hvis man ikke scroller - i hvertfald ikke på en almindelig 768 x 1024-skærm. Det er ikke så godt. Læs mere om bad webdesign her og her. På den anden side - og helt generelt: For mig er et dårligt website først og fremmest et website, der reelt ikke har noget indhold, uanset design, hvorimod et godt website er et site, der har noget at tilbyde surferen. Alt for mange bruger alt for meget energi på at lave noget, der bare ser smart ud. Hvis man som surfer ikke rent tilfældigvis selv er webdesigner eller på anden måde en nørd, opleves sådanne sites som rent spild af liv; de er irriterende, og de bidrager intet. Her er mine to yndlingseksempler på sites, der er helt håbløst umulige at finde rundt på, men som scorer stort på indhold: Per Holm Knudsens psyx.dk og bodybuilder Dawn Whitham's Official Personal Website. Den sidste er en smule uartig, så træd varsomt. Og her er mine 10 gode råd om godt webdesign: 1) Lav kun de sider, det giver mening at lave. Hvis en side reelt ikke har noget indhold, så slet den. Vær indholds-orienteret og vær ikke bange for tekst. 2) Sørg for at navigations-strukturen er gennemskuelig. 3) Indsæt et søgefelt på hver side. Søgemaskinen skal ikke søge på hele Nettet, men kun på dit eget site. 4) Lav beskrivende links ("Se et billede af min kat"), lad være med at tro at mystiske links ("Se hvad der sker, når du klikker her") er sjove, og vær konsekvent i din angivelse af links, links-farver o.s.v. Blåt angiver normalt nye links, og rødt angiver brugte. Du kan bruge helt andre farver, men lad være med at bytte om på blå og rød. 5) Det er dybt generende at skulle scrolle vandret. Pas altid på bredden, både hvad angår dine sider, indsatte tabeller o.a. 6) Pas på download-tiden. Det skal helst ikke tage ret mange sekunder at åbne dine sider, så lad være med at indsætte meget tunge elementer, store billeder eller mange billeder, baggrundsmusik, filmstumper eller andet. Husk at surfere er utålmodige mennesker. Hvis du gerne vil præsentere et stort billede på en side, så indsæt et link til billedet - og husk gerne at anføre, hvor meget det fylder ("Se et billede af min numse i mine nye cowboy-bukser. Vær opmærksom på, at billedet fylder 730 Kb"). Hvis du har mange billeder, så lav thumbnails. 7) Og formatér dine billeder rigtigt. 8) Giv alle dine sider fornuftige titler og husk at indsætte en kort og sigende beskrivelse i hver sides header. Det gør dem lettere at finde via Google. 9) Vær flink og rar. Tal pænt til dine besøgende og signalér, at du ikke kun er interesseret i en-vejs-kommunikation. Og 10) Lad være med at gøre noget, som du faktisk ikke ved, hvordan man gør. Hvis du ikke kan finde ud af at indsætte rigtigt formaterede billeder, så lav et site uden billeder. Nøjes i stedet med at linke til andre sites på Nettet. Det er helt ok, og dine sider behøver ikke være kedelige af den grund. Dertil følgende to tillægsbud: A) Vær altid opmærksom på reglerne vedrørende copyright. Det er stort set aldrig tilladt uden tilladelse at hugge billeder, tekster eller andet fra andre sites, heller ikke selvom du evt. tror eller mener at have hørt noget andet, og det er ikke tilladt f.eks. at lade andre sites åbne i en frame på dit site. Det er til gengæld tilladt at deep-linke, sålænge det ikke foregår i stor stil. Og b) Vær ikke bange for Nettet. Vær ikke bange for at kunne findes på Nettet og vær ikke bange for at involvere dig. Fish gir i aften koncert i Amager Bio, og Martin Scorsese har lavet en dokumentarfilm om Bob Dylan, No Direction Home. Læs mere på eb.dk. Har i dag investeret i et nyt kunstværk, Strep Throat, tegnet af 6-årige Emily. Købt via eBay.

11/09/05: Piske by public demand. 87.5% har stemt for, at jeg skal begynde at samle på piske. Det er det, der i politiker-sprog hedder et markant flertal - og jeg er ikke typen, der mener noget andet end flertallet, i hvert fald ikke sålænge jeg er enig. So here goes. Og på mit fattige engelsk, endda. Derudover: Min krop føles så tung som en overvægtig trold, der har taget nogle meget tunge træsko på og fyldt sine lommer med sten. Det er i dag d. 11. september 2005, fire-års-dagen for terror-angrebet på World Trade Center. Et hollandsk forsøg har omsider bevist videnskabeligt, hvad mænd har vidst i årtusinder: Sex med sokker på er bare bedre. Læs mere på bt.dk. Bonnier-koncernen har udskrevet en roman-konkurrence: Skriv en samtidsroman, vind kr. 500.000,- og bliv udgivet i hele Norden. Læs mere her.

12/09/05: Flere fotos fra Skanderborg: Her og her. Jeg er oppe, fortsat lidt ør i bærret, men oprejst - og jeg har været, som det hedder, udenfor en dør, nemlig min egen. Og apropos bær: Da jeg var dreng, forekommer det mig, så man rønnebær overalt. Vi havde selv et rønnebærtræ i baghaven, og så vidt jeg husker, var der mindst 2 eller 3 andre træer på vejen. Vi - børnene - plukkede dem og maste dem og kastede dem efter hinanden, fyldte dem i spande og lavede vand-med-rønnebær-suppe og -mos. Hvor er alle de træer blevet af? Og hvad moser børnene i dag? Ane og jeg kom forbi et enkelt rønnebærtræ (billedet), da vi i eftermiddag var på vandretur i Skanderborg C. Det stod - for detaljens skyld - på P.B. Lundsvej, og et kort øjeblik løb mit baghovede fuldt af minder. Egentlig havde jeg tænkt mig i denne dagens post at skrive noget om Mindet - om historien bag o.s.v. Men det må vente. Lars A sendte mig dette link til The Voluntary Human Extinction Movement ("Phasing out the human race by voluntarily ceasing to breed"). Og piske-siden er blevet opdateret. Lytter til Götterdämmerung.

12/09/05: Skanderborg-maleren Michael Lund, som er rigt repræsenteret i vort hjem, har i dag venligt lånt os dette flotte maleri, som nu hænger - og hænger godt - over spisebordet i vores stue. Maleriet er en hyldest til Jorn. Det er ham, der står til venstre med cigar og en appelsin i sin turban. Jeg satser på, at Michael ganske hurtigt blir så berømt, rig og forvirret derover, at a) folk vil blive vildt imponerede over, at vi har råd til at ha ham hængende, og b) han glemmer, at vi kun har lånt det. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at gøre ham opmærksom på det. Nye billeder af min nevø Ilias, som snart har fødselsdag, og som i år har sendt os en super-flot ønskeseddel med posten. Jeg skylder osse min nevøs mor, som er min søster, en gave, men efter at ha læst om Anna David på hendes website overvejer jeg nu, om hun - søsteren - overhovedet har fortjent at få den. I hvert fald: Vanviddet breder sig, og i netop min familie muligvis hurtigere end i det øvrige. Og dog. Se f.eks. patriot.dk, redigeret af Ole Kreiberg, som "fralægger sig ethvert ansvar", herunder - antager jeg - for de mange revisionistiske artikler. Her er imod forstandens forhekselse linket til en undervisningsside udgivet af Dansk Center for Holocaust - og Folkedrabsstudie. Henrik Larsen er gået metal, og jeg har lavet et lille galleri med Things that traditionally go well with whips.

13/09/05: Dagens tema: Noget & noget andet i Skanderborg midtby. Korrektion, for nu sidder jeg med det nye nummer af Tidens Mand. Marianne er ikke bare i, hun er (søreme) da kvartalets TM babe - med et stort foto på forsiden og billeder og et interview indeni. Tillad mig endnu en gang at pointere, så du kan tænke lidt mere over det, at jeg helt ærligt engang har lavet film sammen med Marianne - og det betyder jo faktisk, at jeg på en måde kender en, der er kendt. Fra bladene. Det gør ikke mig til noget særligt, det forstår jeg. Men alligevel. Det er da i hvert bedre end ikke at kende nogen, der er kendt. Fra bladene. Og hvorfor er det, at folk altid gir sig til at småfnise, når jeg nævner Andreas Vollenweider? Lytter i dag til Andreas Vollenweider & Friends - Live 1982-1994. Jeg har i det store og hele kun været til tre koncerter i mit liv, en med Ozzy Osbourne, en med Josef Zawinul - og Andreas Vollenweider live i Holstebro. Den første var klart den ringeste, og den sidste var klart den bedste. Det mest mindeværdige ved Zawinul-koncerten, så vidt jeg husker, var sådan set, at han som sædvanlig havde den dér hat på, som han engang har fået af Monk. Det ku jeg godt bruge til noget. Åndeligt talt. Resten var som vand på den gås, som er mig. Nye filmomtaler på Lars GPs site. Her er Lotte. Modtog The Secret of the Black Chrysanthemum med posten i går. Min Charles Olson-samling vokser.

15/09/05: Min gode ven Jesper M - høj, tjekket og glad for Arne Jacobsen - beskyldte mig i dag på Messenger for undertiden at være en (citat) "afslappet indifferent" (citat slut) person. "Se nu lidt glad ud," siger Lisbet - glad for Arne Jacobsen - altid, når vi chatter on cam. Tiden må være inde til et genmæle. For det første: Det er ikke indifference, men - foretrækker jeg at tænke - min distancens pathos. Dernæst: Allerede i en ung alder blev jeg af min farfar - fuldstændig ligeglad med Arne Jacobsen - belært om det højst utidige i at belemre andre mennesker med sit gode humør, herunder i særdeleshed latter. Hvis et eller andet forekommer en så grinagtigt, at man absolut er nødt til at more sig over det, så kan man venligst gå afsides, eller nøjes med at le i sit indre. Kun bøller og uvorne teenagere går rundt og griner på gaden. Og for det tredje: Jeg har besluttet mig for - uden i øvrigt at vide meget om manden eller hans ting - at være modstander af Arne Jacobsen, dansk designs svar på Calvin. Og - tilsvarende - at holde af Wegner. Lytter stadig til Götterdämmerung. Men enden er nær.

16/09/05: Update sidst på dagen: Til de, der endnu ikke har gennemskuet bedraget, for der er åbenbart en del: Mit live cam fra Skanderborg (til venstre) en en gif-fil, der kører i ring. Fuldstændig ligesom migselv. Koordinerer de? Er det sådan, det er? Jeg begynder at få anelser om foul play - for nu skete det igen, og det var de samme to personer. Her er, hvad Lisbet skrev på Messenger i går aftes kl. 22.18: "Men behøver du være så litterær?" Og her er, hvad Jesper skrev i en email i dag kl. 17.17: "Du, som er en særdeles oplyst og litterær person ... " Jeg er ikke helt klar over, hvad det betyder - at jeg er litterær - men det er næsten helt sikkert noget skidt, tror jeg, for sådan er det for det meste med mig. I anledning af vores halvrunde bryllupsdag, som er i dag, har Ane foræret mig denne indspilning af Tristan und Isolde. Til gengæld har jeg foræret hende to billetter til Rigoletto i Skanderbor Kulturhus. Opera, opera. Peter Nielsen, Danmarks fineste digter (og en BoBlog-smuglæser, it would seem), har meget venligt sendt mig et eksemplar af Herta Müllers bog (se 04/09/05). Tak for det. Og en opfordring: Forleden fortalte Frk. F mig, at hun netop havde købt et eksemplar af Peter Nielsens Medfødte sekunder for tyve kroner på et udsalg i Århus. Det er helt ude i skoven. På den anden side: Faktum er. Bl.a. at der ikke er noget stort marked for lyrik i Danmark. Hvis du falder over Nielsen til billige penge derude, så er jeg meget interesseret. Køb - og sælg videre til mig. Please. Jeg har ganske mange af Nielsens digtsamlinger allerede, men en del i udgaver udgået fra biblioteker, og jeg kan sagtens bruge dubletter. De sidste 2-3 år har jeg gået med planer om at skrive et essay om Nielsens digtning, og jeg har flere gange taget tilløb, men indtil videre er det ikke lykkedes. Dels er jeg - jo - overhovedet ikke litteraturkritisk begavet, jeg ved intet om litteraturteori o.s.v., og dels (og det er sikkert vigtigere) har jeg svært ved at få værket på afstand, så jeg kan se det. Jeg har levet med det så længe - siden 1987, helt præcist - og jeg har mange ting investeret. Men jeg har ikke opgivet projektet. Det må kunne lade sig gøre. Sammen med Müller-bogen modtog jeg - som en slags poesi i det virkelige - min første pisk, nr. 2 på listen. Scroll helt ned til bunden.

19/09/05: Dagens tema: Min hastighed, tidens hastighed, og skriftens. Der er to ord eller udtryk (og flere), som jeg holder meget af. Det ene er banelegeme, som jeg bl.a. brugte forleden, og som jeg osse engang har brugt i et digt (og jeg planlægger at bruge det igen). Det skvulper nærmest af krop. Og det andet er åbent brev. Det åbne er ikke lukket, og åbne breve er ikke lukkede breve. Hvad lukker et brev? Et lukket forhold mellem to personer, der ikke hver for sig er i bevægelse, som er lukkede? Jørgen Leth har engang defineret et lukket værk som et værk, der ikke gør andet end at føre bevis for det, det allerede ved i forvejen - eller som det tror, at det ved. I hvert fald: Der er meget i gang i det udtryk, åbent brev; et jeg og et du eller et I, et forhold, en henvendelse, noget om grænser og om grænseløse måder. Æstetik. Nyt indkøb til min Charles Olson-samling: Open Letter, Second Series, Number Two, Summer 1972, der bl.a. indeholder Warren Tallman: Proprioception in Charles Olson's Poetry og Matthew Corrigan: Charles Olson: Materials for a Nexus. Læser Herta Müllers bog, men det går langsomt. Den er skrevet langsomt, og jeg tror ikke, man kan læse den hurtigt. Den handler - ud over alt det andet - om den tomhed, der gaber ind-i-mellem, og som man må forholde sig til, når ordene ikke længere, som i barndommen, ligger direkte på de ting, de betegner; i mellemrummet mellem ord og genstand. Teksten er langsom, jeg forsøger at gøre mig langsom, så jeg kan være, hvor den er - men dagen går hurtigt. Og nu skal jeg f.eks. på posthuset, inden det lukker. Klokken er 16.28.

25/09/05: Hjemvendt, hel og med hovedstaden genopfrisket - og venskaber. I Paludans boghandel fandt jeg hele fire eksemplarer af Peter Nielsens digtsamling Jeg bor her kun, og jeg købte de to, plus et enkelt eksemplar af Provinsidyl, som jeg ikke havde i forvejen. Var på Nationalmuseet - på Anes initiativ - for at se udstillingen Himmelskiven og Solvognen. Lod mig (igen) betage af museets Etnografisk Samling, især den afrikanske, og købte et sørøver-sværd. Derudover: Christiania og det nye operahus.

26/09/05: Politiken bragte 24/04 Rune Engelbreth Larsens krigserklæring til Dansk Folkeparti. Læs den her. Erklæringen er, skriver Rune afslutningsvis, "en invitation til Dig om at trække sværdet og pennen og gøre det til de næste ti års vigtigste, afgørende, højeste og måske eneste prioritet at bekæmpe tidsånden, der har besat Dansk Folkeparti, som har besat Danmark." Ganske indlysende - tænker jeg - kan denne ånd ikke bekæmpes med argumenter, ikke fordi argumenterne mangler, men fordi det (altsammen) overhovedet ikke handler om argumenter, men om angst. Jeg har - siden jeg først havde fornøjelsen af at lære ham at kende - altid været en beundrer af Rune Engelbreth, af hans enorme vidensbegær, hans store begavelse og hans helt ubegribelige arbejdsomhed og kampgejst. Jeg har undertiden været endog meget uenig med ham, og rent politisk - hvis man overhovedet kan sige sådan - står vi langt fra hinanden. Men det er ligemeget, i hvert fald for mig, for så vidt som vi begge - og det gør vi, det tror jeg - bestræber os på at være redelige og ordentlige mennesker. Cirka. Og jeg er under alle omstændigheder helt enig med ham i, at "tidsånden" for tiden er klam. Inspireret af Runes erklæring har jeg lyst til at bidrage med følgende: At hvert år på kvindernes internationale kampdag sidder jeg og ærgrer mig, fordi jeg heller ikke i år - hvert år - fik skrevet min voldsomt morsomme kronik om Hvordan jeg lærte at slå lokumbrædtet ned. Jeg skal nøjes med at anføre pointen, at hvor er det dog grinagtigt, at vi ikke har ligeløn i Danmark. Men historien kan osse - som en slags lignelse - illustrere min egen overbevisning m.h.t. hvordan vi allerbedst modgår den omsiggribende 'pianisering' af vort samfund. Den korte version lyder sådan her: Gennem hele min barndom og op gennem mine teenageår forsøgte mine forældre at lære mig at slå toiletbrædtet ned. Hvis jeg havde glemt det, kom min far og hentede mig, der blev talt hårdt til mig, der blev argumenteret, illustreret o.s.v. - men det var altsammen aldeles forgæves. Det sev ganske enkelt ikke ind. Jeg lærte at slå brædtet ned, fordi jeg som (halv-)voksen havde fået job i en butik, og fordi jeg en dag, mens jeg var på arbejde, gik på lokum for at tisse. Som sædvanlig glemte jeg at slå brædtet ned - men bagefter, da jeg var kommet ud, gik en af damerne på toilettet. Og hun kom skraldgrinende ud bagefter. Latteren er min pointe, så det er vigtigt at forstå den korrekt. Hun vidste ikke, at det var mig, der forinden havde været derinde, så hun vidste ikke, at det var mig, hun lo af. Men hun lo, så hun havde tårer i øjnene. Hun syntes, det var så grinagtigt, at en eller anden mand ikke havde lært at slå toiletbrædtet ned - og hendes latter var hverken hånlig, villet, anstrengt eller retningsbestemt. Den var fuldstændig ren og ægte. Det var så så morsomt - og siden den dag har jeg husket at slå brædtet ned. Man kan leve med at være genstand for andres hån eller spot, i hvert fald hvis man har den rette konstitution, men det er meget svært at leve med at være til den slags grin. Det er et mægtigt våben. Det er ifølge sagens natur ret svært strategisk at beslutte sig for en ægte latter, det er klart. Men man ku jo prøve. Eventuelt kan vi jo allesammen love hinanden at øve os hjemme foran spejlet - så vi, næste gang vi hører om en arbejdsgiver, der ikke betaler ligeløn til mænd og kvinder, kan grine højt (ikke hånligt, men ægte). Eller næste gang en eller anden fortæller os, at han eller hun har stemt på Dansk Folkeparti. Så må vi le. Jeg garanterer, at det vil ha en effekt.

28/09/05: Min chef, Christian R, er blevet far. Hjertelig til lykke! Se billeder af vidunderet her. Dagens tema - og Christian, mor og ny baby, det er jeg altså virkelig ked af - er ondskab. Eller mere præcist: Fascinationen af ondskaben, herunder i særdeleshed min egen. Jeg følte mig gevaldig ramt, da jeg i går læste, hvad min søster Gitte havde skrevet om "evil as emptiness" på sit website. Hun skriver: "It is interesting how my own state of depression has changed me. It has darkened and changed the very core of me. I do believe there is a cure for depression but I also believe that once you have suffered this illness, you are a different person than you started out as [...] you have also come really close to what I describe as evil." Jeg har selv oplevet det nøjagtig ligesådan. En depression fratager dig din evne til at kommunikere præcist med andre, til at kunne finde ord og udtryk der passer. Den fratager dig din evne til objektiv tænkning, den gør dig sanseløs og gør verden grå, den gør alting værdiløst og ligegyldigt. Du bliver følelseskold - eller dine følelser er ikke dine egne. De kommer til udtryk som en slags udbrud, men det er ikke dig, der gør det eller siger det eller mener det. Det er bare noget, der sker. Til sidst er du ikke andet end en tom skal. Der sker ting indeni, og der sker ting udenfor, men intet af det er dig. Som seriemorderen Dennis Nilsen sagde om sigselv: Du blir en monochrome man. Man kommer ikke ud af en depression med spændende billeder på nethinden eller pudsige minder fra møder med ens eget ubevidste; man kommer ud med dette indtryk af tomhed. Man kommer ud med en mistro til sproget, fordi det nu har vist sig at kunne svigte, og man stiller nye krav til ting og til mennesker, at de skal bevise deres værd - at de ikke bare er ingenting. Men man kommer osse ud med en fascination af tomheden. Fascinationen kan antage mange former: Man kan begynde at interessere sig for mennesker, der opsøger eller omgås den, f.eks. religiøst, filosofisk eller litterært, eller man kan fatte en interesse for mennesker, der lider under den, tomhedens ofre - og ofrenes ondskab. Der er ingen som helst tvivl om, at jeg i det forløbne er blevet - som Gitte skriver - "darkened and changed". Bl.a. derfor min pludseligt opståede interesse for Marquis de Sade og for piske, bl.a. - men osse for Charles Olson, som er min guide under rejsen tilbage til den virkelige verden, hvor ting, historie og sprog har værdi: "one loves only form, / and form only comes / into existence when / the thing is born // born of yourself" (Maximus Poems).

Udvalgte indlæg fra min gamle, nu nedlagte blog.

03/08/05: Mit oprydningsprojekt har lidt et mindre set back. Peter B lokkede mig i dag op på en nærliggende parkeringsplads - og forærede mig dér (mens ingen kiggede) en stor stak film på VHS, heriblandt Clive Barkers Night Breed, Cronenbergs Rabid og Naked Lunch, Vertigo, The Man With the Golden Arm, Schramm, Angel Heart, Yesterday, Today and Tomorrow, Hot Spot, The Tingler, Whatever Happened to Baby Jane, The Duel - og to film, jeg endnu ikke har identificeret, Gestapos blodige nat og Djævelens hotel. Hvad er det? (Uncut'tede lige Gestapo. Det er den her.) Som højt-uddannet, humanistisk (endda) a-ka-de-mi-ker nærer jeg en fin og (vel-)dannet afsky for alle former for selv-hjælps-bøger, det er klart. Jeg er hævet over den slags. Det er jeg virkelig. Hvis noget kan siges på kun 128 sider (måske endda inkl. farvefotos) eller opsummeres i nemme og let-forståelig udsagn i stil med "Betal dine regninger til tiden", så er det indlysende ikke værd at læse. Så hellere Hegel: "Tingen blir sat som forsigværen, eller som absolut negation af al andenværen, og dermed som absolut negation som bare forholder sig til sigselv." Enhver ting er enhver ting, og dermed er alt andet noget andet. Ikke mindst derfor er det mig en kilde til megen bekymring, når jeg engang i mellem rent faktisk giver mig til at læse i en sådan selv-hjælps-bog, for jeg synes ofte, at det er både klogt og præcist, hvad der står - og det går jo bare ikke. Allerværst var det, da jeg på et tidspunkt nedlod mig til at spilde tid på Dale Carnegies klassiker How to Win Friends and Influence People fra 1936, alle platte bøgers oldefar, og stort set var enig i alt, hvad han havde skrevet. Det var hæsligt. "Six ways to make people like you: 1. Become genuinely interested in other people. 2. Smile. 3. Remember that a person's name is to that person the sweetest and most important sound in any language. 4. Be a good listener. Encourage others to talk about themselves. 5. Talk in terms of the other person's interests. 6. Make the other person feel important - and do it sincerely." Læser nu Ryd op i dit liv (se nedenfor) og har (igen) store problemer med at bevare min arrogance i behold. Jeg føler, at jeg blir klogere. Det må selvfølgelig være en fejl. Anbefaling: Janeane Garofalo og Ben Stiller: Feel This Book - An Essential Guide to Self-Empowerment, Spiritual Supremacy, and Sexual Satisfaction.

05/08/05: Mit tag board er afgået ved døden. Det var en kort, men intens oplevelse. Vær velkommen til i stedet at bruge mit forum - eller bare send mig en mail. Jeg er en musikalsk analfabet. Jeg ved selvfølgelig godt, hvad jeg kan li at lytte til, og hvad jeg ikke ka li, men jeg ved ikke ret meget om musik, og jeg har dovne ører. Når jeg lytter til en cd, har jeg store problemer med f.eks. at skelne det ene instrument fra det andet, og hvis den ene højttaler er stået af - og det er sket flere gange - kan der godt gå nogen tid, inden jeg opdager det. Min cd-afspiller kommer - og det er ikke lyv - fra et fuglehus, en voliere, hvor den i nogle år havde stået og samlet klatter. Oprindeligt stammer den vistnok fra Føtex. Eller måske Kvickly. Mine højttalere står oppe under loftet, den venstre med front ud i stuen, den højre vendt 45 grader, så den (faktisk) peger lige ind i siden på den venstre. Det er ikke helt optimalt. Det gode ved alt det dér kultur, film og bøger og maleri o.s.v., er (bl.a.), at det giver en mulighed for at være nonchelant på en måde, som man sædvanligvis ikke kan tillade sig at være. Picasso er fantastisk og enormt o.s.v., men jeg kan jo vælge at være ligeglad. Man kan indlysende ikke interessere sig for alting, og måske gider jeg bare ikke beskæftige mig med Picasso? Måske vil jeg hellere bruge min tid på Karl "Klat" Kolorts landskabsmalerier fra omegnen af Ikast. Jeg har vel ikke ligefrem bevidst fravalgt musikken, men musik spiller (sic) bare ikke så stor en rolle for mig. Jeg holder meget af folk som Bruce Springsteen, Neil Young, Bob Dylan og Van Morrison, men først og fremmest fordi deres tekster er gode og begavede. Det betyder ikke en snus - alt det her - for som sagt: Der er frit valg på alle hylder, og ingen er forpligtet på noget, heller ikke jeg. Men Henrik Larsens blog-post Remaster forbandelsen fik mig alligevel til at fundere. Det pudsige er nemlig, at noget musik interesserer mig - i hvert fald lidt - og der er i alle tilfælde tale om musik, der stiller endog meget store krav til opmærksomme ører: Karlheinz Stockhausen, Trevor Wishart, Morton Feldman og John Cage. Stockhausen interesserer mig nok til, at jeg har læst bøger om ham og gennemlyttet timevis af forelæsninger på cd; jeg tog fri fra arbejde for at gå til et Trevor Wishart-foredrag og en koncert i Århus, og John Cages musikteori-bog Silence er (så at sige) et hovedværk i min bogsamling. Det giver umiddelbart ikke nogen mening. Jeg må trøste mig ved tanken om, at det behøver det heller ikke at gøre. Forhåbentlig. Lissom (i denne sammenhæng) billedet af Traci Lords.

06/08/05: Fra Abelard til XXX. Hustru Anes nye hjemmeside er på. Besøg den her. Vores matrikel på TDC er nu hjemsted for ikke mindre end 6 forskellige sites: Ane, undertegnede, sade.dk, Edition Tiger, Pornografiselskabet og Rie Somo. Søge-maskinen (på forsiden af bogope.dk) søger på dem alle. Min svigerfar har venligt sendt mig dette resumé af en historie bragt i Nice Matin: "Små hundrede havenisser er tirsdag morgen (5. juli) blevet fundet af en morgenvandrer i omegnen af Nantes, fortæller avisen. Havenisserne, hvoraf en bar inskriptionen "Befriet i 2000", er blevet samlet sammen på plænen foran gendarmeriet i Vertou, hvor de venter på deres ejere, som er inviteret til at komme og afhente deres ejendom. Nisserne er af mange forskellige størrelser og varierende alder, og nogle af dem bærer datoen for deres befrielse, fortæller gendarmeriet i Vertou. Nyheden er ledsaget af et billede med et vue over trængslen på gendarmeriets plæne og en skråhueklædt gendarm, der holder en af de største nisser i sine hænder. Jeg synes lige, du skulle vide det." Jeg takkker - og ja, det er netop den slags, man egentlig gerne vil vide. Et begavet menneske foreslog mig, at jeg skulle begynde at spise salvie-kapsler. Så det gør jeg, osse som et udslag af lokalpatriotisme. De blir lavet på Natur-Drogeriet i Hørning. Her er, hvad jeg ifølge Cyprianus, netværk for hekse i Danmark, nu med rimelighed kan forvente mig på baggrund af mit indtag: Udødelighed, visdom, beskyttelse, opfyldelse af ønsker, lang levetid , renselse, healing, vækkelse af min indre guide, åbning af mit 6. Chakra, løsning af emotionelle spærringer, rolighed, specielt i hjertet, klarhed og beskyttelse mod det "onde øje". Salvie virker endvidere vandrivende, styrkende, stimulerende, opstrammende, antiseptisk, krampestillende, sammensnerpende, østrogenfremmende, fertilitetsøgende, antiinflammatorisk, betændelseshæmmende og hostefremkaldende. Væsentligste ulempe ved indtagelse af salvie-piller er, man kommer til at virke tiltrækkende på tudser og bier. Står der. Banneret øverst på siden er ferieafløser for billedet af Skanderborg Slotskirke. Fra plakaten til Odyssey (1977). Carsten Thorkildsen (42) er blevet idømt en bøde på kr. 400,- for at råbe "Fuck Bush!" på havnen i Nørresundby, hvorimod lærerinde Sandra Geisel (osse 42) risikerer op til 16 års fængsel for at have dyrket sex "som et rovdyr" med sine 16-17-årige, mandlige elever på en katolsk skole i New York. Læs mere (og se billeder af Geisel) her. Ifølge lovgivingen i New York kan en person på 16 ganske enkelt ikke "legally consent to sex with an adult", og seksuel omgang med en 16-årig er derfor altid per definition voldtægt. timesunion.com oplyser imidlertid, at Geisel ikke som sådan er "accused of forcing the victim to do anything." Geisels mand har anmodet om skilsmisse. Rune Engelbreth Larsen har lagt et lille frihedsbibliotek på sit site, et "udsøgt udvalg af historiske tekster, der på prægnant vis fremhæver forskellige, essentielle aspekter af menneskelig integritet". Bøger på vej fra Rune E: Thoreaus Civil ulydighed og Renæssancen og humanismens genkomst. Og hvad er dog dette? I forbindelse med nedenstående: Føler en pludselig trang til at reklamere for denne cd, Hip ... en hyldest til Steppeulvene. Coveret er så grimt, at det er let (for mig) at få ondt af den. Man vil nødigt ses med den i fuld offentlighed. Helt privat er den imidlertid ok, i hvert fald (har jeg lige opdaget) til sådanne fredag aftener, hvor man bare går hjemme og rydder op i skabe og i skuffer. Blandt højdepunkterne på cden er bl.a. How do Is udgave af 0-0-0, Swoons Til Nashet og Rhonda Harris' Du skal ud, hvor du ikke kan bunde.

09/08/05: Min egen PC er for øjeblikket nede, og dagens tekst er derfor brought to you by Ane's Mac. Jeg tror og håber, at det bare er grafikkortet, der er stået af. Gik i forvejen med planer om at investere i et nyt, så såfremt o.s.v. er skaden ikke så stor. Har brugt den tid, jeg (derfor) ikke har brugt på at sidde og hensygne ved skærmen, på bl.a. at smide flere ting ud (tre poser til genbrug i går), læse John Ashbery og lytte til The Night They Drove Old Dixie Down. Ny-erhvervelser: Marillion: Script for a Jester's Tear på cd, Andrej Tarkovskijs Nostalghia, en af denne verdens helt store film, og et foto fra Hopla på sengekanten: En forskrækket Ole Søltoft, der er havnet mellem benene på Louise Frevert. Bror Lars har skrevet kort om Tre mand frem for en trold i sin Væmmelige Videodagbog. I den forbindelse: To kommentarer. 1. En hel generation - 68erne og dem - lagde filminstruktør Knud Leif Thomsen på is, fordi han var, sagde man, "moralist". Det er ret nærliggende at sammenligne med Henrik Stangerup, der som bekendt osse blev udstødt, men som nu nærmest er ophøjet til en slags anti-marxistisk helgen. (Alle mine egne Stangerup-bøger ryger - nb - ud i nærmeste fremtid, og hvis du er interesseret i at overtage nogle af dem, så send mig en mail.) Mon ikke tiden - tilsvarende - er inde til en re-evaluering af Knud Leif Thomsens oeuvre, der udover trolde-filmen bl.a. osse omfatter filmatiseringen af Midt i en jazztid, Selvmordsskolen og Gift, en film om pornografiens forbandelser? Og 2. Lone Hertz er meget appetitlig som huldre, og selv hvis man ikke interesserer sig for trolde, er Tre mand ... værd at se på grund af hende. I hvert fald kr. 20,- værd.

17/08/05: Steen Schapiro, kontemplativ i silke og læder. Ikke for sarte sjæle. Se billederne her. CD-klubben Classico, som jeg er et lykkeligt medlem af, har i denne måned hele to Karlheinz Stockhausen-CDer på tilbud til kun kr. 29,-, h.h.v. denne udgave af Tierkreis og Stockhausen Conducts Haydn & Mozart. Modtog begge med posten i dag. Eventuelt - potentielt - musik-interesserede anbefales at læse Jonathan Cott (red.): Stockhausen: Conversations with the Composer. Genlæser selv for tiden John Felstiners fremragende biografi om digteren Paul Celan, Paul Celan: Poet, Survivor, Jew. Derudover: Rydder op i mine videobånd.

22/08/05: Mit tag board, der døde, er blevet erstattet med en shout box - og forskellen er den samme. Brug den gerne. Nyt bog-indkøb: Osip Mandelštam: Moscow Notebooks. Jeg forsøgte mig med Mandelštam for nogle år siden, og dengang følte jeg ingenting. Derved. Men nu er jeg pludselig grebet. "Tid! Hver og en der har et hjerte / forstår nu at din båd er læk." Her er et digt af den russiske lyriker Arsenij Tarkovskij, filmskaberen Andrej Tarkovskijs far, og her er et helt site med "Lithuanian Poetry in English translations".

25/08/05: Dagens tema er: Begrænsninger. Forsøgte tidligere i dag - først - at læse nogle essays af Emerson, men måtte opgi, fordi de var for tunge eller for kedelige - for kedelige til at være tunge, nok - hvorefter jeg prøvede Lukacs' Sjælen og formerne, som jeg imidlertid osse hurtigt droppede, for jeg fattede ikke, hvad det handlede om. Nu overvejer jeg i stedet bare at læse denne hersens roman, Skjulte tilbøjeligheder, som jeg forleden vandt på QXL. "Fra politiets overskudslager." "De forbudte steder," står der på forsiden, "er understreget af Københavns Politi." Dér burde selv jeg ku være med. Og jeg vil ikke ha tre strikes på række. Så i går The Hours og var forholdsvis meget berørt. Kidman var spændende som Woolf - men var hun virkelig sådan? Hvem ved noget om Virginia Woolf? Ikke jeg. Ikke meget. Har skrevet et digt, det første i mere end et halvt år, og går med planer om et nyt hæfte. Arbejdstitlen er indtil videre - og jeg har kun det ene digt - Værelse med ventetid.

28/08/05: Artikel på computerworld.dk: Blog-læsere er yngre og rigere. Der er to ting, der virkelig kan hidse mig op: Folk der skriver "knuzzer" (som er de samme folk, som skriver *SS*), og folk der projicerer egen usikkerhed og elendighed over på andre, f.eks. på os stakkels bloggere. Fru F. Her er Jack Kerouac i Peter Laugesens udlægning: "Ingen frygt eller skam for det værdige i din erfaring, dit sprog, din viden." At bidrage med noget, ligemeget hvor åndssvagt, er trods alt bedre end bare at gå og fedte. Og Nelly Sachs, citeret i et digt af Paul Celan: "Vi / ved ikke, du ved, / vi / ved ikke, gør vi? / hvad / tæller." Man behøver ikke at ha besteget Mount Everest for at ha lov til at føre en blog på Nettet, man behøver ikke leve et liv blandt kendisser, vide en masse eller - bare - ku stave. Det er ikke den slags - måske - der tæller. Personligt foretrækker jeg afgjort at læse om helt almindelige menneskers helt almindelige, daglige fortrædelser og sejre, drømme, interesserer og vrøvl. For tiden følger jeg lidt med i denne blog, Java Diva. Så skriv dog! Her er tre danske sites, der tilbyder gratis blogs: LiveJournal.com, "et nemt-at-bruge (men meget stærkt og tilpasseligt) personligt udgivelses ("blogging") værktøj, bygget på open source software", mingler.dk og 123hjemmeside.dk. Foreslå gerne flere i min shout box. Lær mere om blogs på eJours side. Igen i dag havde DR1 opera på programmet, Det kongeliges præsentationsshow i Fælledparken (inkl. en to-og-tyve-minutters gennemgang af hele Wagners Ringen). Jeg håber, DR ganske enkelt har besluttet sig for at satse mere på opera. Det lugter lidt sådan. Karina, som har mange evner, har sammen med Louise lavet en ny hjemmeside til Skanderborg Bibliotek. Filmøjeblikke 3. Stort og flot opsat interview med Gitte Elisabeth Hansen i gårsdagens udgave af Dagbladet for Holstebro og Struer. Gitte, som udover at være uddannet teolog osse er mor til Matilde, Signe og Lukas og gift med Niels-Arne, ordineres i dag i Ribe Domkirke og indsættes d. 4. september som præst i Ulfborg. Hjertelig til lykke.

Udvalgte indlæg fra min gamle, nu nedlagte blog.

02/07/05: Se fotos fra Skanderborg i dag. Læste i Henrik Larsens blog om Fantastik, en forening for "de fantastiske genrer", herunder science fiction, fantasy og horror. Jeg bliver mere og mere glad for idéen om selskaber eller foreninger, hvor folk - der i øvrigt ikke behøver at ha noget tilfælles - kan finde sammen om en interesse, en hobby eller en fascination. Jeg er ikke noget udpræget socialt væsen, og jeg bruger normalt ikke megen tid på bare at hænge ud med venner eller bekendte. Men selskaber lyder konstruktivt, synes jeg; som steder eller sammenhænge hvor man aktivt kan tage del og bidrage. Og bagefter gå hjem eller videre til det næste projekt, det næste selskab eller den næste forening, hvor man osse har noget at gøre. Danmark er hjemsted for et utal af forskellige foreninger. For folk med lyst til og mod på også at gøre sig gældende på Nettet, er mulighederne for at komme i selskab nærmest legio. Her er blot nogle få, tilfældigt valgte eksempler: Det Danske Sigmund Freud Selskab, "samlingsstedet for mennesker, der er interesserede i at arbejde med Freuds psykoanalyse", Bushistorisk Selskab, der har til formål "at fremme kendskabet til bustransportens historie i Danmark", Dansk Selskab for Rumfartsforskning, Dansk Patchwork Forening, Det Grønlandske Selskab, Ateistisk Selskab, Entomologisk Forening, Dansk Selskab for Maritim Medicin, Dansk Ægyptologisk Selskab, Chakoten - Dansk Militærhistorisk Selskab, Dansk Ilder Forening, Nordisk Kaktus Selskab, Dansk Selskab for Sårheling, Dansk Filosofisk Selskab og Farum Trampolin Forening. På engelsk: The Society for Creative Anachronism, Inc., "dedicated to researching and re-creating the arts and skills of pre-17th-century Europe", The Tolkien Society, Society of Biblical Literature, International Society for Computational Biology, International Chili Society, The Labyrinth Society, "made up of labyrinth enthusiasts from all over the world", The Inspector Morse Society, The Wagner Society o.s.v. Og selvfølgelig: Det Danske Pornografi-Selskab.

03/07/05: Lokummet brænder. 1000 kvadratmeters affald i fire meters højde brød fredag i brand på lossepladsen på Oddervej ved Skanderborg. Se et foto her. 30 brandmænd har lige siden arbejdet i døgndrift for at nedkæmpe branden, og nu stinker hele byen af vand på ild i affald. Se et foto af min tjekkede og musikalsk begavede fætter, Michael Pagaard. Og her er han igen, og her og her og her og her og her og her. Find selv flere på Vi Unge Lives website.

05/07/05: Welcome, Mr. President. George W. Bush ankommer - i skrivende stund - om ca. 16 min. Derudover: Mikkel S. har meget venligt solgt mig sit eksemplar af Au hasard Balthazar. Mikkel, har jeg ladet mig fortælle, er glødende Tarkovskij-fan. Jeg vil ikke holde mig for fin til at gentage denne vits, i øvrigt den eneste jeg kan, som Bjarne C. engang fyrede af: Hvad er definitionen på paranoia? At gå i biffen for at se en Tarkovskij-film - og under hele filmen sidde i mørket med en fornemmelse af, at man ikke er alene i salen.

10/07/05: Jeg har en plakat-fetich. Vistnok - faktisk helt sikkert - en billed-fetich. Jeg holder af billeder, osse dårlige billeder, malerier, fotografier, tryk eller tegninger, og mine vægge er absolut tapetserede. Jeg køber gerne gamle portrætfotos af (mig) helt ligegyldige mennesker, jeg køber signerede idol-billeder, klipper af og til billeder ud af blade - og det bedste, jeg kan få som gave, altid, er en tegning lavet af giveren selv. Jeg har en hel mappe fyldt med sådanne tegninger. Og jeg downloader billeder fra Nettet, selvfølgelig, i hundredevis. Mit nyeste indkøb er den originale, amerikanske filmplakat til Bobby Hollanders New York Babes (1979) med bl.a. Serena, Marlene Willoughby, Gloria Leonard og Vanessa del Rio. Jeg byder osse lige nu (på online-auktioner) på plakaten til Traci Lords-filmen Lust in the Fast Lane (1984) og Vanessa del Rio-filmene Dancers (1981) og Dracula Exotica (1980) - men jeg vinder dem næppe. Jeg er for fattig, og klassiske filmplakater plejer at løbe op. Som man siger. Derudover: Min Hitler-statuette ankom i torsdags, og nu står han og glaner dumt på mit bord. Er netop hjemvendt fra weekend-besøg hos mine forældre i Struer. Se nogle billeder af dyr.

11/07/05: Poetic Champions Compose. Min bror har tilføjet en Van Morrison-sektion til sit website. I tilfælde af at du har tilbragt de sidste 40 år som navlepiller på Mars og derfor aldrig har hørt om Van Morrison: Han er 1) "denne strenge mand" (Søren Ulrik Thomsen), 2) meget privat og 3) en af populærmusikkens allerstørste lyrikere nogensinde. Du kan se en liste over mine egne Van Morrision-cder her. Flere lister følger snart. Faldt i dag over denne udmærkede betragtning i Geoffrey Gorers The Life and Ideas of the Marquis de Sade: "the book [Aline et Valcour] contains no obscenities, and with the exception of one poisoning and a few flagellations, no scenes of cruelty. It is possible however for a book to have interest, even with the exclusion of these two subjects." Min kursiv. Henrik Larsen (som i parantes bemærket bare blir ved og ved med at score point hos mig) har netop færdiggjort en cd med egne oplæsninger, Noter & nekrologer. Og jeg har sørme købt en filmplakat mere, Love Goddesses (1981) med tegninger af hhv. Seka og Juliet Aunt Peg Anderson. Jeg er håbløst bagefter m.h.t. besvarelse af emails, og jeg undskylder. Da jeg kom hjem i går aftes efter et weekend-besøg hos mine forældre, var der (oveni) 97 nye emails i min box.

14/07/05: En historie fra det virkelige liv: Forleden var jeg til et møde med J - som vi her vil kalde Mr. J - i Fjaltring. Efter mødet sad jeg og snakkede med Mr. Js søn, T, som er ca. 10 år gammel. T sad og viftede med kassetterne til Doom II og Doom Expansion Pack, en i hver hånd, og eftersom jeg selv lige har investeret kr. 20,- i et brugt eksemplar af Doom I, tænkte jeg (snu), at jeg måske kunne få nogle pointers. Jeg burde have vidst bedre, selvfølgelig, for det blev til en tværing. Den 10-årige, ifølge ham selv, havde sammen med en ven gennemspillet Doom på en dag. Jeg har siddet hver aften i en uge, og jeg er stadig kun kommet til level 2. T lo mig op i mit åbne ansigt og mere end kraftigt antydede, at jeg var komplet imbecil. Eventuelle voksne derude: Er det bare mig, eller er computerspil svære? Og hvorfor er der ikke nogen, der har skrevet noget om broderiets indflydelse på computerspillets æstetik? Se osse et billede af mit computerbord, hvorved jeg bl.a. har siddet og skrevet denne sætning. Har vundet et signeret billede på eBay, "Alexandra Silk Beautiful Adult Actress Autographed 8x10". Dancers-plakaten, som jeg bød på (læs 10/07/05), endte på $92.75. Dracula Exotica på $37.76. Jeg byder kun nødigt over $5 for noget som helst i verden, så de gik begge til anden side. Alexandra Silk-billedet kostede mig $3.25. Se det her. Jeg har i øvrigt osse dette signerede billede af Ginger Lynn. Det vil sige: Faktisk er dette ikke mit billede, men mit er aldeles identisk. Andre i min samling: Jenna Jameson, Jeanna Fine, Anne Malle, 2 x Kirstie Alley, 2 x Kitten Natividad, Debi Diamond, Hyapathia Lee m.fl.

15/07/05: Min ydmygelse er total. Nedenstående post foranledigede Henrik til at sende mig en venlig mail med gode råd om Doom og deslige - og først da kom jeg i tanker om, at det slet ikke var Doom, men Diablo. Kun én gang tidligere i mit liv har jeg givet Vorherre (og alverden) mit ord, nemlig da jeg svor aldrig igen at sætte min fod på Samsø. Om så den vestlige civilisation vil gå under på grund af mit afhold: Der er slut med mig og computerspil. I hvert fald med at gøre det offentligt. Og uden sammenhæng i øvrigt: Tirsdag i sidste uge stillede en mand sig op på Fuglsang Rasteplads ved Skanderborg og gav sig til at onanere for øjnene at de bilister, der var kørt ind for at holde pause. Ifølge vort lokale ugeblad "udløste" (sic) episoden "nogen moro blandt nogle laastvognschauffører," hvorimod en svensk tourist - svenskere! - ringede til politiet. Da politiet nåede frem, var manden forsvundet, men vidner - vidner! - havde noteret nummeret på hans bil. Se billeder fra Skanderborg i dag.

17/07/05: O, Kirstie! Kirstie Alley, f. 1951, kendt fra bl.a. Cheers, Star Trek - The Wrath of Khan, Look Who's Talking-filmene, North & South og Veronica's Closet, overbevist scientolog "with throaty voice" (Maltin) og en af mine personlige all time top-10-favoritter, spiller hovedrollen i en ny sitcom, Fat Actress. Som jeg selvfølgelig er nødt til at eje på DVD. Rollen som den neurotiske Rebecca Howe i Cheers indbragte Kirstie Alley en Golden Globe Award og hele tre Emmy Awards. Da hun i 1991 modtog den første Emmy, benyttede hun lejligheden til i sin tale at takke sin daværende mand, Parker Stevenson, "[for] giving me the big one for the last eight years." Fat Actress - der ganske enkelt handler om, at Kirstie Alley er blevet større - er skabt af Alley selv i samarbejde med Brenda Hampton, der osse stod bag komedieserien Mad About You med Paul Reiser og Helen Hunt. De tider er forhåbentlig forbi, hvor man behøvede at forsvare en forkærlighed for sitcoms? Omvendt nages jeg for tiden af mistanken om, at det måske er et problem - og dette er en bekendelse - at jeg faktisk aldrig har set et afsnit af kult-serien Doctor Who. Den bliver ved med at dukke op, f.eks. her på Steen Schapiros website og her på Henrik Larsens. Hvad hulan er en dalek? Og slå nu ikke hånden af mig, venligst. Send mig i stedet en email og fortæl mig, hvor jeg eventuelt bør begynde. Dertil: En generhvervelse, Pietro Arentinos Hetæresamtaler. Jeg udlånte på et tidspunkt bogen til M - som vi her for nemhedens skyld vil kalde Mille - hvorefter hun valgte straks at fly hovedlandet. Nu har jeg købt et nyt, brugt eksemplar. Til kr. 2,- Udgifter, udgifter.

20/07/05: Jeg holder af de fleste dyr - undtagen guldsmede, selvfølgelig, som er faldne engle og tilhører Satan. Men jeg har det lidt svært med natsværmere. Lige meget hvor hårdt man taler til dem, og hvor meget man end forsøger at vejlede dem og give gode råd, så opfører de sig teenager-åndssvagt; bonker med hovedet først ind i vinduer, lampeskærme og vægge, vikler sig ind i alverdens og kan ikke komme ud. Og allermest hjerne-forsnottet: Hvis der står en balje med opvaskevand, så skal de partout derned. Myg og fluer og humlebier og hugorme og zebraer og elefanter kan finde ud af ikke falde i sæbevandet. Er natsværmere virkelig så meget dummere? Hver eneste aften, når jeg står og vasker op, kommer der en eller anden tumbesværmer, og trods mine højlydte advarsler, ender det altid med, at jeg alligevel må til at fiske den op, så den kan sidde og baske og tørre. Jeg fatter det simpelthen ikke. Se billeder her. Og apropos begrænsede åndsevner: Både Henrik Larsen og Steen Schapiro har nu - lynhurtigt - lagt Doctor Who-fansider på Nettet. Se her og her. Det lader til, at jeg i min iver har misforstået en hel del dalek. Christian R, som er BoBlog-smuglæser, brokkede sig i dag (til mig) over, at jeg ikke havde linket hans site. Jeg undskylder. Besøg Christian her. En go begyndelse er jo altid et godt sted at begynde. Plus to fotografier af Filmby Århus.

25/07/05: Dagens tema, har jeg besluttet, er wants. Du er velkommen til at anføre dine egne i tag boardet til venstre. Der må være nogen derude, der kan hjælpe. Jeg mangler: Den danske folkekomedie Oskar med bl.a. Dirch Passer og Ove Sprogøe. Filmen er instrueret af Gabriel Axel, og den har på et tidspunkt været tilgængelig på video (se cover). Den dukker af og til op på QXL, men ender altid med at koste en mindre formue. Sidste gang løb den op i kr. 215,- - og det er for meget for et brugt vhs-bånd. Jeg er vokset op med Oskar, og jeg har set den 1000 gange. Jeg vil gerne se den igen. Kan du hjælpe? Så send mig en email. Der findes en slags dokumentarfilm om Kurt Vonnegut Jr. og/eller Kilgore Trout, hvori Vonnegut selv render rundt og er Trout. Jeg har engang set den på tv, men det er mange år siden, og jeg husker ikke meget fra den bortset fra, at den vistnok var i sort/hvid. Kender du filmen? Ved du, hvad den hedder? Ved du, om den kan skaffes? Send mig en email. Effekter fra Aarhus Tivoli, herunder f.eks. poletter (spillemønter), billeder af Aarhus Tivoli og avisartikler om Aarhus Tivoli. Brian Enos video Mistaken Memories of Medieval Manhattan (1981). La philosophie dans le boudoir aka Beyond Love and Evil, instrueret af Jacques Scandelari (1969). Jean-Marie Straubs Nicht versöhnt oder Es hilft nur Gewalt wo Gewalt herrscht aka Not Reconciled (1965). Gerard Damianos The Satisfiers of Alpha Blue. To hurtige opfølgninger: Anden Ursula (tidligere omtalt og præsenteret her på sitet) har fået ællinger, og i dag gik de tur i haven. En - i denne sammenhæng - fuldstændig og aldeles anonym person har foreslået mig, at opvaskevand er som porno for natsværmere; at de så at sige suges ned i skidtet, fedtes ind, stønner og gisper efter vejret - og må ligge til tørre og hvile bagefter. Og at det er derfor ... o.s.v. Se billederne (igen). Det er ikke nogen dårlig teori. Har i dag købt min (kun) anden musik-dvd nogensinde, Pink Floyd: Live at Pompeii. Den første var Simon & Garfunkel: The Concert in Central Park. Og mine på mange væsentlige måder udmærkede chefer, Chef 1 og Chef 2, forærede mig i dag et lille kunstværk. Billeder kommer snart. I mellemtiden: Byd på et af min søsters malerier på QXL. Klik her.

26/07/05: It seems that everything's gone wrong since Canada came along. Hvad skal vi dog stille op Canada? Vicelandsstyreformand Josef Motzfeldt taler nu direkte om en okkupation af Hans Ø. Læs her. Eftersom Canada, det er nok værd at huske på, er omtrent en gazuntazillion gange større end Danmark, bør vi nok afholde os fra at erklære dem krig - medmindre, selvfølgelig, at Anders Fogh kan overtale sin bedste ven George til at smide en go håndfuld marines oveni. I så fald er det nok nu, Anders Fogh skal spørge. På den årlige World Stupidity Award-uddeling i Montreal, Canada, blev George W. Bush i lørdags tildelt prisen for årets dummeste bemærkning. Den lød sådan her: "They [terrorister] never stop thinking of ways of harming America, and neither do we." Hvis vi er heldige, er Bush Jr. blevet fornærmet. Hans Ø, der ligger i Nores Strædet mellem Grønland og Canada (80.5°N, 66.38°Ø), er mindre end 100 meter lang og mindst 100% ubeboet. Canada dækker - til almindelig oplysning - et areal på 9.984.670 km².

27/07/05: Min hustru barsler snart med et helt nyt website, og jeg har (bl.a.) i den forbindelse netop slettet en del billeder fra mit site, herunder på indkøbs-siden. Hvis du opdager, at jeg ved en fejl er kommet til at slette et billede uden samtidig at fjerne det fra sitet - hvis du forstår - så send mig lige en mail. Min bror har lavet et lille venne-galleri på sit site. Nyt indlæg på Pornografi-Selskabets website, Kasper Midnat om at være samler. Læs her. Jeg efterlyser en (gratis) web site feature, der kan bruges som Divya'O'Meter. Jeg vil placere den her på siden, så besøgende kan klikke ind og afgive deres stemme: Divya (Divia) Das Andersen var i dag 1) Elegant, 2) Sofistikeret, 3) Hot ... o.s.v. Jeg kan selvfølgelig bare bruge en poll, men dimsen skal helst kunne gemme resultaterne dag for dag og starte forfra hver morgen. Af sig selv. Findes den? Send mig en email. Doctor Who update. Efter - nu - både at have set dokumentaren More Than 30 Years In The Tardis (1975) og mit første, faktiske afsnit af Who, Robot (1975), begynder jeg så småt at føle mig som en virkelig adept. Her er, hvad jeg har lært so far: Første afsnit af tv-serien blev sendt den 23. november 1963. Doctor Who, seriens hovedperson, ligner et menneske (og er altid smart i tøjet), men er i virkeligheden en alien fra en fremmed planet. Han har to hjerter, et i hver side af brystet. Doktoren kan regenere - vistnok i alt 12 gange - og således 'genopstå' i en ny skikkelse. Den nyeste Doctor Who er den niende i rækken. I Robot spilles Who af Tom Baker, den fjerde doktor. The Tardis (Time And Relative Dimensions In Space) er doktorens tidsmaskine, som er maskeret som en blå telefonboks. Se en model her. Ligesom doktoren selv ofte er humørsyg og glemsom, virker Tardis'en ikke altid helt efter hensigten. Derudover (og udelukkende baseret på det ene afsnit, jeg har set): Det musikalske tema til serien er godt, special effects er sindssygt dårlige, Tom Baker er et behageligt selskab, og man har lyst til at ha ham i sin stue - og alting er voldsomt engelsk. Bob Dylan gir koncert i Gigantium i Aalborg den 22. oktober 2005. Efter en enkelt fuser lykkedes det i går NASA at få den op, endelig, Discovery. Se deres flash på nasa.gov.

28/07/05: Uartigheder. Adults only. DR1 viste tirsdag aften det norske Faktor-program Good Vibrations om "dildoselger Line Gjeldnes". Er der nogen, der har optaget programmet på video? I så fald: Send mig venligst en mail. Og selvom jeg normalt ikke reklamerer for den slags her (men andetsteds): Pirates of the Caribbean fik mig hooked på pirater, og nu sidder jeg som Calvin, da han ventede på sin Beanie propeller hat (se striberne her), og glæder mig til Digital Playgrounds Pirates, "an electrifying and swashbuckling sex-tale and the most comprehensive movie the adult industry has ever produced." Med bl.a. Jesse Jane og Janine som sørøvere. Filmens officielle website indeholder (foreløbigt) ikke noget grimt, så du kan roligt klikke. Her. Lars G.P. har lavet en Edwige Fenech-fanside. Min hustru, som er betydelig mere tålmodig, end jeg er, og bl.a. derfor kan udholde at være min hustru, beder mig meddele Niels-Arne (og andre), at hun (nu) ikke bare har set hele Chihiro-filmen; hun har osse set en hel del af ekstra-materialet, noget af det endda med finsk speak.

29/07/05: Jeg har læst film- og tv-kundskab på Århus Universitet. Når jeg i dag ser tilbage: Beslutningen om at vælge sidefag i film - jeg har hovedfag i idéhistorie - var god, fordi jeg i løbet af studietiden traf en række endog meget begavede og talentfulde mennesker, hvoraf nogle heldigvis blev mine venner (og stadig er det), og jeg fik fornøjelsen af at blive undervist af dygtige og inspirerende folk, først og fremmest Niels Weisberg og Richard Raskin. Men beslutningen havde i det mindste én ret uheldig konsekvens: Da jeg var færdig med studiet, havde jeg mistet stort set al interesse for film. Den positive udlægning må lyde: At jeg undervejs var blevet introduceret for to instruktører, filmskabere, som fik (og får) alt andet til at virke som små - eller i det mindste mindre - (u)betydeligheder, og jeg fik svært ved at ta det alvorligt. Alt det andet. Og sådan har det været lige siden. Jeg ser (køber og lejer o.s.v.) stadig en frygtelig masse film, men kun for underholdningens skyld. Jeg kan godt li at blive (godt) underholdt. Jeg ser action-komedier og gyserfilm og søde, romantiske, amerikanske film; jeg vil se alt det, der ikke foregiver at være andet eller mere end bare fis og ballade. Hvis en film begynder at få kunstneriske nykker, slukker jeg for maskinen. En film, der vil være kunst, stiller op i kunst og inviterer til sammenligning - og hvorfor skulle jeg spilde tid på at sidde og se noget ringere? Når jeg i stedet ku se noget bedre? Og med ringere mener jeg filmisk ringere, formmæssigt uadækvate film. En film med en god historie eller et stort indhold af følelser er udmærket, men hvis der ikke er nogen sammenhæng mellem indhold og form, så er det dårlig kunst. De to, der på den måde ødelagde og har ødelagt mit forhold til såkaldt seriøse film, er h.h.v. Robert Bresson og Jean-Luc Godard, efter min bedste overbevisning de to betydeligste filmskabere nogensinde. Ingen har - helt plat udtrykt - gjort mere end Bresson og Godard, hver på sin måde; ingen har udfordret film-mediet mere; ingen har i tilsvarende grad formået at gøre brug af filmen som kunstnerisk udtryksform. Det er (som det står) bare en påstand, selvfølgelig, og udstyret med et mere kvikt hovede end mit kunne man sikkert mobilisere en gevaldig masse fine og gyldige indvendinger. Dette blot til forståelse af, hvordan det egentlig gik til, at min filmsmag blev så hæslig. Nyeste indkøb: Starsky & Hutch.

Udvalgte indlæg fra min gamle, nu nedlagte blog.

04/01/05: Jeg udstiller i januar 2005 malerier på Skanderborg Rådhus.

19/01/05: Idéhistoriker og lektor på Institut for Idéhistorie (ÅU) Hans Jørgen Thomsen er død. Thomsen (og han hed aldrig andet) blev dr.phil. på afhandlingen Frihed og kontingens - Træk af modernitetserfaringernes historie og betydning (1988) og beskæftigede sig i de senere år bl.a. med sygdomsbehandling, herunder behandling af depression og melankoli (Sygdommens genealogi - Et humanistisk perspektiv, 1995). I 2004 udgav Thomsen en bog om Johannes Sløk (Johannes Sløk, 2004). Jeg har selv haft fornøjelsen af at ha Thomsen som underviser på universitetet, og han fungerede endvidere som vejleder i forbindelse med mit speciale.

02/02/05: Bare en bemærkning. Kom i dag til at se noget af DRs ungdomsprogram Ungefair. Ungefair, synes jeg, er ret godt fundet på. Men hende studieværten Lise Rønne, som tidligere var vært på Boogie: Hvor er hun dog altså et fund. Jeg tror aldrig, jeg har set nogen, der som hun synes skabt til at være på TV. Faktisk er det svært - i hvert fald for mig - ikke at komme til at sidde og overveje, om hun overhovedet findes i virkeligheden, osse? Og om hun i så fald altid ser så fuldstændig TV-lykkelig ud?

03/02/05: Nyt indkøb: Richard Strauss' Elektra, dirigeret af Mitropoulos, 1950, med Anny Konetzni og Martha Mödl. På MusicWeb kan man læse, at Konetzni leverer en "beautiful reading of the role" som Elektra, og at hun er "complimented by a marvellous Klytemnestra from Martha Mödl, fully endowing her character with the riddled anxiety that haunts her last hours." Classical CD Review, derimod, skriver, at "The role of Elektra is beyond Anny Konetzni; she lunges at high notes, missing most and not even attempting some. Her final note is a pathetic, desperate cry." Gav kr. 60,- for dobbelt-cden, brugt.

03/03/05: Læser lige nu Ian Caldwells og Dustin Thomasons The Rule of Four, "The Da Vinci Code," skrev The Independent, "for people with brains." I hvert fald: Den er bedre skrevet. Hvis du (som jeg) holder af den slags bøger, Da Vinci-mysteriet, Engle og dæmoner og Dumas-Klubben, så læs osse denne. Der er i øvrigt osse en roman af Allan Wall, Lovpris tyven. Købte mit eksemplar af Wall (det skal nævnes) for flere år siden i Brugsen i Koldby, Thy. For 20 kroner. Den er udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket.

15/03/05: I går så jeg Resident Evil: Apocalypse, og i dag vil jeg se den igen. Er det bare mig, eller er Mila Jovovich (nu) lige så sej som Lara Croft? Robert Ebert (Chicago Sun-Times) skrev om filmen: " ... an utterly meaningless waste of time." Robert K. Elder (Chicago Tribune): " ... might be justified as 'mindless fun' if it weren't for the acute lack of fun in its 93 minutes." Glæder mig som et lille barn til treeren, Resident Evil: Afterlife. Se billeder af Mila Jovovich her. Hun er jo nærmest en fillet.

29/03/05: Åh, jeg er så glad som et lille, behåret dyr, der lige har fået sig en fersken. Min gode ven Henrik har skaffet mig skuespiller Trine Appels autograf. Appel har bl.a. medvirket i Emmas Dilemma, En som Hodder og Til højre ved den gule hund. Læs om Trine Appel på Det Kongelige Teaters side.

31/03/05: Min kone er i bogklub! Danske korstog - Krig og mission i Østersøen af John H. Lind, Carsten Selch Jensen, Kurt Villads Jensen og Ane L. Bysted er nu kommet i bogklubben bog-nu, Bogklub for kultur og historie. Kristian Hvidt, Berlingske Tidende: "Forskningsprojektet om de danske korstog er mundet ud i en fornem publikation, der anbringer fænomenet i det format, det fortjener. Og så er de fire forfatteres bog usædvanlig ved, at de i bedste nationalhistoriske tradition har ladet en dygtig tegner, Niels Willum Andreasen, forsyne bogen med en snes store illustrationer, rekonstruktioner i bedste Lorenz Frölich stil, men formodentlig realistiske, fordi de former den fjerne fortid i billeder, som de kritiske historikere har censureret. En fin videnskabelig udfordring til fordel for folket!"

01/04/05: Der er et interview med mig i det nye nummer af Tidens Mand, som udkom i sidste uge. Kun for voksne.

02/04/05: Pave Johannes Paul II er død. Den næste pave vil blive valgt blandt - og af - rækken af kardinaler. Som mulige efterfølgere nævnes bl.a. tyske Joseph Ratzinger, brazilianske Claudio Hummes, Oscar Andres Rodriguez Maradiaga fra Honduras, nigerianer Francis Arinze, østriger Christoph Schoenborn og italienske Dionigi Tettamanzi. Kardinal Ratzinger har gennem mange år været en af den katolske kirkes mest omstridte skikkelser, elsket, frygtet og forhadt. Siden 1981 har Ratzinger været præfekt, d.v.s. formand, for troslærekongregationen; det der i gamle dage hed inkvisitionen. Han har en fanklub på nettet.

06/04/05: Hvor meget opera kan et menneske klare? Ane har foræret mig Wagners Götterdämmerung (Karajan) i fødselsdagsgave, og jeg har selv lige købt Donizettis Linda di Chamounix, Puccinis Tosca, Mozarts Don Giovanni og Verdis Un Giorno di Regno. Med Götterdämmerung er Ringen - no pun intended - for mit vedkommende sluttet. Nu har jeg alle fire. Hvis der er nogen, der føler sig kaldet til at forære mig et eller andet, så ønsker jeg mig afgjort denne DVD, Cooking with Porn Stars for the Holidays.

25/05/05: Jeg ka godt li bøger, og jeg har en del af slagsen, men jeg er ikke bogsamler - og har f.eks. ikke en reol til førsteudgaver o.s.v. Jeg kan sagtens leve med paperbacks. På den anden side er det jo altid skægt at falde over kuriosa, og lige nu er der rig mulighed for at gøre en god handel på Accords bogmarked i Århus. Jeg har indtil videre slæbt hele 3 store plastikposer (fyldte) med hjem. Bedste køb: En førsteudgave af den engelske oversættelse af Crebillion: My Bachelor's Life med 8 uartige litografier af Louis Malteste. Jeg gav kr. 9,- for den, og den er i hvert fald kr. 300,- værd. Den dyreste forhandler på abebooks.com vil ha $150,- F.J. Cole: A History of Comparative Anatomy fra 1944. Gav kr. 11,- Abebooks.com vil ha omkring $100,- Derudover har jeg bl.a. købt en del bøger om græsk kunst, en bog om Gunnar Ekelöf, fortællinger af Lovecraft, Horats Oder og en meget fin læderindbundet udgave af Euklids Elementer fra 1897.

31/05/05: Jeg har et debatindlæg - Ind med sex! - i dagens udgave af Politiken. Indlægget kan osse læses på Det Danske Pornografi-Selskabs website.

01/06/05: Ekstra Bladet bringer i dag en kort, redaktionel kommentar til debatindlægget. Se herunder.

06/06/05: Professor Svein Eirik Fauskevåg har meget venligt sendt mig et signeret eksemplar af sin bog Sade dans le surréalisme, den franske udgave af afhandlingen Sade i surrealismen. Som er fremragende. Hvis en eller anden skulle falde - mere eller mindre tilfældigt - over den danske oversættelse af Marquis de Sades La philosophie dans le boudoir, der uvist af hvilke årsager på dansk er kommet til at hedde Sadistisk Testamente, så er jeg meget interesseret i at købe den. Bogen er udgivet i 1967 i Den gule serie, Olympia Press på Forlaget Obelisk.

12/06/05: "I have a draft in my eye." Peter Greenaways The Belly of an Architect gjorde et stort indtryk på mig, da jeg så den - og genså den - adskillige gange - for år tilbage, i min ungdom. Senere gik både Greenaway og jeg selv andre steder hen. Jeg brød mig ikke synderligt om de efterfølgende film, og jeg var ikke nok interesseret til at gide at give dem en second chance. For nogle uger siden faldt jeg imidlertid tilfældigt over en brugt VHS-kopi af Belly of an Architect - og nu har jeg osse købt den på DVD. Når Greenaway er bedst - som her - ser man skævt på verden i dagevis bagefter. Når han er værst, er det som at blive sat til bords ved siden af en chik, men støjende tante, som bare blir ved og ved og ved med at ævle - og om ingen verdens ting. Læs mere om Boullée her.

18/06/05: G is for God. I går så min middelalder-hustru og jeg National Treasure, en superfilm om TEMPELHERRERNES SKAT og FRIMURERE og med et SKATTEKORT tegnet på bagsiden af uafhængighedserklæringen. Og med Nicholas Cage. Jeg har forgæves forsøgt at overtale Ane til at DROPPE ALT (undertegnede ikke inkluderet) og specialisere sig i GRALEN, i forsvundne skatte og i hemmelige selskaber - og den slags. Alt det dér, der gør tilværelsen sjovere, end den er. For lissom selv at ku gå rundt og være hende til daglig inspiration har jeg købt mig en frimurer-ring. Symbolet på ringen viser en passer og en vinkel - og i midten et G. For Gudfader. Bevares. Læs mere her.

24/06/05: They ... are ... coming! Again. George A. Romero har lavet en fortsættelse til sin legendariske film-trilogi, Night of the Living Dead, Dawn of the Dead og Day of the Dead. Film nr. 4, Land of the Dead, der har premiere i dag, har fået gode anmeldelser: Michael Wilmington, Chicago Tribune: "Land of the Dead proves the most socially trenchant, irreverent and politically daring of the series, the one with the most food (and gore) for thought." Kevin Thomas, Los Angeles Times: "George A. Romero's Land of the Dead reveals that Romero remains the master of a genre he reinvented." Michael Rechtshaffen, Hollywood Reporter: "The latest installment could well be Romero's masterpiece." Blandt de medvirkende er bl.a. Dennis Hopper og Dario Argentos datter, Asia Argento. Besøg filmens officielle site her. Og hvis du endnu ikke har fået set re-maken af Dawn of the Dead, så gør det endelig. Efter 9/11 har vi oplevet et sandt boom inden for den overnaturlige horror - og det er næppe tilfældigt. Op gennem 80erne var det slasheren, og i 90erne den onde psykopat, det irrationelle i os selv. Nu er det de fremmede, robot-agtige, tilsyneladende ustoppelige, der truer our way of life. Det begynder med m, og der ender med -imer. Gæt selv. Osse undervejs: Night Watch, første del af en trilogi, genindspilningen af War of the Worlds, genindspilningen af The Amityville Horror, den amerikanske re-make af Dark Water, Undead, endnu en zombie-film, og The Cave.

27/06/05: O er for Obskuriøst. S er for samler. Jeg vil gerne slå et slag for begrebet genbrugsarkæologi, et ord opfundet af min søster, vistnok, om min far. Genbrugsarkæologen. Overdreven hang til køb og salg er givetvis en sygdom, ligesom ludomani, og samleriet er selvfølgelig. Ingen har brug for 100.000 forskellige ølkapsler eller alle Rock Nalles plader. På den anden side forstår jeg til fulde Henrik Larsen, når han skriver: "Jeg tror det er et dybt liggende menneskeligt instinkt at samle fragmentariske efterladenskaber af sin egen og andres fortid, et påtrængende ønske, hvor håbløst det end er, om at trodse den ubønhørlige entropi. At samle giver os en slags mening i tilværelsen ... " For jeg er osse selv en af slagsen, en opsamler. Larsen-citatet stammer fra et flyveblad, Jagten på det "obskuriøse", "En Obskuriøst udgivelse i 25 eksemplarer", som jeg netop har modtaget med posten. En seriøs tak til Henrik. Hvor er det - helt uden forbehold af nogen art - aldeles fantastisk, at der er nogen, der har spjæt nok i benene til at gide at gøre den slags; bare at bidrage, for lystens skyld, uden anden agenda. I Jagten på det "obskuriøse" fortæller Henrik Larsen om resultaterne af en bogjagt på hollandsk udsalg i Helligåndshuset - og om sin egen bogsamling. Det er gevaldigt. Lad os - d.v.s. mig - få noget mere af den slags, venligst. Besøg Henrik Larsens website her.

Ikke et indlæg om opera, igen -- men om at jeg elsker Amazon. Det er nemt, det er billigt, det er sikkert, og det er hurtigt. Det var i forgårs, jeg bestilte et eksemplar af "Salome" -- og i dag ankom CD-boksen med posten. Forsvarligt pakket ind. Ingen bøvl. "Salome" var - så at sige - en af Amazons egne. Jeg købte CDen af Amazon, og derfor gik det så hurtigt. Normalt finder jeg mine ting og sager i "Used & new"-sektionen, hvor andre butikker og privatpersoner kan sætte bøger og CDer o.s.v. til salg -- og underbyde Amazon. Når jeg køber af tredjemand, går der som regel et par dage ekstra. Men jeg har til dato aldrig nået at blive utålmodig. Amazon rules.

Sommerfugle i busken uden for mit vindue -- på jobbet:

Køer på marken på den anden side af vejen:

Og huset, hvori jeg sidder og skriver dette indlæg:

Et lidt rablende indlæg. Som jeg tidligere har gjort opmærksom på -- og jeg føler åbenbart behov for af og til at minde migselv om det: Dette er min blog, og jeg må associere så meget og så tosset, jeg har lyst til. Og kan.

En slags fortsættelse til mit indlæg om Sidonia von Bork: Egentlig er dette nok en sag - eller en diskussion - der burde tages op af Center for Vild Analyse, der på mange måder er langt mere veludrustet, end jeg er. Åndeligt talt. Så hermed en opfordring. Men altså:

Forkølelsen, som jeg forleden vågnede op til, sidder stadig i min krop, og jeg sveder -- faktisk så meget, at jeg i disse dage skifter tøj, i hvert fald T-shirts, oftere end Paris Hilton. Næsten. Og i går skete der noget. Jeg har, som jeg også har nævnt her i bloggen, lige ryddet op i mit tøjskab, og processen - oprydningen - har resulteret i en form for bundvending. Gamle trøjer og diverse er dukket op til overfladen. Da jeg i går morges rakte ind i skabet for at tage den øverste, fik jeg fat i en grøn T-shirt med en stjerne med hammer og segl. På brystet. Jeg købte den engang - for sjov - i en socialistisk bogbutik i Mejlgade i Århus. Jeg tog den på, men jeg tog en trøje udenover -- hvorefter jeg selvfølgelig straks begyndte at svede. Endnu mere end jeg behøvede. Og: Da jeg nogle timer efter besluttede mig for igen at skifte, fordi jeg nu var blevet decideret ulækker, og rakte ind i skabet, fandt jeg en T-shirt med et kontrafej af Che Guevara. Som jeg tog på. Jeg købte den engang ... o.s.v. Samme historie.

Men -- her er et spørgsmål: Hvor sjovt - når jeg nu købte de to T-shirts for sjov - er det egentlig at gå rundt og reklamere for kommunistiske regimer, som - i Sovjetunionens tilfælde - har millioner af liv på samvittigheden? Og/eller: Hvor cool er det at bære den slags T-shirts med ironisk distance -- som et slags statement om, at man er, ligesom, hævet over historien; at man - fukuyama'sk - er det sidste menneske? Ville jeg gå med en T-shirt med et hagekors på? Nej, det ville jeg ikke. Heller ikke for sjov -- for jeg ville slet ikke synes, at det var sjovt.

Mens jeg gik rundt i mine T-shirts og gjorde mig sådanne overvejelser, kom jeg i tanker om en forelæsning, jeg engang hørte på bånd. Det var en forelæsning holdt i Idéhistorisk Forening. Da jeg gik på instituttet, kunne man låne udvalgte, gamle forelæsninger på kontoret -- for de var blevet optaget. Den pågældende forelæsning, som jeg pludselig huskede, handlede bl.a. om S/M -- og den var helt tilbage fra dengang, hvor den politiske korrekthed hærgede. Ligesom den nu igen gør. Efter forelæsningen - på båndet - var der debat, og spørgsmålet blev rejst, om det var politisk acceptabelt at anvende nazi-tegn i forbindelse med S/M. Og hvorfor gør man - nogle - det? Er det monstro fordi, S/M er en slags nazime? Sådan - forstå mig ret - som man dengang spurgte. Til det politiske i privatlivet.

Derfor - fordi jeg kom i tanker om forelæsningen - valgte jeg Mistress Sidonia. I SS-uniform. (Og - i parantes bemærket - fordi jeg så kunne komme til at reklamere for Greys blog om livet som intellektuel, akademisk og nørdet sadist.)

Er det okay at gå rundt med en T-shirt med hagekors? Nej, det tror jeg ikke, jeg synes. Heller ikke selvom der evt. bare er tale om en slags leg med tegn. Men er det okay, hvis legen er seksuel? Det er et lidt pinligt spørgsmål, for jeg synes også, at hun er sexet -- hende den hatteklædte SS-kommandant. Ilse. I lakstøvlerne. Jeg ville - lad mig sige det sådan - aldrig kritisere nogen for den form for utérlighed: At, altså, inddrage nazi-symboler i en erotisk leg.

Men hvori består forskellen? Hvorfor synes jeg det ene, men også - modsat - det andet? Er det fordi, (jeg synes at) sex er vigtigere end politik? End politisk og moralsk anstændighed? Mistress Sidonia - og hendes SS-klædte slags - har aldrig myrdet nogen eller sendt folk i gaskamre eller lignende. Det er klart. De er ikke ansvarlige for nazisternes forbrydelser. Kun for at hengive sig til en fantasi. Men ...

Link til IMDB om "Ilse, hunulven fra SS": Her.
Link til IMDB om "The Night Porter": Her.
Link til Youtube-klip fra "The Night Porter": Her.

Hermed - på min egen, forvirrede måde - er bolden givet op til Center for Vild Analyse -- i håb om, at de vil sparke den videre.

Opdateret: Center for Vild Analyse har nu taget sagen op. Klik her. 

I dag er det søster Gittes fødselsdag. Gitte, hjertelig til lykke! Alle andre, besøg hendes blog og skriv en hilsen.

Dagens dame er den engelske dominatrix Sidonia von Bork -- på fotografiet iklædt SS-uniform. Navnet Sidonia von Bork stammer fra Wilhelm Meinholds roman "Sidonia von Bork, die Klosterhexe", som første gang udkom i 1849, og som inspirerede Edward Burne-Jones til at male dette berømte maleri. Chris Willis skriver på siden: "Sidonia was the anti-heroine of Johannes Wilhelm Meinhold's 1849 novel "Sidonia von Bork, die Klosterhexe", translated into English by Speranza Wilde (Oscar Wilde's mother) as "Sidonia the Sorceress". Sidonia is a beautiful sorceress, who commits a series of murders at the court of Pomerania. She uses her stunning beauty as a weapon to make men fall in love with her, and is particularly cruel to her lovers. Her crimes include betraying a female cousin, who is then buried alive. The book was a favourite of the Pre-Raphaelites." Den engelske oversættelse af Meinholds bog er tilgængelig online her. Læs mere om Mistress Sidonia her. Hendes website, The English Mansion, kan besøges her -- men er absolut kun for voksne. If in doubt, do not.  

SS-uniformen vil blive kommenteret i et efterfølgende indlæg.  

From the producer of TOTAL VIKING POWER: Esteban Fuentes. Besøg ham (via) her . Det er meget, meget morsomt.

Mere Zappa.

Guitar-lir udgave af "Stevie's Spanking" med Zappa og Steve Vai:

"Titties and Beer":

"Cosmik Debris":

Og "I Am The Walrus": 

Har nu bestilt to Zappa-CDer via engelske Amazon: "Roxy & Elsewhere" og "Them or Us", som begge var iblandt de albums, jeg havde på LP og lovede migselv - dengang - at genanskaffe på CD. Og "Roxy" er fra 1974 (da jeg var 3 år gammel), og "Them" er fra 1984 (da jeg var 13) -- og jeg tænkte ... Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg tænkte. Ud over at dét da trods alt var en form for sammenhæng. 1974 og 1984.

Bogen, jeg i dag modtog med posten, indeholder et godt essay af Zappa om komponisten Edgar Varèse, "Edgar Varèse, Idol Of My Youth. A Reminiscence And Appreciation". Jeg købte - vistnok sidste år - denne Gramophone-udgave af Varèses "Complete Works". Som hermed anbefales. Helt gratis.

Introduktionen af Bloggerwave(-idéen) - du kan ikke undgå at se banneret øverst på denne side - har forårsaget en del debat i blogosfæren. Se f.eks. her. Jeg har personligt, sådan set, ikke noget imod, at bloggere skriver for penge eller reklamerer for diverse produkter -- når bare 1) de skriver godt, helst, og 2) de gør opmærksom på det. I aviser og blade og i TV o.s.v. skal det fremgå klart, når en reklame er en reklame. Det bør det også gøre, synes jeg, i blogosfæren. Der er ingen love eller regler, der dikterer, hvordan private bloggere skal forholde sig desangående -- men af hensyn til den gode tone og af hensyn til din egen troværdighed: Hvis du bliver betalt for at rose et eller andet produkt, så fortæl os det.

Og nej, jeg har heller ikke noget imod, at Bloggerwave reklamerer på mine sider -- men jeg har afgjort noget imod det dér hæslige, gule banner.

En Frank Zappa-klassiker, "The Illinois Enema Bandit":

Optaget i Paris i 1980. Og blot for ligesom at lade min egen, sjælelige kompleksitets hastighed fornemme (fra arie til anus på under 5 sekunder): The Illinois Enema Bandit var en virkelig person. Zappa skrev sangen efter at have læst om ham i en avis -- og historien inspirerede også Gerard Damiano, manden bag "Deep Throat" til at lave denne film:

"Water Power" (1977), en ret bizar og sleazet film med Jamie Gillis i hovedrollen - og han spiller overbevisende - som "Enema Bandit". Det er, hvis man skal være meget venlig, Damianos "Taxi Driver". Læs mere om filmen her.

Opdateret: Læs Rasmussens kommentar.

Fantastisk! En eller anden - som er Gammelfar, føler jeg mig ret sikker på - har anonymt (og flot pakket ind i gennemsigtig film) sendt mig en bog om Frank Zappa -- vedlagt et eksemplar af CDen "The Perfect Stranger". Som jeg lige nu sidder og lytter til. Tusind tak! Det var meget pænt af dig.

Bogen, Dominique Chevalier: "Viva Zappa", har en vældig fin gennemgang af diskografien -- og nu er jeg selvsagt nødt til at købe nogle af CDerne. Jeg mener: Pakken - i dag - kom jo som et tegn fra Vorherre. Hér kaldet Gammelfar.

Og: Også modtaget i dag: "Deja Vu".

Det i denne omgang allersidste indlæg om opera, det lover jeg. Det var ikke i denne blog, jeg skrev om Händels opera, men i min gamle -- som jeg lige har fundet via Wayback Machine. Intet forsvinder. Det er lidt uhyggeligt. Her er, hvad jeg skrev den 20. august 2005:

***

20/08/05: DR1, som er den eneste tv-kanal, vi kan ta her i huset, sender hele lørdag aften Händels Julius Cæsar med kontratenor Andreas Scholl i titelrollen. Rollen som Cleopatra synges og spilles af danske super-opera-babe Inger Dam-Jensen, som jeg er forelsket i. Så jeg har tænkt mig at sidde foran skærmen, Händel til trods, en kontratenor til trods - og (ikke mindst) Line Baun Danielsen til trods (som gir mig udslæt). Læs mere om Inger Dam-Jensen her og/eller her.

*** 

Det i denne omgang sidste opera-indlæg. Det lover jeg -- men jeg faldt lige over dette: Inger Dam-Jensen synger en arie fra Händels "Julius Cæsar":

Jeg er ret sikker på, at jeg tidligere har omtalt opførelsen her i bloggen. Men måske ikke. I hvert fald kunne jeg ikke umiddelbart finde indlægget.  

Dagens dame er den skånske super-sanger Birgit Nilsson, født 1918. Død 2005. Nilsson var - efter at Kirsten Flagstad i begyndelsen af 1950erne havde trukket sig tilbage - vel nok verdens førende Wagner-sopran. Hendes fortolkninger af Elsa (i "Lohengrin""), Isolde (i "Tristan og Isolde") og ikke mindst Brünnhilde (i "Ringen") anses alle i dag for klassiske. Klassikere. Læs mere om Birgit Nilsson her.

I stedet for et billede får du, min bloglæser, dette: Nilsson, der synger "Liebestod" fra "Tristan og Isolde". Og hvis du ikke synes, det er hjerteskærende, så er alt håb ude. Med dig.

Ha! Og her er en kanon-god arkade-spils-udgave af Strauss' opera:

Opdateret: "Salome" er på flere måder en monster-opera. Opførelsen - i max-udgaven - kræver et monster-stort orkester, og (navnlig) Salomes parti er monster-svært og krævende at synge. Men netop fordi operaen er så svær at have med at gøre, egner den sig fortrinligt til at imponere vennerne med -- og det er måske en af forklaringerne på, at der faktisk findes en hel del indspilninger af værket. Alle de vigtigste er omtalt her.

"Salome" er fra 1905. I 1909 kom Strauss' næste opera, "Elektra", som var så (for at fastholde ordet) monstrøs og moderne, at også komponisten selv blev forskrækket -- hvorefter han søgte tilbage til mere sikker grund. Og skrev "Rosenkavaleren" (1910).

"Elektra" er "Salome" på syre. Plat sagt. Omend plottet selvfølgelig er et andet. Jeg har det - og jeg er ikke alene - lidt vanskeligt med "Elektra", ikke kun fordi operaen slider på nerverne (og det gør den), men i særdeleshed fordi mit eksemplar - altså den udgave af operaen, som jeg ejer på CD - er oven-i-købet-en-dræber. Jeg forsøgte at lytte til den i dag, men jeg kunne dårligt holde det ud -- og halvvejs igennem gav jeg op. Det er en live-optagelse fra 1950, dirigeret af Dimitri Mitropoulos -- og jeg gav (vistnok) kr. 30,- for boksen. Med hele operaen på 2 CDer. Elektra synges af Anny Konetzni, som forsøger, men uden held, og allerværst er Daniza Ilitsch i partiet som Chrysothemis. Synes jeg. I sine hæsligste øjeblikke lyder hun præcis som Vera Gebuhr (som fru Janzen) i "Et døgn uden løgn". Og det er ikke rart.

Straks efter at jeg havde skrevet indlægget om Frank Zappa, sad jeg og tænkte to ting. Først - nummer 1 - kom jeg i tanker om min gamle matematiklærer, ham fra gymnasiet -- og hvordan han en gang i en time fortalte os om sin hustru, som - helt dybt godnat, syntes han - insisterede på at købe plader. I stedet for bare at låne dem på biblioteket. For kunne man ikke mene ... Jeg mener: Når jeg, som jeg skrev, kun i perioder er til Zappa, kunne jeg så eventuelt ikke bare nøjes med at låne nogle CDer? Når lysten melder sig? Det er et meget kedeligt og alt-for-voksent argument, jeg ved det godt -- men i hvert fald: Jeg kunne jo starte med at låne nogle titler. For at se - d.v.s. høre - hvilke, der var værd at investere i. Måske?

Og derefter - nummer 2 - tænkte jeg, at a) dér sparede jeg lige nogle penge, og b) at jeg straks måtte bruge nogle af dem. Og c) at hvis man - jeg - skal hengive sig - mig - til det undergravende, så kan man lige så godt gøre det rigtigt. Tage skridtet fuldt ud. Og få musikstykker er i slig henseende bedre - eller værre, alt efter temperament - end Strauss' opera "Salome" -- som jeg aldrig har fået købt. Eller havde. Nu har jeg bestilt et eksemplar af denne udgave -- dirigeret af Solti og med en granvoksen Birgit Nilsson i partiet som den purunge Salome.

Mere om operaen følger, så snart jeg har modtaget den med posten.

Fremskridt! Denne sommerfugl, som nu er min nye yndling, ville godt sidde på min hånd, mens den spiste. Hvis bare jeg ville lade den spise i fred. Der er imidlertid stadig lang vej, fornemmer jeg, førend jeg har et nummer, som jeg vil være bekendt at tage ud og optræde med. Eller tage penge for. Men ... selvfølgelig. Sommeren er jo lang endnu. Og jeg kunne godt gå hen og blive stædig.

Jeg har altid - d.v.s. siden jeg første gang o.s.v. - haft et lidt mærkeligt forhold til Frank Zappa. I perioder får jeg meget ud af at lytte til ham, altså til CDerne -- og lige pludselig har jeg fået nok. Og der kan gå lang tid, inden jeg - i gåseøjne - genopdager ham. Bagefter. Formodentlig har det at gøre med det faktum, at Zappa - ligesom Zappas store forbillede, Edgard Varese - kræver et vist mål af psykisk overskud. Zappa er ikke easy listening. Men endnu vigtigere, tror jeg -- selv om jeg nok ikke helt ved, hvordan jeg skal udtrykke det: Zappas musik er ikke for purister. Eller for mig, når jeg er i puritan mode. Når jeg vil have - eller har brug for - rene linier. Frank Zappa er noget rod. På - i mit hovede - samme måde som f.eks. Robert Crumb er noget rod.

Men verden er jo rodet. Og Robert Crumb, som kunstkritikeren Robert Hughes har udtrykt det, er vor tids Goya. Min gode ven Peter fortalte mig engang, at han havde haft en musiklærer, ifølge hvilken der i musikhistorien kun havde eksisteret tre virkelige genier, nemlig Bach, Beethoven og Frank Zappa. Hvis jeg husker navnene korrekt.

Og -- og det var egentlig bare det, jeg ville sige: I disse dage har jeg lyst til at høre noget Zappa. Igen. Jeg har udrenset alle mine LPer, og jeg har kun én Zappa-CD på lager, "Overnite Sensation". Jeg vil købe nogle flere. Men hvilke? Og i hvilken rækkefølge? Forslag modtages gerne. Blandt top-kandidaterne er - indtil videre - "Zappa in New York", "Them or Us" og "Man From Utopia". Sidstnævnte (mest) fordi det var den første Zappa-plade, jeg ejede. På vinyl. Med omslag af Tanino Liberatore.

Og her er et klip fra "The Double-D Avenger". Det er, som det vil fremgå, en storfilm.

Dagens dame er den mexikansk-amerikanske skuespiller og model Kitten Natividad, født 1948 -- i anledning af at jeg i går - omsider - fik taget mig sammen til at bestille et DVD-eksemplar af Russ Meyers "Beneath the Valley of the Ultra-Vixens" (1979). Jeg har - havde - allerede 3 udgaver af filmen, alle på VHS. Og plakaten til filmen. Og to signerede fotos af Natividad -- og, kommer jeg i tanker om, et videoklip, hun engang sendte mig, til brug i forbindelse med et filmprojekt, som aldrig blev til noget. Kitten Natividad mødte Russ Meyer under optagelserne til "Supervixens" (1975) og forlod sin mand til fordel for ham -- faktisk mens de lavede "Beneath ... " De dannede par i 15 år. I 1999 blev Natividad opereret for brystkræft, muligvis forårsaget af de silicone-implantater, hun som 21-årig fik indopereret. I Tijuana. Hendes seneste film er William Wincklers "The Double-D Avenger", hvori hun spiller hovedrollen, superhelten Chastity Knott. Her er traileren til "Beneath ...", som, filmen, Russ Meyer skrev i samarbejde med den indflydelsesrige filmkritiker Roger Ebert:

Efter at have spekuleret lidt over sagen: Hvor er det i grunden forunderligt, synes jeg, at Ole Hans Jensens og Britt Bartenbachs "Den Sidste Aktion" er - som Kirsten Larsen fra Dansk BiblioteksCenter skriver i sin kommentar - "trukket tilbage fra forlaget". Jeg mener: På deres radiokanal, Radio Frederiksberg-Journalen, har Jensen og Bartenbach tidligere - og adskillige gange - givet udtryk for, at bogen var så godt som udsolgt. Her er - til dokumentation - nogle enkelte citater:

Filnavn: OHJ_BB_090407_1050_Hanne_Bech_Hansen_i_fam_m_jacobsen:

Britt Bartenbach: "På trods af alle odds fortsætter vi med at kæmpe for ytringsfriheden og retten til at bringe sandheden frem, som vi har gjort det i vor bog, "Den Sidste Aktion", der går strygende, da første oplag blev revet væk, og andet oplag er i produktion."

Britt Bartenbach: "Jeg synes, vi skal afslutte nu ved lige at fortælle lidt om bogen, "Den Sidste Aktion". Jeg tør næsten ikke love, at folk kan nå at få et eksemplar af første oplag. Det kan være, at der er enkelte stykker tilbage, men ellers vil man blive skrevet op til en bog fra andet oplag. [...] Den [anden udgave] er allerede i produktion, kan jeg sige, så det skulle ikke vare så længe, før vi har den."

Filnavn: 070407_0910_injurier_om_pw:

Britt Bartenbach: "En ting fik komplottet dog ikke held med, nemlig at stoppe vores salg af bogen. Første oplag er revet væk, og andet oplag af bogen, "Den Sidste Aktion", er i produktion".

Filnavnene henviser til filer, der kan downloades via pufedorf.dk og/eller dkdebat.dk.

- kommet så meget til skade så hurtigt. På en kolonihave-grusvej en aften i august. I Ringsted. I 2007. Var ude at cykle en aftentur -- og styrtede. Jeg røg lige på hovedet over styret, og mine briller fløj 500 meter videre op ad stien. Eller, altså, måske ikke 500 meter. Men en halv meter, i hvert fald. Og jeg slog min højre pegefinger:

Nu med hyldeblomstsaft:

Mr. Xs pakke ankom med posten i dag. Pakken var adresseret til "Magister Gorzelak" -- og tilsyneladende har det forårsaget lidt forvirring hos Post Danmark:

Bemærk papiret: Sødt og lyserødt, ja - som det behager en Rocking Girl Blogger - men med dødningehoveder. Tilfældigt? Næppe.

Og hvad var der i pakken?

En Duracell-bunny. Ta-dam!

Et spørgsmål til min hustru: Skal vi ikke til "Siegfried" i Esbjerg? Så vidt jeg kan se, er der stadig billetter. 

Opdateret: Men kun til den 29.

Også i dag - og allerede - er der sket noget mærkeligt. Capac har udnævnt mig til at være en Rocking Girl Blogger:

Hvilket jeg selvsagt føler mig vældig beæret over. På en lidt tøset måde.

Dagens dame er dronning Hatshepsut. Apropos min Vedsø Olesen-læsning. Hatshepsut betyder "Den fremmeste iblandt noble kvinder". Hun var det 18. egyptiske dynastis 5. farao -- og døde i 1458 eller 1457 f.Kr. Hendes mumie blev fundet i Kongernes Dal for lidt over en måned siden. Mere her.

"Tryllefløjten" havde muligvis en afslappende effekt på sommerfuglene - men jeg er ikke sikker - men sukkervandet hjalp intet. Hvor skaffer man en tube nektar? Og derudover: I dag, søndag, var den helt store oprydnings- og støvsugningsdag. Mit lille studerekammer ser nu - og der er kun gået hvor-mange-måneder, siden vi flyttede ind - helt beboelig ud. Faktisk gik jeg så langt - i dag - som til (også) at organisere mit tøjskab. Trøjer for sig, og skjorter og t-shirts og sokker. Og så videre. Og en hel posefuld røg i affalds-containeren. Undervejs stødte jeg på ting og sager, som jeg i mellemtiden - siden vi rykkede til Sjælland - havde glemt , herunder adskillige par seler (tidligere omtalt i bloggen) og en stadig forseglet kuvert med en DVD-film, jeg engang vandt på QXL -- og modtog, forsendelsen, men altså aldrig åbnede. Da vi boede i Skanderborg og kun kunne tage DR1, var jeg en endog meget hyppig gæst i den lokale Blockbuster. Siden februar har jeg ikke lejet én eneste film -- og vi ser heller ikke nogle af dem, vi allerede har på lager. Vi ser i stedet TV. I eftermiddags, mens jeg mugede ud, så jeg f.eks. Formel 1. Og Lewis Hamilton vandt.

Der er håb - endnu - for os alle: "Queen-guitaristen Brian May har med 30 års forsinkelse færdiggjort sin Ph.d i astronomi." Mere her.

Afhandlingens titel - for de meget interesserede - er "Radical Velocities in the Zodiacal Dust Cloud". Cool Cosmos forklarer, at " Zodiacal dust is the dust found in our solar system, primarily between the Sun and Jupiter. This dust originates from comets and from asteroid collisions, and can sometimes be seen with the naked eye as a triangular glow above the horizon just before sunrise or after sunset. This glow is called the zodiacal light and is caused by sunlight being scattered off of the various dust particles which travel around the Sun. Each time a comet passes near the Sun, it loses some of its material, contributing to the dust between the planets."

Søndagens musik er Mozarts "Tryllefløjten", dirigeret af Karl Böhm og med Roberta Peters i partiet som Nattens dronning. Som jeg hører, operaen, af tre grunde: Dels 1) fordi jeg håber, at det vil gøre et positivt indtryk på mine sommerfugle. Dels 2) fordi Jan forleden i en kommentar efterlyste mere Mozart - nemlig "Requiem" - og dels (og ikke mindst) fordi jeg netop er gået i gang med at genlæse Vedsø Olesens roman "Djævelens kvint". Igen selvom, altså, at jeg normalt ikke læser romaner. Men: Sidste og trejde bind i Seth-serien, "Gudernes tusmørke", udkommer til september -- og godt og grundig skuffet over anden halvdel af "Den sidste tempelridder" følte jeg behov for en sikker succes, og det slog mig, at det måske ville være en ok idé at tage et opsamlingsheat - og forny bekendtskabet med de to første bind i trilogien - inden "Gudernes tusmørke" ... o.s.v. Vedsø Olesens Seth-serie - og Seth er den ægyptiske gud, som hedder Seth - er (meget groft sagt) et krydret mix af ægyptologi og musik. Og billedkunst. Og meget andet. Og der er hele tiden farver alle vegne, og det hele er - ladet - meget erotisk. Det midterste bind, bind 2, hedder "Tredje Ikaros". Og "Tryllefløjten" - for dét var pointen - spiller en væsentlig rolle i "Djævelens kvint". Så (også) derfor.

Det store og vigtige arbejde fortsætter:

Nu med sukkervand.

Dagens dame er den amerikanske digter Elizabeth Bishop, født 1911. Død 1979. Har lige bestilt - via Amazon - et eksemplar af Bishops sidste digtsamling, "Geography III". Læs mere om hende på Modern American Poetry.

DR skriver: "Venstre i Københavns Kommune vil modarbejde et forslag fra teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam om at omdøbe Pumpehusvej til Thomas Koppels Allé. De mener, at den nu afdøde musiker og komponist Thomas Koppels politiske tilhørsforhold gør ham uværdig til at lægge navn til en vej." Mere her. Besøg thomaskoppel.dk. 

Fpn.dk skriver: "Firmaet leverer nu udstyr til produktion af pornofilm i det nye Blu-Ray-format for at få gang i omsætningen. [...] I USA skal de amerikanske forbrugere købe pornofilm i HD DVD-formatet, men i Japan er det anderledes. Her er Blu-Ray-formatet det førende på markedet, og det får altså Sony til at ændre mening i forhold til de såkaldte voksenfilm. [...] Tidligere brugte filmindustrien også porno som løftestang til at booste salget af VHS-formatet sidst i 1970’erne og først i 1980’erne i krigen om videofilmene. I videobåndets guldalder hed VHS-formatets modstander Betamax, ironisk nok også udviklet af Sony. VHS vandt krigen dengang, betamax-formatet døde ganske enkelt i firserne, selvom det teknisk set gengav bedre billeder. Måske Sony arbejder på at undgå en gentagelse med deres teknisk suveræne Blu-Ray-format." Læs mere her.

Musikeren Peter Thorup er død, kun 58 år gammel. Mere her.

Eftermiddagens projekt: Forsøg på at tæmme sommerfugle.

Fundet via Polemiken: "Kjempepenis som turistmagnet".

I Ringsted i dag:

Vågnede op med en fæl forkølelse lurende inde bag næsen -- og på et tidspunkt i nat faldt jeg - helt bogstaveligt - ud af sengen. Jeg havde mareridt, og pludselig, i drømmen, sprang en stor rotte op i hovedet på mig. Min krop flitsbuede (som burde være et udsagnsord), og jeg landede - altså - på gulvet. Lettere rystet stod jeg op og drak noget mælk. Rotten i mit mareridt - og jeg tror i øvrigt, at der var to - boede nede i et jordhul i gulvet, og den var klædt i et fikst, lille Robin Hood-kostume: Grøn vest og hat med fjer.

Det er anden drømme-nat i træk -- med den dér slags drømme, som bliver siddende, murrende, i lang tid bagefter. Åh, dette ubevidste! 

Bror Lars har kastet sig over "Midsummer Murders":

-- som vi også dyrker, Ane og jeg, nærmest religiøst. Nogle af afsnittene har vi efterhånden set flere gange. Men hvis der er Barnaby på TV, så skal vi se det. Som der - f.eks. - var i går aftes. På norsk TV2. De sender serien hver fredag.

John Nettles, som spiller Barnaby, taler i Youtube-klippet herover, det første, om 4. sæsons 3. episode, "The Electric Vendetta", hvori et af mordene - helt chandler'sk - bliver glemt og aldrig bliver forklaret. Til forfatternes forsvar: Der bliver (sædvanligvis) begået en gevaldig masse mord i "Midsummer Murders" -- og de kan selvfølgelig være svære at holde rede på. Og: Det siger en hel del om serien, synes jeg, at svipseren i "The Electric Vendetta" - ærligt talt - ikke rigtig betyder noget. Ingen ser "Midsummer Murders" p.g.a. seriens troværdighed, afsnittenes logiske opbygning eller andet i den retning. Man - i hvert fald jeg - ser den, fordi den er hyggelig. Trods de mange, makabre mord. Gårsdagens afsnit, "A Picture of Innocence", havde (også) nogle ret voldsomme huller i plottet. Men næste gang, det bliver sendt, ser vi det garanteret igen. Det er 10. sæsons 6. episode.

Dagens dame er den legendariske pornostjerne Vanessa del Rio. Dian Hansons længe ventede bog om del Rio, "Vanessa del Rio: 50 Years of Slightly Slutty Behavior", er endelig udkommet -- men indtil videre kun i en "Collector's Edition", signeret af del Rio, til 300 engelske pund, og en "Art Edition", også signeret og med et Robert Crumb-litografi vedlagt, til 600 pund. Det er lidt over kr. 6600,- Plus porto. Forhåbentlig kommer der også en udgave for alle os, de almindelige. Til en mere almindelig pris.

For et par år siden privatudgav jeg et lille digthæfte med titlen "Det ene med det andet":

-- som havde et billede af Vanessa del Rio på forsiden, courtesy of damen selv, og to brev-digte til hende. Indeni.

Vanessa del Rios website kan besøges her. Kun for voksne.    

Jeg er nået cirka halvvejs i "Den sidste tempelridder" -- faktisk lige nøjagtig dértil, hvor den spirituelle, mandlige FBI-agent og den veldrejede, rødhårede heltinde (som har fregner) har slået teltet op langt ude på landet - under Tyrkiets funklende nattehimmel - og har lagt sig ved bålet, og hun ser på ham, og han ser på hende, de rykker tættere på hinanden, betragter hinandens øjne og læber, og der går en skælven gennem deres kroppe ... o.s.v. Lige dértil er jeg kommet. Som man måske kan fornemme, er der tale om et værk af en vis, litterær kaliber. Det hele handler - altså plottet - om et mystisk tempelridder-brev, som er skrevet i en mystisk tempelridder-kode, som kun kan brydes ved hjælp af en mystisk tempelridder-kode-maskine -- som bliver stjålet i forbindelse med en kunstudstilling. På en mystisk måde. Og der er også en mystisk katolik involveret -- udsendt af Vatikanet. Selvfølgelig.

Keder du dig? Tag et kig på denne side med "Famous Unsolved Codes and Ciphers". Det kan - vel - være lige så skægt som suduko -- og der er hæder og ære. Og den slags. Hvis det lykkes dig.

Hvem er harpenisten i Danske Banks reklamefilm? Se her. Klik på "Åbn præsentation" under "Harpe". Hvem er hun? Beatboxeren er vistnok Nappion.

Dagens musik: Chip Taylor & Carrie Rodriguez: "Let's Leave This Town", som jeg forleden lånte på biblioteket -- og som egner sig fortrinligt til godnat-lytning. Eller godmorgen-lytning. Eller bare ind-i-mellem. Besøg Rodriguez' website her. 

I forlængelse af Anne-Maries indlæg om Wagners "Parsifal" og om dirigentens betydning: En lynhurtig oversigt.

Richard Wagners opera "Parsifal" er, tror jeg, den smukkeste opera, jeg kender. Den er opført mange gange, og der findes en hel del forskellige CD-udgivelser. Her er nogle af de mest kendte:

Den legendariske dirigent Hans Knappertsbusch indspillede "Parsifal" (mindst) to gange (og Knappertsbusch er - apropos Lars' Barnaby-indlæg - Inspector Morses favorit, så vidt jeg husker). Den mest berømte indspilning er dén fra 1951, som jeg tidligere har skrevet lidt om her i bloggen. Den kan købes billigt på CD -- både i en plastik-boks-udgave fra Naxos:

og i en pap-boks-udgave:

-- som kan købes for kun kr. 69,- (+ porto) hos cdklassisk.dk. Optagelsen er i mono, men lyder godt.

Nogle foretrækker Hans Knappertsbusch' 1962-indspilning:

-- bl.a. fordi lydkvaliteten er bedre. Og optagelsen er i stereo.

Den hurtigste "Parsifal" nogensinde blev - som Anne-Marie skriver - leveret af Pierre Boulez:

Hvis man gerne vil have skidtet overstået i en fart.

Og her er en italiensk udgave af operaen -- med Maria Callas:

Der findes - derudover - også udgaver dirigeret af Solti, Kubelik, Herbert von Karajan, James Levine, Barenboim o.m.a. Som skrevet. Anne-Marie har tidligere fremhævet denne -- dirigeret af Christian Thielemann og med bl.a. Placido Domingo. Som jeg ikke selv kender. Altså indspilningen, ikke Domingo.

Og: "Parsifal" er selvfølgelig også tilgængelig på DVD, og der er guider til operaen - som man kan låne via bibliotek.dk - og der er masser af websites o.s.v. Her er Wikipedias side. Og her er Monsalvat, et meget omfattende site om "Parsifal".

Og for de meget dovne: Her er en video:

Jeg har i løbet af det sidste døgn fået over 30 kommentarer til mit ganske korte indlæg om websitet kyllingen.com. Mine bloglæsere plejer at være flinke til at kommentere og komme med råd og idéer og holdninger o.s.v. - og det er jeg oprigtig glad for - men 30+ kommentarer til ét indlæg er alligevel usædvanligt. Men det har, tror jeg, en logisk forklaring. Hvis man skriver www.kyllingen.com i browserens adressefelt, havner man - selvfølgelig - på kyllingen.com -- men hvis man googler kyllingen.com, dukker mit indlæg op som nr. 1 på listen. Så derfor. Tror jeg. I tilfælde af at nogen - ud over migselv - skulle sidde og undre sig. I øvrigt, kan jeg se, har kyllingen.com nu samlet næsten 32.000 digitale underskrifter. Det må da siges at være ret pænt.

Dagens dame er den tyske talk show-værtinde og TV-producer Bärbel Schäfer.

Mit forhold til Bärbel Schäfer består deri - så at sige - at jeg ikke har noget forhold til hende. Jeg ser normalt ikke talk shows på TV, og jeg er ikke ret god til tysk. Men: Da jeg for efterhånden en del år siden skrev mit universitets-speciale, boede Ane og jeg i en lillebitte lejlighed midt i Århus. Der var kun et badeværelse, en stue og et soveværelse. Jeg sad oppe om natten og skrev - i stuen - mens Ane sov, og af en eller anden grund fik jeg for vane at have Bärbel Schäfers talk show - dengang vistnok på RTL - kørende imens. Uden lyd. Da det omsider var lykkedes mig at få færddiggjort specialet, sendte jeg Schäfer et brev og takkede hende for hendes (lydløse) selskab i løbet af alle disse nætter -- og jeg modtog efterfølgende et morsomt og venligt postkort. Læs mere om hende på Friends of Bärbel Schäfer.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har - tror jeg - et mindreværdskompleks m.h.t. musik. Det er ikke noget, der sædvanligvis plager mig voldsomt. Ikke i min dagligdag, mener jeg. Men: Hver gang - eller ofte - når jeg falder over en omtale af en gruppe eller en komponist, eller når folk - venligt - anbefaler mig en eller anden CD, så synes jeg, det er for dårligt, at jeg ikke - allerede - kender den. Eller dem. Eller det. Værket. Sådan har jeg det ikke med bøger -- og måske er forskellen den simple, at jeg m.h.t. litteratur føler mig nogenlunde på sikker grund. Hvorimod jeg m.h.t. musik så afgjort er, som Henrik i dag skrev i sin blog (omend i en helt anden sammenhæng), "ham som står med ryggen op af en væg, i et mørkt hjørne og nipper til sin kaffe". Jeg kan huske, da jeg i sin tid - for år tilbage - gik i en CD-butik for at købe et eksemplar af Van Morrisons "Moondance" -- og bad om at få lov til at lytte lidt til den. Først, altså. Manden bag disken, ejeren, kiggede på mig, som om jeg var det mest foragtelige menneske, han nogensinde havde været uheldig nok til at møde. "Kender du den ikke?" spurgte han -- og det var helt tydeligt, at han imens stod og overvejede, om han - så - overhovedet ville have mig som kunde. Hvem kender ikke "Moondance"? Hvad er det for et menneske, som ikke kender "Moondance"?

Og alt dette for blot at sige -- og nu kommer det til at lyde helt forkert. Jan, jeg undskylder. Jeg har en evne til at få mig indviklet -- og jeg tager meget gerne mod anbefalinger. Selvfølgelig. Jan - alle - har i en kommentar anbefalet mig at lytte til "Deja Vu" -- og jeg har straks investeret i et eksemplar. Via engelske Amazon. Kender Neil Young, men ikke de øvrige.

Og lille smule mere musik: Jeg har i dag lyttet til "Hotel Melankoli" -- hvorefter jeg - i et forsøg på at hævde min autonomi - bevidst fravalgte de tre Reich-CDer og Stockhausen-CDen, som alle stadig ligger og venter, og i stedet lyttede til en CD med værker af Bent Sørensen. Han, Sørensen, var i TV i går aftes.

I dag har vi fået slebet og lakeret vores køkkengulv. Anden omgang følger i morgen.

Jeg er gået i gang med at læse Raymond Khoury: "Den sidste tempelridder" -- også selv om jeg normalt slet ikke læser romaner. Men altså: Fra bagsideteksten: "Fire ryttere klædt som tempelriddere stormer en udstilling af Vatikanets skatte på Metropolitan Museum of Art. Mens de tre af ridderne skovler kostbarheder ned i deres sække, er den fjerde kun interesseret i en gammel krypteringsmaskine [...] Arkæologen Tess Chaykin og FBI-agent Sean Riley hvirvles ind i jagten på et kodet dokument, som én mand vil gøre alt for at få ud til offentligheden ... " O.s.v. Ren Dan Brown -- og dén kunne jeg (da) ikke lade ligge. På biblioteket.

Jeg vil - derfor dette indlæg - ikke holde mig for fin til at citere følgende -- til glæde for alle mine middelalder-historiker-venner:

Side 56: Ældre arkæolog Edmondson giver råd til den rødhårede, velskabte heltinde (som har fregner):

***

"Du er nødt til at finde en tempelriddernørd. Dem jeg kender, der kan deres historie på fingrene, er Marty Falkner, William Vance og Jeb Simmons [...]"

"Bill Vance?"

"Ja. Kender du ham?"

[...]

"Jeg har mødt ham en enkelt gang, sammen med min far. [...] Men jeg troede at han var specialist i fønikisk historie?"

"Det er han også, men du ved hvordan det er med tempelridderne. Det er arkæologisk porno, så godt som akademisk selvmord at være interesseret i dem. Vi er så langt ude at ingen vil være ved at de tager emnet alvorligt. Alt for mange tosser er besat af alle mulige konspirationsteorier vedrørende deres historie. Du ved godt, hvad Umberto Eco sagde, ikke?"

"Nej."

"Et sikkert tegn på vanvid hos en person er at han på et eller andet tidspunkt bringer tempelridderne ind i en samtale."

***

Berlingske: "Fredag åbner Den Frie Udstillings Bygning i København en udstilling med værker af den danske billedkunstner og komponist, Henning Christiansen."

Du kan - lovligt og gratis - downloade en række af Christiansens musikalske værker i mp3-format fra Ubu.  

I knew it! Kommentar i bloggen i nat kl. 00:06:

***

Mr. X!

Forespørgsel 06331462325DK:

***

31. juli 2007
19:13
Ankommet til 704 Københavns Pakkecenter

1. august 2007
06:40
Ankomstsorteret privat omdeling i 4100 Ringsted Posthus

1. august 2007
13:32
Under forespørgsel på 4100 Ringsted Posthus

Vægt: 0.6 kg
Længde: 329 mm.
Højde: 157 mm.
Bredde: 129 mm.

*** 

TheHumanStain har udskrevet en konkurrence for puritanere:

***

Dagens dame er den lettiske komponist Indra Rise, f. 1961. Efter at have færddiggjort sin konservatorie-uddannelse (som pianist) modtog Rise i 1993 et legat fra Kulturministeriet, og hun kom til Danmark for at studere komposition hos h.h.v. Niels Rosing-Schow og Ivar Frounberg. Rises egen musik kan høres på CDerne "The Return" og "Music for Fun". Bemærk - i øvrigt - at du kan få lejlighed til at møde Rosing-Schow i forbindelse med dette års Suså Festival. Se mit indlæg om denne.

Musik-overload. Jeg har hverken nået at få gennemlyttet Larsen eller Stockhausen -- og nu har Ringsted Bibliotek skaffet mig de 3 Steve Reich-CDer, som jeg bestilte den 24. Lige nu sidder jeg og lytter til "Tehillim" -- som er det hebræiske ord for "salmer", i.e. "Salmernes Bog". Reich skrev "Tehillim" i 1981 som en slags hyldest - eller hvad-nu - til hans egen, jødiske baggrund. Værket er i fire dele, baseret på - respektivt - "Salmernes Bog", kap. 19, 1-4:

Himlen fortæller om Guds herlighed,
hvælvingen beretter om hans hænders værk;
dag forkynder det til dag,
nat kundgør det til nat.
Der lyder ingen ord, ingen tale,
uden at deres røst høres

34, 12-14:

Kom og hør mig, børn,
jeg vil lære jer at frygte Herren.
Du, som er glad for livet
og elsker at se lykkelige dage,
du skal vogte din tunge for ondskab
og dine læber for at tale svig

18, 25-26:

Herren gengældte mig min retfærdighed,
mine hænders renhed har han for øje.
Du er trofast mod den trofaste,
retsindig mod den retsindige mand.

Og 150, 4-6:

lovpris ham med pauker og dans,
lovpris ham med strengespil og fløjter,
lovpris ham med klingende cymbler,
lovpris ham med rungende cymbler!
Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren.

Besøg Steve Reichs website her.

Fra Suså Festivalens website:

***

Det virker kanon. Billedet: Mig -- simpsonized.

Significance of the number 8:

Astrospeak: "Numbers 2, 4, & 8 are the feminine counterparts of 1, 5 & 7. They collect details, manage things and affairs in increasing order of intensity. Number 8 has the masculine qualities of direction and execution, it is karmic and mystic."

soc.culture.jewishFAQ: "8 is 7 plus 1. If 7 is completion, and the 7th is Shabbos, the sanctity inherent in the world, 8 is "beyond nature" and going beyond the world."

Heavenlyideas.com: "A house with a number 8 is many times represented by a high achiever, executive leader or CEO in the business world.  This house resonates with ambition and material benefits.  If you are a hard-working individual who is ambitious then this is the house for you.  8 focuses on success and power.  8 also represents letting go of the old and in with the new.  You may be forced to look at old core beliefs and ways to turn power and success into a positive vibration. Outdoor gardens filled with trees, plants and flowers add to the ambiance of this house. Creating a natural environment in this house will aid to soothe extreme behaviors."

Loving Lydia: "1) IN MATHMATICS: 8 is a composite number, its proper divisors being 1, 2, and 4. Eight is a power of two, being two cubed. It is the first cubed prime. 8 is the base of the octal number system, which is mostly used with computers. In octal, one digit represents 3 bits. In modern computers, a byte is a grouping of eight bits, also called an octet. Sphenic numbers (a positive integer which is the product of three distinct prime numbers) always have exactly eight divisors. 8 is the dimension of the octonions and is the highest possible dimension of a normed division algebra. 2) IN SCIENCE: There are eight known B vitamins that play important roles in cell metabolism. All spiders, and more generally all arachnids, have eight legs. An octopus has eight tentacles. Timothy Leary identified a hierarchy of eight levels of consciousness. As of 2006, in our solar system, eight of the bodies orbiting the Sun are considered to be planets. 3) IN RELIGION: In Christianity, it is allegoric to Christ's sacrifice on the cross and is the number of Beatitudes. In Neopaganism, there are eight Sabbats, festivals, seasons, or spokes in the Wheel of the Year. Hanukkah is an eight-day Jewish holiday that starts on the 25th day of Kislev. The Noble Eightfold Path in the Buddhist faith has eight steps. 4) IN ASTROLOGY & SUPERSTITION: In the middle ages, 8 was the number of "unmoving" stars in the sky, and symbolized the perfectioning of incoming planetary energy. If each of the classical elements is assigned a cosmic projection, the resulting number (8) represents them. In tarot, card No. 8 is "Strength". In numerology, 8 is the number of building, and in some theories, also the number of destruction. 5) IN THE ARTS: There are eight notes in an octatonic scale. 8 apparitions appear to Macbeth in Act 4 scene 1 of Shakespeare's Macbeth as representations of the 8 descendants of Banquo ... "

Opdateret: Og 8 (gange "go on") divideret med 5 ("The Law of Fives is never wrong") giver 1,6 -- hvilket tilfældigvis - ? - er vægten på hardcover-udgaven af "The Classic Tales of Brer Rabbit". "Shipping Weight: 1.6 pounds".

Computerworld skriver: "Nok må være nok, lyder det fra den amerikanske Computer and Communications Industry Association, der repræsenterer firmaer som Microsoft og Google samt andre teknologimastodonter. Industriorganisationen er træt af, at indholdsudbydere såsom filmselskaber og bogforlag konstant advarer om brud på copyright-lovgivningen, hvilket organisationen mener, træder på forbrugernes ret til at benytte sig af indhold med copyright. [...] Den amerikanske handelskommision glæder sig til at modtage klagen fra industriorganisationen, der slår på termen "fair brug" (fair use), hvis tolkning er blevet noget af et mysterium for jurister i den digitale tidsalder." Spændende udvikling. Læs mere her.

Gotta try this when I get back home: http://simpsonizeme.com/

Jeg tillader mig - endnu en gang - at gribe ned i kommentarsporet. Kl. 00:02 i nat har en eller anden sendt mig denne, lille hilsen:

***

Dagens dame er Caroline Wozniacki, som næsten er for ung til at være en dame. Men som alligevel er det. På farum'sk. Jeg interesserer mig ikke en dyt for tennis, og jeg gider afgjort ikke se det på TV -- men selv jeg (der ... o.s.v.) er imponeret over Wozniackis bedrifter. Læs - bl.a. derom - på Wikipedias side. Så sent som i går kvalificerede hun sig til anden runde i Nordic Light Open. Du kan se en frygtelig masse billeder af Wozniacki her. Og fordi hun kun er 17 år, får hun også et videoklip:

Fra da hun var 16.