The Jiggly Room

Meget bedre for mit image. Efter at jeg i begyndelse af april - næsten helt urimeligt - blev gjort til offer for denne søgning, foretog jeg en større oprydning på mit website. Det er mig en glæde at kunne meddele, at man dags dato iblandt de 20 sidste search queries, d.v.s. googlinger, både finder sætningen "metaphysic is hard to study" og - hvad jeg selvsagt er endnu mere stolt af - "Heideggerian poetic cosmology". Samtidig - imidlertid - er besøgstallet faldet til det halve. Det er nok prisen for min kyskhed.  

Et (bittelille) lydklip mere fra "Svend, Knud og Valdemar": Før slaget på Grathe Hede.

Hvis man ikke digte kan,
så skal lade være man

- men det vil jeg ikke! Jeg har forlængst indset, at jeg ikke er genetisk disponeret for at skrive digte. Det falder mig ikke naturligt. Det falder mig naturligt at skrive i denne blog, for eksempel, og at skrive essays og omtaler og den slags. Snak. Men digteriet er svært. På gode dage kan jeg så småt bilde mig ind, at mine besværligheder både er rimelige og gode, efterdi de afstedkommes af de høje krav, jeg stiller til migselv. I mere kølige og velafbalancerede stunder overvejer jeg bare at opgi. Det forholder sig jo ikke just sådan, at folket - FOLKET - står og venter på flere digte, og i hvert fald ikke på mine. Who cares? Men det gør jeg. Det irriterer mig, og det holder mig vågen om natten -- for det kan da ikke passe! Et så åndeligt velmøbleret hovede som mit ... o.s.v. Men o, ak. I nat lå jeg i timevis og funderede over tre snottede linier, som jeg skiftevis elskede og hadede - og elskede migselv og hadede migselv for at ha tilladt ophold i min hjerne - og jeg er stadig ikke tilfreds. "Dagens svære sætninger ... " Sådan begynder de. Øv.

Men dertil: For at imødegå mit søvnbesvær forsøger jeg mig i dag med en blændende ny strategi. Jeg har taget en hawaii-skjorte på. Med palmer.

Måske er det lettere noget søvn at få,
når man har haft en hawaii-skjorte på.

Tjuhej. 

Jeg har stadig problemer med mit nye digitaliserings-program. Jeg forsøgte og forsøgte - i nat - men måtte til sidst lade mig nøjes med dette.

Vatikanet opfordrer til boykot af filmatiseringen af "Da Vinci Mysteriet". Ekstra Bladet skriver: "Monsignor Angelo Amato, der tidligere fungerede som nummer to efter Pave Benedict XVI, da denne stod i spidsen for 'kongressen for doktrinen for tro', kom med opfordringen i forbindelse med en tale i Pontifical Holy Cross University, der drives af den katolske organisation Opus Dei. - Jeg håber, at I alle vil boykotte denne film, erklærede Amato og påpegede, at filmen indeholder 'sladder, provokationer og historiske og teologiske fejl om Jesus, evangelierne og kirken'." Læs mere her.

Og dommerens kodede afsigelse er knækket. Der stod "Jackie Fisher, who are you? Dreadnought." Her.

Tiden er inde, tror jeg. Se min elskede, lille diller på mit website. Du er velkommen til at lege med ham, men fodring er forbudt.

På Irenes opfordring: Min besvarelse af Danas meme.

Hvilken bog har betydet mest for dig? Enten som læseoplevelse eller 'aha'oplevelse?
 
Det er et meget svært spørgsmål, synes jeg. Der er flere bøger, der har betydet meget for mig. T.S. Eliots "Collected Poems", fordi T.S. Eliot var grunden til, at jeg begyndte at læse og interessere mig for lyrik. Den lille antologi "San Fransisco Rennaisancen", der udkom på forlaget Sirius i 1964, fordi den åbnede mine øjne for, at der osse fandtes (og findes) en anden og mere tidssvarende måde at skrive på. Peter Laugesens "Kunsthistorier", som for mig i nogen udstrækning har fungeret som en slags guide til kunst. Jens Jørgen Thorsens fabelagtige "Modernisme i dansk malerkunst". Peter Nielsens digtsamling "Medfødte sekunder". John Ashbery. Der er mange.
 
Hvilken genre læser du mest? Romaner, krimi, biografier, digte, eller noget helt femte?
 
Jeg læser mest digte og faglitteratur. Lige for tiden er jeg ret optaget af Marquis de Sade, og jeg læser en del historiebøger, biografier og filosofiske værker. Romaner læser jeg sjældent, og når det sker, er det altid krimier.
 
Hvilken bog læste du sidst?
 
Den sidste bog, jeg læste - og det vil sige genlæste, for jeg har læst den flere gange før - var John Ashberys digtsamling "Can You Hear, Bird".
 
Hvilket køn er du?
 
Jeg er en slags mand.

Tilføjet: Danas meme opstod som svar på denne omtale i Politiken.

DR 2 sender i aften temaaften om "Tvillinger - naturens kloner". Starter kl. 20.

Det går - igen - ikke så godt med at sove. De sidste tre nætter har jeg stort set ikke fået nogen søvn, og mine dage blir derefter, med slappe knæ og hovedpine. Det er meget mærkeligt.

I formiddags kiggede vores husværtinde, Lene, forbi. En ny lejer er ved at flytte ind i det lille baghus, der ligger i haven, og Lene mente - ikke helt urimeligt - at det derfor ville være passende med en større oprydning og udmugning i kælderen. Jeg har lovet at ta en tørn, inden hun på onsdag vender tilbage med en ladvogn.

Har modtaget mit eksemplar af "The Marquis and the Chevalier", som jeg bestilte via abebooks den 10. april. Og jeg har sendt følgende email til Ørkenens Sønner:

***

Ærede Ørkenens Sønner

Modtag hermed mine varmeste og mest svedige hilsener. Mit navn er Bo Gorzelak Pedersen, og jeg skriver til jer for at tale Slikmutters sag. Hun spiller trods alt en ikke uvæsentlig rolle i jeres shows, og jeres agtelse og hengivenhed for hende burde være åbenlys for enhver. Alligevel - og det undrer mig - har I i forbindelse med tv-udgaverne af jeres shows ikke fundet hende værdig til at komme med på creditlisten ... ? Takket være jer er hun nu af udseende kendt af hovedparten af den voksne, danske befolkning. Burde I ikke forsøge at give hende oprejsning? Det synes jeg. Hendes navn er Lisa Lipps, og hendes hjemmeside har adressen http://www.lisalipps.com/.

Bo Gorzelak Pedersen
Det Danske Pornografi-Selskab
http://www.pornografiselskab.dk/  

Bendt Bendtsen og Pia Kjærsgaard er nu blevet enige om at forsøge at forbedre forholdet mellem DF og C, bl.a. gennem oprettelsen af et samarbejdsudvalg, der skal mødes til frokost hver måned.  

Fra psykoterapeut Michael Størups hjemmeside:

"PARTERAPI

Græder I mere, end I griner? Taler I forbi hinanden? Er I kørt fast i de samme opslidende konflikter?
 
Hvis I ikke længere kan finde ind til det, I hver især forelskede Jer i, så er det en god idé at få kvalificeret hjælp til at se tingene udefra. Ofte er problemerne i virkeligheden slet ikke så store og uoverskuelige. Måske har I bare ikke mere at give hinanden?"

JP: "Kaffedrikning øger ikke risikoen for at udvikle hjerte-karsygdomme, viser ny undersøgelse på 128.000 amerikanere." Læs her.

Det Kongelige vil gerne udgive opsætningen af Wagners "Ringen" på DVD og er derfor på udkig efter et selskab. Velvidende at der ikke er penge i opera-udgivelser, har kunstnerne allerede på forhånd opgivet deres honorarkrav. DR skriver: "Hvis udgivelsen bliver en realitet vil det være én af blot fem-seks tilsvarende udgivelser i verden."

Trompetisten Palle Mikkelborg bliver årets modtager af brancheorganisationen Ifpis ærespris. Den får han for sin »enestående indsats for dansk jazz«. Læs mere her.

Planlægger at bruge noget af weekenden på at læse og skrive en anmeldelse af "Bangkok Ladyboys". Se herunder. Tiderne Skifter var så venlige at sende mig et anmeldereksemplar -- og Norsk Gyldendal har netop bekræftet, at de sender mig et eksemplar af den nyudkomne "Rosa Prosa - om jenter og kåthet". Du kan læse Politikens omtale af bogen her. For efterhånden ret lang tid siden sendte Taschen mig en hel kassefuld bøger, som jeg (med skam at melde) endnu ikke har fået skrevet om.

Alle anmeldelserne, når jeg får dem skrevet, ryger på www.pornografiselskab.dk, Danmark mest begavede site om porno og seksualitetsdebat. Tjek det ud. Pornografiselskab.dk er ikke noget pornosite. Det er et info-site. Der er ingen pornografiske billeder eller lignende (men der er eksterne links til pornosider, så pas på hvor du klikker).

Jeg søger meget folk, der har lyst til og mod på at bidrage til sitet -- i form af anmeldelser, omtaler, essays, debatindlæg eller andet. Aflønningen er nul og nix, men man får selvfølgelig lov til at beholde de bøger (eller andet), som man anmelder. Og bliver berømt i de skumleste cirkler.

Anonymt fremsendt materiale bringes ikke -- men du er velkommen til at optræde under andet penne-navn, ifald du er bange for, at din mor ... o.s.v.

Interesseret? Super! Læs mere her. 

Tilføjet: Besøgstallet på pornografiselskab.dk varierer en del, men sitet har i gennemsnit ca. 5000 besøgende om måneden. Sidste måned var tallet 6500.

Louise Frevert udtaler til Politiken: "Jeg er ikke længere en del af mavedansermiljøet." Læs mere her.

Billedet: Louise Frevert i rollen som Bibi i den danske folkekomedie "I tvillingernes tegn".

Capac - tak, Capac - har i dag skrevet en kommentar (her), bl.a. under anvendelse af ordet "pornograf". Da det er mig særdeles magtpåliggende, at ingen iblandt mine blog-læsere skal føle sig sprogligt ladt i stikken, har jeg kreeret ovenstående, pædagogiske illustration. Et billede, som man siger, siger mere end 1000 ord. En "fonograf" er en gammeldags iPod. En "autograf" er Sharon Stones underskrift, f.eks. på et foto af Sharon Stone. Og en "pornograf" er et menneske, typisk, som enten laver porno eller skriver om porno. Ordet, der er en sammensætning af to græske, blev opfundet af den franske forfatter Nicholas Edme Restif de la Bretonne (1734-1806). 

Fotografiet af pornografen, der ses, er taget af grafiker-Lars og bringes uden nogen som helst form for tilladelse.    

Reklame: Årets Spor-Festival finder sted i Århus i dagene d. 4. - 7. maj. Hør musik af bl.a. Alvin Lucier, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Judith Weir, Per Nørgaard m.fl.

Billeder af Finn -- fra mine interview-optagelser:

For efterhånden flere år siden besluttede jeg mig for at lave en dokumentarfilm om min kunstnerven, Finn Holten Hansen, der - ligesom jeg - er bosiddende i Skanderborg. Jeg lavede nogle indledende interview-optagelser og fik scannet en masse skitser og tegninger -- men derefter gik jeg i stå. Planen er fortsat på et eller andet tidspunkt at færdiggøre værket. I mellemtiden: Jeg har forsøgsvist lavet et lille, uelegant lydklip: Finn Holten Hansen om farven sort. Formatet er wmv, den laveste opløsning. Fortæl mig lige, om klippet overhovedet kan afspilles -- og om man i givet fald kan høre, hvad han siger.   

På grund af alt hospitals-halløjet gik jeg glip af et møde i lokalbibliotekets brugerbestyrelse -- med det resultat, kan jeg forstå, at jeg nu er blevet valgt in absentia som formand. Nye koste! 

Ifølge telefonregningen fra TDC, som vi i dag modtog med posten, har Ane og jeg tilsammen i de forløbne 3 måneder foretaget præcis 47 opkald, d.v.s. ca. femten-og-en-halv om måneden. De 40, tænker jeg, må være mine forsøg på at få en aftale med lægen.

Og apropos telefoner: Min mobiltelefon er død. Send ikke SMSer, for jeg modtager dem ikke. Send en email i stedet. 

Henrik List og fotograf Anders Askegaard: "Bangkok Ladyboys". Udkommer i dag. Læs mere om bogen her.

Stefan opfordrede mig - her - til i "Akseldrejning" at skrive noget om, hvordan jeg "gennem den mindste ting fik øjnene op for noget stort" -- så det har jeg gjort. Som svar til Stefan -- og til skræk og advarsel for jer få, hvis I findes, der har overvejet eventuelt at bestille et eksemplar, når det færdige hæfte engang foreligger:

***

ELEKTRICITET

Jeg sidder oppe om natten og skriver på computeren, besvarer emails eller surfer på Nettet, downloader billeder og filmklip. Jeg læser kun sjældent. Jeg foretrækker at læse om eftermiddagen. Med alt lys slukket i resten af lejligheden, men med arkitektlampen tændt, en grå, gammeldags institutionsmodel, som jeg fik foræret på min tidligere arbejdsplads, er mine nætter ikke sorte, men gule. Modernismen, som jeg nu er gammel nok til at forstå, at jeg hører hjemme i, begynder med opfindelsen af el-pæren, en af vore største sejre over naturen og siden syndefaldet et af vore væsentligste oprør. En læser af min weblog opfordrede mig til i dette hæfte at berette noget om, hvordan jeg "gennem den mindste ting fik øjnene op for noget stort". Som William Blake skriver: "Hør nu en simpel kendsgerning." Jeg kan ikke kilde migselv, men jeg kan skræmme migselv. Alle de dæmoner og hedenske skabninger, der førhen gik i mørket, flyttede, da elektriciteten oplyste deres landskaber, hjem i os, hvor de kom fra. Et helvedes perspektiv.

***

Ovenstående er version 1, og rettelser må forventes. Eller måske ryger det senere i dag i papirkurven.

En hurtig opfølger -- for man skal aldrig spøge med noget. Åbenbart. Mens jeg fortsat sidder og fedter med "Akseldrejning", 30 små sider, har en af mine gode venner, viser det sig, i al hemmelighed skrevet en roman. Vistnok ikke en Ruby Seedless kinda novel -- men alligevel. Jeg er ærligt og ægte imponeret. Jeg ville aldrig kunne skrive en roman, end ikke en novelle, for jeg mangler både talentet og tålmodigheden. Så snart personerne begynder på det dér "siger han" og "sagde hun", så er jeg den, der er smuttet.

Jeg skriver ikke så meget om musik -- ikke fordi jeg ikke vil, men fordi jeg i musikalsk henseende er en smule udfordret. Eller: I hvert fald har jeg en tendens til at opfatte migselv som sådan. Og alligevel: En anbefaling. Hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med americana-country-folk-rock-sangskriver og sanger Gillian Welch, så giv hende en seriøs chance. Du kan besøge hendes hjemmeside her -- og jeg har, inspireret af Klaus, oprettet en Gillian Welch-station på Pandora. Her - d.v.s. dér - kan du lytte til sange, der minder om Gillian Welch, og til Welch selv. Du kan (i begrænset omfang) klikke dig frem gennem numrene. Lyt (i det mindste) til Welch.    

Ane har købt en bakke vindruer af typen - det står på låget - Ruby Seedless. Det vil selvfølgelig aldrig ske, men hvis jeg nogensinde beslutter mig for at skrive en noir kriminalroman, skal der helt sikkert være en afdanket, blond jazz-sangerinde ved navn Ruby Seedless. Mind mig om det, dersom jeg alligevel ... o.s.v. Man ved jo aldrig, hvor man kan ende.

I morges tog jeg bussen - ikke toget - til Århus for at møde på LUNGEMEDICINSK AMBULATORIUM. Jeg stod af ved banegården, gik hen til stoppestedet og stod og ventede, til en venlig dame forbarmede sig over mig og bevidstgjorde mig om strejken. Hvorefter jeg tog en taxa. På vej mod Universitetshospitalet beklagede chaufføren, der lignede Iggy Pop (eller i hvert fald gerne ville ligne), sig over ensretningen i det danske samfund. Vi har brug for mangfoldighed, sagde han, og jeg gav ham ret -- og betalte kr. 68,- Undersøgelsen, alt inkl., tog et par timer, heraf ca. 80% rå ventetid blandt andre, hvæsende patienter. Jeg fik lov til at puste i et rør, fik taget røntgenbilleder, et hjertekardiogram og blodprøver. Røntgendamen var sød, og lægen, som hed Elisabeth, havde kobberrødt hår og en postkasserød læbestift på. Hun lyttede til min brystkasse og mente, at jeg lød helt normal. Det er der aldrig før nogen, der har sagt. Konklusionen: Alle undersøgelser viste nøjagtig det samme som de tidligere, nemlig at jeg har hævede kirtler ved lungerne, og at det - koblet med mit højre-øje-problem - formodentlig betyder, at jeg lider af sarkoidose. Jeg fik en folder. Næste etape: Jeg er nu indstillet til en CT-scanning -- og måske skal jeg derefter ha taget en vævsprøve. Under alle omstændigheder skal jeg løbende møde op til tjek de næste 2 år. Og lidt data: Ifølge folderen, jeg fik udleveret, påvises der i Danmark hvert år i gennemsnit 8 tilfælde af sarkoidose for hver 100.000 personer, og man regner med - står der - at ca. 50.000 danskere enten har eller har haft sygdommen.  

På vejen hjem kom jeg forbi Århus Bogcafés tilbudshylder og fandt dér en bog, som siden 1998 har stået højt på min ønskeseddel -- og som jeg siden 1998 har været for nærig (og været irriteret over at jeg har været for nærig) til at købe, nemlig "En helt almindelig regnbue", oversatte digte af Les Murray. Jeg havde - og har - allerede de collected poems på originalsproget, så det virkede (på mig) lidt (for) flot at spendere kr. 250,- på oversættelserne. I dag - i Bogcaféen - fik jeg dem for kr. 99,- Da jeg forlod butikken, stod der endnu to eksemplarer i reolen. Hvis du bor i Århus, er lyrik-læser og ikke kender Les Murray: Køb endelig. Du kan læse mere om digteren her.

Og eftersom jeg - således - nu pludselig var på indkøb, gik jeg osse i brugtbiksen på Nørre Allé og købte bl.a. "Salem's Lot" (som jeg med båndet i hånden fik lyst til at gense). Udelukkende for at cementere mit image som en kulturel og dannet person investerede jeg tillige kr. 20,- i en filmatisering af Dantes "Den guddommelige komedie". Se nogle screenshots her.        

Jeg har sovet hele dagen, og det ærgrer mig, osse p.g.a. vejret. Det går lidt bedre m.h.t. mig og søvn, men sidste nat faldt jeg tilbage. En blanding, sikkert, af spændingen ved den totale gede-hjorte-heste-oplevelse i går -- og visheden om, at jeg i morgen skal en tur på Århus Universitetshospitals LUNGEMEDICINSK AMBULATORIUM. Lyder det ikke hæsligt? Når jeg virkelig bliver grebet af Weltschmerz - Tandrup style - er der (bl.a.) én ting, der for alvor kan hidse mig op: Medicinske navne. Få steder viser den nordiske protestantisme sit grimme dødsmaske-fjæs sig tydeligere. For det meste betyder de jo slet ikke noget, de dér navne, men er bare helt tilfældige, fjollede påhit -- og hvad siger det da ikke om os, om vores mentalitet, at vi vælger at navngive så fantasiløst? Hvorfor hedder det Nasonex (mod høfeber)? Hvorfor ikke Dr. Mox' Afrikanske Vidundernæse? Hvorfor Skinoren (mod bumser)? Hvorfor ikke Ægyptisk Orme-Mikstur? Hvorfor skal det være så kedeligt? Hvis LUNGEMEDICINSK AMBULATORIUM ikke hed LUNGEMEDICINSK AMBULATORIUM, men f.eks. DET HEMMELIGHEDSFULDE ILDKAMMER, ville jeg ikke være nær så nervøs. Jeg ville nok - tværtimod- glæde mig.      

Ikke alene fik jeg i dag lov til og mulighed for at klappe en ged -- jeg klappede faktisk to, og jeg jeg fodrede dem, ligesom jeg osse fodrede to heste og to hjorte, heraf den ene veludrustet med et kæmpe gevir. Og så nogle får, som havde nattesorte lam - gederne havde hvide kid - og ænder og råger og gæs. Og bagefter spillede Andreas computerspil på min PC, mens Ane og Johanne lavede mad.

Som det fremgår af kommentarsporet: Jeg har haft besøg af Dangerous Femme og dominatrix Betka Schpitz -- eller i hvert fald af en fra staben. Ikke dårligt. Besøg hendes sexblog her, hvis du tør (og er gammel nok og må).

Sidder (om et øjeblik) og skriver på mit hæfte. Igen.   

I dag kommer svigerinde Signe og svoger Kåre og børnene, Andreas og Johanne, på besøg. Vi skal en tur på Skanderborg Museum -- og forhåbentlig bagefter klappe nogle geder. Jeg er en dedikeret tilhænger af at klappe dyr, i hvert fald hvis de er ufarlige og ikke lider af en eller anden virkelig ulækker sygdom, har væskende sår i panden eller mere end fire ben. Min hjerne fungerer (åbenbart) ikke så godt i dag. Hvorfor flager vi? Flagene er hejst langs Adelgade. 

Nattens tekst: "Tulipaner".

Endelig noget jeg ved noget om. Som mange andre er jeg en stor beundrer af Kimpolinas flotte, hjemmelavede billeder, som hun poster i sin blog, Polemiken -- og selvom hun jo afgjort har valgt at praktisere sit selvsving på en for mig at se lidt kedelige manér: Det falder mig svært ikke i det mindste at ha lidt sympati for hendes forslag om Boobie-Bombs for Peace. Til alle jer, der har set Kimpolinas til kampagnen tilknyttede collage og som gerne vil vide mere om kvinden i den udfordrede, lyserøde bluse: Hendes navn er Nadine Jansen, hun er tysker, og I kan besøge hendes hjemmeside her. Kun for voksne.  

Tilføjet: Og ja, de er helt ægte, skabt af Gud.

En plateosaurus er blevet fundet i Norge, stendød og gammel. Læs her. Og De Konservative, der på nogle måder ligner, lover, at de nok skal opføre sig ordentligt, hvis bare DF vil holde op med at skælde dem ud. Her. Peter Sortesmølf Skaarup fra DF er kritisk over for idéen om at forbedre forholdene for børnene i de danske asyllejre. "Det vil hurtigt blive et signal om, at det er ok at man trækker tiden ud, siger han." Jeg har al mulig forståelse for en sådan frygt for forkerte signaler, for jeg kender den fra migselv. Hver gang jeg hører eller læser Peter Skaarup, Pia Kjærsgaard eller Kristian Thulesen Dahl omtalt som "næstformand", "formand", udlændingeordfører" eller lignende, tænker jeg, at det næsten får dem til lyde som helt almindelige politikere -- og jeg bliver bange for, at en eller anden derfor vil komme til at tro, at det er ok at stemme på dem.      

Paw og Rune har begge på det seneste skrevet indlæg om forbuds- kontra frihedsfeminisme, begge med udgangspunkt i sagen om Kvinder For Frihed og Asmaa. Tag og læs -- og læs eventuelt osse antropolog Christian Groes-Greens "Feministerne vandt, men kvinderne tabte" på DPS.

Enkelte stills fra "The Skull" føjet mit Marquis de Sade-site. Se dem her.

"Mit ubevidste" er nu blevet delt i to: "Vand" og "Kort". At tænke sig, så geografisk -- rent sjæleligt anskuet. Er oppe på 28 sider.   

Jeg fornøjer mig med at sidde og gennemse gamle videobånd -- og finder masser af ting, som jeg slet ikke anede, at jeg havde. Herunder: To dumps fra et dokumentarprogram om Robert Rauschenberg og tre fra et (andet) om Tua Forsström.

Ny undersøgelse viser, at smukke kvinder svækker mænds dømmekraft. Ja, hallo. Jeg har ikke fået skrevet noget om de konservatives kritik af forholdene i de danske flygtninge-lejre - læs mere her - og nu, selvom absolut intet har ændret sig, er det allerede for sent. De konservative politikere tog sig en offentlig dans, men blev straks lagt i barneseng af DF og Fogh. Hvor længe endnu kan Konservativt Dukkeparti forsvare at sidde i den regering?    

Nattens tekst: "Mit ubevidste". Det er blevet en slap omgang, så der skal rettes og strammes o.s.v. Senere. 

Der er fint hul igennem, og jeg kan more mig med at ta billeder -- men af en eller anden grund går video-digitaliseringen ret ofte i stå. Det er formodentlig noget med indstillingerne.

Se en Gorzelak, der er kønnere, end jeg er: Tre fotografier af skuespilleren Ewa Gorzelak.

Med hensyn til dette hersens hæfte, som jeg på det sidste har nævnt flere gange: Jeg skriver små erindrings- og/eller bekendelses-stykker, som jeg planlægger at samle og 'udgive' i hæfteform. Hvis man ikke kender mig, vil hæftet næsten med garanti være fuldstændig og komplet uinteressant -- hvorimod de, der kender mig, formodentlig kun vil finde det forholdsvis uinteressant. Andre ting, f.eks. Richard Ragnwald, vil være kedeligere. Tror jeg. Håber jeg.

Jeg skriver om alt muligt, og der er ikke noget, der ikke kan bruges. Jeg sidder bare og husker. Hvis du - af ren nysgerrighed, eller fordi du håber senere at kunne bruge det imod mig - eventuelt har et forslag til et erindrings-emne, så foreslå endelig. "Jeg synes, du sku skrive noget om dig og ... " Og hvad?  

Jeg lo, første gang jeg så "Conspiracy Theory", ikke over filmen - sådan - i al almindelighed, men over det dér med, at Mel Gibson, hver gang han ser et eksemplar af "Forbandede ungdom", er nødt til at købe bogen. For sådan har jeg det osse, cirka, med Dario Argento. F.eks. er jeg lige kommet hjem fra en tur på apoteket, og undervejs købte jeg "Phenomena" på DVD -- ene og alene fordi jeg pludselig fik øje på den. I Skanderborg midty. Jeg ved ikke hvor mange forskellige udgaver, jeg allerede har på lager. I hvert fald manglede jeg den ikke. Men på den positive side: Den kostede kun kr. 29,75. Derudover: Jeg har med posten modtaget et illustreret - ! - naturist-magasin, udgivet i 1965 -- og et anmeldereksemplar af Henrik Lists flotte, nye bog, "Bangkok Ladyboys", som udkommer den 26. april. Jeg vil straks læse og anmelde o.s.v. -- idet jeg vil gøre mit allerbedste, det lover jeg, for at forsøge at glemme, at jeg netop har siddet og set Dolph & Wulffs H.C. Andersen-special, hvori Bimmer beretter om thailadyboys' forhold til vores nationaldigter.   

Jeg mangler et ord. Er der tilfældigvis nogen, der ved, hvad sådan en træ-dims, skomagere bruger til at udblokke sko med, hedder?

O, jeg er så glad. Endelig lykkedes det mig at få sat en ende - og endda den helt rigtige, tror jeg - på min nyeste tekst til "Akseldrejning", "Sønnen". Har osse skrevet om "Rum" og "Spejle". Hæftet er nu på i alt 25 sider. Kritisk masse er nok 32.  

Jeg har et lille problem med Movie Maker. Jeg håber, en eller anden kan fortælle mig, hvad det er, jeg gør forkert. Ret ofte, når jeg importerer et klip, er det tilsyneladende kun lyden, der hentes. Jeg kan efterfølgende smide klippet ned på lydspors-linien, men ikke på video-linien -- og jeg kan heller ikke afspille klippet. Jeg har kigget i indstillinger, men jeg kan ikke rigtig gennemskue, hvad der er galt.

Efter lidt startbesvær fik jeg programmet til at virke. Hurra. Nu mangler jeg bare at finde ud af, 1) hvilket format jeg skal vælge, når jeg digitaliserer. Nogle bud? Og 2) om jeg overhovedet kan brænde DVDer. Det har jeg aldrig prøvet før.

Så er jeg den lykkelige ejer af et 6-6 firewire-kabel (som jeg endda fik til kr. 20,- under prisen) -- og snart vil verden være min. There is no stopping us now! 

Hjælp mig venligst med at få spredt budskabet om dette års Verdensbilledlegat. Der står ikke noget med småt et-eller-andet sted, og man forpligter sig ikke til at købe en fryser eller en anpart, melde sig ind i en kult, donere sin førstefødte eller nogetsomhelst. Der er ingen renter, der skal betales. Der er ikke nogen seks måneders bindingsperiode. Det hele er ligetil: 

***

Legatet har til formål at øge danske studerendes bevidsthed om tredjeverdens-problematikker, og det uddeles af Danidas Oplysningsudvalg.

Verdensbilledlegatet er på kr. 40.000,- og gives til 10 hold studerende ved videregående uddannelser, så de kan rejse ud i den tredje verden og lave en 12-minutters kortfilm. Det er femte år, legatet uddeles, og temaet for dette års film er "Brobygger".

Der kan ansøges online om legatet via hjemmesiden i perioden 11.-28. april. Alle indkomne ansøgninger vil herefter blive bedømt af en jury bestående af bl.a. professor i journalistisk Peter Harms Larsen, rektor for Filmskolen Poul Nesgaard og journalist Trine Sick fra DR TV-avisen.

Legatet er et godt tilbud til alle studerende, der har mod på at prøve noget nyt, og der stilles ingen krav om forudgående kendskab til filmproduktion.  

***

Er du selv studerende? Så søg. Kender du nogle studerende? Send dem et link til websitet, http://www.3world.dk.

Skriv om legatet i din blog.

Læs mere om de praktiske detaljer i forbindelse med deltagelse her.

Det direkte link til dette indlæg - hvis du vil linke til det - er (klik).

Har sovet meget dårligt. Kom ikke i seng før lidt over tre, fordi jeg sad og baksede med en tekst, som ikke ville ha en slutning, og vågnede halv syv. Stod op. Gik i seng igen kvart over ni. Vågnede kl. elleve. Op -- og tilbage i seng. Og op. Og mit højre øje er rødt. Øv. Sku ha været på apoteket i dag, men orker det næsten ikke. En af den slags dage.

Andre klarer sig bedre. Læs her.

Det er vistnok lykkedes mig at få installeret et nyt og nødvendigt kort i min PC -- og endda (vistnok) uden at ødelægge noget. Jeg har osse - efter at ha studeret manualen - plantet diverse kabler, vistnok korrekt. Men det viser sig desværre, at det medfølgende kabel, der (i mit hovede) skulle forbinde computeren med boksen, er beregnet til et DV-kamera, ikke til en PC. Så jeg må pænt vente til i morgen, førend jeg kan komme til at lege med mit nye legetøj. Efter at ha været en tur i byen for at skaffe det rigtige kabel.     

I går aftes havde vi besøg af Flemming og Emma, som - sidstnævnte - er australier, skuespiller og vegetar. Og kan ligne et får. Hun arbejder i øjeblikket på teatret Carte Blanche -- og vistnok osse på dette museums-projekt. Eller et andet. I dag har jeg været hos min læge, som hedder Peter, og som har skrevet dette indlæg (som jeg faldt over), og mens jeg sad i venteværelset, læste jeg i Illustreret Videnskab en artikel om gorillaers brug af redskaber. Vores tidligere nabo havde en abe, der hed Thor, og som tissede ud af vinduet. Underboen plejede at stå i sin have og råbe, "Det må du ik', Thor!" -- til han til sidst gav op og byggede sig et halvtag. Et lille indblik i livet i provinsen.

I aften, når jeg (forhåbentlig) har samlet mod, vil jeg forsøge at installere min fødselsdagsgave:

"Pinnacle MovieBox DV

MovieBox DV er en analog til digital video-converter, der giver dig mulighed for at optage dine film fra f.eks. videomaskine eller videokamera direkte til din PC eller Mac via FireWire.

Med den inkluderede Studio 8 PC software kan du editere video, tilføje titler, lydspor og specielle effekter, og til sidst gemme dit færdige projekt på DVD, VCD, S-VCD, eller tilbage til din videooptager. MovieBox DV giver dig nemlig også mulighed for at gå den anden vej. Mac brugere kan bruge MovieBox sammen med f.eks. iMovie eller Final Cut.

Pinnacle MovieBox DV kræver kun en 1394/FireWire port, og herefter kan du optage fra eller til en analog videooptager. Signalet fra MovieBox DV til din PC er i DV format, hvilket garanterer professionel kvalitet for editering og playback."

Det kan gå galt på tusinde måder -- og det gør det sikkert osse.            

Vågnede op med tendens til rødhed i mit øje. Endnu to tekster føjet til mit hæfte: "Etik" og "Månestråle". Det går jo forrygende -- og jeg tænker derfor straks, at det hele sikkert er noget lort, og at jeg vil ende med at kassere alt og bare sidde i min stol og græmmes. Men altså. Lytter til Hitchcock, "Moss Elixir". 

Har skrevet endnu en tekst til mit upcoming hæfte: "Linier".

Nu kan jeg altså more mig med at ta skærmbilleder af hver eneste frame i hver eneste film på hver eneste hylde -- og (eller men) de allerførste gir selvfølgelig sigselv. Som man siger. I hvert fald når man er en mand. Kaptajn Kronos befrier den aldeles henrivende Carla (Caroline Munro) fra gabestokken i "Captain Kronos - Vampire Hunter" -- hvor hun endte, fordi hun "danced on a Sunday". Tsk tsk. 

Min lillebitte knivsamling, som bestemt hverken er imponerende eller udsøgt. I virkeligheden er der vist ikke meget andet at sige om den, end at den - altså - er min. Og at den hænger på væggen over TVet. Jeg har et par stykker mere, som ikke er med på billedet. Bortset fra den afrikanske (yderst til højre) er der i alle tilfælde kun tale om pynt, tourist-souvenirs. Men når jeg engang bliver rig, vil jeg ha mig en rigtig samling. 

Det er bare toontastic. Lars, det virker! Med min nye, gamle Media Player kan jeg ta screen dumps fra DVDer.

Det er påske - og god påske til alle - og fruen og jeg er netop vendt hjem efter et par dage hos forældre og svigerforældre i det vestjyske. Både Ane og jeg fik nogle fine (lidt forsinkede) fødselsdagsgaver. Jeg fik bl.a. - som jeg havde ønsket mig - en dims, der forhåbentlig vil gøre det muligt for mig at konvertere mine VHS-bånd til DVD, den nye Kate Bush-CD, denne CD med Jørgen Leth, kuverter og papir (osse efter ønske) -- og helt uden for nummer og af min far: To flotte læderjakker, som jeg er meget glad for. Og et Minolta spejlreflekskamera med zoom-linse. Så det var jo helt gevaldigt. Derudover købte jeg lørdag selv en lille håndfuld bøger, inkl. to Jules Verne-romaner -- og hjemme i postkassen ventede "Writing The Orgy". Nu sidder jeg igen på min pind og er - således - mere begavet end før. Dette er i øvrigt mit blog-indlæg nr. 700.

I dag gav jeg mig endelig og smed min kontorstol - som jeg plejede at sidde på her ved computeren - ud. Efterhånden havde vi indmads-fnuller i hele lejligheden, og der var ikke noget at gøre. Men o, alle de timer jeg har tilbragt med røven i netop dét sæde. Ak ak, ej mere -- for, som jeg fortalte min lille nevø, Andreas, da han spurgte, hvorfor der var huller i betrækket: En dag fik vi besøg af en løve, og da jeg jagede den ud med stolen løftet foran mig, tog den en ordentlig bid. Næste gang vil jeg fortælle ham, at tusinde myrer midt om natten brød ind og stjal, hvad der var tilbage. Eller måske blev den slugt af en stork.  

Tilføjet: Klaus, betrækket blir slidt midtpå, fordi jeg har for vane at sidde med min ene fod trukket op under bagdelen -- og ofte glemmer jeg at ta skoene af:

"Ormene" forbedret. Nyt afsnit: "Græs".

I dag, mens jeg lå rødøjet hen, gik der åbenbart Vonnegut i vennekredsen. Capac skrev dette indlæg, Klaus dette og Lars dette. Jeg har det personligt fuldstændig ligesom Lars: Jeg holder meget af Vonnegut -- og ikke mindst derfor undrer det mig, at jeg ikke har læst flere af hans bøger. "Breakfast of Champions" har jeg læst adskillige gange, og det er (vel nok) min yndlingsroman. Overhovedet. Og i modsætning til anmelderne ku jeg osse vældig godt li filmen. Der findes - i øvrigt - en slags dokumentarfilm om Vonnegut, hvori han selv optræder som Kilgore Trout. Hvis en eller anden har nogle data på filmen - titel, år, etc. - eller måske ligefrem ved, om den kan købes, så læg endelig en kommentar. Jeg har ledt efter den i årevis.  

Bror Lars skriver om SFs og Enhedslistens seneste påfund, som består i at indføre censur på landets biblioteker og andre offentlige institutioner, at "Forslaget udgør seneste fase i den landsdækkende Operation Sexforskrækkelse, og det er ubeskriveligt trist at se enhedsliste- og SF-politikere, dvs. folk der normalt kan tænke sig om, agere stramme moralister i et i forvejen alarmerende puritansk klima." Læs mere her. Jeg vil for familiefredens skyld - og i anledning af den forestående højtid o.s.v. - undlade at kommentere kommentaren, "der normalt kan tænke sig om" -- og i stedet blot henvise til denne historie. For midt i en konfrontationstid: Hvor er det dog rart at vide og at ku varme sig ved tanken om, at der i det mindste er én ting, som socialisterne ude på fløjen, islamisterne, de rabiate feminister og de kristne fundamentalister kan samles og være enige om.     

Øv. Vågnede i dag op med et knaldrødt øje - igen - og måtte tilbringe eftermiddagen for nedrullede gardiner på min sofa. Med en pude over ansigtet. Jeg føler mig ærligt talt noget udfordret for tiden. Bortset fra Job, tænker jeg, hvem har da nogensinde måtte lide så meget? Nok en hel del -- og en hel del mere. Faktisk voldsomt meget mere. Men alligevel. Job og jeg.

Modtog to bøger med posten i dag: Bogen om Sacher-Masoch og "Græsk mystik", uddrag af diverse. Ved gennemlæsning af nattens tekst om "Ormene": Bræk! Den er jeg nødt til at skrive om. Så det gør jeg. En smule enøjet.   

Nattens tilføjelse til den kommende samling: "Ormene".

En hurtig oversigt over de bøger, jeg tror, at jeg har på lager. Jeg har sikkert glemt en eller anden.

Robert K. Ressler: "Whoever Fights Monsters"
Colin Wilson: "The Serial Killers : Study in the Psychology of Violence"
Harold Schechter: "Depraved: The Shocking True Story of America's First Serial Killer"
John E. Douglas: "Mindhunter"
John E. Douglas: "Obsession"
John E. Douglas: "Journey Into Darkness"
John E. Douglas: "The Anatomy of Motive"
John E. Douglas: "Anyone You Want Me to Be : A True Story of Sex and Death on the Internet"
Moira Martingale: "Cannibal Killers"
Robert Cullen: "The Killer Department"
Philip Carlo: "The Night Stalker : The True Story of America's Most Feared Serial Killer"
Brian Masters: "The Shrine of Jeffrey Dahmer"
Brian Masters: "Killing for Company : The Case of Dennis Nilsen"
Howard Sounes: "Fred & Rose : The Full Story of Fred and Rose West and the Gloucester House of Horrors"
Terry Sullivan: "Killer Clown : The John Wayne Gacy Murders"
Jill Smolowe: "Mad Genius : Odyssey, Pursuit & Capture of the Unabomber Suspect"

Har du ikke læst dem allesammen?

Som både Irene og Klaus og andre har bemærket og venligt kommenteret: Jeg køber en hel del, bl.a. bøger. Det er sandt. Men - i det skjulte - jeg afskaffer osse. Har lavet ovenstående - og udmærkede, synes jeg - illustration, som viser, hvorledes jeg i teorien smider tre ting ud, hver gang jeg får en ny. Der røg en hel, sort sæk til genbrug i går, og for første gang i umindelige tider har jeg nu en halv, tom hylde allernederst i min ene reol. Det vil sige: Faktisk kun en kvart, for der står to rækker på hver ... Men alligevel.   

Da vi i sin tid boede i Mejlgade i Århus, var der i Borggade - der (stadigvæk) går parallelt med - en brugtbiks, som i virkeligheden var en pornobiks. Butikken levede af kælderen, som var fuld af gode ting og sager, men forsøgte at opretholde et skin af anstændighed ved at ha enkelte reoler med gamle tegneserier og billigbøger stående -- og på nogle hylder oppe under loftet: Ragelse. Jeg husker bl.a. en støvsuger. På vinduerne ud til gaden reklamerede de med "Tegneserier - Bøger - Reelle ting" -- og af en eller anden grund har jeg aldrig siden ku ryste dem af mig, de dér "reelle ting". De fascinerer mig. Og apropos - og hvad jeg egentlig ville skrive: Hvordan kan det være, at jeg - når jeg nu ved, at jeg skal bruge dem - ikke kan finde ud af bare at gå på nettet og bestille en kasse boble-kuverter + frimærker, så jeg er fri for hver eneste gang, jeg har solgt et-eller-andet (mere eller mindre reelt), at skulle farte ud og håndkøbe -- og være til gene for min lokale boghandler, damerne i Kvickly eller posthuset? Det er spild af deres liv, og af mit. Jeg fatter det ikke.   

Skriver fortsat på mit nye hæfte, små erindringer fra mit lille liv. Den sidste uges-tid er det ret præcist blevet til ét bidrag om dagen, d.v.s. om natten, og det går sådan cirka ok. Tror jeg. Måske. Jeg bestræber mig på at holde teksterne korte, ikke over en A5-side, dels for at tvinge migselv til at holde mig til sagen og undgå unødige digressioner (som jeg ellers er go til) -- og dels fordi materialet (som altså er mig og mit liv) næppe kan holde til mere. Nogle overskrifter: "Spillemønter", "Sten", "Ørreder" og "Soldater". Det blir man nok ikke meget klogere af.    

To bøger af James Cleugh, hhv. "The Marquis and the Chevalier" om Marquis de Sade og Leopold von Sacher-Masoch - og "The Divine Aretino" om den italienske digter og pornograf Pietro Aretino, forfatter til bl.a. "De tusind elskovskunster" (udgivet på dansk af Con Amore i 1967) og "Hetære-samtaler" (Thaning & Appel 1947). Forordet i sidstnævnte er - kan jeg i øvrigt oplyse - skrevet til digterens abekat, Jakob.

Pressenævnet har afgjort, at Ekstra Bladet er i sin gode ret til at kalde læge Søren Ventegodt en "sexgal platugle". Læs mere her -- og/eller se flere ugler her. Samtidig med, at de danske rygere tvinges ud i kulden, fordi rygerum nedlægges, har Syddansk Universitet besluttet at indrette et fælles bederum on campus. Muligvis er universitetets ledelse af den overbevisning, at religion er mindre skadelig end tobak ... ? Og Manniche & Co. afleverede i dag "knap 500" underskrifter mod Abdol Hamids tørklæde til DRs nyhedsredaktør, Lisbeth Knudsen. Læs her.      

Dagens andet bogkøb: Chaucers "Canterbury-fortællingerne", oversat til dansk af Mogens Boisen.

Det kan godt være, jvf. Henriks kommentar, at Politiken ikke har haft så meget andet at bryste sig af på det seneste -- men til gengæld mener jeg ikke, der kan være tvivl om, at Politiken var den avis, der i dag fik den bedste overskrift ud af historien om "sex-lægen". "Sex-lægen fra Køge ville hyre lejemorder" er klart bedre end f.eks "Sex-dømt fængslet i Mafiasag" (Berlingske) eller "Mafia skulle dræbe BT-journalist for sex-læge" (B.T.).  

Nyt bogkøb: Karin Bang: "Elsk mig - en studie i Leopold von Sacher-Masochs masochisme". "Gennem analyser af den østrigske Leopold von Sacher-Masochs (1836-1895) liv og litterære værker afdækkes de psykiske konflikter, der ligger til grund for hans masochisme samt hvordan denne masochisme påvirkede ham økonomisk og socialt." Kr. 12,- + porto. Og apropos: Steen Schapiro spørger på sit website: "Er fetich en sygdom?"

Bare en sidebemærkning i forbindelse med Annettes forslag om kakler -- og hvorfor det ikke virkede. For det ved jeg nemlig godt. Det var - er - fordi jeg engang har læst Clive Barkers roman "Coldheart Canyon", som handler om den afdøde filmstjerne Katya Lupi og hendes hjemsøgte Hollywood mansion. I husets kælder er der et værelse dekoreret med bemalede kakler: "Assembled from thousands of painted tiles, that room brought to California in the 1920s from an ancient monastery in Romania is literally alive with evil; the tiles depict a world that mortals may enter, and within which the Queen of Hell has condemned a nobleman to hunt forever, or until he entraps her son. The room's powers bestow timeless youth on some, including Katya, but give rise to monstrous entities as well." Faktisk kan jeg nu-om-stunder ikke se en sådan flise - og jeg ser en del, for Ane elsker dem - uden at tænke, at ondt er på vej.    

I dag er det min brors fødselsdag. Smut forbi og ønsk ham til lykke. Til lykke!

Akseldrejning er den proces, hvorved man laver ild ved hastigt at rotere et aflangt stykke træ, således at det gnider mod blokken (se billede) og danner varme. Bortset fra de involverede materialer er processen ikke afgørende forskellig fra onani. Se denne. 

Forsiden - cirka - til mit næste, lille hæfte, "Akseldrejning". Håber på at ha det klar i løbet af april.

Jeg havde i forvejen så småt overvejet i løbet af weekenden at genoptage mit projekt Altomfattende Oprydning -- og efter at ha læst Klaus' seneste post føler jeg mig afgjort motiveret. Er allerede gået i gang med at tømme den første kasse. Det er ikke noget forsvar, men (dog) en slags forklaring, at jeg m.h.t. samleriet er arveligt belastet -- og at jeg i øvrigt er pinlig bevidst om, at min samlermani skyldes en defekt i min personlighed, og at den ikke er nogen dyd. Og skulle jeg nogensinde for en kort bemærkning glemme, at samleriet - ikke mindst pladsmæssigt - er problematisk, så står Ane altid beredvillig parat til at minde mig om det. Ud over alt det andet samler jeg på historier om folk, der klarer sig fint uden store samlinger, herunder osse uden bog-samlinger. Som f.eks. Klaus Høeck. Og Borges.  

Rune skriver om Hamid-sagen på humanisme.dk: "Prisen for den forløbne uges mest foruroligende udmelding må ubetinget gå til Dansk Kvindesamfunds forkvinde, Karen Hallberg, der med det tyndest tænkelige forbehold stillede sin organisation bag en paranoid hetz mod muslimske kvinders tørklæde, som er orkestreret af en håndfuld fanatiske fruentimmere fra det islamofobiske overdrev [...] Hvis Dansk Kvindesamfund var noget som helst værd, organiserede de en protestdemonstration mod Manniche & Co., hvor titusinder af ikke-muslimske kvinder bar hovedtørklæde i solidaritet med Asmaa!" Læs her. 

Nu har jeg hele to gange i løbet af ganske få dage set DRs dokumentar om Niels Bay og drengene fra legepladsen Degnestavnen, "Pas på nerverne". Hvor er han dog - tilsyneladende - et fantastisk menneske, ham Bay. Fra DRs webside: "Smidt ud fra institutioner og med gaden som eneste alternativ lever flere af drengene i kvarteret allerede fra otte-års alderen med ryggen mod muren. Børnene er overvejende af anden etnisk baggrund og med et selvværd, som er i bund. Omgangstonen er barsk og voldelig - og ordforrådet rækker sjældent til andet. Men "Nede hos Niels", som legepladsen kaldes af drengene, synes alt vendt på hovedet. Her kaster selv kvarterets værste rødder sig ud i konkurrencer i viden om Shakespeare, Kierkegaard og Holberg eller i intense diskussioner om, hvem der klarede dagens fodboldkamp uden "nerver" og med "adfærdsprofilen" i behold. Filmen følger livet på legepladsen, samspillet mellem Niels og "rødderne", deres sejre og nederlag - alene og i flokken. Parallelt beretter de "gamle drenge" om, hvordan det var at vokse op i et kvarter præget af skilsmisser, alkohol, arbejdsløshed og analfabetisme. Fattige på troen på muligheder, blev Niels den, der gav mange af dem modet og troen til at komme om på den anden side."  

Milde moster. JP: "SF og Enhedslisten på Københavns Rådhus kræver, at sexannoncer fra aviser bliver fjernet, inden de lægges ud på biblioteker og andre kommunale institutioner. S og R er åbne for ideen." Peter Schlüter, socialordfører for de konservative, udtaler begavet: "Skal kommunen nu til at indføre censur? Det er helt hen i vejret. Vi kan jo ikke begynde at redigere i aviserne. Der er presse- og ytringsfrihed i Danmark, og vi kan ikke have, at kommunen skal til at lege Big Brother over for borgerne og regulere deres adfærd. Det er helt hul i hovedet. Hvis ikke vi havde passeret 1. april, ville jeg tro, det var en aprilsnar." Læs mere her.

Og meanwhile back at the ranch: Dansk Folkeparti falder tungt på tungen. 

Ekstra Bladet: "Et muslimsk byrådsmedlem har ikke fået noget ud af sin politianmeldelse af firmaet Gorilla, der trykte t-shirt med tekst om Jomfru Marias sexliv [...] - Jeg finder ikke, at en tilkendegivelse om, at Jomfru Maria påstås at have haft et seksualliv, herunder at dette indebar seksuel adfærd af den nævnte art, er udtryk for spot eller forhånelse, der er omfattet af straffelovens paragraf 140, skriver politiadvokat Jens Rasmussen fra Københavns Politi i afgørelsen." Læs mere her.

Opera. Ane forærede mig i dag - lidt forsinket p.g.a. sygdom o.s.v. - hele tre fødselsdagsgaver: DVD-udgaven af Boulez' opsætning af Wagners "Götterdämmerung", en DVD med en opsætning af "Aida" -- og et hæfte med "Biblia Pauperum - Billedbibelen fra Middelalderen". Denne 'fattigmands-bibel' er endnu ældre end Solis', som jeg skrev om her. Super.   

How many perverts does it take to put in a lightbulb? Only one, but it takes an entire emergency room to get it out. Er lige blevet færdig med at se "The Beast", som er en gift-morder møder pædofil møder nymfoman møder kniv-morder møder erotisk udfordret ung kvinde, der skal giftes med et varulve-agtigt væsen i en aura af incest og zoofili kind of story. Med en kardinal. Bunuel på syre, "not suitable for" - som en skriver på imdb.com - "first dates." Jeg syntes, den var fremragende.   

Eftersom jeg nu er blevet udnævnt til natteblogger, må jeg velsagtens hellere gøre noget for at pleje min titel. Klokken er kvart i fire om natten - og jeg har siddet og skrevet på mit lille, nye hæfte. Arbejdstitlen er indtil videre "Akseldrejning". Eller, alternativt: "Cirka 20 ting du ikke vidste om mig." Det blir - stort inspireret af Henrik - små erindringsstykker. Ikke digte. 

Fantastisk post-dag. Klaus har sendt mig et hæfte, "Frække lister - pornobøger 1965-1975", som jeg garanterer, jeg vil studere indgående. Listemagere er ikke kun nørder; de er first line of defence, når det gælder forsvaret for og bevarelsen af vor fælles kulturarv. Jeg vil ikke undlade at minde om det dér film-katalog, der i en årrække udkom med stort set enslydende forord, hvori det bl.a. lød - om pornofilm - at data var mangelfulde -- men at det jo i øvrigt osse ku være ligemeget, eftersom "den slags film allerhøjst har sociologisk interesse". Sådanne kultur-farisæere, som forfatteren til dette forord (og jeg håber, man kan fornemme min harme), er fjenden. De er ikke ét hak bedre end de rindalister, som de - faktisk - ligner til forveksling. Men altså. Tak, Klaus. Peter B har sendt mig to Søren Ulrik Thomsen-digtsamlinger. Tak, Peter. Det var meget venligt. Og med posten kom osse "The Beast".      

Klaus har udnævnt mig til "natteblogger" -- og det er jo ikke lyv. Igen i nat, imidlertid, lykkedes det mig at få noget søvn, og denne gang endda i streg ... som man siger. Borges foreslår i et af de foredrag, jeg lige har læst, at vi - når vi sover - er i Helvede. Eller: Han foreslår, at mareridt måske er sprækker i Helvede. "Hvorfor ikke?" spørger han. Jeg burde nok afholde mig fra at læse den slags, sålænge jeg selv - i forvejen - lider af søvnproblemer. I øvrigt er der skrevet udmærkede bøger om livet om natten, om søvnløshed o.s.v. Det er - og nu rabler jeg bare - i bogstaveligste forstand ret underbelyst, i hvor høj grad modernismens fremkost hænger sammen med opfindelsen af det elektriske lys. El-pæren ændrede alt. Det burde en-eller-anden kvik person kigge lidt på.   

Det har været noget sløjt med opdateringerne i dag -- men til gengæld er det omsider lykkedes mig at få noget søvn. Tiltrængt. Mail fra biblioteket, at to bestilte bøger er HJEMKOMMET, hhv. Darrin M. McMahon: "Enemies of the Enlightenment : the French Counter-Enlightenment and the making of modernity" og Robert Darnton: "The forbidden bestsellers of pre-revolutionary France". I aften læser jeg en engelsk prosa-gendigtning af "Ramayana", oversat til dansk, og den er virkelig meget morsom. Gælder det osse originalen - for så vidt som der overhovedet findes en autoriseret original? I denne udgave, og jeg har læst de første ca. 50 sider, minder stilen en smule om Voltaires --- hvad jeg måske kun synes, fordi jeg forleden genlæste "Candide". "Ramayana" har imidlertid mere end 2000 år på bagen, og det er - kan jeg oplyse til fordel for evt. historisk interesserede læsere - betydelig mere end Voltaire. Derudover: Lytter lige nu til "Tosca" og er begyndt at skrive på et nyt, lille hæfte.    

Nye film: "Silent Hill", "Stay Alive", "An American Haunting", "Poseidon", "The Omen", "Basic Instinct 2" og "The Hills Have Eyes". 

Efter sidste nats knotne post om Hamid-sagen er det kun rimeligt - for ligevægtens skyld - med en omvendt: Michelle Hvid. Jeg har gennem flere år været en stor beundrer af hendes voldsomme og gode energi. På et tidspunkt - uden at ane hvem hun var - sendte jeg hende endda en email, blot fordi jeg havde set hende i et tv-program.

Dagens bog: "Syv aftener" (syv foredrag) af Borges. Dagens CD: Anders Brødsgaards "Dream Fragments". Overvejer at rydde op i mit tøjskab. 

Nå. Heller ingen søvn i nat -- men til gengæld fik jeg læst bogen om Jorge Luis Borges og orangutangerne, en lille, studentikos og indforstået ting, men slik for alle der - som jeg - holder af Borges, af Poe og/eller af Lovecraft.

Således litterært inspireret - og ingen er som bekendt mere litterær end Borges - medsamt, selvfølgelig, af Henrik og al hans (i ordets mest positive betydning) bagstræb: Jeg leder efter en bog. En grøn bog udgivet i en serie af grønne bøger -- og en erotisk bog udgivet i en serie af erotiske bøger. En grøn, erotisk bog. Jeg gætter på, at der nok er tale om en serie fra forlaget Obelisk, måske kaldet "Sex-Bøgerne", som udkom i 1967-1968. Obelisk udgav en gul serie, og jeg tror, at de osse udgav en grøn. Point Press udgav imidlertid en sort serie, "De sorte Bøger", så det kan potentielt ... og så videre. Jeg kender altså hverken forlaget eller udgivelsesåret -- og hvad værre er: Jeg kan heller ikke huske titlen, og jeg ved ikke, hvem forfatteren er. Det forekommer mig, at titlen var et kvindenavn. Hvis du 1) tilfældigvis ligger inde med en oversigt over Obelisks udgivelser, vil jeg meget gerne se den. Alternativt: Hvis du 2) en dag under bog-jagten støder på en grøn, erotisk bog, der har et kvindenavn som titel, så hav mig i tankerne. Venligst.   

Tilføjet: Et fransk kvindenavn. Og bogen er - altså - bare grøn. Der er ingen illustrationer på omslaget.  

De sidste tre nætter har jeg ikke sovet, men bare ligget i sengen og vendt mig og bandet. Jeg har talt får, tænkt bittesmå tanker, jeg har gjort mig helt tung i hele kroppen, og jeg har forsøgt at forestille mig, at jeg svævede på en lyserød sky. Nu prøver jeg med disse hersens baldrian-piller, som jeg i går indkøbte - til overpris - i vores lokale helsekost-forretning.

Og mens jeg venter på, at de skal begynde at virke: Jeg ville egentlig gerne skrive noget om hende Abdul Hamid, og om Manniche & Co. Men jeg orker det næsten ikke -- for hvor er de dog trælse, dem alle. Jeg gir ikke en flyvende fis for Hamid og hendes pubertære trang til at lufte sin utilpassethed i fuld offentlighed, hendes lidt for hårdtpumpede ego o.s.v. Hver gang jeg konfronteres med eller hører om folk, der - hvadenten det er tørklæder eller (omvendte) kors - partout vil spankulere rundt med deres religiøse tingeltangel som hundetegn om halsen eller som full body contraceptive, kommer jeg til at tænke på en historie, min mor engang fortalte mig. Og undskyld, mor, at jeg på den måde bruger dig i min blog. Da hun - min mor - i sin tid startede i en manufaktur-forretning, plejede hun at gå med kors -- for hun kom ud af en missionsk familie. Men en dag trak chefen hende til side og spurgte hende, om det virkelig var nødvendigt. Og det var det selvfølgelig ikke. Så derefter lod hun være.

Historien har ingen pointe, udover denne: At hvis det ikke er nødvendigt for min mor, så er det - i min verden - heller ikke nødvendigt for andre. Det er ikke et meget overbevisende argument, det ved jeg godt -- men i det mindste har jeg da hermed gjort min personlige indstilling klar. At gå rundt som en korsridder og blære sig med sit tegn er, som vi siger i Vestjylland, noget forfærdeligt skaberi. Og det er så nogenlunde, hvad jeg har at sige om hende Hamid: Hun skaber sig. Jeg er fuldstændig ligeglad med, om hun er muslim eller vegetar eller ufo-observatør i sin fritid. Hun er under alle omstændigheder - med Niels Hausgaards ord - rasende træls.

Men - eller og - jeg har det nogenlunde tilsvarende med Vibeke Manniche -- og i endnu højere grad med Lone Nørgaard. Jeg opsagde i sin tid mit abonnement på Politiken, fordi avisen gav spalteplads til Nørgaards vrøvl.

Ingen baldrian-effekt. Endnu.        

Børnelæge Vibeke Manniche har sammen med nogle af sine veninder oprettet foreningen Kvinder for Frihed, der som væsentligste formål har at få fjernet Asmaa Abdul 'Jeg-trykker-dig-ikke-i-hånden' Hamid fra TV. Fandt dette site med sci-fi-musik via denne blog.   

Rune har skrevet en anmeldelse af "V for Vendetta". Læs den her. Jeg kender ikke tegneserien - hvilket ikke er overraskende, i betragtning af at jeg normalt ikke er tegneserie-læser - men så enkelte klip fra filmen i "Troldspejlet". Så for én gangs skyld er jeg ikke fuldstændig ude af sync. Og et bog-indkøb: "Borges og de evige orangutanger". Jeg var hos boghandler-Helle for at købe frimærker, så bogen -- og fik ondt af den, fordi omslaget var så grimt. "Den er der da ingen, der vil købe," tænkte jeg. Og så gjorde jeg det.   

Har netop modtaget et fint fødselsdags-postkort fra Mette Urth, som er over there. Tak, Mette! Det var sørme pænt af dig. Og til jer - hvis I læser i min blog - som har vundet en eller flere af mine QXL-auktioner: Jeg er netop i dette øjeblik på vej op til postkassen.

Politiken skriver: "En fatwa fra Egyptens øverste religiøse myndighed, som forbyder udstilling af statuer, har skabt panik blandt kunstelskere [...] Fatwaen nævnte ikke specifikt statuer i museer eller på offentlige steder, men mange frygter, at den kan anspore islamiske fundamentalister til at angribe Egyptens tusinder af antikke og faraoniske statuer, der er udstillet på turistattraktioner rundt om i landet." Læs her.

Nå. Men tilbage til dér, hvor jeg kom fra, førend feberen gik i min krop. "Frække fyre tager den til roden" -- og derfor kan jeg få mit nye Marquis de Sade-site hostet helt gratis. Så jeg siger tak. Besøg det her. Kun for voksne. Under konstruktion.

Tilføjet: Hey! Hvorfor er der ikke nogen, der siger, at den er pæn?

Har lavet et fint, lille logo. Arkivaren er Chloe Vevrier. Samlingen (som
herefter vil blive omtalt som samlingen) er i dag blevet beriget med en CD med Johnny Cash' greatest hits, en fødselsdagsgave fra Signe og Kåre. Jeg siger mange tak. Ane forærede mig på dagen - men jeg var for svag og psykisk til rigtig at kunne registrere det - en DVD med Wulff og Dolph -- og jeg har lige vundet Walerian Borowczyks "The Beast" på QXL.

Sad i aftes og så dokumentaren om Nik Russian og det ikke-eksisterende reality show -- og jeg må indrømme, at jeg flere gange undervejs kom til at grine. Sagens alvor til trods. Jeg nærer en vis beundring for dygtige fup-magere, herunder osse diverse tryllekunstnere og magikere. En overgang var jeg ret optaget af Houdini. Og så videre.

Og mens jeg sad foran TVet, kom jeg i tanker om dette nummer, som måske indgik som del af plottet i en kriminalroman -- eller måske var det et afsnit af Frost? Jeg har desværre glemt det. Tillempet nutidige forhold: Man opretter en anonym email-konto og tjekker, hvad man i denne uge kan spille på hos de engelske bookmakere. Det skal være et-eller-andet, hvor svaret nødvendigvis må blive enten A eller B. Binært. Derefter sender man emails til f.eks. 200 mennesker. I de første hundrede mails skriver man, "Kære [...] Jeg skriver til dig for at fortælle dig, at [bla-bla] vil blive A", og i de næste hundrede skriver man " ... vil blive B". Det er vigtigt, at man husker at notere sig modtagerne af hhv. A- og B-mails. Når udfaldet er kendt, enten A eller B, koncentrerer man sig om alle de mail-modtagere, der fik de rigtige svar. Og så gentager man bare proceduren -- finder et nyt væddemål, sender A- og B-mails -- og ugen efter gør man det igen. Mailmodtagerne - de, der er tilbage - har nu på mystisk vis i tre uger i
træk modtaget det korrekte svar. Anonymt og uden nogen forklaring. Men i mail nummer 4 skriver man, "Hvis du vil kende svaret på [bla-bla], så indbetal venligst kr. 500,- på konto nr. ... " Og der skal nok være nogen, der hopper på den.

Er netop via Capac - som jeg straks har føjet til mine links - blevet opmærksom på, at Samuel Beckett den 13. april fylder 100. Er der nogle arrangementer i Århus? Anyone?

Breaking news: En bombe blev fundet i Södertälje samtidig med, at det fremmedfjendtlige svenske parti Nationaldemokraterna holdt møde i byen. Læs mere her.

Right. That's it! Jeg har helt klart og meget seriøst brug for at ta mit online-liv (osse det) op til revision. Billedet: De fire seneste googlinger, der har fået folk til at klikke ind i min verden. 

En slags fortsættelse af min foregående post. Jeg har ret seriøse søvn-problemer lige for tiden -- og koblet med omgangssyge, for meget kaffe og for lidt motion, en god portion angst og en (vel kun rimelig) dosis almindelig Weltschmertz ... Og så videre. Og så besvimede jeg altså. Desuden vil jeg slet ikke afvise, at jeg måske har haft for lidt appelsin i blodet. Den sidste måneds-tid har jeg i gennemsnit spist halvanden kilo appelsiner om dagen, og det kan nok være farligt - som jeg gjorde - pludselig bare at stoppe. Så i dag har jeg (allerede) spist et par stykker.

Til yderligere belysning af min personlige elendighed, for at illustrere at den ikke er ny -- og i forbindelse med Henriks tekst om Dan Turèll: Da jeg var ung og endnu mere snobbet og utålelig, end jeg er i dag, brød jeg mig ikke meget om Dan Turèll. Han var for folkelig og for indlysende lun til at være vigtig på den dér vigtige måde, som vigtige forfattere er vigtige på. Jeg har glemt, hvad det betyder -- men jeg vidste det dengang. Og det gjorde en forskel. Min bedste ven op gennem folkeskole- og gymnasie-årene, Dan, var til gengæld meget begejstret for Turèll -- og jeg vil tro, at det var ham, Dan, der oprindeligt introducerede mig til forfatterskabet (næsten helt sikkert via "Alverdens vampyrer"), ligesom det var Dan, der introducerede mig til Per Højholt. Set i retrospekt: Hans dømmekraft var betydelig mere fuldvoksen end min.

På et tidspunkt - og dét er historien - satte jeg mig faktisk ned og skrev et frækt brev til Turèll: "Alle siger, at du er så go, men jeg forstår det ikke ... " Det var ikke ordret, hvad jeg skrev, men det var i hovedsagen indholdet. Ungdommeligt, skrydende, ubegavet og fjollet. Og Turèll, som - jeg har ikke grund til at tro andet - var et generøst og venligt menneske, sendte mig en signeret bog som tak, "by way of explaining". Om et øjeblik vil jeg klikke ind på bibliotek.dk, gennemgå bibliografien og forsøge at erindre mig titlen. For - og det er historiens næsten ubærlige udgang - jeg forærede nemlig senere bogen væk. Måske til Dan. Jeg har glemt det.       

Henrik har skrevet et fint, langt blog-indlæg om Dan Turèll -- og om hvordan Turèlls eksemplar af Ray Bradbury-romanen "Something Wicked This Way Comes" endte i hans egen samling. Henriks, altså. Samling. Billedet herover (for igen vil jeg så nødig stå helt udenfor): Min egen, australske filmplakat.

I går morges - d.v.s. lørdag morgen - besvimede jeg. Det var en nærmest surreel oplevelse. Sidste gang jeg besvimede - så vidt jeg husker - var da jeg i 7. eller 8. klasse var på skole-hyttetur på Venø og faldt ned fra en seng og bankede knolden i gulvet. Og ved nærmere eftertanke: Det var nok nærmere en knock out, og ikke besvimelse. Men i går morges var det the real deal. Jeg stod op og gik på toilettet -- og det næste, jeg husker, er, at Ane samlede mig op fra gulvet. Ifølge hendes vidnesbyrd væltede jeg ganske enkelt direkte bagover. Uden at sige en lyd. Det var et under, at jeg ikke kom voldsomt til skade. Jeg flækkede en negl, det var alt -- men sov derefter til kl. 19.        

Flere billeder fra mit lille bibliotek her.

Klaus har valgt at krydre sin blog med lidt matematik -- og jeg vil ikke stå tilbage for nogen. Så derfor ... og følg nu godt med:

Tre venner er på tur i det amerikanske og beslutter sig for at overnatte på et lille, sleazy hotel. De har ikke så mange penge, så de bliver enige om, at de kan nøjes med et enkelt værelse. "Så gerne," siger den smækre sild (i stramme jeans) bag disken. "Det bliver $30." Hver af de tre venner betaler $10 - i alt $30 - og de går op på værelset. Som lugter hengemt og har plastik-overtræk på sengene.

Da vennerne er gået op, bliver silden opmærksom på, at hun har begået en fejl. De tre venner fik lorte-værelset uden vindue, og det koster faktisk kun $25, ikke $30. Hun sender straks the bell boy op med de $5, de har betalt for meget.

Da bell boy'en vil tilbagelevere de $5 til vore tre venner, opstår et øjebliks forvirring. Det er ikke så let at dele 5 med 3, især ikke når man er træt efter en hel dags sightseeing, så vennerne bliver i stedet enige om hver at modtage $1 - d.v.s. i alt $3 - og gi drengen $2 i drikkepenge.

Spørgsmålet er nu: De tre venner betalte hver $10, men fik hver $1 retur. Det vil sige, at de hver har betalt $9. Og 3 gange $9 er $27. Og the bell boy fik $2. Det gir i alt $29.

Hvad blev der af den sidste dollar?

Hvis du lynhurtigt kan gennemskue svaret: Hold det en omgang for digselv.