Smartlog v3 » The Jiggly Room » Årets 3 bedste bog-oplevelser
Opret egen blog | Næste blog »

The Jiggly Room

The Oil of Aphrodite and the Dust of the Grand Wazoo

Årets 3 bedste bog-oplevelser

12. Dec 2007 10:41, Bo

Nå. Jeg fortsætter med min status-opgørelse. Jeg har - desværre - i 2007 læst færre bøger, end jeg egentlig gerne ville -- ikke mindst fordi vi i vort nye hjem i Ringsted kan tage mere end 30 TV-kanaler. I Skanderborg kunne vi kun tage DR1. Og jeg skal jo helst se det hele.

Her er årets bedste bog-oplevelser:

Nummer 1:

Peter Nielsen: "I sommervinden". Når han ikke render rundt og spejder efter fugle eller sidder og oversætter eller andet, er Peter Nielsen Danmarks bedste digter. Og muligvis er det også imens (han spejder efter fugle o.s.v.), men det høres - da - ikke så tydeligt. Som det gør i bøgerne. Det meget smukke foto på samlingens omslag er i øvrigt taget af digterens hustru, Anni. Spind i det grønne.

Nummer 2:

   

Anne-Marie Vedsø Olesens Seth-trilogi -- som jo altså består af tre bøger. Og ikke kun en. For sidste gang i år, jeg lover det: Jeg læser normalt ikke romaner. Men Anne-Marie fik mig alligevel til det. Ved udsigten til udgivelsen af tredje og afsluttende bind i trilogien, "Gudernes tusmørke", fik jeg (også) lyst til at genlæse de to første, "Djævelens kvint" og "Tredje Ikaros" -- og før jeg vidste af det, var jeg hvirvlet (på min egen, stille og generelt ikke-hvirvlende måde) ind i en verden af egyptiske guder, stor mystik og musik. Herunder Mozart. Og nu går jeg rundt i Ringsted og har et lydklip fra "Tryllefløjten" lagt ind som ringetone på min mobil. Så galt gik det.

Nummer 3:

Nummer 3 på min liste burde egentlig være R.D. Richardson: "Emerson - The Mind on Fire". Synes jeg. Jeg har i år læst flere bøger om Emerson, og Richardsons er på alle måder imponerende. Også imponerende tyk. Men jeg vælger alligevel at snyde. Og det er vel ok, for det er min liste ... ? Det skulle jeg mene.

Tredjepladsen går (i stedet) til Peter Lund Madsen -- og ikke for en bog, men for sine Rosenkjær-foredrag fra 2006. Som jeg - og det er dét, der tæller - først hørte i 2007. Spændende, vedkommende og inspirerende formidling. Og gratis, endda. Hør foredragene her

Kommentarer

  1. peter nielsen
    17. Dec 2007 09:15
    1

    Tak for det, Bo. Nu får du om kort tid mulighed for at vurdere om 'Air Mail' måske her i årets allersidste dage kunne have ændret på din opfattelse...
    -Peter

  2. Bo
    17. Dec 2007 11:05
    2

    Det vil glæde mig meget til. Det er to spændende mennesker.

  3. moncler outlet online
    26. Sep 2011 09:27
    3

    Hey! en fait je cherchais des messages culturels et tout à coup une à votre blog et je dirais que votre blog ne s'agit pas de mes critères de recherche, mais vous avez fait un excellent travail avec ce blog.

  4. cheap ugg boots
    28. Oct 2011 09:22
    4

    It was great meeting you two summers back when we came through town to see Neil and his family. Among all the projects you've been cranking out I really dig the Banshee ... but I'd love to see a "Payoff" episode with the promise of performance matching or exceeding the Cobra you teased us with at the beginning!

  5. Moncler Outlet
    17. Nov 2011 09:19
    5

    A great post but How to select a cool shoes. we sell cheap handbags We are the best store provided various cheap designer handbags but only a little white to make coach handbags online


Arkiv

Tags

Arkiv