The Jiggly Room

Har netop været i Blockbuster for at leje "Saw II". Uden at ville tale hårdt til nogen især: Er det rimeligt, spørger jeg, at jeg først skal finde ud af, at filmen er udkommet, fordi jeg tilfældigt spotter den i Kvickly? Nej, vel. Nogen burde ha informeret mig!   

Har modtaget følgende -- og iler med at poste:

Århus Sinfonietta vil være taknemmelig hvis du/i vil være med til at sprede information om følgende koncert-begivenhed:

James Joyce - Finnegans Wake
Centralværkstedet, Værkmestergade Århus
Tirsdag 13. juni kl. 19.30

Der er lagt op til et rablende sprogligt og musikalsk delirium - et verbalt og tonalt spring ud i de mest utrolige abstraktioners overdrev, når Århus Sinfonietta og venner spiller musik inspireret af og til tekst af den irske forfatter James Joyce.

Med omdrejningspunkt i Joyces roman Finnegans Wake byder aftenen bl.a. på uropførelsen af Hans-Henrik Nordstrøms stykke Finnegan's og forfatteren Peter Laugesens transponering til dansk af bogens slutning. Tekst og musik en hel del ud over det sædvanlige. Se mere på www.sinfonietta.dk

Medvirkende:

Peter Laugesen, oplæser
Kiki Brandt, sopran
Rikke Simonsen, sopran
Jens Krogsgaard, tenor
Erik Kaltoft, klaver

Århus Sinfonietta
Kaisa Roose, dirigent

Program:

John Cage: Nowth Upon Nacht, The Wonderful Widow of Eighteen Springs
Luciano Berio: Chamber Music
Karol Szymanowsky: sange til tekster af James Joyce
Samuel Barber: sange til tekster af James Joyce
Hans-Henrik Nordstrøm: Finnegan's (uropførelse)

Entré: 75,- / 50,- Billetsalg i døren - grupperabatter o.l. kan opnås ved henvendelse på h.fessel@rudekuvert.dk eller tlf. 86 18 72 43 (9.00-15.30).

Vel mødt og venlig hilsen

Århus Sinfonietta
c/o Hjarne Fessel
Nordborggade 20, 4. th
DK 8000 Århus C
Denmark
office (+ 45) 86 18 72 43
private (+45) 86 19 73 78
mail: h.fessel@rudekuvert.dk
www.sinfonietta.dk

at "det er ufatteligt perverst, at jeg som musiker tjener så meget mere end eksempelvis en læge, en sygeplejerske eller en lærer." "Jeg bliver ilde til mode med den form for rigdom, som følger med i det territorie, jeg betræder." Læs her.

Har købt 3 nye digtsamlinger: Vicente Huidobro: "Firkantet horisont & Eiffeltårn", Knud Sørensen: "Dagligdagen" og Jørgen Gustava Brandt: "Ansigt til ansigt". Arbejder på at færdiggøre min kommende CD, "Nothing". Tracklisten lyder som følger:

1. Sodom 1 (5:19)
2. Sodom 2 (6:31)
3. Der er ingen forskel  (There is no difference) (9:30)
4. Requiem For A Toy Instrument (6:59)
5. Nothing For The Next Twenty Minutes (20:00)
6. Going There (6:16) 

Og nu, hvor Capac har inspireret mig til at finde familie-albummet frem: To billeder af mit ophav på spindesiden: Min mormor og morfar som unge og som lidt ældre -- og min oldemor, mors mors mor, med lille mig:

Tre billeder af og fra Kruses Stue i Esbjerg. På det nederste foto: Min farfar og farmor.

Faldt over denne bog på QXL, John Mendelssohn: "Waiting for Kate Bush", "A fictional account of one strange man's obsessive preoccupation with England's even stranger 'Pre-Raphaelite nymph with the Minnie Mouse soprano' [...] Full of bizarre characters and plot twists it also sheds unexpected light on what Kate Bush has been up to in the long wilderness years since the release of her last album." Den er jeg da vist nødt til at læse. Kr. 40,- + porto (på QXL) er for meget (for mig) -- men mon ikke den kan skaffes via bibliotek.dk? Det vil jeg tro.   

Det gode ved at ha en blog -- d.v.s. bare én af de mange gode ting ved at ha en blog -- er, at selvom man evt. har læsere, så er den, bloggen, stadig ens helt egen. Man er ikke forpligtet på andet end sigselv, egne interesserer, egne ind- og udfald o.s.v. Man kan skrive om lige nøjagtig, hvad man har lyst til, osse om ligegyldigheder. Man kan skrive om kæmpestore, eksistentielle ting og sager, og man kan skrive om bittesmå detaljer. Man kan la bittesmå detaljer vokse sig store. For eksempel sad jeg for et øjeblik siden og læste i Mettes blog -- og snublede dér over udsagnet "Den elektriske guitar er vor tids største skrivemaskine". For et par dage siden læste jeg (nemlig) et uddrag af et interview med Stockhausen, hvori han bl.a. talte om vore ørers fine evner til hurtigt at vænne sig til nye lyde -- og i hvilken forbindelse han (netop) sammenlignede den elektriske guitar med trompeten. Vi har forlængst vænnet os til guitar-lyden, sagde han, så hvorfor skulle han vælge den fremfor trompeten? Underforstået: Guitar-lyden er ikke mere ny eller mere tidssvarende end trompet-lyden. Det er ikke dér, det sner. Han sagde: Det handler om at få lyden til at skinne.      

Det grimmeste omslag var ikke så svært. Det flotteste er vanskeligere -- og jeg er igen ikke i stand til at træffe en beslutning. Det er ved at udvikle sig til en dårlig vane ... med mig. Men i hvert fald: De fire ovenstående er iblandt de flotteste, synes jeg. To gange Miles Davis, Bruce Springsteen og Willie Nelson. Min første indskydelse var bare at vælge "We Want Miles" -- men lynhurtigt derefter kom jeg i tvivl. Det er noget rod med "We / Want" og (d.v.s. men) "MILES" med store bogstaver. Sådan noget tøjeri irriterer mig.  

Tilføjet: Og en kort kommentar til Klaus, der her - meget rimeligt - gør opmærksom på, at diff'rent folks need diff'rent strokes, og at o.s.v. Læs selv. Jeg fastholder stadig, at "Hip"-omslaget er både grimt og kikset. Coveret skal slet ikke tale til hip-hop-publikummet, som man ellers kunne forledes til tro, men er ikke andet end sen-90er-ironisk-postmodernisme gone wrong. Og desuden og helt generelt - vil jeg højrøvet tillade mig at mene: Nogle målgrupper har en hæslig smag. Det kan godt være, de selv synes, deres hæslige smag er en god smag, men det er den ikke. Den er dårlig.

I øvrigt -- for verden er ikke så stor: Capac omtaler (her) en passant "noget, der hed Kruses Stue i Esbjerg". Det var min farfar og farmor, der ejede og drev Kruses Stue, før stedet blev revet ned, og (osse) jeg har derfor mange minder derfra. Pudsigt.    

Første del af mit svar på Capacs op- og/eller udfordring (som jeg i første omgang misforstod): Herover det grimmeste omslag i min egen, private samling, "Hip - En hyldest til Steppeulvene". Og faktisk er det lidt synd, at coveret er så afskrækkende, for CDen er slet ikke dårlig.   

Huskeliste til migselv (opdateret 16.50):

At huske at snakke med Irma - Tjek
At bytte al for dyr trøje, som jeg i øvrigt aldrig vil komme til at gå i - Tjek
At brokke mig over min nye urrem - Tjek
At ha besøg af Michael - Tjek
At købe frimærker - Tjek
At købe en vægkalender, så jeg kan få styr på mit liv - Tjek
At købe ""The Devil's Backbone" på tilbud, for måske er den ok - Tjek
At bestille 1 stk. Feldman-CD hos Helle - Tjek
At snakke med Sonofon - Tjek
At sende CD til Lejf - Tjek
At bestille tid til eftersyn hos tandlægen - Står sidst på listen

Har netop modtaget en mail fra digter o.a. Kenneth Krabat, der åbenbart har forlystet sig med at sidde og læse og skrive kommentarer i mit seneste hæfte -- på lokummet i et sommerhus. Lad dig ikke narre af index-siden på Kenneths website. Det er ikke en fejl, nej -- og der er masser af gode ting og sager.   

Og endnu et CD-indkøb: Alvin Lucier: "Vespers and Other Early Works", bestilt via engelske Amazon. Senere i dag vil jeg forsøge at overtale min lokale boghandler til at skaffe mig et eksemplar af Morton Feldman: "String Quartet", som - opdagede jeg lige - er udkommet på Naxos. Så den burde være billig. Jeg får det fysisk dårligt, hvis jeg skal gi mere end kr. 20,- for en CD (eller andet), men nogle gange er jeg ikke desto mindre nødt til at bøje mig ... som det så kropsligt hedder. Jeg gav en tier for hver af de tre CDer, jeg købte i går.

Mit eget, lille CD-projekt går langsomt fremad. Jeg har stadig en masse problemer med alt muligt, men i det mindste er det da nu lykkedes mig at få lavet nogle lyd-stykker, som jeg selv har lyst til at høre. Og det optager mig gevaldigt. 

Marillion: "Margaret/Bonnie Banks O' Loch Lomond"-medley.

Måske skulle jeg hellere bare - i hvert fald i nat - holde mig til sådanne indiskutable facts, som jeg ikke behøver tænke videre over. Og her er én: Intet band har betydet mere for mig end Marillion, ingen plader eller CDer har betydet mere for mig end deres, ingen sangskriver skråstreg sanger har betydet mere end Fish. Jeg købte min første Marillion-plade, "Misplaced Childhood", i 8. klasse -- på lejrtur med klassen på Bornholm -- og de har fulgt mig lige siden. D.v.s. Fish-udgivelserne, ikke de efterfølgende. Bror Lars har skrevet et aldeles glimrende mini-essay om Marillion, så jeg vil undlade ... o.s.v. Bortset fra at nævne, at selve navnet, Marillion, er inspireret af Tolkiens "Silmarillion", og at bandet startede som et slags Genesis-kopi-band.       

John Hiatt: "God's Golden Eyes" -- og jeg har bestemt mig m.h.t. Dylan. Tror jeg. "Every Grain of Sand". Willie Nelson: "American Anthem". Billy Joel: "New York State of Mind". "Blueberry Hill". Som Leonard Cohen engang sagde: Det er ganske enkelt musikhistoriens bedste to linier:

The moon stood still
On Blueberry Hill

Jeg må osse ha noget med Mark Knopfler -- og (for søren da) "House of the Rising Sun". Men jeg er osse nødt til at ha Dylans "Things Have Changed" ... Det er ikke nemt. Jeg mangler f.eks. Elvis. Prince: "Raspberry Beret" -- og noget mere pop. Jeg mangler helt klart noget pop. Chris Rea: "Auberge", Backstreet Boys. Og afgjort Touch and Go: " Would you ... ?" -- endda i the Trailermen Go to Rio Mix.  

Paul Kelly: "Dumb Things" og Warren Zevon: "Frank & Jesse James". Van Morrison. Tom Waits -- noget fra "The Heart of Saturday Night". Frank Zappa: "Whipping Post". Elisabeth: "Hun danser en morgen" og "Ballerup Boulevard". Mary Chapin Carpenter: "The End of My Pirate Days".  

Capac er begyndt at gå mig på nerverne med alle de dér lister. Jeg kan slet (slet slet) ikke følge med -- og det synes jeg af en eller anden grund, at jeg burde. Ku. Og sku. Burde sku ku. Sgu. Hver gang han poster en ny, begynder jeg lynhurtigt at føle mig som computeren i "War Games" -- der blir sat til at spille fire på stribe og ender med at bryde sammen. Hits! Altså. Dennis Potter fik mig til at elske "Why Must I Be A Teenager In Love", så dén skal i hvert fald med. Og Gillian Welch: "Wrecking Ball". Noget Leonard Cohen ... "Suzanne", måske, eller "Who By Fire". Og Dylan og Springsteen og Neil Young. Jeg må ku finde på noget mere originalt. The Dubliners: "The Lark In The Morning" og "Side by Side" i udgaven med Bruce Willis og Danny Aiello (fra filmen "Hudson Hawk"). Creedence: "Lookin' Out My Back Door". Og noget dansk: Allan Olsen, Johnny Madsen, Poul Krebs og Lars Lilholt. Tænker, tænker, tænker ...  

Købt i dag: "A Jazz Hour with Cecil Taylor", Egberto Gismonti: "Meeting Point" og "Thilo plays Basie: Don't Count Him Out".

"Vore Sygdomme og deres Aarsager", "Vore indre Sygdomme, deres Aarsager, Forløb og Følger", "Politiken Stjerne-Hæfte nr. 9: Palle Rosenkrantz: Hvad Skovsøen gemte", Gunnar Hossy: "Mennesker", "An Unhurried View of Erotica", "En vranten herres betragtninger" (anbefales varmt), "Etikette og god Tone" og "Ijobs Bog" med træsnit af Ejnar Nielsen.

Radioprogrammet "Ultralyd" har udskrevet en konkurrence: Indfang "essensen" af livet i et lydklip på 3 minutter. Læs mere her. 

I øvrigt: Hvis du sidder og keder dig, for det er søndag, og din hjerne går i tomgang: Jeg vil meget voldsomt anbefale dig at downloade og lytte til denne Laurie Anderson lecture, som både er oplysende, morsom og inspirerende. Det er hele tre ting på én gang. Den samlede forelæsning fylder lidt over 100MB (to filer) i mp3-format -- og mp3-udgaven lyder ok. Hvis du henter den i wav, fylder den over 1GB.

Et meget litterært spørgsmål per mail fra min gode ven, Jesper, herefter benævnt Handsome Bill. Om Piet Hein og Halfdan Rasmussen. Jeg tillader mig at citere, for det er det nemmeste:

Piet Hein og Halfdan Rasmussen "mødtes vist engang til et litterært møde, og her fortalte krukken Piet Hein om hvor svært han synes det var at få sine gruk til at fungere rent sprogligt. Hvortil Halfdan Rasmussen skulle have repliceret, at der da ikke var noget svært ved gruk - at de faktisk ikke var litteratur. Piet blev stødt og opfordrede Halfdan til at lave et gruk på stedet. Nå, ja - sagde Halfdan - "Lille skvat, lille skvat, lille skvat på vejen - hvem er du, hvem er du - jeg er sgu' Piet Hein"."

Spørgsmålet lyder: Hvilket år fandt dette lille sammenstød sted?

Jeg har forgæves forsøgt at finde et billede (på nettet) af mit nye legetøjs-keyboard -- men her er til gengæld min nye telefon, som jeg osse fik, d.v.s. købte, i Struer. Nu er jeg ikke længere 5-6, men kun 1-2 generationer bagud i forhold til alle andre. Jeg opsagde mit Sonofon-abonnement, fordi jeg ikke regnede med, det ville lykkes mig at finde en billig, abonnements-fri telefon. Nu kan jeg da pænt ringe til dem og spørge, om jeg kan få lov til at fortryde min opsigelse - for jeg er sådan set godt tilfreds med dem, og det ville være fint, hvis jeg ku beholde mit gamle nummer. Og slippe for yderligere besvær. Det vil jeg gøre i morgen -- hvor jeg tillige a) vil bytte den sindssygt dyre trøje, jeg købte i onsdags, men nok aldrig vil få brugt, og b) vil klage over min nye ur-rem, som allerede er gået i stykker.

Er netop hjemvendt fra det vestjyske -- med flere, nye dimser, som jeg kan lege med. En af dem er et børne-keybord med selvlysende taster og en virkelig fin børne-keyboard-med-selvlysende-taster-lyd. Her er f.eks. Beethovens "An die Freude" -- i en udgave, jeg er sikker på, han ville ha holdt af.  

Herover: To gamle lydbånd (undskyld billedkvaliteten) i serien "Stella Eventyr", hhv. "En verdensomsejling under havet" og "Jorden rundt i 80 dage". Jeg købte førstnævnte i dag -- på CD og på tilbud i Løvbjerg, kun kr. 20,- Desværre havde de ikke "Jorden rundt ... " Når du er i Løvbjerg, så tjek lige. Jeg vil meget gerne ha CDen til min (fortsat voksende) Jules Verne-samling.  

Blogging - The Next Level: Jensen podcaster.

Dagens CD er Francis Dhomont: "Les moirures du temp" og "Phonurgie". Det burde selvfølgelig ha været et-eller-andet med Dylan -- men altså. Dylan er der jo altid - hos mig - i baghovedet, og jeg lever med ham hver dag.

Jeg var forholdsvis gammel, før jeg for alvor begyndte at fatte bredden og dybderne i Dylans sang-univers -- og det gælder for Dylans værk, som det gælder for alle store poeters, at man ikke - næppe - kan begribe det hele. Jeg hørte engang Per Højholt sige, at der var to, måske tre digte af Mallarmé, som han virkelig forstod. Man er nødt til at leve med skidtet en rum tid (som er et fantastisk udtryk) -- og bl.a. derfor har jeg heller ikke haft meget travlt med at indkøbe Dylan-CDer. (Jeg har lige talt dem. Jeg har 26.) 

På den anden side: Dylan er hverken svær - ikke sværere end tilværelsen i al almindelighed - eller eksklusiv, og der burde være en indgang for enhver, for Dylan har lavet det hele: Folk, rock, country o.s.v. Han er blevet hyldet som "musikkens Picasso", og sammenligningen er ikke helt tåbelig. I hvert fald: Der er et citat, der lyder noget i retning af, at vi alle er henviste til at være efterlignere og kopister, for "kun Gud og Picasso skaber". Man kunne med lige så stor ret sige, "Kun Gud og Bob Dylan".     

Er lige blevet færdig med at læse "Thomsen - som vi kender ham". Bogen er sød og velment - og Thomsen er jo kun 50. Bidragene er skrevet til en helt levende og aktiv modtager, og de fleste af dem har den dér foreløbigheds-karaktér:

You walk into the room
With your pencil in your hand.

Alligevel synes jeg vel nok, at resultatet er blevet noget tyndbenet. Skæggest og bedst er Marie Højholts og Klaus Lynggaards erindrings-tekster.  

Dagen i dag:

Woke up this morning and I looked at the same old page
Same ol' rat race
Life in the same ol' cage.

Strangers all give me the news. Det første, jeg gør hver morgen, er at tjekke nyhederne på DRs tekst-tv. Tilsyneladende har Sortesmølf Martin Henriksen besluttet sig for endegyldigt at sætte en stopper for sin politiske karriere. She says, "you must be jokin.'" I say, "I wish I was!" Læs her. Og endnu et Munch-maleri er blevet stjålet.

Then she says, "I know you're an artist, draw a picture of me!"
I say, "I would if I could, but,
I don't do sketches from memory."

Well, the rain beating down on my windowpane. Jeg tror, jeg vil forsøge at rydde lidt op. I morgen er det min svigermors fødselsdag, og Ane og jeg tar en tur til Struer. You made it there somehow. You're a big girl now. 

Glem ikke, at i dag er D-dag.

Læser i dag festskriftet til Søren Ulrik Thomsen. Netop vundet på QXL: Jørgen Gustava Brandts digtsamling "I den høje evighed lød et bilhorn".

Jeg kan læse, at Morten "med begrebets anstrengelse" har kastet sig over Gertrude Stein. Hver gang jeg hører hendes navn, kommer jeg til at tænke på det dér Bette Midler-show, hvor hun synger, "Read Getrude Stein / Up to page 39", men all that matters is "long legs and great big knockers". Men det var ikke, det jeg ville sige. Skrive. Jeg ville sådan set bare varmt anbefale Steins lille bog om Picasso, udgivet på dansk af Bløndal i 1993. Jeg købte og læste den, da den udkom (og har svært ved at begribe, at det er mere end 12 år siden), og den gjorde et gevaldigt indtryk på mig.

Dagens CD er (med) La Monte Youngs "42 for Henry Flint". Jeg har flere gange i fortiden (som er al tid siden universets skabelse frem til dette øjeblik, hvor du sidder og læser denne sætning) forsøgt at skrive noget om La Monte Young. Han interesserer mig, og han har haft en vis indflydelse på mine begreber om musik og lyd ... o.s.v. All that jazz. Men hidtil er det ikke lykkedes mig. Det er min erfaring, at det er forholdsvis svært at skrive om musik, især når man ikke ved noget om det. Man ender hurtigt ude blandt tillægsordene, hvor man bør bevæge sig langsomt og tænke sig om, før man plukker.

Det er en smule ulækkert på denne måde at blive ved med at gnide på sigselv, det ved jeg godt. Men alligevel: Jeg er så heldig at kende en hel del musikalsk begavede mennesker, en af dem endda underviser i musik, og en anden er musikproducer. Min roman-skrivende ven, Lars, har tidligere været trommeslager i et band, og han ved alting om Beethoven. Bjarne C ved alting om næsten alting, mener han, og ikke mindst om Joseph Zawinul. Og Stravinskij. Og Miles Davis.

I forhold til venner og bekendte har jeg altid rent musikalsk været den, der ingenting vidste og ingenting kunne. Og det har jeg altid haft det fint med. Selv ikke med en pistol for tindingen ville jeg kunne identificere de enkelte tangenter på et klaver. 

Når min CD-samling - som er den musik, jeg lytter til - er så relativ avanceret, som tilfældet er, skyldes det altså ikke - havde jeg nær skrevet - at jeg har gjort mig fortjent til den. Nærmest tværtimod. Men jeg opsøger musik, der er anderledes, fordi den slags musik (som overhovedet ikke er en slags) er god for mit åndelige helbred.

Første gang, jeg stødte på begrebet de-automatisering, var, da jeg som teenager læste noget om sovjettiske digtere. Lige siden har jeg været meget bevidst om den form for stille dumhed, der sætter ind, når man altid kun læser det samme, hører det samme og udsætter sigselv for de samme indtryk. Det er ganske enkelt sundt - og det er plat, men det er vigtigt - engang i mellem at cykle en anden vej, når man skal på arbejde, at købe en anden slags salat til aftensmaden, se en anden slags TV -- og lytte til en anden musik.            

Restskat at betale: Kr. 4300,- Det ville ha været sjovere, hvis SKAT havde sendt mig en check -- men på den anden side: Sidste år, så vidt jeg husker, sku jeg af med kr. 12000,- Så i år er det kun 1/3 så ringe. Positiv, positiv.

Jeg burde måske skrive et eller andet om Sortesmølf Henriksen og hans tåbelige udmeldinger. Men jeg orker det ikke rigtig. Vi vidste det jo på forhånd, hvad han egentlig mente -- og vi glemmer det ikke.   

Det er med udelt fornøjelse, jeg hermed kan præsentere mit første, egentlige musikalske score nogensinde: Sodom 1-13.

Det er ikke så længe siden, jeg her i bloggen beklagede mig over manglen på musik i min dagligdag. På det seneste har jeg fået det modsatte problem: CDerne hober sig op foran mig, og jeg vil gerne høre dét, og jeg vil gerne høre dét -- og hvad skal jeg vælge? Faktisk tror jeg, jeg bliver en smule tonedøv af alle de pludselige input. Dagens CD - i går - var Alvin Lucier: "Islands".

Jeg sidder fortsat og leger med Audacity -- og i løbet af eftermiddagen har jeg hhv. downloadet, installeret og af-installeret 5-6 andre, små programmer, der skulle hjælpe mig med (blot) et par af mine mange problemer - men uden held.

Jeg meget svært ved at undgå kliks. Jeg arbejder kun med real-lyde, ikke midi-filer, og mange af mine optagelser er allerede fra fødslen en smule handicappede. Hvordan fjerner jeg de dér kliks, som nb hverken er voldsomme eller meget tydelige, men som er der -- og det skal de ikke være? Jeg har forsøgt mig med bl.a. ClickRepair. Som sucks.

Jeg har osse leget lidt med nogle spil-klavér-på-din-PC-programmer. De var sådan set udmærkede, men ingen af dem ville efterfølgende eksportere i et anvendeligt format. Derfor prøvede jeg - inspireret af Henrik - et optag-den-lyd-der-er-på-din-PC-program -- men det lød aldeles forfærdeligt.

Gode idéer efterlyses.

Opråb til alle bloggere. Som Capac bl.a. har bemærket, fylder Bob Dylan 65 på onsdag, den 24, maj. Jeg tillader mig hermed - derfor - i al ubeskedenhed at udnævne onsdag til D-dag i den danske blogosfære -- og opfordrer alle bloggere til på denne dag i deres indlæg så vidt muligt at citere fra Dylan-sange. Så "All across the telegraph / His name it did resound". Teksterne kan findes her.

Vær venlig at give beskeden videre.  

Ligesom Henrik, men selvfølgelig helt uden sammenhæng, har jeg for tiden gang i et hemmeligt projekt. Jeg kan ikke blogge om det -- men poster alligevel ovenstående, som er et af mine allervigtigste hemmeligt-projekt-arbejds-dokumenter. I disse Da Vinci-tider ... og så videre. En godt hemmeligt projekt bør selvsagt virke fordækt, for ellers er det kedeligt -- og der er ærligt talt ikke meget fis ved at ha en hemmelighed, ingen interesserer sig for.  

Bror Lars var autonom nok til at overbyde mig på QXL, men jeg vandt alligevel en pæn, lille håndfuld: "Jeg - en kvinde", "Mallorcas søde liv", "Gaden uden ende", "Soyas Sytten", "Hun elskede i sommernatten" og "Hvid slavehandel i Tanger". Jeg har absolut intet at bruge filmprogrammer til, udover som bogmærker, men jeg ka alligevel ikke la vær med at byde. Jvf. Mettes og Lars' blog-diskussion: Jeg synes (vel nok), det er værd at huske og gøre en (lille) indsats for at bevare beviserne for, at der osse findes andre film og andre film-historier, end de, der oftest blir set og fortalt. "Mallorcas søde liv" er en dansk spillefilm fra 1965, lavet af Leif Jedig. Vistnok hans eneste film. "Gaden uden ende" er fra 1963, en dansk, "autentisk" film om prostitutionsmiljøet i København.      

De fleste af jer kender det sikkert allerede -- men lad mig alligevel slå et slag for The Archive, et fuldstændig mageløst, magisk og fantastisk sted med hundredetusinde gigabytes til gratis download og fornøjelse. Her er, hvad jeg indtil videre har hentet -- bare i aften:

John Cage, Jack Hirschman
John Cage interviewed by Jack Hirschman in Los Angeles, 1963 (July1963)
This interview conducted by poet and broadcaster at KPFK FM Jack Hirschman was recorded in conjunction with John Cage's visit to Los Angeles with the Merce Cunningham Dance Company, performing at Royce Hall. Cage was to perform "45' for a Speaker" at UCLA's Schoenberg Hall in July 1963—a kind of lecture performance. It was composed by chance operations related to the imperfections on the paper on which it was composed.

Author: John Cage, Jack Hirschman
Date: 1963-07-00 00:00:00
Source: Other Minds
Recorded by: KPFK
Keywords: Avantgarde; 20th Century Classical

Brian Eno Interviewed on KPFA's Ode to Gravity, 1980 (February 2, 1980)
Charles Amirkhanian and Brian Eno discuss Phonetic Poetry, how Brian writes his lyrics, and the spirit of inquisitiveness at KPFA Radio on Saturday February 2, 1980. Listen to some of Brian Eno's pieces; After the Heat, Everything Merges With the Night, Another Green World, Spirits Drifting and sections of other pieces. Brian Eno also discusses the artist Peter Schmidt and their work on the Oblique Strategies Cards, being a producer, Process vs Product and looping. Reel I ends with some thoughts on Steve Reich and his music.

Reel II starts with the history of the recording studio as a compositional tool;" and collaboration with David Byrne on album My Life in the Bush of Ghosts. Eno also talks about and listens to Elvis, The Supremes, Sly Stone, Lee Perry and Jimmy Hendrix. Then he offers some unfinished pieces from his upcoming album with David Byrne.

Author: Charles Amirkhanian & Brian Eno
Date: 1980-02-02 00:00:00
Source: Other Minds
Recorded by: KPFA

A Segment from Jonathan Cott's Interview with John Cage re Schoenberg vs Cage (0)
Jonathan Cott, then just 19, interviews John Cage and challenges his worth as a composer in a series questions regarding his teacher Arnold Schoenberg.

See original program for the complete interview.

Author: Jonathan Cott & John Cage
Date: 0000-00-00 00:00:00
Source: Other Minds

A Segment on John Cage from KPFA's Ode To Gravity Series (0)
A segment from an interview with John Cage and Charles Amirkhanian at an Exploratorium Speaking of Music event. Cage discusses his Europeras in a hilarious segment that has the audience in stitches.

Author: John Cage
Date: 0000-00-00 00:00:00
Source: Other Minds
Recorded by: KPFA

Alvin Lucier: Islands (1998) performed at Other Minds 5, 1999 (March 25, 1999)
The Other Minds Ensemble perform Alvin Lucier's composition Island (1998) at the Other Minds Music Festival in 1999 at Cowell Theater in San Francisco.

The Other Minds Ensemble

George Brooks, soprano saxophone
Larry London, clarinet
Robin May, English horn
Susan Radcliff, trumpet
Toyoji Tomita, trombone

The presentation of this work was made possible with the support of Stephen Weaver.

Islands, for wind instruments and amplified snare drums, is the latest in a series of works by Alvin Lucier that explore the spatial characteristics of sound waves in enclosed spaces. In Directions of Sounds from the Bridge (1978), flashlights deployed around a cello are activated by sounds which flow out of the instrument in different directions for different frequencies; in Self-Portrait (1989) air flow from the lip of a flute causes the blades of a wind anemometer to spin at various speeds. In Islands sound waves from five wind instruments cause a collection of snare drums, scattered throughout the room, to resonate and sound. As the sounds from the instruments flow out into the space, the drums react singly and in combinations, determined by pitch, loudness, directivity of the wave-flow and the architecture of the room.

Islands, completed in November of 1998, was written for the United Berlin Ensemble and is dedicated to Christian Wolff. It was first performed on February 2nd, 1999, at the Schauspielhaus, Berlin, on the "Woher-wohin? Komponieren heute" series.
- Alvin Lucier

Author: Alvin Lucier
Date: 1999-03-25 00:00:00
Source: Other Minds
Recorded by: Other Minds
Keywords: Avantgarde; 20th Century Classical

An Interview with Karlheinz Stockhausen, 1967 (January1967)
An Interview with German composer Karlheinz Stockhausen conducted by members of the Society for the Performance of Contemporary Music. The interview took place in January 1967 at his apartment in Sausalito, California as a prelude to a performance by the Society at the San Francisco Museum of Art to be held on February 24, 1967. The performance included the San Francisco Premiere of KONTAKTE.

Author: Karlheinz Stockhausen, Society for the Performance of Contemporary Music
Date: 1967-01-00 00:00:00
Source: Other Minds
Recorded by: Society for the Performance of Contemporary Music
Keywords: Avantgarde; 20th Century Classical 

Tilsyneladende er det ikke kun mig, der i disse dage går i tomgang. Der sker ikke meget i blogosfæren, og jeg får ingen emails (ud over dem, jeg altid får) -- og heller ingen post. Jeg tænker, det nok skyldes et-eller-andet solart, særligt store og energirige udbrud. Eller måske omvendt: Slet ingen. Det sidste ville nok gi mest mening ... ved nærmere eftertanke. Vejret: Vådt og gråt.     

En hel dags arbejde. Det er sørme godt, jeg ikke skal leve af at lave lyd: "Ava Says She's Had A Very Long Day".

Der er sket forbavsende lidt i dag, i hvert fald i mit liv. Højdepunktet var vistnok, da jeg gik til urmageren for at købe en ny rem til mit ur -- og ikke engang dét er værd at skrive om, for jeg kom hjem med en rem i den forkerte længde. Som jeg i morgen vil bytte. På vej hjem kom jeg i tanker om, at jeg i et rør et-eller-andet sted har en meget flot plakat, som en fotograf-bekendt - en fjern bekendt - engang lavede i samarbejde med Per Højholt. "Armbåndsurbåndsarm" står der på den -- under et foto af Højholt. Jeg burde få den indrammet og hængt op. Derudover: Har brugt det meste af eftermiddagen på at sidde og lege med lyd. Det tar en farlig tid, og jeg snøvler mig frem. Grafisk afbilledet: "Ava Says She's Had A Very Long Day", de første ca. 50 sekunder.

Dagens CD er med udvalgte værker af Simon Steen-Andersen, der i går aftes holdt debut-koncert i Den Sorte Diamant. Værkerne kan hentes i mp3-format fra Steen-Andersens hjemmeside. Klik her.   

Jeg har brugt lidt af aftenen på at udfylde skemaer i forbindelse med pligtafleveringen af mine ting og sager -- og i den forbindelse, Henrik: Jeg undrer mig over, hvorfor der ikke dukker noget op på bibliotek.dk, når jeg søger på "Obskuriøst" ... ? Efter aftale med min trykker sørger jeg selv for at indsende mine hæfter -- og det er altid med blandede følelser. På den ene side er det ganske rart således at blive arkiveret, bevaret for eftertiden, at lægge til vor kollektive, litterære bevidsthed. Men samtidig - og af de samme grunde - er det osse en smule angstprovokerende. Det, der er noget lort, når man sender det ind, vil for altid kunne vende tilbage og ramme én i nakken. Og det meste af det, man laver, er jo noget lort ... i hvert fald i mit tilfælde. Det er godt, der er en lov, der siger, at jeg skal aflevere. Så slipper jeg for at tænke for meget over det.     

Købt i dag:

Jeg kan huske, at der for nogle år siden var en konkurrence -- eller hvad den slags nu hedder, en afstemning - om litteraturhistoriens bedste åbningsreplik. Altså: Værkets første linie. "En soldat kom marcherende ... " "Kim, sagde hun, jeg har aldrig virkelig elsket dig ... " Vinderen blev ikke overraskende Dickens' "It was the best of times, it was the worst of times ... " Men "Jeg vågnede midt i en drøm" er heller ikke dårlig -- og den er sikkert brugt adskillige gange.

I morges kl. lort vågnede jeg midt i et mareridt, og selvom jeg ikke kan genkalde mig, hvad det handlede om, så sidder drømmen stadig i kroppen. "Jeg vågnede med en drøm i kroppen ... " "Jeg vågnede med en drøm i min krop ... " Den sidste er bedre. " ... og hele dagen forsøgte den at fortælle mig noget." Plat. " ... og hele dagen ... " " ... og hele dagen ... " Hvad?

Derudover: Min meget dygtige grafiker-ven har lavet et omslag til "Ulfborg", og jeg har sendt et eksemplar af CDen til Niels-Arne. Den er i hvert fald blevet flot -- hvordan musikken end lyder.   

Det Jyske Musikkonservatorium inviterer til  til eksamenskoncert og foredrag med de 2. årsstuderende på masteruddannelsen i elektronisk musik, Jørgen Alsted og Birgitte Teller. Koncerten finder sted i aften, d. 17. maj 2006 kl. 19.30 i Det Jyske Musikkonservatoriums store sal. Fuglesangs Allé, Århus. Der er fri entré. Se programmet her (pdf) og læs mere her.

Når man sidder og leger med lyd, løber helt tåbelige børne-ord som peak og pop pludselig fulde af mening. Jeg har lyttet til "Ulfborg" på PCen og på mit stereoanlæg, og det lød cirka ok -- men da jeg for et øjeblik siden testede på min (gammeldags) walkman, kunne jeg undervejs høre nogle meget små, periodiske klik. Det er selvfølgelig muligt, at det bare er mine hovedtelefoner, der ikke helt kan klare trykket -- men jeg tror det ikke. Klikkene følger et bestemt lyd-lag. Sandsynligvis har niveauet været for højt, uden at jeg har bemærket det. Og nu er der ikke noget, jeg kan gøre ved det. En professionel kunne sikkert, men ikke jeg. Klikkene er så små, og de gør sig kun gældende ganske få gange -- og ingen ville ha bemærke dem, tænker jeg, hvis jeg altså ikke på denne måde havde skreget dem ud. But there you have it. De irriterer mig.     

Forleden skrev jeg et slags svar - og ikke noget særligt godt svar - til Paw, der via sin egen blog ... o.s.v. Jeg har en lille tilføjelse. Lyrik sælger i al almindelighed meget dårligt, og selv de bedste og mest anerkendte, danske lyrikere skal (og vil) formodentlig prise sig lykkelige, hvis der ryger mere end 400-500 eksemplarer over disken. Der er undtagelser, selvfølgelig, men - for at citere Dan Turèll - det kan jo ikke altsammen være Shu-bi-dua, d.v.s. Piet Hein -- og de fleste lyrikere forbliver "smalle", læst af få. Selv om man som bittelille selv-udgiver hverken bliver promoveret, som hvis man udkom på Borgen, eller anmeldt i dagbladene eller i lyrik-tidsskrifterne (som burde), finder man alligevel - tror jeg - ret nemt de læsere, der er. Eller rettere: Man bliver fundet. Af de tilpas nysgerrige. Og man får fornøjelsen af personligt at ekspedere -- og den skal man ikke undervurdere. Det er en god måde at få et netværk på, og det er - helt plat - tilfredsstillende at ku sende (som i mit tilfælde) et hæfte til en, som har mailet eller skrevet og bedt om et eksemplar. Det sker ikke ret tit, men når det sker, føles det godt. For eksempel - og derfor dette - modtog jeg i dag en ordre på et hæfte fra Bibliotekscentralen. Nu går jeg rundt og undrer mig over, hvem pokker der mon har bestilt det ...       

Klik på banneret.

Capac har ret. Jeg må ta filmene genrevis ... Det er selvfølgelig ikke, fordi jeg er ubeslutsom eller vægelsindet eller på anden måde dårlig. Det er klart. Jeg gaber bare for højt.

Altså! Gysere:

"Carnival of Souls"
"Tenebre"
"Exorcist III"
"Hellraiser: Inferno" (eller "Deader")
"Session 9"

 ... æhh ...

I anledning af Søren Ulrik Thomsens 50-års fødseldag har Vindrose netop udgivet festskriftet "Thomsen som vi kender ham" med bidrag af bl.a. Suzanne Brøgger, Jørgen Leth og Erik Skyum-Nielsen. Kr. 200,-

I dag har jeg lavet et stykke musik til min gode ven, Niels-Arne, der bor i Ulfborg i Vestjylland. Han ringede - d.v.s. Gitte, Niels-Arnes hustru, ringede - og fortalte mig bl.a., gjorde Niels-Arne, om et stjernekikkert-projekt, som han har involveret sig i. Ude vestpå har de stjerner -- mange flere end alle os andre. Jeg mangler at få lavet et cover, så CDen (i det mindste) kan præsentere sig. Forsiden kommer ikke til at se ud som på billedet herover, men næsten. Derudover: Jeg er selv godt tilfreds med stykket, for jeg er jo en lalleglad amatør, og hvad kan man egentlig forvente? Men det mest interessante er nok, at det varer 10 minutter -- og (eller men) er lavet udelukkende på baggrund af en optagelse af et støn. Eller en latter. Et tiltag til latter, som blev et støn. Originaloptagelsen medtages på CDen.  

Tilføjet: I aften bringer P2s Lyt til Nyt, som jeg dyrker, en koncert-optagelse fra årets SPOR-festival.

Ungdommen har talt -- og jeg er ikke nået et dyt videre. Men altså. Helt henkastet -- og i helt tilfældig rækkefølge:

1. Godards "Manden i månen", fordi den er så poetisk. 
2. Bergmans "Persona".
3. Gabriel Axels "Oscar".
4. Gislasons dokumentarfilm om Jørgen Leth, "Fra hjertet til hånden".
5. Tarkovskijs "Nostalghia".
6. Fassbinders "Den tredje generation".
7. Greenaways "Arkitektens mave"
8. ... og, øeh ....

Damn.
 

Århus Poetklubs blad "M gasin" (et navn, jeg aldrig har forstået) efterlyser digte. Læs mere her.

Danish babe Lotte Tarp. Årbogen er sat til salg på QXL.

Lidt om psykiske unoder. Hvad er det, der i første omgang får én til at give en bog, en film, et musikstykke eller (in short) en kunstner en chance -- der får én til at købe bogen eller låne CDen på biblioteket? Og tilsvarende: Hvad er det, der får én til at gå uden om visse ting? Da jeg gik i gymnasiet havde jeg en god ven, som plejede at vælge krimier - altid krimier - efter vægt. Han tog de tykke, men lette. Og jeg kan huske, at Lloyd Alexanders (i øvrigt glimrende) Taran-bøger blev trukket tilbage, fordi omslagene ikke 'talte' til målgruppen. Jeg har personligt adskillige blokeringer, der gør, at jeg undgår visse værker - film, bøger, musik o.s.v. - osse selv om det sådan set bare er noget fis. Jeg funderer over det, fordi jeg i løbet af de sidste par dage har læst et festskrift til Per Nørgaard, "Mangfoldighedsmusik" -- og Nørgaard er en af dem, jeg hidtil ikke har beskæftiget mig med. På grund af unoder. Dels fordi Nørgaard har lavet alt muligt, og det forstyrrer mig. Det er noget rod -- fuldstændig ligesom det forstyrrer mig, hvis en forfatter både har skrevet børnebøger og romaner for voksne og reklamer for Colgate til TV. Og dels fordi han, er jeg meget bevidst om, har navngivet nogle af sine værker totalt idiotisk. Et af dem hedder - I kid you not - "Bach To The Future". Det har min hjerne svært ved at acceptere -- men det er selvfølgelig pjat. Senere i dag - for at straffe migselv for min tåbelighed og for at udvide min horisont - vil jeg bestille et eksemplar af Nørgaards symfoni nr. 6, "a labyrinth of sounds and notes, unclear and hesistant in form, but offering a wealth of moods and is impressive in its demonstration of orchestral command." Skrev en eller anden.  

Henrik har skrevet om mit hæfte i sin blog. Tak for det. Det lader til, at alle i bekendtskabskredsen - både på nettet og irl - er gået i erindrings-mode. I går fik jeg en mail fra en god ven, der ku berette, at et forlag havde vist interesse for en af hans barndoms-minde-tekster -- og nu havde opfordret ham til at sende dem nogle flere. Ikke dårligt. Og Lars, der meget venligt sendte Ane og mig udkastet til sin nye roman, er allerede godt undervejs med en sequel.

I går satte jeg alle mine CDer i alfabetisk orden. I dag opsiger jeg mit Sonofon-mobil-abonnement -- og det vil sige, at det er definitivt slut med mit gamle tlf-nummer. Slet det venligst. CD du jour er Bdr. Olsen: "Wings of Love".  

Klaus har skrevet en fin omtale. Tak for det!

Ane og jeg har nu været på vandretur, Eskebæk Mose tur/retur. Det var godt for meget, men jeg blev ikke mere klogere m.h.t. øen og filmene o.s.v. Overvejer ganske enkelt at nøjes med "Barb Wire", den eneste sci-fi-film, jeg virkelig føler noget for -- og jeg ville sådan set fint kunne nøjes med bare slutningen. Pamela Andersons udgangsreplik, "Get in line". Det er rent guld.

Da jeg gik på uni og havde timer i film-historie, blev jeg udsat for en hel del westerns. Filmelskere tillades et vist - men ikke et stort - spillerum m.h.t. egne forkærligheder, men de skal under alle omstændigheder holde af westerns, altså de gode, John Ford o.s.v. Mænd og heste. Bl.a. derfor - opdagede jeg dengang - blir jeg aldrig én af slagsen. Jeg gider ikke se westerns, ligesom jeg absolut heller ikke gider se krigsfilm, musicals eller film med børn eller dyr i hovedrollerne. Til gengæld, lærte jeg osse, var og er Bunuel noget billigt hø, fuldstændig ligesom Woody Allen (der "højst fortjener en fodnote i historien"), Andrej Tarkovskij, Peter Greenaway, David Lynch og Truffaut. Men ikke Nicholas Roeg. Åh, disse lærdommens år.         

Capac har kastet sig ud i at lave en liste over de sci-fi-film, han ville medbringe, dersom han en dag - The Jiggly Rooms personale håber naturligvis, det aldrig sker - skulle blive forvist til en øde ø. Og den slags er jo altid sjovt. Jeg vil overveje, hvilke film, jeg selv ville ta med. Det er ikke nemt. Kun fire titler - i første omgang - er jeg helt sikker på: Godards "Pierrot le Fou", "Persona", Greenaways "The Belly of an Architect" og Gabriel Axels danske folkekomedie "Oscar". Derudover skal Fassbinder med, afgjort, og Tarkovskij. Men ikke "Solaris" (som Capac har valgt). Jeg synes ikke, det er en af hans bedste. Jeg vil gå en tur og tænke.

Tilføjet: I øvrigt - for vi kan jo ikke være enige om alting altid - stiller jeg mig ret uforstående over for flere af filmene på Capacs sci-fi-liste. Et par af dem gad jeg knapt nok se én gang -- og en af dem cuttede jeg halvvejs, fordi den kedede mig noget så gudsjammerligt.

Planket direkte fra min brors blog -- men nyheden er vel så stor, at vi godt kan deles om den: Ingmars Bergmans "Persona" er udkommet på dansk DVD. En af de 25, som ethvert fornuftigt menneske ville ta med sig ud på øen.

Det lader til, at der nu igen er hul i gennem m.h.t. emails. I hvert fald har jeg i dag modtaget en spam-mail med den yderst lovende subject header "Mon.promiscuity" -- medsamt diverse mails fra QXL-sælgere og nyhedsbreve, jeg abonnerer på. Brugte noget af natten på at sidde og fisle med et lille lydklip.

Osse Linda har nu skrevet om mit hæfte i sin blog. Al omtale (undtagen deciderede nedsablinger og forsøg på total, social tilintetgørelse af min person) er godt. For mig og mit. Tak. Jeg har overvejet, hvad jeg skal svare Paw -- eller om jeg evt. bare bør vælge at holde en distancens patos. Jeg har aldrig forsøgt at indsende digte eller tekster til "et af de større forlag", som han skriver -- og faktisk heller ikke til "Hvedekorn", hvori en god håndfuld af mine digte på et tidspunkt blev trykt. At jeg således pludselig poppede op i anerkendt offentlighed skyldtes (vistnok) udelukkende Simon Grotrian.

Jeg har visse ambitioner på mine teksters vegne, men ikke tilsvarende høje på mine egne. Det er en del af svaret, tror jeg. Og jeg er ikke god nok. Der udgives, som Paw gør opmærksom på, meget skidt, det er rigtigt, men jeg ser ingen grund til at forsøge at få udgivet noget, som jeg selv er bevidst om, i bedste fald kun er skrantende. For mig er hæfterne - og jeg har til dato lavet 13-15 stykker - først og fremmest arbejdsredskaber. Jeg 'udgiver' dem osse for min egen skyld, for at få en nødvendig distance til de ting, jeg har skrevet, så jeg bedre kan læse dem, tage ved lære -- og (forhåbentlig) blive bedre. Og det er skægt at lave dem.

Jesper spørger (her) til mine tidligere hæfter. Nogle har jeg kun ganske få eksemplarer tilbage af, andre - heriblandt det forrige, "Den ene med det andet" - kan jeg hulmurs-isolere med.    

De sidste to dage har jeg ikke modtaget nogle emails. Næsten ingen. Det bekymrer mig lidt -- ikke fordi jeg venter på en eller anden vigtig besked, i hvert fald ikke noget vigtigere end oplysninger fra et par QXL-sælgere, men fordi jeg allerede - efter kun ca. 48 timer - er begyndt at mærke den dér ude-af-sync-fornemmelse, som om jeg for en stund er blevet koblet af verden. Pludselig sidder jeg og længes efter spam. Bare en enkelt, lille reklame for Viagra?

Men til gengæld går min oprydning gevaldigt. Jeg har i skrivende stund fyldt halvanden sæk med papirer, kopier og diverse bank-halløj.  

Og Paw har skrevet en fin, lille omtale af mit hæfte. Tak for det. 

Filmprogrammerne til "Jeg er nysgerrig" og "Jeg er stadig nysgerrig".

Paul Austers "New York-trilogien".

Filmprogram til "Den hemmelighedsfulde ø".

Bogtips. Gode bøger -- netop sat til salg på QXL (og, altså, ikke af mig): Arturo Pérez-Reverte: "Fægtemesteren", Christian Bundegaard: "At fiske i himlen", Christina Hesselholdt: "Køkkenet, gravkammeret & landskabet", Paul la Cour: "Alt kræver jeg", "Bob Dylan i Göteborg", Suzanne Brøgger: "Ja", Per Højholt: "Stenvaskeriet" (bibl.), Sigmund Freud: "Det ubevidste". Alle med starpris max kr. 10,-  

Johannes V behøver næppe noget link -- men ikke desto mindre: Læs mere her, her og/eller her. Og et sideben: Da jeg gik i gymnasiet, hvor jeg havde Helle til dansk, skrev jeg en 12-15-siders begejstret analyse af Johannes Vs "Paa Memphis Station" (som er med i Spættebogs-samlingen, jeg netop har vundet) -- og min glæde ved forfatteren bekymrede Helle så meget, at hun indkaldte mig til en snak. Senere lærte jeg - af Højholt - at Johannes V var noget skidt, så jeg forfulgte ikke sporet. Jvf. "Memphis".   

Tilføjet: Og apropos spor, jernbaner og stationer, for alting kan føre til alting: Jeg er foreløbigt endt på denne.

Blot et enkelt link i forbindelse med min tidligere post: Læs om forfatteren og journalisten Otto Gelsted på ræverøde leksikon.org. Tilsyneladende har ingen fundet det værd at skrive om Sven Clausen. I hvert fald fandt jeg ikke noget, der var værd at henvise til -- da jeg for et øjeblik siden googlede ham. Til gengæld kom jeg ad omveje ind på dette site: Dansk Lydhistorie. 

Kun i dag: Download "Image 2" i mp3-format.

Dagens CD er ikke (kun) musik, men (osse) tale: Eric Salzmans interview med Stockhausen, som kan downloades aldeles gratis fra det officielle Stockhausen-site. Flere lydklip på denne side, bl.a. Stockhausen-foredrag fra UCLA og et interview med Jim Loudon -- foruden, selvfølgelig, uddrag fra Stockhausens enorme produktion.

Apropos "April is the crulest month", der - som Jørgen ganske rigtigt gør opmærksom på (her) - er første sætning i første afsnit af T.S. Eliots "The Waste Land", uden sammenligning det forrige århundredes mest kendte og mest indflydelsesrige digt: I den forløbne uge har jeg på QXL budt på et eksemplar af Tom Kristensens og Kai Friis Møllers danske oversættelse, "Ødemarken og andre Digte", Spættebogs-udgaven. Auktionen udløb i dag -- og aldeles forvisset om at jeg ville vinde den, bød jeg osse på en række af sælgers andre auktioner. Hvis jeg alligevel skal betale porto, tænkte jeg, kan jeg lige så godt fylde på. Imidlertid glemte jeg - fordi jeg skulle vaske gulv - at holde øje med "Ødemarken", og jeg blev overbudt i sidste sekund. Til gengæld vandt jeg de øvrige (billedet) -- og det var jo heller ikke så dårligt.

Jeg har Eliots collected poems på engelsk, og faktisk har jeg i forvejen hele to eksemplarer af Kristensens og Friis Møllers oversættelse, to helt ens paperbacks fra L&R. Eftersom jeg selvsagt ikke har brug for mere end ét: Eksemplar nummer to er til salg, jvf. nedenstående post. Eksemplaret er som nyt.  

Idet jeg netop har passeret min smartlog-post nummer 800, introduceres hermed et nyt tag: Salg. Jeg har brugt eftermiddagen på at rydde op og smide ud, og det blev bl.a. til en hel pose videofilm (inklusiv, Lars, "Mystery Men") og en hel pose bøger til genbrug.

Hver gang jeg giver mig i kast med Den Store Oprydning, ender jeg med en bunke ting og sager, som er for gode til bare at kassere, men som jeg på den anden side ikke har brug for. Som oftest hælder jeg dem til slut tilbage i reolen eller skabet eller kassen, hvor de kom fra -- og dét, det forstår jeg godt, er jo nærmest opskriften på rod. Det er grunden til, at det aldrig lykkes mig at komme til bunds. Derfor, har jeg besluttet, vil nu faldbyde nogle af dem via bloggen.  

I første omgang er der tale om bøger, jeg har erhvervet mig, fordi jeg tænkte, at en eller anden nok ville være interesseret -- eller at en eller anden burde være interesseret. Men som jeg alligevel ikke er sluppet af med. Jeg fanger og smider titlerne her i bloggen, efterhånden som de dukker op til overfladen.

Vi kan passende starte med de to, der netop nu ligger på skrivebordet foran mig: Italo Calvinos "Ridderen der ikke eksisterede", vistnok en 1ste udgave, NNF 1961. Og Erwin Panofskys hovedværk, "Meaning in the Visual Arts", en gammel, men aldrig læst paperback. Prisen per bog er kr. nul komma nul dut, men du skal a) betale for porto + udgifter til indpakning og b) skrive i en kommentar, hvorfor netop du bør ha den pågældende bog.     

Og der mangler sørme osse et andet ord - i en anden tekst - nemlig "anden". I "en eller anden".

Tilføjet: Folk, der har det lige så skidt med fejl, som jeg selv har det, kan downloade og printe (klippe ud og indlægge) rettelsesbladet fra min hjemmeside. Klik på linket under tiger-reklamen.

Det betyder ikke en snus -- og som Håkon i dag sagde til mig, "Om 100 år er alting jo glemt." Så såre sandt. Men ikke desto mindre: Ved gennemlæsning af en mindre publikation, jeg netop har fået trykt, og som her ikke yderligere skal omtales, er jeg blevet opmærksom på, at der et sted er smuttet et enkelt ord. Forskellen er, at uden ordet - som altså mangler - er udsagnet, som ordet mangler i, forkert -- hvorimod det med ordet er sandt, i hvert fald så vidt jeg ved. Ordet er "hedenske". I overensstemmelse med mit i dag gavmilde og venlige mood vil jeg trygt overlade det til læserne selv at indsætte ordet, hvor de mener, det bør placeres.  

Tilføjet: Folk, der har det lige så skidt med fejl, som jeg selv har det, kan downloade og printe (klippe ud og indlægge) rettelsesbladet fra min hjemmeside. Klik på linket under tiger-reklamen.

P2 Lyt til Nyt om den amerikanske komponist og lydkunstner Alvin Lucier, som var en af hovedattraktionerne på årets SPOR-festival. Hør indslaget her.

I øvrigt: En lille hale på min sidste post om det, der ej mer skal nævnes. Jeg gik i Skanderborg Boghandel for at købe frimærker, og inden for døren - i butikken - sad Lars Johansson og signerede. Han har netop udgivet sin første roman, "Signe" -- og en film, "Den tyske hemmelighed". Jeg ved ærligt talt ikke ret meget om hverken først- eller sidstnævnte, men købte et eksemplar af filmen. Og fik DVDen signeret. Jeg fik osse en fin, lille snak med manden om hans tidligere og helt igennem fremragende Højholt-film -- og om den efterfølgende interview-bog, "Udsatte egne - det er mig". Hvis du ikke har læst den, så gør det.

Sidste post om "Akseldrejning", det lover jeg -- medmindre, selvfølgelig, hæftet indbringer mig en Nobelpris. Og det gør det næppe.

P.g.a. gammel, men ikke glemt gæld, min trykkers venlighed, solens skin o.a. endte produktionsomkostningerne i forbindelse med hæftet helt dernede, hvor man kan spytte på dem. I god ånd har jeg derfor besluttet mig for at fremsende hæftet gratis. Det er noget fis at bede folk om at overføre kr. 8,- for porto, osse selvom x antal kr. 8,- løber op. Som man siger. Men lad dem da løbe.

I morgen, så vidt jeg har forstået, er en slags helligdag, og jeg formoder, det osse gælder inden for post-etaten. Men med lidt held burde de, der har bestilt, modtaget hæftet på lørdag. De ryger i kassen i dag.  

Min bedstefar (med hund) foran min oldefars tivoli.

Min bedstefars tivoli under opsætning.

Flere billeder fra mit private CD-helvede:

"Jomfrudåse til Wilhelm Freddie".

Et foto fra Hyde Park, Chicago.

Et foto fra Rom.

"Red Crow" fra en serie, jeg lavede i 2000.

"Wrong Portrait of Jackson Pollock".

I går aftes modtog jeg de sidste korrekturændringer til mit hæfte - tak, Lars - og jeg rettede, gennemrodede et par kasser for at finde arket med mine tildelte ISBN-numre, indsatte det korrekte nummer i credits og brændte dokumentet på en CD. Henrik har flere gange i og i forbindelse med sit blad, "Obskuriøst", skrevet om den særlige følelse, der sætter ind, når det sidste punktum er sat, en blanding af alt muligt, osse elendigheder -- men i hvert fald med tilfredsheden ved rent faktisk at ha færdiggjort skidtet. Glæden ved at ha skrevet, hvad der i omfang svarer til manualen til en lommelygte, kan nok ikke måle sig med den, man føler, hvis man lige helt selv har samlet en Ikea-reol, f.eks. -- men den er i hvert fald på niveau med plæneklipning. Eller endelig at ha taget sig sammen til at få smidt alle de gamle syltetøjsglas i containeren. Jeg tillader mig igen at gøre opmærksom på, at de, der ønsker et eksemplar af hæftet, bør skrive sig på listen. Klik her.    

Og et CD-indkøb:

Karlheinz Stockhausen: "Mantra". Via engelske Amazon.

Lige nu sender DR "Kanon-show", en fejring af fætter Brian "BR" Mikkelsens kultur-kanon-stunt -- og jeg sidder og morer mig med at overveje, hvorfor - helt præcist - det irriterer mig. For det gør det. En ikke uvæsentlig del af forklaringen må lyde, at jeg er noget så umanérlig træt af DRs forestilling om underholdning: At kendisser, fordi de er kendisser, altid er interessante, og at vi allesammen sagtens kan nøjes med at synes, det er skægt, at kendisser på TV internt morer sig over et eller andet -- i stedet for at kræve noget, der er henvendt til os, og som faktisk er morsomt, osse selvom man ikke er med i de kendtes kreds. Jeg finder de dér programmer - "Gæt en sang" og "Aha" og hvad de nu hedder allesammen - personligt fornærmende. At invitere et menneske med som tilskuer til fest er ikke morsomt. Det er sjofelt. Og dertil: Måske finder jeg det osse lidt ubehageligt, at folkene bag kultur-kanon-projektet har valgt at udstille det så tydeligt som det, det er, nemlig et pudsigt hobby-projekt for eliten -- og en anledning til at købe sig et nyt, fint dress.    

Da Ane og jeg for efterhånden en hel del år siden flyttede hertil, var Skanderborg "byen med de 1100 gratis parkeringspladser". Det var - antar jeg - enten den bedste eller måske bare den eneste reklame, den daværende touristchef, byrådet og kommunaldirektøren ku blive enige om: Lissom København har den lille havfrue, og Vorbasse har krigshavnen, har Skanderborg 1100 parkeringspladser. Som er gratis. Eller havde -- for efterfølgende begyndte tallet at falde, og da det nærmede sig (og til sidst gik under) tusind-tallet, var alle enige om, at der måtte gøres et eller andet. Hvad-som-helst, faktisk - fuldstændig lissom i alle andre, danske provinsbyer - for at fastholde og tiltrække gode skatteborgere og (ikke mindst) for at tækkes touristerne. Planer blev lagt, og idéer blev udtænkt. En overbygget gågade blev foreslået. Dernæst - læste jeg - sku Skanderborg gøres til Vesteuropas førende kurby. Det forvirrede mig lidt. Men til sidst, da flasken var nået et par gange rundt, pegede den på Skanderborgs eneste verdensberømthed: Ole Lund Kirkegaard, den nu afdøde forfatter, som boede cirka et æblekast fra, hvor jeg sidder og skriver disse linier. Maskineriet blev sat i gang -- og i begyndelsen af næste måned afholdes for første gang nogensinde "sløngeldage" i Skanderborg, en 3-4-dages Ole Lund Kirkegaard-festival. Netop nu - og derfor dette indlæg - er murer Thybo i gang med at bygge et Ole Lund Kirkegaard-hus på hjørnet af Adelgade og Møllegade -- hvoraf, af sidstnævnte, stykket fra Adelgade til Kirkegaards bolig snart vil blive omdøbt til Ole Lund Kirkegaards Stræde. Eventuelt interesserede kan læse mere her.   

Man skal passe gevaldigt på med at tage glæder på forskud, det er klart -- men jeg er fortrøstningsfuld. Mit nye hæfte, "Akseldrejning", er netop nu til korrekturlæsning, men så snart jeg får det tilbage, ryger det i trykken, hvorefter det vil være - håber jeg - læseligt.

Hvis du ønsker at modtage et eksemplar, når det foreligger, så klik ind på denne side og skriv dig på listen. 

Henrik sagde, at jeg ikke bare måtte smide mine gamle data-CDer ud -- uden at tjekke dem først. En flygtning krydser et par spor:

Et foto fra en fællesudstilling i Skanderborg Kulturhus. Jeg udstillede bl.a. - som det kan ses - 4 kvinde-foto-portrætter. I nederste, venstre hjørne ses Linda. Den lyserøde dims, som hænger øverst til højre, hedder "Jomfru", og den blev efterfølgende antaget på Kunstnernes Påskeudstilling i Århus.

Bare en skitse. Jeg har beholdt den - og endda på et tidspunkt scannet den - fordi jeg godt ka li hånden på bagdelen. Tror jeg.

"König", kopi på gennemsigtig plastik på hessian.

"Snefald", træ, glas, ståltråd, hessian og stearin. Jeg brugte en del tid på det -- og da jeg endelig var tilfreds, lykkedes det mig helt bogstaveligt at smadre værket. Så det findes ikke mere.

"Sejd", en lille tegning, jeg lavede engang i et sommerhus.

Kun i dag: Download "Images of That Plane": "Images 1". Jeg sletter klippet i morgen -- ikke for at være mystisk eller vanskelig, men fordi det fylder så meget på min server. 6Mb+. Jeg har svært ved at vurdere, hvor meget støj, det er lykkedes mig at få med -- og om den generelle volumen er for høj. Men det burde lyde nogenlunde ok på en PC. Formatet er mp3.

I øvrigt: Hvis du sidder derude og små-keder dig, eller hvis du bare har lyst til at sige en lyd, er du meget velkommen til at maile mig et lydklip, som jeg må bruge. Tænd mikrofonen og sig et eller andet. Hold det gerne forholdsvis kort - lad være med at genfortælle hele din barndom - og hvis du intet har på hjerte: Make a sound. "Ih", "Åh", "Ah", "Uh" o.s.v. kan altid bruges. Gem som wav, helst, og mail klippet til adressen gorzelak@yahoo.dk.

Efter yderligere halløj varer mit første track nu ca. 4.40 +/- 20 sekunder. Jeg er gevaldig meget bevidst om, at jeg i det mindste i én henseende begår en af de dér åndssvage fejl, som begyndere altid begår: Hvis man sætter et barn til at lave en tegning, kan man være ret overbevist om, at alle farverne i tusch- eller kridt-pakken vil blive brugt -- og når en begynder-hobby-maler giver sig i kast med sit ny-indkøbte lærred med pakken med 12 udvalgte tuber med oliemaling til kr. 29.95, vil han eller hun næsten med garanti gøre det samme. Det kræver lidt erfaring at vide, at mere ikke altid er bedre, at det ikke altid er godt at ha mange ting at vælge mellem, og at kunsten osse består i at kunne begrænse sig. Jeg har et glimrende dokumentar-program om Brian Eno, hvor han bl.a. taler om alle sine elektroniske dimser og om alt det fantastiske, som de kan. "Men man har ikke brug for mange muligheder," siger han. "Det, man har brug for, er 3 eller 4 virkelig gode lyde." Jeg behøvede sådan set kun et enkelt lydklip, men i stedet har jeg allerede nu fyldt min mappe med et halvt hundrede lyd-filer, som jeg har besvær med at finde rundt i.

Dagens CD - lad os endelig ikke glemme det - er en CD med musik fra Peter Greenaways film.    

Det gik vist lige rigeligt hurtigt med min post om Tivoli-Pedersen. Det var ikke Otto, men Ottos søn, min fars fætter. Selvfølgelig.

Det er anden nat, jeg sidder og fisler med mit lille CD-projekt, og jeg er nu oppe på ca. 2.15 minutter.

På fotografiet herover: Tivoli-direktør Niels Peder Pedersen, grundlægger af Danmarks første omrejsende tivoli, som hed "Aarhus Tivoli" -- og min oldefar på faders fædrene side. Alle N.P. Pedersens sønner, cirka, rejste med tivolier, og enkelte fik deres egne. Min bedstefars tivoli hed - fordi han hed - Ejgild Pedersens tivoli. Jeg har en lille plakat hængende på væggen bag mig. I går ringede min mor for at fortælle, at de - mor og far - aldeles pludseligt og uventet havde fået besøg af min bedstefars brors, Ottos, søn, som jeg i hvert fald aldrig har mødt -- men som jeg nu håber meget at få mulighed for at snakke med. Hvis du føler trang til at snage, kan du læse mere om Pedersen-familien, som er min, i historiker Jon Vedels bog "Gøgler af Guds nåde - teltholdere og tivolifolk i Danmark". Der er bl.a. et kapitel om "Tivoli-Pedersen".

Tilføjet. Link til kulturhistorieonline.dk: Aarhus Tivoli. Og på denne side kan man finde en spillet-polet: "10 Øre, N. Pedersen Århus Tivoli, sjælden - (ES 323)". Jeg har flere gange budt på spillemønter fra Aarhus Tivoli på QXL, men indtil videre har jeg hver gang tabt. Hvis du falder over en, er jeg meget interesseret i at købe den.

Endnu et af mine Beuys-inspirerede værker: "Forplantningsapparat" fra engang i slutningen af 90erne.

Et af mine egne, stærkt Beuys-inspirerede værker: "Laura's Tree", en gren med to grene, metal og ledning. Træet blev plantet i Laura's baghave i Hyde Park, Chicago, i 2000 -- og da jeg vendte tilbage 2 år senere, havde det slået rod og sat ekstra grene.

Har netop siddet og lyttet til en CD - på mit rigtige anlæg - med nattens sammenklippede lyde -- og alt er, som jeg troede, det ville være. Blot for at understrege, at jeg ikke er fuldstændig tabt bag af en vogn: Jeg forudså og imødekom problemet med mine dårlige PC-højttalere ved allerede på forhånd at "normalisere" alle de udvalgte lydspor og tjekke dem. Faktisk gik jeg så langt som til først at lave en CD med alle sporene, tjekke -- og derefter genimportere lydene fra CDen, idet jeg samtidig slettede de "originale". I denne digitale verden er det som bekendt så som så med originaler.

Værelset omkring mig flyder med papirer og videobånd og CDer, men alle er de på vej et sted hen. Mao -- citeret efter hukommelsen, så måske er det forkert: "Verden er i kaos, og alt er under kontrol." Cirka.  

Jeg har besluttet mig for, at "Akseldrejning" er færdig. Slut! Jeg er begyndt at ævle og snakke udenom, og alting har en ende, og en regnorm ... o.s.v. Det blev altså kun til 28 sider, men jeg er alligevel "happy in my own suspicious way", quoting Costello, i hvert fald indtil videre -- ikke mindst fordi det endelig lykkedes mig at overkomme min blokering. Det er ved at være lang tid siden, jeg sidst har skrevet noget. Noget noget. Nu er teksterne sendt til korrekturlæsning -- og til (bare) læsning, osse, for indtil videre har ingen fået lov. Jeg tåler ikke, at folk kigger mig over skulderen, mens jeg skriver. Og det er ikke (kun) nykker. Jeg kan vældig godt li Anne Lamotts bog "Bird by Bird" (og anbefaler den hermed uden forbehold til alle), hvori hun bl.a. skriver om værdien af "shitty first drafts". Det er helt enormt vigtigt - for mig - at kunne tro på, at mine "shitty first drafts" er ufarlige og uforpligtende, at intet binder, og at jeg ikke skal stå til ansvar for noget af det, jeg skriver -- og derfor må ingen læse dem. Hvis jeg sidder med bevidstheden om, at andre undervejs læser med (og tænker sit), så går både jeg og min underbevidsthed i baglås. Det dur ikke. Folk må læse, hvad jeg har skrevet, når jeg har skrevet det. 

I nat begyndte jeg - efter endt hæfte - på mit nye CD-projekt. Ud over det helt indlysende problem - at jeg ikke har den fjerneste anelse om, hvad jeg laver - er det endvidere problematisk - for eksempel - at jeg kun har disse hersens elendige, små PC-højttalere tilsluttet, så jeg kan knapt nok høre, hvad der foregår. Måske jeg burde overveje i stedet at bruge mine hovedtelefoner. Men det er skægt.  

Jeg er virkelig meget taknemmelig for, at Klaus henviste mig til lydredigerings-programmet Audacity -- og jeg påtænker i det følgende at spilde en del af min tid på at sidde og pille og lytte. Idet jeg kender migselv godt nok til at vide, at jeg må ha et projekt for at ku holde mig fokuseret: Et projekt! "Images of That Plane", en lille CD. Udgangspunktet er - som så ofte før - at jeg intet ved om noget.  

Breaking news: "Der findes ingen UFOer." 

Chancerne er ikke store -- men der sker jo ikke noget ved at spørge:

Jeg efterlyser hermed et lille filmklip, en optagelse lavet i forbindelse med angrebet på World Trade Center i 2001. Der er masser af klip på nettet, men jeg skal altså bruge netop dette klip, som jeg på et tidspunkt downloadede og næsten helt sikkert har liggende på en CD et sted -- men som jeg nu selvfølgelig ikke kan finde. Så jeg er henvist til at prøve mig frem.

På klippet hører man en mand fortælle om sit indtryk af angrebet. Han siger: "The images of that plane ... We've seen these images in movies and we know that it's all artifical and that Hollywood makes it, and it's hard to put together that it's real this time."

Hvis du virkelig, virkelig, virkelig sidder og keder dig: Download lige nogle klip og se, om du kan finde det til mig. Du kan søge via AltaVista -- og klippet er formodentlig i .mov eller .mpg-format.

I dag er det Skovens dag -- og det fejrer vi i Skanderborg bl.a. ved at fælde et træ i Dyrehaven. Symbolværdier er ikke noget, kronjyder arbejder med. Har droppet de sidste to-og-en-halv tekster, jeg har skrevet, for de var hø. Jeg blir ved med at svuppe tilbage til de dér 28 sider, og måske - begynder jeg at tænke - er det ganske enkelt ikke meningen, at hæftet skal være længere. Ifald jeg finder på mere, kan jeg jo altid lave en sequel. Dagens CD er "Teatro".  

I stedet for at rydde op i mit tøjskab, som er kedeligt, gav jeg mig til at rydde op i mine CDer -- ikke dem med musik, men dem med data. Nu ligger der en stor bunke på gulvet, og jeg har ingen anelse om, hvad de indeholder. Tak til Capac for det meget gode ord "kaot". Jeg er desværre næsten lige så uorganiseret - i hvert fald for tiden - indenfor, som jeg er udenfor. Et spørgsmål: Skal jeg bare smide alle CDerne ud og tænke good riddance -- eller bør jeg tjekke dem først, just in case?  

Henrik har købt sig en smart, ny jakke -- og jeg burde i løbet af weekenden forsøge at rydde op i mit tøjskab. Alt mit tøj - fra yderst til inderst - er sort, og det, der alligevel ikke er sort, bruger jeg meget sjældent. Det ligger bare og fylder. Jeg - som det hed, da jeg gik på universitetet - abonnerer på den påklædningsfilosofi, som Jeff Goldblum giver udtryk for i Cronenbergs "The Fly": Hvis alt mit tøj er ens, behøver jeg ikke at spilde tid på at overveje, hvad jeg i dag skal ta på. For én som mig, der ikke just er overbebyrdet med æstetisk sans, har filosofien endvidere den klare fordel, at alt mit tøj passer sammen -- for sort går altid med sort. Ulempen er, at folk tror, jeg altid går i det samme sæt tøj. Og lugter. Så de holder en vis distance -- undtagen landstrygerne og bumserne, som er vant til lidt af hvert. 

Billedet: Joseph Beuys iført den fisker-vest, som han altid gik med -- og ditto hat. Det fungerede fint, så hvorfor sku han skifte? Og en sixpence. Det er min ærlige overbevisning, at vi mænd burde gå med sixpence. Kulturen blev fattigere, da sixpence'en forsvandt.

Forsøgsvist: Ny forside -- med et af min brors fotografier. Stien langs søen Kilen, Struer.

Dagens CD er Elvis Costello: "Spike" -- som (opdager jeg lige) har fulgt mig trofast i nu mere end 15 år. Albummet udkom i 1989. Da jeg for nogen tid siden gav mig til at rydde ud i mine LPer, for jeg har ikke længere nogen pladespiller, fik vinyludgaven af "Spike" lov til at blive stående på hylden, osse fordi en af mine venner - dengang - overtegnede coveret med en sprittusch.

Modtog i dag min "Complete Marquis de Sade", som - efter 2 måneders ventetid - ikke er spor "complete", men består af diverse tekstuddrag. Bummer. Men bror Lars har sendt mig en CD med billeder. Tak! Og solen skinner.        

Nattens tekst:

Ifølge en ny Eurobarometer-undersøgelse er danskerne "i toppen, når det gælder tilfredshed i Europa". Skriver DR. "Barometeret viser, at danskerne sammen med finnerne og svenskerne er dem, der holder allermest af at bo i netop deres land. 98 pct. af danskerne er glade for at bo i Danmark." Og samtidig: Antallet af selvmordsforsøg med hovedpinepiller som Panodil og Kodimagnyl er i Danmark steget med hele 92% siden 1997. Alene fra 2003 til 2004 steg tallet 10%.

The Jiggly Room's serviceafdeling ("De vuggendes valg!") oplyser: At - folkens - hovedpinepiller ikke dræber, men ødelægger leveren -- med ulidelige smerter til følge. Just don't do it.  

I nat, hvor jeg skulle have skrevet på min lille hæfte, sad jeg i stedet og lejede med Audacity -- og det ærgrede mig. Men her er en lektie: Nogle gange skal man følge sine lyster, for de er ikke altid onde. Efter at ha koncentreret mig om noget andet (og med hovedet fuldt af lyde) går det nu meget nemmere med redigeringen af hæftet. Jeg har færdiggjort (håber jeg) to af de mest besværlige tekster, og ting og sager er blevet slettet. "Hvorfor jeg læser Markis de Sade" ryger ud, har jeg besluttet. Alt i alt fylder det hele nu 27 sider. Ikke just proust'ske dimensioner, men altså nok til at holde mig ør.

Hvis jeg tillader mig at spilde én side på credits, så gir det 28 -- og 28 er et hæfte. Formodentlig, hvis jeg ikke går død eller rent faktisk dør, vil jeg bare kunne fortsætte med at finde på småting at skrive om, men lige meget hvor mange tekster, jeg skriver, skal antallet helst kunne deles med fire. Hver tekst fylder en side. Hvis jeg ikke i løbet af weekenden blir grebet af stor og ubændig trang til mere, stopper jeg nok ved 32. Det er rart at ha den slags helt platte søm at ku hænge sin hat på. "Som skal kunne divideres ... "    

Hvem har lavet tegneserien "Car Wars"? 

Tilføjet: Henrik vidste det (selvfølgelig). Se her.

En kort opfølger på min - dagens - tidligere post, hvor jeg henviste til et digt af Kenneth Koch. Digtets korrekte titel er "The Art of Poetry" -- og det er god læsning for enhver, der gerne selv vil skrive. I det hele taget: Koch (udtales Coke) kan varmt anbefales. Læs mere om ham her.

Og her er, hvad der står i digtet. Nu har jeg slået det op:

"To look at a poem again of couse causes anxiety
In many cases, but that pain a writer must learn to endure,
For without it he will be like a chicken which never knows what it is doing
And goes feathering and fluttering through life ...
( ... )
Such have my sympathy but not my praise. My sympathy because
Such work is difficult, and some persons accomplish nothing whatsoever
In the course of their lives; at least these poets are writing
"First versions," but they can never win the praise
Of a discerning reader until they take large-hearted Revision to bed
And win her to their cause and create through her "second-time-around" poems
Or even "third-time-around" ones ... " 

Koch fungerede i en årrække som underviser i poesi, og han har bl.a. udgivet en glimrende, lille introduktionsbog med den aldeles vidunderlige titel "Making Your Own Days". På dansk findes digtudvalget "Et tog kan skjule et andet - og andre digte", udgivet af Basilisk i 2001.

Jeg må hellere forsøge at holde migselv fast på, at jeg skal huske at høre noget musik. (Hvis dét da ellers overhovedet var en sætning. Hvis dén sætning da overhovedet gav nogen mening.) Dagens CD er Willie Nelson: "The Great Divide" -- med bl.a. Kid Rock, Sheryl Crow og Bonnie Raitt.

Willie Nelson er en af de største sangere nogensinde. Synes jeg. 

I går aftes tog jeg et print af alle de tekster, jeg indtil nu har skrevet, satte mig i min Wegner-lænestol, sukkede dybt og læste. Jeg har overskredet det punkt, hvor jeg selv kan vurdere kvaliteten -- og det er selvfølgelig kritisk. Den eneste, fornuftige ting at gøre er - ville være - at smide bunken i skrivebordsskuffen, glemme alt om alt og vente en måned eller to, før jeg igen ... og så videre. Herimod taler imidlertid to ting: 1. For det første er jeg ikke så tålmodig og/eller jeg har ikke den nødvendige professionalisme. 2. Og for det andet ville hæftet, hvis jeg gjorde det, formodentlig aldrig blive til noget. Jeg ville ikke orke. Se nr. 1. Som Kenneth Koch skriver i sit digt "On Poetry": Man kan ha sympati, men det er svært at ha respekt for skribenter, der ikke kan redigere. Halvt udført arbejde er kun halvt udført arbejde, hvordan man end vender og drejer det.

Nyeste tekst, som jeg skriver på, har overskriften "Broken English", og den handler om musik. Og mig. Mig og musik.  

Ikke just imponerende. Har netop modtaget en mail fra Amazon.co.uk:

We thought you would like to know that the following item has been sent to:
Ordered  Title                          Price  Dispatched  Subtotal 
-------------------------------------------------------------------------
   1     The Complete Marquis De Sade    £10.71      1   £10.71

-- som jeg nb! bestilte den 24. februar.

Gik nu til aften en tur i Blockbuster og købte 4 film: "A Life Aquatic", "Dark City", "King Arthur" og "Stir of Echoes".

Tiderne Skifter har åbenbart fundet min anmeldelse værdig til at blive citeret på deres website.

Mine to CDer fra CDklassisk.dk ankom i dag. Jeg har vistnok reklameret for dem før, men jeg gør det gerne igen (og igen): CDklassisk.dk er Danmarks billigste, hurtigste og mest venlige CD-online-butik. Jeg har købt kassevis af CDer hos dem - mestendels ny, dansk kompositionsmusik - og jeg er aldrig blevet skuffet. Intet andet sted, er jeg ret sikker på, kan du tilfældigt falde over Stockhausen på tilbud til kun kr. 29,-

Solen skinner, det lykkedes mig i nat at få noget søvn, og i dag vil jeg rydde op. Mit skrivebord flyder med videobånd, diverse prints, bøger og skrammel.

Herover de bøger, jeg netop nu har liggende -- som gerne sku anmeldes på DPS. 

Tilføjet: Den ene af bøgerne er nu blevet afsat. Three to go.

Jeg har skrevet en anmeldelse af Henrik Lists og Anders Askegaards nye bog. Læs den på Det Danske Pornografi-Selskabs website. Du kan roligt klikke -- der er ingen uartige billeder. Og jeg søger stadig folk, der har lyst til at bidrage til sitet. Henvend dig trygt.

Igen en stor og varm tak til Klaus for råd og vejledning m.h.t. programmer. I aftes downloadede jeg, som han foreslog, lyd-redigerings-programmet Audacity, og det fungerer - tilsyneladende - helt upåklageligt. Tak. Audacity er gratis, det er nemt at bruge, og du kan downloade det fra denne side. Der er en beta-udgave, men jeg valgte den sikre, allerede gennemtestede v.1.2.4b.

Engang var jeg så heldig at overvære en koncert med computer-musik-guru Trevor Wishart -- og jeg deltog endda osse efterfølgende i en master class på Århus Universitet. Og jeg fik hans autograf på en CD. I løbet af koncerten (af)spillede han bl.a. "Tongues of Fire" fra CDen "Voiceprints", som - nummeret - er på næsten 25 minutter, men som er lavet udelukkende med udgangspunkt i en 2 sekunders optagelse af en stemme. Flere af Wisharts mest kendte værker er lavet i tiden før, computere blev hver-mands-eje, og han har undervejs været nødt til selv at opfinde og sammenflikke mange af sine dimser. Det har taget ham timer og dage og år at få numrene gjort færdige. Han begyndte at lave musik efter faderens død: Han - faderen - var minearbejder, og Wishart gik rundt og optog minearbejder-lyde på en spolebåndoptager.

Med programmer som Audacity kan alle lave musik, i hvert fald hvis man er villig til at strække sit begreb om musik tilstrækkeligt, så det osse omfatter rene collager af lyd.

Et eksempel:

Dette - klik - er en lydoptagelse af Finn Holten Hansen, der snakker. Lyden kunne være bedre, men jeg har tappet den fra et gammelt VHS-bånd.

Efter at ha importeret lyden, kopierede jeg den og lagde den på et nyt spor i programmet, hvorefter jeg forskød det ene spor. Resultatet lød sådan - klik.

Derefter ændrede jeg på hastigheden og tilsatte noget ekko. Så lød det sådan - klik.

Og så vendte jeg lyden om - klik her.

Hvorefter jeg klippede et lille stykke ud af lyden, lagde det nye klip efter hinanden 4 gange, tilsatte noget tremolo og speedede hastigheden voldsomt op. Resultat - klik her.

Og så videre og så videre.  

Tema om Philip Glass på P2 Lyt til Nyt.

Carlene
(phil vassar/charlie black/rory michael bourke)

I was lousy at math, failed historian
Carlene was the valedictorian
I was the quarter back in the back of classes
She was the whiz kid in horned rim glasses

It's been a long time since I've been around
Since I stepped foot on my old stomping ground
I ended up by the old school yard
When this red head pulled up in a blue sports car
She said, I bet you don't remember, I guess it's been forever.
It took a second to put it all together and I said.

Ooh la la la la la
Looking good carlene
Woh my my my my my
Times been good to you
If you know what I mean
Girl you glitter like hollywood
Good God carlene
You sure are lookin good

She said hop in let's go for a spin
Tell me whatcha been doing boy and where you been
I said I write songs, you probably didn't know, but i
Finally got a couple out on country radio
She said, what a switch, ain't life funny, I've got a phd,
Now I'm modeling for money.
Imagine little miss 4.0 just smiling for the camera on the cover of vogue
I said you've come a long way since graduation
Let me say without hesitation
You've surpassed everyone's expectations

Ooh la la la la la
Looking good carlene
Woh my my my my my
Times been good to you
If you know what I mean
Girl you glitter like hollywood
Good God carlene
You sure are lookin good

I said I hope to see you again someday
She said another ten years is too long to wait
Pick me up at my momma's at eight!

And I said.

Ooh la la la la la
Looking good carlene
Woh my my my my my
Times been good to you
If you know what I mean
Ooh la la la la la
Looking good carlene
Woh my my my my my
Times been good to you
If you know what I mean
Ooh la la la la la
Looking good carlene
Woh my my my my my
Times been good to you
If you know what I mean

Apropos musik: Da Ane og jeg (og Signe og Kåre) i 2000 første gang var i USA, og vi tog en biltur til La Crosse, hørte vi undervejs en masse country and music radio. Der var en sang, der blev ved med at dukke op, et hit, som jeg sidenhen ikke har kunnet finde. Omkvædet indeholder et par linier, der lyder noget i retning af "she used to be a ph.d. / now she's modelling for money". Måske er det "dancing". Og det lød som Brooks & Dunn. Hvis du kommer til at kede dig, så find den lige til mig. Please.  

En fortsættelse af min tidligere musik-post: Det første, jeg i dag gjorde, da jeg var stået op, var 1) at spise nogle kiks, 2) at drikke noget kaffe, og 3) derefter straks sætte en CD i omdrejninger: Jørgen Plaetners "Det vertikale klaver", spillet af Erik Kaltoft. Mine posteringer - både her og hinsides her - får mig vist til at lyde som en total ignorant m.h.t. musik. Det er jeg osse -- men osse ikke. Faktisk har jeg en betydelig samling af CDer, alt muligt og umuligt fra Korn over Iron Maiden og Led Zeppelin til Erik Grip. Blot lytter jeg - i hvert fald for tiden - sjældent til noget af det.

Til gengæld får jeg mere og mere lyst til selv at prøve at lave noget. Jeg skriver de dér digte, og jeg maler, og tidligere har jeg brugt en del tid på foto, og jeg har været med til at lave nogle video-produktioner. Jeg har osse været med-forfatter på enkelte sange -- men det kunne være spændende, forestiller jeg mig, at prøve at 'komponere' et-eller-andet. I 2003 producerede jeg en lille CD med tre, hjemmelavede lydspor, "Bog Sounds 1-3", men det blev ikke til mere, primært fordi jeg manglede et godt og brugervenligt redigeringsprogram. Jeg er henvist til at fuske mig frem, og jeg gider ikke sidde og bøvle med indviklede programmer.   

Al denne snak om musik - Klaus' Kleenex Collection og Henrik og Capac, der skriver om discmænd og mp3-afspillere - fik mig (igen igen igen) til at fundere over, hvornår jeg mon sidst har haft en CD i maskinen ... ? Faktisk kan det godt være, at det var i dag -- men det tæller ikke, for i så fald lyttede jeg til Kate Bush' nyeste, og a) jeg har lovet min bror at høre den, og altså - kunne man vel argumentere for - var der tale om en slags pligt og om arbejde, og b) sangene på CDen er så afdæmpede, at de næsten ikke er der. (Og til Lars: Det er ikke først nu, jeg giver den en chance. Den har ligget i maskinen, siden jeg kom hjem fra Struer.)

Ramt - således - af en blanding af dårlig samvittighed og pludselig desperation klikkede jeg ind på cdklassisk.dk og bestilte (endte det med) to CDer, hhv. Anders Nordentoft: "Entgegen" og Toru Takemitsu: "Itinerant". Læs om Takemitsu her -- og/eller hør et radio-interview med Nordentoft her. Uddrag af "Entgegen" her.

Hør filosoffen Peter Tudvad forklare, hvad Anders Fogh Rasmussen har til fælles guden Wotan/Odin, som han fremstilles - altså Wotan - i Wagners "Ringen". P2 Operanyt.

Berlingske: "En sunken skat fra 1694 kan rumme milliarder i guld [...] Firmaet Odyssey Marine Exploration mener at have lokaliseret den tremastede fregat "Sussex", der i 1694 var sendt på en prekær mission af den britiske kong William III. Han ønskede at sikre sig støtte fra hertugen af Savoyen i sin krig mod Frankrig, og den store skat skulle hjælpe denne til at opstille en hær af lejetropper, som kunne falde Ludvig XIVs hær i ryggen ... " Drum roll. Læs mere her.

Jeg er nået til det stadie i mit selvudleverende og altafslørende hæfte-projekt, at jeg er begyndt at vende tilbage og klippe og redigere i de allerede - troede jeg - færdige tekster. Redigering er en god ting, selvfølgelig -- men jeg kender migselv godt nok til at vide, at det osse kan være et tegn på, at jeg nu er ved at gå i selvsving. Og at jeg ganske snart vil fucke det op. Det er sket så ofte før, nemlig.

Er i skrivende stund på 31 sider, og overskrifterne lyder som følger:

Gryderne
Stimorol
To citater
Spillemønter
Etik
Græs
Akseldrejning *
Sjette scene **
Linier
Sten
Ormene
Månestråle
Ørreder
Nico i Struer
Soldater
Spejle
Rum
Sønnen
Vand
Elektricitet
Tulipaner
Farvel
Mad
Emails
Kort
Hvorfor jeg læser Markis de Sade ***

* er under udarbejdelse.
** er under redigering og ender vistnok med at spalte sig i to.
*** er genbrug og ryger måske ud. Eller jeg vælger er skrive teksten om.

JP skriver i dag: "Hvis man beder en dansker lukke øjnene og tænke på Gud, så ser vedkommende ikke en gammel mand på en sky, men en åndelig kraft." Vi bringer en illustration.