The Jiggly Room

Klokken er 22.20, og jeg sidder alene og betragter Adelgade -- som endnu er øde og tom. Ane sover. Et godt nytår til jer alle, familie og venner, læsere og søens folk.

Nå. Men. Vi skulle egentlig - efter planen - være på vej til Bryrup for at fejre nytår sammen med min svigerinde og svoger og børn og svogers bror og hustru og børn -- men i dag er det altså Anes tur til at være influenza-ramt. Hun ligger og snøvler. Jeg gik en tur i Kvickly for at skaffe forsyninger til i aften -- og stod i køen (som var lang) og fik øje på det nye nummer af "M!", som - hvis man skal tro Jubii-siden - på det nærmeste er et tema-nummer om Marianne G. Download wallpaper og Marianne-mobil-halløj her.     

Med frygt for at forhekse projektet: Ane har sagt god for boligen i Ringsted, og medmindre et-eller-andet går galt - bank bank - bor vi snart her. Se billeder. Det er et lille rækkehus i to planer - med blåt redskabsskur og sommerfuglebusk.

Skulle som nævnt (nedenfor) ha været til Ringsted i dag, men Ane måtte ta turen alene. Vågnede op med koldsved og hovedpine og hoste. Som min moster Anette siger: Der findes to slags influenza: Den type, som kvinder får, og som er uskadelig og plejer at være overstået i løbet af et par dage -- og den type, som mænd får, og som er meget værre, måske endda dødelig. Har indtil videre forsøgt mig med kamillete, varm mælk med honning, whiskey-toddy, suppe, Bentazil, søvn og ca. 25 afsnit af "Huset på Christianshavn". (Og meanwhile back at the ranch: Saddam er blevet henrettet, og de danske, sexologiske klinikker har kronede dage.) Ane sku bese boligen i Ringsted kl. 13, og nu sidder jeg og venter på at høre vurderingen -- inden jeg igen går i seng.

Testing. Familiemedlemmer og andre nyfigne: Hvis linket virker, kan I her se et billede af den bolig, vi har fået tilbudt i Ringsted.

Sidder lige så stille på min pind og bliver vanvittig. Linda henviste i går - i sin blog - til dette helt fjollede spil -- og nu kan jeg ikke rive mig løs fra det. Klik klik klik. Jeg bryder mig i al almindelighed ikke meget om spil, og jeg spiller ikke, hverken kort eller ludo, Trivial, lotto eller computerspil. Jeg bilder mig ind, at det er noget (måske endda genetisk), jeg har arvet fra mit missionske ophav: At der er noget moralsk anstødeligt ved spil af alle slags; at det er noget, MAN ikke gør. Her i lejligheden (Ane er - i parantes bemærket - netop gået i byen for at poste vores opsigelse) ejer vi ikke ét eneste spil (bortset, vistnok, fra nogle enkelte PC-spil, som jeg imidlertid tidligere højtideligt har sværget aldrig igen at nævne i denne blog). Og se nu, Linda, hvad der sker, når en i øvrigt spil-afholdende falder i synd: Han hænger fast. Det er sørgeligt.

To andre ting: 1) I morgen drager vi til Ringsted for at bese en bolig, vi har fået tilbudt. Vi meldte os i boligforening for lidt over en uge siden, og siden har vi fået tilbudt hele 3 forskellige adresser. Så meget for bolignøden. Egentlig skulle vi ha været afsted i dag, men jeg er stadig lidt halv-sløj -- og nu ser det ud til, at jeg vistnok har smittet Ane. Forhåbentlig kommer vi afsted. Vi skal give endelig besked, om vi vil ha boligen, den 2. januar, og vi vil selvsagt gerne se den forinden.

Og 2) På grund af jul og anden dårligdom er jeg kommet lidt bagefter m.h.t. besvarelse af emails. Jeg beder alle berørte udvise, venligst, lidt langmodighed.

... sing the prettiest songs. Fugleelsker Peter Nielsen har sendt mig en mail med en henvisning til The Be Good Tanyas.

Har sat mig i hovedet, at jeg vil ha en diktafon -- og har brugt lidt tid på at google og sammenligne priser osv. O'Reilly skriver meget pænt om Olympus DS-2, men anmelderen, Batting, bemærker med småt, at han nok selv i stedet vil investere i WS-200 (billedet). Som bl.a. udmærker sig ved at ha dobbelt så meget hukommelse -- til kun ca. den halve pris.

Hvis en eller anden derude har et alternativt forslag: Skriv endelig en kommentar.

Har netop været nede og tømme postkassen. En anonym person - ingen afsender, intet følgebrev - har meget venligt sendt mig et eksemplar af Rolling Stone-journalist Neil Strauss' "Spillet", som er en bog om, hvordan man scorer damer. Jeg siger tak. Det er ikke første gang, denne anonyme mæcen (for jeg  har grund til at formode, at det er den samme) sender mig gaver med posten -- uden at jeg på nogen indlysende måde har gjort mig fortjent til dem. Det er helt urimeligt, selvfølgelig, men jeg tillader mig ikke desto mindre at glæde mig uforbeholdent over dem -- og således osse over "Spillet", som jeg afgjort har tænkt mig at læse.

Her er - apropos - et billede af Dirch Passer i færd med at score Judy Gringer:
  

Billedet: Min mors flæskesteg. Det lykkedes os i går aftes at nå tilbage til Skanderborg. Ligesom udrejsen, der gik i ged, fordi et DSB-tog på vej fra Århus ikke ville køre, tog hjemrejsen ca. tre-og-en-halv time -- hjemrejsen fordi en togfører (i Struer) ikke mødte på jobbet, som han skulle. Så både frem og tilbage måtte vi vente 40-50 minutter på en hård bænk i Herning. Og da vi kom til Skanderborg, ku vi ikke få en taxa. Har hostet og prustet og snottet hele natten.

Er der nogen, der kender et godt freeware eller open source-DVD-brænder-program, som kan brænde mpeg-filer til DVD?

Hep. Ekstra Bladet bringer i dag en feature om Marianne: "Caspers lækre kuffert-model".

Tilbragte juleaften sammen med Ane og mine svigerforældre. Sidste år fik jeg ikke en eneste CD i julegave. I år fik jeg hverken CDer eller bøger -- og det er med garanti aldrig sket før, i hvert fald ikke siden jeg var spæd. Til gengæld fik jeg en kæmpe stak TV-serier på DVD: Alle afsnit - vistnok 84! - af "Huset på Christianshavn", 3. sæson af "Seinfeld" og 5. sæson af "Married With Children". Plus to Morse-afsnit. Og derudover fik jeg dimser: En trådløs Kirk-telefon til fastnet, et BlueTooth-headset og en dongle til mobilen, hele to USB hubs. Ingen undertøj, ingen sokker, ingen bløde pakker overhovedet.

Og i dag, 2. juledag - fuldstændig ligesom sidste år - vågnede jeg op og var - er - syg. Måtte melde afbud til DEN STORE FAMILIEKOMSAMMEN og tilbringer nu dagen i sengen -- hvor jeg ligger og læser min lille nevøs "Lucky Luke"-albums. Jeg hader at være syg.   

Årets første julegave. Min chef - indtil i går kl. 18 - har voldsomt venligt foræret mig et eksemplar af Lindhardt & Ringhofs nye 3-bindsværk (med guldtryk) om vestens idéhistorie, "Tankens magt". Af hjertet tak.

Jeg stod jo dér, bag disken i Skanderborg Boghandel, og kl. 16 var der masser af kunder. Så det blev for mit vedkommende ikke rigtig til noget. Hvis verdensfreden sænker sig i 2007, vil jeg da ikke kunne bryste mig af at ha bidraget -- hvilket selvfølgelig, såfremt, vil ærgre mig voldsomt. Men altså. Men til gengæld hørte jeg i dag to mandlige kunder stå og diskutere bogen på billedet herover, Jakob Skovs "Lyst & Lir" -- og den ene kunde sagde til den anden: "Den [bogen] begynder dér, hvor dit sexliv slutter." Med tryk på "dit".

Læs "Julehistorien, der dryppede blod".

Vil det ingen ende ta? Først kommer den ene præst - and you know who - og påstår, at Gud alligevel slet ikke findes -- og nu dette: "Der gik et chok gennem både elever, lærere og forældre, da en engelsk præst afslørede, at julemanden ikke findes. Nu anklages han for at have ødelagt julen for tusindvis af mennesker." Læs mere her. Kommer uvægerligt til at tænke på den dér revy-sang, som studenterne i sin tid skrev til P.G Lindhardt: "Hvem ryger nu ud? / Det gør Gud." Og, altså, osse Far Nisse.

Har lavet en demo-CD med de to første musikstykker til mit "Music for Graveyards"-projekt, finurligt betitlet "1" og "2".

Og i dag er min sidste dag i boghandlen. Skal møde om ca. 10 minutter. Carsten Jensen, here I come.

Glem det nu ikke: "Det er i dag Global Orgasme Dag, og klokken 16.00 skal vi alle onanere." Mere her.

1. DR: "Forsikringsselskaberne har fået afslag på at oprette et fælles skaderegister. Det har Datatilsynet afgjort. [...] Datatilsynet har besluttet, at registret kun kan oprettes, dersom forsikringsselskaberne får godkendelse fra samtlige forsikringstagere." Mere her.

2. Berlingske: "Justitsminister Lene Espersen (K) vil ikke indføre en lov, der muliggør telefonaflytninger af tilfældige borgere. Loven var tænkt som et forsøg på at give politiet videre beføjelser i efterforskningen af for eksempel terror. Dermed har Lene Espersen skiftet kurs i forhold til tidligere udtalelser, hvor hun var mere positivt stemt over for en sådan lov." Mere her.

Ungdomshusets autonome har nu - på deres website - offentliggjort deres egen udlægning af bølle-optøjerne forrige weekend: "En sand regn af kansonslag, malerbomber og brosten regnede ned over betjente og mandskabsvogne. [...] Igennem de følgende timer blev politiet blev angrebet igen og igen." Der er ingen undskyldninger - ikke engang til husets naboer - og der er ikke antydninger af second thoughts. Faktisk knap nok af - altså - en første. "Det var," skriver de på sitet, "som om alle frustrationerne over den politiske arrogance og truslen mod huset fik afløb i ét stort knytnævelsag mod systemet."

I går - i Århus - var jeg en tur i Fætter BR, og lignelsen forekommer mig ærlig talt nærliggende: En mor lover sin 5-årige søn, at han må få det dér store plastikhus, som koster kr. 500,- -- men opdager (for det er jul), at hun alligevel ikke har råd. Så hun blir nødt til at skuffe drengen. Det er synd, det synes jeg osse, og jeg kan godt forstå, hvis han føler sig snydt. Men i det øjeblik, han begynder at té sig som en vanvittig og kaste rundt med inventaret, skifter min sympati. Det er vel nok moderens skyld, at han er blevet sådan en snotforkælet, utålelig unge -- men det er alligevel mest synd for hende. Synes jeg. Og forhåbentlig, hvis hun ikke selv kan magte opgaven, kommer der en ansat og hiver ungen ud. Således er mit syn på de autonome. Og nu - for alle er vist efterhånden klar over min holdning (og den er jo bare min) - vil jeg (foreløbigt) afholde mig fra at skrive mere om sagen. I promise. 

Bortset fra dette: Mads Eslund bringer i sin blog en artikel fra "Klassekampen" -- hvori man kan læse, at "Før de voldsomme kampene rundt huset i helga, skrev forfattere som T.S. Høeg, Maja Lee Langvad, Christina Hesselholdt, Ursula Andkjær Olsen, Pablo Henrik Llambías og en rekke andre under på en støtteerklæring til ungdomshuset. Sympatisørene stilte også opp på en maratonlesning av dimensjoner, hvor forfattere leste sine verk fra formiddagen til over midnatt." Eslund selv er bl.a. citeret for følgende: "Men jeg mener ungdomshuset er problematisk: De har en krigersk retorikk, et moralistisk ståsted, en konfrontasjonssøkende stil og bedriver hærverk - og jeg reagerer på det politihatet som finnes i ungdomshuset, sier Eslund til Klassekampen. [...] - Men som konserthus og kultursted er ungdomshuset positivt, så hvis de var det pasifistiske fristedet de ønsker å være ville det ikke vært et problem - men de klarer ikke å overholde sine egne idealer, så jeg kan ikke støtte det." Læs hele artiklen her.

Planket fra Gummibloggen: Tjek My Science Project.

... til alle jer: Årets absolut hjemmelavede, virtuelle julekort.

En bemærkelsesværdig nyhed: Jomfrufødsel ventes for komodovaran i London zoo. Mere her.

Ane og jeg har i dag været på strøgtur i Århus, og vi besøgte og beså Steno Museets Ole Worm-udstilling "Refleksion - Ole Worms kabinet og renæssancen". Worm er gevaldig spændende - og hvem holder ikke af raritets-kabinetter? - men udstillingen var ærligt talt ikke særlig god. Alt for lille og med alt for mange plancher. Blandt de udstillede genstande var bl.a. en næsten vaskeægte enhjørning og et originalt kladdehæfte, venligt udlånt af Århus Katedralskole. Hjembragte en plakat.

I Århus Bogcafé, som vi osse nåede, købte jeg - på udsalg - et gulnet eksemplar af Ruth Dinesens Nelly Sachs-biografi, udgivet på After Hand i 1993. Den glæder jeg mig meget til at læse.

Og en bekendt har sendt mig et link til lir-guitaristen The Great Kats website. Det er hende hér:



Tjek hende ud her.

JP skriver, at "Advokat Thorkild Høyer bryder sig ikke om, at politiet har taget udtræk til det nationale DNA-register fra de 270 demonstranter, som blev anholdt og sigtet efter lørdagens uroligheder på Nørrebro." Vi iler med at bringe denne videnskabelige fremstilling:



-- der klart illustrerer, hvordan lagret autonom-DNA potentielt kan misbruges af staten. I eksemplet til produktion af brosten.

Det har for mit vedkommende været en lidt doven dag i dag. Måtte melde mig syg p.g.a. problemerne med min - bogstaveligt talt - venstre halvdel -- hvorefter jeg faktisk begyndte at føle mig lidt sløj. Og sov hele eftermiddagen væk. Var ved lægen ved 10-tiden, og i morgen skal jeg til tjek på sygehuset i Århus -- ikke p.g.a. hånden, men p.g.a.

Sarkoidosen. Hvilket gør mig en lille smule nervøs.

Har modtaget og er straks gået i gang med at læse mit eksemplar af Schopenhauers "Verden som vilje og forestilling". Og er så småt begyndt at smide diverse til genbrug. Det er noget af det trælseste, der findes: Når man har sagt ja til at hjælpe nogen med at flytte og står med den 47nde kasse, og sveden pibler -- og ejeren med et skævt smil siger: "Ja, på et tidspunkt skal vi nok osse ha ryddet op i noget af det her." Der er no way, jeg gider pakke og slæbe ting, jeg alligevel ikke har (eller får) brug for.

Got myself a gun. Det vil sige, faktisk, en tøset seneskedehindebetændelse i min venstre hånd. Øv. Dagens link: Berlingske skriver om the Minimum intrusion Grid Project: Hjælp videnskaben.

DR1 sendte mandag aften Det Danske Teaters opførelse af P.O. Enquists "Fra regnormenes liv" -- med Karen-Lise Mynster i rollen som Johanne Louise Heiberg og Henrik Koefoed som H.C. Andersen. Jeg har - som vistnok tidligere nævnt - længe haft lyst til at læse Enquist. Jeg læser sjældent romaner, og jeg foretrækker generelt at læse forfatterskaber. Hvilket er givende, men tar tid. Men hermed - i fuld offentlighed - et løfte til migselv: Når vi er flyttet, vil jeg læse Enquist.

"Fra regnormenes liv" handler (bl.a.) om forholdet mellem Johanne Louise og Johan Ludvig Heiberg. Sidstnævnte, forfatteren til "Elverhøi", var i sin samtid - i en lang periode - en af det danske kulturlivs mest centrale personer. Fra midten af 1830erne begyndte hans stjerne imidlertid at dale, og han distancerede sig fra det publikum, han mere og mere kom til at betragte som en pøbel. I "Fra regnormenes liv" beskrives den konservative åndsfyrste som en ensom og desillusioneret mand, der tilbringer nætterne med at sidde og stirre på de evige, men kolde stjerner. Og Andersen som en overfølsom, men skarpsindig tøsedreng. Det Danske Teaters opførelse var god -- men det er svært, når man - d.v.s. jeg - hele tiden sidder og har Jørgen Reenberg, Ghita Nørby og Erik Mørk i tankerne. A hard act to follow.

Var i weekenden til hyggelig familiekomsammen i Struer, og bror Lars gav mig en DVD med den engelske komedieserie "Believe Nothing" -- hvori Rik Mayall spiller quadruple professor Adonis Cnut. A Cnut. Cnut. Knud. Besøg The Rik Mayall Website.

JP: "Boghandlere over hele landet har travlt med at lange bøger over disken, og forudser endnu et rekordår. Jan Guillous "Madame Terror", Carsten Jensens "Vi, de druknede" og Dan Browns "Tankados kode" er blandt de mest populære." Plus - i hvert fald i Skanderborg (og for egen regning) - Jesper Theilgaards bog om vejret, Pia Fris Laneths "Lillys danmarkshistorie", biografien om Winston Churchill, Liza Marklunds "Nobels testamente" -- og Eva og Hans Vestergaard Jensen: "Gæve mennesker og gamle erhverv".

Politiken bringer i dag en artikel om propaganda-krigen pro et contra de autonome på YouTube. Her. Ekstra Bladet skriver om politiets bekymring over små-pigers deltagelse i bølleriet: " - Hvad det er, der gør kulturen omkring Ungdomshuset så attraktiv for de helt unge piger, er svært at sige. Måske det er en romantisering af deres kamp. De ses måske i visse kredse som frihedskæmpere, siger vicekriminalinspektør Flemming Steen Munch til ekstrabladet.dk." Her. Og Dansk Folkeparti opfordrer til at genindføre grænsekontrollen, til huset er blevet ryddet. Her. På billedet ses - romantiseret - nogle autonome, der (for det er svært at tyde) enten a) spejder efter fjenden, eller b) lytter til en digter, der står (udenfor billedrammen) og er lyrisk anti-diverse.

Martin Glaz Serup har skrevet en fin lille omtale af hæftet i sin blog.

I dag er det min fars fødselsdag. Hele blog-personalet ønsker til lykke!

JP: "Asteroiden Apophis passerer Jorden i 2036 - men rammer ikke. Efter planen, ihvertfald. Rumfartsorganisationer udsætter nu en pris til den, der kan beregne asteroidens bane præcist." Mere her.

Mere her.

Det går jo aldeles forrygende for regeringen. DF har smidt Barfoed på porten, og Bendtsen kalder det "et angreb på regeringen". Transportministeren har fået en næse p.g.a. skandalen om de forsinkede IC4-tog. Kultur-Brian har tilsyneladende sparet kr. 386 millioner på kulturlivet, og nu er der nogen - satans - der har fundet ud af det. Mere her. I morgen skal Løkke besvare spørgsmål om kræft-behandling. Og samtidig er der jo Irak. Og vælgerflugten. Det morede mig en smule at høre Fogh udbrede sig (forleden) i DRs "Horisont Special". Det lykkedes ham flere gange at få fremhævet kampen for kvinders rettigheder i Afghanistan og Irak -- og man kunne ligefrem høre spindoktoren snurre ude i baglokalet. Gad vide hvad han ellers vil finde på for at vinde de kvindelige stemmer tilbage? Jeg forudsér, at vi ganske snart vil få ham at se i folketingssalen med en flaske Kildevæld, periodisk læskende hele det liberale system.   

Ny digtsamling fra Cecilie Lolk Hjort: "Små eksplosioner - breve fra Josef".

Faderhuset meddelte på et pressemøde i dag kl. 12, og Ungdomshuset ikke vil blive solgt. Berlingske bringer Ruth Evensens tale: "Faktum er, at vi har ført denne sag efter de foreskrevne procedurer. Vi har lovligt erhvervet en ejendom, og vi har opsagt den medfølgende brugeraftale på lovlig vis. Vi er gået rettens vej, og har fået rettens medhold både i By- og Landsretten. I fem år har vi betalt for andre menneskers brug af vores hus. Når vi ikke er inde i huset for længst, er det kun af den ene årsag, at Ungdomshusets brugere har valgt ikke at rette sig efter domstolene, idet de fastholder, at deres mandagsmøde er den eneste instans, de vil rette sig efter - uanset om det medfører en blodig konflikt på Nørrebro. Det kaldes anarki og er grundlæggende uforeneligt med demokratiet, som er den vedtagne styreform i Danmark." Læs hele talen her.

Interview med diva Inger Dam-Jensen i Berlingske. Som jeg er lidt forelsket i. Dam-Jensen, altså, ikke Berlingeren.

En dag for et halvt års tid siden købte jeg i vores lokale genbrug et slidt, gammelt eksemplar af et tidsskrift ved navn "The Geographical Magazine" (December 1962 3/6) -- udelukkende fordi det indeholdt en artikel om den engelske maler og naturalist Marianne North (1830-1890). Som jeg aldrig havde hørt om. Men de malerier, der var gengivet i bladet - bl.a. på forsiden - var forrygende. På Wikipedia omtales hun som "flower-painter", og flere steder (på nettet) fremhæves og roses hun for sin botanisk korrekte fremstilling af diverse vækster. Hvilket altsammen er udmærket -- men osse ret understated. Malerierne nærmest hørmer af sex -- eller (som Francis Bacon brugte ordet) voluptuousness. Og Marianne North var en pæn victoriansk dame, der så sådan her ud:
   


En kraftig opfordring til alle, der holder af Georgia O'Keefe -- og/eller kunsthistorie-studerende, som mangler et godt emne til specialet: Tjek North. Der er udgivet en biografi, "A Vision of Eden - The Life and Works of Marianne North".

Politiken: "Faderhuset kommer tirsdag kl. 12 med et nervepirrende ja eller nej til Fonden Jagtvej 69's nyeste købstilbud på det omstridte Ungdomshuset. Frimenighedens præst Ruth Evensen vil på mødet komme med den afgørende udmelding, hvor hun ifølge en pressemeddelelse også vil »perspektivere omkring sagen om Ungdomshuset«."

DR: "Argentinske og amerikanske videnskabsmænd har fundet resterne af en forstenet ung svaneøgle, en plesiosaurus, på Sydpolen."

Så tre dokumentarfilm på DR1 i går aftes: Først et meget glimrende program om Louise Crandal, dobbelt verdensmester i paragliding, og derefter hhv. et engelsk program om bordelmutter Margaret McDonald og et dansk program om Ulrik og Malene, begge afhængige af fitness.  De to sidstnævnte talte en hel del om indre balance, men havde begge et flakkende blik og virkede meget lidt overskudsprægede. Som en slags flygtninge. Og det samme gjaldt McDonald -- hvorimod Crandal på alle måder fremstod som en imponerende person. Programmet handlede om hendes ørne-projekt: Optræningen af ørnen Cossack -- og Cossacks efterfølgende flyve-undervisning af Louise. Se billeder og læs mere om projektet her.

Gaven til tante Oda: "Music for Striptease". 4 CD-box (inkl. instruktionsbog) til kun kr. 149,-

Dagens musik er Delbert McClinton: "I'm Your Weatherman".

Nu rykker vi. JP: "Videnskabeligt forsøg skal vise, om mænd kan forlænge deres penis ved at trække i den dagligt." Mere her.

Det er d. 10. december, og hvis jeg ikke tager meget fejl, vil Cecilie og Hubert i aften drage til Skt. Bendts Kirke i Ringsted for at bese kong Valdemars grav -- og jeg kan i den forbindelse oplyse, at Ane i begyndelsen af det nye år, om alt går vel, starter i nyt job i Ringsted. Og at vi derfor flytter -- om ikke til Ringsted, så (til) i nærheden af Ringsted. Som altså ligger ca. midt på Sjælland.

I øvrigt -- apropos "Absalons hemmelighed": Ifølge Ane havde Absalon (så vidt vides) ingen børn -- men det er da en kanon-god plot-idé. Næsten ligesom i "Da Vinci Mysteriet". Og desuden: "Sions priorat" (i "Da Vinci Mysteriet) var og er et fup-nummer -- hvorimod der faktisk findes et slags hemmeligt, dansk Hvideslægts-selskab. Læs mere om Hvideslægten her.

Nyt tiltag: TV Humanisme.dk.

Berlingske: "Mennesker, der tror på Gud eller åndelige fænomener, er ikke dummere og mindre oplyste end mennesker, der afviser metafysiske dimensioner i verden. Fornemmelsen for en større sandhed end den, videnskaben kan rumme, bygger på en evne, ikke på manglende evner, konkluderer finske psykologer i en ny undersøgelse." Mere her.

Lidt mere om film. Har lige siddet og set denne franske film på DR1 -- med Audrey (Jesu efterkommer skråstreg Amélie) Tautou i rollen som en erotoman, sindsforvirret ung kvinde, der har forelsket sig i en læge. Det er nummer to franske film, jeg har set i løbet af en uge -- hvilket er betydelig flere franske film, end jeg normalt ser i løbet af et år. Frankrig er et stort land, og der laves ganske mange forskellige, franske film. Alligevel vil jeg (selvom det måske slet ikke giver mening) tillade migselv at skrive, at jeg normalt ikke bryder mig om franske film, i hvert fald ikke de franske film, som når hele vejen til Skanderborg. Og jeg ved godt hvorfor -- nemlig af samme grund som jeg heller ikke bryder mig om (f.eks.) Lars von Triers film, eller David Lynch': Fordi de lider - katolsk - af en form for Madonna-kompleks, som for mig at se gør dem utroværdige. Eller modereret: De tror, de kan tillade sig at operere med eller indføre et idealiseret (og utroværdigt) billede af total, ubesmittet uskyld (som de sadistisk elsker at besudle). Eller endnu svagere: Der er en postuleret uskyld på spil -- som jeg hverken finder troværdig eller særlig interessant. Og hvad værre er: En postuleret ondskab, der postuleres på baggrund af en utroværdig, postuleret uskyld, er heller ikke særlig interessant.

Uskyld er ikke mobiliserende, hverken intellektuelt, erotisk eller på anden måde følelsesmæssigt. Allerhøjst - hvis påstanden om uskylden serveres på en måde, så vi for en kort bemærkning kan glemme den virkelige verden - er den pudsig. Måske er det bare mig, der (ramt af vinterens mørke) er lidt kynisk. Jeg arbejder for tiden i en boghandel og står hver dag og langer "Nynne 3" over disken -- og falder i tanker om Meg Ryan og Bridget Jones og alle de dér andre, skægge kvinder, som fjoller rundt og aldrig for alvor pådrager sig nogen form for skyld, for det kan de ikke, for de er som bambier eller børn. Med store øjne. De er søde, måske, som fiktioner -- men først og fremmest (synes jeg): Meget lidt spændende. Når man er en voksen slags mand.

Forbrugernyt: Kvickly i Skanderborg sælger lige nu danske film på DVD for kun kr. 25,- pr. stk. Måske gælder det osse i andre byer. Købte selv - i eftermiddags - "Slå først, Frede" og "Slap af, Frede", "Tre små piger", "Martha" og "Rend mig i revolutionen". Den sidste har jeg vistnok aldrig set. Iblandt dem jeg ikke købte: "Kongekabale", "Zappa", Kundskabens træ", "Skønheden og udyret" og "Brødre".

DR: "- Vi vil som par­ti være bed­re til at gå alle lov­for­slag igen­nem med hen­blik på at fjer­ne de ting, der be­væ­ger sig ind på folks pri­vat­liv, si­ger jus­tits­mi­nis­ter Lene Es­per­sen til NORDJYSKE Stiftstidende og Fyens Stiftstidende. [...] Hun me­ner, at dan­sker­ne ri­si­ke­rer at mis­te den sid­ste rest af selv­stæn­dig­hed, hvis ikke ud­vik­lin­gen ven­des. - Det er utro­ligt skræm­men­de, og vi skal vel til­ba­ge til kul­tur­re­vo­lu­tio­nen, for at se ek­semp­ler på, at sta­ten på den måde dik­te­rer, hvor­dan vi le­ver vo­res liv." Mere her.

Ane var i går aftes til julefrokost -- og jeg havde egentlig planer om at rydde lidt op. Og måske læse lidt i min nye, lille, grønne "(Foreløbige) James Joyce Encyclopædi", som jeg netop har købt. Men efter at være kommet træt hjem fra arbejde endte jeg i stedet med at købe mig en bacon-burger-menu i vores lokale grill -- og satte mig foran TVet og så hele tre film i streg, alle "feel good movies" (som dem, Capac forleden skrev om. Og som jeg foretrækker.) Den første var "Welcome to Mooseport",  hvori alt-mulig-manden Ray "Everybody Loves Raymond" Romano kæmper med eks-præsidenten Gene Hackman om borgmesterposten i lillebyen Mooseport (og om dyrlæge Maura Tierney). Tierney gør ikke meget væsen af sig i filmen og går faktisk mestendels rundt og ser ud som om, hun små-keder sig lidt -- men hun fungerer alligevel fint i rollen. Den næste var "Groundhog Day" (som jo forlængst og fortjent er blevet en klassiker) -- og den sidste var den romantiske psykolog-og-advokat-komedie "Speaking of Sex" med bl.a. James Spader, Lara Flynn Boyle og Bill Murray. Plottet kort: Melinda og Dan har problemer med sex-livet og går i terapi hos Flynn Boyle, som henviser Melinda til Dr. Klink, Spader, som lige har forladt sin kone, spillet af Megan Mullally (bedst kendt fra "Will & Grace"). Melinda og Klink indleder et erotisk forhold (i en elevator) -- hvilket får Flynn Boyle til at se rødt, for hun er nemlig forelsket i Dr. Klink (og har på et intensivt kursus lært ham glæden ved oralsex). Hun - sammen med en kvindelig advokat, Catherine O'Hara - overtaler Dan og Melinda til at lægge sag an mod Spader. Som søger bistand hos Bill Murray. Som forelsker sig i O'Hara. Det er fis og ballade, men ret underholdende. Især Spader er god.       

Politiken skriver: "Propagandavideo fra Ungdomshus-miljøet kalder til kamp i Københavns gader. »Når loven siger, at vi skal ud, er det tid at bryde loven«, hedder det i filmen, der bedyrer, at en eventuel rydning af det kontroversielle ungdomshus vil få brugerne til at 'gå amok'."

Tycho Brahe Planetarium oplyser, at "Der er et smukt syn i vente for alle morgenfriske danskere. I den kommende tid vil planeterne Merkur, Mars og Jupiter nemlig stå tæt sammen på morgenhimlen." Mere her.

Jeg har gået og overvejet, hvad jeg sku svare Carsten (læs hans kommentar her), men er nået frem til, at jeg nok ikke når frem til noget. Han, Carsten, er filosof, og det er jeg ikke. Faktisk vil jeg - osse af hensyn citatet, der følger - vælge at mene, at jeg m.h.t. diskussioner som denne nærmest er at sammenligne med en marabou-stork:



Som maleren Barnett Newman engang sagde: "Æstetik(-teori) er for kunstnere, hvad ornitologi er for fugle". Og det gælder både små og store, pjuskede og grimme.

Mit svar - til Carsten - i kortform lyder: Nej. Sådan er det ikke. Men det er selvsagt ikke meget værd -- og jeg har (i mit hovede) forsøgt mig med forskellige formuleringer: Der er forskel på (f.eks.) faglitteratur, osse filosofisk, hvor man kan tage fejl og blive klogere, og (f.eks.) lyrik. Et nyt digt, osse selvom det er mere "bevidst", diskvalificerer eller overflødiggør ikke nødvendigvis et gammelt -- i hvert fald ikke på samme måde som et nyt og kildekritisk, historisk værk om Christian IV kan overflødiggøre et ældre. En digter kan "korrekse" sigselv (eller andres læsning af et tidligere digt), som da (f.eks.) Paul Celan skrev "Tætføring" som en slags kommentar til  "Dødsfuga" -- men man kan ikke for alvor tage fejl i et digt. Man kan fejle i den forstand, at udtrykket ikke er adækvat eller tilfredsstillende. Derfor foretrækker jeg at tale om en udvidelse af sproget og bevidstheden -- og ikke om korrektioner.

Og andre (jeg kan vel dårligt tillade mig at kalde dem andet end) associationer: Bevidsthedsudvidelse (og jeg har forlængst fortrudt, at jeg overhovedet brugte ordet) er jo ikke noget, der (kun) foregår lineært -- hvor hvert nyt trin overfløddiggør de forrige. Og - osse selvom det vistnok ikke har meget med noget at gøre - jeg bliver ved med at komme i tanker om et interview med Brian Eno, hvori han bl.a. talte om diverse, vilde eksperimenter -- og sagde noget i retning af: "Det er jo meget givende at vide, at der er nogen, der har været derude [på overdrevet]. Men det er ikke nødvendigvis det mest spændende sted at opholde sig." Gunnar Björling (f.eks.) røg helt ud til Vorherre i sit hovede -- men selvom man har læst Björling, kan man godt få noget ud af at lytte til Shubidua. Eller læse Benny Andersen.

Men altså. Carsten, jeg ved ikke, hvad jeg skal svare dig. Men her er et billede af Sharon Wild, som er ved at skrive et digt om Kant. Og som er meget klog. Det fremgår af det, at hun har briller på:

Nyt digthæfte på gaden i dag: Linda Nørgaard og undertegnede: "Den gennemsigtige tid". 36 brev-digte fra august - december 2006. 36 sider. Edition Tiger 2006. ISBN 87-989294-1-0. Mere her.

Carsten har skrevet en god kommentar til mit nedenstående indlæg -- og jeg vil overveje, hvordan jeg skal få formuleret et svar. I første omgang nøjes jeg med - herunder - at bringe en illustration af den bevidstheds-model, vi her i bloggen (altid) tager udgangspunkt i, refererer til og (igen og igen) vender tilbage til. Et billede, som man siger, siger mere end 1000 ord -- f.eks. (i dette tilfælde) mere end ordet "banan". Eller "Anja Philip".
  

Jeg har den sidste måneds tid fornøjet mig med at følge diverse diskussioner i litteratur-blogs -- om litteraturens, navnlig lyrikkens, samfundsmæssige betydning, om litteraturkritikerens rolle og betydning, om forfatteres pligt eller ikke-pligt til at skrive og/eller agere politisk, tage parti for samfundets svageste, kæmpe imod "globalisering" eller - senest - for Ungdomshuset. Og så videre. Jeg har i det store og hele klogeligt undladt at blande mig, dels fordi 1) jeg føler mig som en udenforstående, og 2) fordi jeg er intellektuelt ukorent bemøblet. Eller som amerikanerne siger: Spirituelt. Jeg elsker den borgerlighed, som så mange andre elsker at hade, og jeg føler mig fuldstændig overbevist om, at vi danske lever i den bedste af alle verdener. Jeg holder af brun sovs og borgerlige neuroser og dybe hemmeligheder og demokratiet. Jeg er opdraget til at overholde lov og orden, og jeg føler ingen sympati for mennesker, der - hvadenten det er på grund af religiøs eller politisk selvfedhed - mener, at de har ret til at bryde de spilleregler, der gælder i vort samfund. Jeg mener, at den slags mennesker er farlige.

Jeg nærer dyb foragt for al snak om "falsk bevidsthed", og jeg føler lede ved selvbekræftende forsamlinger af folk med "bedre" eller "højere" eller "mere oplyst" bevidsthed. Jeg kommer (min ene halvdel kommer) ud af et missionsk miljø, stærkt præget af forestillingen om at være en kreds (med blødt d -- som Højholt engang skrev til mig i et brev: Llivet og ddøden) hævet op over den jævne, forførte pøbel -- og det er altid dét, der først stikker mig i øjnene, når jeg støder på sådanne oplyste folk, der véd bedre end alle os andre: Det degneagtige. Det er et velkendt, sociologisk fænomen, at såkaldt "alternative" samfund stort set altid udvikler strengere og mere rigide normer end dem, der hersker i det omgivende samfund. Intetsteds - det tror jeg på - har vi mere personlig frihed og rum til personlig udvikling, kreativitet og forskellighed end i det bedsteborgerlige parcelhus-Danmark. Og intetsteds er det - litterært betragtet - mere spændende at være.     

Mine litterære forbilleder og helte var og er - mange af dem - nogle revolutionære sataner -- men, altså, i sproget. Litteratur handler jo om sprog -- ikke om at korrekse, men om at udvide bevidstheden. For den skrivende: Først og fremmest hans eller hendes egen. Man starter dér, hvor man er, og så begynder man at bevæge sig. Herom har jeg kun to ting at sige, nemlig 1) At det aldrig er nogen skam at være dér, hvor man er, og 2) At bevægelsen altid uundgåeligt osse - i bredeste forstand - er politisk. Og det er ikke finere eller mere rigtigt - trods alle myter om kunstnere - at udvikle sit sprog, d.v.s. sin bevidsthed, på Christiania, end det er at gøre det hjemme ved kakkelbordet. 

Dette er min blog-indlæg nr. 1400.

Der sker ting og sager ude i verden. Statsministeren er kommet under pres p.g.a. historien om de danske soldaters overdragelse af irakiske krigsfanger, i Brasilien har regeringen besluttet sig for - endelig - at frede et regnskovsareal på størrelse med fire gange Danmark, mænd og kvinder skal nu til at dele forældremyndigheden ved skilsmisse, USA har fået ny forsvarsminister, og julen nærmer sig hastigt.

Men det er petitesser -- i hvert fald i forhold til dette: Vender Rebecca tilbage i DRs Fandango? Hende med fisken, Sille, og den blå ko ... ? Hvem er hun? Og hvad hedder hun mere end Rebecca?

Ane og jeg valgte at se "Jet Lag" på TV (fotografen elskede Binoche hvert sekund) -- så det vil formodentlig ikke lykkes os at få set "Everything is Illuminated", før den (i morgen) skal afleveres. Men til gengæld forærede min gode ven Lars A. mig i dag et eksemplar af "Travelling Wilburys Vol. 3". I'll keep it in a cool dry place.

Berlingske skriver om "Massiv kunstnerstøtte til Ungdomshuset" og bringer bl.a del af et interview med Lars Bukdahl.

Journalisten: "Har du været i tvivl om, hvorvidt du ville støtte en gruppe mennesker, der er parate til at bruge vold i deres sag?"

Bukdahl: "Det er klart, at det er et af de mindre sympatiske træk ... "

Vi bringer en advarsel til forbrugerne. "BloodRayne" er en katastrofal dårlig film -- mindst lige så ringe som "Alone in the Dark". Det tog mig 4 forsøg at komme igennem den. Historiefortællingen er amatøragtig, dialogen til grin. Michael Madsen går rundt og ser virkelig træt ud, Ben Kingsley får ikke en chance som chef-vampyr, og Billy Zane er in-and-out så hurtig, at man helt misser ham, hvis man - og jeg var hele tiden fristet - spoler lidt hurtigt fremad. Uwe Boll, instruktøren, har helt indlysende ingen som helst fornemmelse for tempo, spændings-opbygning, persontegning -- eller, altså, film. Overhovedet. Avoid.

Helt uden sammenhæng med noget som helst: Lidt om Ringsted. Byen ligger midt på Sjælland (på ruten Århus-Kbh) og har små 32.000 indbyggere. Der er et bibliotek, et kongrescenter og et museum. Der er et galleri, en lingeriebutik ("Vi fører skåle størrelse A-J"), endnu et galleri, en net-party-forening - og et kulturnet. Turen til København H - med DSB - tar ca. 40-50 minutter, alt efter afgangen. 

En invitation til at deltage i et støtte-arrangement til fordel for Ungdomshuset har affødt livlige debatter i diverse litteratur-blogs. Kenneth Krabat skriver i en kommentar i Eslunds blog , at "Det er interessant, at Ungdomshuset IGEN er blevet en torn i øjet på D'herrer og damer bedsteborgere - hvilket ikke blot taler om stærkt manglende/savnede evner til at ønske sig variation og modstand mod egne værdier og frygt for at blive sagt imod, men også er endnu et eksempel på glemslens hastighed, ikke mindst i vores lille navlepillende land. Manglen på global bevidsthed, det stille tilsagn om udnyttelse af naturressourcer, despekt for forskelligheder, listen over undladelsessynder, accept af overgreb og tortur er ALENlang." Hvortil Eslund svarer: "jeg har, undskyld, meget svært ved at se denne sag i en global kontekst og forstår ikke, hvorfor f.eks. amnesty skal blandes ind i det. det er i mine øjne en slem sammenblanding af temaer, og præcis den type automat-venstrefløjsreaktion, som jeg er så træt af. det er en fordomsfuld eller programmeret måde at anskue problemer på." Toftegaard, der ligesom Eslund har valgt at takke nej, skriver i sin blog: "jeg må sige, så udtalt pacifiske de fleste Ungdomshusmennesker end er, så meget mere grotesk er det, at de åbenbart er ude af stand til at sige fra overfor de politiske psykopater i miljøet." 

Dagens film er "BloodRayne", som jeg for et par timer siden lejede i Blockbuster -- og planlægger at se, så snart Ane er gået til ro. Hovedrollen spilles af Kristanna Loken, som jeg i øvrigt kun kender fra TV-produktionen "Ring of the Nibelungs" fra 2004. Faktisk, véd jeg nu, traf jeg en decideret uninformed decision, da jeg stod dernede i butikken: Jeg lod mig besnære af den læderklædte, halve vampyr på coveret - altså Loken - og fik hende (oppe i mit hovede) forvekslet med Jessica Biel -- om hvem jeg intet aner, bortset fra, som det ses på dette billede:
 


- at hun i genindspilningen af "Texas Chainsaw" havde den mest kuglerunde bagdel, jeg nogensinde har set. Og dertil: Jeg glemte at tjekke instruktøren, som - viser det sig - er Uwe Boll, manden bag den næsten ubegribeligt kiksede "Alone in the Dark". Forhåbentlig er "BloodRayne" bedre. Den kan under alle omstændigheder ikke værre meget dårligere. Positiv, positiv.

Men: Som en backup lejede jeg osse "Everything is Illuminated", anbefalet af Capac.

Og ikke mindst: "Et menneske lades ikke i ro - facetter af Johannes Sløks forfattersskab". Kun kr. 198,-

Mangler du en idé til en julegave? Blogbestyreren anbefaler:

"Danske korstog - krig og mission i Østersøen". Er netop udkommet som hardback til kun kr. 199,-

Rune Engelbreth Larsen: "Renæssancen og humanismens rødder". Imponerende storværk til kr. 378,-

Henrik List: "Bangkok Ladyboys". En oplagt gave til svigerfar - og en af mine bedste læser-oplevelser i det forløbne år.

Laurence Sterne: "Tristram Shandys levned og meninger". Den skæggeste og mest finurlige bog, der nogensinde er skrevet. Nu (omsider) genudgivet. Kr. 299,-

Bill Bryson: "En kort historie om næsten alt". Underholdende gennemgang af nogle af naturvidenskabens store landvindinger. Kr. 249,- Er osse netop udkommet i en indbundet og illustreret udgave til kr. 299,-

JP: "De to rigeste procent af verdens voksne befolkning ejer over halvdelen af verdens rigdom, fremgår det af en FN-rapport, der blev offentliggjort tirsdag." Mere her.

Faldt over dette link. DailyIowan skriver: "Though the bookmarks listed on the Internet browsers of many college students may look like a directory of porn, a recent study shows that such websites account for a small minority of the content available on the Internet. Sexually explicit websites constitute 1 percent of the sites indexed by Google and Microsoft, according to a recent government-commissioned study." Mere her.

1 - en - procent.

Lars Gorzelak Pedersen skriver i et debatindlæg i dagens udgave af Dato: "Jeg vil gerne foreslå, at samfundet [...] frem for at bære præg af en stigende seksualisering tværtimod synes at bære præg af en tiltagende seksualitetsforskrækkelse, der på bekostning af netop seksuel frigørelse forsøger at sætte sig igennem. Dén har vi i høj grad grund til at være bekymrede over." Læs hele indlægget her (side 10).

Bag disken (i lørdags) i Skanderborg Boghandel. Fotoet er taget af min chef, den yndige Helle.

René Jean Jensen anmelder Peter Waterhouses nyeste værk, "Krieg und Welt", på LitLive. Waterhouse er en fremragende digter, som anbefales varmt. På dansk findes bl.a. "Tvivl om sporvogne og andre digte", oversat og med forord af  Henning Goldbæk.

Til familien: Jeg ønsker mig

- 200 kondomer til unge afrikanere. kr. 120,- Køb dem her. (Læs mere om Giv en ged her.)

- En USB-fordeler-dåse (eller hvad sådan en nu hedder) med ca. 1 m. kabel.

- En BlueTooth-dims (som vistnok hedder en dongle), så jeg kan få min PC til at snakke med min mobiltelefon.

- Iggy Pop: Lust for Life og Brick by Brick.

Mere følger.

Ekstra Bladet skriver, at "bystyret i Amsterdam [...] mener, at aktiviteten i det der anses for Hollands svar på Istedgade, er blevet for voldsom. Nu skal en tredjedel af alle de rum, som luderne i kvarteret benytter sig af, lukkes ned. Det er omtrent 100 af de i alt 360 'prostitutionsbutikker', der står til at blive lukket." Mere her. Og Aktive Kvinder (formerly known as De danske Husmoderforeninger) har iværksat en kampagne, Anmeld Horehuse, der skal bekæmpe "sexslaveri i Danmark". Mere her. Tjek osse denne side.

Digteren Jørgen Gustava Brandt er død, 77 år gammel. Mere her.

Jørgen Gustava Brandt, f. 1929, var en af efterkrigstidens allerstørste, danske lyrikere. Han debutterede i "Heretica" i 1949 og nåede i årenes løb at udgive omkring 60-65 bøger, digtsamlinger, essays o.a. Læs min omtale af den sidste, "Begyndelser", her.

Jørgen Gustava Brandt blev tildelt en række af den danske, litterære verdens fineste priser og legater, heriblandt Kritikerprisen i 1967, Emil Aarestrup Medaillen i 1975, Holberg-Medaillen i 1985, Morten Nielsens Mindelegat i 1990 og Johannes Ewald Legat i 1997. Optaget i Kraks Blå Bog i 1965 og medlem af Det danske Akademi i 1970.      

Veninde Lisbet har sendt mig et par fotos til dokumentation for, at jeg nu - hjemme i hendes stue - er kommet i finere selskab, end jeg fortjener. Det lille maleri til venstre er malet af mig. Det store til højre er malet af Peter Brandes. Den væsentligste forskel på de to malerier - ud over alle de fuldstændig indlysende - er velsagtens, LISBET, at jeg så vidt jeg husker aldrig har modtaget nogen form for betaling for mit -- hvorimod Brandes helt sikkert har scoret kassen. Og så er hans i øvrigt mere orange. Og mit er malet med en vatpind.