The Jiggly Room

Det har været den hidtil blodigste dag i Libanon, siden konflikten mellem Israel og Hizbollah blussede op. 60 mennesker, heraf de fleste kvinder og børn, døde under et angreb på byen Qana. Læs mere her. Israel erkender at ha bombet mål i byen, men vil ikke uden videre ta ansvaret for de mange civile døde. Mere derom her.

Hver dag, når jeg er stået op, tænder jeg for TVet og tjekker nyhederne på Tekst-TV -- og i disse dage er der ikke meget at varme sig ved. Undtagen vejret, selvfølgelig. I forgårs blev en mand tæsket til døde i anlægget i Struer, min hjemby. Læs her.

Bogindkøb: "The Satyrical Drawings of Martin van Maele". Vundet på eBay. Læs om Martin van Maele her.

Ane og jeg tog lørdag til vikingetræf ved Moesgård Museum i selskab med Susanne og Lars-Henrik. Her er nogle fotos:



Først så vi Moesgårds permanente udstillinger, heriblandt Fjendens ansigt om fundene fra Illerup Ådal -- og vi så særudstillingen Vikingernes Aros. Som var et planche-helvede.



Og så vandrede vi ...



.. og vandrede ...



... til vi nåede vikingernes lejr ...



... hvor børn beundrede langbuer ...



... mens trætte og varme krigere vendte hjem fra et større slag.



Nogle skjolde.



Forplejning.



Flere vikinger med våben.



Og set bagfra.



Hjemlig vikinge-hygge.



Udsigt over nogle af teltene.



Folk.



En arabisk krydderi-sælger.



Flere folk.



En dreng beundrer hjelme.



En vikinge-krops-kunstner, som optrådte.



Et vikingeskib.



Udsigt over stranden.

Og til min Sade-samling: Bernado Carvalhos roman "Fear of de Sade".

"In the pitch-black cell of an asylum - possibly in nineteenth century France - an extended dialogue between the "baron" and a disembodied "voice" ensues. Arrested for a crime that he has no memory of, the baron swears his innocence throughout. In contemporary France a man and his wife push one another into increasingly violent and extreme situations in what is evidently a deeply twisted marriage. There is only one possible outcome as the stakes get higher and higher. And where there is murder, there must be a murderer ... A book where nothing is quite as it first seems, Bernardo Carvalho's ingeniously structured novel raises disturbing questions about man's capacity to deceive and damage."

Dagens super-indkøb: Jytte Abildstrøms Teaters 30-års jubilæums-CD, 77 numre på 3 CDer i box, insert signeret af Jytte Abildstrøm. Pris: En krone + porto.

Og her er et foto af min lille niece, som besøgte os i onsdags -- og som har ægte prinsesse-krøller. På fotoet er hun i færd med at tage mål. Af situationen.

Fredag aften var Ane og jeg inviteret til spisning hos Peter og Dorte, og det var som altid en stor, kulinarisk oplevelse. Her er nogle billeder af mad:



Dortes hjemmebagte brød.



Dortes Aurion mel-kværn, som vistnok er fuldstændig magen til min mors.



Brød med fisk og ost og diverse, herunder grønt fra haven.



Salat med nødder og feta.



Blæksprutte på spyd.

Og her er et billede af Dorte og Peters hund, Tango, der synger duet med en kontra-tenor:

Ny tag-kategori: Dagens hattedame. I dag: En kvindelig gæst på en McDonalds i Karlstad, Sverige, blev så oprørt over, at hun kunne skimte en ansats g-streng, at hun anmeldte restauranten til politiet. Mere her.

Besøg Henriks nye website, samlersind.dk, hvor du bl.a. kan læse denne selvbiografiske skitse. Fik straks lyst til osse selv at forsøge -- født at tvende forældre, etc. "Og så" - for at citere Finn - "kom pesten."

Modtog i dag "The Fan-Maker's Inquisition", endda et meget pænt eksemplar -- og min mistænksomhed var således, kan man vel sige, for intet. Og apropos intet: Hentede i går hele 4 Heidegger-bøger på biblioteket, hhv. "Poetry, Language, Thought", "Et brev om humanismen", "Hvad er metafysik" og "Heidegger og teknikkens tidsalder". "Thi Intet er benægtelsen af det værende i sin helhed, det simpelt hen ikke-værende. Herved bringer vi dog Intet ind under den højeste bestemmelse det ikke-agtige, altså det benægtende. Men benægtelsen er efter "logikkens" herskende og aldrig anfægtede lære en specifik forstandshandling. Hvordan kan vi da ville afskedige forstanden i spørgsmålet om Intet, især når vi spørger, om dette spørgsmål overhovedet kan stilles? Men er det nu også sikkert, det vi her forudsætter? Er "ikke", det at være benægtet og dermed benægtelsen  den højere bestemmelse, hvorunder Intet står som en særlig art af det benægtede? Findes Intet kun, fordi der findes et "Ikke", dvs. en benægtelse? Eller er det omvendte tilfældet?" Og så videre og så videre.

Her er tre stills fra Michael Ninns nye film, "Sacred Sin", som får premiere midt i august. Denne gang med musik af Eddie Van Halen.

Boston Globe: "It's literary legend, how Jack Kerouac wrote his breakthrough novel "On the Road" in a three-week frenzy of creativity in spring 1951, typing the story without paragraphs or page breaks onto a 119-foot scroll of nearly translucent paper [...] Now, in time to coincide with the 50th anniversary of the novel's publication, the version of ``On the Road" that Kerouac wrote on the scroll will be published next year in book form for the first time, said John Sampas of Lowell, the executor of the writer's literary estate and the brother of his third wife, Stella. It will include some sections that had been cut from the novel because of references to sex or drugs. The agreement between the Kerouac estate and the New York publisher Viking Penguin is an important development for literary scholars and Kerouac fanatics who have never had access to the original draft." Læs hele artiklen her. (Hvis du bliver viderestillet til en reklame, så klik på "Direct to Boston Globe" -- eller hvad der nu står.)

Digtsamling of the day var Anders Raahauges "Ansatte bag de syv morgener", udgivet på Centrum (Centrums Lyrikbliotek) i 1991. Og den kedede mig bravt. Raahauge er mange ting, herunder arbejdsom (kultur)journalist, men jeg tror ikke, at han er digter. I hvert fald ikke rigtig. Det er bare noget, han har besluttet sig for (osse) at ville være. Digtene i samlingen virker konstruerede og villede. Det bedste, synes jeg, lyder sådan her: "Bakkerne løses op / med løv af årstider // vinden husker intet / den voksede ikke her // men blind forstår den // at bevæge de nye skrænter." ("Porøs maj"). Osse selvom  det dér "løv af årstider" virker lidt luftigt. Digtet "Afdrift" dør ud med linien "tidsler trukket igennem forstanden" --  som om Raahauge ved, hvordan et godt digt skal være. Men der er absolut intet at ridse hjernen på i Raahauges egne digte. Det er bare en flad, dansk vind.

Tour-vinder Floyd Landis taget for doping. Læs her. Mere på TV2 Nyhederne.



Berlingske: "Phonak Cycling Team blev i går underrettet af UCI om et usædvanligt højt indhold af testosteron i en test af Floyd Landis efter 17. etape af Tour de France, lyder det fra Phonak-mandskabet."

Bibliofilt indkøb:

Og her er nogle bøger:

Lidt mere fra mine allernærmeste, private omgivelser.

I vindueskarmen står osse dette flotte lerhovede:



som søster Gitte har lavet og foræret mig.

Og ved siden af hovedet står denne sorte metal-mand:



som min farfar har lavet. Tror jeg. I hvert fald stammer den fra min farfar.

Og her er min "Deep Throat"-plakat:



Tag line lyder "How far does a girl have to go to untangle her tingle?" Læg mærke til den flotte montage-sekvens. Det er ren Eisenstein.

Blandt andet for at imødkomme René, Mette og Irene: Lidt flere ANDRE TING.

Her er hjertet, der hænger på skabet foran mig:
 


Jeg fik på et tidspunkt en hel posefuld af sådanne hjerter af min far, og jeg brugte de fleste - så vidt jeg husker - som invitationer i forbindelse med en fødselsdag. Men jeg beholdt denne ene -- og har den nu hængende til daglig påmindelse. For det er jo så sandt.

Her er nogle sten, jeg har liggende i vindueskarmen:



Stenen med hullet i midten tjener (for mig) to formål: Dels som et eksempel på arbejdsomhed -- og dels som en slags talisman, der skal afværge alle tanker om, at denne verden er regeret af sund fornuft. For det er den ikke -- og det må man aldrig tro. Universet er uendeligt stort. Mælkevejen alene har en diameter på ca. 100000 lysår, og den er ca. 2000 lysår tyk. Jorden har en diameter på 12756 km ved ækvator. Der er - i hele verden - masser og masser og masser af plads -- og alligevel har et eller andet tåbeligt dyr på et eller andet tidspunkt set sig omkring og tænkt, "Jeg tror, jeg vil bo midt inde i den dér sten."

Her er et signeret billede af Ginger Lynn:
 


som hænger på væggen bag mig. Rammen er købt hos den lokale marskandiser.

Og her er en lille dame, som står i vindueskarmen:



Da jeg købte hende - for kr. 10,- i Kvickly - var hun en mørkebrun afrikaner, men jeg malede hende, og nu er hun "med hudfarvet hud", har gult hår og er iklædt en blå kjole. Ifølge Flemming skal bemalingen ses som et udslag af min xenofobi ... siger han. Men jeg tror ikke, jeg er xenofob. Jeg syntes bare, hun så lidt kedelig ud. Jeg gav hende øjne, så hun kunne stå og skele til venstre.

Mere følger.

Dagens læsning var "Kirkerne på havets bund", en digtsamling af færøske Jóanes Nielsen (billedet). Digtene i samlingen er fortrinsvis om kærlighed til fædrelandet og til kvinden: "Færøerne, jeg elsker dig med min åbne hånd og jeg elsker / dig med min knyttede næve [...] Færøerne, jeg elsker blomsterne i din kusse, elsker dig hårdt / og med tårer i øjnene." Krydret med lidt småsocialisme henkastet hér og dér, henvisninger til Lenin, "Marx og Anisette". "Jeg taler om en socialisme med åbne hænder."

Samlingen rummer mange fine linier: "Vi lever i en storslået tid, en hård tid, / vi er midt i verden, vi banker rust af falmede håb." "Måske lagde vinden nogle bittesmå larver / i kisten / et kommende helvede af skrigende sommerfugle." "Konkursrytterne taler om moral som var det / en slags pletfjerner." Men mens jeg sad og læste, irriterede det mig, at så meget ind-i-mellem - som f.eks. "Færøerne, jeg elsker dig ... " - gungrede så kedeligt hult. Der er for meget, som Kenneth Koch plejede at kalde det, "kiss-me-I'm-poetical-junk", og det er ærgeligt, for Nielsen skriver faktisk godt. Når han altså gør det.

"Kisterne på havets bund" var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i 1994 og er oversat til dansk af Ebba Hentze.

Meget mere om Jóanes Nielsen her.

EB bringer i dag dette link: Spank The Booty. "Hvis du hører til den type, der ikke kan holde fingrene fra pigernes numser er her muligheden for at få afløb for din lyst uden at genere piger af kød og blod ... "

Capac spørger: Hvad er den bedste bogtitel? Det kunne måske være lige så interessant at spørge om det modsatte: Hvad er den dårligste? For eksempel er jeg lige blevet færdig med at læse Niels Egebaks essaysamling "Der findes flere slags utopier" -- og dét kan vel næppe siges at være opskriften på en kioskbasker.

Jeg har engang arbejdet i en boghandel, og selvom det efterhånden er længe siden, kan jeg stadig huske nogle af de titler, der skurrede allermest. En af dem var "Lille bid af ægget, Mads", Mads Eg Egetæpper Damgaards erindringsbog. Den irriterede mig dengang, og den irriterer mig stadig.

Bedste bud på dårligste eller mest irriterende titel. Anything goes.

Til mulig inspiration: Min professor på idéhistorie var (og er fortsat) berømt og berygtet for engang at have udgivet en bog med titlen "Til rekonstruktionen af kritikken af den politiske økonomis omfangslogiske status". Men den er næsten så dårlig, at den er god.

Jeg har i dag læst Jevgenij Jevtusjenkos "Mor og neutronbomben", et både følelsesfuldt og intellektuelt meget overbevisende digt, oprindeligt udgivet i 1982 og udsendt i dansk oversættelse året efter, i 1983, på forlaget Sputnik. På dansk findes osse "Dø ikke før din død" (L&R, 1994), "Vildmarkens bær" (L&R, 1982), "Pearl Harbor" (Erichsen, 1990), "Erindringer i utide" (Grafisk, 1963) med flere. Jevtusjenko er i det hele taget ret godt repræsenteret på dansk, osse i form af avisartikler, interviews, etc. De to billeder herover: Forsiden på Spunik-udgaven af "Mor" og Jevtusjenko on the cover of Time magazine.

Jevtusjenko (f. 1933) er iblandt de mest kendte, russiske digtere fra tiden efter Stalin. I begyndelsen af sin karriere som forfatter udtrykte han en vis sympati for det sovjetiske kommunist-parti, men han blev med årene mere og mere kritisk, og mange af hans artikler o.a. blev censurerede. Han støttede aktivt Solsjenitsyn og talte til forsvar for Joseph Brodsky. Da Jevtusjenko i 1987 blev gjort til æresmedlem af det amerikanske American Academy of Arts and Sciences, valgte Brodsky ikke desto mindre at forlade akademiet i protest -- under henvisning til, at Jevtusjenko havde været en "partiets mand". Jevtusjenkos anti-parti-virke kom først for alvor for en dag, da KGBs arkiver blev åbnede. Han underviser nu i europæisk poesi og film i hhv Oklahoma og New York. Læs ham endelig.

Endelig er den her: The Instant Kama Sutra -- the most powerful sex life tool yet. Design dine egne stillinger -- alene eller i samarbejde med din partner.  Gem, test irl, foretag forebedringer, del dine skitser med medlemmer af din familie, venner og bekendte. Mulighederne er uendelige.

Igen i dag kom jeg til at købe en posefuld bøger på vort lokale bibliotek, heriblandt Neutzsky-Wulffs "Gud", Balzac: "Sarrasine" og Jevtusjenko: "Mor og neutronbomben". "Sarrasine" havde jeg i forvejen, ligesom jeg osse havde "Verdensfornemmelse" af de Andrade -- men en skønne dag, tænker jeg, møder jeg et menneske, som fortjener at få foræret en af mine dubletter. Bedste eller umiddelbart mest spændende køb var nok en lille håndfuld essay-samlinger, Elsa Gress, Hans-Jørgen Nielsen, Tage la Cour og Jørgen Gustava Brandt. Jeg holder meget af at læse essays, men jeg tilhører (derfor) et mindretal. Forrige gang jeg var på biblioteket, kom en af bibliotekarerne faktisk hen til mig og bad mig om at låne nogle essay-samlinger. Biblioteket kasserer bøger, der aldrig bliver udlånt, og flere medlemmer af UDVALGET, sagde hun, var meget forhippede på at få ryddet ud i 04.6. Næste gang du går på biblioteket: Lån en essay-samling, osse selvom du ikke har tænkt dig at læse den. Og læs den så alligevel.

Fra Tage la Cour: "Rejser på bogfloden": "Det påstås, at der findes civiliserede mennesker, som aldrig åbner en bog efter at have sagt skolen farvel. Jeg tvivler." Og "En antikvarboghandler har nylig fortalt mig om en kunde, der med lidenskab samler på bøger om barberblade  - han har fire." Fra Gustava Brandt: "Vente på et pindsvin": "Efter min opfattelse er Michel Foucault idiot. Det er ikke det, at han har skrevet lærdommens historie og afsindets, - men at han er så idiotisk til det." (Essayet hedder ganske enkelt "Foucault er idiot".)

JP citerer en amerikansk undersøgelse, ifølge hvilken "37 procent af brugerne anvender blog'en til privatliv og 11 procent til politiske emner. Syv procent omhandler underholdning, hvor seks procent går til sport." Læs mere her.

13 Robyn Hitchcock-numre til gratis download her.

Til alle jer sci-fi-fans: Tjek ud denne side, hvorfra I kan downloade "Dimension X", "Classic Sci fi from the early 50's". Og når I er færdige med "Dimension X", kan I fortsætte med "X Minus 1" (tre sider -- klik på "Author: X Minus 1" for at finde links til de øvrige). Og her kan I downloade Orson Welles' klassiske "War of the Worlds". Og her er "Buck Rogers in the 25th Century". Horror-fans: Her er "Murder at Midnight" og "The Unexpected".

Tilføjet: Og forresten: Et kort, men muntert interview med Billie Piper om "Doctor Who". Her.

Tilføjet: Og et længere interview med Piper her.

Tilføjet: Og en Doctor Who-musikvideo, "Together Till The End".

Årets sommerferietur - for Ane og mig - går til Dublin, Irland. Her er et par Irland-facts: Irland er (målt i landareal) ca. halvanden gang større end Danmark, men der er ca. halvanden million flere danskere, end der er irere. Landet er kendt for sin folkemusik og sin øl -- men mere end noget andet: For sin litteratur. Irland har (sammenlignet med f.eks. Danmark) fostret et næsten urimeligt stort antal gode forfattere. Hvis man sammenholder med indbyggertallene, er Irland formodentlig (men jeg har ikke tjekket, og jeg gider heller ikke gøre det) det land, der har fostret flest Nobelpris-modtagere. I litteratur. Iblandt de allermest kendte, irske forfattere er bl.a. James Joyce, William Butler Yeats og Seamus Heaney:

Vundet på QXL: R.D. Laing: "Selvet og de andre". Lisbet, hvis du læser dette: Har du stadig mit eksemplar af "Familiens politik"? Mere om Laing (samtiden anbefalet) på røde leksikon.org.

Som Fuhlendorff venligt gør opmærksom på i en kommentar: Livet består af andet og mere end bøger, film og indkøb (af bøger og film). Der er f.eks. osse hugorme:



og urinvejsinfektioner:



og den slags. Mens jeg sidder og skriver dette indlæg, er jeg iført en almindelig, sort t-shirt, jeg drikker Merrild kaffe og ryger Porter House Double Mixture (som fremstilles af Orlik):



og alle disse ting hører osse med til livet, i hvert fald til mit liv, men jeg nævner dem sjældent i min blog -- ligesom jeg vistnok aldrig har skrevet om det lille træ-hjerte, der hænger på bagsiden af skabet lige foran mig ("Hvo intet vover intet vinder"), eller omtalt de to flasker rød akrylmaling, der står oven på skabet. Eller Ole Sporring-trykket på væggen. Eller mit lille plastik-bæltedyr, som står oven på printeren, og som jeg (vistnok) har købt i zoo i København. 30 millioner afrikanere er i fuld gang med at dø af AIDS, og jeg nævner dem højst i forbifarten, og der er Darfur og (nu) Libanon, de MULTINATIONALE og den daglige opvask, støvsugningen o.s.v.

Men altså. Det aldrig været min ambition, at denne blog skulle handle om alt-i-hele-livet. Jeg beklager selvfølgelig, at jeg ikke tidligere og tydeligere har gjort opmærksom på det.

DR 1 sender i aften "Tilbage til fremtiden", som jeg har set (vistnok) flere gange, Columbo (med Patrick "Prisoner" McGoohan som bedemand), som jeg osse har set (mindst to gange) og "The Hole", en af de mest ubehagelige film, jeg har set (og som jeg absolut ikke nærer noget ønske om at gense). Mit modtræk: "Æon Flux" (lejet i Blockbuster), en sci-fi film med Charlize Theron, baseret - så vidt jeg har forstået - på en MTV-tegnefilms-serie. Og "Ocean's Elleven", som jeg hidtil har undgået -- primært p.g.a. George Clooney og Andy Garcia. Det er svært at forklare hvorfor, men nogle skuespillere gider man - d.v.s. jeg - bare ikke. Andre i samme kategori: Ben Affleck, Matt Damon, Helena Bonham Carter, Treat Williams, Julia Ormond, Val Kilmer og mange (mange) andre.

Mit Sade-essay-projekt, som ikke har nogen arbejdstitel (men jeg overvejer noget med "Atlas"), har midt i varmen taget sig en filosofisk dukkert. Har brugt de sidste par dage på 1) at hoppe rundt som en frø med min lille nevø, Andreas, på nakken, 2) at ligge i sengen med seriøst ondt i lænden (se nummer 1) og 3) at læse diverse tekster om Heidegger. Og som en konsekvens af 3: At bestille diverse Heidegger-tekster via bibliotek.dk. Det er ret imponerende, hvad der (siden min uni-tid) er udkommet på dansk -- og jeg lod mig vistnok gribe af min begejstring.

Heidegger er ikke ulæselig, men han er - som ehver, der har prøvet, vil vide - meget svær at læse. Og de høje temperaturer hjælper intet. Hvis du tilfældigvis kender en god introduktion eller guide, så skriv endelig en kommentar.

Jeg skulle holde mig i skindet for ikke at komme til at byde -- selv om det (hvis du skulle være i tvivl) altsammen bare er svindel. Se osse denne film.

Jeg ved ikke, hvorfra den idé stammer, at de Sades kranium skulle være "haunted" -- men det er i det mindste ganske sandt, at det forsvandt, og - altså - måske fortsat findes i en SUPER-HEMMELIG SAMLING et eller andet sted. Dan Brown er sikkert i fuld gang med at skrive en roman om det.

Hvorfor hedder det "at holde sig i skindet"? Det vil jeg gerne vide.

Kom i dag til at købe en stak bøger på biblioteket: Jørgen K. Bukdahl: "Filosofien efter Hegel", Karl Marx: "Den tyske ideologi / Filosofiens elendighed", Fernando Pessoa: "Rastløshedens bog", Bo Green Jensen: "Requiem & Messe", Jørgen Mejer: "Filosofferne før Sokrates", Hans-Jørgen Nielsen: "Verden i stykker", Esbern Krause-Jensen: "Den revolutionære Sartre" og Arne Næss: "Moderne filosoffer". Ikke godt for mit oprydnings-projekt -- men på den anden side: Jeg ku jo ikke så godt lade dem ligge. Følte jeg. Og desuden: Allerede inden jeg var nået hen til skranken for at betale, sagde damen (varmeramt) "Bare tag dem!" Så de kostede ikke noget ... og altså "købte" jeg dem vel heller ikke. Jeg fik dem. Mejer og Pessoa havde jeg (i øvrigt) allerede i forvejen.

Paw er fyldt 30 - hjertelig til lykke, Paw - og hvis vi skal tro vejret, har han opført sig fuldstændig latterlig godt. Måske vi fremover måtte udbede os bare lidt flere narrestreger? Dagen i dag, i hvert fald i Skanderborg, er stegende.

Mere fra min tekst om Sade:

Der kan næppe være tvivl om, at Boccaccios "Dekameron" var et forbillede for Sade, ikke mindst i forbindelse med den strukturelle opbygning af "120 dage i Sodoma". I "Dekameron" flytter 10 unge mennesker på landet, tvunget bort fra Firenze af pesten, og de tilbringer 10 dage med hver at fortælle 10 historier. I "120 dage i Sodoma" flytter 4 libertinere med 4 midaldrende prostituerede og øvrige ud på slottet Château de Silling, hvor de tilbringer 5 måneder (november til marts) med at lytte til de prostitueredes historier. De 4 prostituerede skiftes til hver at fortælle 5 historier per dag, 150 historier om måneden, 600 historier i alt. Førsteudgaven af "Sadistisk Testamente", udgivet anonymt i 1795, var forsynet med epigrammet "Moderen vil ordinere læsningen af denne bog til sin datter", og selv om epigrammet vistnok var inspireret af et andet, som stod at læse i en pamflet, "Les Fureurs Utérines de Marie-Antoinette, femme de Louis XVI", udgivet i 1791 ("Moderen vil forbyde sin datter at læse dette"), leder det også tankerne hen på Boccaccios forord til "Dekameron": "Det er derfor min Agt til Fornøjelse for det af Skæbnen forurettede smukke Køn at meddele hundrede Historier [...] med deres Opmuntring og Belæring for Øje." (Citeret efter S. Prahls oversættelse, Chr. Flors Boghandel, MCMXII.)

And on and on it goes:

Digteren Francesco Petrarca (1304-1374) blev født i Italien, men tilbragte sin ungdom ved pavehoffet i Avignon. Efter i en kort periode at have studeret jura i Bologna valgte han at hellige sig litteraturen, d.v.s. studiet af antikkens og kirkefædrenes skrifter. Petrarca anses i dag for at være den ene af middelalderens tre store, italienske digtere: Dante, Boccaccio, Petrarca. Han tilskrives blandt andet at have opfundet det lyriske jeg. I "Canzoniere"", som Petrarca skrev på volgara, en tidlig form for italiensk, hyldede og idealiserede han en kvinde ved navn Laura. Digtene i værket kom til at danne forbillede for senere, europæisk kærlighedsdigtning, og navnet Laura, ligesom navnet Beatrice, kom til at betegne en nærmest mytologisk skikkelse, den uopnåelige, skønne og dydige kvinde. Petrarca afslørede aldrig hendes sande identitet, men der er grund til at formode, som Sade-familien fastholder, at Laura var identisk med Laure de Noves, født i Avignon i 1310 som datter af ridderen Audibert de Noves og en datter af Hugues II de Sade. Ifølge et notat af Petrarca, håndskrevet i et værk af Vergil, mødte han første gang Laura den 6. april 1327 i kirken Saint Claire i Avignon. Laure de Noves blev gift som 15-årig, den 16. januar 1325, og døde i en alder af kun 38 år, langfredag den 6. april 1348, præcis 21 år efter Petrarcas første sighting.

Lidt sommer-musik. Besøg Stephen Copels download-side.

En et Sade-indkøb: "Letters from Prison". Modtog i dag mit eksemplar af Robyn Hitchcock: "Eye", som jeg vandt på eBay i torsdags (hurtig sælger) -- medsamt første nummer af Lars' nye flyveblad, "Til Gården og Til Gaden". Mere her.

Endnu flere sideben:

Donatien Alphonse François de Sade blev født den 2. juni 1740 som medlem af en adelig, fransk familie med rødder tilbage i middelalderen. Ifølge en familiemyte, som måske er sand, var Francesco Petrarcas elskede Laura en Sade, Laure de Noves. Sades onkel, Abbé de Sade, forfattede et værk om Laura, og fortsat i dag er Laure et yndet fornavn blandt Sade-familiens efterkommere. Marcel Proust baserede sin litterære figur hertuginden af Guermantes (På sporet af den tabte tid) på grevinde Laure de Chevigné, en direkte efterkommer af marquisen og bedstemoder til Marie-Laure de Noailles, gift med Vicomte Charles de Noailles. Marie-Laure og Charles de Noailles samlede sig i løbet af det tyvende århundredes første årtier en af Europas største, private kunstsamlinger, og de understøttede økonomisk flere tiltag blandt de surrealistiske kunstnere, herunder tidsskrifts-udgivelser og produktionen af Dalis og Bunuels film Guldalderen. Marie-Laure og Charles de Noailles spillede også en pro-aktiv rolle i forbindelse med genopdagelsen af Marquis de Sades tabte værk, 120 dage i Sodoma. I 1929 sendte de Maurice Heine på en succesfuld mission til Tyskland for at erhverve manuskriptet, der gennem tre generationer havde tilhørt familien de Villeneuve-Trans, men nu via psykiateren Iwan Bloch var blevet købt af en tysk bibliofil. Efter sin hjemkomst publicerede Heine den første, præcise udgave af værket i et begrænset oplag på kun 396 eksemplarer. Philippe de Montebello, gennem mange år direktør for det prestigefyldte Metropolitan Museum of Art, har navngivet sin datter Laure. Philippe de Montebello nedstammer i lige linie fra marquisen.

Problemet med at skrive om noget som helst er, at hvad som helst fører hvor som helst hen. Fra mit lille hobby-projekt, et essay om Sade:

Donatien Alphonse François de Sade blev født den 2. juni 1740 som medlem af en adelig, fransk familie med rødder tilbage i middelalderen. Ifølge en familie-myte, som måske er sand, var Petrarcas elskede Laura en Sade. Sades onkel, Abbé de Sade, forfattede et værk om Laura, og fortsat i dag er Laure et yndet fornavn blandt Sade-familiens efterkommere. Marcel Proust baserede sin litterære figur hertuginden af Guermantes på grevinde Laure de Chevigné, en Sade, og Philippe de Montebello, gennem mange år direktør for det prestigefyldte The Metropolitan Museum of Art, har navngivet sin datter Laure.

Min ulækre bror og hans lige så klamme ven, Anders, har startet en ny blog: Det blodbestænkte skrækskur -- med omtaler af gode (og mindre gode) film. Essentiel læsning for den kulturelt interesserede borger. Morede mig diskret over de segment-orienterede reklame-annoncer øverst på siderne: "Psykolog i Århus C tilbyder behandling af depression, spiseforstyrrelser, angst og sorg" og "Stresslinien".

Modtaget med posten i dag: To eksemplarer af det danske fanzine "Science Fiction". Omtaler følger. I mellemtiden: Besøg fanzinets website her.

Har indtil videre læst ca. 170 sider i "Træhesten" -- og jeg føler mig både grebet og stort inspireret. Det er en fremragende bog. Er netop blevet færdig med et længere afsnit om forholdet mellem Odysseus og gudinden Pallas Athene. På billedet herover: Athene -- som set af Gustav Klimt. Jeg er sædvanligvis ikke nogen Klimt-fan, men i dette tilfælde, synes jeg, er han sluppet helt godt fra det. Hvis jeg må være så fri. I hvert fald har han - i overensstemmelse med Zeruneiths udlægning - på udmærket vis formået at fremstille Athene som en i kønslig henseende tvetydig figur.  

Planket fra poesi.dk:

Twenty-Sixth Annual Award of the Fernando Rielo World Prize for Mystical Poetry
Vi informerer hermed fra den Danske Ambassade i Madrid om prisuddelingen og konkurrencen for mystisk poesi, Twenty-Sixth Annual Award of the Fernando Rielo World Prize for Mystical Poetry. Mystiske digte præmieres, dvs. "poetry which expresses the spiritual values of humanity in their profound religious significance.", med 7,000 EUR og en mulighed for udgivelse hos 'Foundation Fernando Rielo'. Selve bidraget skal være uudgivne digte på spansk eller engelsk, mellem 600 og 1300 linier, og kan sendes til nedenstående email adresse, senest 15. oktober. For mere information, kopi af regelsættet eller indlevering af bidrag kan man henvende sig til denne adresse:
Fundación Fernando Rielo
Jorge Juan, 82,-1ero 6
28009 Madrid
Spain
Tel.: (+34) 91 575 40 91
email: premiomundial@rielo.com
website: www.rielo.com

Vundet på eBay: Fish: "Pigpen's Birthday", dobbelt live-CD fra 1993.

Irans præsident sammenligner Israel med Hitler og Djengis Khan: " - Ligesom Hitler ser det zionistiske regime sig omkring for at finde en undskyldning for militære angreb. Dette regime, som hævder, at Hitler har begået enorme forbrydelser, handler nu ligesom ham, citerede det iranske nyhedsbureau ISNA præsidenten for at sige." Mere her.

EB: "Tom Pearcy valgte utraditionel hyldest af 40 års jubilæet for første afsnit af den amerikanske tv-serie Star Trek [...] Pearcy valgte at skabe en gigantisk labyrint i en majsmark, der fra luften viser billeder af blandt andet Mr. Spock og rumskibet USS Enterprise. Labyrinten er skabt af ikke færre end 1,5 millioner majsplanter. Det skulle dermed gøre det til den største af sin slags i verden." Mere her.

Alt afhænger jo som bekendt af øjnene, der ser. Lars A har venligt sendt mig disse links:

Zidanes header - som set af tyskerne.
Zidanes header - som set af franskmændene.
Zidanes header - som set af italienerne.
Zidanes header - som set af amerikanerne.
Zidanes header - som set af pressen.

JP skriver: "340 billiarder trilliarder. Og en sjat. Så mange nye tilgængelige webadresser har computerprogrammører oprettet for at forhindre, at verdens internetbrugere løber tør for plads." Læs mere her.

Vanviddet fortsætter: Mindst 15 civile blev i dag dræbt, da Israel bombede en bus. Læs her. I går bombede Hizbollah et israelsk krigsskib. Læs her. Fire marinesoldater blev efterfølgende meldt savnet -- liget af den ene er nu fundet.

Føjet til min Sade-samling: Rikki Ducornet: "The Fan-Maker's Inquisition - a Novel of the Marquis De Sade". Bogen kan købes i hardback via engelske Amazon for £0.01 -- og det forstår jeg ikke meget af. Hvorfor sætter man en bog til salg for kun £0.01? Hvor meget er det? 10 øre? 15 øre? Jeg bestilte et eksemplar -- men mistænksom.

CDklassisk.dk holder sommerudsalg. Du kan bl.a. erhverve dig Glenn Goulds legendariske fortolkning af "Goldberg-variationerne" for kun kr. 29,-

Browsede nettet på jagt efter en on-line sex-shop, der (vistnok) hedder Song of Solomon -- og som har specialiseret sig i sex-legetøj designet specielt til kristne par. Jeg har læst en omtale af shoppen, men har hidtil ikke fundet den. Hvis du tilfældigt - yeah right - falder over adressen, så dump den lige i en kommentar her i bloggen.

Under min søgning kom jeg imidlertid forbi dette site -- og det er bestemt heller ikke dårligt: Sex in Christ - Sexuality According to the Word of God. Her kan man bl.a. læse om "The Necessity of Swallowing", "Fisting and God's Will" og meget andet. Jeg tillader mig at gå ud fra, at sitet er ment som en joke.

Dagens nævneværdige indkøb: Keld Zeruneiths bog "Træhesten", som jeg har ønsket mig, lige siden den udkom i 2004 -- og som boghandler-Helle i dag havde valgt at sætte på super-tilbud. Gik lige hjem, satte mig i min lænestol og begyndte at læse. Hvor er han dog, altså, lærd. Ham Zeruneith. Og jeg har modtaget mit eksemplar af "A Star for Bram".

Hizbollah har affyret over 50 misiler mod Israel. Mere her.

I 2004 udgav jeg i samarbejde med Martin Weinreich og min bror et hæfte med 3 artikler om Dario Argento. Jeg bebudede dengang, at såfremt der viste sig at være tilstrækkelig interesse for hæftet, ville jeg efterfølgende barsle med et hæfte nr. 2.

Argento-hæftet blev faktisk en forholdsvis pæn success. I hvert fald blev oplaget udsolgt -- og jeg tænker, at tiden nu er inde til at indfri løftet om en opfølger.

Enkelte brokkede sig i forbindelse med nr. 1 over prisen på kr. 30,-, og jeg forsvarede mig dengang med, at et eventuelt overskud ville ryge tilbage i systemet og blive brugt til at financiere nr. 2. Helt ærligt: Tryk-prisen pr. hæfte var (så vidt jeg husker) ca. kr. 12,-, og dertil kom udgifter til porto, kuverter og (ikke mindst) et ret stort antal frieksemplarer til anmeldelse og til biblioteker -- og mit samlede overskud nåede alt i alt op på cirka røv. Men alligevel føler jeg mig en smule forpligtet.

Og endnu vigtigere: Når interessen er der, og det er den, så skal den fodres. Synes jeg. Og opmuntres.

Så altså: Jeg indkalder hermed eventuelt interesserede skribenter. Send mig en email på gorzelak@hotpop.com og fortæl mig, hvad du eventuelt kunne tænke dig at skrive om. Første deadline for indlevering af artikler (som næppe holder -- men jeg vil forsøge at gøre mig streng) er den 15. september. Og alt har - som udgangspunkt - interesse. Artiklerne skal være ædruelige, og de må helst ikke indeholde alt for mange faktuelle fejl -- men de må gerne være personlige, filosoferende eller andet. Jeg skriver et forord, men har endnu ikke besluttet, om jeg osse derudover vil bidrage med en tekst. Det afhænger (nok) af hvor mange, der melder sig.

Skriv.      

Vundet på eBay. Robyn Hitchcock: "Eye". $0.99.

To raketter, affyret fra Libanon, har ramt den israelske havneby Haifa. Seneste nyt her.

Og forresten: Den omvendte på den foregående. Lige så uheldigt, det er, at film-kritikere &c. ikke kan få øje på kvaliteter, hvor der ingen kvaliteter burde være, lige så håbløst er det, at de - når først en instruktør er blevet kanoniseret - føler sig forpligtede til med djævelens vold og magt at forsvare alle hans/hendes værker og sprogligt fremvride kvaliteter, hvor der ganske indlysende ingen kvaliteter er. Eksemplerne er legio.

Forsøg på et (slags) svar til Mette, der har skrevet et fint indlæg -- som et (slags) svar på min forrige post:

Når min uni-uddannelse lagde min film-entusiasme til hvile, så var det (og det er selvfølgelig vigtigt at slå fast) bestemt ikke, fordi jeg ikke syntes, film sku analyseres eller tænkes over -- men snarere fordi jeg blev så desillusioneret og skuffet over manglen på tænkning. Mere præcist: Manglen på selvstændig tænkning.

For det første: Film-kritikere og fortolkere, opdagede jeg, er flok-dyr. Som min film-historie-lærer (som jeg har nævnt tidligere, og han var min foretrukne) engang sagde: "Hvis der ikke er nogen, der har skrevet om en film, så eksisterer filmen ikke (i de akademiske hjerner)." Det er de færreste film-kritikere, der har modet til at se med egne øjne og til at danne sig en personlig, underbygget mening. De fleste nøjes med at referere, hvad andre har skrevet og ment -- og følgelig kommer kritikeriet til at fremstå som et lukket system, hvori de samme navne kører rundt og rundt. Først når en af menings-dannerne tillader det, kan noget nyt lukkes ind. Bedste eksempel er nok "Motorsavsmassakren", der i årtier blev anset for en latterlig dårlig film, som ingen anstændige mennesker kunne holde af -- indtil den indflydelsesrige menings-danner Robin Wood pludselig kom i tanker om, at filmen var et moderne mesterværk. Nu er det ok at sige det, osse højt -- og faktisk vil man nok blive anset for at være en smule reaktionær, hvis man mener noget andet.

Og for det andet -- i sammenhæng med nr. 1: Film-kritikere ser kun det, de har fået lov til at se, eller som de (lidt pænere) er opdraget til at se. De er helt ude af stand til at se kvaliteter, hvor der ifølge lærebogen ikke burde være nogen: I de "dårlige" film, de glemte film, genre-filmene o.s.v. De kan sagtens få øje på det nyskabende og revolutionære i Godards film, for de er ok, men det kniber gevaldigt med - eksempelvis - Russ Meyer -- til trods for at Meyers film var (og fortsat er) noget af det mest progressive, amerikansk film har præsteret. De kan falde i svime over et 180-graders-klip i en Lars von Trier film, til trods for at man - f.eks. i pornografien - vil kunne finde snesevis af sådanne, alle lavet lang tid før Lars von Trier. Bedste eksempel - men desværre har jeg glemt de væsentlige detaljer - er den dér effekt, hvor et skærmbillede skubber det foregående ud. Ifølge diverse kritikere var det en stor kanut (selvfølgelig), der fandt på det -- men faktisk lavede udskældte, danske Alice "Vagabonderne på Bakkegården" O'Fredericks det (så vidt jeg husker) allerede engang tilbage i 1930erne.

Jeg gider ikke se dårlige underholdningsfilm, for de er dårlige -- men jeg vil (endda meget) gerne se de gode, ligesom jeg gerne vil se gode, amerikanske sitcoms. For alle andre end dem, der har ladet sig opdrage til god smag og blindhed, burde kvaliteterne ved sådanne være indlysende: De (ofte fantastiske) fortællinger er godt skruet sammen, og replikkerne er skarpe og to the point. Jeg har vist citeret det før, men jeg gør det gerne igen: Som Per Højholt engang sagde: Hvis man vil vide, hvordan man får en historie skudt i gang, så skal man (sgu) ikke læse Paludan. Så skal man læse "Larry Kent". Paludan bruger 50 sider på at vrøvle løs om landskabet, før han endelig får taget et par skridt. "Larry Kent", derimod, behøver kun en halv side; så er vi i gang.  (Måske - i parantes bemærket - hænger min forkærlighed for underholdningsfilm og sitcoms sammen med min forkærlighed for lyrik. Get to it!)

Og: Når jeg engang i mellem giver efter for presset og ser en af de dér såkaldt "seriøse" film, blir jeg altid voldsomt skuffet. Mit svar til Mette er for så vidt det enkle, at: Jeg synes, at de film, der (som du skriver) "forpligter til hjerneaktivitet", er forholdsvis dårlige. De er ikke - filmisk - interessante nok til, at jeg gider beskæftige mig med dem, og som oftest føler jeg mig en kende frastødt over deres mangel på vingefang og/eller udsyn. Mange af dem, jeg har set (og det ikke mange, det indrømmer jeg) forekom mig utåleligt navlebeskuende og små. Og værst af alt: Langsomme -- som om det i sig selv var interessant at tilbringe halvanden time i selskab med en person, der har ondt i sin fod, sin lever eller i sit hjerte. Som Alexander Trocchi engang skrev (og vistnok i Peter Laugesens oversættelse): Hvad rager det mig, at Bella fik røven på komedie? Ikke meget.

Jeg har - som flere gange nævnt her i bloggen - sidefag i film- og tv-kundskab. Uddannelsen - som osse flere gange nævnt - var på den personlige FRONT en (fortsat) berigende oplevelse, som jeg er taknemmelig for, men m.h.t. mig og filmen, min film-entusiasme, var den en decideret dræber. Jeg bilder mig ind (fuldstændig ligesom alle andre), at jeg så ganske udmærket er i stand til at konstatere, hvornår og hvorfor en film er dårlig, og hvornår og hvorfor en film er god -- og jeg ved således, bare som et eksempel, at "Manden i månen" er den bedste film, der nogensinde er lavet. Og - fremdeles - at folk, der mener noget andet, tager fejl. Men efter min film-uddannelse besluttede jeg mig helt bevidst for at henleve resten af mit liv som en - med hensyn til film - lalleglad bonderøv. Altså: At være glad for det, der glæder mig, og at værdsætte det, jeg kan bruge -- og så i øvrigt være ligeglad med resten. Jeg får en lille smule fnat (som ifølge netdoktor.dk er "en smitsom infektion med fnatmiden og en meget kløende hudlidelse") af folk, når de tillader sig at antyde, at jeg burde ... et eller andet. Med hensyn til film. Gå mere i biografen eller se det nyeste mesterværk. Min overbevisning m.h.t. filmen som kunstart - for så vidt o.s.v. - er denne, tofold: At 1) filmen er den mest konservative og mest reaktionære af alle kunstarterne, og 2) at der ikke er sket noget nyt, siden Godard gik over til video. Det var cirka i 1975. Folk plejer at protestere vildt, når jeg siger det, men jeg har endnu ikke set noget, der ku få mig til at ændre mening. Nu om stunder ser jeg først og fremmest film for at blive underholdt -- og derfor, fordi det er underholdningsværdien, jeg går efter -- ser jeg næsten udelukkende underholdningsfilm. Og næsten kun amerikanske. Tju-bang.   

Tilføjet: Se stills fra "Manden i månen" her.

Inspireret af Snarfs og Capacs kommentarer i forbindelse med denne post: Lidt om slutninger. Capac omtaler Bergmans "Hviken og råb" og sine problemer med samme. Filmen irriterede mig voldsomt -- indtil til aller-aller-sidst, hvor filmen ender brat med noget i retning af "Således ender hvisken og råb". "Forstummer," måske. Eller "slutter". I hvert fald: Jeg sad som forstenet -- og bagefter var jeg naturligvis endnu mere irriteret over filmen, og over Bergman, fordi jeg således var blevet narret, følte jeg, til at re-vurdere mit syn på værket. Og/eller migselv. Og fuldstændig uden sammenhæng i øvrigt sidder jeg nu og kommer i tanker om en anden film, nemlig "Bundy" (om Ted Bundy), der på samme måde fik mig til slut: Filmen er (og det mener jeg stadig) helt ligegyldig, men til slut, lige før rulleteksterne, ser man en række børn, der én efter én hopper ind foran kameraet og frejdigt proklamerer, "I'm Ted Bundy!", "I'm Ted Bundy!". Det var ret uhyggeligt, syntes jeg.

Og the end movie over dem alle: Robert Bressons "Djævelen måske". Filmen igennem følger vi en forholdsvis irriterende ung mand, som intet gør for at påkalde sig vores sympati, og som i nogen grad forbliver anonym. Der sker ikke ret meget (der sker aldrig ret meget i Bressons film), og da den unge mand henimod slutningen af filmen beslutter sig for at begå selvmord, er det (havde jeg nær skrevet) ok med os. I det mindste er det da så snart overstået ... sidder man og tænker. Manden har ikke modet til selv at trykke på aftrækkeren, så han ber en anden om at skyde sig -- men i aller-sidste øjeblik, da den anden er klar til at skyde, ombestemmer han sig. Han vil alligevel leve. Men den anden er pisseligeglad, så han skyder alligevel og dræber vores hovedperson. Slut. Dér ender filmen -- og filmens morale (for alle Bressons film er dybt moralske) er, at livet er værdifuldt. Hele den (i bogstaveligste forstand) død-kedelige film leder os frem til slutningen, hvor vi efter skuddet som seere overlades til os selv -- og hvor vi kan se tilbage på alt det foregående, som (nu) ikke længere virkede så ligegyldigt.

Hermed en udfordring til alle mine liste-glade blog-bekendte: Lav en top-5 over de bedste film-slutninger nogensinde.

"Sidste nat på station 13", "Creature From the Haunted Sea" / "Nightmare Castle" (double feauture), "Demontown" 1-3 (3 DVDer), "Skeleton Key" (uden over), "The Brown Bunny", "Good Cop Bad Cop" (Pam Anderson, uden cover), "De grønne slagtere" (med pap-cover), "The Lady Killers" (Tom Hanks), "Practical Magic", "Bringing Down The House" (Steve Martin), "The Stranger"  (Orson Welles, stadig i folie, UK udgivelse), "Sugar Hill" (blaxploitaition zombie), "Body Heat" og "Demons of the Mind" (Hammer Horror).

Mere følger.

I dag har jeg været hos en lokal frisør. Det lyder ikke spændende -- og det er/var det måske heller ikke, men i hvert fald: En oplevelse. For mig. Jeg  plejer at blive maskin-klippet (6 mm) af Ane, og jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har været til frisør. Det er i hvert fald 5 eller 6 år siden, sikkert meget mere. Men nu er Ane - som skrevet - i England, og jeg trængte ... så jeg tænkte.

Ved gennemlæsning af nogle af mine poster her i bloggen slår det mig, hvor penge-fikseret og nærig jeg ofte lyder. Det er jeg vistnok (forhåbentlig) ikke, hverken det ene eller det andet. Jeg er bare vestjyde. Men med hensyn til mit hår, som sædvanligvis ikke optager mig det fjerneste: En fåreklipper koster (på tilbud) cirka en halvtredser, it gets the job done, og den kan holde i årevis. Et besøg hos frisøren koster ca. 5 gange så meget. Hver gang.

Men i dag - mens fruen var ude - gik det pludselig op for mig, hvorfor frisøren - i hvert fald denne frisør - alligevel så langt er at foretrække: Hun (for det var så udpræget en hun) var "af anden etnisk herkomst", brun og med langt, mørkt hår, var klædt i lyserødt og en kort, sort nederdel, som krøb op, hver gang hun satte sig på skamlen. Og hendes ben - med Niels Hausgaards ord - var "nydelige ... sådan ned-over". Før klipningen vaskede hun mit hår, og det var sådan cirka - tænkte jeg, mens hun gjorde det - det nærmeste, jeg nogensinde har været utroskab.

Og en anden ting: Da jeg lavede min aftale, sagde jeg, at jeg bare skulle ha en maskin-klip -- og da jeg satte mig i stolen sagde jeg, at jeg bare skulle ha en maskin-klip. Men det kunne ikke lade sig gøre. Hun insisterede på at klippe mig med en saks, og hun tilkaldte endda chefen, som gav hende gode råd o.s.v. Så det tænkte jeg på, mens jeg sad og blev sakset: At alle frisører (nu om stunder) er hår-kunstnere, ikke bare hår-klippere.  Fik at vide, at jeg burde komme igen om 3 uger -- hvis jeg ville holde håret.

Contrary to popular beliefs: Der er ikke noget, man ikke kan købe for penge. Læs f.eks. denne artikel i dagens udgave af BT: "Sådan får du karisma" -- og/eller besøg karismakonsulenterne.dk.

EU-kommissionen har pålagt Microsoft at betale 2.1 milliarder i bod, fordi firmaet ikke har imødekommet et krav om udlevering af dokumentation. Bøden kommer oven i den bøde på ca. 4.7 milliarder, som EU gav Microsoft i marts 1994.

Det er svært at vide det, selvfølgelig, men jeg vil tro, at 6.8 milliarder kroner - selv for Microsoft - gør ondt.

Læs mere her.

Måtte gå tidligt i seng i går aftes på grund af mit øje, som (igen igen) pludselig blev rødt og lysfølsomt. Vågnede omkring midnat og nåede at se slutningen af "Doctor Who". Og gik derefter straks tilbage i seng.

Modtog i går "Uncle Fish & The Crypt Keepers", som jeg lytter til, mens jeg skriver disse linier -- og "Salò", som jeg  straks smed ind i reolen. Lad os se, om jeg får den set. Det er mange år siden, jeg sidst så den, en syvende-generations-kopi af en udgave sendt på israelsk TV. Nu kan man købe den på tilbud hos dvdoo.dk.  Det var dengang , osse, hvor Argento-film var guld, der på det nærmeste skulle hugges ud af DEN OFFENTLIGE BLOK. I går, da jeg var i kiosken, stod jeg og faldt i staver over deres salgs-tilbuds-stander -- med både "Crystal Plumage" og "Cat O Nine Tails" til kr. 59.50 pr. stk. I Skanderborg. The times they are a-changing.

DVDer til salg. Mere følger.

To filmbøger: James Monaco: "How to read a film" (flot stand) og standard-tekst-antologien "Film Theory and Criticism" (understregninger i enkelte afsnit). Pris pr. styk kr. 60,- + porto. Begge bøger er ret tunge og vil formodentlig være dyre at sende. Kan selvfølgelig osse afhentes.

Som tidligere nævnt er jeg i gang med en større oprydning. Jeg har placeret en stor papkasse midt på gulvet, hvori - i kassen - jeg dumper alt det, der skal ud. Jeg bliver lidt træt ved udsigten til at sku (forsøge at) sælge tingene enkeltvis -- men jeg synes på den anden side, at det ville være synd bare at smide det hele ud. Så jeg overvejer, om det mon var værd at forsøge at afsætte i pakker. Hvis du har en idé, så læg gerne en besked.

I dag har jeg set "The Descent", den foreløbigt sidste på min film-marathon-liste. Til trods for Runes forholdsvis pæne omtale har jeg hidtil undladt at leje filmen -- sådan set kun fordi plottet lød (og fortsat lyder) stort set identisk med dét i "The Cave", som udkom herhjemme cirka samtidig. Og som jeg har set, og den var dårlig.

"The Descent" er imidlertid gevaldig meget bedre end "The Cave". Den blir undervejs ret spooky, og slutningen (forekom det mig) er flot skruet sammen. Og knugende. Jeg var jævnt imponeret -- ikke mindst i betragtning af, at filmen faktisk er engelsk. Var det Truffaut, eller var det Godard, der engang var fræk nok til at påpege, at bortset fra Hitchcock(s) er der aldrig lavet en god, engelsk film? (Til gengæld, kan man sige, er der aldrig skrevet et godt, fransk rock-nummer -- så det kan vel så nogenlunde gå lige op.) Og (tilbage til "The Descent") filmen er i hvert fald på to måder aldeles tidstypisk: 1) Den har stærke kvinder i alle rollerne, og 2) den starter med, at den ene kvinde mister sit barn. Og sin mand. Det samme gjorde "Half Light" (som jeg så i går). I gamle dage var det værste, der kunne overgå en kvinde (på film), at miste sin mødom, d.v.s. sin krop. Nu om stunder er det værste at miste sit barn, d.v.s. sit selv-billede som mor og som hustru. Det kunne man sikkert skrive en tyk bog om.       

Siden søndag har jeg set -- og i denne rækkefølge:  "One Hour Photo" (ok) "Hostage" m. Bruce Willis (som forventet),  "Spartan" (trættende), "Hudson Hawk" (på DR1 - osse med Bruce Willis, og jeg havde helt glemt, hvor veloplagt den er), "Terminal" (Spielberg og Tom Hanks, rar og fin), "History of Violence" (meget skuffende) og "Half Light" (som vel ikke er noget særligt, men who cares? Det er halvanden time i selskab med Demi Moore, endda i en smuk hytte og i smukke gæliske omgivelser). Next in line: "The Descent".

Og samtidig med film-kiggeriet er jeg (fortsat) i gang med bog-oprydnings-projektet -- som nu osse har udviklet sig til et DVD-oprydnings-projekt. Smider en liste i bloggen engang i løbet af i morgen.

Det lader i øvrigt til - som man måske kan forstå - at min DVD-afspiller har fået det bedre.

Det lader til, at Flickr fungerer. Her er nogle af billeder af Fish fra videoen til "Lavender".

Én ulykke kommer sjældent alene -- og således heller ikke denne gang. Først brød min PC sammen (men den virker nu igen), og i går gik der koks i min udgave af Adobe GoLive (som jeg nu ikke kan bruge, og derfor kan jeg ikke opdatere mine websites &c.) -- og DVD-maskinen er vist færdig. Den sidste uges tid har den haft svært ved at håndtere menuer og tekster. I går aftes fik jeg pludselig en besynderlig firkant midt på skærmen. Jeg poster et billede som bevis ... for måske finder jeg på at gå i byen og købe en ny. Og måske vil hustruen, når hun igen er tilbage ... og så videre.

Og - positiv, positiv: Idet jeg således ikke kunne uploade billeder til mit website, blev jeg tvunget til at registrere mig hos Flickr. Lad os se, om det virker.

Ikke så snart var min yndige kone hjemvendt fra sit seneste eventyr, førend hun igen forlod mig. Nu er hun taget til Leeds for at deltage i årets International Medieval Congress og for at tale om "The True Year of the Jubilee". Se her.

Har i dag - fuldstændig uden sammenhæng med ovenstående - bestilt et eksemplar af denne udgave af "Salò". Er der nogen, der ved, om den er uklippet? Til glæde for de lykkeligt uvidende: "Salò", instrueret af Pier Paolo Pasolini og løst baseret på Marquis de Sades "120 dage i Sodoma", er en meget ubehagelig film, som i mange år var næsten uopdrivelig. Fra websitet:

"Salò blev den kontroversielle instruktør Pier Paolo Pasolinis (1922-1975) sidste film. Han blev myrdet under mystiske omstændigheder 3 uger efter filmens præmiere. Filmen blev total forbudt i hjemlandet og i mange andre lande verden over!

Her i Danmark kom "Salò" i biografen første gang i 1976, men blev taget af kort tid efter, da filmen var meget chokerende i forhold til tidens normer. I 1999 satte Lars Von Trier og Christian Braad Thomsen filmen op i biografen igen, men endnu engang kun i en kort periode, da biografpublikummet stadig ikke var modent til denne chokerende og voldsomme filmoplevelse!"

Udråbstegn, udråbstegn.

Hvad er den kliniske betegnelse for den sygdom, at lide af overdreven trang til brug af udråbstegn?

Spørgsmålstegn.

Jeg er gået i gang med at skrive en lille tekst om Marquis de Sade. Hvis jeg formår at skrive den færdig, vil jeg placere den på mit Sade-site -- og hvis det ikke lykkes mig, tænker jeg, kan brokkerne få lov til at ligge her i bloggen. Som en slags blog-brokker. Her er indledningen, uredigeret:

***

Marquis de Sades værker er gennem tiden blevet gjort til genstand for et utal af forskellige og ofte modstridende udlægninger og fortolkninger. Hvordan skal vi forstå disse værker? Skal vi udelukkende forstå dem som ren fantasi og fiktion, som tekst, eller skal vi også læse dem som filosofiske opfordringer til handling? Og i så fald: Opfordringer til hvilke handlinger? Er Sade, som en romanforfatter har kaldt ham, en "Djævelens discipel", der opfordrer os til grusomhed, til seksuel ekstravangance og oprør mod al form for moral - eller er han tværtimod en meget moralsk forfatter, der søger at få os til at indse, hvorfor moralen er uomgængelig, og/eller forsøger at skrive sig frem til et nyt, rationelt grundlag for en moral? Er Sade materialist, eller er han i virkeligheden idealist? Udtrykker Sade sin egen filosofi gennem de personer, der optræder i hans værker? Hvis han gør, så modsiger han ofte sig selv. Betyder det, at Sade er en dårlig filosof - eller skyldes modsigelserne, at Sade undervejs i sit værk udvikler sin filosofi, graver dybere, eller at han eventuelt skifter mening? Også i sit liv synes Sade ofte at være i strid med sig selv, og det er nærliggende at spørge: Er Sade en opportunist, der skifter standpunkt og ansigt efter omstændighederne? Er han en konservativ aristokrat, eller er han en revolutionær? Er han måske en revolutionær aristokrat? Hvad mente Sade egentlig?

Kun to ting kan alle Sade-fortolkere blive enige om. Den første er, at Sades samlede værk, Korpus Sade, er enestående. Verdenslitteraturen rummer ganske enkelt ikke andre værker, der med rimelighed kan sammenlignes med Sades. Ingen anden forfatter, hverken før eller efter, har produceret så frygteligt og forargeligt et værk, så helt igennem monstrøst. Og Sades bøger, først og fremmest hovedværkerne "120 dage i Sodoma" og "Juliette", er grusomme. Tiden har ikke mildnet dem, og selv om vi, læserne, nu er blevet gjort hårdføre af massemediernes daglige beretninger om overgreb, død og ødelæggelse, er Sade ubehagelig og uafrystelig læsning. Også i 2006.

At læse Sade er ikke som at tage en tur i den pornografiske karrusel, hvorefter man blot kan stige af og lade som ingenting. Hvis man går ind i Sades værk, kommer man aldrig helt ud af det igen. Bøgerne er ikke lumre eller småsjofle, tværtimod. Når de virker så ubehagelige, som de vitterlig gør, skyldes det ikke mindst, at de er kolde. Den 2. Verdenskrig og erfaringen af rædslerne under Holocaust medførte en øget interesse for Sade blandt (især franske) intellektuelle - for der var ikke langt, forekom det, fra Sades kølige beskrivelser af overgreb og massedrab til nazisternes rationelle tilgang til Endlösung. Sade er ikke skræmmende, fordi han er en madman, men på grund af hans fornuft - som også er vores fornuft.

Den anden ting, som alle kan blive enige om, er, at Sades værk i langt højere grad handler om Gud, end det handler om noget andet. Fra "Dialog mellem en præst og en døende mand" og frem udgør værket ét langt total-angreb på den kristne Gud, som udskældes, gendrives med logik, relativeres, bespottes og trædes under fode. Vi ved, at Sade personligt blev seksuelt opstemt af blasfemi, og det samme gør sig gældende for flere af personerne i hans bøger. Men vandene deler sig ved spørgsmålet om, hvorvidt Sade ved sine gentagne blasfemier i virkeligheden vedbliver med at bekræfte Guds eksistens - for hvorfor spotte en Gud, der ikke eksisterer? - eller om hans erklærede ateisme er mere kvalificeret end som så. Nogle Sade-fortolkere mener det ene, og nogle mener det andet. At Sade selv uden tvivl ville insistere på sin ateisme gør ikke nødvendigvis nogen forskel.

Berlingske skriver: "På de danske blogs fortæller mange, præcis hvornår de forlader hjemmet, for eksempel når de rejser på ferie. Det er det samme som at hjælpe indbrudstyven på vej, advarer politiet." Læs mere her.

Er så småt ved igen - efter PC-sammenbruddet - at være på højde med virkeligheden. Jeg har modtaget en ny net-bank-pin-kode fra min bank, har fornyet mine feeds og FTP-adresser &c. Enkelte programmer kører endnu ikke, heriblandt Nero, men jeg vil gen-installere dem, efterhånden som jeg får brug for dem. Verden er i kaos, og alt er under kontrol.

Undervejs i genfortrylllelsen af mig, min PC og nettet: Bemærk venligst, at mit site sade.dk er blevet nedlagt. Sade.dk henviser nu (som det oprindeligt var min hensigt) til mit Marquis de Sade-site på adultcity.dk. Jeg brugte alligevel ikke det gamle sade.dk -- for jeg bruger (i stedet) denne blog. Så altså.  

To billeder af vores lokale berømthed, Peter Sommer:

Jeg ved, at jeg har op til flere superhelte-fans iblandt mine trofaste læsere -- og jeg iler derfor med at viderebringe denne nyhed: Lusty Library, som bringer "stories for the sexual intellectual" har udskrevet en "Superhero Writing Contest". Læs mere her.

For fuldstændighedens skyld -- og for at ingen skal føle sig snydt for det (foreløbigt) sidste kapitel: Jeg ventede på svar fra PayPal, men modtog intet og besluttede mig derfor for pro-aktivt både at sende dem scans af for- og bagsiden af mit VISA-kort og at faxe  et print af mine scans. Gik  i Bog & Idé (for tredje dag i træk) for at faxe. Vi forsøgte og forsøgte, men der skete ingenting, og til sidst gav jeg op -- og gik hjem.

Men senere på eftermiddagen modtog jeg - i denne rækkefølge:

1. En mail fra PayPal, hvori de meddelte mig, at mit kort omsider var blevet authorized.

2. En mail fra PayPal, hvori de nogenlunde meddelte mig det samme.

3. En mail fra PayPal, hvori de meddelte mig, at de af sikkerhedhensyn desværre ikke ville være i stand til at åbne vedhæftede filer -- så jeg blev nødt til at faxe dem.

4. En mail fra PayPal, hvori de meddelte mig, at de havde modtaget min fax, og at de snarest ville kigge på den.

Og for lidt siden gik jeg i Bog & Idé - for fjerde gang - for når PayPal havde modtaget faxen, så måtte den jo, Watson, altså være blevet sendt. Og det var den søreme osse, endda i hele 3 eksemplarer. Jeg slap med at betale kr. 20,- -- selvom jeg egentlig skulle ha betalt kr. 45,-

Snip, snap, snude ....

Hallelujah!

***

Dear Bo Gorzelak Pedersen,

Congratulations! You have successfully completed your Expanded Use enrollment and may now make payments with your debit or credit card ending in XXXX.

Your PayPal account is now fully functional - you can send and receive payments to individuals and businesses in 55 countries and territories around the world!  Just log in to your PayPal account to get started.

Thank you for your patience and cooperation during this process.

Sincerely,
PayPal

Kasserede biblioteks-eksemplarer: Per Højholt: "Gittes monologer" (3 eksemplarer), Simon Grotrian: "Osssians puls", Octavio Paz: "Klarhedens skrift", Paul Celan: "Du behøver hvert strå", per stk. kr. 10,-

T.S. Eliot: "Ødemarken og andre digte" (ny og ulæst paperback), kr. 20,-

John Lyons: "Chomsky" (introduktion til Chomsky, ulæst paperback i rimelig pæn stand), kr. 10,-

Plus porto og evt. indpakning. Og bror Lars har førsteretten.

Mere følger.

God postdag. Har i dag modtaget hele fire Fish-CDer med posten, heraf den ene en dobbelt-CD. Bror Lars har sendt mig et eksemplar af Brian Eno: "Drawn From Life" -- og Frank har sendt mig en Jules Verne-bog. Tak, Frank.

Føjet til min Marquis de Sade-samling: "The Ghosts of Sodom: The Secret Journal of the Marquis De Sade". Sidst læst: Pierre Klossowski: "Sade My Neighbor", som jeg ærligt talt ikke forstod ret meget af. Læser nu antologien "Must We Burn Sade?"

Har mailet PayPal og spurgt, om jeg evt. ikke bare kan nøjes med at scanne mit VISA-kort og sende dem en jpeg. Hver gang de skriver tilbage, er det en ny medarbejder. Indtil videre har jeg udvekslet mails med Greg, Andy, Gorka, Susan og Dawne. Mine PayPal-problemer (og efterfølgende PC-sammenbrud) faldt uheldigvis (men selvfølgelig) på et tidspunkt, hvor jeg netop havde vundet en hel række auktioner på eBay -- heriblandt de Fish-CDer, jeg netop har modtaget. Frem for at lade folk vente, sendte jeg dem pengene med posten. Jeg mangler stadig at betale for "A Star For Bram", men sælgeren lader til at være i balance. Har sendt ham et par mails. Måtte gi kr. 30,- for køb af dollars -- og mit foreløbige PayPal-regnskab ser fremdeles således ud:

PayPal har tre gange trukket $1.50 fra min konto, i alt $3.50.
Fax af to sider i forbindelse med spærret kort, i alt kr. 30,-
Kopier og print i forbindelse med spærret kort kr. 2,-
Fax af tre sider i forbindelse med verifikation af kort, i alt kr. 45,-
Kopier og print i forbindelse med verifikation af kort kr. 8,-
Indkøb af dollars kr. 30,-

Magasinet Paste, som jeg aldrig har hørt om - men hvad ved jeg? - har kåret verdens bedste sangskrivere. Nummer et, to og tre blev hhv. Bob Dylan, Neil Young og Bruce Springsteen. Leonard Cohen tog sjette-pladsen. Læs mere her. 

Mere overraskende -- og måske osse mere interessant: Ifølge BT holdes "op imod" en kvart million slanger som kæledyr i Danmark.  

Har modtaget en email fra PayPal, hvori de ber mig om endnu en gang at faxe dem en kopi af mit VISA-kort. Den fax, de modtog i går, var for mørk. Skriver de.

DR: "Hvert år koster spindoktorerne og medhjælpere skatteyderne i omegnen af 30 millioner kroner. Dertil kommer en million til mobiltelefoner, internetforbindelser og avisabonnementer." Læs mere her.

Besøg R.I.T.Z.E., "die etwas andere Filmseite", som har en flot samling af flotte film-plakater. Klik her.

Jvf. min tidligere post: BT skriver i dag, at ledigheden blandt akademikere "rasler ned". Ledigsprocenten for akademikere er nu 4.2, d.v.s. under den generelle ledighedsprocent på 4.5. Som ifølge eksperterne er lig nul. Læs mere her. 

Anders Fogh er blevet angrebet af bier, og "Paris skal dækkes med trådløst internet". Troede i første omgang, da jeg læste overskriften, at det var Paris Hilton. Hvad siger det om mig? Hvad siger det om hende?  

Nu har jeg faxet PayPal (kr. 45,-) de dokumenter, de gerne ville se. Spændende.

Modtog i dag mine Oluf Bull-bøger + "Jimi Plays Berkeley". Ane planlægger at tilbringe den kommende aften og nat andetsteds -- så jeg vil gå rundt om migselv herhjemme, forhåbentlig med torden og regn ind gennem de vidtåbne ruder, og skråle ud til flagermusene: "Well, I stand up next to a mountain ... "

Modtog i går en email fra PayPal, hvori de bad mig faxe 1. Kopi af foto-ID, 2. Kopi af bankudskrift påført min adresse, 3. Min email-adresse og 4. Kopi af for- og bagside af mit VISA-kort. Bare for at irritere dem sendte jeg dem en retur-mail, hvori jeg bad dem verificere, at mailen virkelig var fra dem. Jeg sku ha bedt dem om at faxe mig svaret i 3 eksemplarer, underskrevet af direktøren.

BT oplyser, at Brigitte Nielsen skal giftes. For  6. gang, d.v.s. 5. gang, for det ene ægteskab var vistnok ugyldigt -- but who's counting? The Jiggly Room ønsker til lykke.

Jeg læser i Henriks blog, at han og jeg - cirka - er de eneste to danskere, der skriver (på nettet) om Robyn Hitchcock -- og jeg føler mig straks forpligtet, herunder osse til at gøre opmærksom på, at: Havde det ikke (rettet) været for Henrik, ville jeg sandsynligvis aldrig  ... &c.  Så altså.

Første gang jeg stødte på Hitchcock - navnet - var da jeg som teenager var medlem af plade-klubben Rillen. Deres kataloger var fantastiske, og de havde altid Hitchcock med. Men jeg købte aldrig nogle af pladerne; jeg nøjedes med at studse over navnet. Jeg købte Marillion.

Det var faktisk først i november sidste år, at &c -- og jeg blev (en) vakt, ikke mindst p.g.a. "Storefront Hitchcock". Hvis du gerne vil lære Robyn Hitchcock at kende, så start dér. Filmen er instrueret af Jonathan Demme, bedre kendt for "Ondskabens øjne".

Hitchcocks sange er på én gang meget vanskelige og meget nemme at gå til. Som det hedder. Vanskelige, fordi de umiddelbart ikke samler sig om en - én - mening, men handler om alt muligt -- og nemme af selvsamme grund.  At lytte til en Robyn Hitchcock-sang er lidt ligesom at sidde i bussen og lytte til en, der sidder og fortæller en tredjemand om noget, som man ikke rigtig kan gennemskue, men som man alligevel godt kan forholde sig til.

Mere musik: På randen af mit lille PC-sammenbrud vandt jeg endnu 3 Fish-CDer: "Yin", "Yang" og "Kettle of Fish".

Og jeg har beslutte mig for - så du kan lige så godt vænne dig til det - at begynde at skrive "&c". Det er noget, jeg har læst i en bog: Et cetera er og cetera er &c. Og så videre.

Morten Homann, bolig- og skatteordfører for SF: "Desværre begår man den gamle fejl om at gøre min fjendes fjende til min ven, men som venstreorienteret og socialist kan man ikke være ven med islamister og reaktionære fundamentalistiske lande i Mellemøsten. Venstrefløjen begår en total politisk kortslutning, når man tror, at man tager hensyn til flygtninge og indvandrere i det danske samfund ved at beskytte deres religion. Vores opgave har altid været at sætte spørgsmålstegn ved alle religioner og stille os på menneskets side imod de religioner, der undertrykker dem ... " Læs mere her.

Fremfor at sku til at bøvle med Microsoft Office valgte jeg at downloade og installere - helt gratis - open source-pakken Open Office. Det er første gang, jeg prøver Open Office, og mit umiddelbare indtryk er, at det fungerer fremragende. Bl.a. udmærker tekstbehandlings-programmet sig ved at ha en indbygget pdf-skriver. Super!

"Der er præster, der mener, at kristne og muslimer tror på den samme Gud. Aldrig har jeg kendt magen! Det er ikke den samme Gud, vi tror på" -- udtaler sognepræst i Ledøje-Smørum og byrådsmedlem for Venstre, Edith Thingstrup, i dagens udgave af Kristeligt Dagblad. Læs mere her. 

Er gået i gang med den helt store bog-udrydning. Hvis du er interesseret i at overtage nogle af følgende, så send mig lige en email på gorzelak@hotpop.com. Ellers ryger de ud.

"Borges og de evige orangutanger" (meget pænt eksemplar), Panofsky: "Meaning in the Visual Arts" (gammel, men ulæst paperback), Lasch: "Narcissismens kultur" (læst, men absolut læselig og værd at læse), Günter Grass: "Kat og Mus" (paperback), Jesper Hoffmeyer: "En snegl på vejen - Betydningens kulturhistorie" (pæn), R.M. Cook: "Greek Art" (ulæst paperback), John Irving: "A Widow for One Year" (paperback), Thomas Bredsdorff: "Den radikale Holberg" (pæn paperback), Villy Sørensen: "Ragnarok" (ulæst paperback), Arthur Miller: "En sælgers død" (rimelig), Voltaire: "Candide" (indb.), Steven Runciman: "Byzantine - Style and Civilization" (ulæst paperback), Elias Canetti: "Forblindelsen" (rimelig pæn, ulæst paperback), Mark Twain: "Huckleberry Finn" (indb.), Robertson Davies: "What's Bred In The Bone" (ulæst paperback).

Pris per bog: Kr. 5,- + udgifter til forsendelse, d.v.s. porto + evt. boble-kuvert.

Bøger med titler på engelsk er på engelsk. Ikke på dansk. De er på engelsk.

Flere titler følger. 

Har indtil videre brugt det meste af dagen på at installere Windows på min PC -- som jeg i dag fik tilbage fra TEKNIKKEN. Jeg købte - hører du, Gates? - både XP Home og Norman antivirus. Jeg ved ikke, om jeg evt. gjorde et eller andet forkert, da jeg installerede den nye udgave. Nu fungerer PCen, men undervejs har jeg stort set mistet alt: Min feedreeder har mistet sine feeds, mit FTP-program har mistet både adresser og koder, alle mine emails er væk, alle mine bogmærker -- og det lader til, at jeg må gen-installere hele Office-pakken. Min net-bank-ID er væk. Men jeg er rolig som en kongepanda (når den er allermest rolig). Således får jeg - sådan tænker jeg - en god mulighed for at tage mit liv-på-PCen op til en mindre revision: Hvad orker jeg at gen-installere ... o.s.v.

Det mest kritiske er vel nok det dér med mine emails -- og det er ærligt talt ikke voldsomt kritisk, for de ligger osse allesammen på Anes Mac. Men bare for at gøre livet lidt lettere for mig: Send mig venligst lige en email med subject header "Min emailadresse". Så ryger du automatisk tilbage i mit kartotek. Send til gorzelak@hotpop.com. Please.    

Eftersom min computer for tiden er brudt sammen, og eftersom Anes Mac (som jeg netop nu sidder ved) er for gammel til at ku håndtere net-bank, gik jeg i dag en tur i banken for at se, om PayPal havde trukket de $1.50 fra min konto. Og det havde de. Jeg kunne ikke se noget nummer nogetsteds, så jeg gik hen til den rare dame bag skranken (som sad og drak vand, damen) og bad hende tjekke. Hun tjekkede først på den ene måde, og så tjekkede hun på en anden måde, og til sidst gav hun mig et print med alle oplysninger om transaktionen. Jeg sagde tak -- og gik. På biblioteket. Der satte jeg mig ved en af PCerne, fandt PayPal og loggede ind. Der stod ikke nogen kode nogetsteds på mit print, men der stod i hvert fald et par fire-cifrede numre, og jeg tænkte - for hvad ellers skulle jeg gøre? - at jeg da kunne prøve. Så det gjorde jeg, først det ene nummmer og derefter det andet -- hvorefter jeg fik en besked om, at PayPal nu af sikkerhedshensyn havde spærret mit kort. Jeg blev henvist til en side, jeg kunne udfylde og printe og faxe. Jeg udfyldte og printede (det kostede en krone) og gik i Bog & Idé og fik dem til at faxe både bank-printet og biblioteks-printet. Det kostede kr. 30,- Senere på dagen modtog jeg en mail fra PayPal om, at de havde modtaget faxen -- og at der ville gå 3-4 dage, før de fik tid til at kigge på sagen. Jeg hader dem. Jeg hader ikke andre i hele universet, men jeg hader PayPal. Gid de må brænde i Helvede.

Bemærk: Nu ude på dansk DVD: "Prophecy 4 - The Uprising" med bl.a. Doug Pinhead Bradley og super-duper-sexede Kari Wuhrer fra "Hellraiser - Deader".

Styresystemet på min PC er pludselig og uventet blevet vanvittigt -- og min PC helt ubrugelig. Der kan næppe være tvivl om, at det er Vorherre, der forsøger at fortælle mig et eller andet, f.eks. at jeg burde bruge lidt tid på at nyde det gode vejr - i stedet for at sidde bag skærmen - eller (eller og) lytte til noget af al den musik, jeg på det seneste har indkøbt, se nogle af filmene og læse nogle af bøgerne. I hvert fald: Til min PC igen er normal, vil det være småt med opdateringer af bloggen. Det samme gælder diverse websites. Og besvarelse af emails. Og så videre.

DR: "FN's generalsekretær Kofi Annan siger, at de voldsomme kampe i den sudanesiske Darfur-region er det værste mareridt i nyere tid." Læs om Darfur-konflikten på Wikipedia -- og/eller et af de mange Darfur-relaterede websites, darfurgenocide.org, darfurinfo.org, savedarfur.org.

Har netop - per mail - modtaget min månedlige oversigt over søgninger på mit website -- og jeg mener at kunne konstatere en tendens. Blandt topscorerne i juni 2006 var bl.a. "spanking", "smaek", "spankingm", "spanskror", "spansror", "spankend", "numsen", "straf", "paa", "endefuld", "skolestraf" og "boudoir". Læs mere om spanskrør her.

En (i hvert fald lidt) interessant nyhed: Apple har ved en californisk domstol tabt en sag anlagt mod bloggere, der i deres blogs havde skrevet om og dermed afsløret det (ellers) super-hemmelige Apple-produkt Asteroid (som gør det muligt at optage analogt v.h.a. Garage Band). Apple sagsøgte bloggerne, fordi firmaet mente, at de - altså bloggerne - havde violated trade secrets, og de - altså firmaet - krævede, at bloggerne skulle navngive deres - altså bloggernes - kilder. Hvilket bloggerne nægtede. Og dommeren gav bloggerne medhold: Bloggere er - ligesom journalister - i deres gode ret til at skrive om ting og sager, der har public interest. Læs mere her.      

Man kan sige meget om Tyrkiets regering -- men den fedter da i hvert fald ikke ligefrem for optagelse i EU. Erdogan udtaler i et interview med JP, at "Ytringsfriheden bør ikke være ubegrænset. Der må være nogle undtagelser og nogle grænser. De grænser skal defineres, så det ikke kan tillades at fornærme personer med en anden trosretning [...] Jeg ønsker igennem Alliancen af Civilisationer at få videnskabsmænd med forstand på politiske og sociale forhold til at undersøge, hvordan man kan definere grænser for ytringsfriheden, så fornærmelser ikke kan accepteres." Læs mere her. 

Søren Pind har åbenbart besluttet sig for, at nu, hvor det står klart, at han alligevel ikke kommer længere op ad rangstigen i sit parti, kan han lige så godt tale rent ud af posen. I sidste uge kaldte han ledelsen i Venstre "syg" og "paranoid". I dag udtaler han til JP, at "Mens en stor del af danskerne bader i friværdi, og regeringen praler af rekordstore overskud i statskassen, så vokser antallet af hjemløse og tiggere. Men det værste er dog, at politikerne ikke ser det - de tænker kun på middelklassen, som sikrer politikerne genvalg." Læs mere her.  

Endnu et Marillion cover-band: Italienske Icon. Hør dem her.

Og endnu et: Jester's Tear.

Og endnu et: Forgotten Sons (som desværre ikke tilbyder samples). 

Og endnu et: Jester Hoax.

Det amerikanske band Twist of F8 har lavet cover-versioner af "Tux On" og "Heart of Lothian".

Lana Lane har lavet en cover-version af "Season's End".

Det tyske band Vanden Plas har lavet cover-versioner af "Pseudo Silk Kimono" og "Kayleigh".

John Wesley har lavet cover-versioner af flere af Marillions sange.

Som en slags optakt til læsningen af mine nye Olaf Bull-bøger (omtalt her) genlæste jeg i går "Skygger og ild". Mit eksemplar har en hilsen fra Frans Lasson på titelbladet, ikke til mig, men til forfatter Felix Nørgaard. Det siger vel et eller andet om den litterære vandstand i Danmark, at jeg købte - d.v.s. kunne købe - bogen på hollandsk udsalg -- og hvis jeg kender migselv godt nok (og det gør jeg), har den sikkert ikke kostet meget mere end en femmer. I forgårs genlæste jeg "Det nye rum og andre digte", et Bull-udvalg udgivet på Rhodos, osse v. Frans Lasson.

Andre nye indkøb: Sartres "Etik" og Descartes' "Om metoden". Endnu en Fish-cd, "Sushi", og Robyn Hitchcock: "A Star for Bram", et spritnyt eksemplar for $0.99. Det var vel næppe for meget.

Carsten har smidt en masse billeder af sine bogreoler i sin blog. Bemærk what seems to be a Buffy calendar bag grisen på filial-reol-oversigts-billedet. 

Tilføjet: Ved nærmere eftersyn: Grisen er nok en ko.    

Film på vej: "Borat" (fra Ali G), "Texas Chainsaw Massacre - The Beginning",  "The Night Listener", "The Wicker Man", "Ghost Rider", "America - Freedom to Fascism".  

Dette er min smartlog-post nr. 1000. No kidding. Og i den anledning: Musik. Besøg NateMC, der har lagt en masse af sin egen musik på nettet, inkl. et nummer med titlen "Apple Killed My Inner Child". Temporary Residence (klik på MP3s) byder bl.a. på Rumah Sakits fusions-jazz-nummer "No One Likes A Grumpy Cripple", og her er der en god håndfuld dance-remixes, inkl. "When The Going Gets Tough" (som vi jo alle holder af). På denne side kan du høre Die Skatoffeln levere en live-udgave af temaet fra "Ghostbusters". Flere links følger.  

Tilføjet: Mere musik. "A Boy and his Blob Cyborg Blobby" o.m.m. hos SuperTux. Og med et nik i retning af Henrik: Doctor Who-musik.

Tilføjet: Besøg Darker Projects, der tilbyder "Audio Theater in a Darker Shade".

Tilføjet: Besøg det irske band Enter the Haggis. På deres website kan du bl.a. lytte til en up-beat udgave af "Star of the County Down". Klik på Multimedia.

Endnu et Marillion cover-band: Skyline Drifters. Hør dem her.

Anmeldelser i Ekstra Bladet:

Om Guns 'n' Roses: "Med kokette hoftesvaj og den umiskendelige stemme a la en hvinende vinkelsliber galoperede vores forrykte freak forvirret rundt på scenen i sit virkelighedsfjerne univers, der ikke blev lettere at få adgang til, fordi det kæmpemæssige band spillede, så man skulle tro, de havde mødt hinanden første gang under morgenmaden i går eftermiddag."

Om Bob Dylan: "Nobelt klædt i mørkt western-jakkesæt, mintgrøn charmeklud og cowboyhat stavrede starutten på scenen og lagde ud med en rundvisning på radikalt ombyggede 'Maggie's Farm', før tiden endnu en gang stod stille gennem en nænsomt vuggende 'The Times They Are A-Changin' [...] I aftes var blot endnu et bump på landevejen for eneren, men seancen udgjorde ikke desto mindre en bakketop, der er ubestigelig for langt flertallet af festivalens andre spillemænd."

Læg mærke til de flotte og overbevisende rim, "hvinende" / "vinkelsliber", "forrykte" / "freak", "virkelighedsfjerne" / "uniVers", "stavrede" / "starutten", "rundvisning" / "radikalt". Det er den slags, der kun kendetegner de største. Ud i journalistikken. 

Modtog i dag "Jimi Plays Monterey" med posten (lytter netop nu til "Like a Rolling Stone"). Vandt i går Fish: "Sunsets On Empire". Vejret: Varmt med udsigt til mere varme. En bilbombe i Sadr By i Bagdad har dræbt mindst 59 mennesker. Læs mere her.

Hvis jeg en dag bliver vanvittig - sådan rigtig for alvor - vil det givetvis være p.g.a. PayPal. Henrik spørger begavet (her), hvorfor jeg ikke bare valgte at opgradere - d.v.s. verificere - min konto. Jeg har hele to gange tidligere forsøgt at gøre det. Begge gange lod jeg (som man skal) PayPal trække $1.50 fra min konto -- men jeg modtog aldrig noget verifikations-nummer, og jeg førte efterfølgende lange og hår-ud-rivende irriterende email-samtaler med diverse folk fra SUPPORTEN, inden jeg til sidst gav op. Men nu prøver jeg igen. Modtog svar fra PayPal sent i går: At mit VISA-kort nu er "released", så jeg igen kan bruge det -- men først når jeg har opgraderet min konto. Argh! Hvis det heller ikke virker denne gang, vil jeg seriøst overveje at oprette et website med adressen www.paypal-owes-me-three-fifty.com. 

Et super-køb var det vel ikke, for der er ikke nogen - i hvert fald ikke ret mange - der gider læse sådan noget. Og når efterspørgslen er lille ... o.s.v. For sådan er kapitalismen. Men alligevel. Har lige vundet en god håndfuld bøger - billedet - på QXL, et festskrift til Ole Wivel, to Sophus Claussen-bøger og tre bøger hhv. af og om den norske digter Oluf Bull. Bull er vistnok ikke særlig kendt i Danmark, i hvert fald ser jeg ham meget sjældent omtalt -- og det er (som så meget andet) en smule synd. Synes jeg. Ligesom mit store forbillede, Charles Olson, var Bull (der døde i 1933) polyhistorisk anlagt, og mange af hans digte er fulde af lærde referencer, filosofi, historie, naturvidenskab m.m. Men i modsætning til Olson blev Bull aldrig rigtig moderne. Han forblev fanget i de gamle former - ligesom han personligt var fanget i en (s)tilstand af depression og alkohol-misbrug -- men det er på sin vis netop det, der gør ham interessant. Hans digte. De er noget, der burde sprænge(s). Pris per bog: Kr. 5,-