The Jiggly Room

Vist på DR2 for 10 minutter siden:

Jan spørger i en kommentar:

***

....and now to something completly different.....:

Har nu fulgt din blog noget tid (også spottet til din brors). Stiller nu følgende undrende spørgsmål:

Hvad er du egentlig for en ?

Jeg synes altid du er "på" dømt ud fra klokkeslettene på din skriblerier. Du skriver stort set ....eller snarere kommentere...stort set alt i dette Univers.

Er du arbejdsfri oder ??

Så hvad er du egentlig for en ?

mvh
Jan

***

Jan, jeg håber du vil tilgive mig, at jeg - således - har tilladt mig at poste dine spørgsmål i et indlæg. I stedet for bare at holde mig i rabatten ... eller hvordan jeg nu skal udtrykke det.

Men tak for dem, spørgsmålene. De er ikke dårlige -- omend, i hvert fald m.h.t. det første og det sidste, ret svære at besvare. For mig.

De to letteste først: Jeg lever i en form for symbiose med min weblog, som jeg som oftest opdaterer flere gange om dagen. Det er det sidste, jeg gør, inden jeg går i seng: At tjekke bloggen -- og det er det første, jeg gør, når jeg om morgenen er mødt på arbejde. For nej, jeg er ikke arbejdsfri. Jeg blogger (også) i arbejdstiden.

Jeg skriver om de ting, der af den ene eller anden grund interesserer mig, eller som jeg er optaget af -- og derudover bruger jeg bloggen til at holde familie og venner o.s.v. orienteret. Jeg blogger en hel del om litteratur, men som du selv har bemærket: Jeg kommenterer stort set alting. Næsten. Eller, altså: Der er selvfølgelig mange ting, jeg (endnu) ikke har skrevet om -- men bloggen har ikke noget tema eller nogen rød tråd. Eller andet i dén (hen)retning. Jeg har været - og er - involveret i en del forskellige projekt-websites og interesse-fora o.s.v., og jeg kan godt lide - også derfor - at have dette ene sted, hvor anything goes. Jeg bestræber mig på at få tag'et mine indlæg, så de besøgende, der kun gider læse om dyr, f.eks., hurtigt kan finde de relevante tekster.

Og hvad er jeg for en? Jeg tror, jeg i første omgang vil vælge den nemme løsning og bare henvise dig til mit website -- hvor du bl.a. kan se mit CV. Hvis du (derefter) har flere, gerne lidt mere specifikke spørgsmål, er du hjertelig velkommen. Her - i The Jiggly Room - har vi ingen hemmeligheder. I hvert fald ingen, der er værd at nævne. Hardly any.

Og tilføjet: Sædvanligvis tager det mig ikke ret lang tid at skrive og poste et indlæg. Det gør det ikke. Chef.  

Mens vi går og venter - og forfatten selv (som er helt identisk med selve forfatteren) er på randen af et nervøst sammenbrud: Klik ind på Anne-Marie Vedsø Olesens website og læs om hendes nye, kommende roman, "Gudernes tusmørke". Og tjek i øvrigt også hendes pressefotos. En forfatter-sild. Er hun.

Tilføjet: Og her er - apropos - et af mine blog-indlæg om Wagners "Parsifal".

Berlingske skriver: "Forsvarsminister Søren Gade (V) ankom mandag i al hemmelighed til Irak for at være med til at lukke lejren. Det skete officielt kort før kl. 18 dansk tid." Mere her.

"Synes du også, ligesom os, at Michael Rasmussen på unfair måde er blevet frataget sin store mulighed for sejr i Tour de France 2007, så har du nu mulighed for at sætte din online underskrift her på siden."

Nej, nu må I fandme holde op! Først Bergman, så Antonioni -- og nu dette.

Morten Brunbjerg har lavet en liste over 5 fejl, bloggere ofte begår. Ifølge ham. Læs listen her.

Jeg har af forskellige årsager, herunder ond vilje, i en periode tilladt mig at, ligesom, overse mine emails. Min prioriteringsliste plejer - og det gør den stadig - at se sådan hér ud:

1. Kommunikér via bloggen.
2. Kommunikér via emails.
3. Kommunikér via SMS.
4. Kommunikér via Messenger.
5. Hold et møde - og (mod)tag referat.
6. Send en brevdue.
.
.
.

117. Kommunikér via telefon.

Jeg hader at snakke i telefon. Jeg vil gerne have tingene på skrift. På det seneste har jeg i det store og hele holdt mig til bloggen -- og den slags gør man ikke ustraffet. Tilsyneladende. Jeg har nu - har jeg lige opdaget - i alt 797 ulæste mails i min mailboks. En tredjedel er spam, gætter jeg på -- men nok kun en tredjedel.

Hvis du har sendt mig en email, men ikke modtaget noget svar: Jeg undskylder -- og beder om tålmodighed.

Et - i denne omgang - sidste indlæg om Stockhausen. Eller: Netop ikke om Stockhausen. Jeg modtog i dag - med posten - både mit nye eksemplar af "Aus den sieben Tagen" og Henrik Larsens "Motel Melankoli". Og det var den sidste, der røg først i maskinen. Jeg sidder og lytter til ham, Henrik, lige nu. Mere udførlig omtale følger.

EB: "Der har været en stor forhåndsinteresse for filmatiseringen af pornodronningen Jenna Jamesons selvbiografi 'How To Make Love Like A Porn Star' - ikke mindst fordi hovedrollen ventedes besat af kønne Scarlett Johansson. Den blonde skuespiller med de danske aner har nu langt om længe skrevet under på filmkontrakten, og det er blot et spørgsmål om tid, før produktionen sættes i gang. Scarlett blev håndplukket til rollen af Jenna selv, oplyser contactmusic.com." Mere her.

Hvilket, da jeg læste det, straks fik mig til at tænke på dengang - i "Gentlemen Prefer Blondes" - Jane Russell spillede Monroe. How to confuse a cat.

Dagens dame er den irske digter Eiléan Ní Chuilleanáin (som jeg - og det er jeg da sådan set lidt stolt over - engang har fået en email fra). Da hun i 1992 blev tildelt the O'Shaughnessy Award, skete det med begrundelsen: "Eiléan Ní Chuilleanáin employs a poetic point of view that is displaced, unspecified, and often enigmatic; her poetry resonates with ancient rites and presences from a spiritual otherworld. She is a unique poet who has influenced younger writers, broadened the scope of Irish poetry, and earned her place among the very best poets of her generation." På dansk findes "Natrejser - udvalgte digte", oversat af Martin Larsen og udgivet af Husets Forlag i 1996. Chuilleanáin er - ud over at være poet - underviser i middelalder- og renæssance-engelsk ved Trinity College i Dublin.

Det er snart 2 måneder sider, jeg postede dette Mr. X-indlæg -- om det flotte Sue Nero-krus, jeg modtog med posten. Og skrev - nederst i indlægget - at "Mere følger".

Her - igen - er kruset:

-- og kassen, det kom i, adresseret til "MAGISTER GORZELAK".

Til glæde for nye seere -- som de siger på TV2 News (som jeg ser hver dag, mens jeg sidder og venter på, at Elin Gade fra Vejdirektoratet skal dukke op og smile sit uudgrundelige Mona Lisa-smil til mig): Mr. X er min mystiske, ukendte mæcen, som ind-i-mellem sender mig aldeles ufortjente gaver -- og som har sit helt eget tag: http://gorzelak.smartlog.dk/mrx. Han - for jeg har hele tiden, men måske fejlagtigt, tilladt mig at formode, at der er tale om en mand - er, er vi nået frem til, belæst og berejst, en verdensmand med stor viden ud i det okkulte. Se bl.a. dette indlæg og dette.

Min meget rationelle og helt igennem cool tilgang til spørgsmålet om Mr. Xs sande identitet - og ikke mindt: Hans agenda - har hidtil ikke bragt mig langt. Det indrømmer jeg blankt. Nu til aften - givetvis inspireret af alt-det-dér-Stockhausen - kom jeg pludselig på den idé, at en mere intuitiv approach måske ville tjene mig bedre ... ? Jeg tænker - her - især på Sir Thomas Beechams bemærkning, da han engang i et interview blev spurgt, om han nogensinde havde dirigeret noget af Stockhausen: "No," svarede han, "but I once trod in some." Ligger det, svaret, bare og venter på, at jeg skal træde i det? Er det, svaret - som Peter Laugesen engang skrev i et digt - noget, hundene pisser på?

Eller burde jeg mon snarere søge hjælp i det religiøse? Hvad er - f.eks. - fidusen ved at have The Sacred Chao på sin side, altså sin blog-side, hvis man ikke har til agt at søge - eller ære eller udnytte eller hvad-nu - discordianismens store skat af visdom? Om verdens sammenhæng og mangel på samme o.s.v.

Tentativt -- for der står jo at læse i "Principia Discordia", at "ALL THINGS HAPPEN IN FIVES, OR ARE DIVISIBLE BY OR ARE MULTIPLES OF FIVE, OR ARE SOMEHOW DIRECTLY OR INDIRECTLY APPROPRIATE TO 5": Jeg har lavet denne figur:

-- som, som det ses, er en slags mandala. Som jeg nu vil meditere lidt over.

Breaking news. Læs her.

Hep. Min nevø, Ilias, har fået sin egen blog.

-- det hér. Som Allan Olsen engang sagde, og jeg hørte det, da en radio-interviewer spurgte ham, altså Olsen, om hans melodier.

Kaare - og det var dét, jeg egentlig ville skrive - forsynede mig i går med et eksemplar af den nye Allan Olsen-CD, "Multo Importante". Tak for det.

Og -- og dét var det andet: Jeg faldt i formiddags over denne side med afbildninger af Deutsche Grammophons Stockhausen-udgivelser, og jeg lod mig gribe af en helt henrik-larsen'sk lyst til at gå på gen-opdagelse i min egen fortid. Jeg kan tydeligt huske, hvordan jeg sad på Struer Bibliotek - som havde B&O-grammofoner - og lyttede til "Mikrophonie" og "Sirius". Med netop de covers, man kan se på websiden. Måske havde de, biblioteket, også "Der Jahreslauf", "Donnerstag aus Licht" og/eller "Sternklang" -- men de to førstnævnte står stærkest i min erindring. Jeg gen-hørte "Sirius" for et års tid siden. Nu, tror jeg, vil jeg lægge hele værket på min billige, i-Kvickly-indkøbte mp3-afspiller. Stockhausen ville givetvis få et føl, hvis han læste det -- men det gør han jo heldigvis ikke.

Efter at have kigget på siden med covers læste jeg først denne artikel -- og derefter denne.

Breaking news: Ingmar Bergman er død, 89 år gammel. Læs her.

Opdatering: Henrik er på banen med en ny CD-udgivelse, "Hotel Melankoli" -- og jeg glæder mig gevaldigt til at modtage mit eksemplar. Bror Lars ser Barnaby, og Cecilie har postet sit køn-og-seksualitets-interview nr. 2, denne gang om furry-kulturen. Som jeg absolut intet forhold har til. Linda har været til Týr-koncert, Zenia skriver om prostitution og bigami, Capac om film og musik ... o.s.v. Og så videre.

Dagens tre store samtaleemner: 1. Vejdirektoratet har konstateret budgetoverskridelser på ikke mindre end kr. 2,2 mia. i forbindelse med 11 større vejprojekter. Læs her. 2. Gårsdagens interview med Michael Rasmussen. Og 3) Brøndbys totale kollaps i kampen mod FC Midtjylland.

Berlingske skriver: "Socialdemokraterne bryder ikke med Enhedslisten trods partiets støtte til modstanden mod danske styrker i Irak, siger gruppeformand Carsten Hansen (S). [...] Han afviser boykot af liste Ø som foreslået af de tre S-folketingskandidater, Maja Panduro, Anders Kronborg og Jacob Bjerregaard, som er formand for DSU. De vil bryde med Enhedslisten, fordi partiet støtter irakernes kamp mod danske soldater."

Hep. Hør Paw diskutere "frihed" på P1. Klik her.

Søren Pind i JP: "Enhedslisten har i bedste agitprop stil søgt at pakke udtalelserne [Asmaa Abdol-Hamids udtalelser] ind – og er et godt stykke af vejen lykkedes med det.

Det er blevet til udtalelser i stil med, at den pågældende »jo blot har givet udtryk for, at når vi går i krig, må vi også forvente, at nogen skyder igen«.

Logikken i udsagnet er til stede – skønt jeg finder den syg, fremsat som den er af danske borgere.

Men udtalelserne gik videre. Langt videre. Og er med til at tegne et billede af femtekolonne-virksomhed, ikke set siden Den Kolde Krig, kun antydningsvis mødt. Efter den 11. september. Under Muhammedkrisen.

Det var en direkte og utvetydig tilkendegivelse om støtte til fjender af Danmark og danske soldater. Det korrekte citat lyder: »Jeg støtter den irakiske folkebevægelses kamp imod besættelsesmagten« og videre »Det er også nødvendigt, at vi støtter ... irakernes kamp mod besætterne«. Hun citeres direkte for, at de danske tropper er en del af ”besættelsesmagten”, og tilføjer specifikt, at hun »ikke er imod væbnet kamp«.

Det er svært at forstå som andet end:

Jeg støtter de kræfter, der bekæmper, angriber og dræber danske soldater.

De danske soldater er mine fjender

Jeg er tilhænger af væbnet magtanvendelse mod disse fjender,

og jeg opfordrer alle til at støtte de kræfter, der bekæmper de danske soldater.

Dette er ingen ligeværdighed eller en opfattelse af, at hvis den ene part skyder, må den anden også. Der er taget parti. Og det mod hendes fædreland [...] "

Læs hele kronikken her.

Dagens dame er den nordirske skuespiller Flora Montgomery, en efterkommer af Sir Hugh Montgomery. Flora Montgomery har medvirket i en række film, heriblandt "Basic Instinct 2", men er - i hvert fald i Danmark - nok bedst kendt som TV-skuespiller. Hun spillede Flora Ackroyd i "Poirot"-afsnittet "The Murder of Roger Ackroyd" og Sophie Baxter i "Midsummer Murders"-afsnittet "King's Crystal". Billedet stammer fra "The Murdoch Mysteries", som (også) er blevet vist på dansk TV (læs her) -- hvori, i serien, hun spillede den prostituerede Ettie Weston.

Den romerske gudinde Flora - gudinde for blomster og for foråret - blev hvert år i april eller tidligt i maj fejret med en fest, kaldet Floraria. Og flora kaldes flora på grund af Flora, selvfølgelig.

To billeder af min nye ugle.

Uden lys:

Med lys:

Læs hele TV2s interview her.

Ane og jeg er netop vendt hjem efter en hyggelig weekend hos familien i det vestjyske, og der har derfor ikke været mange indlæg de seneste par dage. Undtagen dem dér med damerne. Jeg købte en ny vindjakke, som jeg har manglet, i Intersports outlet i Struer. Ane købte - andetsteds - en fin loftslampe til køkkenet, og i dag - på bagagerumsmarkedet i Holstebro - investerede jeg i en lysende ugle. En boghandlerugle. Billede følger.

Ellers ikke meget nyt. På hjemvejen - i eftermiddags - delte vi togkupé med to bøsser, to overbeviste, kvindelige socialister, som højlydt diskuterede politk, og en ny-nazist, som sad og læste en bog med titlen "The Rats". Og en udenlandsk kvinde, som - tænkte jeg - lignede en valkyrie.

The Ugly One With the Jewels: Musikeren, performeren og forfatteren Laurie Anderson. Hør et fremragende foredrag af Anderson her.

Et godt billede af Pamela Anderson.

Dagens dame er cellisten Charlotte Moorman, allerbedst kendt for sin opførelse af Nam June Paiks "Opera Sextronique". Moorman-mp3-filer kan downloades gratis fra Ubu. Klik her.

Nyt CD-indkøb: Uddrag af Karlheinz Stockhausen: "Aus den sieben Tagen". Læs om værket her.

Extreme Holly aka Holly Hogan, amerikansk pornostjerne. Født i Seattle. Favorite movies: "Pulp Fiction", "Office Space", "Fight Club", "Along Came Polly", "Cinderella Man". Favorite books: "He’s Just Not That Into You", "Sex, Drugs & Cocoa Puffs", "Mr. & Mrs. Smith", "Fight Club".

Ekstra Bladet skriver: "Antallet af ransagninger, hvor politiet ikke spørger retten om lov først, er på bare ét år nærmest eksploderet, viser tal fra Rigspolitiet. [...] I 2006 blev 338 ransagninger indbragt for retten, hvor politiet ikke havde fået lov af en dommer på forhånd. Året før skete det kun 76 gange og i 2004 69 gange. [...] Ifølge Rigspolitiet er tallene kun udtryk for at flere klager over ransagningerne. Men man har ingen statistik over, om der rent faktisk er sket en stigning i det samlede antal ransagninger."

Mon ikke - så - det var en god idé at få lavet sådan en statistik? Jeg er sikker på, at vi er mange, der gerne vil se tallene.

Opdateret: Og apropos: Politiken skriver: "Landsret satte politiet på plads efter en ulovlig ransagning hos 24-årig kvinde. Ti nye sager er på vej efter sommer." Mere her.

Og selvfølgelig gik der ikke mange sekunder, før ... klik.

Læs Jørgen Leths kommentarer: "Det er justitsmord".

Information skriver i dag: "SF-formanden mener, at Asmaa Abdol-Hamids betoning af irakernes ret til at yde modstand giver støtte til religiøse fundamentalister og al-Qaeda-inspirererede grupper. "Det er ekstremt unuanceret og uigennemtænkt," siger han. [...] set fra Villy Søvndals stol handler sagen ikke om jura, men om politik. "Det er ikke en juridisk kamp, men en politisk kamp mod dumheder på venstrefløjen," siger han." Mere her.

Dagens top-historie er selvfølgelig dén om Michael Rasmussen. Jeg har - siden nyheden dukkede op i min feed reader i går aftes kl. 23.27 - vendt og drejet den i et forsøg på at finde en syndebuk. Jeg ville (nemlig) så gerne have, at det - det hele - ikke var Rasmussens skyld. Han er jo en helt. Eller, altså, jeg har da heppet på ham hver dag. Indtil nu. Og hvis bare Jesper Worre havde formået at holde sin kæft, og hvis ikke franskmændene havde været så misundelige, og Rabobank-ledelsen så vattet ... o.s.v. Men den går nok ikke. Michael Rasmussen, lader det til, gjorde det selv. Det er synd for ham, det synes jeg virkelig, men han burde have været klogere. Og for mit vedkommende er Touren nu slut. Tour de Farce. Øv.

Mit alletiders-yndlings-portræt-foto -- taget af en af de fotografer, der har betydet mest for mig. Personligt. Harry Callahans portræt af hustruen, Eleanor, New York, 1945. Se flere fotos af Harry Callahan her.

Velonews.com: "The Dane had seemingly weathered the storm over missing four out of competition dope tests in the past 18 months and had won Wednesday's stage to all but seal overall victory. However the team has learnt that Rasmussen lied to them over where and what he was up to during the month of June when he was in fact in Italy and not in Mexico as he had told them. "He broke team rules," said a team spokesman." Mere her.

Breaking news: "Ifølge det hollandske nyhedsbureau ANP er danske Michael Rasmussen onsdag aften blevet trukket ud af Tour de France af sit hold, Rabobank." Mere her.

Tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, Keld Albrechtsen, har taget afstand fra Abdol-Hamids udtalelser: "Jeg vil under ingen omstændigheder gå ud med sådanne udtalelser. Jeg finder det forkert i en situation, hvor et flertal i Folketinget har vedtaget at udsende danske styrker. Dér er det klart, at man som dansk statsborger ikke bør opfordre til væbnet kamp mod danske styrker, siger han til Berlingske Tidende." Læs mere her.

Det fremgår af citatet, at Keld Albrechtsen - som er en garvet politiker - klart har forstået, hvori det "stødende" (Allan Niebuhr) ved Abdol-Hamids udtalelser består. Herved adskiller han sig - positivt - fra mange af de bloggere, jeg det sidste døgns tid har læst -- som i deres indlæg får rodet sig ud i nogle gevaldigt indviklede diskussioner om folkeretslige principper, Irak-interventionens legalitet o.s.v.

Men sagen om Asmaa Abdol-Hamids udtalelser er for mig at se ikke spor indviklet. Faktisk, fristes jeg til at skrive, er den så simpel, at jeg næsten ikke ved, hvordan jeg skal forklare mig. Det hele forekommer mig så - som amerikanerne siger - self evident.

Men her -- i to trin:

1. Det er enhver dansk politikers forbandede pligt at varetage danske interesser og at tage vare på os danske. Det er - på star trek'sk - danske politikeres "prime directive". De, politikerne, må for min skyld gerne involvere sig i alt muligt andet, osse, f.eks. i kampen for bøssers rettigheder på Færøerne, kampen mod AIDS i Afrika, bekæmpelse af korruption i EU o.s.v. -- men de må aldrig nogensinde lade andre ting og sager, ideologi eller interesser eller plat dumhed forlede dem til at glemme deres vigtigste forpligtelse: At tage vare på danskerne. Vi kan sikkert allesammen huske - jeg kan i hvert fald - sagen om den danske statsborger, der sad indespærret på Guantanamo-basen, og om Per Stig Møller og resten af regeringen, som forholdt sig forbavsende tavs. Vi - og d.v.s. jeg - fik det indtryk, at regeringen vægtede det gode forhold til USA højere end hensynet til danskeren, der sad fængslet. Det var, synes jeg, en skamplet på Per Stig Møllers karriere. Han skulle have gjort mere, for det var hans forbandede pligt. Hvis danske politikere ikke holder sig til "the prime directive", svigter de den tillid, vi har vist dem -- og det er et slags forræderi.

2. Men at udtrykke støtte til grupperinger, der angriber og dræber danske soldater er værre. Voldsomt værre. Faktisk kan det dårligt blive ret meget værre. Danske politikere skal tage vare på os danskere, "stå bag os," som det hedder -- men de skal i ganske særlig grad stå bag danske soldater, som er udsendt på Danmarks vegne. Det vil sige: Som et demokratisk flertal i Folketinget har pålagt at udføre en opgave. Det er - i denne sammenhæng - fuldstændig flintrende ligegyldigt, hvad man personligt mener om baggrunden for Irak-interventionen, USAs olie-interesser, resolutioner o.s.v. Det altafgørende - det eneste afgørende - er, at et flertal i Folketinget på demokratisk vis besluttede at sende soldater til Irak. Alle, herunder også politikere, er i deres gode ret til at mene og argumentere for, at det var en forkert beslutning -- men vi er allesammen, herunder især politikerne, moralsk forbandet forpligtede til at stå bag vore soldater. At falde dem i ryggen - eller ligefrem udtrykke sin støtte til fjenden - er både et forræderi mod soldaterne og "the prime directive". De danske soldater i Irak er ikke udsendt af nogle andre, af Fogh eller af den amerikanske olieindustri. De er i Irak, fordi et flertal i Folketinget på demokratisk vis traf beslutning derom. De er udsendt af OS. At mene andet er udtryk for mangel på respekt for det danske demokrati -- noget, der heller ikke klæder en dansk politiker.

Opdateret: Læs venligst filoffens kommentar om færøske bøsser.

Et flot fotoportræt af Jenna Jameson, Queen of Porn. Billedet stammer fra Timothy Greenfield-Sanders' bog "XXX 30 Porn Star Portraits".

Asmaa Abdol-Hamid udtaler i en pressemeddelelse: "Jeg har ikke opfordret eller tilskyndet til at slå danske - eller nogen som helst andre - soldater ihjel, eller på nogen måde støttet terror. Jeg har blot fremhævet den irakiske befolknings principielle ret til at gøre modstand mod besættelsesmagten."

Her er, hvad hun udtalte i Socialistisk Arbejderavis, den 20. juni: "Danmark er en del af besættelsesmagten i Irak og er 100 % følgagtig over for Bush og USA. [...] Det er også nødvendigt, at vi støtter f.eks. irakernes kamp mod besætterne. Det er i alt for høj grad lykkes at stemple modstandsbevægelserne som terrorister. I bund og grund er de et udtrykt for almindelige menneskers rimelige ønske om at få et bedre liv."

På Enhedslistens årsmøde i maj tilsluttede Abdol-Hamid sig et forslag fra partimedlem Finn Hermann, der sammen med en håndfuld andre opfordrede til at støtte modstandsbevægelsens 'progressive dele'. Mere her.

Den 23. juli bragte B.T. et interview, hvori avisen spurgte Abdol-Hamid: "Tager du afstand fra de irakere, der fører en væbnet kamp imod de danske styrker?" Hvortil hun svarede: "Jeg er ikke imod en væbnet kamp. Det er en modstandskamp, og derfor er det også helt fair."

Politiken skriver: "Asmaa Abdol-Hamid kan sandsynligvis hverken tiltales eller dømmes for landsforræderi. Så lyder vurderingen fra Anders Henriksen, forsker ved Dansk Institut for Militære Studier, efter at folketingskandidaten fra Enhedslisten er blevet anmeldt til politiet." Mere her.

Kulturforbrug: Var i går på biblioteket for at hente Britt Bartenbachs og Ole Hans Jensens bog om Jane Horney og Gitte Broengs digtsamling "Interiør". Jeg lånte også nogle CDer, deriblandt Allman Brothers: "Live at Atlanta International Pop Festival" -- og jeg købte tre kasserede bøger, hhv. Erwin Neutzsky-Wulff: "Faust", Arthur Rimbaud: "En sæson i Helvede" og Pagels "Satans oprindelse". Ikke dårligt.

Men det er nu - ellers - ikke meget, jeg får læst lige for tiden. Tour de France tager tid -- og kommentarer til Tour de France, og kommentarer til kommentarer o.s.v. Øverst i bunken ligger Gary Snyder: "Mountains and Rivers Without End".

Der er kommet nye lydfiler og filmklip til download på Karlheinz Stockhausens website.

Landsforræderi er en af de værste forbrydelser, man kan begå -- og afgjort en af de mest vanærende. Mig bekendt er der ikke mange lovovertrædelser i den danske Straffelov, som straffes - d.v.s. potentielt kan straffes - hårdere. At blive anklaget for landsforræderi er en så alvorlig ting, at det dårligt kan sammenlignes med ret meget andet.

Jeg mener, som Søren Pind har påpeget, at der er grund til at formode, at der ville kunne rejses en sag mod Asmaa Abdol-Hamid. Omvendt er det nok min personlige holdning, at det ville være at skyde spurve - én spurv (med slør) - med kanoner. Altså: At trække en (med Naser Khaders ord) "forvirret ung dame" i retten og anklage hende for landsforræderi. Det virker lidt voldsomt. Og Enhedslisten, som har udtrykt opbakning til Abdol-Hamid, kan næppe tiltales. Dertil har partiets udmeldninger - i hvert fald indtil videre - været for diffuse.

Frank Aaen gjorde - som antydet i mit tidligere indlæg - en meget dårlig figur i gårsdagens udgave af DR2s "Deadline". Hvad end Enhedslistens topfolk mener om de danske soldaters tilstedeværelse i Irak, og hvordan det end står til med deres moralske habitus: Det undrer mig gevaldigt, at de - og herunder Frank Aaen - ikke har været garvede nok som politikere til straks at (kunne) gennemskue det uheldige i Abdol-Hamids udtalelser. Det var en politisk dumhed af karat -- og de andre partier vil aldrig nogensinde lade hende eller Enhedslisten glemme det. 

Test -- så Tenna kan se, hvordan Smartlog fungerer.

Sig lige hej til Tenna, folkens. Så hun kan se, at bloggere er flinke mennesker.

JP skriver: "Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol Hamid er blevet politianmeldt af sine udtalelser om de irakiske angreb på danske soldater i Irak. Det er den konservative folketingskandidat Rasmus Jarlov, der står bag anmeldelsen." Mere her.

Information skriver: " Skal man støtte den væbnede irakiske modstandsbevægelse? Det spørgsmål giver anledning til intern uro i Enhedslisten [...] Manglende støtte vil være et svigt af det irakiske folk," sagde folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid på partiet årsmøde i maj [...] Hun gav på mødet sin tilslutning til et forslag fra partimedlem Finn Hermann, der sammen med en håndfuld andre opfordrer til at støtte modstandsbevægelsens 'progressive dele'. "Modstanden kan foregå med våben i hånd, men der er også bevægelser i Irak, der bekæmper den amerikanske tilstedeværelse uden våben," siger han og opfordrer til, at partiet gør brug af sine internationale kontakter for at kunne udpege bevægelser, man kan støtte - væbnede eller ej." Læs mere her.

Berlingske skriver: "Venstres medlem af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, Søren Pind, kalder det "5 kolonnevirksomhed" og "nærliggende", at Enhedslistens folketingsmedlem Frank Aaen og folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid har gjort sig skyldige i landsforræderi." Mere her.

Søren Pind skriver i sin weblog: "Straffelovens § 100 stk. 1 lyder "Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder til, eller som fremkalder øjensynlig fare for fjendtlige forholdsregler mod den danske stat, straffes med fængsel indtil 6 år". [...] Det fremgår af et notat fra justitsministeriets lovafdeling (L217/spgm 56/2006), at § 100 kriminaliserer "offentlige udtalelser, der tilskynder til fjendtlige forholdsregler eller fremmed indblanding..." Betingelsen om offentlighed er opfyldt. At situationen er farlig for de danske soldater understreges af de 6 drab, der foreløbig har fundet sted. Enhver må med sig selv gøre op, om der i ordene "støtter den irakiske folkebevægelses kamp" og i udtalelsen om nødvendigheden i at bekæmpe "besætterne" (Hun har selv fastslået, at hun opfatter Danmark som en del af dette begreb) ligger en tilskyndelse. Mig forekommer det at være nærliggende. Beslutningen om evt. tiltale ligger hos justitsministeren."

Opdateret: Søren Pind diskuterede med Frank Aaen i aftenens udgave af DR2s "Deadline" -- og Aaen fik ikke et ben til jorden. Se udsendelsen (når den bliver lagt på nettet) her. 

Breaking news. Læs her.

Jeg kan slet ikke slippe den dér historie om Ole Hans Jensens og Britt Bartenbachs bog, "Den Sidste Aktion". Jeg har - som tidligere nævnt - downloadet adskillige lydklip med de to, og jeg har efterhånden hørt dem så mange gange, at det begynder at virke - på mig - lidt manisk. Faktisk.

Her er - til glæde for de uindviede - lidt info: Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach driver en lokalradio, Radio Frederiksberg-Journalen, og de har skrevet en håndfuld "afslørende" bøger, bl.a. en om Jane Horney og - senest - en om dobbeltmordet på Peter Bangs Vej. De gennemgående figurer i det jensen'ske og bartenbach'ske univers er h.h.v.

- Svenskeren Jane Horney, som blev likvideret af den danske modstandsbevægelse i 1945, men som ifølge Jensen og Bartenbach levede videre og fejrede store triumfer som efterretningsagent.

- Frode Bay Madsen, som ifølge Jensen og Bartenbach var en af verdenshistoriens største modstandsfolk og agenter (og far til et af Horneys børn), under 2. Verdenskrig kaldet "Birken" -- men som af alle andre regnes for en fupmager og derfor kaldes "Frode Fup". "Pufedorf" er Frode Fup stavet bagfra.

- Kontorchef Vilhelm Jacobsen og hustru Inger Margrethe Jacobsen, som den 19. februar 1948 blev myrdet i deres lejlighed, Peter Bangs Vej 74 på Frederiksberg -- men som ifølge Jensen og Bartenbach slet ikke døde. Jacobsen-parret var, siger de to forfattere, super-duper-hemmelige agenter, top of the pops, og efter attentatforsøget i 1948 blev de hjulpet til Sydamerika.

- Helle Scheel Jacobsen. Som er deres - slags - gral. Jacobsen-parret havde ingen børn -- men det havde de alligevel. Ifølge Jensen og Bartenbach. Helle Scheel Jacobsen er deres datter -- som nu om stunder arbejder som chef for det amerikanske Secret Service. Hun er en ren fiktiv person.

Omkring disse centrale personer roterer andre, heriblandt Helle Scheel Jacobsens mand, kongelige og kendte (f.eks. Buster Larsen) -- og tråde knyttes til to (også gennemgående) institutioner, hhv. "den kongelige efterretningstjeneste" REX, som ingen andre nogensinde har hørt om, og til Radziwill-familien. Som ifølge Jensen og Bartenbach har forbindelse til merovingerne -- hvilket bringer forfatterparret ind på Dan Brown-territorium.

Historien, som blev afsløret i "Den 11. time", er denne: Kunstneren Peter Wendelboe blev på et tidspunkt så forarget over Jensens og Bartenbachs "historieforfalskning", at han besluttede sig for - og undskyld sproget - at tage røven på dem. Han begyndte - idet han udgav sig for at være en række forskellige personer, herunder Helle Scheel Jacobsen - at fodre parret med fup-dokumenter, digitalt redigerede billeder o.s.v. -- og Jensen og Bartenbach tog imod med begejstring. Materialet kan ses på pufedorf.dk.

Billedet foroven: Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach fortæller om deres bog i "Den 11. time".

Dette indlæg fortsættes -- lige om lidt.

***

Og fortsættelsen:

Der er gennem tiden skrevet et utal af forvrøvlede bøger, fulde af fejl og nonsens -- og dét er ikke i sig selv særlig interessant. Det er også - helt sikkert - sket før, at en eller anden (som Wendelboe) har formået at gøre andre (som Jensen og Bartenbach) til grin. Historien om tilblivelsen af "Den Sidste Aktion" er tragi-komisk: Jensen og Bartenbach godtog - naive og fuldstændig ukritiske - Wendelboes sludder, og parret indarbejdede sludderet i deres (efterhånden ret omfattende) konspirationsteori. Hvorefter Wendelboe gik til medierne. Det var skægt, og det var sørgeligt -- men det er ikke dét, der - for mig - gør sagen interessant. Altså: Som gør, at jeg har svært ved at slippe den.

Det, der optager mig, er Jensens og Bartenbachs - efterfølgende - reaktion. Den psykologiske dynamik ... eller hvordan jeg nu skal udtrykke det. I stedet for at acceptere, at de er blevet fuppet, fastholder forfatterparret, at deres oplysninger, fotos o.s.v. er korrekte. Det vil sige: De anerkender, at Wendelboe muligvis har haft lejlighed til at fifle med noget af materialet -- men i så fald udelukkende fordi han på en eller anden måde har hacket sig ind på deres website eller skaffes sig adgang til deres emails.

Dette indlæg fortsættes -- lige om lidt.

***

Og fortsættelsen:

Jensens og Bartenbachs fornægtelses-strategi er ganske simpel: Det forholder sig omvendt. Hele tiden. Wendelboe har eksempelvis forsynet parret med et fup-billede af Vilhelm og Inger Margrethe Jacobsens gravstene. I virkeligheden viser billedet et gravsted på en kirkegård i Nordjylland -- som har været en tur gennem Photoshop. Men ifølge Jensen og Bartenbach er det redigerede billede det ægte, og det oprindelige billede en manipulation. Og helt derude på overdrevet, hvor min hjerne næsten ikke kan følge med: Wendelboe sendte - som Helle Scheel Jacobsen - parret dette selvportræt:

-- som de siden har offentliggjort flere steder som et bevis på, at Helle Scheel Jacobsen er en virkelig person. Og selv konfronteret med det faktum, at Wendelboe faktisk har lånt billedet fra en reklame for et tysk alderdomshjem:

-- fastholder parret, at der er tale om et portræt af Helle Scheel. Det har "vidner" bekræftet.

Hans Ole Jensen og Britt Bartenbach taler - helt generelt - meget om vidner, og de har vidner, der kan bekræfte alting. Desværre for alle os andre, kan man sige, må vidnerne ofte forblive anonyme -- for der er tale om efterretningsfolk, hemmelige agenter o.s.v. Men altså: Vidner har bekræftet, at billedet af Helle Scheel Jacobsen virkelig er et billede af Helle Scheel Jacobsen -- ligesom vidner har bekræftet alle de andre billeder, som Peter Wendelboe har fabrikeret hjemme på sin computer.

Og hér er årsagen til, at jeg synes, sagen er så fascinerende: De lyder - Jensen og Bartenbach, når jeg lytter til dem - virkelig som om, de mener det. De tror på det. Og jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvordan det overhovedet - rent psykologisk - kan lade sig gøre, at to mennesker i fællesskab kan gejle hinanden så vidt -- og at det er skræmmende.

Og afslutningsvis -- for dette indlæg er allerede blevet alt for langt: Enkelte andre ting, man kan lære af at lytte til Radio Frederiksberg-Journalen: Den kvinde, der i virkeligheden blev myrdet i lejligheden på Peter Bangs Vej, var Buster Larsens mor. Ud over REX findes der også en anden, dansk og super-hemmelig organisation, "Kongens Mænd", som John Hahn-Petersen (Stein fra "Matador") i en periode var chef for. James Bond er baseret på en virkelig person. Hitler begik ikke selvmord. Og politidirektør Hanne Bech Hansen er i familie med Inger Margrethe Jacobsen.

Tilføjet: Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach er i øvrigt ikke de eneste, der har gjort sig kloge på dobbeltmordet på Peter Bangs Vejs. Læs f.eks. "To unge clairvoyanter har opklaret dobbeltmordet ... " 

"Obskuriøst" CD nr. 3 er UDE. Læs her.

Bestilt på biblioteket i dag: Steve Reich: "City Life", "Tehillim" og "The Desert Music". Faktisk var jeg kun et halvt klik - cirka - fra at købe CDerne, da jeg kom i tanker om, at det måske ville være en ok idé at høre dem først. For jeg har - altså - aldrig hørt dem -- og selvom det nok ikke går meget galt med Reich, så er nogle ting mere spændende end andre ... o.s.v. Og verden er jo fuld af musik og CDer, man - potentielt - kunne købe.

Besøg Steve Reichs hjemmeside her. 

Avisen.dk skriver: "På blot 24 timer blev "Harry Potter and the Deathly Hallows" solgt i 11 millioner eksemplarer verden over. Det er dermed den hurtigst sælgende bog i historien. [...] I USA solgte "Harry Potter and the Deathly Hallows" alene i den første time 560.000 eksemplarer, hvilket svarer til, at der blev langet mere end 150 eksemplarer over disken hvert sekund rundt omkring i landets boghandlere." Mere her.

En af den slags historier jeg normalt - nok - ikke ville bringe i bloggen. Ikke før dommen var afsagt -- men nu gør jeg det alligevel. Ekstra Bladet oplyser i dag, at den engelske komiker Chris Langham står anklaget - i retten - for pædofili og besiddelse af børneporno. Ekstra Bladet her, Times Online her, The Sun her. Jeg holder - plejede at holde - meget af Langham, som jeg ansér for at være et stort, komisk talent. Han er bl.a. kendt fra "Not the Nine O'Clock News", "Alas Smith & Jones" og "Kiss Me Kate" (med Caroline Quentin og Amanda Holden). Som - sidstnævnte - han selv havde skrevet. Serien. Langham har tre børn med sin første kone og to med sin anden. Han er født i 1949.

En - foreløbig - sidste opfølger på mit test-indlæg om Noelia. Here are the facts:

Den 18. juli, dagen før jeg postede indlægget, havde The Jiggly Room 693 besøgende. Derefter ser tallene således ud:

19. juli: 916
20. juli: 993
21. juli: 975
22. juli: 1260
23. juli: 1062

Indlægget om Noelia har (siden d. 18.) i alt fået 1293 hits -- og de 5 mest læste indlæg på bloggen fordeler sig nu som følger:

1. "See Noelia in hard core": 1293
2. "Anne Lindfjeld": 576
3. "Polemiken og Nadine Jansen": 318
4. "Fri porno i 40 år": 211
5. "Under åben himmel": 208

I øvrigt er det nok værd at bemærke, at Krause - ligesom Lindfjeld og Jansen - nu er repræsenteret hele to gange i top-10:

6. "Anne Lindfjeld og Nadine Jansen og Lonni Krause": 203

og

10: "Lonni Krauses bøger": 143

Blogmagasinet #3 er udkommet -- og denne gang handler det om musikblogs. Klik her.

Taget i dag. Hvordan jeg egentlig ser ud -- med et blåt haveskur i baggrunden:

Det er vistnok første gang i bloggens historie - altså i min egen blogs historie - at jeg poster billeder af migselv. 

Med frygt for at virke alt for FOKUSERET: Endnu et (ganske kort) indlæg om Anne Lindfjeld -- for jeg faldt - fuldstændig tilfældigt, selvfølgelig - over denne side. Bemærk: Nøgenfoto. Hvorfra - fra siden - jeg har tilladt mig at låne to billeder:

Anne Lindfjeld, der reklamerer for Louis Nielsen --

-- og Anne Lindfjeld, der reklamerer for De Gule Sider. 

Hep. Vores gode ven Tony -- som er ansat på Bellarmine College of Liberal Arts, Loyola Marymount University. Loyola er ham hér.

Dagens Tour-etape: Kanon! For hver dag, der går, ligner Michael Rasmussen mere og mere en vinder. Men Frank Aaens forsvar - på TV2 News - for Asmaa Abdol-Hamids udtalelser: Knap så kanon. For hver dag, der går, ligner Enhedslisten ... o.s.v. Det omvendte af Michael Rasmussen.

Glemte i øvrigt - tidligere i dag - at henvise til Per Nørgårds hjemmeside. Den er her.

Jeg har siddet og læst i diverse blogs, indlæg og kommentarer -- og jeg er flere gange undervejs stødt på ordet "landsforræder". Som synes at være kommet på mode.

Den relevante lovtekst - for de super-interesserede - kan læses her. Det er Straffelovens kapitel 12 og 13, hvori man bl.a. kan blive belært om, at

***

Kapitel 12: 

§ 100. Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder til, eller som fremkalder øjensynlig fare for fjendtlige forholdsregler mod den danske stat, straffes med fængsel indtil 6 år.

Computerworld har - via Userneeds - bedt danskerne udpege den største, hjemlige IT-skandale -- og bringer nu på websitet omtaler af de 10 skandaler, der fik flest stemmer. På førstepladsen kom Arbejdsformidlingens IT-system, Amanda -- men jeg hæfter mig især ved nummer 6, Logningsbekendtgørelsen. Som Computerworld selv udtrykker det: "Kan en terrorpakke, der er vedtaget politisk, være en it-skandale?" Ja, i hvert fald ifølge 6% af de adspurgte danskere. Center for Menneskerettigheder har kaldt bekendtgørelsen et "systematisk indgreb i privatlivets fred". Mere om Logningsbekendtgørelsen her. 

Komponist Per Nørgaard fylder denne sommer 75 -- og The Jiggly Room ønsker til lykke. P2s Lyt til Nyt fejrer fødselsdagen med hele 3 udsendelser om Nørgaard. Den første kan høres her, og den anden kan høres her.

Hvis du ikke tidligere har lyttet til Nørgaard: 75-års-fødselsdagen er en lejlighed - as good as any - til at give musikken en chance. Begynd eventuelt med "Symfoni nr. 3" fra 1976, som nu - endda - er kommet med i kultur-Brians kanon. Læs som symfonien her. Og/eller her -- hvor Karl Aage Rasmussen bl.a. skriver, at "Per Nørgård (f. 1932) er den betydeligste danske komponist siden Carl Nielsen, og hans musikalske produktion har i originalitet, tankedybde og omfang næppe noget sidestykke i nyere nordisk musik."

"Symfoni nr. 3" er tilgængelig på CD i en udgave fra Dacapo - her - som kan skaffes via bibliotek.dk. Hvis du i første omgang gerne vil nøjes med at låne den. 

Bror Lars har skrevet en glimrende anmeldelse af  L. Sprague De Camps Lovecraft-biografi. Læs den her.

Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid har åbenbart besluttet sig for aldeles at selvdestruere - politisk - endnu før hendes politiske karriere for alvor er kommet i gang. BT skriver: "Hun opfordrer i det seneste nummer af Socialistisk Arbejderavis til at støtte irakernes kamp imod de danske og udenlandske styrker." På spørgsmålet "Tager du afstand fra de irakere, der fører en væbnet kamp imod de danske styrker?" svarer Abdol-Hamid til avisen: "Jeg er ikke imod en væbnet kamp. Det er en modstandskamp, og derfor er det også helt fair". Læs mere her.

Formanden for folketingens forsvarsudvalg, Allan Niebuhr (C), kalder Abdol-Hamids udmelding "stødende". Naser Khader kalder hende "en forvirret ung dame". Mere her.

Hvad end man personligt mener om Danmarks engagement i Irak: Der er næppe mange stemmer i offentligt at erklære, at det er ok at slå unge danskere - danske soldater - ihjel. Og det giver nok heller ikke megen sympati for Abdol-Hamid. I hvert fald ikke hos mig.

Opdateret: Læs også Capacs indlæg.

Opdateret: Andre indlæg: Speaker's Corner, Betragtninger, Livet i et reklamebureau, Dansk Politik.    

Den eneste video med Anne Lindfjeld jeg kunne finde på Youtube. Lidt uartig:

Fra min fortid:

-- men Michael Rasmussen blir bare gulere og gulere. Hurra!

Ane og jeg havde i dag - så småt - overvejet at besøge Louisiana, men vi ombestemte os. Vi ville i stedet bruge dagen, tænkte vi, på at rydde lidt op, støvsuge og vaske gulve o.s.v. Og vi har faktisk fået støvsuget -- men derudover har vi (indtil videre) ikke lavet meget andet end at sidde klæbet til Touren på TV. I morgen er min mini-sommerferie forbi.

I øvrigt: En porno-guide for kvinder: Violet Blue: "The Smart Girl's Guide to Porn": "This book provides hip, friendly, knowledgeable advice on bringing porn into women's sex life. The secret is out: women watch porn. A recent study by "Glamour" magazine found that 87 percent of women ages 25 to 39 enjoy porn as part of their self-defined healthy sexual lifestyles - even more than use sex toys. In "The Smart Girl's Guide to Porn", acclaimed sex educator Violet Blue tells women how to find porn they'll like, from favorite turn-ons and women-friendly DVDs to podcasts and porn groups on the web. She shows how to reconcile fantasy with real-life desires, and how smart girls can maintain their own beauty standards when the people on screen seem impossibly buff, smooth, and surgically enhanced. Looking for authentic sex scenes? Thinking of sharing porn with a lover? Wonder which browser is safest for Internet porn surfing? "The Smart Girl's Guide to Porn" has the answers." Bogen kan købes for (ned til) GBP 3.61 (+ porto) via engelske Amazon.

Klokken er 16:03 -- og Vinokourov har resignet på dagens hårde bjergetape. Nu går jeg i bad. Råb lige op, hvis der sker et eller andet.

Capac har skrevet et par indlæg om Erik Haaest og bogen om Anna Lund Lorentzen. Læs her og her. Blot et par tilføjelser til disse: 180grader bringer i dag en artikel om sagen - læs her - hvori avisen henviser til Henrik Føhns blog. Henrik Føhns er søn af Alf Børge Føhns. Besøg bloggen her.

Den borgerlige regering gør nu klar til en ny storstilet værdikamp: Det personlige ansvar skal styrkes.

Berlingske skriver: "Regeringen vil det næste år arbejde målrettet på at få danskerne til i højere grad at tage et personligt ansvar og et ansvar for samfundets udvikling. »Forældre har et ansvar for deres børn og unge« og »virksomhederne har et ansvar for deres medarbejdere og et samfundsmæssigt ansvar,« lyder det i kommissoriet for et nyoprettet udvalg om personligt ansvar. [...] Startskuddet går efter sommerferien, hvor udvalgte personer fra et bredt udsnit af samfundslivet virksomheder, foreninger, politikere, debattører mv. bliver indbudt til en konference om sagen." Mere her.

-- skriver BB i en kommentar til et af Cecilies indlæg (her) -- og igen var jeg den sidste, der fik det at vide. Og nu bor jeg endda, som Flemming siger, på København. Men altså. Jeg har selvfølgelig straks - nu, hvor jeg er blevet informeret om udviklingen - taget konsekvensen. Jeg har pillet mit lille Freud-portræt ned fra væggen. Her er det -- på vej i skraldebøtten:

Og her er et Freud-indlæg, jeg tidligere har skrevet. Før jeg fik at vide ... etc. 

Efter dagens enkeltstart. Helt vildt!

Apropos Lonnis og Lindas kommentar-udveksling: Jeg vil ikke undlade at benytte lejligheden til at prale lidt med denne indrammede plakat, som hænger på væggen ved siden af mig -- i øvrigt lige neden under et litografi af Svend Wiig Hansen:

Catch phrase'n (som står under titlen) lyder: "How far does a girl have to go to untangle her tingle?" Det er et godt spørgsmål.  

Nå. Men. Det var jo - nærmest lidt skuffende - hurtigt, at mit lille hit-projekt gav resultat -- og jeg kan begynde at analysere. Mit indlæg om Noelia (og jeg ved, at I gerne vil se klippet, så her er linket -- kun for voksne) udmærkede sig på to måder: Det  handlede om - eller lovede - sex, og det var på engelsk. Hvad gjorde udslaget? Lad os kalde sex X og engelsk Y:

-- og forholdet mellem X og Y Z:

Lad os derefter sætte, at Z = pi:

Vi ved, at arealet = pi * radius^2:

-- hvorfor vi blot behøver at bestemme arealet - eller alternativt radius - for at ... øeeh ... 

Dagens ferieudflugtsmål: Skoringen -- og derefter en sportsforretning. Jeg har i dag - i alt - købt 3 par nye sko, et par Rieker, et par Ambré og et par Reebok. Ted Hughes: "Crow" (som jeg købte for GBP 0.01 via Amazon) er ankommet.

Klokken er 15.48, og Vinokourov har netop sat bedste mellemtid på 18 km.

Mindre end to (hele) dage efter, at indlægget blev postet, har "See Noelia in hard core" nu fortrængt Anne Lindfjeld fra førstepladsen over de 10 mest læste. Eller, i hvert fald: Besøgte. Hittende. Ud af bloggens snart 2000 indlæg.

Jeg ved ikke, om denne historie, som Berlingske i dag bringer, kan virke til trøst for en eller anden: David Lassman, som er leder af The Jane Austen Festival, sendte udvalgte kapitler af nogle af Austens verdensberømte værker - heriblandt indledningen af "Stolthed og fordom" - til 18 engelske forlæggere -- idet han ændrede forfatternavnet og navnene på udvalgte personer. Og præsenterede dem som nye originalmanuskripter. Og fik afslag fra alle forlag -- og kun en af de litterære agenter genkendte teksterne. Berlingske skriver: "Pointen i historien er, ifølge David Lassman, at de store britiske forlag og de indflydelsesrige agenter enten slet ikke læser de manuskripter, de får tilsendt, eller også læser dem ekstremt overfladisk. Flere af dem der fik tilsendt manuskripter, havde da også travlt i denne uge med at forklare, hvad der var gået galt." Læs mere her.

Opdateret: Times Online skriver: "Mr Lassman, 43, had spent months trying without success to find a publisher for his own novel "Freedom’s Temple". Out of frustration – and to test whether today’s publishers could spot great literature – he retyped the opening chapters of three Austen classics: "Pride and Prejudice", "Northanger Abbey" and "Persuasion". He changed only the titles, the names of the characters and his own name – calling himself Alison Laydee, after Austen’s early pseudonym "A Lady" – then waited for the offers to roll in. Instead he received yet another sheaf of rejection letters, including one from Penguin, which republished "Pride and Prejudice" last year, describing his plagarised chapters as "a really original and interesting read" but not right for Penguin." Læs mere her.

Breaking news: "Iranske efterretningsagenter har pågrebet egern, som mistænkes for at spionere for Vesten, forlyder det. Egernene var ifølge det officielle iranske nyhedsbureau IRNA udstyret med aflytningsudstyr og blev fanget tæt ved den iranske grænse." Mere her.

Breaking news: "Efter nogle år med afmatning meldes der denne sommer alt optaget på campingpladser med bibelcamping, hvor deltagerne kan få bibelundervisning om formiddagen og tage på badetur om eftermiddagen, skriver Kristeligt Dagblad." Mere her.

Og en lynhurtig opfølgning: Allerede dagen efter, at indlægget blev postet, er "See Noealia in hard core" røget ind som nummer 4 på min liste over de 10 mest læste. Siden jeg startede bloggen i oktober 2005.

Jeg har nu i flere dage haft svært ved at slippe den dér historie om Britt Bartenbach, Ole Hans Jensen og bogen om dobbeltmordet på Peter Bangs Vej. Jeg har læst på diverse websites, set "Den 11. time" og downloadet masser af lydklip, senest fra dkdebat.dk. Og det er altså ikke fordi, jeg sidder og griner, mens jeg læser, lytter og ser -- men jeg synes, hele affæren er meget fascinerende. Desværre kommer jeg næppe til at læse selve bogen, som det hele drejer sig om, "Den Sidste Aktion", for intet dansk bibliotek har indkøbt den. Tilsyneladende. I hvert fald kan den ikke findes på bibliotek.dk. Og jeg er nok ikke - trods alt - parat til at betale kr. 298,- + porto for den. Burde Statsbiblioteket og/eller Det Kgl. ikke have bogen på lager?

Vi - og d.v.s. jeg - havde fejllæst bustiderne, og Ane og jeg fik derfor i dag en ekstra time i Slagelse -- som vi bl.a. brugte på at bese Sct. Mikkels Kirke. Jeg forelskede mig lidt i hende hér:

-- som står uden for. Er der nogen, der ved, hvem der har lavet hende?

Men det lykkedes os at komme til Trelleborg:

-- hvor vi overværede et drabeligt slag mellem - på den ene side - en bande fæle vikinge-banditter og - på den anden - en hær af børne-vikinger under ledelse af museumsinspektør Mads Thernøe. Iklædt nålebundne sokker og brynje. Nogle fotos:

De faldne - alle voksne - blev efterfølgende kildet til live. 

Og (nu) hjemvendt: Min Gary Snyder-digtsamling er ankommet.

Bemærk i øvrigt: I morgen opføres - eller hvad-det-nu-hedder - slaget ved Trelleborg. Hvis du har mulighed for det, så kig derud. Det skal nok blive underholdende. 

Business.dk skriver, at vi danskere aldrig har været rigere, end vi er nu. Vores samlede, opsparede formuer steg i 2006 til mere end kr. 1700000000000. Læs mere her.

Og et canadisk forskerhold har - siger de - definitivt ødelagt glæden ved spillet dam. DR skriver: "Et canadisk forskerhold har skabt et computerprogram, som kan vinde eller spille uafgjort i dam hver gang, skriver tidsskriftet Science. Det har taget omkring 50 computere næsten to årtier at gennemgå de 500 milliarder mulige træk for at nå frem til, hvordan man kan blive den irriterende og altid vindende modstander." Mere her.

The Jiggly Room fik i går 32% flere hits end i forgårs. Dagens ferieudflugtsmål: Vikingeborgen Trelleborg. Drømte om løver i nat -- og vi har haft besøg af en VVS-mand, som tilså vores toilet.

Og desuden -- for de læsere, der ikke åd den dér med det videnskabelige: Vi har jo (også) helt afgjort med en kunstart at gøre. Jeg tænker bl.a. (og ofte) på Professor Labri.

Her er - i en virtuel udgave - en gengivelse af et af hans klassiske stykker:

- Kom og se det blik, Moses kastede over Det Røde Hav!

- Mine damer og herrer:

Foranlediget af Capacs forslag om et indlæg om J-Lo: Jeg har oprettet en ny kategori, "special", i hvilken - i kategorien - jeg vil gøre eksperimenter ud i kunsten at tiltrække hits. Mine mere dannede og alvorstyngede læsere - som Jens Baggesen skrev: "med velmøblerede hoveder" - bedes venligst se bort fra disse indlæg -- idet jeg føler trang til at pointere, at min (deri) udviste plathed naturligvis udelukkende er videnskabeligt motiveret. Eller-hvad-det-nu-hedder. Og at jeg - selvsagt - føler lede ved migselv, når jeg ... o.s.v. Men ofrer mig for sagen.

Et billede af Venus Williams, der vover at tage den bagfra:

Dagens ferieudflugtsmål: Biva -- og derefter var vi i Redoffice, i XL Byg og hos Scheibel Tæpper. Vi købte ingenting, men det var - faktisk - mit første besøg i en Biva-butik. Nogensinde. Inspireret af Lonnis megen snak om samme har jeg bestilt et eksemplar af Gitte Broengs digtsamling "Interiør". Ellers ikke meget nyt. MythBusters i dag: Kan man lave mundskyllevand ud af vodka? Ja. Kan vodka fjerne lugten af sure tæer --- altså: Hjælper det at vaske fødder i vodka? Ja.

Puerto Rico pop singer and actress Noelia in hard core. Awesome! See it here:

Jeg har netop tjekket min blog-statistik -- og det er faktisk første gang, jeg gør det, siden Smartlog skiftede system. Besøgstallene er nu, fornemmer jeg, lidt mere troværdige. Og her er et aldeles overraskende resultat: De to blog-indlæg, der trækker flest herind, er hhv. dette om Anne Lindfjeld og dette om Nadine Jansen. Vi dømmer ingen, for sådan er vi (ikke) -- men giver (tværtimod) gerne en hånd: Anne Lindfjelds website kan besøges her. Nadine Jansens er her. Bemærk: Sidstnævnte er kun for voksne. Uartige billeder o.s.v.

Med på listen over de mest besøgte indlæg er også dette om Lonni Krauses bøger.

Berlingske skriver: "Ingen ved, hvor dræbersnegle kommer fra [...] Undersøgelser i Spanien og Portugal (den iberiske halvø, red.) viser, at den snegl, vi kender som dræbersneglen, ikke er fra de lande. Det er pinligt, men ingen ved endnu, hvor den så faktisk kommer fra, siger Frank Jensen fra Naturhistorisk Museum i Århus til JydskeVestkysten."

Som om svaret ikke var indlysende:

Fra Voldemort.

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at min blog ser - så - lidt kedelig ud, og jeg har derfor nu forsøgt at peppe den op med et billede af etablissementet (allerøverst) og The Sacred Chao (øverst i menuen til højre). Udtales cow.

Nogle ting er indviklede at forklare -- og flere af dem, måske endda de fleste, er faktisk så indviklede, at de overskrider min dovenskabs-tærskel. Hvilket kan illustreres som følger:

Og The Sacred Chao er afgjort en af slagsen. Tillad mig derfor (at nøjes med) at citere fra Wikipedia:

***

The Sacred Chao is a symbol used by Discordians to illustrate the interrelatedness of order and disorder. It resembles a Taijitu (Yin-Yang) symbol, but according to "Principia Discordia":

Jeg lod mig gribe af den fantastiske historie om Britt Bartenbachs og Ole Hans Jensens bog. Efter at have læst på de to websites - og efter Carstens omtale af "Den 11. time" - var jeg nødt til at se programmerne -- og Peter Wendelboe har (dertil) lagt nogle meget lange optagelser med de to forfattere (der afviser alle hans anklager om fup) på pufedorf.dk. I mp3-format. Her.

Og lidt mere konspirationsteori: Jeg er - efter at Ane nu er færdig med bogen - gået i gang med at læse Dan Browns "Tankados Kode", der handler om en kryperingsmetode, som ikke kan brydes. Den engelske originaltitel er "Digital Fortress". Læs Mathematical Fictions vurdering af bogen her. (Min gode ven Jesper er i øvrigt - i parantes bemærket - ekspert i kryptering.)

Og: Niels-Arne, klik her.

I går aftes lykkedes det endelig for Ane og mig at få set en Harry Potter-film, nemlig "Harry Potter and the Goblet of Fire". Som var ok.

Dagens sjov er hhv. npi-news.dk og pufedorf.dk.

Opdateret: Læs om sagen her.

MythBusters i dag -- d.v.s. i går: Er det rigtigt, at ting - f.eks. mad - der falder på gulvet, inficeres med færre bakterier, hvis man samler dem op efter 2 sekunder, end hvis de får lov til at ligge i 5 sekunder? Eller, altså: Er pølsen ok, hvis man har samlet den op med det samme? Nej. Det gør ingen forskel, om den har ligget på gulvet i 2 eller i 5 sekunder. Hvor finder man flest bakterier: På et menneskes tunge eller på en hunds? På et menneskes -- men det er alligevel ikke nogen god idé at tungekysse med en hund. Og: Er det troværdigt, at de gamle kinesere anvendte et varslingsystem, der bestod af en tromme, der var placeret nede i en skakt -- og som gav lyd, hvis fjender forsøgte at grave og hakke sig frem gennem jorden? Ja, for det virker. Faktisk.

I dag har vi haft besøg af Gitte, Niels-Arne og ungerne -- og det var gevaldig hyggeligt. Her er Lukas i færd med at reparere min bedstefars mølle:

Og sommerfuglebusken (i vores lille gårdhave) er gået i blomst:

I starten, da vi var flyttet til Ringsted, havde jeg ikke nogen cykel - d.v.s. det havde jeg, men den var flad, og det var jeg også - så jeg gik. Ture. Og jeg opdagede, at jeg var mere villig til at gå ture, hvis jeg medbragte min mp3-afspiller. Jeg lyttede ikke til musik, men til foredrag og lydbøger. Nu har jeg fået lappet min cykel, og jeg cirkler rundt i landskabet. Stadig med mp3-afspilleren i ørerne -- men nu med musik. Man behøver ikke at køre mange ture - sådan - for at blive bevidstgjort om, at det faktisk er temmelig farligt. Man kan - pun - ikke høre en dyt, når man samtidig lytter til musik. Hvis det ikke allerede er ulovligt (og det er det måske), så burde det nok være det. Så: Personligt har jeg nu taget konsekvensen. Rationelt og gennemtænkt. Hvis jeg absolut skal komme til skade i trafikken, gælder det om - når det sker - at fremstå med værdighed. Jeg har derfor slettet alle numrene på min mp3-afspiller (Prodigy, Sugababes, Infernal o.s.v.) og erstattet dem med hele "Rhinguldet". Når jeg ligger dér og bløder, vil jeg have - for det har jeg lært af min mor - rent undertøj på -- og Wagner i hovedet. "Weia! Waga! Woge, du Welle!" Jeg vil gøre, tænker jeg, et super-godt indtryk.

Hvor mange derude har set denne Citibank-reklame med - hedder hun - Lonnie Cash? Klippet her(over) er den oprindelige reklame -- men kort tid efter at kampagnen var skudt i gang, blev reklamen udskiftet med en anden, en omklippet udgave, hvori Lonnie blev afbrudt, lige før hun nåede at synge "Fladskærm og [KLIP] en kæmpebarm". Kæmpebarm - rent poetisk anskuet - korresponderer jo med "Før gik jeg rundt og var så flad". Kan man sige. Men altså: Reklamefolk kan godt lide at variere temaet (måske bl.a. fordi de har så svært ved at finde på nye) -- og der kunne jo udmærket være tale om et tilfælde. Omend jeg bed mærke i det (hvad der selvsagt siger en hel del om mig). Men: Nu kører en tredje version på TV. Der klippes fortsat, før Lonnie når til omtale af barmen, men teksterne får lov til at rulle -- og barmen er væk. Teksten lyder i stedet: "og et ur til min arm". Hvilket stadigvæk rimer, bestemt, men er svagere. Litterært.

Måske har denne omtale på avisen.dk gjort de slipseklædte nervøse.

Endnu et lille digt fra "Kinesisk Poesi fra T’ang-Tiden", dette af Wang Wei:

***

EFTERÅRS-SANG

Oktobermånen skinner
på dråber af dug,
hendes kjole er klam,
hun ænser det ikke.
Længe spiller hun
på lutten af sølv,
hun frygter for natten
alene i gemakket.

***

Wang Wei levede 699-759 og var både digter, maler og læge. Kejser Hsüan Tsung, som beundrede digteren højt, gjorde ham endog på et tidspunkt til minister -- men efter at Wang Wei som 31-årig mistede sin kone, valgte han at tilbringe resten af sit liv som eneboer, stærkt optaget af buddhistisk filosofi.

Efter at have læst "Kinesisk Poesi ... " læste jeg - også i dag - Ove Abilgaards digtsamling "Hvirvler", udgivet i 1948. Abildgaard har aldrig - sandt at sige - sagt mig ret meget, men han har alligevel betydet en hel del for mig, og jeg har en lille håndfuld af hans bøger stående på hylden. Som Lou Reed synger på "Songs for Drella": "When you're growing up in a small town, you say / No-one famous ever came from here" -- men da jeg boede i Struer og var begyndt at interessere mig for digte, og selv var begyndt at skrive, opdagede jeg, at Ove Abildgaard kom fra Lemvig. Som ligger lige i nærheden af Struer. Og det betød noget. Ikke fordi jeg - som i sangen - drømte om at blive berømt, men fordi jeg blev bekræftet i, at digteriet var noget, man kunne -- at det var ok. At der også var andre -- o.s.v. Så jeg har, også selvom jeg vistnok ikke har meget til fælles med manden, altid tænkt pænt om Abildgaard. Han hjalp mig.

"Hvirvler" er - når alt dette er sagt - en ret slap omgang. Men jeg kan godt lide disse fire linier fra digtet "De elsker":

***

De elsker som man leger med Dukker
deler baade Sengen og Maden,
men kaster dem hen i Krogen
hvis der høres en Brandbil i Gaden.

***

Opdateret: I øvrigt har jeg lige opdaget, at jeg i dag har modtaget et postkort fra Kina -- fra en veninde. Hvoraf man kan forstå, at verden hænger sammen.

Både Ane og jeg har ferie i denne uge, men vi har ikke fået planlagt noget. Jeg har kun denne ene uge fri. Vi overvejer - og håber på - at besøge nogle venner i Los Angeles. Engang. Altså, snart. Så måske vælger vi bare - lige nu - at tage det roligt. Ane ligger, mens jeg skriver, ude i haven og læser Dan Brown, og jeg sidder, mens jeg skriver, og små-ærgrer mig over, at mine blog-indlæg for tiden bliver så korte og agurketids-prægede ... Hvis I forstår. La-la. Se bare - til forskel - f.eks. Cecilie, som har skrevet et langt indlæg om pædofili-hysteri og incest, Henrik, der skriver om Gøg & Gokke, Capac, der mindes, skriver om musik og kommenterer SAMFUNDSUDVIKLINGEN, Zenia, Carsten, dem-alle-sammen. Undtagen Lonni, selvfølgelig, for hun holder blog-fri. Men måske i den kommende uge. Tænker jeg. Hvis og såfremt og så videre.

Dagens læsning: "Kinesisk Poesi fra T’ang-Tiden" -- udvalgt og oversat af Nina Fønss. Gyldendals Spættebøger, 1968. Udvalget indeholder bl.a. digte af Li Po og Tu Fu, de to mest berømte digtere fra perioden, foruden Wang Wei, Chang Hu o.m.a. Thomas har på rabarber.dk citeret Chi-wu Ch'iens "En forårstur på Jo-yeh-søen". Læs digtet her.

Opdateret: Og til glæde for dem, der kan forstå digtene på originalsproget: Tjek The Archives "Three Hundred Tang Poems". Hvert digt kan - respektivt - downloades i mp3-format. 

En lille smule skægt -- omend nok mest for migselv. Zenia har skrevet nogle blog-indlæg om 80er-metal, bl.a. dette om Helloween og (især) "Keeper of the Seven Keys". Jeg lyttede til albummet, da jeg gik i folkeskolen, men jeg havde - til Zenia skrev om det - fuldstændig glemt det. Jeg lyttede også til Iron Maiden -- og til Ozzy Osbourne og Randy Rhoads: "Tribute - Live" og Joe Satriani: "Surfing With the Alien". Så ved I også dét.

En opfølgning på min tidligere post: Har lige opdaget, at Ted Hughes: "Crow" kan købes - på engelsk - via engelske Amazon for kun GBP 0.01. Det vil sige, hvis vi runder ned: Du (og jeg - men jeg har allerede bestilt et eksemplar) kan få bogen gratis, hvis bare du vil betale portoen. Som er GBP 3.97. Klik her.

Og lidt flere fugle: De seneste dage har jeg moret mig med at fodre småfugle ude i vores gårdhave -- og forsøgt at lokke dem nær mig. Fuglelokker. Og her er en - måske - interessant observation: Gråspurve er meget modigere end skovspurve. I wonder why that is ... ?

Midt i al Michael Rasmussen: Lad os ikke overse, at det danske speedway-landshold (også) var helt på toppen i Vojens. Speedwayworld.tv: "It was a near-perfect all-round display from the Danes with not a single last place, 14 heat winners and each of their riders in double figures." Mere her.

Ane havde en gave med hjem til mig: "The Mammoth Book of Pirates": "Awash with skulduggery, malice, terror and opportunism, here are 28 first-hand memoirs and contemporary reports of the most famous pirates to sail the seven seas, including Blackbeard, Captain Kidd, 'Calico Jack' Rackham, Alexander Exquemelin, Frances Drake, Anne Bonney, Jean Lafitte and the Joassamee Pirates. The accounts range from the Golden Age of piracy, beginning in the mid 16th century with the birth of the 'buccaneers' in the Caribbean, to more recent times - such as: Francis 'Scourge of Spain' Drake's audacious night treasure raid on Nombre de Dios; the capture of Panama by Henry Morgan, greatest and cruellest of the 'Brethren of the Coast'; Alexander Exquemelin's fly-on-the-wall account of the 'wicked order of pirates, or robbers of the sea'; the apostasy of John Ward and Simon Danser - Christians who served as privateers for the Muslim states of the North African coast; Louis 'Half-Arse' Le Golif, whose buttock was shot away by cannon; "Journal of William Dampier", found stashed in a hollow bamboo tube, having fled life as a Somerset farmer to piracy on the Pacific; Henry Avery's seizure of the Moghul of India's staggering treasure ship Gang-I-sawai. Plus, this work includes the Pirate's Code of Honour (article 4: lights out at eight o'clock, 'if after that hour any still remained inclined to drinking, to do it on open deck'...); a listing of pirate songs; pirate flags; and a full pirate chronology ... "

Fantastisk etape!

Dagens genlæsning var Steen Thorborgs danske oversættelse af (uddrag af) Ted Hughes' (helt bogstaveligt) fabelagtige digtsamling "Crow - From the Life and Songs of the Crow", "Krage", udgivet på Husets Forlag i 1977. Som alle burde unde sigselv at læse. Ted Hughes oplevede megen smerte og modgang i løbet af sit liv -- ikke bare én, men to af hans hustruer begik selvmord, og nummer to tog ydermere deres fælles, 4-årige datter med sig i døden. Mange bebrejdede Hughes for den første hustrus død, den berømte digter Sylvia Plath. Digtene i "Krage" er sorte, mange af dem - som det hedder på engelsk - mocking, vrængende og deprime. Men de er ikke deprimerende, tværtimod. Det synes jeg i hvert fald ikke. Ud over digte skrev Hughes også børnebøger -- og mange af digtene i "Krage" er skrevet i en bevidst barnlig stil, som står i stærk kontrast til digtenes indhold. Og det virker. Her er f.eks.

***

EKSAMEN VED LIVMODERENS PORT

Hvem ejer disse ranglede små fødder? Døden.
Hvem ejer dette stikkende og forbrændte ansigt? Døden.
Hvem ejer disse stadig fungerende lunger? Døden.
Hvem ejer denne nyttige frakke af muskler? Døden.
Hvem ejer disse ubeskrivelige tarme? Døden.
Hvem ejer denne tvivlsomme hjerne? Døden.
Alt dette smudsige blod? Døden.
Disse minimalt virkende øjne? Døden.
Denne onde lille tunge? Døden.
Denne lejlighedsvise årvågenhed? Døden.

Givet, stjålet, eller holdt hen i det uvisse?
Holdt hen.

Hvem ejer den hele regnfulde, stenede jord? Døden.
Hvem ejer hele rummet? Døden.

Hvem er stærkere end håb? Døden.
Hvem er stærkere end vilje? Døden.
Stærkere end kærlighed? Døden.
Stærkere end liv? Døden.

Men hvem er stærkere end døden?
Jeg, åbenbart.

Bestået, Krage.

***

Samlingen kan bestilles via bibliotek.dk og/eller købes for kr. 75,- via antikvariat.net.

I dag kommer Ane hjem fra sin konference. Jeg overlevede en uge alene, endda i nogenlunde ok stil -- med Tour de France, en kvart cola og (denne formiddag) to afsnit af "Xena". Jeg er en lillebitte smule knotten over, at jeg ikke fik set Viggo Mortensen i Ringsted Kongrescenter. Jeg hørte om det i regional-nyhederne, men kunne ikke finde omtaler i aviserne -- og jeg kørte endda en tur op til centret for at tjekke eventuelle opslag. Men intet. Og på hjemvejen lagde jeg turen forbi biblioteket for at aflevere nogle bøger. Og i går aftes, da arrangementet var gået i gang, fortalte de på TV - selvfølgelig - at man havde kunnet afhente billetter netop dér. På biblioteket, altså. Mortensens familie bor i Ringsted, åbenbart -- så derfor Ringsted.

Og apropos Tour de France: I eftermiddag følger den første, rigtige bjergetape.

Og vi tager lige en håndfuld mere.

Klassikeren "Carnival of Souls", som absolut er værd at tjekke ud:

Positively no refunds!

Endnu en klassiker, "The Haunting":

Og endnu en, "Curse of the Demon":

-- som Kate Bush citerede på "Hounds of Love".

And finally -- just as you thought it was safe to go back to hell:

"The Ring":

"Westworld":

"Freddy's Dead":

"Opera":

God fredag den 13.

MythBusters i dag: Kan man - som Indiana Jones gjorde - overleve et hop fra et fly ved at sidde i en redningsbåd eller ved at bruge en redningsbåd som faldskærm? Nej. Men en redningslift? Redningsliften fungerer bedre, men den ville blive flået i tusinde stykker, hvis man forsøgte at pumpe den op, mens flyet var i luften -- så nej. Og myte nr. 2: Er det rigtigt, at visse hårplejeprodukter kan få en flypilots hovede til at eksplodere, hvis der f.eks. opstår en gnist i hjelmen? Ikke eksplodere, nej -- men der kan opstå brand. Og 3: Kan man overleve et flystyrt, hvis man sidder fastspændt inde i en del af vraget? Ja, der er flere eksempler på folk, der har overlevet meget store fald -- men man skal være heldig. Så, altså, måske. Gode ting at vide.

Og det er fredag den 13.

Viggo Mortensen er i Ringsted. Læs her. Og jeg har været på posthuset for at hente min pakke -- som ikke, som jeg troede, var Snyder, men derimod Jung: "Psychological Types".

Der er et trick, man kan gøre -- eller foretage. Eller udføre. Eller hvad-det-nu-hedder. Når man maler. Jeg mener: Hvis man er kunstmaler eller hobbymaler, og man er kørt fast, evt. fordi man er blevet ramt af en slags frygt for det hvide lærred: Man kan skifte til papir. Ikke fint, håndlavet papir, men helt almindeligt papir, som ingenting koster -- som f.eks. kopipapir. Det virker meget mindre intimiderende at sidde og krussedulle eller klatte på et ark A4-papir, end det gør at sidde med et lærred. Man føler sig og bevæger sig friere, giver sigselv lov til mere, og nye ting kan opstå.

Og der er et helt tilsvarende trick for folk, som skriver digte eller kortprosa: Man kan skrive breve. Man tænker anderledes - har en anden indstilling til processen, kan man måske sige - når man skriver breve, end når man, synes man, skal være edder-poetisk. Og mange - også store - digtere har gjort det, skrevet i brevform. For det er en god form. Jeg - fordi jeg er mig - kommer allerførst til at tænke på Charles Olson. Olsons "Maximus Poems" er skrevet som breve -- ligesom i øvrigt også mange andre af hans digte. Men også (på) nogle af Tua Forsströms digte til Andrej Arsenjevitj i "Efter at have tilbragt en nat blandt heste". Og så videre. Der er utallige eksempler.

Cecilie Lolk Hjorts "Små eksplosioner - breve fra Josef" indeholder 37 (tror jeg, det er) breve, alle skrevet af Cecilie -- men fra Josef til Cecilie. Hvis I forstår. Brevene er alle forholdsvis korte, ingen over en side, og der sker sådan set ikke ret meget -- men der reflekteres. Abstrakt, men i et sanseligt sprog, og med udgangspunkt - ofte - i kroppen eller i naturobservationer. Der er - undervejs - både østers, dinosaurer, myggestik, katte, fugle, sommerfuglepupper, insektben, en "dromedarisk ørken", pindsvin og "et hvidt edderkoppespøgelse", bikuber, snegle og kamæleoner -- foruden træer og æbler og pakis og magma. Og meget andet. Blod og skeletter.

Bogen er i sig selv en lille ting - på 44 sider i lille format - og brevene er, som titlen siger, små (sprog-)eksplosioner. Og de er gode, brevene. Det er den slags breve, man gerne vil have -- som ikke bare er fyrværkeri, som blusser og forsvinder, men mere som krydderier, man (også) kan smage bagefter. De er - plat sagt, men ikke usandt - eksempler på, at selv den mindste ting eller den mindste tildragelse, straks vi begynder at tale om den, bliver indviklet -- ikke fordi f.eks. pindsvin eller æbler er indviklede, men fordi vi, der taler, er dybe. Fulde af sprog. Som Josef skriver til Cecilie i et af brevene: "Jeg siger værsgo en buket og peger på skoven". Bogen er en sådan buket.

Computerworld skriver: "Inden for det sidste år har ti procent af alle danskere læst sin kæreste eller samlevers SMS, uden han eller hun vidste det. [...] Hos personer mellem 20 og 29 år er det hvem femte, der ikke kan holde fingrene fra kærestens mobil ... " Adjunkt Henrik Udsen fra Københavns Universitet pointerer, at "Det er som udgangspunkt ulovligt i følge straffelovens § 263, hvis man uberettiget bryder adgangen til en lukket meddelelse ... "

Ifølge en undersøgelse, som Computerworld har fået lavet, er det fortrinsvis kvinder, der "i smug tjekker deres mænds mobiltelefoner". Mere her.

MythBusters i dag: Er det rigtigt, at en æske papirsservietter, der ligger i bagruden på en bil, kan forvandle sig til et dødeligt våben, hvis bilen bremser hårdt op -- ved høj hastighed? Eller ved et sammenstød. Nej, det er ikke rigtigt. Men kan man kløve en pil helt igennem med en anden pil -- sådan som Robin Hood gjorde det? Nej, det kan man ikke.

- man ikke kan drikke en halv cola uden straks derefter at føle trang til at børste tænder? Som jeg lige har gjort. Jeg tænkte, at eftersom jeg var - er - alene hjemme, burde jeg velsagtens i det mindste én gang købe mig en omgang burger og pomfritter -- med tilhørende cola. Endte med at hælde den sidste halvdel i vasken.

Min Gary Snyder-digtsamling er ankommet, tror jeg. I hvert fald havde posten i dag smidt en seddel i kassen -- om at han/hun havde forsøgt at aflevere o.s.v. Må en tur på posthuset i morgen. Og ellers ikke meget nyt. Går på arbejde, ser Tour de France og småsnakker med skovspurvene ude i haven. I dag reddede jeg en regnorm, som var kommet på afveje. Hvad spiser regnorme? Er der nogen, der ved det?

Berlingske skriver: "Fredelige Canada er ikke længere så fredelig. I striden om Hans Ø, som Danmark også hævder ejerskab over, vil canadierne nu sætte krigsskibe ind. »Tag ikke fejl: Vi vil håndhæve vor suverænitet,« siger den canadiske premierminister, som netop har offentliggjort planer om at bygge seks nye arktiske patruljebåde og en flådebase i området." Mere her.

Den dansk-canadiske krig lurer lige om hjørnet -- og Canada er trods alt kun ca. 214 gange større. Så det skal nok gå godt. Skal vi evt. starte med at sende Olfert Fischer?

JP skriver: "Hvis pendlere fik lov til at møde én til to timer senere på arbejdet, ville en stor del af tidsspildet i morgenens og eftermiddagens bilkøer kunne undgås. Og samfundet ville spare penge. Det viser beregninger, som Dansk Vejforening - en privat forening, der har som formål at udvikle og forbedre vejnettet og vejtransporten - har foretaget i samarbejde med foreningen B-samfundet." Mere her.

Besøg B-samfundet, som jeg er medlem af, her.

God postdag. Har modtaget både "A Nation of Nothing but Poetry" - mit eksemplar nr. 2, dette i perfekt stand - og "Boundary 2". Venter stadig på Gary Snyder: "Mountains and Rivers Without End".

På spørgsmålet "Hvad er den uhyggeligste film, du har set?" har bror Lars - her - svaret "Session 9" -- som jeg faktisk også selv overvejede at fremhæve i mit indlæg. Jeg har (vistnok) tidligere nævnt det: Første gang, jeg så filmen, fattede jeg ikke en meter, og jeg måtte have Lars til at forklare mig ... o.s.v. Men efterfølgende: For hver gang, jeg har set filmen, er den blevet mere og mere spooky. Her er traileren:

Og her er Lars' review på uncut.dk.

Radikal Ungdom opfordrer i en pressemeddelelse til, at polygami legaliseres i Danmark. "Samfundet har udviklet sig siden den nuværende ægteskabslovgivning trådte i kraft," skriver de, "og det er hverken retfærdigt eller rimeligt at lade lovgivningen stå i vejen for danskernes lykke." Polygami - eller, som det en kende MASKULINT normalt kaldes i Danmark, flerkoneri - er ikke et emne, der optager mig voldsomt. Faktisk er jeg næsten helt fuldstændig ligeglad -- men heri ligger (måske) netop en pointe. For migselv, altså. Min egen tænkning. Ligesom jeg heller ikke mener, at det er STATENS eller DET OFFENTLIGES opgave at blande sig i diverse andet privat, mener jeg - principielt - heller ikke, at det er STATENS eller DET OFFENTLIGES opgave at diktere, hvordan vi rent romantisk skal indrette vore liv. Og jeg kan ikke umiddelbart komme i tanker om grunde til, at polygami ikke skulle være tilladt -- omend jeg føler mig overbevist om, at skattemyndigheder o.a. nok kan finde på noget. Som alle, der lever i et parforhold vil vide: At have én partner er sådan set nok til at holde en beskæftiget i det daglige. Kan man sige (uden at have sagt for meget). Og har man mere end én, har man mere at se til. Mere bøvl -- men bøvlet er privat. Og vi må vel have ret til at bøvle privat, som vi har lyst til? Og mod på. 

Lonni nævner - her og her - endnu et par film, hhv. "Leg med døden" "("Flatliners") og Polanskis berømte gyser-komedie "Vampyrernes nat" (som, Lonni, jeg har set, ja). Og jeg sidder og kommer i tanker om andre uhyggelige film, jeg har set -- og overvejer, for det gør man jo, i hvert fald når man er mig, hvilke film, der egentlig var værst. Allermest uhyggelige, mener jeg. Jeg har set forholdsvis mange film, og nogle af dem - faktisk en hel del - har været voldelige og uappetitlige -- nogle af dem endda så meget, at jeg fik det fysisk dårligt. Jeg har - til eksempel - stadig et ravioli-problem p.g.a. "Dumplings" -- og jeg har set nogle af "Guinea Pig"-filmene (som jeg venligst vil undlade at linke til) og Jörg Buttgereits mest berygtede ... o.s.v. Men ulækker, har jeg besluttet mig for, er ikke det samme som uhyggelig. Og uhyggelig er heller ikke det samme som god. Jeg har set fantastisk gode, uhyggelige film -- og jeg har set voldsomt ringe, uhyggelige film, som gav mig gåsehud.

De to eneste film, som nogensinde - hvis dét er kriteriet - har givet mig mareridt bagefter, er sci-fi-western-filmen "Westworld" med Yul Brynner i rollen som Gunslinger:

-- og "Freddy's Dead - The Final Nightmare", den absolut mest fjollede film i "Mareridt på Elm Street"-serien:

Den eneste film, jeg nogensinde - ligefrem - er udvandret fra, er Dario Argentos (meget voldelige) "Opera":

Jeg var, hvis jeg behøver at forsvare mig, ikke så gammel, da jeg første gang så den -- og altså gik.

Men apropos alder: Måske burde prisen faktisk gå til denne:

-- den amerikanske re-make af "The Ring". Den er fra 2002, så jeg har nok set den i 2003 eller 2004. I hvert fald: Det er ikke så længe siden, og jeg var en fuldvoksen mand. Jeg så filmen en aften, hvor jeg var alene hjemme - i Skanderborg - og da Ane kom hjem, havde jeg tændt alt lyset i hele lejligheden. Inkl. badeværelset. Filmens præmis - et videobånd, der dræber - er plat åndssvagt, og filmen starter som en teenage-gyser. Men den fik mig.

Hvad er den uhyggeligste film, du har set?

Og nåeh-ja: Gror der mos på en rullesten? Nej, det gør der ikke.

MythBusters i dag (episode 47): Er det rigtigt - som man ofte ser i film - at man, når der bliver skudt efter en, kan redde livet ved at være under vand -- f.eks. ved at hoppe i en swimmingpool eller dykke ned under havoverfladen? Jeps, det er rigtigt. Men er det (så) rigtigt, at man, hvis man lægger kræfterne i, kan svinge hele vejen - 360 grader - rundt på en almindelig gynge, altså sådan én med reb eller kæder? No way. Og to andre myter testet i den forløbne uge: Son of a gun, historien om det barn, der blev født, da en mand blev skudt gennem testiklerne -- og kuglen fortsatte ind i livmoderen på en kvinde. Never happened, and never will. Er det muligt at knuse et vinglas med stemmen? Ja.

Har sat opvaskemaskinen i arbejde, lagt vasketøjet på plads og er i gang med at rydde op. Mens jeg ser Tour de France.

Har læst de første ca. 50 sider i Olson: "A Nation of Nothing but Poetry". Desværre er digtene i bogen ikke dateret, men jeg går ud fra, at de er placeret (i bogen) kronologisk -- og de første (i hvert fald de første) er jammerlige. "A Nation ... " er "Supplementary poems", redigeret af Olson-kenderen over dem alle, digteren og litteraten George F. Butterick. Butterick (inden han døde) redigerede både "The Maximus Poems" og "Collected Poems (excluding Maximus)" og udgav en voldsom tyk guide til "Maximus" + en bog om arbejdet med redigeringen. Og meget andet. "A Nation ... " indeholder nogle af de digte, som Butterick sorterede fra i forbindelse med "Collected", enten fordi der var tale om alternative udgaver af allerede kendte digte, eller fordi kvaliteten var for ringe. I forordet til "A Nation ... " fortæller han, altså Butterick, at han også denne gang har udeladt digte --- fordi de, digtene, ikke ville gøre Olson ære. Som han udtrykker det. Og straks, da jeg læste det, følte jeg BEHOV - nærmest - for at få dem i hænde.

Det er mine mindreværdskomplekser, der taler, givetvis, men: Jeg har altid fundet stor trøst i tanken om, at selv de største er startet som små -- og at de også som store fortsat (ind-i-mellem) var det. Eller er det. Blandt andet derfor - ud ad en tanke-tangent - holder jeg meget af kunst-auktions-kataloger: De bedste værker af de største, de døde, hænger på museer og i private samlinger, og de HANDLES ikke. Som oftest ikke. Det, der ryger på auktion, er det tvivlsomme, anden- og tredjerangs-værkerne -- og jeg kan godt lide at se (på) de afbillede værker i katalogerne og vide, at - altså - ingen (ud over Picasso) er født som en Picasso. Eller i denne sammenhæng: Som Charles Olson. Ikke engang Charles Olson.

Nyt initiativ: Blogmagasinet.

Til glæde for de læsere, som ikke kender "Rødt chok" (som Lonni har nævnt i en kommentar): Filmens originaltitel er "Don't Look Now", og den er instrueret af Nicholas Roeg. Og den er virkelig fremragende -- så se den endelig. Men i widescreen. Her er traileren:

Det er mandag d. 9. juli og dagen i dag er kommaløs. Alle de kommaer der ikke bruges i dag vil blive indsamlet af alfer og fordelt blandt børn af Tour de France-ramte fædre.

Efter at have læst "Græsk Mytologi" til ende har jeg nu kastet mig over "Romerske guder og helte" (også skrevet af Hjortsø). Måske men jeg er ikke sikker har jeg fundet et emne som måske ku-ka generere (eller hvordan jeg nu skal udtrykke det) nogle digte. Jeg overvejer det. Det er ved at være et stykke tid siden jeg sidst har forsøgt mig. 

To gange "Candyman":

Musikken til "Candyman", filmen, er komponeret af Philip Glass. Temaet lyder sådan her:

Rolling Stones' læsere har kåret Black Eyed Peas: "My Humps" til verdens mest irriterende sang. Mere her.

Cyklede ud til kursuscentret i Tolstrup -- og tilbage igen. Det var hårdt. Udturen tog Alan Parsons Project: "Vulture Culture" og Joan Osborne: "St. Teresa" og ca. halvdelen af "Man In The Long Black Coat". Hjemturen tog lidt længere, Osborne: "Pensacola", "Dracula Moon", "One of Us" og "Ladder". Op ad bakke og i modvind.

Dårligt - rigtig dårligt - nyt for alle de danskere, der netop har købt hus. Men godt nyt for alle os fattigrøve, som drømmer om - en skønne dag - at få råd til at købe: Økonomiprofessor Jakob Brøchner Madsen forudser, at de danske boligpriser vil falde op til 40%. Berlingske skriver: "Lige nu får overudbuddet af boliger på markedet priserne til at falde langsomt, men hvis arbejdsløsheden eller renterne begynder at stige, så vil de styrtdykke. I bedste fald vil priserne have nået det naturlige leje i løbet af ti år, i værste fald i løbet af tre år, vurderer Jakob Brøchner." Mere her.

Vågnede kl. 8.30, stod op -- og gik i seng igen. Og nu ser jeg Tour de France. Har læst ca. halvdelen af Leo Hjortsøs bog om "Græsk mytologi" -- som var del af pensum i oldtidskundskab, da jeg i sin tid gik i gymnasiet.

Vejret: Tørt, men blæsende. Vores stokroser er i blomst, endelig, og genboens børn leger ude på legepladsen. Uden for havelågen. Overvejer at rydde lidt op -- men gider nok ikke. 

Har vasket og tørretumblet en maskinfuld tøj, cyklet en tur og set "I Know What You Did Last Summer" på TV-2 Film. Og den var søreme ikke ret god. Men nu kommer der "Die Hard 2".

Og hvad laver en mand, når konen er ude? Indtil videre har jeg: Sovet lidt på sofaen, set Tour de France (men uden stor interesse), læst 1) et interview med Ezra Pound, 2) et interview med T.S. Eliot og 3) et essay af Thorkild Bjørnvig -- og købt en kage. I vores lokale kiosk.

Kommer der noget godt i fjernsynet i aften? 

DR skriver: "Lederen af Faderhuset, Ruth Evensen, stifter et nyt kristent parti. Det sker som reaktion på Kristendemokraternes kursændring i abortspørgsmålet." Mere her.

Ane forlod mig ca. halv tolv - for at tage til Leeds - og den næste uge er jeg helt-og-aldeles-alene. Hjemme.

Færdiglæst: Cecilie Lolk Hjort: "Små eksplosioner" og Robert Duncan: "The Opening of the Field" -- som, den sidste, jeg ærligt talt ikke fik meget ud af. For jeg forstod ikke ret meget af den. Mere om "Små eksplosioner" senere.   

Herunder: Sorte skyer over Tolstrup i dag -- hvor jeg arbejder.

Og til Regitze: To billeder af min nye stol -- som er sådan en ting, som du kan se, som kun en mand kunne finde på at slæbe med hjem. Men jeg fået lov til at stille den op i mit eget lille studerekammer - under forudsætning af, at jeg også rydder lidt op. Deroppe. Og blå er den i hvert fald.

Jeg har læst "The Maximus Poems" til ende, i alt 650 sider, og i dag var jeg en tur i Hvidovre. Hvor jeg fik foræret en institutions-lænestol -- som rigtig meget ligner en institutions-lænestol. Men jeg har tænkt mig at påstå, at det er en Poul Kjærholm. Den er af metal. Med blå hynder.

I morgen rejser Ane til Leeds for at deltage i årets International Medieval Congress -- og den næste uges-tid er jeg alene hjemme.

Overskrift.dk skriver: "TV-2 bloggere i oprør over at deres identitet afsløres via Google Map-kort". En ny feature på TV-2-blogs gør det muligt for besøgende at se, hvor i verden de pågældende bloggere befinder sig -- hvilket bl.a. har fået Nicebitch, der er på flugt fra sin eksmand, til straks at nedlægge sin blog. Flere kommentarer her.

Jvf. mit tidligere indlæg om vilddyr: Danmarks Naturfredningsforening skriver: "Danmark rummer flere egnede steder til fritlevende elge. Det er konklusionen i en rapport, som Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, har lavet for Danmarks Naturfredningsforening. [...] Derfor vil Danmarks Naturfredningsforening nu i miljøministerens Vildtforvaltningsråd komme med forslag til, at man i rådet tager en drøftelse om mulighederne for at udsætte elg på et eller to af de mest egnede steder i Jylland." Mere her.

JP skriver: "Den omstridte professor Helmuth Nyborg er renset for alle anklager om videnskabelig fusk og uredelighed. Helmuth Nyborg blev sidste år fritaget for tjeneste og fik besked på at rydde sit kontor på Aarhus Universitet efter en usædvanlig hård kritik af hans seneste undersøgelse, som viste, at mænd i gennemsnit er 8 IQ-point mere intelligente end kvinder. [...] Afgørelsen kom i går, og konklusionen efter en gennemgang af hovedpunkterne i kritikken er, at UVVU [Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed] ikke finder grundlag for at betegne Helmuth Nyborgs videnskabelige arbejde som uredeligt." Mere her.

Til glæde for de læsere, der ikke kender TV-serien "MythBusters": Et klip. Seriens to værter, Adam og Jamie, forsøger med god hjælp fra Kari (som i øvrigt er kunstner) at besvare spørgsmålet "Do Pretty Girls Fart?" Klippet stammer ikke fra selve udsendelsen, men fra en forevisning af samme -- for et entusiastisk publikum.

Mens jeg skriver, kan jeg høre Bryan Adams synge -- for han giver koncert i Ringsted i aften, og stadion, hvor han optræder, ligger ikke langt herfra.

Ane oplyser: At det i dag er årsdagen for slaget ved Hattin, hvor den muslimske Saladin - fra Tikrit, nu Irak - udraderede de kristne styrker i Det Hellige Land.

- med en opvaskemaskine.

Ekstra Bladet har kåret Luder til BlogBuster -- og The Jiggly Room ønsker til lykke. Med æren følger (også) en iPod. Læs mere her. 

Senere samme dag: Jeg har allerede bestilt et nyt eksemplar af "A Nation of Nothing but Poetry" -- denne gang fra en anden sælger, som forhåbentlig indpakker sine forsendelser lidt bedre. Anden gang er lykkens gang. Som man ikke siger.

Vi har fået en opvaskemaskine, vores første nogensinde, og den kører lige nu. Hurra.

Jeg har brugt en del af eftermiddagen på at læse Lonni Krauses to digtsamlinger, "Du får et nyt sted trykket til kroppen" (2005) og "Nødvendige ruter" (2006). Og jeg var - og er - begejstret. Lonni skriver fint og følsomt, herunder også om ting, som er svære at skrive fint og følsomt om, bl.a. om døden og om sex, og de to samlinger indeholder adskillige helt overbevisende digte. Her er f.eks. en liguster-idyls-gyser på 8 korte linier:

***

SET UDEFRA

Da alle spor var væk
faldt frygten ud af huset
Den blandede sig
med regnen på trappen

Hækken tav
om filmen bag ruderne
Men den røde farve
skreg hele natten

***

I det hele taget: Lonni (som jeg håber vil tilgive mig, at jeg således har gengivet et af hendes digte uden tilladelse) skriver med en rolig hånd, men der er uro i mange af digtene. I digtet med den gode titel, "Hvinevalsen" (fra "Nødvendige ruter"), står der til allersidst: "Min forelskelse skal fodres hele tiden / Det hér ender ikke poetisk". Hvilket, synes jeg, faktisk er ret poetisk. Det vakler -- sådan som det skal.

I en lille håndfuld af de medtagne digte har hun, fornemmer jeg, i nogen grad ladet sig forføre af ord-gejl, bogstavrim (tror jeg det hedder) o.s.v., som jeg personligt ikke bryder mig om -- og en lille håndfuld digte, synes jeg, er for svage og burde have været udeladt. Men det kan hun jo kigge lidt på, når hun engang skal redigere sine "Samlede digte".

"Nødvendige ruter" er - lidt mere end "Du får et nyt sted ... " - i øvrigt en flot bog, illustreret med malerier af Astrid H. Bjerg. Begge anbefales.

Besøg Lonni Krause her. 

Olsoniana: Faldt over denne side på William Burroughs Cyber-Library -- hvor en dedikeret Burroughs-samler gør sig overvejelser om dengang, han næsten glemte sit "focus" og købte Charles Olson. I stedet for Burroughs. Han skriver: "The works of Charles Olson were the first temptation to my faith, my life's work in collecting. "Condition, Condition, Condition" are the key words in book collecting, but close behind are "focus, focus, focus." I admire those artists that keep their work open, yet as a collector I must keep my focus closed." Mere her.

Bemærk i øvrigt: At Paw er gået i knop som små-kristen. Læs her.

Modtog i dag - meget tidligt - mit eksemplar af Charles Olson: "A Nation of Nothing but Poetry". Hurtig ekspedition -- men desværre har bogen fået et ordentligt gok i posten, så ryggen er blevet ødelagt. Jeg orker ikke at klage over det, for bogen kostede næsten ingenting. Men på den anden side: Det kan jeg nok ikke leve med. Jeg er for anal. Så jeg ender (no pun) sikkert - hvis jeg kender mig ret, og det gør jeg - med at købe endnu et eksemplar. Og håbe på det bedste. Det sker i øvrigt, heldigvis, meget sjældent, at jeg oplever, at bøger (el. andet) bliver ødelagt i posten. Eller forsvinder. Heller ikke CDer eller DVDer -- selvom folk ude i samfundet påstår, har jeg hørt, at meget af den slags går tabt. 

Og: Om alt går vel, har vi i dag - når jeg kommer hjem fra job - fået installeret en opvaskemaskine. Fagre, nye verden.

Og kulturforbruget: Var (igen) på biblioteket og lånte et par CDer, Lucinda Williams: "West" og Andreas Vollenweider: "Storyteller". Mine to Lonni Krause-bøger er ankommet, og jeg glæder mig meget til at læse dem. Jeg lod mig - som tidligere nævnt - lokke af mit ny-indkøbte eksemplar af de samlede "Maximus Poems" -- og da jeg, ligesom, var kommet i gang, formåede jeg ikke at stoppe igen. I løbet af de seneste dage har jeg læst de første, cirka, 300 sider, alt imens bibliotekshjemlån og andet hober sig op omkring mig. Og en lillebitte smule film: Sent i går aftes, da jeg forlængst burde have ligget i min seng, så jeg den første halve time af "The Holcroft Covenant". Jeg kunne huske mange af scenerne -- men ikke hvordan plottet udviklede sig. Udvikler. Så det sidder jeg nu og ærgrer mig over.

Og i øvrigt -- blot som en slags opfølgning til glæde for de enormt meget nysgerrige: Vi var i går aftes til spisning og havemøbel-afbrænding hos Bodil og Kurt. Vi var i alt 15 inviterede. Tror jeg. Heriblandt en pæn håndfuld lærere fra Næstved Gymnasium. Og det var gevaldig hyggeligt.  

I dag havde jeg min første, rigtige arbejdsdag på kursuscentret -- og jeg har brugt dagen på at forsøge at danne mig et overblik over opgaverne.

Ny Alliance har fremsendt et skatteoplæg til samtlige medlemmer. Partiets idé om, at vi kan financiere en skattenedsættelse udelukkende gennem øget produktivitet (o.s.v.), er nok forholdsvis urealistisk. Som Kaare R. Schou udtrykte det på TV2 News, cirka: Vi er allerede på fuld skrue, og der er ingen, der har lyst til at arbejde mere. Heller ikke selvom der evt. kan lokkes med flere penge. Jeg syntes - dengang - ærligt talt, at det var ret kvikt af Ny Alliance netop at slå ned på skattepolitiken og fremsætte forslaget om de 40% -- ikke fordi vælgerne, de potentielle, interesserede eller interesserer sig voldsomt meget for skat, men fordi det, forslaget, næsten ikke kunne undgå at sætte sig som en kile mellem Venstre og De Konservative. Hvad det da også gjorde. Til gengæld synes jeg nu, at det er decideret dumt af partiet at fortsætte med at fremture med skattepolitiken. Ny Alliances vælgere er ikke optaget af skat, men af bevarelse og udbyggelse af velfærden. Det burde partiet også være.  

Et link til migselv: Feedmaker.

Ny tilføjelse til min Charles Olson-samling: Et særnummer af tidsskriftet "Boundary 2", udgivet i 1974. Det billigste eksemplar, jeg kunne finde via Abebooks, kostede $20 + porto $12. Altså i alt $32 -- eller ca. kr. 175,- Hvilket i min verden er RET MEGET at betale for en bog. Jeg mener: Kr. 175,- er selvfølgelig ikke alverdens -- men i denne globaliserede tid, hvor hele verden (nærmest) er ét stort shopping-center. O.s.v. Jeg plejer at kunne finde de bøger, jeg mangler, til små penge. Men nogle gange må man vel bare give sig. Jeg forudsiger, at mit Olson-samleri herefter vil aftage en smule i intensitet. Nu - efterhånden - har jeg foretaget alle de indkøb, jeg ikke behøver - behøvede - at tænke så længe over -- og de bøger o.s.v., jeg endnu mangler, er dem, der er dyre at skaffe. Et eksempel: Jeg vil meget gerne have et eksemplar af brev-bogen "Maximus to Gloucester - The Letters & Poems of Charles Olson to the Editor of the Gloucester Daily Times, 1962-1969", men Abebooks (faktisk Arundel Books i Los Angeles) vil have $80 for den. Det er kr. 440,- Plus porto. Øv.

I aften er vi inviteret til forsinket Skt. Hans-komsammen hos Bodil og Kurt, som bor i - på - Ringsted Mark. Danmarks nyeste prinsesse er blevet døbt, og England er i alarmberedskab p.g.a. bombefund og angrebet på Glasgow lufthavn. PET overvejer, om vi også i Danmark skal ændre "trusselsvurderingen". Mere derom her.

Bror Lars er nu blevet arbejdsløs -- hvorimod jeg i morgen (for alvor) starter på mit nye job på Midtsjællands Kursuscenter.

Og Linda nærlæser Nordbrandt. 

Litteraturredaktør Bendik Wolds debatindlæg "Dikt som religionserstatning - Eller: Hva er galt med norsk samtidspoesi?" - bragt i tidsskriftet Vinduet - har forårsaget lidt hjemlig debat. Tue Andersen Nexø skriver her -- og Lars Bukdahl har i denne uge en kommentar i Weekendavisen.

Men her er, hvad jeg i øvrigt lyttede til i 1980erne:

Philip Glass: "GlassWorks". Fra 1982. Skal nok forsøge at holde det dér Youtube-halløj en smule under kontrol. 

Der gik pop i vores lørdag aften. Først faldt vi i - som det hedder - DR2s tema om dansk pop i 80erne. Derefter så vi et portræt-program om Burt Bacharach -- og til sidst så vi en Queen-koncert. Lidt pudsigt. Jeg lytter ikke til pop fra 80erne, i hvert fald ikke dansk pop, og jeg interesserer mig ikke en dyt for Bacharach. Og jeg lytter heller ikke til Queen, og jeg har aldrig gjort det. Og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set en koncert - en hel koncert - på TV. Men det var ok. Faktisk lidt skægt. Aftenens kæreste genhør - for mit vedkommende, fordi jeg dengang lyttede til dem - var hhv. Ultravox:

Og New Order:

Og ja. Helt korrekt. To stk. gardiner til stuen koster mere end både cykel og opvaskemaskine. Lagt sammen.