31. Mar 2006 22:51, Bo
Trods en slags undskyldning til alverdens muslimer - givet i 2000 - for de kristne overgreb i forbindelse med korstogene, "genåbnede" (WorldNetDaily) en katolsk korstogs-konference i sidste uge debatten om "war for 'noble aim' of regaining Holy Land for Christianity". Den italienske historiker Roberto De Mattei kaldte korsridderne "martyrer, der ofrede deres liv for troen" -- og korstogene "svar på den muslimske invasion af kristne landområder". Jonathan Riley-Smith, en af korstogs-forskningens helt store dyr, "took issue with the portrayal of the Crusaders in the recent film, "Kingdom of Heaven," calling it "utter nonsense" and accusing director Sir Ridley Scott of fueling Islamic fundamentalism by propagating "Osama bin Laden's version of history."" Læs mere her.
religion
|
kommentarer (2)
31. Mar 2006 22:13, Bo
Håkon G og ACU-folket har meget venligt sendt mig et eksemplar af hæftet "Ordheld og mundsprog - En bogelskers besynderlige samling", udgivet af Mellemvirkeligt Samfund og Phund 1999, "trykt i smug i 150 eksemplarer". Hæftet indeholder (intet andet end) en bibliografisk oversigt over samlingen, inddelt i følgende kategorier: Kropsumulica, Korsika, Afsindica, Versaica, Bedaica, Grissibassica, Ad notam, Gruppe 5: Det skal være realisme, St. St. Blixen, Fritidica (fritid og hobby), Gustaforica, Mundsprog og ordheld, Tonica og Bindgalica.
Lad mig fremhæve enkelte guld-æg:
Kropsumulica 3. "Tre teorier om børns udvikling, og tre børn om teoriens udvikling".
Kropsumulica 13. "Politikens bog om Sindssyge Kvinder i din dagligdag".
Korsika 45. "Småkriminalitet blandt ældre engle. Med et kort over gerningsstederne såvel her som hisset".
Korsika 51. "Hvis du mangler et ribben (er du min i nat). Et kristent forsøg. Kompendium".
Afsindica 69. "Vi ser på voldssager". (Den sjældne udgave uden fotoplancher.)
Afsindica 76. Anne Hall: "Vi siger nej. Kollektiv benægtelse som sociokulturelt overskudsfænomen i opgangstider".
Versaica 83. Nicolai Asmund Petersen: "Min Frue / har en lue / min Herre / er død desværre - en overset samling muntre vers fra 1800-tallets Korsør".
Bedaica 105. Joachim Albertsen: "Svipset attrå".
Bedaica 107. Oskar Geildrup: "Hvor udødelig kan man vitterligen Blive? Betragtninger over Menneskets trang til Ikke-accept af Dødens absolutte Slukkemekanisme". (Uttorp, 1823.)
Grissibassica 119. "Hvem er lem hos Holberg?"
Grissibassica 125. Maja Zuttelkong: "Erotikkens hvorfor skete det aldrig".
Ad notam 136. En kasse ulæselige formentlig kærestebreve eller militærerindringer.
Ad notam 150. Hansemann Elfentausen: "Det stilfærdige Blik. Om Soloiagttagelser i overfyldte Lokaler".
Ad notam 168. Connie Fie Distarp: "Spontane livsytringer vokser op; en Løgstrup-inspireret fiktion". (Tilegnet ungdommen.)
Fritidica 174. "Krop uden alder, køn uden hår". (Nu forbudt.)
Bindgalica 235. "Hajen Kaj", indbundet i den Kaj historien handler om.
humor, litteratur
|
kommentarer (0)
31. Mar 2006 20:09, Bo
Hver femte danske lider af dårlig ånde, skriver Politiken -- og mens jeg har været syg, er udlandsgælden forsvundet. Det er jo helt vildt. Ifølge justitsminister Lene Espersen har alle andre end justitsminister Lene Espersen fuldstændig misforstået regeringens terror-pakke, både eksperter, politikere og pressen. Og en skør kat "spreder rædsel". Læs her.
dyr, samfund
|
kommentarer (0)
31. Mar 2006 19:33, Bo

Lidt kultur-info. The Jiggly Room - for måske ville det være passende med en forklaring - er den nudie bar, som Al Bundy og vennerne fra No Ma'am frekventerer i komedie-serien "Married ... With Children":
Where a buck's enough
to see their stuff,
at the nudie bar.
Where the breasts may be fake
but man do they shake,
at the nudie bar.
Where you swear like a sailor,
and wish you could nail her,
at the nudie bar.
Where the cops are at the door,
and there's a Kennedy on the floor,
at the nudie bar.
Download wav-fil her -- og læs alt om "Married ... With Children" på bundyology.com.
tv
|
kommentarer (0)
31. Mar 2006 12:42, Bo
Til bror Lars og søster Gitte: Bemærk venligst at vores familie-komsammen i Skanderborg, lørdag, er aflyst p.g.a. sygdom.
Til Niels-Arne: Tak for det. Har opdateret linket til din blog.
Til Lisbet F: Godt at høre fra dig - og undskyld jeg ikke har meldt tilbage. Som du måske kan forstå af bloggen, ligger vi lige nu underdrejede.
Til Henrik: Superflot kort. Tak for det. Fandt du virkelig Reich-bogen i bunkerne?
Til Frank: Sender noget til dig, så snart jeg igen er frisk.
Til ACU-folket: Mange tak for det fremsendte! Der er jo helt klart basis for et sagsanlæg -- og jeg er hård som engelsk lakrids. Hvis jeg var jer, ville jeg nok ret hurtigt invitere mig på en kop forsonings-kaffe. Og kage. Med flødeskum.
Herover: Publikation -- med et forside-billede, der til forveksling minder om mit hjemmesmurte maleri, "Selvportræt som Max Beckmann".
mig
|
kommentarer (1)
30. Mar 2006 22:32, Bo
En stor tak til alle, der har skrevet venlige hilsener i min blog, sendt postkort, emails, ecards o.s.v. Det var pænt af jer. Jeg har ligget i koma det meste af dagen, men er nu omsider - for en kort bemærkning - opstået. Ane ligger på sofaen og ser "Tilbage til fremtiden". Min mor har sendt mig en hyggepakke med slik og chokolade.
mig
|
kommentarer (1)
30. Mar 2006 00:33, Bo

Tja-ah. 20 minutter over midnat -- og det betyder, at det på en måde nu er min fødselsdag. Ane er stadig ikke frisk, og jeg er osse selv inficeret. I bedste fald behøver jeg ikke tilbringe hele dagen i sengen, men kan sidde i min stol og se Sherlock Holmes. (I værste fald går verden under i en apokalypse af bibelske dimensioner. Sværme af græshopper, en regn af blod o.s.v.) Under alle omstændigheder: Der er hverken udsigt til gæster eller gaver. Tidligere på aftenen besluttede jeg derfor - d.v.s. med selvmedlidenheden som undskyldning - at jeg måtte købe et-eller-andet til migselv, men jeg ku ikke komme i tanker om en eneste ting. Det var sølle.
mig
|
kommentarer (19)
29. Mar 2006 19:53, Bo
Jamen, det er da bare super. Ane har smittet mig med sit skidt, så nu går jeg osse selv rundt og dingler. Har sovet hele eftermiddagen. Hoster. Men jeg gir mig ikke så let! Gode husråd mod omgangssyge modtages.
mig
|
kommentarer (5)
29. Mar 2006 12:10, Bo
En 26-årig blogger fra Bagdad er blevet nomineret til en britisk litteraturpris. Læs her.
Hvem vil tage initiativ til en dansk blogger-pris? "For ved sit eksempel at have virket til inspiration for andre ... " "For på en god og personlig måde at have forstået at udnytte det nye medie ... " "For aktiv deltagelse i samfunds-debatten ... " "For litterære kvaliteter ... mest finurlige humor ... bedste babes ... " Et-eller-andet. Der bør da være en pris. Var det eventuelt noget for vores nye ejer, Fyens Stiftstidende?
blogging, litteratur
|
kommentarer (1)
29. Mar 2006 11:43, Bo
Er netop hjemvendt fra Skanderborg Bibliotek, som i dag holder lukket p.g.a. et seminar. Jeg var inviteret til at komme og holde et oplæg om brugerbestyrelser -- så det gjorde jeg. Bagefter tømte jeg postkassen. Frank Brahe har sendt mig en guldpakke med to flotte bøger om maleren Svend Wiig Hansen og en DVD-box med 13 afsnit af Sherlock Holmes -- med Jeremy Brett. Pakken er den ene - den gode - del af en handel, som jeg ærligt talt ikke forstår en pind af: Frank får røv og nøgler af mig -- og jeg får dette. Disse. Bøgerne og boxen. Det var Franks idé, og jeg gjorde ikke meget modstand -- men frygter lidt for, om han eventuelt planlægger et eller andet skummelt. I hvert fald: Stor tak! Og blot for at komme alle kværulanterne i forkøbet: Nej. Jeremy Brett var den bedste Sherlock Holmes. Det er der slet ingen grund til at diskutere.
tv
|
kommentarer (2)
29. Mar 2006 09:54, Bo
Som det plejede at hedde i hi-fi-bladene: Ny reference! E.N. Willumsgaard vil med sin blog "sætte en ny dagsorden for filosofisk kommunikationsteori worldwide". Et modigt initiativ, visionært og prisværdigt. Kvadratisk, praktisk, god. Klik her.
blogging
|
kommentarer (1)
29. Mar 2006 08:52, Bo
Politiken: "Regeringen handler i strid med reglerne, når den nægter at udlevere materiale om håndteringen af sagen om Jyllands-Postens profettegninger til Folketingets medlemmer. Så kras er kritikken fra lektor i jura på Københavns Universitet, Jens Elo Rytter [...] »Det undrer mig, at regeringen ikke i al stilfærdighed under fortrolige former vil udlevere dokumenterne, så vi kan læse dem. Derfor må sagen undersøges«, siger Socialdemokratiets formand Helle Thorning-Schmidt, der henviser til den såkaldte Tamilsag, hvor en lignende undersøgelseskommission førte til Schlüterregeringens afgang." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
29. Mar 2006 02:11, Bo

Det er den 29. marts, og det betyder, at hvis jeg skal nå at modtage dit fødselsdagskort i tide, så skal det sendes senest i dag. Du havde ikke glemt det, jeg ved det -- men alligevel. En lille, henkastet reminder. Fuldstændig ligesom sidste år truer min fødselsdag, som altså er i morgen, med at blive en ret trist omgang. Ane ligger stadig syg i sengen, og hvis hun ikke snart opper sig, ender jeg med at sidde alene hele dagen. Solo! Så et postkort ville gøre lykke. Omend du naturligvis ikke skal føle dig presset ...
mig
|
kommentarer (2)
28. Mar 2006 23:38, Bo
Hvorfor kan jeg ikke komme til at ændre mit profil-billede? Når jeg forsøger at oploade et nyt - en helt almindelige jpg - får jeg følgende fejlmeddelelse:
Warning: imagejpeg(): Unable to open 'profile_images/3095_150.jpg' for writing in /home/web/web-smartlog/includes/imageresizer.php on line 89
Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /home/web/web-smartlog/includes/imageresizer.php:89) in /home/web/web-smartlog/includes/functions.inc.php on line 49
blogging
|
kommentarer (11)
28. Mar 2006 19:35, Bo
Har lige hørt i Dagens Danmark, at Peter Sommer er flyttet tilbage til Skanderborg. Det vidste jeg ikke -- men det gjorde Ane nok. Det har sikkert stået i vores lokale ugeavis. I hvert fald: Velkommen til. Inspireret af Rune overvejer jeg at gå i Blockbuster og leje "The Descent". Jeg har stået og fedtet med filmen flere gange, men har hver gang sat den tilbage på hylden, mest fordi plottet lyder stort set identisk med det i "The Cave" -- som jeg har set. Og den var ikke særlig go.
film, musik
|
kommentarer (0)
28. Mar 2006 14:03, Bo
Evolution: "Scientists in northeastern Ethiopia said Saturday that they have discovered the skull of a small human ancestor that could be a missing link between the extinct Homo erectus and modern man." Læs her. Om hval-sangs-grammatik: Læs her. Most Popular Myths in Science: Her. Og en lille artikel om verden første, virtuelt simulerede "entire life form", der ganske vist kun levede i 50 nanosekunder -- men det var et rigt og lykkeligt liv.
videnskab
|
kommentarer (0)
28. Mar 2006 13:19, Bo
Det er en lille og ubetydelig ting, det ved jeg godt -- og den slags sker for alle. Undertiden. Og jeg har jo så meget at tænke på. Og så videre. Men alligevel. Først ca. en hel time inde i mini-tv-serien "Under huden" - DR sendte første afsnit i går aftes - gik det op for mig, at jeg kendte historien -- for jeg læste faktisk bogen for nogle år siden. Det plager mig lidt. For det første: Seriens danske titel er den samme som bogens danske titel, og det burde vel nok ha fået en klokke til at ringe. For det andet: Serien - fuldstændig ligesom bogen - starter med, at en skolelærer slår en tyv omkuld med en vandmelon. Hvor ofte sker det? Og for det tredje: En tredjedel inde i serien - som i romanen - bliver hovedpersonen, skolelæreren, slået ihjel. Jeg håber ikke, at min hjerne er ved at svinde bort.
"Under huden" - romanen - er skrevet af Nicci French, som (med et moderne ord) er et compound bestående af forfatter-parret Nicci Gerard og Sean French. Anden og sidste del af mini-serien bliver sendt i aften -- ligesom anden del af katastrofe-serien "Asteroid" med smukke Annabella Sciorra i hovedrollen. Og en meget stor sten.
tv
|
kommentarer (1)
28. Mar 2006 12:53, Bo
eBay har undersøgt omfanget af private musikoverførsler i UK og anslår ifølge Berlingske, at "Alene i Storbritannien vil CD'er for knap 200 mia. kroner ligge hen som formålsløse plastikskiver ved årets udgang, fordi ejerne har overført musikindholdet fra skiverne til deres nye, digitale spillemaskiner." På eBay sælges i gennemsnit én CD i sekundet. Hvis folk giver sig til at dumpe de CDer, de har overført til iPods og diverse, er der (vel) grund til at forvente, at second hand-prisen vil falde.
musik
|
kommentarer (3)
28. Mar 2006 12:40, Bo
"Danmark er nummer tre i verden, når det gælder inddragelsen af it i samfundslivet. Det fremgår af indeks fra Verdensøkonomisk Forum." Læs mere her.
internet, samfund
|
kommentarer (3)
28. Mar 2006 10:56, Bo

American Review - Jorge Luis Borges.

Jens August Schade - Dylan Thomas.

Henrik Have - Per Højholt.

Peter Nielsen - Saint-John Perse.
Batterierne i mit digitalkamera er desværre løbet tør, så I må nøjes med disse halvdårlige billeder, som jeg tilfældigvis havde på lager.
litteratur
|
kommentarer (7)
28. Mar 2006 10:30, Bo
Flot. Classy har lagt sin bogreol på nettet.
litteratur
|
kommentarer (0)
27. Mar 2006 22:04, Bo
Rosenstand skriver: "Abu Laban har været til afhøring i dag hos politiet. Til de rullende tv-kameraer var hans kommentar: "Nu skal danskerne se at få højnet deres IQ. Jeg har været her i 22 år, og de forstår mig stadig ikke". Manden må jo være rablende vanvittig?" Uden i øvrigt at ville anfægte diagnosen: 1. Det er jo dog på en måde fromt -- at ønske os mere IQ. Ikke mindst fordi 2. vi danskere faktisk er de dummeste i Norden. Læs her. Og 3. Jeg så interviewet med Trine - som jeg har arbejdet sammen med, så jeg må godt bare kalde hende Trine - i DR Nyheder, og jeg kan helt ærligt sige, at inde i mit hovede gav Abu Labans svar på hendes spørgsmål ingen som helst mening overhovedet. Så et-eller-andet er der i hvert fald galt. Med enten ham eller mig.
samfund
|
kommentarer (1)
27. Mar 2006 21:27, Bo
Det har været en mærkelig dag i dag. Jeg dryp-sov - et nyt ord, som jeg selv har opfundet, og jeg vil be jer om at ta venligt imod det - helt til kl. 17, faktisk, men fik ind-i-mellem læst en fjerdedel af en bog, set en film, ryddet lidt op og lavet det meste af et website. Ane er syg og sølle og ligger i sengen med feber. Absolut sump.
Med hensyn til mine server-plads-problemer: Det lykkedes mig at få reduceret mit halløj til 9.4 MB. Jeg har endnu ikke modtaget en mail fra b-one.net, men er allerede up and running på en dansk adult hosting service - ta-dam - som gir 50 MB aldeles gratis. Indtil videre flytter jeg Sade-sitet dertil -- og fedter for migselv med adressen, indtil jeg er færdig.
Havde lidt problemer med den dér news feed, jeg har lavet til DPS. Jeg troede selvfølgelig, at det var mig, der var en knold (med koder) -- men i virkeligheden var det helt simpelt. Den går i spunk, hvis jeg skriver æ, ø eller å i nogle af teksterne. Så det må jeg jo bare la være med.
internet, mig, sade
|
kommentarer (0)
26. Mar 2006 22:11, Bo
Politiken: "Et angreb på frihedsrettighederne ud over alle grænser. Sådan lyder kritikken fra Venstres egen retsordfører Birthe Rønn Hornbech, få dage før regeringen fremlægger en række lovforslag til bekæmpelse af terror [...] »Retssikkerhedsmæssigt er der tale om det største skred, vi har set. Det er et angreb på frihedsrettighederne ud over alle grænser. Men det er et angreb, som maskeres ved en alt for hurtig behandling« [...] »I denne sag forsvarer man ikke, men angriber frihedsrettighederne. Det burde ikke være liberal politik«." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
26. Mar 2006 13:50, Bo
Min bekymring for, om jeg evt. var - er - ved at løbe tør for hjemmeside-plads, fik mig nu til aften til at gå så vidt som til at downloade alt fra serveren -- for at tjekke. Der er 12 MB -- hvilket jo må siges at være helt godt i betragtning af, at jeg ifølge TDCs FAQ kun har 10 MB til rådighed. Men af samme grund osse ret skidt. Jeg har forsøgsvist - som Klaus foreslog - registreret mig hos b-one.net, men jeg venter fortsat på at modtage en mail med abonnements-oplysninger o.s.v. Det vil sige: Jeg har endnu ikke betalt, for jeg betaler (selvfølgelig) ikke, før jeg har fået mulighed for at læse mailen. Og så videre. Desuden bekymrer det mig lidt, at de partout vil overtage mit domænenavn, og endda ha penge for at gøre det.
Men altså. Det er jo osse en kunst at ku begrænse sig -- og måske sku jeg (i hvert fald i første omgang) bare slette diverse. Nogle af siderne ligger udelukkende på sitet for min egen fornøjelses skyld, og de ku for så vidt lige så godt bare ligge på harddisken. Hvad de i øvrigt i forvejen gør.
internet
|
kommentarer (4)
26. Mar 2006 10:27, Bo
Det er da helt vildt så meget søndag, det har været i dag. Gråt, klamt og koldt. Ane satte mig til at afkalke bruse-nichen. Dagens musik: Verdis "Maskeballet". Dagens læsning: "Gads historie for gymnasier og seminarer, bind 3 (1648-1890)", afsnittene om den franske revolution. Jesper Elving har meget venligt sendt mig et eksemplar af sin nyeste digtsamling - tak, Jesper - og han har ydermere sat en omtale af mail-renshien på poesi.dk. Det lykkedes ikke Klaus at holde desktopologi-projektet hemmeligt i mange minutter. Tjek det her. Og jeg har lavet et RSS news feed til pornografiselskab.dk. Adressen er her.
digte, litteratur, musik
|
kommentarer (0)
26. Mar 2006 08:05, Bo
JP: "Digteren og forfatteren Inger Christensen bliver dette års modtager af den tyske Siegfried Unseld-pris. Med prisen følger 375.000 kr."
litteratur
|
kommentarer (0)
26. Mar 2006 08:02, Bo
Folketingets formand, den sindige Christian Mejdahl, ifølge JP: ""For mig er I ikke kun blevet danske statsborgere, men danskere," sagde Folketingets formand, Christian Mejdahl i sin tale, som han holder igen i eftermiddag, når arrangementet, hvortil i alt 1.400 har tilmeldt sig, gentages. "I indvandrerdebatten har der været talt meget om 1., 2. og 3. generationsindvandrere. Det synes jeg, vi skal holde op med. I er nu danske statsborgere og dermed danskere," sagde Christian Mejdahl." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
25. Mar 2006 11:06, Bo

Jeg er altid håbløst bagefter, og jeg ved godt, at jeg formodentlig er - d.v.s. var - den sidste vestjyde i Østjylland uden en feed reader. Men det skal nu ikke afholde mig fra at udtrykke min begejstring -- for hvor er det dog bare helt vildt smart!
I tilfælde af at jeg alligevel ikke var den sidste: En feed reader er et lille program, som man kan downloade og installere på sin computer. Man giver programmet RSS-adresserne på alle de web-sider, man gerne vil holde øje med (og som altså tilbyder RSS feeds) -- og herefter holder feed readeren øje med, hvornår der kommer nyheder på de forskellige sider. I stedet for at skulle surfe rundt og klikke ind på alle ens yndlingssider for at se, om der er sket et-eller-andet, kan man altså nøjes med at åbne et enkelt program -- og så tjekker det automatisk alle siderne.
For eksempel: Min RSS feed-adresse er http://gorzelak.smartlog.dk/rss-2.0.xml. Hvis du føjer denne adresse til din reader, holder den øje med, hvornår min blog bliver opdateret.
Du kan downloade en gratis og meget brugervenlig feed reader via http://www.feedreader.com/.
På billedet (selvom man ikke kan se det): Min reader tjekker min brors blog for nyheder.
blogging, internet
|
kommentarer (10)
25. Mar 2006 09:31, Bo
Hvilken gratis feed reader er den bedste -- og hvor kan jeg downloade den fra?
blogging, internet
|
kommentarer (4)
25. Mar 2006 08:48, Bo
Lyd! Blev via jdreng.dk opmærksom på, at Else Marie Pades musik nu er tilgængelig online, streamet fra Statsbiblioteket. Klik her.
musik
|
kommentarer (0)
25. Mar 2006 08:33, Bo

Berlingske: "Danmarks internationale anseelse lider under regeringens nære samarbejde med Dansk Folkeparti, mener et flertal i befolkningen. Selv de konservative vælgere kalder parløbet med DF skadeligt for landets omdømme."
samfund
|
kommentarer (0)
25. Mar 2006 08:26, Bo
Interview med Hans Kornø Rasmussen i Kristeligt Dagblad -- i anledning af udgivelsen af hans nye bog, Mellem kontrol og afmagt: EU's asyl- og indvandrerpolitik: "Nu har jeg deltaget i debatten i mere end 10 år, og vi gør altså indvandrere til skyld og årsag i et helt overdrevent omfang. Jeg siger ikke, at der ikke er uheldige elementer, men når man hører, at sammenhængskraften i Danmark er truet af indvandrere, der lever i parallelsamfund, synes jeg, at det er det rene sludder og vrøvl. For det første udgør indvandrerne ikke ret mange, for det andet er halvdelen faktisk i arbejde, for det tredje vil det store flertal gerne integreres, og tilbage er så, at vi har et problem med en lille gruppe, ligesom der er problemer med nogle andengenerationsindvandrere, 2. g'erne, og det er især den sidste gruppe, vi skal tage meget alvorligt."
samfund
|
kommentarer (0)
24. Mar 2006 18:59, Bo
Det er nat, og jeg sidder og småkeder mig -- så I får lige lidt flere citater fra "Sex historisk set". Spredt fægtning. Bogen er - i øvrigt - skrevet af Gordon Rattray Taylor, og den er udgivet på dansk af Hans Reitzel, MCMLVIII.
Om middelalderens Europa:
"Det er næppe overdrevent at sige, at Middelalderens Europa kom til at ligne et vældigt sindssygehospital." Det synes "ikke overdrevet at sige, at kirkens undertrykkelsesbestræbelser i hele Vesteuropa i en periode af fire-fem århundreder resulterede i et udbrud af massepsykose, som historien kun opviser få sidestykker til. Måske er den aztekiske lidenskab for blodofre det eneste tilfælde, der kan sammenlignes dermed."
Om kirkens syn på sex:
"Middelalderkirken var i helt pinefuld grad besat af sexualiteten." "Den kristne kodex var i al sin enkelhed bygget på kravet om, at kønsakten skulle skys som pesten, bortset fra det minimum, der var nødvendigt for at fortsætte slægten [...] en tanke, der fandt sit groveste udtryk i opfindelsen af den såkaldte chemise cagoule, en slags tyk natskjorte med et passende anbragt hul, gennem hvilket en ægtemand kunne besvangre sin kone og samtidig undgå enhver anden berøring."
Om kærlighed som synd:
"Ikke blot lystfølelsen ved kønsakten ansås for syndig, men dette gjaldt også følelsen af begær efter en person af det andet køn, selv om trangen ikke blev fuldbyrdet. Da en mands kærlighed til en kvinde ansås for blot at være begær, førte dette til den uomtvistelige påstand, at ingen mand måtte elske sin kone. I sin De excusatione coitus hævdede Peter Lombard da også, at dette: at en mand elsker sin kone, er en værre synd end hor."
Om abort:
"Det var som en del af sit omfattende forsøg på at vanskeliggøre kønsakten mest muligt, at kirken gav love imod fosterfordrivelse. Hverken romerne, jøderne eller grækerne var modstandere af svangerskabsafbrydelse, men Tertullian, der fulgte en unøjagtig oversættelse af 2. Mosebog, XXI, 22, der taler om straf for en mand, der tilføjer en svanger kvinde overlast, gav grundlag for tanken om, at Biblen anså svangerskabsafbrydelse for at være en forbrydelse." "Skønt Hieronimus kunne latin, fortsatte han denne vildfarelse. Skønt den forlængst er påvist, indtager kirken stadig dette standpunkt."
Om Marias jomfruelighed:
"Grundsætningen om, at kønsakten havde evne til at besmitte, var vanskelig at forene med den kendsgerning, at Kristus, der var født af en kvinde, var uden synd." "De kristne tilpassede dette til deres formål ved at hævde, at han var født af en "jomfru", d.v.s. uden udførelse af den besmittende kønsakt, omend der jo ikke toges noget sådant forbehold i oldtidsmyten. Men selv denne grad af antiseptik var utilstrækkelig, og man udbredte nu den yderligere forestilling, at Kristus var blevet født uden berøring med "skamdelene" ved at komme til verden gennem brystet eller navlen."
Om kvinders retslige status:
"Ifølge Romerretten havde kvinder i slutningen af de antoninske lovkyndiges periode en retslig status, der var lige med mændenes. Og i kirkens første tid havde de tilladelse til at præke, helbrede, uddrive onde onder og endog at døbe. Alle disse rettigheder havde man efterhånden frataget dem, og i Middelalderen havde gifte kvinder end ikke nogen juridisk eksistens." "Kvindens juridiske eksistens suspenderes under ægteskabet [...] af denne grund kan en mand ikke overdrage noget til sin kone eller indgå nogen pagt med hende, for overdragelsen ville være at forudsætte hendes særskilte eksistens, og at indgå en pagt med hende ville kun være at slutte pagt med ham selv." "Da hustruen var mandens ejendom, var forførelse af hende en forbrydelse mod ejendomsretten, og endnu i begyndelsen af den victorianske tid bestod den krænkedes ægtemands første skridt i at anlægge erstatningssag mod elskeren."
Om ridderligheden:
"Vi, som er blevet narret af de kristne versioner af de gamle keltiske legender, er kommet til at betragte de keltiske helte, såsom kong Arthur, som mønstre på ædelhed og ære, og vi udstrækker denne vildfarelse til riddere, der levede på korstogenes tid. Men i virkeligheden var de, som professor Hearnshaw skriver, "en horde forherligede vilde, hvis ugerninger forargede endog byzantinerne, og hvis grusomheder slog selv tyrkerne med rædsel." Selv om det 13. århundrede er blevet kaldt ridderlighedens guldalder, har de scener, der udspillede sig for øjnene af den hellige kong Ludvig IX i korsfarernes lejr i Damietta, og som Joinville har beskrevet, nærmest lighed med bandekrigen i Chicago. Korsridderne korsfæstede ved svig alle de fanger, de havde taget ved Edessa; Bohemund sendte en ladning afskårne næser og tommelfingre til den græske kejser."
religion, sex
|
kommentarer (0)
24. Mar 2006 16:42, Bo
Kristeligt Dagblads chefredaktør, Erik Bjerager, har netop udgivet en ny debat-bog, "Gud bevare Danmark", om kristendommens betydning for det danske samfund. Forlaget skriver: "Erik Bjerager gør i Gud bevare Danmark op med det sekulariserede samfund, der ikke vil anerkende kristendommens frugtbare indflydelse på kulturen, men derimod af al magt prøver at uddrive religion og henvise den til privatsfæren [...] Det er dens påstand, at den sekularisering af de europæiske samfund, der engang gav mening, fordi den begrænsede en alt for magtfuld kirkes råderum, i dag er gået amok. Sekulariseringen er i færd med at tage form af en egentlig ideologi og blive til sekularisme, der i yderste konsekvens er farlig og ødelæggende for vort samfund." Altså: Tilbage til troen. Og hvorfor? Ikke mindst fordi, som teolog Kathrine Lilleør skriver i sin anmeldelse, at "Det går ad Hitler til, hvis vi renser samfundet for religion." Lars Sandbeck formulerer i sin anmeldelse Bjergagers påstand således, at der i sekulariseringen er indbygget en alvorlig risiko for "en ophøjelse af sekularismen til religion, sådan som det især skete i det 20. århundredes totalitære ideologier."
Påstanden kan helt kort opsummeres således - og den er god at kende, for danske teologer, herunder ikke mindst Søren Krarup og folkene fra Tidehverv, elsker den, og de bruger den i tide og utide - at vi mennesker altid vil dyrke et-eller-andet, og hvis vi ikke dyrker en gud i himlen, så vil vi med garanti (på et eller andet tidspunkt) give os til at dyrke noget andet, enten os selv, en ideologi, menneske-rettighederne, babysæler, anti-racisme, hvad-som-helst -- og fascismen og kommunismen er gode eksempler på, hvor galt det kan gå. Så er - det er teologernes pointe - kristendommen trods alt bedre. Ikke?
Jeg har altid fundet argumentet lidt morsomt. At opfordre folk til at til-vælge troen, fordi - påstås det - tilvalget automatisk er et fra-valg af eller et værn mod fascisme og/eller kommunisme er et greb efter det sidste strå -- eller: Det ligner det i hvert fald. Grangiveligt. Det er sørgeligt lidt at kunne tilbyde, at være det mindste af en lang række onder.
Jeg vil selvfølgelig læse Bjeragers bog (for jeg er sådan en, der læser den slags bøger) -- og, helt uden sammenhæng med ovenstående, citere lidt fra "Sex historisk set", som jeg er i færd med at læse.
Først om Calvin og calvinismen:
"Den vægt, calvinismen lægger på autoriteten, er forbløffende. Ikke blot understregede Calvin den guddommelige autoritet, men al faderlig autoritet var sakrosankt. I Geneve blev en dreng halshugget, fordi han havde slået sin fader, og i Skotland var der foreskrevet streng straf for det barn, der trodsede faderen. Hvis der fandtes noget værre end at trodse en faders autoritet, var det at trodse Calvins. Der blev foreskrevet særlige straffe for at tiltale Calvin uden forudgående "hr.". Borgere, der kom med kritiske udtalelser om hans prækener, blev straffet med tre dages vand og brød. Gruet, der kritiserede Calvins doktrin, og som havde skrevet "sludder" i margenen på en af hans bøger, blev halshugget for forræderi og gudsbespottelse. Berthelieu, der bestred consistoriets ret til at udstøde nogen af kirken, blev halshugget sammen med adskillige af sine tilhængere." Calvinismen var "fanatisk fjendtlig mod intellektuel frihed. Calvin selv sagde, at han underkastede sit sind "bundet og lænket" i lydighed mod Gud, og han ventede lignende underkastelse af andre. Ikke blot Servetus og Gruet, men mange andre, der vovede at anfægte den officielle lære, blev dømt og sat i fængsel eller henrettet, og da kirke og stat var eet, var dette: at nære en forkert overbevisning, ikke kun kætteri, men også forræderi." " ... Det var derfor ganske logisk, at Calvin i Geneve opbyggede det formentlig strengeste teokratiske samfund, der nogensinde er udtænkt, og straffede alle, der mente noget andet end han selv, med grusom strenghed."
Og om Luther:
"Luthers psykologi er imidlertid navnlig interessant ved, at den dannede en vis bekræftelse på den almindelige psykologiske analyse, der er foretaget af den puritanske personlighedstype. Et af de mest iøjnefaldende træk hos en vis puritanertype er en besættelsesagtig frygt for snavs [...] Oprindelsen til denne forvrængning er blevet indgående studeret, og man har konstateret, at disse særlige interesser er et substitut for eller en sublimering af en barnlig optagethed af exkretoriske forhold, af hvilken grund dette personlighedsmønster betegnes som den "anale" type [...] Det er på denne baggrund, vi må betragte den omstændighed, at Luther oplevede sit store oplysningens øjeblik - det øjeblik, da han erkendte, at et menneskes frelse ikke afhænger af dets gerninger, men af dets tro - mens han sad på retiradet."
litteratur, religion, samfund
|
kommentarer (0)
24. Mar 2006 11:50, Bo
Fantastisk! Tak til min søster for at ha gjort mig opmærksom på denne side: Virtuelle plastik-bobler ... lissom dem i plastik-boble-kuverter. Som man ka knalde.
humor
|
kommentarer (1)
24. Mar 2006 09:46, Bo
Hvis der er noget, der kan ophidse arbejdsløse akademikere - og jeg er selv for tiden en af dem - så er det snak om arbejdsløse akademikere -- og da især (selvfølgelig) snak om, at de mangler motivation. I anledning af Claus Hjort Frederiksens seneste vrøvl: Min bror har skrevet en kommentar her, og Paw har kommentarer her og her. Og i øvrigt: Når akademikere er i arbejde, er der én ting - mere end noget andet - der virkelig kan hidse dem op, nemlig snak om akademikeres arbejdsvilkår. Og desangående: Endnu en gang - for det er som bekendt sket før - kan vi takke Dansk Folkeparti for at ha forhindret en forringelse af standarden på de danske universiteter. Læs her. Ny underskriftsindsamling til fordel for Naser Khader: "Jeg fordømmer Ahmed Akkaris udtalelser om, at bombe medlem af Folketinget Naser Khader. Jeg vil med min underskrift opfordre til, at Naser Khader fortsætter i politik og kæmper videre for demokrati og integration." Se her. Dagens bog (som jeg er ved at læse): "Sex historisk set".
samfund, videnskab
|
kommentarer (0)
23. Mar 2006 15:11, Bo
Ny tilføjelse til min lille Markis de Sade-samling: Lucienne Frappier-Mazur: "Writing the Orgy: Power and Parody in Sade".
Jeg læste i går i BT, at antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i Danmark "er det laveste i 10 år [...] Fra 1995 til 2005 er antallet af anmeldelser faldet med godt 21 procent, og alene fra 2004 til 2005 faldt det med knap 9 procent." Bag tallene," fortsætter avisen imidlertid, "skjuler der sig variationer mellem de forskellige typer af forbrydelser" -- og for eksempel kunne jeg da personligt tænke mig at fremhæve den BOGTYV, der endnu ikke - trods min tidligere opfordring - har meldt sig som indehaver af mit eksemplar af "Sexorgier gennem tiderne".
litteratur, sade, sex
|
kommentarer (0)
23. Mar 2006 12:59, Bo
To soldater fra 2. deling i panserinfanterikompagniet i Irak blev torsdag aften ramt af en vejbombe. Den ene afgik senere ved døden. Læs her.
samfund
|
kommentarer (0)
23. Mar 2006 12:26, Bo
Tester trackback-funktionen.
blogging
|
kommentarer (2)
23. Mar 2006 10:14, Bo
Er der ikke en eller anden, der kan forklare mig, hvordan de dér trackbacks fungerer -- eller rettere: Hvorfor de ikke fungerer? Burde det ikke fremgå, når folk har linket til et indlæg?
blogging
|
kommentarer (6)
23. Mar 2006 10:03, Bo
Smartlog er blevet solgt til Fyens Stiftstidende. Læs her. Ifølge Morten fortsætter vi imidlertid som hidtil. Til lykke til Morten -- og til lykke til Stiftstidende.
blogging
|
kommentarer (1)
23. Mar 2006 06:59, Bo
Ahmed Akkaris "dødstrussel" mod Khader er tophistorie i samtlige nyhedsmedier. Akkari kalder i en pressemeddelelse truslen "en malplaceret og lidt for grovkornet spøg". Gerner Nielsen har anmeldt ham til politiet, Fogh Rasmussen er "bestyrtet", Abdul Wahid Pedersen kalder "den slags spøgefuldheder" "dybt problematisk", og næstformand i netværket Demokratiske Muslimer, Fathi El-Abed, udtaler, at "det er barnligt, rystende og forkasteligt, at han siger noget, og så trækker det tilbage, fordi det er kommet ud til offentligheden." Det er selvsagt lidt svært selv at vurdere, hvor alvorligt, Akkari (mon) mente det, før vi (i aften) har haft mulighed for at se optagelserne på tv -- men ligemeget hvad: Det er lykkedes Akkari endnu en gang at demonstrere, som han til fulde tidligere har gjort, at han er komplet uden dømmekraft. Hvis truslen var ment som en spøg, var - og er - det dumt og usmageligt, ligegyldigt hvilket selskab han befandt sig i.
samfund
|
kommentarer (0)
23. Mar 2006 06:33, Bo
Politiken: "Kvinder, der har fået silikone i brysterne, har ikke større risiko for at få brystkræft end kvinder med naturlig barm [...] Resultaterne afslører, at kvinder med brystimplantater faktisk har lavere risiko for at få brystkræft." Mere her.
videnskab
|
kommentarer (0)
22. Mar 2006 17:28, Bo
JP: "De danske imamers forsvar for profeten i striden om Muhammed-tegningerne ledsages af en aggressiv kampagne mod Demokratiske Muslimer og mod kritikere i pressen, ikke mindst Morgenavisen Jyllands-Posten [...] I en central passage i udsendelsen fremgår det, at imam Ahmed Akkari indirekte truer lederen af Demokratiske Muslimer, det radikale folketingsmedlem Naser Khader (R), som foreslås myrdet, hvis han kommer i regeringen. »Hvis han bliver minister for udlændinge eller integration, skulle man så ikke sende to fyre ud for at sprænge ham og hans ministerium i luften,« siger talsmanden for delegationen af imamer, der rejste til Mellemøsten." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (8)
22. Mar 2006 17:15, Bo
Endnu en sex-bog-omtale. En kvinde sendte mig en email, hvori hun spurgte, om jeg eventuelt kunne anbefale hende nogle ældre bøger om seksualhygiejne -- og det gav mig lyst til at (gen)læse nogle af mine egne bøger, d.v.s. nogle af dem, jeg i årevis har haft stående i reolen.
I forgårs (som allerede er i for-forgårs) læste jeg den tyske sexolog Gunter Schmidts bog "Han, hun, den, det - Om sexualitet", som består af en række bearbejdede foredrags-manuskripter. Bogen udkom første gang i 1988, den danske udgave (Tiderne Skifter) i 1989. Nogle af kapitlerne - herunder eksempelvis et om AIDS - er i dag forældede og ret uinteressante, hvorimod især kapitlerne om kernefamilien og kapitlerne om perversioner og om homoseksualitet er lige så aktuelle i dag, som de var for 20 år siden.
Schmidts opridsning af kernefamiliens udvikling - forekommer det mig - er glimrende, både let-forståelig, overbevisende og tankevækkende. Udgangspunktet for gennemgangen er, at kernefamilien med tiden har ændret sig fra at være en produktions-enhed, der blev holdt sammen af faktiske behov, til en emotionel enhed, der holdes sammen (eller går i stykker) på grund af følelser, forventninger o.s.v. Det er Schmidt selvfølgelig ikke den første, der har påpeget -- men han siger det godt, og han gør opmærksom på nogle af konsekvenserne. "Parallelt," skriver han, med dette "familiemæssige funktionstab" vokser den betydning, "man tillægger seksualiteten for ægteskabet". "Ophidsende og tilfredsstillende seksualitet bliver [...] et kernepunkt i ægteskabsopfattelsen." Ganske enkelt: Efterhånden som der ikke er andet, der holder familien sammen, udvikles en følelsesmæssig forventning - en ny slags lim - om intensitet i parforholdet, end dyb-dybere-dybest og til-døden-os-skiller forelskelse, forestillingen om at sex i ægteskabet er bedre og mere tilfredsstillende end engangs-knald. Og så videre. I gamle dage - sat på spidsen - skulle man bare hjælpe hinanden med at overleve. Nu om stunder, hvor vi alle kan overleve fint uden en partner, stiller vi helt enorme, følelsesmæssige krav til hinanden -- og det viser sig i praksis (for de fleste) at være ret problematisk. For eksempel, som Schmidt påpeger, er det en ren illusion at tro, at den seksuelle intensitet kan bevares i et længevarende forhold: "Det kan ikke lade sig gøre, for den nærhed, det giver at bo sammen, sove sammen, spise sammen, have fritidsinteresser sammen og måske også opdrage børn sammen, den tåler ikke nærheden eller symbiosen i det seksuelle, men i bedste fald distancen i en seksualitet, som måske lige netop stadig er behageligt tilfredsstillende." Men vi forventer og vil ha intensiteten - og kræver af vores partner, respektivt, at han eller hun skal være i stand til at imødekomme denne forventning. "Trivialiseringen af seksualiteten," skriver Schmidt, "bliver en trussel mod partnerskabet, hvor følelserne netop ofte er det eneste, der binder sammen." Det vil sige: Vore urealistiske forventninger til parforholdet ødelægger parforholdet. Og for at modgå dette - og for at tjene en skilling på ulykken - får vi pludselig en hel industri af ægteskabs-terapeuter, selvhjælps-bøger, brætspil, morsomt legetøj til brug i sengen o.s.v. Og hvis intet hjælper, lader vi os skille. Gunter Schmidt citerer Philippe Ariès: "Skilsmissen er ikke længere et middel, hvormed man korrigerer en fejltagelse; den betegner afslutningen på en følelse, der hverken kan eller skal fortsætte, men som skal give plads for den næste oplevelse." Mine kursiveringer.
litteratur, sex
|
kommentarer (0)
22. Mar 2006 14:59, Bo
Når man vil lave Photoshop-billeder til visning på en almindelig tv-skærm, hvor store skal de så være? 1024 x 768? 800 x 600? Eller noget tredje?
diverse
|
kommentarer (5)
22. Mar 2006 13:59, Bo
Ville se godt ud på en hvid væg i en trendy, moderne indrettet stue, er skæg -- og prisen er god. Litografi af Poul Agger, sat til salg på QXL.
kunst
|
kommentarer (0)
22. Mar 2006 13:16, Bo
JP: "Helmut Schmidt, Ingvar Carlsson, Malcolm Fraser, Kiichi Miyazawa og Abdul Salam Majali, der henholdsvis er tidligere regeringschefer i Tyskland, Sverige, Australien, Japan og Jordan, betegner Muhammed-karikaturerne som en "meningsløs fornærmelse" fra Jyllands-Postens side." Læs her.
samfund
|
kommentarer (2)
22. Mar 2006 10:35, Bo
Har i dag læst den svenske psykiater Lars Ullerstams "De erotiske minoriteter", udgivet (på dansk) på Stig Vendelkærs Forlag i 1964. Det er en af den slags bøger (for det er en særlig slags), man ofte kan finde i genbrugs-butikkernes pap-kasser, tre for en tier, eller på antikvariaternes hollandske udsalg. Og hermed en opfordring: Køb den! Bogen er - selv (eller måske rettere: især) i dag - chokerende modig, et forsvar for de perverse -- som forfatteren foreslår i stedet at kalde "originale" -- som forstår at høste nydelse på måder, som andre, "uoriginale", ikke gør. For, som Ullerstam skriver: ""Perversiteterna" medger stora lyckomöjligheter för människorna. Därför är "perversiteterna" i sig själva goda, och därför bör de uppmuntras." Når talen er om det regelrette, hetero-seksuelle samkvem har vi frigjort os fra tidligere tiders moralisme og censur -- men vi har så sandelig osse bevaret "de gamle moralisters grusomhed", og den - grusomheden - kommer til syne, så snart vi konfronteres med "de perverse". Hér viser vi ingen nåde. Ullerstam, derimod, tager dem med ind i varmen og viser dem forståelse -- og giver forslag til, hvordan vi alle kan være med til at gøre deres tilværelse lidt lettere. Det gælder blotterne: "Fremfor alt: meld ham ikke til politiet - noget sådant kan kun gøre fortræd! Vi bør unde vore medmennesker den sunde magi i den ekshibitionistiske ritus." Det gælder de incestuøse. Idet forbuddet mod overgreb mod mindreårige naturligvis skal opretholdes: Hvad er ræsonnementet bag loven mod incest? Moseloven? Eller kristendommen? ("Vi trækkes stadig med denne rædselsreligion, og efter hvad jeg kan forstå, er dens præsteskab ikke blevet meget menneskeligere end tidligere ... ") Det gælder sadisterne og masokisterne, de homoseksuelle, voyeuristerne -- og det gælder osse de pædofile. Ullerstam skriver: "Vor bigotte og uintelligente holdning over for det seksuelle får vel adrig et mere fuldtonende udtryk, end når spørgsmålet om barneseksualiteten og "slemme mænd" kommer på tale." Forfatterens konklusion er ikke så bemærkelsesværdig, at de pædofile selvsagt må afholde sig fra at forgribe sig på børn, men det er derimod hans professionelle og perversions-venlige indstilling til problemet: "De "slemme mænds" seksualnød," skriver han, "er et problem at løse for morgendagens humane samfund."
Lars Ullerstam skriver let-forståeligt og uden medicinske eller psykologiske omsvøb -- og han er både skarp og provokerende. En sådan bog, tænker jeg, ville aldrig kunne skrives i dag. Den anbefales. Og hvis man ikke kan vente, til den dukker op i en kasse et sted, kan den læses - på originalsproget - her.
litteratur, sex, videnskab
|
kommentarer (0)
22. Mar 2006 03:35, Bo
Det kører fint i de danske styrelser. "Direktøren i Udlændingestyrelsen Grethe Løgstrup har i dag besluttet at fratræde sin stilling cirka et år før planlagt. Det sker samme dag, som Rigsrevisionen fremlægger en rapport, der både kritiserer hende, integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) og de generelle arbejdsgange i Udlændingestyrelsen." Her. Og Fødevarestyrelsen: "Enhedslisten vil nu rejse en forespørgselsdebat i Folketinget og Forbrugerminister Lars Barfoed skal ikke vide sig sikker, siger Fødevareudvalgets formand Christian H. Hansen fra regeringens normale støtter - Dansk Folkeparti. - Ministeren skal komme med nogle rigtig gode forklaringer, siger Christian H. Hansen." Læs her.
samfund
|
kommentarer (1)
22. Mar 2006 02:41, Bo
JP: "Danmark har fået et dårligt omdømme i Europa, og nu er det på tide, at regeringen tager et opgør med sit støtteparti Dansk Folkeparti. Det mener Europa-parlamentariker Gitte Seeberg (K)." Læs mere her.
Og samtidig: "To prominente erhvervsfolk opfordrer regeringen til at droppe samarbejdet med Dansk Folkeparti. Ellers ryger det danske velfærdssamfund og integrationen af indvandrere på gulvet [...] Angrebet kommer fra bestyrelsesformand og ejer af Grundfos, Niels Due Jensen, og direktør Lars Kolind. De mener, at Dansk Folkeparti skaber konfrontation og polarisering i det danske samfund gennem »hadske udfald mod indvandrere«." Læs her.
samfund
|
kommentarer (0)
21. Mar 2006 11:33, Bo

Dagens CD: "Music for the Iliad". Dagens overvejelse: Hvori mit bidrag til tyske Kolja Steinrötters kunst-projekt "Chasey Is Your Friend" skal bestå. Jeg er blevet inviteret til at deltage -- og det vil jeg selvfølgelig gerne. Chasey er pornostjernen Chasey Lain (billedet), måske kendt (blandt ikke-kendere) p.g.a. Bloodhound Gangs "The Ballad of Chasey Lain". Andet nyt: Mail-renshien (omtalt for efterhånden længe siden) er nået til vejs ende. Læs resultatet her. Og nu skal jeg rydde op på mit skrivebord.
digte, kunst, porno
|
kommentarer (3)
21. Mar 2006 01:10, Bo
Breaking news. Efter at have lukket Sverigedemokraternas hjemmeside, der bragte Muhammed-tegningerne - og derefter løjet om det til medierne - har Sveriges udenrigsminister, Laila Freivald, besluttet at træde tilbage. Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
20. Mar 2006 22:52, Bo
I nat lærte jeg - takket være Rasmus - et nyt ord, "meme": "any unit of cultural information, such as a cultural practice or idea or concept, which one mind transmits (verbally or by repeated action) to another mind." For eksempel: "A chain letter can be considered a type of meme, a self-replicating piece of information that uses a human host to distribute copies of itself." Eller den dér "Fire ting"-ting der i løbet af 24 timer - som en anden fugleinfluenza - spredte sig ud i hele blogosfæren. Rasmus skriver i sin blog, og jeg er enig: "En del "seriøse" bloggere holder sig for fine til at deltage i memer. Det forstår jeg egentlig ikke, for det er jo netop den slags ting som gør blogosfæren til mere end blot en samling personlige hjemmesider. Et godt meme skaber indhold på den deltagende blog og kæder samtidig videre til andre blogs, som posteren kan anbefale. Og det synes jeg ikke man skal kimse ad." Ud over Niels-Arne og Paw, som jeg begge kender irl, valgte jeg at prikke Ole aka Wolf og Ulla Nørtoft Thomsen -- som jeg ikke kender, ingen af dem.
blogging, internet
|
kommentarer (1)
20. Mar 2006 16:16, Bo

Det lader ikke til, at regeringen - som lige for tiden, i hvert fald udadtil, synes at være helt og aldeles overladt til Jens "Misil" Rohde - er specielt interesseret i at kiss and make up med de store drenge i dansk erhvervsliv. I går udtrykte koncernbestyrelsesformand for Grundfos, Niels Due Jensen, offentligt sin bekymring for, at "Regeringens tætte parløb med Dansk Folkeparti skaber en polarisering og konfrontation i det danske samfund, som skader Danmarks renommé i udlandet i katastrofal grad." Læs her. Hvorimod Arla, der fortsat kæmper desperat for at minimere tabet for danske landmænd, på grund af en annoncekampagne blev gjort til genstand for Rohdes hån: "Arla er parat til at sælge sin bedstemor for at sælge sine varer i diktaturlande. Jeg kan slet, slet ikke forstå, at man kan tage så let på vores principper. Mine frihedsrettigheder er ikke til salg for to liter mælk, siger Jens Rohde." To liter mælk. Læs her.
Tilføjet: Læs osse min brors kommentar.
samfund
|
kommentarer (0)
20. Mar 2006 13:32, Bo
Faktisk både af Klaus og af Linda.
Fire jobs jeg har haft:
Natportier på Grand Hotel i Struer. Hotellet, som i en lang årrække havde for vane at gå fallit ca. hver attende måned, var et stor og stille hus midt i byen, og for det meste - sådan husker jeg det - havde jeg det i disse nætter helt for mig selv. Det første, jeg gjorde, når jeg om aftenen mødte på arbejde, var at tage flagene ned -- og det sidste, jeg gjorde om morgenen, inden jeg igen gik hjem, var at hænge dem op.
Mens jeg studerede, arbejde jeg ca. fem år som assistent i en boghandel på strøget i Århus. En dag, mens jeg stod ved kassen, kom en lille pige på 5-6 år ind i forretningen, og hun gav sig til at luske rundt i afdelingen med blyanter og linealer. Jeg kunne mærke, at hun holdt øje med mig. Mens hun sendte mig skæve blikke, sneg hun sig om bag en stander med tusch-penne og blokke -- og 30 sekunder efter dukkede hun pludselig op ved disken - hendes lille hånd op over kanten - hvor hun smed en seddel foran mig. Hvorpå hun styrtede ud af forretningen. "Hvor du Grim", stod der. Sedlen ligger under det gennemsigtige skriveunderlag på bordet foran mig -- hvor jeg sidder og skriver dette. Jeg har passet på den og gemt den lige siden.
Sammen med mine fire gode venner i film-kooperativet Groupe Ballon Rouge arbejdede jeg ca. et halvt år som film-producent. Alt gik galt, og jeg svor en hellig ed om aldrig - aldrig aldrig - igen at ha noget som helst med film at gøre.
Sammen med min mentor, Poul Tang, var jeg i 2002 på Amtscentret for Undervisning med til at søsætte og lede Danida-projektet Verdensbilledlegatet - og kom i den forbindelse i kontakt med en frygtelig masse spændende mennesker, både studerende, medlemmer af Danidas Oplysningsudvalg, medlemmer af juryen og (ikke mindst) mine senere arbejdsgivere, drengene fra Innovisio. Jeg var projektleder på legatet til og med 2005.
Fire steder (ved vand) jeg har boet:
Hjemme hos mine forældre -- på Vinkelvej i Struer. Her voksede jeg op, ganske tæt på søen Kilen.
For enden af Brabrand-søen, hvor 17'eren har endestation. Jeg boede til leje i en kælder -- med udsigt til eng og til græssende køer.
Kollegiet, Mejlgade (i Århus). Ane og jeg havde 34 kvadrat-meter til deling, og vi boede der i fire-og-et-halvt år -- lige ved havnen.
Adelgade i Skanderborg -- med Skanderborg Sø i baghaven.
Fire film jeg kan se igen og igen:
Jean-Luc Godards "Manden i månen", som er den bedste film, jeg nogensinde har set.
"Fra hjertet til hånden", Tómas Gislasons fremragende dokumentarfilm om Jørgen Leth.
Filmatiseringen af Kurt Vonneguts roman "Breakfast of Champions" med bl.a. Bruce Willis og Albert Finney.
"Exorcist III" med George C. Scott.
Fire tv-serier jeg ser (hvis jeg kan komme til det):
"Inspector Morse"
"Midsommer Murders"
"Inspector Frost"
"Trial & Retribution"
Fire steder jeg har holdt ferie:
Rom.
Berlin.
Chicago.
København.
Fire websteder jeg dagligt frekventerer:
QXL.dk
Blogbot.dk
Politiken.dk
JP.dk
Fire favoritspiser:
Snickers.
Min mors frikadeller.
Digestives og kold mælk.
Pistacieis.
Fire steder jeg hellere ville være lige nu:
Jeg vil ikke hellere være andre steder -- men jeg kunne godt tænke mig at besøge:
Byen Gloucester, hvor den amerikanske digter Charles Olson sad og skrev sine digte.
Marquis de Sades slot, La Coste.
Irland.
Californien.
Fire bloggere jeg prikker:
Niels-Arne.
Ole.
Ulla.
Paw.
film, mig, tv
|
kommentarer (5)
19. Mar 2006 23:49, Bo
Er der nogen, der ved hvor meget hjemmeside-plads, der følger med et TDC-abonnement? Jeg har været ved at slette diverse billeder fra mit site (og dermed er de osse forsvundet her fra bloggen) -- for jeg bekymrer mig. En lille smule. Lige nu ligger der 5 forskellige websites på min plads på serveren (har netop slettet nr. 6), og det kan vel ikke passe, at jeg bare kan blive ved med at fylde på? Eller hvad? I det hele taget: Jeg bør nok overveje at downsize mit net-foretagende. Jeg har for mange sites, for mange email-adresser, for meget at holde styr på. Og to andre ting, osse: Hvem har mit eksemplar af Burgo Partridge: "Sexorgier gennem tiderne"? En eller anden lånte bogen engang for efterhånden længe siden, og jeg har aldrig fået den tilbage. Hvem? Og hvor hulan er min Rabelais?
blogging, internet, litteratur
|
kommentarer (13)
19. Mar 2006 13:46, Bo
Min plakat-pusher, emovieposter.com, har 1253 film-plakater til salg på Ebay -- og auktionerne udløber i overmorgen. Du kan se dem alle her.
Udvalgte highlights: "The Devil's Nightmare", Carpenter's "The Fog", "Goodbye Bruce Lee", "Grimm's Fairy Tales", "The Honey Cup", "How To Murder Your Wife", "Jack the Ripper", "Love, Swedish Style", "Frenzy" og "Captain Nemo and the Underwater City".
film
|
kommentarer (2)
19. Mar 2006 13:11, Bo

Politiken kunne i går oplyse, at "Holland vil vise topløse kvinder for at forberede indvandrer[e] på, hvad der venter, hvis de flytter til landet" -- hvilket i og for sig ikke er nær så interessant, som at "Nogle muslimske og andre indvandrergrupper" ifølge avisen "er rasende over den »choktaktik«, som de mener, der benyttes i filmen for at afskrække udlændinge fra at søge opholdstilladelse i Holland." Choktaktik! Om dog bare Dansk Folkeparti ville lade sig inspirere til en lignende kampagne i Danmark. Så ku det være, at vi andre - osse - måtte få lov til at kigge lidt med.
samfund
|
kommentarer (1)
19. Mar 2006 12:55, Bo
Politiken: "Venstre anklager SF's formand Villy Søvndal for hykleri i Muhammedkrisen. Så sent som i december kaldte Søvndal nemlig i et læserbrev profettegningerne for »befriende« og opfordrede demokrater til at stå sammen mod mullaher, imamer og islamister." "Når jeg sidder og læser de afsnit i læserbrevet, der handler om tegningerne, så ville jeg ønske, at det var mig, som havde skrevet det. Det er et ufatteligt hykleri, når han nu siger, at regeringen skulle have udtalt sin mening om tegningerne og taget afstand fra dem" -- udtaler Venstres Jens "Misil" Rohde. Men Søvndal forsvarer sig: "Efterfølgende er sagens rette sammenhæng kommet frem. Håndteringen af sagen betød, at det, der kunne have været en lille sag, lige pludselig blev en eksplosiv sag. Regeringens manglende håndtering af sagen gør, at den udvikler sig så katastrofalt, som den gør." Læs her.
samfund
|
kommentarer (0)
19. Mar 2006 09:01, Bo

"En meningsmåling, som Catinét Research har lavet for Ritzau, viser, at selv om Dansk Folkeparti stadig klarer sig bedre end ved folketingsvalget, så har partiet formøblet over halvdelen af sin fremgang i den seneste måned." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
19. Mar 2006 06:25, Bo
I dag ville Dan Turéll være fyldt 60. Fra poesi.dk: "Så er det i aften (og i nat), at du kan være med til at fejre Dan Turélls 60 års fødselsdag søndag d. 19. marts. Som det er omtalt nedenfor på denne nyhedsside, står Dan Turéll Fonden og Tuborg bag en lang række oplæsninger på caféer og beværtninger i København samt en mindekoncert i Det Kongelige Bibliotek med deltagelse af bl.a. Peter Laugesen, T.S. Høeg og Sølvstjernerne. Se det fulde program på http://www.Litlive.dk. I Århus markeres 60-året i Vangsgaards boghandel med arrangementer både d. 23. og d. 29. marts. Se: http://www.vangsgaards.dk."
litteratur
|
kommentarer (1)
19. Mar 2006 06:15, Bo
Sex i Thy: Ejeren af hjemmesiden www.sydthyskandalen.dk, "der bugner af lystige sex-historier og hæmningsløs druk på rådhuset i flækken Hurup i Thy," er blevet idørmt en bøde på kr. 5000,- for æreskrænkelse. EB: "Siden Ole Jensen efter eget udsagn blev uretsmæssigt fyret fra kommunens it-afdeling, har han nidkært tilsvinet sin tidligere chef, dennes påståede elskerinde, borgmesteren og en vifte af embedsmænd med opdigtede sex-affærer og druk-beretninger." Læs mere her.
Og fra broderlandet: "En kvindelig vikar på et plejehjem i Stockholm fotograferede døende beboere og lagde lagde billederne på nettet i sin net-dagbog, en såkaldt webblog." Nu er osse hun blevet meldt til politiet. Læs her.
blogging, diverse, internet
|
kommentarer (1)
18. Mar 2006 12:24, Bo
Tre hurtige -- for jeg skal gerne nå et brusebad, inden DR kl. 21.40 sender Barnaby. Har i dag læst Voltaires "Candide" (som kom til at ligge øverst i en bunke, da jeg i forgårs tømte et skab), og jeg har købt et computerspil, som jeg måske - faktisk - vil gide at spille: Leisure Suit Larry. Kr. 29.95 på tilbud i Kvickly. Og jeg er gået i gang med at lave en Marquis de Sade reference page. Still in progress. Det tar en frygtelig tid at finde de dér bog-omslag.
litteratur, sade
|
kommentarer (0)
17. Mar 2006 17:14, Bo
Interessant interview med sociologen Peter Berger i Kristeligt Dagblad: "I Europa ynder man at opfatte det religiøse USA som en usædvanlig undtagelse, men det er en helt forfejlet ide. Religion er i eksplosiv vækst på verdensplan, og USA er et religiøst samfund i en verden af stærkt religiøse samfund, hvor Europa skiller sig ud ved at være sekulært [...] Historikere og sociologer har længe troet, at moderniteten automatisk ville føre til mere og mere sekulariserede samfund, fordi man anså religiøsitet som værende i modstrid med det moderne menneskes behov. Men det har vist sig at være forkert. Man skal bare kigge sig omkring for at få øje på beviserne."
religion, samfund
|
kommentarer (6)
17. Mar 2006 17:07, Bo
JP: "Den danske regering levede ikke op til sine internationale forpligtelser, da den med henvisning til ytringsfriheden afviste at tage stilling til Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger og at mødes med ambassadører fra muslimske lande. Det konkluderer FN's særlige rapportør i spørgsmål om moderne former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og intolerance, senegaleseren Doudou Diène, i en rapport til FN's Menneskeretskommission." Læs her.
samfund
|
kommentarer (0)
17. Mar 2006 12:00, Bo
EB: "Du får færre bakterier af en slurk toiletvand end af de isterninger, restauranter kommer i din sodavand. Det viser en test, Ekstra Bladet har fået Steins Laboratorium til at foretage af isterninger og toiletvand på McDonald's, Jensens Bøfhus, Glostrup Amtssygehus' Café og DSB Fast Food Café." Læs her.
diverse
|
kommentarer (1)
17. Mar 2006 11:43, Bo

Er den ikke flot? En samleboks med alle afsnit af "The Prisoner", måske den bedste tv-serie nogensinde. Det er en (lille) skandale, jeg ved det godt, men faktisk har jeg ikke et eneste afsnit, hverken på VHS eller DVD -- og det er selvfølgelig uholdbart. (Men jeg har en fin bog, "The Prisoner - A Television Masterpiece".) Det er alt for dyrt at købe afsnittene enkeltvis på DVD - og jeg skal jo desuden ha dem allesammen - så jeg kigger i stedet på bokse. Og sammenligner priser. Der findes en lidt mindre blæret udgave, som er fin nok til mig. Hos cdon.dk koster den kr. 759,-. Hos VideoNetto koster den kr. 649,50. Laserdisken vil ha kr. 749,-. Billigste bud indtil videre er play.com, der kan nøjes med £49.99, ca. kr. kr. 535,-. Hvis du tilfældigvis ved, hvor jeg kan få den endnu billigere, så giv endelig besked.
Læs mere om "The Prisoner" her -- og besøg The Prisoner Appreciation Society.
tv
|
kommentarer (9)
17. Mar 2006 09:27, Bo
Til glæde for eventuelle engelske besøgende: En oversættelse af mit nedenstående indlæg. Oversættelsen er foretaget af Inter Tran -- og jeg takker.
Friday, and the time is 13. There's approximately half an hour, to fruen upcoming homes. Imens she has been at class, have i except that sleep and eat flødeboller reached that look both "Hellraiser" 3 and 4, two- third- parties from "Tomb Raider: Cradle of Life" and three- fourth- parties from "Lost Souls", i've read a Jonathan Kellerman-krimi, cleaned up and dried dusk from, consulted half Stockhausens "Stimmung", pare down me, i've got shipped some DVDer and books by the mail and actually listens i to Judas Priest, "Screaming By Vengeance". And wash anything cloth. Yip yip yip.
diverse
|
kommentarer (0)
17. Mar 2006 04:17, Bo
Fredag, og klokken er 13. Der er cirka en halv time, til fruen kommer hjem. Imens hun har været på kursus, har jeg - ud over at sove og spise flødeboller - nået at se både "Hellraiser" 3 og 4, to-tredje-dele af "Tomb Raider: Cradle of Life" og tre-fjerde-dele af "Lost Souls", jeg har læst en Jonathan Kellerman-krimi, ryddet op og tørret støv af, hørt halvdelen af Stockhausens "Stimmung", barberet mig, jeg har fået sendt nogle DVDer og bøger med posten -- og nu lytter jeg til Judas Priest, "Screaming For Vengeance". Og vasker noget tøj. Yip yip yip.
film, hellraiser, litteratur, mig, musik
|
kommentarer (4)
15. Mar 2006 06:48, Bo
Min hustru har forladt mig -- i hvert fald for en kort bemærkning. De næste par dage er hun på kursus her. Og hvad laver en mand, når konen ikke er hjemme? Han sidder og ærgrer sig over, at "Doom" endnu ikke er udkommet på DVD. Den kommer først den 21. Øv.
mig
|
kommentarer (3)
15. Mar 2006 06:01, Bo
JP: "Rigsadvokaten afviser, at der skal indledes straffesag mod Morgenavisen Jyllands-Posten for at have bragt tegninger af profeten Muhammed," men bemærker dertil, at "Det er således ikke en rigtig gengivelse af gældende ret, når det i artiklen i Jyllands-Posten anføres, at det er uforeneligt med ytringsfriheden at gøre krav på hensyntagen til religiøse følelser ... " Læs her.
samfund, ytringsfrihed
|
kommentarer (0)
15. Mar 2006 03:12, Bo
Efter Kontants udsendelse i går aftes vil der nok gå et pænt stykke tid, inden jeg igen får lyst til at sætte tænderne i en pizza fra den lokale. Eller (nogensinde) besøge Bowl 'n' Fun. Føj for den lede. Og i øvrigt: Sjældent har man da set og hørt en mand i gråt jakkesæt dumme sig så hårdt i fuld offentlighed, som da vicedirektør Henrik G. Jensen fra Fødevarestyrelsen fuldstændig uopfordret - i interviewet med Anders Bech-Jessen - pludselig sagde, "Ja, og i øvrigt har vi jo heller ikke ført kontrol de sidste 4 år." Mon ikke han bagefter gik og sparkede sigselv lidt over skinnebenene?
En katolsk præst har overtalt en tøjbutik i Esbjerg til at fjerne en t-shirt fra hylderne, og han overvejer nu at indgive politianmeldelse mod producenten af t-shirten, firmaet Gorilla, for overtrædelse af blasfemi-paragraffen. Læs mere her. Helt personligt overvejer jeg nu - for jeg vil sandelig ikke være den eneste, der ikke føler mig trådt over mine meget små sko - at politianmelde alle, der i religiøs henseende tror på noget andet, end jeg gør. Ganske indlysende er deres tro jo en hån mod min, som nb er den eneste rigtige -- og osse jeg fortjener vel lovens beskyttelse? Det sku jeg mene.
Og FNs Komité mod Racediskrimination har afgjort, at Danmark overtrådte FNs konvention om racediskrimination, da politiet afviste en anmeldelse af Pia Kjærsgaard. Læs mere her.
religion, samfund, tv
|
kommentarer (0)
14. Mar 2006 19:04, Bo
En slags uafhængig forsættelse af min post fra i mandags: Selvom der ikke var meget, vi skulle på Institut for Idéhistorie, så var der dog et slags pensum. Selvfølgelig. F.eks. skulle vi (helst) gøre os bekendte med den moderne tids tre store kritikere, Nietzsche, Marx og Freud -- og der var nødvendige bøger, uundgåelige hovedværker, som i alle fag. Den franske - nu afdøde - idéhistoriker Michel Foucaults "Viljen til viden" stod højt på listen. Vi skulle læse Foucault, ikke mindst fordi Foucault var (og er) et fremragende eksempel på, hvad idéhistorie overhovedet var (og er) for noget. Og det havde vi jo selvsagt god brug for at vide.
"Viljen til viden" er første bind i en serie, "Seksualitetens historie", som Foucault aldrig nåede at færdiggøre. Bogen er imidlertid ikke nogen historisk gennemgang ("så skete der dét, og så skete der dét"), men en i bedste forstand kritisk redegørelse for, hvad man bør være på udkig efter, lægge mærke til og interessere sig for, hvis man vil studere seksualitetens historie. Bogen er for så vidt én lang kritik af det, Foucault kalder "repressions-hypotesen", d.v.s. forestillingen om at seksualitetens historie (i det moderne) kan skrives som en seksual-undertrykkelsens historie, historien om hvordan seksualiteten i løbet af de sidste 300 år er blevet holdt nede, forbudt, censureret o.s.v. I stedet foreslår Foucault, at det - en smule forsimplet - i virkeligheden forholder sig stik modsat: Seksualiteten er ikke blevet holdt nede, tværtimod. Den er blevet fremdyrket og kultiveret overalt. Foucault bruger udtrykket "i-tale-sættelse". Seksualiteten er blevet i-tale-sat -- og ingen har nogensinde talt så meget om seksualitet, som vi gør nu om stunder. Hvis man vil studere seksualitetens historie, siger han, skal man ikke lade sig nøjes med bare at registrere eventuelle forbud eller tilfælde af censur. Langt hellere skal man bemærke den store og intense vilje til viden om det seksuelle, der ligger bag. For eksempel: Det er ikke nær så - idéhistorisk - interessant, at man (førhen) forbød unge mennesker at onanere, som det er, at onani pludselig bliver gjort til et medicinsk, psykologisk og pædagogisk emne, et "vidensfelt", som studeres indgående.
Bogen er godt skrevet, men den er ikke nem at læse. Men den er heller ikke svær. Meget mere om Michel Foucault på Wikipedia.
litteratur
|
kommentarer (3)
14. Mar 2006 13:48, Bo
Det går godt i Norden - vi, verdens socialt mest veludviklede demokratier, os, hele verdens tindrende, frostklare ledestjerne. De blonde pigers latter på engen, og jyden, han er stærk og sej. Og så videre. Fjeldene, hyggen og sygesikringen. Åbenheden, tolerancen. Forleden bragte det tyske tidsskrift Der Zeit en stor artikel om fremmedhadets Danmark -- og nu er der blevet offentliggjort en svensk rapport, hvoraf det fremgår, at 26% af alle svenskere "anser att det finns ett stort judiskt inflytande över världsekonomin, 15 procent anser att det inflytandet är för stort. Det framkommer också att 14 procent i varierande grad anser att judar använder Förintelsen i politiskt-ekonomiskt syfte. En av fyra tillfrågade är negativ till en judisk statsminister." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
14. Mar 2006 13:25, Bo

Husk måneformørkelsen om ca. en halv time.
diverse
|
kommentarer (0)
14. Mar 2006 09:00, Bo
Jeg ved ikke, om det evt. kan være til trøst for de iblandt os, som undertiden - bare nogle gange - kommer til at trække lidt for hårdt på kontoen: USA havde sidste år et betalingsbalance-underskud på intet mindre end 5.040 milliarder kroner. Det ku altid ha været værre. Tænk på det. Læs her.
diverse, samfund
|
kommentarer (2)
14. Mar 2006 04:08, Bo

Endnu en gang - for det er sket før - lykkedes det mig i nat at få Tekst-TV i det gale øje (som er det højre). "Nå nå," tænkte jeg, da jeg læste denne overskrift: "Magister kaprer tog med 200" -- men det var ikke, hvad der stod. I hvert fald ikke, da jeg (igen) tjekkede nu til morgen. Og mere opsamling: Jeg skrev på et tidspunkt om min Moleskin-kalender, som jeg havde besvær med at finde - 2006-udgaven - men som det omsider lykkedes mig at få indkøbt. Tre-og-en-halv måned inde i det nye år kan jeg oplyse for eventuelt interesserede, at jeg endnu ikke har haft den åbnet. Det er sørgeligt -- med mig og kalendere. Læser i dag Michel Foucaults helt fremragende bog "Viljen til viden".
diverse, litteratur, mig
|
kommentarer (2)
14. Mar 2006 02:03, Bo
Endnu tre bøger føjet til min lille Jules Verne-samling: "Slottet i Karpatherne", "En Verdensomsejling under Havet" og "Det rullende Hus", alle i serien fra Kunstforlaget Danmark, udgivet i 1913.
litteratur
|
kommentarer (0)
14. Mar 2006 01:41, Bo
En side med sange fra danske film, inkl. Søren Strømberg, Ole Søltoft og Lille Palle der synger "Knalde-Kalle" -- fra "Piger til søs" (som jeg lige har set).
film, musik
|
kommentarer (0)
13. Mar 2006 13:28, Bo
Man kan ikke se det på mig - især ikke efter at jeg er begyndt at gå med en blå Kansas pilot-jakke, siger Ane (for hun siger, jeg ligner en havnearbejder) - men faktisk er jeg af uddannelse idéhistoriker, dvs. jeg har studeret på Institut for Idéhistorie på Århus Universitet. Idéhistorie - dengang jeg læste - var mildest talt ikke noget terpe-fag. Der var ikke så mange ting, vi skulle gøre (hvorimod der var ret vide grænser for, hvad vi måtte) -- og kun én gang i løbet af hele min studietid blev vi indprentet en sætning, som vi skulle lære at sige udenad, og som vi skulle huske, nemlig denne:
"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndiggørelse."
Det er indledningen til Immanuel Kants lille skrift "Hvad er oplysning?" fra 1784. Der kan siges og skrives (og der er sørme blevet ... o.s.v.) meget om bare denne ene sætning, for den er tung af mening. At oplysning er "menneskets udgang" antyder en bevægelse, at oplysning tillader os at gå videre, og at oplysning er en nødvendig forudsætning. At mangle oplysning er at være umyndiggjort, at være fanget - nærmest som et barn - i en verden, man hverken kan forstå eller kontrollere -- og derfor osse at være henvist til andres - de voksnes - magt. Og at umyndiggørelsen er selvforskyldt betyder, at det ikke behøver at være sådan. Det er hverken Gud eller naturen eller Påskeharen, der forhindrer os i at blive oplyste; det er kun os selv. Det er mennesker, der forhindrer mennesker i at blive myndige. Implicit i sætningen lyder osse en moralsk opfordring eller et moralsk påbud om at bidrage til myndiggørelsen af alle, dvs. til at søge oplysning, lade sig oplyse, til at oplyse andre, til at tillade andre at søge oplysning o.s.v.
Daniel skriver i en kommentar til et af mine indlæg, at "hele vægtningen af forskellige rettigheder [er] vel ret tåbelig" -- og det har han måske nok ret i. Men ikke desto mindre: Ytringsfriheden, som giver os mulighed for at lade os oplyse, er ikke 'bare' en rettighed på linie med så mange andre. Den er forudsætningen for vores myndiggørelse, dvs. vores mulighed for at (for)blive frie og autonome mennesker.
samfund, ytringsfrihed
|
kommentarer (7)
13. Mar 2006 11:32, Bo
Inspireret af min søsters snak om danske film gik jeg forleden i Blockbuster og lejede en lille håndfuld, fem film i fem dage, hhv. "Alt på et bræt", "Flådens friske fyre", "Piger til søs" -- og to u-danske, "Ghost Lake" og "The Gathering". "Ghost Lake" måtte jeg opgi, for den var simpelthen for dårlig, men derudover mangler vi - dvs. Ane og jeg - nu kun "Piger til søs", nummer tre i serien af "Piger i trøjen"-film. Jeg tog (nogle af) de film, der 1) var med Dirch Passer og 2) var hjemme på DVD. "Alt på et bræt" var akkurat lige så dårlig, som jeg huskede den -- og selvom det må ha været ca. 20 år siden, jeg sidst havde set "Flådens friske fyre", kunne jeg (opdagede jeg undervejs) det meste af filmen udenad, helt ned til de enkelte intoneringer. "Havet lugtede ramt den nat ... " Det er de mærkeligste ting, man bærer rundt på.
film
|
kommentarer (4)
13. Mar 2006 10:49, Bo
CD-tilbud: Schnittke: "Requiem", dobbelt-CD fra Classico. Kr. 49,- Klavermusik af Stockhausen, kr. 29,- Musik af Bent Sørensen, kr. 19,- Matthias Ronnefeld: "I Hear the Drummers Strike the Sky", kr. 19,- Niels Rosing-Schow: "Echoes of Fire", kr. 19,- Anders Nordentoft: "Entgegen", kr. 39,- Erik Jørgensen: "Confrontations for Orchestra", kr. 29,- Klaus Ib Jørgensen: "Parodos", kr. 19,- Find selv flere på cdklassisk.dk.
Bøger og tegneserier på QXL: Edgar Allan Poe: "Mordene i Rue Morgue", Crumb: "Den afskyelige snekvinde".
diverse, litteratur, musik, stockhausen
|
kommentarer (0)
12. Mar 2006 19:49, Bo
JP: "Udenrigsministeriet har haft travlt med at svinge censurpennen i Muhammedsagen i den seneste tid. Mere end 80 dokumenter, der kunne have kastet lys over omverdenens reaktioner på Muhammedtegningerne tilbageholdes, mens op mod 100 andre sider er stærkt censureret i en aktindsigt til dagbladet Information." Læs her.
samfund
|
kommentarer (0)
12. Mar 2006 17:34, Bo
BT skriver: "Fra Muhammed-krisens første dag i september sidste år til afbrændingen af de danske ambassader i Damaskus og Beirut i februar stod hun [den egyptiske ambassadør Mona Omar Attia] frem og krævede en undskyldning af Fogh. Nu har hun i et opsigtsvækkende interview til den arabiske avis al-Watan indrømmet, at en officiel dansk undskyldning for de 12 Muhammedtegninger i Jyllands-Posten i virkeligheden var det eneste, hun frygtede. Havde Fogh bøjet sig og givet den undskyldning, som egypterne havde krævet, var konflikten mellem Danmark og den arabiske verden nemlig med stor sandsynlighed ikke eksploderet i boykot, vold og kaos." Læs hele artiklen her.
samfund
|
kommentarer (2)
12. Mar 2006 13:47, Bo

Stor artikel om det fremmedfjendtlige Danmark i det tyske tidsskrift "Der Zeit": "Ein nettes, kleines Land wird zum Ziel islamischer Wut, nur wegen ein paar Karikaturen. Unbemerkt davon schürt die dänische Politik seit Jahren Ausländerfeindlichkeit." Læs artiklen her.
"Den kritik afviser jeg fuldstændig," siger Fogh til Ritzau. Læs her.
samfund
|
kommentarer (0)
12. Mar 2006 13:38, Bo
Bjarke Larsen skriver i JP: "SÅ FIK HAN alligevel ret, statsministeren, med sine udtalelser om, at bl.a. forfattere og redaktører har svigtet kampen for ytringsfriheden i Muhammed-sagen. Det er modvilje mod Jyllands-Posten, Dansk Folkeparti, tonen i integrationsdebatten og regeringens indvandrerpolitik, som forhindrer de mange intellektuelle fra midten af dansk politik og ud mod venstre i utvetydigt at støtte de 12 bladtegnere, der sammen med et ukendt antal medarbejdere ved Jyllands-Posten i disse uger må leve under politibeskyttelse." Læs her.
samfund, ytringsfrihed
|
kommentarer (4)
12. Mar 2006 13:23, Bo
Hans Hauge skriver i sin JP-klumme om vor nuværende, generøse regering, der "rundhåndet" har "delt millioner ud til sine ideologiske fjender." Som eksempel fremhæver Hauge bl.a. Lars von Triers "anti-amerikanske film", "Dogville", der fik et statstilskud til billetten på kr. 526, og kr. 4.7 millioner til et projekt om Poul Henningsen. Prof. Lars Qvortrup, "Enhedslistens ideologiske spydspids" der har "skrevet bøger med det formål at »etablere en socialistisk mediepolitik« og at støtte »socialistiske medarbejdere i DR, som under vanskelige betingelser forsøger at bidrage til kampen for socialismen«," driver et skattefinancieret forskningscenter, Knowledge Lab, på Syddansk Universitet. Så dér kan man bare se.
Jeg er ikke helt klar over, hvilke Qvortrup-bøger, det er, Hauge henviser til, men måske er det værket med den flotte, marxistiske titel "Danmarks Radio og arbejdskampen - en analyse af DRs behandling af benzinkonflikten i november 1976", udgivet for ca. 30 år siden. Dengang marxismen var på mode. (Hans Hauge - i parantes bemærket - har vistnok aldrig været marxist, heller ikke dengang, men er dr.phil på en afhandling fuld at stavefejl om en inferiør, dansk teolog ved navn Løgstrup.) At der gives støtte til forskning i Poul Henningsen kan vel næppe ses som et udtryk for stor generøsitet. Henningsens plads og betydning i dansk kulturhistorie burde være indlysende for enhver, og det ville ha virket påfaldende besynderligt, hvis der ikke var blevet afsat midler. Og tilsvarende med Lars von Trier. Zentropa ville ha sørget for, at historien kom på alle avisernes forsider.
Jeg har lidt svært at gennemskue, hvad det helt præcist er, Hans Hauge er ude efter. Skal vi betragte det som udtryk for en særlig form for generøsitet, at vores regering ikke bedriver Berufsverbot? Er det det, han mener? Læs her.
samfund
|
kommentarer (5)
12. Mar 2006 10:43, Bo
Har brugt en del af denne søndag på at læse en bog om Derrida -- men afbrød for en halv time siden for at bære skrald op fra kælderen. Jeg er ret sikker på, at Derrida ville ha forstået at værdsætte følgen. Og nu sidder jeg så ved maskinen. Hvis man klikker ind på Wikipedia for at læse om Derrida, får man et advarselsskilt med teksten "The factual accuracy of this article is disputed". Quel surprise.
litteratur
|
kommentarer (0)
11. Mar 2006 17:23, Bo
Lidt mere om min lille, nye bog. Den første samlede, danske oversættelse af "Bibelen" var Christian d. 3s, som udkom i 1550. Opfindelsen af bogtrykkerkunsten havde gjort det muligt at distribuere bøger i større oplag, og med reformationen blev det pludselig enhvers ret at ha mulighed for at læse de hellige bøger på sit eget modersmål. Blandt almindelige, u-dannede mennesker var det imidlertid småt med læsefærdighederne, og siden højmiddelalderen havde man derfor rundt om i Europa ladet fremstille særlige "fattigmands-bibler", en slags "Bibelen" som tegneserie: Træsnit med korte tekster. Man kendte alle historierne i forvejen, for dem havde man fået fortalt af præsten, og hvis man ikke kunne læse teksterne, kunne man i hvert fald se på billederne. Fattigmands-biblerne havde en storhedstid i 1500-tallet, og Solis' udkom i Tyskland i 1560. Den indeholdt ikke mindre end 147 træsnit. Den første, danske udgave af Solis' værk udkom formodentlig i 1602, og andenudgaven stammer fra 1746.
Det er måske en lidt plat betragtning -- men alligevel: Eftersom "Solis billedbibel" (og lignende værker) var, hvad menigmand fik og havde at forholde sig til, og eftersom værket (og lignende) vel i nogen grad kan siges at ha været en slags opsummering af almindelige menneskers kristendoms-forståelse, er det selvfølgelig ret interessant at bemærke, hvilke bibel-historier man har valgt at fremdrage -- og hvordan man har valgt at præsentere dem. I Solis' udgave er fokus på det eventyrlige og det voldelige. Mange af træsnittene er absolut drabelige: Absalom der spiddes af tre spyd, Saul der styrter sig ned over sit eget sværd, Eli med brækket hals, Samson der dræber 1000 mænd o.s.v. Og "Johannes' Åbenbaring".
"Bibelen" er fyldt med krigs-historier og voldelige episoder, men nu om stunder er det som om, volden er fuldstændig forsvundet ud af kristendommen. Der er begået mange overgreb i kristendommens navn, osse i nyere tid, men vi har svært ved at betragte volden som noget, der ligger i kristendommen, som - så at sige - hører med til historien, den faktiske såvel som den bibelske. Langt hellere betragter vi den som noget, der udelukkende ligger udenfor, som noget fremmed. Jeg tror - og dette er ren hjemmestrik, og klokken er kvart over to om natten - at det er én af grundene til, at kristendommen anno 2006 har lidt svært ved at fænge i sjælene: Den, der fornægter voldens realitet, fornægter den virkelighed, vi lever i.
kunst, religion
|
kommentarer (5)
11. Mar 2006 16:10, Bo
DR skriver: "Ifølge den radikale leder er Fogh og hans ledelse af landet "arrogant og uværdig". Det er udtryk for en "del-og- hersk-filosofi, der minder om Rusland". - Fogh er en farlig mand, når han bruger sine evner til at splitte Danmark, lyder anklagen." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
11. Mar 2006 15:59, Bo

Ane og jeg besøgte i går Koldinghus, og jeg købte en fin, lille bog med "Solis billedbibel", træsnit af den tyske kunstner Vergilio Solis (1514-1562). Træsnittet gengivet herover viser Josef i kløerne på Potifars hustru. Bibelhistorien (1. Mos. 39) lyder sådan her:
Josef var smuk og så godt ud. v7 Engang skete det, at hans herres hustru kastede sine øjne på Josef og sagde: »Kom og lig hos mig!« v8 Men han vægrede sig og sagde til hende: »Min herre bekymrer sig ikke om noget i huset, men har givet mig ansvaret for alt, hvad han ejer. v9 Han har ikke mere at skulle have sagt i dette hus end jeg, og han har ikke nægtet mig noget undtagen dig, og det er, fordi du er hans hustru. Hvordan skulle jeg så kunne gøre noget så ondt og synde mod Gud?« v10 Selv om hun dag efter dag søgte at overtale Josef, ville han ikke opfylde hendes ønske om at ligge hos hende og have omgang med hende.
v11 En dag da han kom ind i huset for at gøre sit arbejde, og der ikke var nogen af husets folk til stede, v12 greb hun fat i hans kjortel og sagde: »Kom og lig hos mig!« Men han lod hende beholde kjortlen og flygtede ud. v13 Da hun så, at han var flygtet ud og havde ladet hende beholde kjortlen, v14 råbte hun på husets folk og sagde til dem: »Se, han er kommet med en hebræer, som går og gør tilnærmelser til os. Han kom ind til mig og ville ligge hos mig, men så råbte og skreg jeg. v15 Da han hørte, at jeg råbte højt, efterlod han kjortlen hos mig og flygtede ud.« v16 Hun lod hans kjortel ligge, til hans herre kom hjem. v17 Så fortalte hun ham den samme historie: »Den hebraiske træl, du kom med, kom ind og gjorde tilnærmelser til mig. v18 Men da jeg råbte højt, efterlod han kjortlen hos mig og flygtede ud.«
kunst, religion
|
kommentarer (0)
10. Mar 2006 15:23, Bo
Spændende, perspektiverende artikel af filosoffen Arno Victor Nielsen i dagens udgave af Kristeligt Dagblad: "Det vi ser i disse dage er jo følgerne af nogle nye medier. 12 tegninger i en avis i en afkrog af verden bliver en verdensbegivenhed, ja, kan i værste fald sætte den halve verden i brand. Fjernsyn og mobiltelefoner kombineret med satellitter, internet og aviser gør tilsammen, at en historie uhindret kan spredes til hele verden. Første gang, verden oplevede noget lignende, var i renæssancen. Hvad vore dages imamer kan, er ingenting imod hvad Erasmus af Rotterdam og ikke mindst Luther kunne for 500 år siden." Læs her.
samfund, ytringsfrihed
|
kommentarer (11)
10. Mar 2006 15:17, Bo
Kristeligt Dagblad: "De 25 muslimske unge, som deltager i konferencen om religiøs og kulturel dialog, har vist forståelse for den danske ytringsfrihed, selv om den har været årsag til konflikt [...] Når tingene kommer op til overfladen og bliver sagt, er der mulighed for at diskutere dem, og det er jo holdninger, der er alligevel vil være der, siger Mette Mikkelsen." Læs mere her.
samfund, ytringsfrihed
|
kommentarer (0)
10. Mar 2006 14:16, Bo
JP skriver om gårsdagens konference om religiøs og kulturel dialog i København: "Alle er enige om, at Danmark og den arabiske verden skal forsones efter krisen om de 12 Muhammed-tegninger. Men når der kommer konkrete forslag, som rækker videre end rundrejser, dialogmøder og konferencer bliver uenigheden mellem muslimer og ikke-muslimer tydelig." Læs her.
Ifølge Ritzau "overvejer EU's udenrigsministre på et møde i Salzburg at imødekomme arabiske landes krav om at "bekæmpe nedgørelse af religion". Hidtil har EU stemt imod denne type erklæringer under møder i FN's Generalforsamling, men nu overvejer de europæiske ministre at gå skridtet videre. Det fremgår af et skriftligt diskussionsoplæg, som sigter på at forbedre forholdet mellem Europa og islamiske lande." Læs her.
samfund
|
kommentarer (0)
10. Mar 2006 09:15, Bo
Der er igen gået flere dage - vist endda noget i retning af en uge - siden jeg sidst har haft en CD i maskinen, og jeg sidder og kommer i tanker om noget, John Cage engang sagde -- noget med, at når han boede i New York, lyttede han aldrig til plader, for hans lejlighed lå lige ud til gaden. Så han nøjedes med at åbne vinduet i stedet. Vi bor osse lige ud til en gade (omend overhovedet ikke i New York), og i dagtimerne er der masser af lyde. Derudover har vi fået nye naboer i lejligheden ved siden af. Vores lejlighed er hestesko-formet, og naboens badeværelse - det er sandt - er faktisk placeret midt inde i vores, skudt ind mellem vores stue og vores køkken. Og vores nye naboer elsker at ta bad, gerne sammen -- så udover biler og snakkende mennesker på gaden er der vand-pjask og vandrør. Og forleden havde de en hund på besøg. Men ikke med i badet. Og computeren, der sjældent er slukket, står og summer. Har i dag læst Angela Carters "Sades kvinder", en udmærket, men (forekom det mig) ret hadefuld bog. Hvad er værre end intellektuelle, der forsøger at maskere deres personlige had til verden som teori eller analyse? Børnetandlæger, for eksempel. Børnetandlæger er værre, og folk der føler sig for hellige, for fine eller for ydmyge til overhovedet at sige noget, til at deltage i den offentlige debat o.s.v. Og mimere. Men derudover? Jeg tror, jeg vil forsøge at rydde lidt op.
mig, musik, sade
|
kommentarer (0)
10. Mar 2006 08:24, Bo
"Den tidligere danske ambassadør, Herluf Hansen er én af 13 danskere, som i en fælleserklæring kræver, at statsministeren må
gå af på grund af hans vildledning af befolkningen under Muhammed-krisen.
Herluf Hansen, der er medlem af Venstre og var ambassadør i Tunesien og Algeriet i 1991-2000, undsiger sin partifælle Anders
Fogh Rasmussen i erklæringen, der fastslår: »De seneste uger er det blevet stadig mere klart, at statsministeren har vildledt
den danske befolkning adskillige gange de forløbne 4-5 månder.«
Blandt de 13 underskrivere er bl.a. Bjørn Elmquist, der er tidligere folketingsmedlem for Venstre, Claes Hvidbak, der er
forlagsdirektør på Aarhus Universitetsforlag og tidligere direktør for Jyllands-Postens forlag Centrum, og forfatter Flemming
Chr. Nielsen, der er tidligere medarbejder på Jyllands-Posten i 1965-1999.
Erklæringen understreger, at det først og fremmest er statsministeres vildledning af befolkningen og ikke Jyllands-Posten,
som har skabt og eskaleret den internationale krise: »Her er kernen, her er udspringet for konflikten, og her ligger ansvaret
for krisen, som er mange gange værre end Jyllands-Postens oprindelige provokation.«
Omdrejningspunktet for krisen er, at statsministeren har fortiet og ignoreret adskillige advarsler om krisens eskalering, at
han har fortiet og fordrejet de muslimske ambassadørers reelle intentioner imod deres gentagne præciseringer, og at han har
undladt at forlægge afgørende information for Udenrigspolitisk Nævn.
De 13 underskrivere anfører, at »den eneste logiske konsekvens af statsministerens vildledning af offentligheden er, at han
går af«. De opfordrer til, at en ny statsminister danner en bred regering: »Derfor foreslår vi, at en ny statsminister løfter
opgaven at danne en midlertidig regering henover midten i dansk politik, sender et yderligere internationalt signal om
forsoning ved at iværksætte en uvildig kommissionsundersøgelse af hele forløbet og entydigt vælger Dansk Folkeparti fra.«
De 13 underskrivere:
Egon Clausen (tidl. programredaktør ved DR), Bjørn Elmquist (forsvarsadvokat, tidl. MF for Venstre og Radikale Venstre),
Carsten Fenger-Grøn (forlagssouschef), Malene Grøndahl (journalist), Herluf Hansen (tidl. ambassadør i Algeriet og Tunesien),
Jacob Holdt (foredragsholder), Claes Hvidbak (forlagsdirektør), Rune Engelbreth Larsen (idéhistoriker), Flemming Chr. Nielsen
(oversætter og forfatter), Jytte Rex (maler og filminstruktør), Peter Johannes Schjødt (filosof og tidl. leder af DRs
Radiodokumentargruppe), Curt Sørensen (professor emeritus i Statskundskab ved Aarhus Universitet), Christian Braad Thomsen
(filminstruktør)."
Læs erklæringen her.
samfund
|
kommentarer (1)
10. Mar 2006 08:20, Bo
Sort-humoristisk artikel i denne uges udgave af The Onion, verdens sjoveste nyheds-avis for studerende: "Iraqi Ghandi Preaches Slightly Less Violence": "Violence is not the solution," al-Naqib wrote in his breakthrough 1998 treatise Practicing Semiviolence. "It is only approximately 19/20ths of the solution. We should not work toward the total annihilation of all who oppose usjust some of them. And perhaps it is best we practice occasional mercy for the innocent, such as the young, who can easily recuperate." Læs her.
humor
|
kommentarer (0)
10. Mar 2006 07:54, Bo
JP: "Hvis man vil forsvare Salman Rushdies "De sataniske vers", må man også bakke op om Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger - alt andet er hykleri. Det mener digteren og forfatteren Henrik Nordbrandt, som op gennem 1980'erne og 1990'erne har boet i Tyrkiet og har et indgående kendskab til islam." Læs her.
litteratur, samfund, ytringsfrihed
|
kommentarer (0)
9. Mar 2006 12:03, Bo
Ifølge CNN har rumfartøjet Cassini fundet tegn på vand på en af Saturns måner, Enceladus -- som derfor "should be added to the short list of places within the solar system most likely to have extraterrestrial life." Læs mere her.
Tilføjet: Se flotte billeder på TV2 Nyheder. Klik på billedgalleri-linket.
videnskab
|
kommentarer (0)
9. Mar 2006 11:08, Bo

- The thing is, I can't act ...
- I know that.
- ... with Gillian Anderson ... I have a ... sexual thing ... for Gillian Anderson.
En potentiel meget stor ting: Litteraturhistoriens skæggeste, mest pudsige og mest sjofle bog, Sternes "Tristam Shandy", er blevet filmatiseret -- og med et absolut stjernehold på rollelisten, Steve Coogan ("Dr. Terrible's House of Horrible"), Rob Brydon ("Human Remains") og Gillian Anderson ("X Files"). Besøg filmen officielle hjemmeside her.
film, litteratur
|
kommentarer (0)
9. Mar 2006 09:23, Bo
EB: "Retten i Bielefeld har slået fast, at en indbrudstyv med permanent erigeret lem ikke skal i fængsel [...] En domstol i Bielefeld har nu besluttet, at Maurice Baumann først skal afsone sin straf, når tyvens lem har lagt sig igen." Læs her.
Jeg kan næsten ikke vente, til filmen kommer.
diverse
|
kommentarer (1)
9. Mar 2006 04:31, Bo

Ikke dårligt: Sugababes kommer til Harboøre. Harboøre! Læs her. Politiken forsøger sig med lidt selvransagelse i forbindelse med avisens dækning af Muhammed-krisen: "Vi er ifølge kritikerne ensidigt gået efter at finde fejl hos regeringen, og det er sket på bekostning af troværdigheden. Om avisen har drevet tendentiøs journalistik, eller om vi tværtimod har levet op til pressens rolle som den vagthund, der skal holde øje med magthaverne, er op til den enkelte at vurdere, og i sidste ende står Politiken til regnskab over for loven og læserne." Læs her. Endnu to bøger er blevet føjet til min lille Markis de Sade-samling, hhv. Roland Barthes: "Sade/Fourier/Loyola" og essay-samlingen "Must We Burn Sade?" Og dagens quiz: Et af de fire fotografier ovenfor viser ikke Lina Refn fra pop-gruppen Infernal. Hvilket?
diverse, musik, sade, samfund
|
kommentarer (0)
8. Mar 2006 13:58, Bo
Jeg har brugt en del timer de sidste par dage på at læse Francine du Plessix Grays meget glimrende biografi "At Home With the Marquis de Sade". Af en eller anden grund, som jeg ikke umiddelbart kan gennemskue, kan bogen købes fuldstændig latterligt billigt via abebooks, ca. 500 sider, indb. Man kan få den for helt ned til omkring $1. Formodentlig har det noget med oplags-størrelsen at gøre, eller måske er den blevet udgivet i en bogklubs-udgave. Det kan i hvert fald ikke være fordi, bogen er dårlig. Den anbefales alle, der har lyst til at stifte bekendtskab med de Sade -- og som nb har mod på at tygge sig gennem 500 sider på engelsk. Og alt imens jeg sidder hjemme i min lænestol og er uproduktiv, færdiggør René F det ene maleri efter det andet. Se de nyeste her. Faldt over denne post, "En modig akademiker", i bloggen Frie ytringer på jævnt dansk.
kunst, litteratur, mig, sade, samfund
|
kommentarer (0)
8. Mar 2006 10:49, Bo
Har i dag modtaget følgende svar fra Kristeligt Dagblad, efter at jeg for en uge - en uge - siden sendte dem dette læserbrev:
"Kære Bo Gorzelak Pedersen
Tak for indlægget, som vi desværre ikke får plads til i avisens spalter og derfor må afvise. Vi har alt for meget debatstof i øjeblikket og tvinges derfor til at sende de fleste indlæg retur.
Med venlig hilsen
Jakob Holm, debat- og kronikredaktør"
Det har jeg selvfølgelig forståelse for, det er klart. Avisen har jo tillige den dér anti-prostitutions-kampagne ... Dén skal der jo osse helst være plads til. Og så er man jo nødt til at vælge.
porno, samfund
|
kommentarer (1)
8. Mar 2006 05:37, Bo
JP: "Transport- og energiminister Flemming Hansen (K) har i dag via sine medarbejdere kontaktet Banedanmark, og efter at ledelsen i Banedanmark har nærstuderet reklamen for Jørgen Bæk Simonsens "Hvad er islam", mener man, at reklamen ikke overskrider Banedanmarks etiske regler, som Banedanmark ellers først havde besluttet."
samfund, ytringsfrihed
|
kommentarer (0)
8. Mar 2006 05:35, Bo
EB: "Den lille havfrue i København blev i nat overmalet med feministiske slagord og udstyret med en dildo." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
7. Mar 2006 18:45, Bo
Århus Stiftstidende skriver, at "Tre drenge blev i går anholdt og sigtet for at have slået en skolekammerat og optage det på video med mobiltelefon. Det skete på Morten Børup Skole - i skoletiden. Og flere dage i træk." Læs "Overfaldt dreng og filmede det".
I den forbindelse: To ting. For det første: Morten Børup Skole ligger i Skanderborg, faktisk kun ca. fem kænguru-hop og en lama-snosker fra hvor jeg sidder og skriver denne sætning. Det er dér, Ane og jeg går hen for at stemme, når der er valg til et-eller-andet. Og for det andet: Hvor fuldstændig hjernedød og sjæleligt afstumpet skal man være for at kunne finde på at bedrive vold mod et andet menneske -- bare for at kunne optage det på sin mobiltelefon?!? Er der for fanden ikke længere nogen, der opdrager på sine børn?
samfund
|
kommentarer (1)
7. Mar 2006 14:56, Bo
Politiken: "Statsministerens kritik af erhvervslivet er uberettiget, mener familieminister Lars Barfoed [...] »Det er vigtigt, at statsministeren slår fast, at frihedsprincipperne ikke er til diskussion. Men jeg mener ikke, at der er anledning til at kritisere erhvervslivet«, siger Lars Barfoed." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
7. Mar 2006 14:52, Bo
JP: "Banedanmark ønsker ikke »at medvirke til politiske og religiøse diskussioner på offentlige steder og en eventuel opblussen af konflikten,« som det hedder i den skriftlige begrundelse." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
7. Mar 2006 14:47, Bo
JP: "Et bredt forbund af græsrodsbevægelser er gået til anklagemyndigheden i flere delstater for at forhindre udbredelse af Koranen. Ifølge politianmeldelsen er Koranen ikke blot en religiøs og historisk bog, men også en politisk bog, der anviser en vej, som er uforenelig med forfatningen." Læs mere her.
religion, samfund
|
kommentarer (0)
7. Mar 2006 11:26, Bo

Og en animeret gif. Håber den virker i smartlog.
samfund
|
kommentarer (0)
7. Mar 2006 10:52, Bo

Endnu et lille banner, 120 x 120, gif-format. Til fri afbenyttelse.
samfund
|
kommentarer (2)
7. Mar 2006 07:01, Bo
JP: "Den 24. april udgiver rocksangeren "We Shall Overcome: The Seeger Sessions" med 13 fortolkninger af traditionelle sange, som forbindes med folkesangeren Pete Seeger." Læs mere her.
musik
|
kommentarer (1)
7. Mar 2006 06:55, Bo

Endnu en kedelig teori om Loch Ness-uhyret: Det var en elefant.
dyr
|
kommentarer (0)
7. Mar 2006 06:52, Bo
Politiken: "Hundeejere må gerne lade hundelorten ligge, mens grundejere risikerer bøde for at lægge fortov til efterladenskaberne [...] »En hund vil på offentlige veje altid være ejerens ansvar. Hvis en hundeejer 'laver noget' på en offentlig vej, så vanker der bøde, men det er gratis, hvis en hund gør det samme, og det bør det altså ikke være«, siger Bjørn Medom Nielsen."
dyr
|
kommentarer (1)
6. Mar 2006 23:27, Bo
Berlingske: "Også i Venstre begynder nu utilfredsheden med Muhammed-debatten at rumle. Det fremtrædende medlem Eyvind Vesselbo advarer sine partifæller mod kunstige forsimplinger." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
6. Mar 2006 15:35, Bo
I forlængelse af de udmærkede kommentarer - tak - til min post, Lad os få en undersøgelse: Enkelte bemærkninger.
Daniel spørger: "Hvad var den konkrete trudsel mod JP formelle og matrielle ytringsfrihed som PEN overså at tage stilling til" -- og skriver endvidere, at "Det fogh og JP krævede var dermed ikke nødvendigvis et forsvar for JP's ret til at bringe tegningerne, men en bekræftelse fra PEN at det var det moralsk rigtige at gøre, hvilket dybest set er en helt anden diskution."
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår det dér med den konkrete trussel, formelt og materielt -- men idet sagen udviklede sig fra udelukkende at handle om JP og JPs redaktion til at blive et nationalt anliggende, med udefrakommende krav om en national undskyldning, idet regeringen (og endda dronningen) pludselig blev stillet til ansvar o.s.v., blev spørgsmålet om JPs politiske hensigter og agendaer overskygget af det mere fundamentale spørgsmål om ytringsfriheden. Det var uheldigt, at det kom så vidt -- men det gjorde det altså. Og det er vel næppe rimeligt at kræve, at der skal lig på bordet, eller at folk bogstaveligt skal ha en kniv for struben, førend man vil medgive, at ytringsfriheden er truet. Presset på Danmark, på regeringen og statsministeren, på dansk industri, på tegnerne og på JP har været enormt. En national undskyldning ville for mig at se helt indlysende ha betydet en knægtelse af ytringsfriheden, og jeg mener, det ville ha klædt PEN, hvis medlemmerne entydigt havde formået at tage stilling i overensstemmelse med foreningens formål. International PEN vaklede ikke tilsvarende.
Med hensyn til spørgsmålet om hvorvidt det, Fogh og JP ønskede, i virkeligheden var en moralsk blåstempling af tegningerne: Dels tror jeg ganske enkelt ikke på, at Fogh - hvis han var blevet spurgt - ville ha ønsket tegningerne bragt. Jeg tror ikke, Anders Fogh nærer noget specielt ønske om at genere eller puffe irriterende til Danmarks muslimer. I værste fald er han ligeglad med dem -- eller han vælger for Pia Sortesmølfs skyld at være det. Og det - såfremt - er jo sådan set osse slemt nok. Og dels mener jeg ikke, at argumentet gælder. Eller måske rettere: Jeg synes ikke, at det bør gælde, for i så fald kan man jo bruge det om alting: En PEN-udtalelse om, at fængslingen af David Irving er en skandale, kan (i så fald) læses som en moralsk opbakning til Irving (og alverdens revisionister). PEN er nødt til at holde røven kold og stå fast på ærindet: At forsvare det frie ord. Hvis man først begynder at fedte politisk og overveje, hvordan forsvaret måske kan misbruges, så ender man i det rene hokus pokus.
Anders skriver i sin kommentar, at "Oppostionen håber måske på en ny tamil sag som vil kunne vælte Anders Fogh, men det sørgelige er at der lige nu, i mine øjne ikke er noget alternativ." Personligt har jeg ingen forventninger - endsige forhåbninger - om, at der skjuler sig en tamil-sag et sted. Men hør engang: Vi lever i et samfund, hvor hvert eneste, lille, statsstøttede projekt partout skal evalueres i begge ender, både forfra og bagfra; hvor skoler og lærere og sygehuse og ændringer i trafiknettet og indførelse af to-lags lokumspapir skal evalueres. Det ville da være ganske overordentlig mærkeligt, hvis vi - efter den største udenrigspolitiske krise i nyere tid - valgte ikke at evaluere vores egen præstation.
samfund, ytringsfrihed
|
kommentarer (1)
6. Mar 2006 13:03, Bo
Et par bannere, hhv. 120 x 240 og 60 x 120 pixel, begge i gif-format. Du er velkommen til at downloade og bruge banneret på dit eget site.


samfund
|
kommentarer (1)
6. Mar 2006 09:19, Bo

DR viste i går første afsnit af "Kronprinsessen". Berlingskes anmelder gav 5 stjerner og skrev: "en stærkt underholdende og hamrende aktuel TV-serie, der rammer lige lukt ned i kønnenes krig i dansk partipolitik internt og eksternt. Serien er fornemt løftet over i svensk regi fra Holsts danske kulisser, knivskarpt instrueret, fotograferet og klippet, og hvert eneste sekund med svensk skuespilkunst af høj klasse, centreret omkring Alexandra Rapaports herligt temperamentsfulde fortolkning af Charlotte." Første afsnit lovede i hvert fald godt -- og jeg skal nok følge med.
tv
|
kommentarer (0)
5. Mar 2006 15:23, Bo
Muhammed-krisen er langtfra overstået, men den synes trods alt af ha tabt noget af sit vejr -- og vi kan så småt begynde at registrere ofrenes navne. Tegnerne, som nu må leve under beskyttelse. Arla og dansk landbrug, som p.g.a. boykot går glip af million-indtægter. Socialdemokratiet, der ikke rigtig forstod at få kommunikeret en holdning i tide -- og til en vis grad også statsministeren, som undervejs i forløbet har virket rådvild og fjumrende. Imamerne, først og fremmest Abu Laban og Ahmad Akkari, der begge forsøgte at udnytte krisen, men i stedet endte med at fremstå som håbløse opportunister helt uden evner for at navigere politisk. Og PEN, der endnu en gang har vist sig at være et hus i strid med sigselv.
Listen over vindere er kortere: Det er Dansk Folkeparti og Naser Khader, først og fremmest. Og måske Udenrigsministeriet og udenrigsministeren, der har styrket sin magt-position i forhold til Statsministeriet. I det hele taget ser de konservative ud til at ha klaret skærene bedre end Venstre.
Muhammed-sagen kastede Danmark ud i den mest alvorlige, internationale krise siden slutningen af Anden Verdenskrig, og alene af den grund - mener jeg - må det være i alles interesse at få en udredning af forløbet, således som oppositionen nu ber om. En sådan udredning vil koste penge, det er klart, men den vil gøre os klogere -- og den vil være til nytte, dersom en lignende situation nogensinde igen skulle opstå. Den bør primært fokusere på arbejdsgange og udvekslinger af informationer. Var der noget, der gik galt? Var der noget, der kunne ha været gjort bedre? Den slags.
Politisk er der grund til at rose statsministeren for gennem hele forløbet at have fastholdt, at i Danmark har vi ytringsfrihed. Jeg er for så vidt helt enig med de medlemmer af PEN, der har påpeget, at danske muslimer gennem en årrække er blevet hetzet af både politikere og presse -- men jeg synes ikke desto mindre, at det er en skandale, at PENs medlemmer, respektivt, ikke har kunnet finde ud af entydigt at tage stilling til fordel for ytringsfriheden. Det er trods alt derfor, PEN eksisterer: For at forsvare det frie ord. Endnu mere skuffende var det at læse medlem af PENs bestyrelse og informationschef på Institut for Menneskerettigheder, Klaus Slavensky, foreslå en kommission til undersøgelse af, om "vi skal ændre på ytringsfriheden. Befolknings- og religionssammensætningen i Danmark har ændret sig markant inden for de seneste 20 år. Det medfører, at der er forskellige normer, religioner og kulturelle vaner i samfundet. Vi er ikke længere lutter lutheranere." Ganske indlysende - hvis dette virkelig var, hvad han sagde - har Slavensky ingen anelse om, hvad ytringsfrihed overhovedet betyder.
Til gengæld - når dette er sagt - er det fra flere sider blevet antydet, at statsministerens rent bureaukratiske - eller hvad man nu skal kalde det - håndtering af sagen har været mangelfuld og/eller i nogle henseender endda i strid med lovgivningen. Det bør selvfølgelig undersøges.
samfund, ytringsfrihed
|
kommentarer (5)
5. Mar 2006 14:04, Bo
Af dagens leder: "LØRDAG lægger Politiken ukritisk spalteplads til, at tyrken Ekmeleddin Ihsanoglu forklarer om alle danskernes fejl og mangler. Han er generalsekretær for den islamistiske verdenskongres OIC, som tæller 57 medlemslande, de fleste blodige diktaturer - og samtlige uden menneskerettigheder.
MANDEN hævder, at muslimerne ikke er ude efter Vestens ytringsfrihed. Masserne tager slet ikke stilling - hvorimod de intellektuelle støtter ytringsfriheden som princip 'men kan ikke godtage, at den bruges til at nedgøre andre menneskers værdier'.
HERMED AFSLØRER generalsekretæren, at han ikke begriber ytringsfrihedens væsen. Den kan ikke bøjes efter muslimsk eller kristen eller hedensk smag. Så er den ikke en frihedsrettighed."
samfund, ytringsfrihed
|
kommentarer (0)
5. Mar 2006 13:51, Bo
Af gårsdagens leder: "Dansk PEN skal nok holde øje med den fremtidige brug af ytringsfriheden. Formanden, journalist Anders Jerichow, fortalte til avisen i fredags, at man på foreningens krisemøde onsdag aften var blevet enige om to ting. Dels at bakke op om tegnerne, der trues på livet. Dels at bekæmpe "hate speech" i form af islamofobi og forfatterfjendtlighed i dansk politik. Altså en vurdering af, hvad ytringsfriheden bruges til. Hermed signaleres det entydigt, at Dansk PEN definerer ytringsfrihen som en ret, der kun tilfalder de rigtige meninger."
samfund, ytringsfrihed
|
kommentarer (0)
5. Mar 2006 07:15, Bo
Smartlog har været nede et par dage, og jeg - som mange andre - måtte finde et alternativt outlet. Blogging er vanedannende, og det er svært at undvære sine daglige fix. Klaus nåede at oprette en helt ny blog, og Fru Green var frustreret. Lars og Henrik valgte at ty til deres respektive hjemmesider -- og det samme gjorde jegselv. Men nu er vi altså tilbage. Og det er Oscar-søndag. Jeg har netop kort skimmet oversigten og de nominerede -- og må konstatere, at jeg hverken har set eller hørt om nogle af filmene, undtagen "A History of Violence" (som jeg har læst lidt om på nettet). Altså er jeg (og det vidste jeg godt) en bonderøv. Jeg håber, Philip Seymour Hoffman får en Oscar, for han er en virkelig god skuespiller. Iblandt de øvrige nominerede til prisen for bedste mandlige hovedrolle er bl.a. Heath Ledger, David Strathairn og Terrence Howard. Hvem hulan er det? Er det navne, jeg burde kende? Det er jo lige til at få stress af alle de folk. Jeg tror, jeg vil overveje at gå i Blockbuster og leje en film i stedet. Måske "The Amityville Horror" eller "Forest of the Damned".
blogging, film
|
kommentarer (3)
4. Mar 2006 21:50, Bo
blogging
|
kommentarer (1)
2. Mar 2006 14:15, Bo
En datter til en af de 12, som tegnede Muhammed i Jyllands-Posten, er ifølge Jens Rohde blevet opsøgt på sin skole af 12 muslimske mænd. Historien er endnu ikke blevet bekræftet fra anden side. Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
2. Mar 2006 07:13, Bo
Auktion på QXL: FJERNHEALING! "Afstand er kun noget vi har i vores fysisk verden i den åndelig verden er der ikke afstand, så derfor er fjernhealing lige så optimalt som hvis du var her. Når du skal modtage fjernhealing skal jeg have et foto hvor vi aftaler tid, det er vigtigt når du skal modtage fjernhealing at du er med (sidde stille) på det tidspunkt vi aftaler. Jeg arbejder med det hvide lys vi er væsner af energi og hvis vi blokerer energiens frie strøm med en vis intensitet er resultatet et eller andet symtom." Og så videre. Kun kr. 150,-
diverse
|
kommentarer (6)
2. Mar 2006 05:43, Bo
Erik Meier Carlsen skriver i dagens leder: "Onsdag blev det kendt, at forfatteren Salman Rushdie har formuleret sig klart og utvetydigt - i skarp kontrast til en stor del af de danske forfattere [...]
Men i de komplekse konflikter, det moderne Danmark står overfor, er det utrolig vigtigt at fastholde, at islamisterne er et begrænset, fanatisk mindretal, der kun kortvarigt og midlertidigt kan samle bred folkelig støtte til deres aggressive intolerance.
Det har Naser Khader forbilledligt vist os. Dermed peger hans initiativ frem mod en alliance med de undertrykte. Det danske samfund har igennem en glorværdig historie været i stand til at skabe og nyttiggøre [...] alliancer af den art ... "
Læs hele lederen her.
samfund
|
kommentarer (0)
2. Mar 2006 04:25, Bo
Politiken skriver: "Sammenslutningen af forfattere og skribenter, PEN, er fortsat uenige om Muhammedtegningerne. Flere medlemmer kritiserede i aftes bestyrelsens udmeldinger i sagen." Prof. Niels I. Meyer "mener ikke, at man kan sammenligne Flemming Roses situation med de udenlandske forfatteres og journalisters, som PEN kæmper for. »Her er der tale om mennesker, som risikerer lange fængselsstraffe i diktaturstater. Det er pinligt at sammenligne dem med Flemming Rose, som har al den ytringsfrihed, han ønsker. Han kommer jo ikke i fængsel«, siger Niels I. Meyer." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
2. Mar 2006 03:58, Bo


Billederne viser en sneengel i sneen på taget på huset i baghaven -- opdaget af Ane i morges og derpå fotograferet af undertegnede. Medmindre englen er lavet af en fugl - og hvilken fugl bruger natten på at lave engle? - er dette næsten med sikkerhed, mener jeg, bevis på, at engle rent faktisk eksisterer, i hvert fald i Skanderborg. Og at de - modsat hvad folk normalt går og forestiller sig - i virkeligheden kun er ca. 20 cm. høje.
diverse, dyr
|
kommentarer (2)
2. Mar 2006 03:11, Bo
Endnu en udmærket bogdag. Mit eksemplar af Niels Franks "Første person, anden person" var kommet - da jeg gik i boghandlen - og jeg har modtaget hele to bøger med posten, hhv. "Marquis de Sade - The Genius of Passion" og Charles Olson: "Letters for Origin". Førstnævnte bestilte jeg via abebooks d. 24. februar, så det tog altså ca. en uge. Sidstnævnte bestilte jeg d. 28. december 2005. Sløve padder. "Origin" (hvis du er nysgerrig) er - d.v.s. var - i øvrigt et lille litteratur-tidsskrift, grundlagt i 1951 af digteren Cid Corman. Og mens vi er ved det: I går modtog jeg to Robyn Hitchcock-CDer, vundet på eBay d. 20. februar. Sælgeren boede i Camarillo, viste det sig, og jeg kom straks til at tænke på Frank Zappa. "Is that a real poncho? I mean, is that a Mexican poncho or is that a Sears poncho?" Min bror er månedens link på humanisme.dk - og sørme, Niels-Arne har igen skrevet i sin blog. Niels-Arne, pas nu på at du ikke får skrivekrampe.
hitchcock, litteratur, olson, zappa
|
kommentarer (2)
2. Mar 2006 01:21, Bo
Berlingske: "Djurens Rätt indleder en kampange mod dansk pelsdyravl, der blandt andet skal rammes af Danmarkshistoriens største nøgen-optrin [...] Den 4. marts kl. 13 indleder dyrerets-folkene fra broderlandet i samarbejde med den danske Anima-organisation en kampagne på Amager Torv i København under parolen Hellere Nøgen End Pels." Læs mere her.
diverse, samfund
|
kommentarer (1)
1. Mar 2006 15:22, Bo
Jeg har netop sendt følgende læserbrev til Kristeligt Dagblad. Læserbrevet er også gengivet her.
Læserbrev vedrørende Christian N. Eversbuschs indlæg "Porno skader integration"
Jeg har naturligvis en vis forståelse for, at man som porno-udrenser undertiden kan gå og blive lidt desperat, for man har ikke mange argumenter at flytte rundt med - og man har det store flertal imod sig. Faktisk er det nok det eneste, man for alvor har at falde tilbage på, når det kniber: Tanken om at man trods alt tilhører en slags elite, de få, men til moralsk rengøring kaldede.
Det kan være bevægende, når man ser sådanne rykke frem, for det har sin egen patos. Nogle gange bliver det imidlertid også lidt tragikomisk. En porno-udrenser, der i ren desperation griber ud efter en hvilken som helst pointe, er egentlig et sørgeligt syn - men det kan alligevel være svært ikke at komme til at le.
Således havde jeg det for eksempel, da jeg i Kristeligt Dagblad læste Christian N. Eversbuschs indlæg "Porno skader integration", en appel til Mediesekretariatet om ikke at forny Kanal Københavns sendetilladelse. "Der hviler," skrev Eversbusch, "et stort ansvar på dette sekretariats medlemmer. Et ansvar ikke blot for udviklingen af en sund seksualitet, baseret på følelser hos den opvoksende generation af danskere, men også et ansvar for integrationen af muslimske medborgere." "Afbildningen af skøger, pornografien, skader nemlig i lige så høj grad muslimers integration i Danmark, som karikaturer af Muhammed gør."
Altså: Af hensyn til muslimernes seksualmoral bør Kanal København ikke have lov til at sende porno. Konkurrencen er hård, men jeg vil tro, at dette er det hidtil mest tåbelige anti-porno-argument, jeg endnu er stødt på. Logikken, hvis vi skal følge den, tilsiger os vel også at gribe ind over for skolebøger med afbildninger af kønsorganer eller beskrivelser af seksualakten, teenageres undertiden ret krops-afslørende påklædning, popsange og Joan Ørting-programmer på TV. Og så videre.
På den anden side: Jeg ønsker at takke Eversbusch for på sin egen bagvendte manér at have gjort det så lysende klart for enhver, at et forsvar for ytringsfriheden også må omfatte et forsvar for den frie porno.
Med venlig hilsen
Bo Gorzelak Pedersen, cand.mag.
Adelgade 114, 1. th.
8660 Skanderborg
gorzelak@hotpop.com
Tilføjet: Thomas Lønbæk har osse skrevet en kommentar til Eversbuschs indlæg. Læs den her.
porno, samfund
|
kommentarer (1)
1. Mar 2006 10:32, Bo
Kronik af Carsten Jensen i Information: "Fogh, gå af!" "Desperationen står skrevet med stort. Det allermest desperate er dog, at Anders Fogh Rasmussen gør en stillingtagen for eller imod ytringsfriheden identisk med en stillingtagen for eller imod sin egen person [...] Fogh Rasmussen har lukket alle de debatter, han er kommet i nærheden af. Vi har aldrig fået en debat om vores engagement i Irak eller løgnen om eksistensen af masseødelæggelsesvåben. Vi har aldrig fået en debat om velfærdsstatens fremtid. Vi har aldrig fået en debat om de liberale idealer, han har svigtet. Vi har aldrig fået en debat om regeringens tvangsægteskab med Dansk Folkeparti. Vi har aldrig fået en debat om menneskesynet bag udlændinge-politikken."
samfund
|
kommentarer (0)
1. Mar 2006 10:25, Bo
Kronik af Peer Bundgaard i Politiken: "Hvis Muhammedaffæren overhovedet har bragt noget godt med sig (et obskønt udsagn, for så vidt der er blevet sat en pris på 12 tegneres hoved), så er det, at den har afsløret, at intet er givet. Alt det, som de gamle (og i øvrigt for nogles vedkommende: troende) sloges for på Voltaires, Diderots, Kants og Jeffersons tid, er ikke spor selvindlysende længere. Den hellige grav er langtfra velforvaret. Vi skal tilsyneladende hver dag kæmpe for at gøre en ende på historien, altså én gang for alle forhindre alverdens imamer, rabbinere, biskopper og hvad-har-vi i at gøre krav på at sætte den sociale dagsorden med principper hentet fra Himmelens mest æteriske (men ikke desto mindre ofte mest morderiske) hylder. Og vi skal ikke kun kæmpe mod vore syge fantasiers mørkemænd i snabelsko, men også mod velmenende kulturredaktører, ansete journalister, der melder sig ind og ud af PEN-klubber, hele avishuse og velfriserede naboer, der mener, at ytringsfriheden ender dér, hvor nogen siger, at her gør det ondt, fordi de siger, det gør ondt. Folk, der i ramme alvor mener, at når man ser anderledes ud i hovedet, er ens udsagn udmærket med en forskel, som kaldes kulturel og derfor er uanfægtelig. Jeg har altid fundet et sådant argument ydmygende for dem, det mener at forsvare - tænk, at ens herkomst skulle have nogen betydning for værdien af det, man siger!" Læs her.
samfund
|
kommentarer (8)
1. Mar 2006 09:55, Bo


Et aldeles skændigt, men i øvrigt udmærket eksempel på hvordan billed-manipulation kan bruges til at ændre eller "rette op" på historien. Ganske indlysende kan ikke begge ovenstående billeder være rigtige -- men hvilket af de to er det originale? Se flere fup-billeder her: Photos that lie.
diverse, humor
|
kommentarer (0)
1. Mar 2006 09:04, Bo
Et såkaldt distribueret netværk, The M4 Project, har afkodet den første af tre Enigma-krypterede meddelelser, der blev opsnappet i Nordatlanten i 1942. Berlingske skriver: "Distribuerede netværker eller grids kendes bl.a. fra Seti-projektet, hvor tusindvis af computere verden bruger deres ledige processor-stunder på at tygge sig igennem radioteleskopernes opfangede signaler fra rummet - dog hidtil uden gevinst." Læs mere her.
videnskab
|
kommentarer (0)
1. Mar 2006 08:57, Bo
JP: "En rundspørge har afsløret, at amerikanerne har større kendskab til TV-serien Simpsons end til deres grundlovssikrede frihedsrettigheder. Ifølge BBC kunne blot 25 pct. af de adspurgte amerikanere nævne mere end én af de fem rettigheder fra deres højt besungne frihedserklæring. Til gengæld kunne mere end halvdelen nævne navnene på mindst to af medlemmerne i Simpson-familien, og 22 pct. kunne nævne alle fem."
Gad vide, hvordan det ville gå, hvis man spurgte danskerne om Grundloven -- og om "Vild med dans"? For eksempel.
samfund
|
kommentarer (3)
1. Mar 2006 01:28, Bo
For nogen tid siden skrev jeg her, at "Jyllands-Postens Muhammed-tegninger har ikke meget at gøre med porno, det er klart. Blasfemi og obskønitet er imidlertid juridisk tæt forbundne størrelser, og historisk betragtet er det som oftest netop på disse to fronter, kampen for ytringsfrihed har stået: Mod religionen og/eller for retten til at beskrive det menneskelige seksualliv eller opildne til liderlighed. Det gælder også i Danmark."
I dag bringer Kristeligt Dagblad et indlæg af Christian N. Eversbusch, hvori han slår til lyd for, at "danske politikere må langt stærkere markere, at frihed er mere end forfald." "Afbildningen af skøger, pornografien, skader nemlig i lige så høj grad muslimers integration i Danmark, som karikaturer af Muhammed gør. Men hvor protesten over de sidste lyder med høj stemme om dagen, der hviskes forargelsen over de første om natten."
Det måtte jo næsten komme. Læs hele indlægget her.
porno, samfund
|
kommentarer (2)
1. Mar 2006 00:09, Bo
JP bringer manifestet, hvori Salman Rushdie og 11 andre europæiske intellektuelle advarer mod islamisk totalitarisme. Læs det her.
samfund
|
kommentarer (0)