28. Feb 2006 23:50, Bo
A-a-r-r-a-har-ha-hahaha. Overlegen latter. Det ordinære bogudsalg, som startede nu til morgen, har ikke meget at byde på -- og den ene bog, jeg havde valgt at forudbestille, var selvfølgelig ikke kommet. Endnu. Men til gengæld gjorde jeg to kanon-kup hos Bog & Idé: Tøjners flotte bog om Hein Heinsen for kr. 30,- -- og dette pragtværk om Richard Mortensen for kun en halvtredser. En halvtredser! Sat ned fra kr. 890,- Derudover købte jeg "Catherine M's seksuelle liv" -- for jeg slog op på en tilfældig side, og der stod nogle uartige ord. Ikke nogen dårlig start på en onsdag. Havde tid hos dr. Hoppe kl. 8.10. Han udskrev noget mere medicin.
litteratur
|
kommentarer (2)
28. Feb 2006 15:33, Bo

Foranlediget - og vist osse lidt provokeret - af gårsdagens post om mig og de religiøse o.s.v., sendte en god og nær ven mig i dag en mail, hvori han bl.a. skrev: "Fordi religion er jo ikke noget man sådan RIGTIG kan tage seriøst, vel!? Og dem der religiøse er jo enten livsfornægtende askegrå Indremissionærer (som Jens Rohde er så bange for) eller gale muslimske fundamentalister (som Pia K. og hendes kumpaner er bange for). Der kan man jo se hvad det fører til at være religiøs. Næh, så er der straks meget mere substans ved krystalhealing og boligindretning med Fengshui!"
Det er ikke nogen (god) undskyldning, men (så) dog en slags forklaring, at jeg var lidt træt, da jeg i går skrev mit indlæg -- og måske endda osse en smule knotten. Derfor denne sequel. Jeg svarede min ven som følger, at:
Det kan godt være, det bare er mig, der tænker anderledes -- men jeg er jo (så at sige) opflasket på PG Lindhardt og Sløk, "Religion og Evangelium", "Herre, giv mig mere vantro" o.s.v. For mig er der (måske lige nøjagtig) helvede til forskel på at være religiøs (religiøs-religiøs) og at leve i tillid til Gud. Hvis folk påstår at tale på Vorherres vegne, så mener jeg, at vi bør møde dem med vantro -- og for min skyld gerne med humor. Det er Gud, vi skal tage alvorligt - hver især - men ikke nødvendigvis alle dem, der render rundt og mener, at de (alene) VED, hvad Gud vil. Jeg har meget stor respekt for mennesker, der har (som Sløk ville sige) NOGET FOR med Vorherre. Det har jeg osse selv.
Citat slut. Faktisk er der få - måske ingen - bøger, der har betydet så meget for min åndelige udvikling som netop disse to nævnte, Lindhardts lillebitte værk om (forskellen på) "Religion og Evangelium" fra 1961 og Sløks "Herre, giv mig mere vantro" fra 1988. Jeg vil tillade mig at bringe et par citater.
Først Lindhardt:
"Religionen er et spejl, hvori mennesket spejler sig selv; den religiøse bevidsthed er det højeste udtryk for menneskets selvforståelse, for dets risikable tilværelse, dets forlegenhed i tilværelsen, dets bekymringer og forventninger. I religionen søger det bekymrede menneske at øge sin vækst med en alen, at vokse ud over sine givne omstændigheder. I religionen bliver troen et sæt anskuelser, formuleret som "dogmer", håbet bliver en forventning om en bedre fremtid, og kærligheden en tjeneste med fortjening som bihensigt. Religion er flugt for tilværelsen -- intet under, at tiden er så overvældende religiøs netop nu, hvor der er så meget at flygte fra -- men evangeliet forholder sig ikke til den drømmeverden, den flygtendes bevidsthed danner sig; det forholder sig til virkeligheden." Mine kursiveringer.
Og derefter Sløk:
" ... menneskelivet er en gåde, der har mennesket selv til ophav, og som derfor egentlig ikke skal løses, men udfoldes. Det skyldes, at mennesket er fundamentalt uvidende, og at dets partielle viden derfor er omgivet af skepsis, og at der ikke findes nogen antagelse, der ikke lader sig betvivle, og at en principiel vantro forhindrer al normativitet og religiøsitet i at komme til orde i påstande, der udgiver sig for i normal forstand at være sande [...] At tro på Jesus er [...] ikke at tro på et eller andet, der lader sig formulere i en række påstande. Moralen er, at man aldrig skal forlade troens mystiske ankergrund, men løfte vantroens skjold mod alle anslag eller pileskud eller fristelser fra normativitetens eller religiøsitetens illusoriske universer."
Eller bare i kortform -- og med Søren Kierkegaards ord: Mod Gud har vi altid uret. Det gælder dig og mig, det gælder paven, og det gælder alverdens imamer. Og Søren Krarup.
mig, religion
|
kommentarer (3)
28. Feb 2006 11:28, Bo
Politiken skriver: "En række forfattere advarer i en erklæring om, at verden står over for en global trussel - totalitær islam. Blandt forfatterne er Salman Rushdie, den franske filosof Bernard Henri-Levy, eksilforfatteren Taslima Nasreen og en række andre [...] »Efter at have overvundet fascisme, nazisme og stalinisme, står verden nu over for en ny global trussel, islamisme«, hedder det i erklæringen ... " Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (1)
28. Feb 2006 10:32, Bo
Nye bog-auktioner på QXL: Colin Wilsons "Lifeforce", bogen bag filmen, "Den Hvide Fakirs moderne Tryllebog" fra 1932 og Walter Schubarts "Religion og erotik".
litteratur
|
kommentarer (29)
28. Feb 2006 06:55, Bo
I morgen starter årets store bogudsalg. Hvert år brokker jeg mig over udvalget, men denne gang er det virkelig ringe, synes jeg. Jeg har kun fundet én eneste titel, som jeg vil ha, Niels Franks' compilation "Første person, anden person" -- som jeg hidtil har været for nærig til at købe. Men til gengæld erhvervede jeg mig i dag 10 bind i serien "Store Tænkere", samlet pris kun kr. 50,- Ane siger (nu), at vi allerede har flere af bindene ... men alligevel. Kr. 5,- per stykket! Det var ikke galt.
litteratur
|
kommentarer (3)
27. Feb 2006 15:35, Bo
Der er en lille ord-udveksling, som jeg holder meget af -- fra en film, som er meget dårlig, John Frankenheimers "Ronin". Spence (Sean Bean) spørger den ultra-coole Sam (Robert De Niro), om han nogensinde har slået et andet menneske ihjel: "You ever kill anybody?" De Niro tænker over det et par sekunder og svarer derpå lakonisk, "I hurt somebody's feelings once."
Lad mig sige det, som det er: Jeg er ikke vild med sårede følelser. Jeg synes, sårede følelser er opreklamerede, hypede og alt for dyre i drift -- og jeg synes i al almindelighed, at folk med sårede følelser er jævnt kedsommelige at høre på. Det gælder ikke mindst de iblandt os, som ligefrem - forekommer det mig - samler på skidtet, de (med en henvisning til Højholt) slet skjult lidende, som går rundt og er sure og synes, at hele verden skylder dem en undskyldning. De sku ha et spark bagi -- og de sku skamme sig. Der er folk, der dør af sult hver dag.
Og lad mig osse sige en anden ting -- denne i al fortrolighed: Jeg har ærligt talt ikke meget respekt for andre menneskers tro. Jeg anerkender og accepterer naturligvis, at der er folk, der tror på alverdens, og jeg både respekterer og interesserer mig for de forskellige trosretningers bidrag til den almindelige, materielle og kulturelle historie. Og så videre. Og jeg føler endvidere ikke noget som helst behov for at imødegå andre menneskers religiøse overbevisninger. Fred være med dem, tænker jeg -- i hvert fald så længe de osse lader mig være i min fred. Jeg gider ikke belemres med al deres hokus pokus.
Men respekt? Nej. Det kan jeg simpelthen ikke. For mig indebærer respekt, at jeg på en eller anden måde - på et eller andet plan - anerkender, at noget enten har gyldighed eller eventuelt kan vise sig at have gyldighed -- og at det følgelig kan give mening at bøje sig for det, at tilrettelægge sit liv i overensstemmelse med det, at falde på knæ for det -- eller hvordan man nu skal udtrykke det. Men meget af det, de religiøse lukker ud, gir ganske enkelt ikke nogen mening, det hænger ikke sammen, eller det er direkte selvmodsigende. Dét kan man ikke forlange af mig, at jeg skal ha respekt for. Det er for meget at forlange af et moderne, nogenlunde veloplyst menneske.
Og jeg føler mig bestemt ikke respekt-forpligtet p.g.a. nogen dansk eller europæisk respekt-tradition, tværtimod. Vores tradition, for så vidt som vi har én, tilsiger os jo netop at være respektløse m.h.t. det religiøse. Vi lever i Rabelais', Voltaires, de Sades, Nietzsches, Freuds og Marx' Europa. Så altså.
Så altså. Når snakken om de dér Muhammed-tegninger er blevet så mudret, skyldes det vel først og fremmest, at 1) de herboende muslimer gennem en årrække har måttet finde sig i at blive (mis)brugt som politisk boksebold, og 2) at JPs tegninger for så vidt blot var endnu et slag, denne gang endda under bæltestedet. Hvis man betragter tegningerne i dén optik, er det svært at finde grunde til at forsvare JPs måde at forvalte ytringsfriheden på.
På den anden side: Muslimerne skal (kunne) finde sig i det, ligesom de kristne skal, jøderne, hinduerne, vegetarerne, jorden-er-flad-folkene og alle de andre. Søren Mosegaard udgav for nogle år siden en roman, hvori Jesus blev portrætteret som en dræber-haj, og hvori alle katolikker - stort set - blev fremstillet som klamme pædofile. I Markis de Sades værker fremstilles alle præster - stort set - som perverse galninge. Mosegaard brændte osse en Bibel på TV. Jens Jørgen Thorsen ville lave en film om Jesu' sexliv (men det blev forpurret rent bureakratisk) og han malede Jesus med rejsning (men maleriet blev malet over). Erwin Neutzsky-Wulff har for vane at beskrive de kristne som en flok dommedags-liderlige livs-fornægtere. Ritt Bjerregaard udtalte engang i fuld offentlighed, at der for hende at se ikke var nogen forskel på at tro på Vorherre og at tro på Julemanden.
Hvad hedder kunstneren, der lavede "Piss Christ", fotografiet af et krucifiks sænket ned i urin? Jeg har glemt det. Men her er min pointe: JPs tegninger var en hån mod alverdens muslimer, inkl. de herboende -- og de herboende havde i forvejen måttet finde sig i meget. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke: Hvad nu, hvis det havde været tegninger af Jesus? Hvad nu, hvis det havde været de kristne, der var blevet gjort til genstand for mobning? Ville de danske intellektuelle så ikke ha været mere villige til at forsvare JPs ytringsfrihed? Det ville ha været en helt anden situation, det forstår jeg -- men jeg spørger alligevel: Ville situationen ikke ha været fuldstændig den samme -- og hvordan ville vi ha reageret?
samfund
|
kommentarer (0)
27. Feb 2006 10:07, Bo
Politiken: "I sit ugebrev langer Pia Kjærsgaard kraftigt ud efter blandt andre Svend Auken (S) og de Radikales Niels Helveg Petersen [...] Partiformanden kalder det således »forræderi og landsskadelig virksomhed«, når Auken efterlyser en større form for selvdisciplin i den danske debat, og Helveg Petersen omtaler Jyllands-Postens tegninger som et led i et ondsindet angreb på muslimerne." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (1)
27. Feb 2006 01:24, Bo
Fogh Rasmussens kritik af virksomheder, forfattere og "det intellektuelle parnas i og omkring PEN-klubben" var helt på sin plads, mener Pia Sortesmølf Kjærsgaard -- mens andre ryster på hovedet. Forfatter Stig Dalager udtaler til JP: "Det er sørgeligt, at landets statsminister ikke tager sit ansvar på sig. Han har foretaget så mange krumspring, at det næsten er pinligt" -- og koncernbestyrelsesformand Niels Due Jensen fra Grundfos: "Både statsministeren og Jyllands-Posten har totalt mistet jordforbindelsen i Muhammed-sagen." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
26. Feb 2006 08:42, Bo

Ha! Har lige set John Waters-filmen "A Dirty Shame" med bl.a. Johnny Knoxville og Tracy Ullman (billedet), Selma Blair og Chris Isaak. Handlingen kort: Den frigide house wife Sylvia (Ulmann), gift med Vaughn (Isaak) og mor til Caprice aka Ursula Udders (Blair) falder i kløerne på sex-guruen Ray-Ray (Knoxville). Hun viser sig at være den 12. sex-apostel, bestemt til at sætte seksualiteten fri på Harford Rd. i Baltimore (og derefter: The world!) -- men mor vil ikke ha det. Frank Henenlotter og Something Weird har leveret en masse fine, bittesmå klip fra gamle exploitation-film, og alle ser ud til at ha moret sig kosteligt undervejs. Og det gjorde jeg osse. God modgift mod tidsånden.
film
|
kommentarer (0)
25. Feb 2006 16:11, Bo
En lille anekdote fra det virkelige liv: P.g.a. mit arbejde har jeg efterhånden brugt en del tid på at studere regler og love etc. m.h.t. materialer på nettet - og copyright. En dag var jeg til møde med en journalist-studerende, og pludselig gav hun sig til at underholde med, hvorledes hendes partner - en journalist - skaffede sig penge til skiferier o.a. Han satte sig ganske enkelt ved computeren, googlede sit eget navn og fandt alle de sites, der havde planket nogle af hans tekster -- og sendte derpå regninger til de ansvarlige.
Det er tilladt - i overensstemmelse med god skik (fair use) - at citere fra artikler og deslige. God skik betyder, at man bl.a. angiver forfatter og kilde. Det er sædvanligvis ikke tilladt at citere billeder -- og selvom der ikke findes fastsatte grænser m.h.t. længden (antal ord eller sætninger), så betyder citatret ikke, at man må kopiere og indsætte hele artikler eller andet.
Her er, hvad der står i vejledningen fra Journalistforbundet:
"Nogle af de nye net-tjenester stjæler med arme og ben. Men hvor går grænsen? Hvis en nettjeneste laver egne resuméer, er der ikke tale om citater, men om nyt stof, hvor man blot har tilegnet sig nyhedsindholdet, men selv leveret en ny form. Det er i orden.
Hvis man derimod laver en nyhedstjeneste, som i det store og hele består af egentlige citatbidder fra andre medier, er det ikke lovligt, selvom de enkelte citater er ganske korte. Grunden til det er, at citaterne ikke er betinget af et formål (som f.eks. at understøtte en pointe i et selvstændigt værk)."
Du kan læse hele vejledningen her.
Jvf. Klaus, der her skriver om "cut-and-paste-bloggere": Jeg har bemærket, at en del danske bloggere - ikke mindst blandt de politisk orienterede - ret ofte tillader sig at viderebringe hele tekster. Et godt råd - både til højre og til venstre: Pas på med det. Så vidt jeg er orienteret, har Journalistforbundet - eller hvem det nu er, der fører sagen på journalisternes vegne - aldrig nogensinde tabt en sag. Og det kan hurtigt blive meget, meget dyrt.
Og i øvrigt - for dén får folk ofte galt i halsen: Det er fuldstændig ligegyldigt, om den citerede tekst handler om én selv eller ej. Har der været et interview med dig i lokalavisen? Det er ligemeget. Du må ikke viderebringe interviewet - ligesom du heller ikke må viderebringe læserbreve, hvori en eller anden skælder ud på dig, eller forsiden af BT - bare fordi du er blevet afsløret som bolighaj.
blogging, diverse, internet
|
kommentarer (10)
25. Feb 2006 12:25, Bo
EB: "En Beluga-hval i et akvarie i Japan har lært sig selv at puste luftbobler ud mod de begejstrede tilskuere." Læs mere og se et lille videoklip her.
dyr
|
kommentarer (0)
24. Feb 2006 16:06, Bo

The Masters are coming ... Besøg http://www.mastersofhorror.dk.
Serien indeholder bl.a. en ny film instrueret af Dario Argento, "Jenifer". Fra sitet, hvor du osse kan se en trailer: "Jenifer er ikke som andre piger. Hendes smukke krop står i skarp kontrast til hendes absurd vanskabte ansigt og hun omgives af en kraft, som besnærer hendes omgivelser. De mænd som kommer hende nær fratages både krop og sjæl. Da betjenten Frank adopterer Jenifer efter at have reddet hendes liv, lærer han at efter alle gode gerninger følger en ond. Jenifer er instrueret af Dario Argento, som gennem de seneste 30 år har været en del af eliten blandt gysets mestre. Med klassikerne The Bird with the Crystal Plumage og Cat O' Nine Tails etablerede han sig som instruktør, selvom han oprindeligt startede som manuskriptforfatter med den episke fortælling Once Upon a Time in the West, skrevet til instruktør-veteranen Sergio Leone."
film
|
kommentarer (5)
24. Feb 2006 12:06, Bo
Göran Sonnevi er blevet tildelt Nordisk Råds Litteraturpris 2006. Læs mere her. På dansk er udgivet digtsamlingen "Et usynligt træ - Digte 1981-1996", oversat af Karsten Sand Iversen, Husets Forlag 1999. Sidste gang prisen gik til en forfatter, som jeg personligt rent faktisk havde læst, var i 2000, da Henrik Nordbrandt fik den for "Drømmebroer" -- og tidligere: I 1998, Tua Forsström for "Efter at have tilbragt en nat blandt heste". Det var 6. gang, Sonnevi var nomineret.
litteratur
|
kommentarer (0)
24. Feb 2006 11:49, Bo
Og på den helt modsatte fløj: "Et spillested i Svendborg har aflyst en koncert med det amerikanske black metalband Grand Belial's Key, fordi medlemmer af bandet tilsyneladende flirter med nynazismen og har givet interviews til nynazistiske magasiner." Læs her.
samfund, ytringsfrihed
|
kommentarer (7)
24. Feb 2006 11:46, Bo
EB: "Politiet har fået lukket hjemmesiden 'ytringsfrihed.nu', hvor Enhedslistens folketingsmedlemmer har bragt en appel fra den terrorsigtede bevægelse Foreningen Oprør." Læs her.
internet, samfund, ytringsfrihed
|
kommentarer (0)
24. Feb 2006 10:26, Bo
Og endnu et Sade-indkøb: "The Complete Marquis de Sade".
litteratur, sade
|
kommentarer (0)
24. Feb 2006 09:48, Bo
Læste i går Peter Ackroyds "Dan Leno og Londons fantom" -- som jeg købte på ti-kroner-udsalget hos Bog og Idé. Fra bagsiden: "Bogens scene er det victorianske London i 1880erne, varietéernes og pantomimens storhedstid. Den forhenværende varietékunstner Elizabeth Cree skal hænges for mordet på sin mand. Men er hun skyldig? Hvilken skrækkelig hemmelighed er det, hun skjuler? Og hvad skal man stille op med afdøde mr. Crees dagbogs-optegnelser, som starter med: "Det var en nydelig formiddag med skyfri himmel, og jeg kunne mærke, at der var et mord på vej"? En bestialsk morder huserer i Londons gader, og rygterne svirrer om, at det ikke er en helt normal seriemorder, men et menneskeskabt væsen, en golem. Folk er rædselsslagne, og politiet står på bar bund." Nu læser jeg bogen om syndfloden -- og jeg har bestilt endnu to bøger til min Markis de Sade-samling, hhv. Stuart Hood and Graham Crowley: "Introducing Marquis de Sade" og Ronald Hayman: "Marquis de Sade - The Genius of Passion".
litteratur, sade
|
kommentarer (0)
23. Feb 2006 07:11, Bo
JP: "Producentforeningen, der er branche- og arbejdsgiverorganisation for danske film- og tv-producenter, etablerer i samarbejde med Det Danske Filminstitut (DFI) og DBC Medier foreningen Kort&dok, der har som formål at sælge kort- og dokumentarfilm til private. Det sker via hjemmesiden kortogdok.dk. Hidtil har det stort set kun været biblioteker og skoler, der har kunnet få fingre i disse film, der produceres 40-50 af om året - og som typisk bliver vist i fjernsynet på et tidspunkt." Og apropos typisk: Hvor typisk dansk er det ikke, at det først nu kan lade sig gøre for almindelige privatpersoner at købe disse film, mange af dem - hvis ikke ligefrem hovedparten af dem - produceret med statsstøtte, d.v.s. borgernes egne penge?
film
|
kommentarer (2)
23. Feb 2006 07:03, Bo
JP: "Efter et over tre timer langt møde i Udenrigspolitisk Nævn her til formiddag afviser statsministeren al snak om, at der på et tidspunkt bør foretages en undersøgelse af forløbet omkring Muhammed-sagen. Han støttes fortsat af DF [...] "Der har i en enkel avis i dag i meget stor opsætning været en historie, der bliver udlagt som om, at der er noget væsentligt nyt i sagen, men jeg kan roligt sige, at den ikke bringer noget som helst nyt i sagen," sagde Fogh Rasmussen og fastholdt sin kontante afvisning af en uvildig undersøgelse, som venstrefløjen, Socialdemokratiet og de radikale kræver." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
23. Feb 2006 06:30, Bo
Der er én god ting ved at være så kraftigt medicineret, som jeg på det sidste har været: Når man går på apoteket med en ny recept, f.eks. på 5 mg Maxidex (som jeg var løbet tør for), så koster det kun kr. 8,75. Er jeg den eneste, der synes, at Maxidex lyder som et kondom-mærke? På vej hjem besøgte jeg vores lokale Bog & Idé. Jeg handler stort set aldrig hos Bog & Idé, thi dertil er jeg for litterær -- og i øvrigt: Jeg køber meget sjældent nye bøger, og slet ikke danske. Til gengæld køber jeg en hel den brugte bøger, oftest amerikanske, via nettet. I dag havde Bog & Idé imidlertid sat flere hylder på ti-kroners-tilbud, og jeg endte med at købe en hel posefuld -- heriblandt to eksemplarer af Neutzsky-Wulffs "For længe siden" (som jeg vil sælge), et eksemplar af Levinsens "Den store sang" (som jeg vil forære til bror Lars), en fin, stor bog om cirkus-plakater, en bog om syndfloden, Philip Roths "Det døende dyr" o.a.
litteratur, mig
|
kommentarer (0)
23. Feb 2006 03:36, Bo
Humanisme.dk: "Statsministerens arrogante afvisning af ambassadørernes anmodning om et møde og hans manipulatoriske fremstilling af indholdet af deres brev såvel som af deres senere forklaringer bør få konsekvenser. At han tilmed har fortiet en klar advarsel om en eskalering af konflikten, forværrer kun det, der kan gå hen og blive Anders Fogh Rasmussens »Tamil-sag« [...] Hvad man end mener om Jyllands-Postens aktion, og hvor urimelig overreaktionen end bliver fire måneder efter tegningernes offentliggørelse, så er det statsministerens manipulatoriske fortielser og fordrejninger igennem tre måneders intens krise, der resulterer i den største udenrigspolitiske krise i dansk efterkrigstids historie." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (2)
22. Feb 2006 15:05, Bo
Anmeldelse af Sløk-bogen i Kristeligt Dagblad. Læs her. Anmelderen, Asger Brandt, har ganske tydeligt gevaldig meget mere respekt for Løgstrup, end han har for Sløk -- og han svinger sig henimod slutningen ligefrem op til at mene, at "Er der ikke andre grunde til at fortsætte med at læse Sløk, så er der altså - i det mindste så længe Løgstrup læses flittigt - grund til at læse Sløk som en radikal kritiker af Løgstrups forudsætninger." Hertil har jeg kun ét at sige: Løgstrup, hvem?
litteratur, religion
|
kommentarer (0)
22. Feb 2006 14:56, Bo
Til irritation for René F: Lidt film. Ane og jeg er lige blevet færdige med at se "The Librarian - Quest for the Spear", en rigtig søndags-eftermiddag-B-film complete med et hemmeligt bibliotek, skæbnespyddet, et skummelt broderskab af tatoverede skurke, vilde jagter gennem Amazonas' jungle såvel som gennem Himalayas sne, en nørd i hovedrollen - og Sonya Walger som hårdtslående skønhed. Eventuelle bibliotekarer derude, besøg The Laughing Librarian.
film, litteratur
|
kommentarer (1)
22. Feb 2006 12:10, Bo

Blot en lynhurtig opfølgning på posten om mig og de kendte: Her er de to eneste kendisser, jeg nogensinde (vistnok for alvor) er blevet sammenlignet med: Den franske skuespiller Jean Reno (billedet i midten) -- og en smølf. Det var Flemming, der engang sagde: "Hvis du blev malet helt blå, ville du ligne en smølf." Det er mig på billedet til venstre.
mig
|
kommentarer (2)
22. Feb 2006 10:21, Bo
"To the citizens of the United States of America, in the light of your failure to elect a competent President of the USA and thus to govern yourselves, we hereby give notice of the revocation of your independence, effective today. Her Sovereign Majesty Queen Elizabeth II will resume monarchical duties over all states, commonwealths and other territories. Except Utah, which she does not fancy [...] Læs John Cleeses "Declaration of Revocation" her.
humor, samfund
|
kommentarer (2)
22. Feb 2006 10:09, Bo
Et sæt Erwin Neutzsky-Wulff AME-tarotkort til salg på QXL. Mindstebud kun kr. 35,- -- og ingen har hidtil gidet byde! Auktionen udløber om ca. 18 timer. Klik her.
litteratur
|
kommentarer (1)
22. Feb 2006 08:54, Bo
Fandt dette link via Mette FM. Ifølge MyHeritage Face Recognition ser jeg på dette foto

59% ud som Karlheinz Stockhausen, 58% som Donald Rumsfeld eller Arthur Rimbaud og 48% som Wesley Snipes, mens jeg på dette
ser ud 71% som Bobby Charlton, 66% som Gong Li eller Cary Grant og 64% som Jean Gabin.
Det er den slags, man har brug for at vide.
Tilføjet: Intet fornuftigt menneske har nogensinde sammlignet mig med Gene Hackman. Det er en sang af Robyn Hitchcock:
"He's in every film
Sometimes wearing a towel
And if it isn't him
You get Andie MacDowell
So don't talk to me about Gene Hackman"
Læs hele teksten her.
internet, mig, stockhausen
|
kommentarer (2)
22. Feb 2006 08:18, Bo
EB: "En række af de danske imamer, som har rejst rundt i Mellemøsten i forbindelse med Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammedtegninger, er blevet anmeldt til politiet for landsskadelig virksomhed." Læs her.
Og samtidig: "Den omstridte muslimske talsmand Ahmed Akkari planlægger en aktion hvor danske muslimer samles på Rådhuspladsen i København for at brænde deres danske pas." Læs her.
samfund
|
kommentarer (0)
22. Feb 2006 08:04, Bo
Ane faldt over dette fantastiske link: Danmarks Fugle Online. Klik (osse) på Kjærbøllings Skandinaviens Fugle.
dyr
|
kommentarer (0)
22. Feb 2006 00:10, Bo

Hot model Marianne har fået sig et nyt website, og det gamle forum (der døde) er blevet erstattet af et nyt. Fra sitet: "Marianne has been in the modelling industry for some years she started out as a commercial model but as she started to spend more time in the UK she got discovered by the glamour industry which seems to fit her really well. She has been published in some UK as well as Danish publications through 2005, but she really hope that 2006 will be her year." Så hvis der et sted derude sidder en redaktør, der mangler en model: Klik her.
diverse
|
kommentarer (0)
21. Feb 2006 16:06, Bo
Direktør for tænketanken Copenhagen Institute, Chresten Anderson, mener ikke, at der er tale om censur, når private, danske firmaer, internetudbydere, nu har besluttet at indføre net-filtre. Ifølge comon.dk mener han, at "at debatten er blevet forplumret, fordi nogle deltagere har sat lighedstegn mellem virksomheders frivillige fravalg af information og så politiske former for censur." Nogle deltagere vil bl.a. sige Enhedslisten, der har fremsat lovforslag om et forbud mod net-filtre. Chresten Anderson udtaler: "Enhedslistens forslag viser tydeligt at debatten primært handler om, hvem det er man mener, der skal bestemme; men også hvem man mener der skal have lov til at handle moralsk. Enhedslisten ønsker således - som man kunne forvente, at det først og fremmest skal være de politiske beslutningstagere, der har lov til at være smagsdommere; og at aktørerne på markedet således blot forventes at levere serviceydelser uden at være i stand til at træffe moralske beslutninger."
Det gir god mening at påpege, som Chresten Anderson gør, at private firmaer selv må ha ret til at vælge, hvilke varer de ønsker at sælge, (adgang til) informationer eller andet, for så vidt som de holder sig inden for lovens rammer. Men selvfølgelig er der tale om censur. Hvis én boghandler nægter at sælge en bestemt bog, kan eventuelle interesserede bare gå til en anden boghandler - men hvis alle store, danske boghandler-kæder i fællesskab beslutter sig for at boycotte en bestemt bog eller en bestemt forfatter, så handler det ikke længere kun om "virksomheders frivillige fravalg af information", men også om - som Anderson selv udtrykker det - markeds-aktørernes evne til "at træffe moralske beslutninger". Når alle betydelige, danske net-udbydere på værste østblok-manér går sammen om at indføre net-filtre, så betyder det i praksis censur. At påstå andet er rent sofisteri. Og netop hér svigter net-udbyderne deres moralske ansvar, som nb for mig at se ikke adskiller sig fra det ansvar, vi alle må tage på os: Altid at forsvare og stå vagt om de højere goder, herunder ytringsfriheden og retten til frit at søge oplysning. Disse rettigheder kendertegner og er fundamentale i et åbent, demokratisk samfund. Censur derimod, som den amerikanske højesteretsdommer Potter Stewart engang sagde, er "a hallmark of an authoritarian regime".
Ved indførelsen af disse net-filtre har Danmark reelt tilsluttet sig det kedelige selskab af lande, der søger at kontrollere omfanget af deres borgeres viden og derigennem deres borgeres adfærd ved at begrænse borgernes muligheder for adgang til information. Selskabet består - foruden Danmark - blandt andet af lande som Kina, Cuba og Iran. I Danmark - for der er altid en undskyldning - lyder undskyldningen for indførelsen af net-censur, at man udelukkende ønsker at hindre adgangen til børne-pornografisk materiale. Vi synes alle, at børne-pornografi er afskyeligt, og ingen kan vel have ondt af, at adgangen til børne-porno-sites spærres? Men hvis danske net-udbydere, der i denne sag har udvist endog meget ringe, moralsk dømmekraft, virkelig har til agt også fremover at optræde "moralsk", så er der næppe grænser for, hvor galt det kan gå. Så er vi nu på vej ad en meget farlig glidebane. Hvad med websites, der promoverer nazistiske ideologier? Hvem har virkelig brug for den slags informationer, og er det "moralsk" for et net-firma at lægge server-plads til sådan noget? Eller revisionistiske hjemmesider, hvorpå man kan læse, at holocaust aldrig har fundet sted? Det er jo løgn - og hvem har glæde af løgne? Burde vi ikke bare blokere for den slags sider, så skolebørn og uskyldige sjæle ikke bliver unødigt forvirrede? Ville det ikke være det mest "moralske", det mest pædagogisk rigtige? Eller hvad med Muhammed-tegningerne? Man kan mene om dem, hvad man vil, men er det "moralsk" af danske net-udbydere at tillade websites at bringe tegningerne - lige nu, hvor vi forsøger at nå til en form for forsoning?
Især det sidste eksempel, forekommer det mig, taler til fordel for en lov mod net-filtre. Uden derfor at ville så tvivl om de danske net-udbyderes (trods alt) gode hensigter: Hvad nu hvis eksempelvis TDC var i færd med at planlægge et salgsfremstød i Mellemøsten? Det ville næppe gavne firmaets salgs-chancer, hvis det blev kendt, at de hostede en hel række islam-fjendtlige hjemmesider - men hvis man nu internt i firmaet kunne blive enige om, at den slags sider var "umoralske" eller "i strid med firmaets moralske profil", og hvis man opsatte et filter ... o.s.v.?
Sagen om net-filtrene har desværre vist, at de danske net-udbydere ikke - i hvert fald ikke for nuværende - er i stand til at navigere i overensstemmelse med de mest basale, grundliggende værdier i vort samfund. Situationen er dybt bekymrende, og vi har brug for, at nogen meget hurtigt træder på bremsen - og meget gerne melder os ud af Kina-Cuba-klubben. Det er et dårligt selskab. Hvis de private firmaer ikke selv kan finde ud af det, og det ser jeg ingen tegn på, at de kan, så må landets politikere tage affære.
Så lad os da få den lov mod net-filtre.
blogging, internet, samfund, ytringsfrihed
|
kommentarer (2)
21. Feb 2006 10:26, Bo
Omtale af Johannes Sløk-bogen på humanisme.dk.
litteratur, religion
|
kommentarer (0)
21. Feb 2006 09:40, Bo
samfund
|
kommentarer (0)
21. Feb 2006 02:48, Bo

En deluxe-udgave af nedenstående. Du er meget velkommen til at downloade og bruge banneret. Læs mere om dansk net-censur her.
samfund
|
kommentarer (0)
20. Feb 2006 19:08, Bo

Vi har så meget at være stolte af i Danmark.
samfund
|
kommentarer (0)
20. Feb 2006 17:52, Bo

Hvor meget vil jeg gi for denne fillipinske kniv, sat til salg på QXL? Hvad synes du? Tænk på at den er "endorsed by Ric Tucci" (omend de har stavet hans navn forkert på pakken -- måske er det en helt anden Tucci). Nuværende bud er på kun kr. 110,- Køb nu-prisen er sat til kr. 995,- Auktionen udløber i overmorgen.
diverse
|
kommentarer (2)
20. Feb 2006 15:23, Bo
Fik i går besøg af René F, der som sædvanlig gav sig til at brokke sig over min blog. Den handler kun om film, jeg har set -- sagde han. Det er ikke helt rigtigt, men det er heller ikke meget forkert. I hvert fald skriver jeg mere om film, end jeg burde. Måske. For ganske vidst ser jeg en hel del film - og køber og sælger o.s.v. - men de optager mig ikke ret meget. Jeg går ikke og tænker over dem bagefter, og jeg bruger dem ikke til noget. Åndeligt talt. Der er enkelte undtagelser, selvfølgelig, men de er ganske få -- og det er jo i øvrigt ikke dem, undtagelserne, jeg nævner. Helt anderledes forholder det sig med andre, f.eks. med Rune - som får en masse ud af de film, han ser. Og bror Lars.
Men til gengæld - René - lytter jeg da til, hvad du siger.
film, mig
|
kommentarer (5)
20. Feb 2006 14:35, Bo
En Charles Olson-blog, sørme: OlsonNow. Awesome.
litteratur, olson
|
kommentarer (1)
20. Feb 2006 12:08, Bo
- eller hvad den slags mennesker nu hedder. Konspirations-teoretikere. Ifølge CNN blev hele 4 forskellige Ryan Air-fly ramt af lynet på den samme dag: "Ryanair officials said lightning struck the planes as they descended to the northern coast of Spain on Sunday afternoon. Three of the planes landed in the city of Santander while another was forced to divert to Valladolid, near Madrid. "I would say it is highly unusual for four planes to be struck by lightning in the same day," said Peter Sherrard, a spokesman for the airline." Læs mere her.
diverse
|
kommentarer (0)
20. Feb 2006 10:07, Bo
JP: "På ét år er salget af DVD-film i Danmark steget med 75 procent. I 2004 blev der solgt i nærheden af 12 millioner DVD-film. I 2005 nærmede tallet sig 20 millioner. En stigning på næsten 75 procent [...] 2005 blev altså året, hvor salget af DVD-film i Danmark for første gang blev dobbelt så stort som markedet for musik-cd'er." Læs mere her.
film, musik
|
kommentarer (0)
20. Feb 2006 10:04, Bo
JP: "En østrigsk domstol idømte mandag den britiske historiker David Irving tre års fængsel for at have benægtet, at Holocaust fandt sted."
samfund
|
kommentarer (0)
20. Feb 2006 05:22, Bo
Min bror har skrevet en fin kommentar i anledning af omtalen af Danmark i det amerikanske nyhedsprogram "60 Minutes". Er netop hjemvendt fra dr. Hoppe -- og jeg ser skæg ud, for han dryppede øjet (2 gange) med det pupil-udvidende (det hedder -dilaterende) stof Zyklogyl, og betændelsen har fået pupillen til at klæbe sig fast. Så nu er den stor og u-rund. Jeg har ganske rigtigt fået regnbuehindebetændelse, igen, men denne gang kun fortil, og jeg kan nøjes med at dryppe 4 gange om dagen - og undgår at skulle ta piller. Med hensyn til den eventuelle sarkoidose henviste han mig (min verden er for tiden fuld af henvisninger) tilbage til dr. Peter, idet han - Hoppe - sagde, at han - Peter - måtte henvise mig til en lungespecialist.
Til glæde for alle jer horror-freaks derude: Ordet "sarkoidose" kommer af ordet "sarkoid", af græsk: "sarx", "kød", d.s.v. "kød-lignende". Klassen af lignende ord omfatter bl.a. "sarkofag", "kød-æder". Og klassen af ord, der ender på "-fag" omfatter bl.a. antropofag, "menneske-ædende", på engelsk: anthropophagous -- som er titlen på denne film af Joe D'Amato. Således - kan man se - kan man komme fra hvor-som-helst til hvor-som-helst.
mig, samfund
|
kommentarer (0)
20. Feb 2006 01:09, Bo
"Statsministeren har manipuleret og talt usandt i pressen om de elleve muslimske ambassadørers intentioner. Han har fortiet afgørende passager og advarsler i deres brev fra oktober, mens han samtidig har siddet ambassadørernes korrekte udlægninger af indholdet overhørig, skønt de også umiddelbart efter hans svarbrev understregede, at de hverken udtrykte ønsker om kontrol af pressen eller indgriben i ytringsfriheden. Statsministeren var med andre ord ikke i god tro." Læs hele pressemeddelelsen her.
samfund
|
kommentarer (0)
20. Feb 2006 01:04, Bo
Købte to Robyn Hitchcock-CDer i går -- og i dag (d.v.s. i nat) har jeg vundet yderligere to på eBay. Nu ser listen sådan ud. Henrik, how am I doing?
Ifølge Ekstra Bladet skal Courtney Love spille hovedrollen i en ny film om Linda Lovelace. Læs her.
Og i dag stilles historikeren David Irving for retten i Wien. Læs her.
film, hitchcock, porno, samfund
|
kommentarer (3)
20. Feb 2006 00:03, Bo
Det lykkedes mig nu til morgen at få telefonisk kontakt med min (nye) almindelige læge, som hedder Peter. Han kiggede på røntgenbillederne af mine lunger og af mit hjerte. Den gode nyhed er, at de så - ser - helt regulære ud. Tak, Herre. Men den dårlige er, at jeg - som doktor Hoppe havde en mistanke om - har forstørrede kirtler ved lungerne, og at jeg måske (derfor) lider af sarkoidose, en mystisk bindevævs-sygdom som bl.a. kan gi regnbuehinde-betændelse. "Det vil de i hvert fald ikke udelukke," sagde Peter -- idet jeg går ud fra, at "de" betyder lægerne på røntgen-afdelingen. Sarkoidose er sjælden nok til, at min læge - sagde han - må tænke lidt over, om jeg evt. kan henvises til en-eller-anden, men den er omvendt almindelig nok til, at der findes et Danmarks Sarkoidosenetværk. Tilsyneladende ved ingen, hvorfor sygdommen opstår - og der findes ingen behandling. Læs mere om sarkoidose her. Nu vil jeg opsøge dr. Hoppe og be ham om at udlægge lektien -- og om at ordinere mig noget medicin.
mig
|
kommentarer (15)
19. Feb 2006 11:47, Bo
Pop Culture column i Entertainment Weekly: "Drug Stores", "A growing number of web-surfers are becoming addicted to buying online and stretching their credit to the limit ... "
diverse, internet, samfund
|
kommentarer (0)
19. Feb 2006 11:38, Bo
JP: "Efter en voldsom og ophedet debat om Kommunismens Sorte Bog har et flertal i Europarådets parlamentariske forsamling i Strasbourg besluttet at fordømme de totalitære kommunistiske regimer [...] Derimod lykkedes det ikke at samle det nødvendige flertal på to tredjedele for en opfordring til de 46 medlemslande om at arrangere en international konference om kommunismen og at indrette et mindemuseum for ofrene." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
19. Feb 2006 11:31, Bo
Der er næppe tvivl om, at der er et eller andet galt med mit hovede. Andre har vidst det i årevis, nogle har måske anet det eller haft mistanker -- men nu ser jeg det osse selv. Bortset fra, selvfølgelig, at det gør jeg ikke, i hvert fald ikke med mit højre øje. Det er nu (igen) så galt fat, at jeg ikke kan læse tekst på min computerskærm. Og dertil: Siden i går har jeg haft propper i ørerne, så det (indenfor) runger som i pigernes omklædningsrum. Altså: Halvvejs blind og døv. Men min lille Robin Hitchcock-samling vokser.
hitchcock, mig, musik
|
kommentarer (0)
18. Feb 2006 15:05, Bo
Mere Sløk: Kronik af Paw i Berlingeren. Læs den her.
litteratur, religion
|
kommentarer (1)
18. Feb 2006 05:42, Bo
Skulle ha været til Sløk-reception i går, men måtte blive hjemme p.g.a. mit øje. Lars, Morten og Paw, det beklager jeg. Jeg ville gerne ha været dér. En bog-udgivelse er jo trods alt en ret stor ting, synes jeg. Og presse-modtagelsen af bogen har været virkelig fornem. Her er en omtale mere, denne fra Fyens Stiftstidende. De fleste forfattere må vente i dage-, uge- eller månedsvis på eventuelt at få en omtale et eller andet sted -- så det er afgjort noget at få så meget publicity på (eller omkring) selve udgivelses-dagen. Det kan forlaget kun være tilfreds med. Og d'herrer redaktører og forfattere, selvfølgelig.
Rødmen i mit øje har fortaget sig, og det gør ikke længere ondt. Til gengæld er synet igen markant nedsat, og jeg blir nødt til at opsøge dr. Hoppe på mandag. Øjet må ikke blive koldt, så det ligger lidt tungt med ud-ture. Kunne ellers godt trænge til lidt luft. Jeg kan huske, da Sløk røg i kørestol og ikke længere kunne farte omkring. Han udtalte til pressen, at det nok var Guds måde at fortælle ham på, at han skulle sætte sig ned og skrive nogle bøger - i stedet for alt det andet fis. Måske forholder det sig tilsvarende med mig og mit højre øje: Gud vil, at jeg bliver hjemme og rydder op i alle mine skuffer og kasser og skabe. Ydmyg - som altid, når Himlen befaler mig - er jeg allerede gået i gang med at fylde den første, sorte plastiksæk.
litteratur, mig, religion
|
kommentarer (0)
17. Feb 2006 16:17, Bo
P2: "På søndag kommer ragnarok! Der har Det Kongelige Teater nemlig premiere på den fjerde og sidste opera i Richard Wagners store epos 'Nibelungens Ring'. Operaen hedder 'Ragnarok', og her bliver alt det, vi kender gennem de tre foregående operaer brændt af. Det er Gudernes endeligt, og Valhalla går op i flammer [...] DR sender hele Den Kongelige Operas opsætning af 'Nibelungens Ring'. Bliv klogere på Wagner og hans familiesaga, se billeder og vær med i debatten." Her.
musik, opera, wagner
|
kommentarer (0)
17. Feb 2006 16:05, Bo
Meget fin omtale af bror-og-kompagnis Johannes Sløk-bog i Politiken: "En af det 20. århundredes store danske forskerbegavelser og provokatører, Johannes Sløk, der døde i 2001, er så småt ved at få en værdig receptionshistorie. Indtil nu er der blevet udgivet lidt småting - artikler, nekrologer og et par monografier af den lette slags. Intet spektakulært. Men nu sker der tilsyneladende noget." Læs her.
litteratur, religion
|
kommentarer (0)
17. Feb 2006 03:47, Bo
Yuk! JP: "En 12 cm lang orm er opereret ud af øjet på en kvinde, der klagede over hovedpine og svie i øjet."
diverse
|
kommentarer (0)
17. Feb 2006 03:13, Bo
" - Johannes Sløk ville hade at høre det, men jeg mener, hans projekt er dybt moralsk, siger Lars Gorzelak Pedersen, der er medredaktør på en ny bog om Johannes Sløk." Læs mere her.
litteratur, religion
|
kommentarer (0)
16. Feb 2006 10:14, Bo

Uge 7 er biker babe-uge. Her er torsdagens billede.
diverse
|
kommentarer (0)
16. Feb 2006 10:04, Bo
Vågnede op i morges med et flammende rødt, super-lysfølsomt højre øje. Det gjorde sindssygt ondt, og til sidst - efter at ha siddet bag nedrullede gardiner og med lyset slukket - måtte jeg igen gå i seng. Tog først et par hovedpinepiller og dryppede øjet. Nu smerter det ikke længere, men øjet er forsat rødt, og det væsker. Jeg føler mig ærligt talt noget udfordret lige for tiden. Nu var det ellers lige faldet til ro. Der var no way, jeg kunne gå udenfor - for det ville ha sprængt mit hovede - men jeg forsøgte uden held at få fat i dr. Hoppe via telefonen. Jeg fik bare en maskine. Og min egen læge holder vinterferie-lukket.
Til alle, som jeg skylder noget: Jeg er for øjeblikket nede. Men jeg har vundet to dobbelt-CDer på QXL, operaer, hhv. Verdis "Un Ballo in Machera" og Rossinis "L'Occasione fa il Ladro". Samlet pris for dem begge: Kr. 12,- Det ku vist ikke ha været meget billigere.
mig, musik
|
kommentarer (6)
15. Feb 2006 12:47, Bo
Tre bøger (på engelsk) af Ray Bradbury sat til salg på QXL. Startbud kun kr. 10,- for alle tre. Og/eller to stk. Asimov, osse kun kr. 10,-
litteratur
|
kommentarer (1)
15. Feb 2006 12:13, Bo
Politiken: "En gratis avis syv dage om ugen - leveret til døren. Islandsk mediekoncern er klar med ny avis til danskerne." Læs her.
diverse, samfund
|
kommentarer (1)
15. Feb 2006 07:48, Bo
TV2: "Den australske tv-station SBS viste i dag billeder fra Abu Ghraib-fængslet i Irak, hvor irakiske fanger er blevet udsat for overgreb i 2004, skriver AFP. Billederne vider blandt andet en iraker der er smurt ind i ekskrementer, en iraker der har fået skåret halsen op, og en iraker, der viser brandsår frem [...] Offentliggørelsen, der kommer midt i den verserende krise om Muhammed-tegningerne, frygtes at kunne medføre yderligere vrede mod Vesten i den arabiske verden." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
15. Feb 2006 06:20, Bo
Interview med porn tycoon Larry Flynt på canonist.com: "Freedom of speech is only important if you're gonna offend someone; if you're not gonna offend someone, you don't need free speech. As the Supreme Court found in my lawsuit of Hustler Magazine v. Falwell, just because the government finds speech offensive, it doesn't mean people don't have a right to say it. I hate to see so many people waffle on this."
samfund
|
kommentarer (1)
15. Feb 2006 06:04, Bo

Uge 7 er biker babe-uge. Her er onsdagens billede.
diverse
|
kommentarer (6)
14. Feb 2006 09:41, Bo
JP: "Talsmanden for den dansk-muslimske gruppe, den 28-årige Ahmad Akkari, som mener at repræsentere 27 muslimske organisationer, siger til Jyllands-Posten, at han vil påtage sig en »tredjedel af skylden« for den eskalerende konflikt, hvis Jyllands-Posten og regeringen påtager sig resten. Udspillet er et yderligere forsøg på at komme i dialog, uddyber Ahmad Akkari." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
14. Feb 2006 09:26, Bo
Min lille Jules Verne-samling vokser forsat, langsomt. Hvis jeg lever, til jeg blir 250 (og det gør jeg ikke, hvis jeg ikke snart løfter bagdelen ud af denne stol), vil det formodentlig lykkes mig at få samlet hovedparten af, hvad der findes på dansk. Alternativt - er planen - vil jeg forære samlingen til en eller anden, som herefter må fuldføre værket. Lejede og så (i kun 3 forsøg) "The Cave". Det blev jeg ikke lykkeligere af.
Det er ved at være længe siden, jeg sidst har skrevet noget om mit oprydnings-projekt. Vi har haft et mindre skralde-problem, og det satte mig en overgang i stå. Det er et helt reelt problem: At komme af med sit skidt -- når man altså bor i en etage-ejendom og ikke selv har bil. Hvad gør man? Der er selvfølgelig søen -- eventuelt om natten, når ingen kigger. Men nu er Reno Syd igen på banen, og jeg har allerede flere, små stakke liggende parat. Jeg planlægger osse at sætte diverse til salg på QXL. Er for øjeblikket løbet tør for boble-kuverter. Hvis man køber dem enkeltvis hos en boghandler, koster de 6-7-8 kroner stykket. Det er helt vildt. Men hvis man køber en hel kasse, koster de kun 1-2 kroner. Jeg kan selvfølgelig bare lægge den ekstra udgift til portoen -- men det generer min vestjyske natur at gi for meget for en vare. Osse for en boblekuvert.
film, litteratur, mig
|
kommentarer (0)
14. Feb 2006 06:46, Bo
Drude Dahlerup skriver i Expressen: "Och Danmark måste självt hitta vägar ur sin återvändsgränd. Naturligtvis ska vi alla ge stöd till en sådan utveckling. Men inte genom ospecificerat stöd till det officiella Danmark som dessvärre blivit symbol för europeisk arrogans och islamofobi." Læs hele artiklen her.
samfund
|
kommentarer (0)
14. Feb 2006 06:32, Bo
Politiken: "Canadiske unge er vilde med at dyrke en ny form for sikker sex. Hele 87 procent af de unge dyrker nemlig sex i cyberspace, viser ny undersøgelse." Syv-og-firs! "Det er især spændingen ved at dyrke sex i cyberspace, der tiltaler de canadiske unge. Ifølge undersøgelsen fornøjer hele 53 procent af de unge sig med sex over messenger, skriver Reuters."
internet, samfund, sex
|
kommentarer (0)
14. Feb 2006 06:28, Bo
"Google er de største på nettet. Det er der mange, der tror. Men rent faktisk har nettets nye stjerneskud på kun to år slået den mægtige søgemaskine Google. Myspace er stedet, som har 21 gange mere trafik end Google." Læs mere i JP.
internet
|
kommentarer (0)
14. Feb 2006 06:20, Bo

Uge 7 er biker babe-uge. Her er tirsdagens billede.
diverse
|
kommentarer (0)
13. Feb 2006 20:20, Bo
Dead & Buried: Ahmad Akkari, har Jyllands-Postens journalister gravet sig frem til, "måtte forlade Lykkeskolen i Århus, inden han var færdiguddannet som lærer" p.g.a. et overfald på en dreng fra 4. klasse: "Drengen fra 4. klasse løb i leg efter en pige. På et tidspunkt fik han fat i pigens tørklæde, der åbnede sig, så pigens hår blev blottet [...] »Det blev Ahmad Akkari så sur over, at han begyndte at banke løs på eleven. Han kastede ham ned på jorden og slog ham i brystet med knyttede næver. Det var fuldstændigt utilstedeligt,« siger den mandlige medarbejder, der ikke ønsker sit navn frem." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (5)
13. Feb 2006 15:08, Bo
Politiken: "41 af verdens mest betydningsfulde islamiske lærde og muftier tager i en skriftlig erklæring afstand fra de seneste ugers voldelige protestdemonstrationer mod Jyllands-Postens Muhammedtegninger, som flere muslimske lande har lagt hovedstæder til." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
13. Feb 2006 15:06, Bo
Politiken: "For første gang forsvarer EU-kommissionens formand José Manuel Barroso klart og utvetydigt Danmark i Muhammedsagen. »Min besked til det danske folk er, at det skal holde ud i denne meget svære tid«, siger EU-chefen i et interview med Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
13. Feb 2006 13:04, Bo
film
|
kommentarer (0)
13. Feb 2006 11:40, Bo
Helt kanon. Hvis du sidder og mangler lidt selskab: Klik ind på National Zoological Parks web cam-side og vælg dig et dyr. De har panda cams, elephant cams, tiger cams og meget andet. Hvis du er mere til alt godt fra havet, så prøv evt. i stedet Monterey Bay Aquariums cam-side. De har bl.a. pingviner og oddere og hajer
dyr
|
kommentarer (1)
13. Feb 2006 11:32, Bo
Politiken: "Krogerup Højskole har sendt en kædemail ud i cyberspace, som skal få danskerne til at spise arabisk mad 17. februar." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
13. Feb 2006 11:29, Bo
JP: "Hizb-ut-Tarir ser ud til at være på kant med lovgivningen, og organisationen kan være med til at underminere demokratiet i Danmark. Det mener De Radikale, som derfor vil have organisationen forbudt." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (2)
13. Feb 2006 08:24, Bo

Uge 7 er biker babe-uge. Her er mandagens billede.
diverse
|
kommentarer (1)
13. Feb 2006 06:24, Bo
Er netop hjemvendt fra øjenlægen, dr. Hoppe. Mit øje er atter ok, lader det til, men han vil se mig igen om et halvt år. Jeg skal nok regne med - sagde han - at regnbuehindebetændelsen kommer igen -- og det er forsat uklart, hvad der forårsagede den. Lørdag var Ane og jeg i Sejs for at besøge Signe og Kåre og Andreas og Johanne. Andreas hoppede på mig og forærede mig en flot tegning, som forestiller "en trold der går nede i vandet og spiser en blomst med en krabbe". Sådan en har jeg altid ønsket mig. Søndag fik vi besøg af Lisbeth S, som (nu) bor i København -- og i mellemrummene, ind-i-mellem, har jeg siddet og læst i "Obskuriøst", Henrik Larsens blad. Henrik var så venlig at sende mig en håndfuld ældre numre -- efter at jeg (med skam) havde indrømmet over for ham, at jeg faktisk aldrig havde ... o.s.v. Men det har jeg nu. Det gav mig ustyrlig meget lyst til osse selv at forsøge at skrive et eller andet -- for hvor er det dog fantastisk, at man kan. I første omgang - om et øjeblik - vil jeg vælge bare at flade ud på min sofa. Dr. Hoppe dryppede mit øje med Cyclogyl, et pupil-udvidende middel -- og jeg bliver bims af alt det lys.
mig
|
kommentarer (0)
13. Feb 2006 05:29, Bo
Blogosfærens A- og B-hold. Og C. Artikel i New York Magazine:
"By all appearances, the blog boom is the most democratized revolution in media ever. Starting a blog is ridiculously cheap; indeed, blogging software and hosting can be had for free online. There are also easy-to-use ad services that, for a small fee, will place advertisements from major corporations on blogs, then mail the blogger his profits. Blogging, therefore, should be the purest meritocracy there is. It doesn't matter if you're a nobody from the sticks or a well-connected Harvard grad. If you launch a witty blog in a sexy niche, if you're good at scrounging for news nuggets, and if you're dedicated enough to post around the clock—well, there's nothing separating you from the big successful bloggers, right? I can do that.
In theory, sure. But if you talk to many of today's bloggers, they'll complain that the game seems fixed. They've targeted one of the more lucrative niches—gossip or politics or gadgets (or sex, of course)—yet they cannot reach anywhere close to the size of the existing big blogs. It's as if there were an A-list of a few extremely lucky, well-trafficked blogs—then hordes of people stuck on the B-list or C-list, also-rans who can't figure out why their audiences stay so comparatively puny no matter how hard they work. "It just seems like it's a big in-party," one blogger complained to me. (Indeed, a couple of pranksters last spring started a joke site called Blogebrity and posted actual lists of the blogs they figured were A-, B-, and C-level famous.)"
Læs hele artiklen her.
blogging, internet
|
kommentarer (1)
12. Feb 2006 15:30, Bo
Har vundet endnu en Robin Hitchcock-cd på eBay, "Queen Elvis" fra 1989. Pris: $2.99.
hitchcock, musik
|
kommentarer (0)
12. Feb 2006 13:07, Bo
Rune skriver på humanisme.dk om "Jyllands-Postens selektive selvcensur": "Dannebrog går op i flammer under islamisters amokløb i land efter land, hvor Muhammedsagen har fået 117 forkerte dagsordener til at smelte sammen. Det er tid til en gennemgribende selvkritik i dansk presse og politik, der trænger til at få korrigeret udbredte vrangforestillinger og forglemmelser ... "
samfund
|
kommentarer (0)
12. Feb 2006 12:55, Bo

Jeg har lovet - engang - aldrig mere at skrive om mig og computerspil i min blog -- så jeg nævner det bare helt henkastet: At jeg i dag købte "The Thing" på udsalg i Rema. Kr. 40.- Lige ud af vinduet.
diverse
|
kommentarer (0)
11. Feb 2006 17:14, Bo
Og en dansk studerende i Belgien har startet en Support Denmark-kampagne. Se hjemmesiden her.
samfund
|
kommentarer (3)
11. Feb 2006 17:11, Bo
JP: "I en ny meningsmåling går Socialdemokratiet ni mandater tilbage, Dansk Folkeparti otte frem i forhold til valget, og dermed er der kun seks mandaters forskel på de to partier." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (1)
11. Feb 2006 17:03, Bo
Interview med den indflydelsesrige, franske filosof André Glucksmann i denne uges udgave af Weekendavisen Bøger: "JEG forstår slet ikke alle forbeholdene i den danske diskussion om ytringsfrihed [...] Selvfølgelig må man som redaktør trykke karikaturtegninger i sin egen avis. Denne ret er absolut og kan ikke gradbøjes. Der er alt for mange fintfølende efterrationaliseringer i denne sag. Voltaire skrev på et tidspunkt noget ikke særlig flatterende om Muhammed. Men vi er jo heldigvis endnu ikke kommet til det punkt, at der hos boghandleren er sat en lille gul lap på Voltaires bog, der forsøger at retfærdiggøre, at dette stykke litteratur overhovedet er blevet trykt [...] Jeg undrer mig i øvrigt over, at man har haft dette enorme behov for at endevende spørgsmålet om, hvorvidt debatten hvilede på en anstændig moral og en god tone. Det demokratiske Europa er jo ikke fælles om en absolut moral. Man skal holde moral og lovgivning adskilt. Det er i øvrigt det, man underviser i på alle europæiske universiteter. Ideen om at erstatte lovgivning med moral fører os lukt tilbage til tiden før antikken." Læs hele interviewet her.
samfund
|
kommentarer (0)
11. Feb 2006 16:50, Bo
En gruppe privatpersoner er gået sammen om at sende budskabet om "et andet Danmark" til den muslimske verden: "Kære muslimske medborgere i Danmark og i resten af verden. Jeg ønsker at vise, at der er et andet Danmark: Et Danmark, som vil leve i fred med den muslimske verden. Et Danmark, som ønsker respekt og tolerance mellem religioner og befolkningsgrupper. Jeg har som dansker ikke noget ansvar for, hvad en enkelt privat dansk avis bringer. Men jeg tager skarpt afstand fra Jyllands- Postens krænkelser af muslimer verden over, og jeg forstår ønsket om en undskyldning fra avisen." Læs hele brevet her. Hvis du ønsker, kan du endvidere osse selv tilkendegive din støtte ved at skrive under og sende en hilsen på denne side.
samfund
|
kommentarer (2)
10. Feb 2006 13:34, Bo
DR Nyheder: "Orla Frøsnapper, et vist næsehorn ved navn Otto og Gummi-Tarzan skal være det nye turist-trækplaster i Skanderborg [...] Til juni omdanner man for første gang hele byen til et skævt Ole Lund Kirkegaard-univers i 3 dage. Og det er planen, at "Sløngeldagene" skal være en tilbagevendende begivenhed i Skanderborg." Læs mere her.
diverse, litteratur
|
kommentarer (1)
10. Feb 2006 12:02, Bo

Med frygt for at virke unødig plat: Fortæl mig lige, hvad det er - den røde dims - denne kvinde holder i hånden? Fra en artikel i Berlingske, "100.000 i fredelig protest".
diverse
|
kommentarer (8)
10. Feb 2006 06:03, Bo
Politiken: "Mejerigiganten Arla er fundet skyldig i at misbruge sin dominerende stilling over for det lille Hirtshals Andelsmejeri."
samfund
|
kommentarer (0)
9. Feb 2006 23:25, Bo
Igen denne morgen kom jeg til at sidde og kigge lidt på migselv -- og pludselig stod det mig klart, at der (som det er sket før) nu er gået i hvert fald en uge, siden jeg sidst havde en CD i maskinen. Ikke medregnet Wagner og Arol Zendik. Så nu lytter jeg til The Corrs. Det værste, man kan sige om dem, er, at de er en kommerciel omgang lunken vand på dåse(r). Det bedste er, at de ikke kan genere nogen, ikke engang mig.
Jeg kan se på Ekstra Bladets side, at deres mest læste historier lige nu er hhv. "Kamphund voldtog kvinde", "Onanerer på alle fire" (det er Frank Hvam) og "Hede sexscener i Basic Instinct 2" -- så mon ikke tegninge-sagen er ved at ha toppet? Jeg kan osse læse - i Berlingeren - at Louisiana nu udstiller Baselitz, og jeg har allerede lovet migselv, at den udstilling vil jeg se, inden den lukker d. 6. juni.
Og et nyt gravkammer er blevet opdaget i Kongernes Dal. Læs her.
kunst, mig, musik, samfund
|
kommentarer (1)
9. Feb 2006 14:50, Bo
Af forskellige grunde (hvoraf ingen har noget med mit eget underliv at gøre): Lidt om rituel omskæring af drenge.
Kristendommen og islam - det er nok værd at minde om, især i disse tider - er søskende-religioner. De udsprang begge oprindeligt af jødedommen; alle tre religioner har Abraham som stamfar, de er "af Abrahams slægt" -- og de har alle tre omskærelsen til fælles.
Hvad vil det sige at være "af Abrahams slægt"? Det er det allerførste overhovedet, der bedyres i Det Nye Testamente, at Jesus er af "David søns, Abrahams søns stamtavle" (Mattæus 1:1) - og opremsningen af Jesu forfædre begynder sådan: "Abraham blev fader til Isak, Isak til Jakob ... " Og så videre.
At være "af Abrahams slægt" vil sige at være del af det folk, der med Abraham indgik en pagt med Gud (1. Mosebog 17), d.v.s. Guds udvalgte folk. Tegnet på denne pagt er omskærelsen: "Derpå sagde Gud til Abraham: "Men du på din side skal holde min pagt, du og dit afkom efter dig fra slægt til slægt; og dette er min pagt, som I skal holde, pagten mellem mig og eder, at alt mandkøn hos eder skal omskæres. I skal omskæres på eders forhud, det skal være et pagtstegn mellem mig og eder" (1. Mosebog 17:10-11).
Omskærelsen er ikke en mere eller mindre ligegyldig detalje: Den er det helt centrale, Guds-befalede tegn på, at man tilhører Guds folk.
Jøder og muslimer omskærer forsat deres drengebørn, men kristne gør ikke, i hvert fald ikke af religiøse grunde -- ikke fordi omskærelsen ikke længere betyder noget, men fordi de kristne tror, at Abrahams pagt blev fornyet med Jesus, således at omskærelsen - som Paulus forklarer i et af sine breve - nu ikke længere behøver at gælde tissemanden, men altid gælder hjertet. Det skal være "hjertets omskærelse" (Paulus brev til romerne 2:29).
I store dele af verden - blandt ikke-religiøse - er det også helt almindeligt at omskære drenge. Man gør det af tradition eller af helbredsmæssige årsager. Indgrebet er fuldstændig ufarligt og har ingen videre praktisk betydning -- bortset fra (har jeg ladet mig fortælle) at omskårne mænd er mere seksuelt udholdende.
diverse, religion
|
kommentarer (11)
9. Feb 2006 08:24, Bo
BT: "Allerede sidste år blev seks af de omstridte Muhammed-tegninger trykt i Egypten, uden at det gav anledning til debat eller andre reaktioner."
samfund
|
kommentarer (0)
9. Feb 2006 08:10, Bo
Berlingske: "Jyllands-Postens Muhammed-tegninger vil på sigt vise sig at have haft en positiv effekt; opgøret om ytringsfriheden ville nemlig alligevel være kommet på et tidspunkt, mener digteren Henrik Nordbrandt."
samfund
|
kommentarer (1)
9. Feb 2006 07:39, Bo
Er der nogen, der ved noget om denne bog: "Coriolanus, The Chariot" -- skrevet af Alan Yates alias Carter Brown?
litteratur
|
kommentarer (1)
9. Feb 2006 07:28, Bo

Min døgn- og søvn-rytme er for tiden fuldstændig screwed up, endnu mere end sædvanligt. Som det bl.a. fremgår af denne blog sidder jeg oppe til sent om natten, men vågner alligevel forholdsvis tidlig. Til gengæld falder jeg i dyb søvn sidst på formiddagen -- og ødelægger alle mine dage. Jeg ved ikke, om der har været særlig mange solar flares de sidste 24 timer, eller om det bare er R'lyeh, der bryder overfladen. Min søster har haft en drøm, kan jeg se. Selv har jeg haft tre - tre helt forskellige, men alligevel tematisk forbundne, og alle jævnt ubehagelige - i løbet af tre søvn-perioder -- og nu sidder jeg her og er fuldstændig kvæstet. Det er min erfaring, at det er godt for min hjerne at drømme, for den virker friskere bagefter. På sigt. Men det er en mærkelig kur. Læs mere om drømme her.
mig
|
kommentarer (0)
8. Feb 2006 13:24, Bo
Har lige vundet Rossinis romantiske opera "Barbereren fra Sevilla" på QXL, en dobbelt-cd fra Decca. Til kr. 22,- Det var et ok køb -- men selvfølgelig noget langt fra Wagner. Ane sidder netop nu og ser "Ring of the Nibelungs": "Based on the Germanic myth "Das Nibelungenlied" and the Nordic "Volsunga Saga" which also inspired the four-opera cycle by Richard Wagner and J.R.R. Tolkien's epic "The Lord of the Rings", this is the story of the young blacksmith Siegfried, who, not knowing that he is heir to a conquered kingdom, becomes popular with the Burgunds by slaying their bane, the dragon Fafnir. When the reward seems to be a huge treasure, Siegfried ignores the curse that lies on the hoard - which now seems to endanger his love to beautiful Norse warrior queen Brunhild." Med bl.a. Kristanna Loken. Og jeg har imens lavet v1 af en Wagner-side til mit website.
musik, opera, wagner
|
kommentarer (0)
8. Feb 2006 09:46, Bo
Akkari begik nu til aften politisk selvmord i DR Nyheder. Exit ham. Og JP korrigerer: Avisen vil "under ingen omstændigheder vil bringe Holocaust-tegninger fra en iransk avis." Læs her.
samfund
|
kommentarer (0)
8. Feb 2006 09:09, Bo
DR Nyheder: "SFs formand Villy Søvndal går sjældent af vejen for at kritisere regeringen. Men det var en fejl at kritisere statsministeren foran tv-seere i hele den arabiske verden, erkender Villy Søvndal." Det var jo det, jeg sagde. Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
8. Feb 2006 08:37, Bo
Politiken: "Jyllands-Posten er klar til at samarbejde med en iransk avis og offentliggøre karikaturtegninger af den jødiske holocaust, som Teheran-avisen har udskrevet en konkurrence om. Det siger Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, til det amerikanske tv-selskab CNN. »Min avis forsøger at etablere en kontakt til den iranske avis, og vi vil bringe karikaturtegningerne den samme dag, som de offentliggør dem«, siger han ifølge det amerikanske nyhedsbureau Associated Press til CNN's American Morning."
samfund
|
kommentarer (0)
8. Feb 2006 01:45, Bo
Har planket denne nyhed fra blog.notabene.net: "Technorati tracker nu 27.2 million weblogs og blogosfæren bliver fordoblet hver 5.5 måned [...] Blogosfæren er i dag over 60 gange større end den var for tre år siden og en ny blog kommer til den i forvejen store familie hvert sekund. Der bliver skrevet 55.000 indlæg i timen ... " Læs mere her.
blogging, internet
|
kommentarer (1)
7. Feb 2006 23:29, Bo
Politiken: "Dansk Folkeparti bremsede i sidste time en kampagne, som DF Ungdom ville lancere på landets skoler. Kort inden havde Venstre sagt, at »de skulle have smæk bagi« [...] DF-leder Pia Kjærsgaard, der selv i disse dage bliver kritiseret for blandt andet at have kaldt Islamisk Trossamfund for »frø af ugræs, der er føget ind over den danske grænse«, ville i går ikke forholde sig til kampagnen." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (1)
7. Feb 2006 23:23, Bo
JP: "Dansk PEN anerkender Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Roses kamp for ytringsfrihed i Muhammed-sagen, men er stærkt splittet i spørgsmålet." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
7. Feb 2006 18:48, Bo
TV2 Nyhederne: "Den arabiske tv-station al Jazeera bragte her til aften statsministerens pressemøde som tophistorie [...] SF's formand Villy Søvndal gentog over for tv-stationen sin kritik af regeringens håndtering af sagen. "Jeg vil gerne fremsætte en kritik af den danske regering for at have nægtet at mødes med de arabiske ambassadører", sagde Søvndal." Og jeg er sådan set enig, men mon ikke, Søvndal, det er et dårligt tidspunkt at nævne det på - og et lidt uheldigt forum?
"Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) mener at en løsning på krisen om Muhammed-tegningerne ville være at Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør Carsten Juste siger sin stilling op." Mere her.
Information: "Pia Kjærsgaard har brudt 'borgfreden' og underløber regeringen med sit seneste nyhedsbrev, mener oppositionen. Også Fogh er irriteret. 'Vi skal passe på med at hælde mere benzin på bålet,' advarer han. Mellemøstekspert ser sagen som et udtryk for, at DF-formanden ikke har forstået sagens alvor."
Politiken: "Dansk delegation af muslimer brugte et billede af Muhammed som gris som eksempel på fornærmelsen af profeten. Men 'grisen' var en franskmand - og havde intet med Muhammed at gøre."
Rune har lavet en særlig Jyllands-Postens Muhammed-tegninger-sektion på sit website. Tjek det ud her.
Uncut.dk er blevet opdateret med nye anmeldelser.
Og der er kommet nye billeder på Mariannes site.
samfund
|
kommentarer (1)
7. Feb 2006 12:45, Bo
Information: "Flere af Danmarks førende imamer har været med til at piske stemningen op forud for angrebene på de danske ambassader. Islam-eksperter beskylder dem for at slå politisk plat på Muhammed-sagen [...] Inge Liengaard mener, at imamerne trods de seneste dages ambassadeafbrændinger har vundet en betydelig sejr. "Muhammed-sagen har absolut givet dem en stemme, de ikke havde før," siger hun. Akkaris tilbud til Fogh kan ifølge Inge Liengaard godt være et led i samme strategi. "Det kan være et oprigtigt ønske om at lukke sagen. Han ved formentlig, at den er ved at give bagslag, men det kan også være et ønske om at fremstå i en magtfuld mæglerrolle," siger hun." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
7. Feb 2006 12:31, Bo
DR Nyheder: "Ordsammensætningen "Jyllands-Posten Mohammed" er for tiden den mest søgte på 27,2 millioner weblog-sites verden over [...] Samtidig er både ordet "cartoon" og "islam" i top fem over de mest omtalte emner på de 27,2 millioner weblogs, som man kan søge blandt på søgesiden technorati.com." Læs mere her.
blogging, internet, samfund
|
kommentarer (1)
7. Feb 2006 08:22, Bo
Jeg har skrevet en kort kommentar i forbindelse med sagen om JPs Muhammed-tegninger. Læs den på Pornografi-Selskabets website.
porno, samfund, ytringsfrihed
|
kommentarer (1)
7. Feb 2006 07:31, Bo
JP: "En af forskningsholdets ledere er euforisk over opdagelsen, som allerede har givet naturvidenskaben en række svar og tilført den helt nye arter at arbejde med. "Det er så tæt på at ligne Edens Have, hvis der findes noget lignende sted på Jorden," fortæller amerikaneren Bruce Beehler, som har opdaget området i selskab med kolleger fra Indonesien og Australien." Læs mere her.
diverse, videnskab
|
kommentarer (0)
7. Feb 2006 07:24, Bo

I dag har jeg fået røntgen-fotograferet mit hjerte og mine lunger. Jeg tror, jeg taler på vegne af alle rygere, når jeg siger, at lunge-røntgen er en decideret ubehagelig ting. Man når at tænke alverdens ubehagelige tanker, mens man står dér med brystkassen blottet foran kassen. "Jeg fik dog oplevet meget. Jeg har set Mississippi-floden, og jeg har kysset en pige ... Attack ships on fire off the shoulder of Orion. I watched C-beams glitter in the dark near the Tannhauser gate." Det hele tar kun ca. 5 minutter, men i mellemtiden har man stort set nået at sige hele verden farvel. Eller måske er det bare mig.
Billedet: En lungefisk.
mig
|
kommentarer (0)
6. Feb 2006 19:33, Bo
Længere artikel om Jyllands-Posten o.s.v. i New York Times. Læs her.
samfund
|
kommentarer (0)
6. Feb 2006 19:28, Bo
JP: "Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, møder bred kritik blandt Folketingets partier for at søge konflikt frem for dialog, efter at hun i et ugebrev skærpede sit angreb på danske imamer. »Det frø af ugræs, der er føget ind over den danske grænse - islamister og løgnere - og som med deres rundrejse til mellemøstlige lande pustede nyt og for Danmark livsfarlig liv i konflikten, skal vi nok selv tage os af,« skriver Pia Kjærsgaard, der gerne ser, at imam Abu Laban udvises som den første."
samfund
|
kommentarer (0)
6. Feb 2006 12:03, Bo
Folk er flinke. For efterhånden en del tid siden efterlyste jeg på et af mine websites et eksemplar af filmen "Bel Ami", en svensk/fransk "helsexig svensk porrkomedi" fra 1976, instrueret af Mac Ahlberg. Historien kort: "Legendary stud Harry Reems is hired by a puritanical magazine to report on erotic artifacts exhibited by a sex magazine in Bel Ami. Along the way Reems falls for a gorgeous blonde, played by the gravity-defying breastacular Christa Linder, who unbeknownst to him turns out to be the girlfriend of his editor." Og så videre. I dag modtog jeg et eksemplar med posten - fremsendt anonymt. Af hjertet tak derude. Ud over Harry Reems (bedst kendt som lægen i "Langt ned i halsen") medvirker bl.a. Bent Warburg, Anne Bie Warburg og Preben Mahrt (sidstnævnte bedst kendt som Albert Arnesen, leder af Damernes Magasin i tv-serien "Matador").
film, porno
|
kommentarer (1)
6. Feb 2006 10:55, Bo
Berlingske: "Danmarks ambassade i Irans hovedstad, Teheran, blev mandag aften angrebet af vrede demonstranter. Sten og hjemmelavede granater blev kastet mod ambassaden."
samfund
|
kommentarer (0)
6. Feb 2006 02:28, Bo
Sort magi: James Blish: "Sort påske" -- til salg på QXL. Asimov SV-udgivelser her, Ray Bradbury her og lidt ekstra her. Poe her -- og "Sorte Ørn" af Arthur Conan Doyle.
litteratur
|
kommentarer (1)
5. Feb 2006 15:28, Bo
Min blog har på det seneste nærmest udviklet sig til en slags nyhedstjeneste -- og det undskylder jeg. Selvfølgelig. Men 1) dels er det jo altså vigtigt med de dér tegninger, og det optager mig, ligesom det vel optager stort set hele den øvrige, voksne befolkning -- og dels slipper jeg, sålænge jeg således bare klipper og kopierer fra aviser etc., behageligt for selv at sku mene noget. For det er så anstrengende indviklet. Jeg tror, at jeg - for nuværende - strategisk vil vælge at mene, at der er nok, der mener noget -- og jeg vil i stedet blot være, som jeg er, et fredsommeligt eksempel til efterfølgelse for alverdens, både for kristne, jøder og muslimer. Jeg generer da i hvert fald ikke nogen, så hvis bare alle var som mig. Lad os se, hvor meget det rykker.
Derudover: Udfyld skemaet. Og Peter Nielsen har venligt sendt mig to bøger, han har oversat, hhv. Stig Sætterbakken: "Siamesisk" og Halfdan W. Freihow: "Kære Gabriel". Tak til Peter. I dag røg endnu en sæk til genbrug, og for første gang i meget lang tid kan jeg åbne mit store, hvide metalskab uden helt bogstaveligt at måtte frygte for at lide bogdøden under udvæltende stakke.
Ifølge smartlogs statistik har denne blog nu i gennemsnit mere end 500 besøgende om dagen. Gad vide hvor meget det ville være værd ude i den virkelige verden?
blogging, litteratur, mig, nielsen, samfund
|
kommentarer (2)
5. Feb 2006 11:54, Bo
Politiken: "Libanons indenrigsminister, Hassan al-Sabaa, vil træde tilbage på grund af urolighederne i forbindelse med demonstrationen mod Muhammed-tegningerne, siger en højtstående politisk kilde." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
5. Feb 2006 10:00, Bo

Hjælp mig (og Michael) med at lave en liste over film og tv-produktioner med hotte babes i læder eller latex. Hvis du kender en god titel - og måske endda har et link til en webside, hvor man kan læse mere om den pågældende produktion - så læg en besked.
film, tv
|
kommentarer (3)
5. Feb 2006 07:39, Bo
Min bror har skrevet en begavet kommentar til sagen om JP o.s.v.: "Man kan ikke lovgive imod dumhed, og ytringsfriheden skal vi selvfølgelig ikke give køb på, fordi alle ikke bruger den lige respektfuldt." Læs den her.
samfund
|
kommentarer (0)
5. Feb 2006 07:23, Bo
Rune skriver på humanisme.dk: "Nu har Politiken (4.2.) afsløret, at JPs dobbeltmoral også viser sig deri, at avisen i 2003 nægtede at bringe en temmelig uskyldig Jesus-tegning (sammenlignet med en dæmoniseret Muhammed med bomber i hovedet) - og med hvilken begrundelse? Daværende søndagsredaktør, Jens Kaiser afviste den 9. april 2003 tegningerne med begrundelsen: "Faktisk tror jeg, at den vil udløse et ramaskrig. Derfor vil jeg ikke gøre brug af den."
Den ville udløse et ramaskrig? Der var tale om forskellige versioner af Jesus' opstandelse - f.eks. en smilende Jesus, der hopper op af et hul. Hvis en redaktør på JP kunne frygte et ramaskrig som følge af en smilende Jesus i 2003, som hopper op af et hul, og af denne grund tilsidesætte "ytringsfriheden" - hvordan kan avisens chefredaktør så i dag hævde, at det kommer helt bag på ham, at muslimer er krænket af at se Muhammed dæmoniseret fremstillet med bomber i hovedet?"
samfund
|
kommentarer (1)
5. Feb 2006 07:16, Bo

Det tog mig 4 forsøg, men nu til morgen lykkedes det mig endelig at komme til vejs ende med "Out for Blood". Absolut eneste forsonende træk var - er - Jodi Lyn O'Keefe i rollen som den sexede punker-vampyr Layla (billedet). To billeder mere her og her. Købte filmen i Blockbuster -- i øvrigt sammen med "Glory Days" (aka "Demon Town") vol. 1 (så nu har jeg alle tre) og "Ballistic". Kr. 19.75 pr. stk. -- og så var den tredje gratis. Men det var alligevel vel rigeligt dyrt. For dem.
film
|
kommentarer (0)
5. Feb 2006 05:17, Bo
Politiken har fundet tid og spalteplads til at kunne bringe denne nyhed.
videnskab
|
kommentarer (1)
5. Feb 2006 05:13, Bo
Debatindlæg af den engelske komiker Rowan Atkinson i dagens JP: "Enhver vittighed har et offer". Atkinson skriver bl.a., at "Efter min mening er ytringsfrihed det at have lov til at forårsage ballade - eller skabe ubehag eller forargelse, så længe ens ord eller optræden ikke er truende [...] Jeg forsøger ikke at forsvare ytringsfriheden bare på vegne af mig selv og et par andre komikere. Ytringsfrihed er ikke specielt reserveret for den hvide liberale eller den sorte agnostiker. Jeg ønsker ytringsfrihed for alle, men det er ikke alle, der nyder godt af den, og der, hvor der er mindst af den, er ofte inden for religiøse samfund." Læs hele indlægget her.
samfund
|
kommentarer (0)
4. Feb 2006 17:01, Bo
Skarpt udfald mod Berlingske Tidende og Politiken i dagens JP leder: "Efter nogen overvejelse skrives denne ledende artikel om vore to nærmeste kolleger og konkurrenter i dansk dagspresse, fordi deres kollektive hykleri og skinhellige selvgodhed efterhånden gør det umuligt at forbigå deres publicistiske svigt." Læs lederen her.
samfund
|
kommentarer (0)
4. Feb 2006 12:10, Bo
Information: "Protesterne er tåbelige, de er kontraproduktive og tyder på en meget ringe intelligens. De protesterendes realitetsfornemmelse kan ligge på et meget lille sted, siger Hans Magnus Enzensberger om den islamiske verdens protester over at Jyllands-Posten har bragt 12 tegninger af profeten Muhammed." Læs mere her.
Standart: "Hans Magnus Enzensberger er det moderne Tysklands store civilisationskritiker, en mastodont i forlængelse af Nietzsche, brødrene Mann, Böll, Wolf og Grass. Lad os ikke skændes om de enkelte navne, men konstatere: hans ord bliver hørt."
litteratur, samfund
|
kommentarer (0)
4. Feb 2006 09:23, Bo

JP: "Frøken Wagner klar til Bayreuth [...] Usædvanlig Puccini i Berlin i begavet opsætning af Richard Wagners 27-årige oldebarn Katharina Wagner [...] Katharina Wagner har hidtil prøvet meget af, men nu står hun sikkert på sine lange instruktørben. Utraditionel til det originale er hun stadig, men hendes Puccini er så klogt og spændende behersket, at man må glæde sig til Bayreuth, hvor hun en dag bliver festspilchef."
musik, opera, wagner
|
kommentarer (0)
4. Feb 2006 09:16, Bo
JP: "Morgenavisen Jyllands-Posten får i år tildelt Ekstra Bladets journalistiske hæderspris "Victor-Prisen" for at have forsvaret ytringsfriheden [...] »Ytringsfriheden er den vigtigste af alle frihedsrettigheder. Victor-prisen gives som anerkendelse af Jyllands-Postens forsvar af denne hjørnesten i dansk demokrati, som er under pres af både religiøse, politiske og erhvervsmæssige interesser herhjemme og i udlandet,« hedder det i motiveringen bag Victor-prisen. Den prestigefyldte pris er opkaldt efter Ekstra Bladets navnkundige chefredaktør Victor Andreasen. Og komiteen, der beslutter, hvem der har gjort sig fortjent til prisen, består af bladets chefredaktører, Hans Engell, Bent Falbert, Jan Jensen og Poul Madsen, samt formanden for Ekstra Bladets medarbejderforening, Thomas Szlavik." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
4. Feb 2006 09:06, Bo
Jeg har skrevet en kort omtale af Ligestillingsministeriets undervisningsmateriale om porno, "Ung i en herresexet verden". Læs omtalen her.
porno, samfund
|
kommentarer (1)
3. Feb 2006 16:07, Bo
Jyllands-Posten oplyser, at der er en "Stigende interesse for tarmskylning": "Det begynder med en kriblen og slutter med en lettelse. Ægtepar og veninder gør det til en fælles udflugt, mens flere klinikker kommer til i Storkøbenhavn. Tarmskylningen er over os."
Ifølge Ekstra Bladet vil den engelske glamour-model Jordan have mindre bryster, og hun "sætter nu sine gamle FF-implantater til salg på eBay." Læs mere her.
BT bringer resultatet af en af AskMen.com gennemført net-afstemning, ifølge hvilken Jessica Alba, Sienna Miller og Angela Jolie er alle mænds drømmekæreste nr. 1, 2 og 3. Læs mere her.
Ifølge denne oversigt på Kristeligt Dagblads hjemmeside var de to mest læste artikler i 2005 hhv. "Præst korsfæster 23-årig nonne" og "Kønsforskere diskuterer mandlig amning".
Og Politiken: "Stjerner hylder Cohen i ny film": "Nick Cave, Beth Orton og Jarvis Cocker er blot nogle af stjernerne, der deltager i en ny dokumentarfilm om Leonard Cohen."
diverse, musik, samfund
|
kommentarer (0)
3. Feb 2006 15:20, Bo
Ane og jeg var i aftes i Skanderborg Kulturhus for at se en opførelse af "Svend, Knud og Valdemar".
Til oplysning:
Den rigtige historie lyder sådan her, citeret efter Wikipedia: Valdemar den Store, søn af Knud Lavard og Ingeborg, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157-1182. Valdemar, som blev født blot 8 dage efter at faderen, Knud Lavard, var blevet myrdet, voksede op hos Asser Rig sammen med dennes sønner Absalon og Esbern Snare. Under stridighederne om retten til tronen mellem Svend 3. Grathe og Knud 5. sluttede han sig til Svend, som i 1147 gjorde ham til hertug af Slesvig. I 1154 skiftede Valdemar over på Knuds side og forlovede sig med hans halvsøster Sofie. Han blev konge i Jylland 1157 ved rigets deling mellem Svend, Knud og Valdemar og enekonge samme år, efter at Knud blev dræbt under det såkaldte "blodgildet i Roskilde". Det lykkedes Valdemar at undslippe, og efter at have samlet en hær slog han Svend på Grathe Hede og var nu enekonge. Se evt. osse dette Venderleksikon.
Lystspillet "Svend, Knud og Valdemar eller Kongemordet i Roskilde eller Slaget på Grathe Hede", "et historisk, romantisk Udstyrsstykke i 5 Changementer med indlagte Sange", er oprindeligt skrevet af Peter Fristrup og blev første gang opført på Nørrebros Teater i 1887. Fristrup var søn af en bogbinder og egentlig uddannet fotograf, men han slog sig i stedet tidligt på skriveriet og leverede mange stykker til de københavnske teatre.
Der findes en ret fantastisk tv-udgave af lystspillet, vistnok lavet i forbindelse med Jytte Abildstrøms opsætning i Riddersalen engang i 1970erne.
litteratur, mig, teater
|
kommentarer (19)
2. Feb 2006 16:39, Bo



Jeg vil blive ved med at nævne det, så du kan lige så godt gøre det med det samme: Klik ind og giv dine bud.
film, kunst, litteratur, porno
|
kommentarer (1)
2. Feb 2006 14:10, Bo
Glem nu ikke at give dit bidrag. Klik ind på denne side -- og klik på linket. Udfyld skemaet. Venligst.
film, kunst, litteratur, porno
|
kommentarer (1)
2. Feb 2006 12:39, Bo
Jeg ved ikke hvordan, men tilsyneladende er det lykkedes Ane at hente min aldeles døde mobiltelefon tilbage fra Skyggernes Rige. I hvert fald virker den nu igen -- og jeg er irriteret på den som førhen. Er på udkig efter en ny, så hvis du falder over et godt tilbud: Læg en besked. Mine to nye Wagner-operaer, som jeg bestilte i går, ankom med posten i dag. Super-service fra Classico/CDklassisk.dk. Og i morgen skal vi i Skanderborg Kulturhus for at se denne opførelse af komedien "Svend, Knud og Valdemar". O, fromme bips!
mig, musik, opera, wagner
|
kommentarer (3)
2. Feb 2006 09:51, Bo
ComOn.dk: "Over 200 danske organisationer, firmaer og privates hjemmesider er på en uge blevet hacket som følge af konflikten om Muhammed-tegningerne. Det viser en opgørelse, som it-avisen ComON har lavet. Det er første gang, Danmark oplever omfattende politisk hackning, fortæller it-sikkerhedsekspert."
internet, samfund
|
kommentarer (1)
2. Feb 2006 08:50, Bo
Humanisme.dk: "Måske skulle man også i disse dage lige minde om, at da kunstneren Jens Jørgen Thorsen i 1984 fik lov til at afbilde Jesus med erigeret lem på et vægmaleri i Birkerød, forlangte Jyllands-Postens daværende chefredaktør, Asger Nørgaard Larsen det fjernet - i dag er han formand for avisens fond og har den modsatte opfattelse i sagen om Muhammed-tegningerne." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)
2. Feb 2006 08:45, Bo
Bare to billeder: Udpluk af min Wagner-CD-samling (øverst) og min Dario Argento-film-samling. (For de nysgerrige: Ovenpå Wagner: Philip Glass: "Glassworks" og "Kundun" og Brian Eno: "Ambient 1".)


film, musik
|
kommentarer (0)
2. Feb 2006 07:32, Bo
JP: "Den franske avis Le Monde gik torsdag ind i en europæisk pressekampagne for ytringsfrihed ved at bringe en forsidetegning af profeten Muhammed [...] Tegningen er tegnet af dagbladets mangeårige bladtegner Plantu, og den viser profeten Muhammeds hoved - tegnet af bogstaver, som mange gange gentager ordene: "Jeg må ikke tegne profeten"."
samfund
|
kommentarer (0)
2. Feb 2006 07:27, Bo
DR Nyheder: "Den jordanske avis al-Shihan har i dag valgt at offentliggøre tre af de 12 omstridte Muhammed-tegninger. De er blevet offentliggjort, så folk ved, hvad de protesterer imod, siger avisens redaktør, Jihad Momani, til det franske nyhedsbureau AFP [...] Sammen med tegningerne, der blandt andet viser profeten, der bærer en turban formet som en bombe, har Jihad Momani skrevet en leder, hvor han opfordrer muslimer over hele verden til at tage den med ro og være fornuftige."
samfund
|
kommentarer (0)
2. Feb 2006 07:10, Bo
Har modtaget følgende:
APPEL TIL JYLLANDS-POSTEN OG ISLAMISK TROSSAMFUND
PRESSEMEDDELELSE 2.2.2006
Af Malene Grøndahl, Carsten Fenger-Grøn og Rune Engelbreth Larsen
Jyllands-Postens Muhammed-tegninger var kulminationen på flere års forhånelse af muslimer, som desværre har været udbredt i de seneste ti års politiske debat i Danmark.
Af samme grund har Danmarks internationale omdømme været hastigt dalende i en række år, ikke bare i den islamiske verden, men også mange steder i den øvrige del af verden, og derfor antænder Jyllands-Postens Muhammed-tegninger blot et bål, hvis gløder desværre har ulmet i årevis.
Ytringsfriheden står ikke sin prøve ved at blive misbrugt i politisk propagandaøjemed imod en religiøs minoritet, sådan som det er sket ved denne provokation, og som det løbende sker i den generaliserende og ringeagtende sprogbrug, som især Dansk Folkeparti og en række medløbere gør brug af over for muslimer.
Derfor forstår vi godt muslimernes vrede og frustration, og derfor tror vi også, at den er udtryk for kulminationen på flere års marginalisering i Danmark.
Nu breder tegningerne sig over internettet og i europæiske medier, af og til i forsvar for ytringsfriheden, af og til med propagandistiske motiver, men sket er sket, og nu handler det om at bygge bro i stedet for at udvide kløften. Vi må finde en løsning på den gordiske knude i det land, hvor den er opstået: I Danmark.
Derfor vil vi opfordre til to konkrete tiltag, der signalerer til det danske samfund såvel som den øvrige verden, at vi ønsker situationen afspændt:
1) Islamisk Trossamfund indkalder til et internationalt pressemøde og siger officielt undskyld for at have viderebragt forkerte oplysninger og udtalt ét til danske medier og noget andet til arabiske.
2) Jyllands-Posten viser storsind og siger reelt undskyld for at have bragt de pågældende Muhammed-tegninger.
Jyllands-Postens nuværende erklæring, der undskylder, at avisen "uafviseligt" har krænket mange muslimer, er udtryk for en meget sen erkendelse, men den er ikke udtryk for nogen reel undskyldning. Man kan ikke træde nogen over tæerne og så bagefter nøjes med at beklage, at de "uafviseligt" fik ondt i foden, men samtidig nægte at undskylde for at have trådt dem over tæerne. Det er naturligvis hverken en hel eller en halv undskyldning.
Den slags gennemskuelige spil for galleriet kaster blot mere benzin på det bål, som har raset i dagevis, og som kun gavner alle de konfliktsøgende kræfter i denne sag: Dansk Folkeparti og de anti-islamiske ekstremister på den yderste højrefløj såvel som yderligtgående islamister og de diktatoriske og hykleriske regimer i Mellemøsten, der pisker sagen yderligere ud af proportion.
Derfor må avisen oprigtigt sige undskyld. Det kan man også bruge ytringsfriheden til. Ligesom man godt kan gå ind for stemmeretten, men bagefter fortryde, hvem man har stemt på, kan man også godt gå ind for ytringsfriheden, men bagefter fortryde, hvad man har sagt, skrevet eller tegnet - og sige oprigtigt undskyld.
Disse tiltag bør være første skridt, som kan signalere et kursskifte og rette op på Danmarks omdømme. Og vi håber, at Danmark dermed tager et humanistisk skridt i retning af dialog, hvor vi måske med tiden kunne blive en international brobygger i stedet for at bidrage til yderligere konflikter.
samfund
|
kommentarer (0)
1. Feb 2006 10:42, Bo
Har modtaget følgende:
Pressemeddelelse:
Idéhistorisk seminar om stor Århus-teolog
Fredag den 17. februar udkommer bogen "Et menneske lades ikke i ro - facetter af Johannes Sløks forfatterskab" (Aarhus Universitetsforlag).
For at fejre denne udgivelse og for at hylde Johannes Sløk - denne store, folkelige og desværre afdøde teolog og idéhistoriker - afholder Afdeling for Idéhistorie (Aarhus Universitet) samme dag et mindre seminar. Seminaret vil være åbent for alle interesserede og finder sted i Nobelparken (bygning 1455, lokale 127, kl. 13-16).
På seminaret vil tre unge idéhistorikere - i forlængelse af nyudgivelsen - i foredragsform give deres bud på den aktuelle relevans af Sløks omfattende forfatterskab (se vedlagte programopslag). Efterfølgende vil ballet blive åbnet for fri diskussion.
Endelig vil Afdeling for Idéhistorie og Aarhus Universitetsforlag være værter for en reception, hvor man vil kunne se og købe den nye bog.
litteratur, religion
|
kommentarer (0)
1. Feb 2006 10:18, Bo
Hot bombshell Marianne G har pludselig forvandlet sig til Marianne J -- og hun har fået sig et nyt website: www.MarianneJ.com inkl. en members only-afdeling og en online-shop, hvor man kan købe flotte billeder.
diverse
|
kommentarer (0)
1. Feb 2006 08:08, Bo
diverse
|
kommentarer (0)
1. Feb 2006 03:30, Bo
TV2 Nyheder: "Politikens tidligere chefredaktør, Herbert Pundik mener, at opførelse af en helfinansieret moske med kuppel og minaret i København måske vil kunne opbløde den krise, som Muhammed-tegningerne har ført til mellem Danmark og de arabiske lande [...] Han mener, at de store dagblade passende kunne organisere en læserindsamling, så der bliver tale om en folkegave fra danske borgere til deres muslimske medborgere."
samfund
|
kommentarer (0)
1. Feb 2006 03:22, Bo
JP: "Den franske avis France Soir vil ikke finde sig i, at muslimer forsøger at knægte ytringsfriheden. Avisen valgte ondag at genoptrykke Jyllands-Postens 12 omstridte tegninger."
samfund
|
kommentarer (0)
1. Feb 2006 02:54, Bo
CD-klubben Classico, som jeg er et lykkeligt medlem af, har i denne måned super-tilbud på Hans Knappertsbusch' 1951-indspilning af Richard Wagners "Parsifal". Medlemspris kun kr. 59,- Boksen (med 4 CDer) kan imidlertid osse købes her for kr. 69,- + porto. Jeg har den allerede -- men har alligevel bestilt et ekstra eksemplar. Der er ikke noget at betænke sig på. Classic CD Review: "The Knappertsbusch live recording of Parsifal, the first complete recording of the work, was made in 1951 at Bayreuth for Decca, produced by John Culshaw, engineered by the legendary Kenneth Wilkinson. Casting is perfect pairing some superb younger singers (Wolfgang Windgassen and George London) with established Wagnerians (Hermann Uhde, Ludwig Weber and Martha Mödl). The occasion was historic—the first post-war Bayreuth season which had opened with Beethoven's Symphony No. 9 with Wilhelm Furtwangler conducting, a performance that has never been out of the catalog since its first issue. It is suggested Wieland Wagner chose Parsifal, with its theme of purification and redemption, as an appropriate way to cleanse the Festspielhaus after the disgrace of the Third Reich when Hitler had been an honored guest in the House. Although Philips made a live stereo recording of Parsifal with Knappertsbusch at Bayreuth eleven years later, the earlier recording is considered to be the conductor's finest Wagnerian recording." New York Times: "Knappertsbusch is legendary today as one of the last Teutonic musical mystics, conductors who protracted Wagner's ruminations to extreme length but sustained a solemn ritual ity that brisker modern maestros miss [...] No opera was closer to him than "Parsifal." Although the facts are unclear, it was apparently the first work he ever conducted in public, and definitely the last. In between came a youthful apprenticeship with Hans Richter and Siegfried Wagner at Bayreuth, countless performances and, finally, under the most emotionally charged circumstances imaginable, the chance to lead it at Bayreuth." Bestilte osse et eksemplar af "Die Meistersinger von Nürnberg". Toscanini 1937. Det er denne her.
musik, opera, wagner
|
kommentarer (1)
1. Feb 2006 01:06, Bo
Igen i dag var der noget, der lykkedes. I går morges havde vi pludselig ikke mere varmt vand på badeværelset -- og det kolde vand er lige for tiden meget koldt, ikke mindst når man lige er stået op. Jeg mailede kommunen, der henviste mig til vandforsyningen. Ane ringede til dem, og de henviste til fjernvarme -- som jeg ringede til, og de henviste til en VVS-installatør. Så ringede jeg til vores udlejer, Lene, og halvanden time efter bankede Aagaard på døren, vor lokale mand i Kansas. Han kiggede og kløede sig i håret, gik lidt rundt om sigselv og kløede sig lidt mere -- alt imens jeg hev støvsugere og potter og pander o.s.v. ud af skabene, så han ku komme til at tjekke rørene. Til sidst gik han (bogstaveligt) i kælderen -- og kom triumferende tilbage. En eller anden knold havde ganske enkelt slukket for hanen dernede. Nu er det varme vand vendt tilbage, heldigvis. Læs mere om vand her.
mig
|
kommentarer (3)
1. Feb 2006 00:06, Bo
Kristeligt Dagblad: "Muslimske lande er de største religionskrænkere [...] Muslimske lande vil straffe Danmark og have FN til at lave resolution, der forbyder angreb mod religiøs tro. Den vil først og fremmest ramme dem selv." Læs mere her.
samfund
|
kommentarer (0)