Smartlog v3 » The Jiggly Room
Opret egen blog | Næste blog »

The Jiggly Room

The Oil of Aphrodite and the Dust of the Grand Wazoo

Jeg blogger på Jiggly Room II

17. Dec 2007 11:00, Bo

Jeg har igen problemer med Smartlog. Når jeg logger ud, kan jeg - efterfølgende - ikke logge ind -- og altså ikke skrive i min blog.

Jeg er fortsat INDE på jobbet, så hér - som I kan se - har jeg ingen problemer. Men hjemme - på min private PC - er jeg UDE.

Jeg har skrevet til supporten og bedt dem udbedre problemet. Forhåbentlig vil de være i stand til at gøre noget ved det.

Indtil det sker, blogger jeg på min WordPress-blog, The Jiggly Room II, som har adressen http://gorzelak.wordpress.com/.

Vær venlig at bogmærke - også - WordPress-bloggen. Hvis du altså har lyst til at læse mine indlæg.

Feed-adressen er http://gorzelak.wordpress.com/feed.

Who is this Vod Kaknockers that you speak of?

17. Dec 2007 10:09, Bo

Jeg er ret vild med Jake - nu 14-årige Angus T. Jones - i "Two and a Half Men":

Juletræ

16. Dec 2007 18:51, Bo

I dag har Ane og jeg været på tur med Bodil og Kurt og Jens, som bor her:

  

-- og Bodils bror (som ikke bor dér) til Gyrstinge. For at vælge, fælde og hjembringe årets juletræer:

  

Her er det, vi valgte:

  

IN BONDAGE.

Der var mange mennesker, og de var allesammen glade -- og folk blev kørt rundt i hestevogne, og vi drak gløgg og så - bl.a. - et udstoppet vildsvin:

  

Og en sæl og en grævling og to rensdyr. Og levende, ikke-udstoppede høns.

Da vi havde fået træerne lastet, gik vi tur i Store Bøgeskov:

  

-- hvor vi fandt en nisse:

  

-- der sad i et hul.

Og efterfølgende tog vi tilbage og drak kaffe og spiste hjemmeavlede nødder, mens vi lyttede til Kathleen Ferrier. Denne CD.

Altsammen, som man kan se på fotografierne, i den smukkeste tåge. 

Opdateret: Læs om juletræs-stedet her.

Melanie Diener og spørgsmålet om teknik

16. Dec 2007 02:09, Bo

Det er blevet nat, det fryser udenfor, og TV2 Norge sender en romatisk jule-røver-historie med Jami Gertz fra "Still Standing". Med pirathår med røde striber.

Og nattens musik er Melanie Diener:

-- der synger Strauss. Online. Klik her og vælg "Tonträger".

Kunst handler om ting, som er ret uhåndgribelige og svære at tale præcist om -- og det, den slags, er i sig selv en smule angstprovokerende. Og intellektuelt provokerende. Selvfølgelig.

Kunstkritikere - inden for alle genrer - taler ofte meget om TEKNIK -- og det er både forståeligt og ok. For mig. Teknikken er nemlig en af de ting, vi - med hensyn til kunst - faktisk KAN tale om.

Min egen holdning til spørgsmålet om teknik er forholdsvis usofistikeret; Teknik er - for en kunstner - vigtig, for så vidt som teknisk kunnen øger ens muligheder for udtrykke sig. For at kunne gøre noget, er det nødvendigt at kunne gøre det -- og det er derfor (i det mindste) en god idé at øve sig i at kunne gøre forskellige ting. At skrive på forskellige måder, synge på forskellige måder, male, tegne, spille skuespil o.s.v. Man vil opdage, føler jeg mig overbevist om, at ens kunstneriske rum udvider sig.

Teknikken er ofte - måske altid - en nødvendig betingelse for frembringelsen eller opførelsen af et kunstværk. Men: Det er ikke teknikken, der gør kunstværket til kunst. Det er noget andet, som vi - som skrevet - ikke rigtig kan tale om. Ikke uden lynhurtigt at begynde at vrøvle.

Når nogle kunstkritikere, som det sker, gør spørgsmålet om teknik til et kriterium for, om der er tale om god eller dårlig kunst, så skyldes det, tror jeg, den dér angst. Som jeg nævnte. Plus en portion intellektuel forfængelighed.

Hvis man, som jeg har for vane (og det er derfor, jeg skriver dette indlæg), læser opera-CD-anmeldelser på nettet, vil man undervejs og igen og igen støde på en masse fag-udtryk og snak om DIKTION og "flutter" og den slags. Kan han/hun synge rent? Hvor stort er hans eller hendes register? Hvordan er den franske udtale? Eller den tyske? Eller den italienske?

Men det gælder om opera, fuldstændig som det gælder om alle andre kunstarter, at det ikke - ultimativt - er teknikken, der gør DET. Nogle kunstnere kan kun én ting, d.v.s. deres register er forsvindende lille, men den ene ting, som de kan, er RIGTIG. Tænk på Johnny Cash. Tænk på Nico. Det er bedre - polemisk sagt - at have (d.v.s. kunne) ét udtryk, som er RIGTIGT, end at have (d.v.s. kunne) utallige, hvoraf ingen er noget værd. Kunstnerisk betragtet. Men det er stadig en god idé at øve sig.

Sidder og gør mig slige tanker, fordi jeg - efter at have hørt CDen tre gange - ikke rigtig kan forlige mig med Dawn Upshaw, som hun lyder på "Voices of Light":

Rent TEKNISK er der vist ikke meget at komme efter. Alt er, som det skal være, og det er altsammen meget imponerende. Men hendes stemme er for ren. Hun er - havde jeg nær skrevet - FOR dygtig. For øvet. Måske er det bare mig, der endnu ikke er korrekt TUNET IND -- men det, altså, er mit umiddelbare indtryk. Jeg tror ikke, at Upshaw - apropos Lenores spørgsmål forleden - nogensinde har så meget som overvejet at få sig en tatovering. Sådan lyder hun ... Hvis det giver nogen mening. På denne CD.

Hvorimod Melanie Diener - for at komme FULL CIRCLE - har. Tror jeg.

Prélude à l'après-midi d'un faune

15. Dec 2007 12:17, Bo

Dagens musik er Debussys kolonormt berømte "Prélude à l'après-midi d'un faune", første gang opført i december 1894 -- og inspireret af et digt af Mallarmé. "Prélude" er en slags musikalsk ekvivalent til Manets "Frokost i det grønne" -- i hvert fald i dén forstand, at kompositionen, ligesom maleriet, nu om stunder nærmest er blevet et symbol på modernismen(s fødsel). Værket kan helt gratis og lovligt downloades i mp3-format fra denne side.

Ellers - indtil videre - ikke meget nyt. I dag. Vi har haft besøg af Jehovas Vidner, to meget unge piger, som læste højt fra Bibelen og gav mig et eksemplar af "Vågn Op".   

Seeber og Szell

15. Dec 2007 01:37, Bo

Her er, hvad jeg engang blev belært om af en (dengang) stud. Ph.D. -- som efterfølgende, har jeg ladet mig fortælle, er blevet omvendt til Vorherre:

Når man skal analysere et eller andet, skal man starte med at overfortolke helt vildt. Så kan man altid DELETE de allermest vanvittige ind- og udfald bagefter. Sagde han. Eller man kan overlade det til andre at gøre det. Der er ingen grund til at sidde og fedte med tingene.

Og jeg er helt enig.

Anne-Marie Vedsø Olesen har NOGET med dirigenter. Fornemmer jeg. I sidste uge havde hun et læserbrev i Weekendavisen. Desangående. Og i hendes nyeste roman, "Gudernes tusmørke", er den egentlige hovedperson - har jeg besluttet mig for, at han er - en dirigent ved navn Martin Seeber.

Martin Seeber er - i seksuel henseende - en sadist. Men bestemt ikke hæmningsløs. Han er kontrollerende. Der brænder en ild -- og så videre -- men han kan holde den tilbage, og han kan kanalisere den, f.eks. ind i musikken. I romanen er det Wagners "Parsifal", som i Vedsø Olesens udlægning er det modsatte af et gang-bang på borgen. (Læs bogen hvis De vil vide mere.) I stedet for - og jeg undskylder min plathed - at bruge den nedre stav, svinger Seeber dirigent-stokken (i bogen en fallos med endog universel, forløsende kraft), og han skaber stor kunst. På den måde. Det er det, der på freudiansk hedder sublimering.

Sublimering er en mægtig kultur-generator. Hvilken digter er det, der indleder en af sine bøger med ordene "Jeg elskede en pige ... " -- som han ikke fik. Men til gengæld skrev han disse digte ... ? Hvorimod den ikke-kanaliserede, eksplosive drift - i romanen kaosguden Seth - er destruktiv. Eller i bedste fald: Stagnation. Gentagelser af det samme.

Dirigenten er en autoritet, og Vedsø Olesen beskriver Martin Seeber som en sand, kunstnerisk patriark. En faderskikkelse. Qua dette blog-indlæg kan jeg - nu - heller ikke lade være med at se ham, det vil sige læse ham, som en Jesus-skikkelse -- hvad han i en vis forstand også er. I romanen. Han er ham, der afviser og besejrer Djævelen, og som opfylder profetien og dermed bringer NY ORDEN -- og så videre og så videre.

Og hvorfor i alverden skriver jeg dette indlæg? Dels fordi jeg sidder og småkeder mig lidt -- men også og ikke mindst for at sige, at oppe i mit hovede (for hvordan skulle I ellers kunne vide det, hvis jeg bare holder mund) identificerede og identificerer jeg i nogen grad Seeber med ungarsk-fødte George Szell. Som er manden på billedet herover.

George Szell er en af mine absolutte yndlings-dirigenter -- uden at jeg i øvrigt ved voldsomt meget om ham. Men Szell - for mig - er indbegrebet af KONTROL. Szell havde styr på tingene. Hans indspilning af Beethovens 9. symfoni er formodentlig den bedste, der findes. Se om du kan finde en, der er lige så STRAM og præcis. I challenge you.

Szell er - var - den mindst kvindagtige dirigent, jeg kender. Og I ved, hvad jeg mener. Forhåbentlig. Han kunne godt lide god mad og dyre biler, og han holdt sig for det meste til DE TYSKE. Komponister, altså. Og langt væk fra de sødladne sydlændinge og andre perverse, unødigt udadvendte typer. Se en diskografi her.

Lilian Munk Rösing om Sade

14. Dec 2007 22:43, Bo

Lilian Munk Rösing anmelder den nye, danske Sade-udgivelse i Information: "De Sade er ingen pornografisk, men en filosofisk forfatter, der gennem sine pornografiske scenerier udforsker menneskets forhold til lysten og loven. [...] Det fascinerende ved de Sades univers er ikke mindst, at det fremtræder som et troldspejl for nogle af de store, glorværdige etiske og æstetiske idéer, der som de Sade er børn af det 18. århundrede. [...] De Sades værk er helt uomgængeligt, hvis man vil forske i forholdet mellem lysten og loven, og i det store frigørelsesprojekt, som stadig er drivkraften i vor kultur. En forskning, som i kraft af teksternes æstetiske kvaliteter, også bliver en forskning i læserens eget begær." Læs hele anmeldelsen her.

I dag

14. Dec 2007 20:16, Bo

I aften er Ane til julefrokost, og jeg er alene hjemme. Og jeg sidder og tænker, at i betragtning af, at der ikke rigtig er sket noget i dag, er der egentlig sket en del. Jeg har været på arbejde, og i eftermiddagstimerne måtte jeg vikariere for en af vores undervisere, som var til møde. Og jeg fik et nyt og kæmpestort hæve-sænke-bord og en bærbar PC. På hjemvejen var jeg et smut forbi posthuset for at hente en pakke med tre bøger, som budet ikke kunne klemme ind i postkassen -- og da jeg kom hjem, lå der endnu tre pakker og ventede. Samlet høst: Tre CDer, heraf den ene en dobbelt-CD, og fire bøger.

Og: Jeg har hørt min nye Dawn Upshaw-CD, "Voices of Light", tre gange. Og jeg har været i Irma og i vores Bog & Idé, som hedder Flensborg, og jeg har været i vores lokale SEXSHOP, som hedder Afrodite. For at købe julekort. Og tro det eller lad være: Jeg havde faktisk aldrig været der før. Og jeg har været i Hos Morfar for at købe en burger og nogle fritter - som jeg nu har spist og har fortrudt, at jeg har spist -- og lige nu, mens jeg skriver disse linier, er der fyrværkeri over Kildemarken. Og "MythBusters". 

Et spørgsmål om Erling Jepsen

13. Dec 2007 23:52, Bo

Ha. Jeg har lige siddet og set "Smagsdommerne" med bl.a Erling Jepsen. Og jeg har et mærkeligt spørgsmål. Indiskret. Jepsen var helt indlysende den skarpeste kniv i dén skuffe. Er han virkelig, virkelig - hvis der er nogle derude, der kender ham - så flink og imødekommende og selvudslettende? Eller er han bare den mest underspillende satan i dansk litteratur?

Og han er født i Gram. Så det er nok okay, at jeg skriver "satan". Ellers, Erling, undskyld. Jeg var meget imponeret.

Og nu har Berthelsen en-eller-anden model på besøg. Og hun er søreme ikke for knøw.

Karlheinz Stockhausen Memorial Blog

13. Dec 2007 22:28, Bo

Share Your Thoughts of Karlheinz Stockhausen. Her.

12 linjer

13. Dec 2007 22:19, Bo

Nyt nummer af "12 linjer", tidsskriftet for kortfattet lyrik. Download det her.

Ekstatisk

13. Dec 2007 21:59, Bo

Har i dag modtaget min nye Dawn Upshaw-CD, "Voices of Light":

Bruce Hodges, MusicWeb: "Voices of Light certainly shows the singer in effortless form, and the sensitive keyboard contribution from Gilbert Kalish is a joy. Throughout the program, my listening notes are peppered with “wow.” The program is anchored by soft-hued French sets from Debussy and Fauré, and the latter’s La Chanson d’Ève might be the highlight of the entire recording. Upshaw’s creamy tone is perfectly suited to these songs, her feather-light touch capturing the essence of this composer, and again, I can’t praise Kalish enough. His support is the kind that makes the word “accompaniment” sound inadequate ... "

Anna Picard, Independent on Sunday: "As the first recital disc of 2005, American soprano Dawn Upshaw's ecstatic programme of songs by Messaien, Faure, Debussy and Osvaldo Golijov sets a very high standard for subsequent releases. Inspired by Upshaw's role as the Angel in Peter Sellars's 1992 Salzburg production of Messaien's Saint Francois d'Assise, Voices of Light is a remarkable collection of songs that blur the edges between sensual and religious transport."

Andrew Clements, Guardian: "Her slightly detached approach is perfectly suited to the Fauré cycle, which sets poems by Charles van Lerberghe giving views of the Garden of Eden as seen through Eve's eyes; it's a world of unsullied innocence, described before the appearance of the serpent, and Upshaw's chaste purity is exactly right. Yet she is just as convincing in the scarcely veiled eroticism of the Chansons de Bilitis, with their anticipations of Debussy's Pelléas et Mélisande, and Messiaen's strangely hybrid world that consistently blurs the boundaries between religious and sexual ecstasy."

Anmelder på Fagnits: "The otherworldly presentation by Dawn Upshaw and Gilbert Kalish of songs by the under appreciated spiritualist composer Olivier Messiaen in the company of other composers of luminosity songs such as Claude Debussy, Gabriel Faure and the contemporary Osvaldo Golijov is one of the most unique and successful recordings to appear in a long time."

En endeløs digital skov af middelmådighed

13. Dec 2007 12:14, Bo

JP skriver i dag om Nobelprismodtager Doris Lessing, som mener, at "Internettet har lokket en hel generation ind i åndeligt armod." "Selv fornuftige mennesker indrømmer, at det er svært at løsrive sig fra nettet, når først de er fanget. De opdager pludselig, at en hel dag er gået med blogging eller lignende." Og kommentator Andrew Keen giver hende ret: "Millioner og atter millioner af skrivegale abekatte skaber en endeløs digital skov af middelmådighed".

Opdateret: Og en kommentar til ovenstående fra Fifty på forums.civfanatics.com: "Stupid boring crappy literature whining about Africa and identity poltics and gender relation all the other boring postcolonial feminist stupid crappy crap that she wrote about is what is making us not want to read new books. When good authors start writing for the aesthetic again I'll start reading new books again."

Min nye tiger

13. Dec 2007 12:00, Bo

Hep! Uffe Christoffersen har meget venligt sendt mig denne flotte tiger: 

Jeg takker mange gange. Læs mere om tigere her.

Og apropos tigere

13. Dec 2007 09:33, Bo

Apropos tigere: Her er min egen:

-- logoet til mit lillebitte fotokopi-forlag, Edition Tiger. Tigeren er tegnet af Skanderborg-kunstneren Finn Holten Hansen på baggrund af - eller med udgangspunkt i - nogle fotografier af TIGER RENS' gamle reklameskilt. Da Ane og jeg flyttede ind i lejligheden - på første sal - på Adelgade i Skanderborg, lå der i stueetagen et renseri. Som hed Tiger Rens. Og de havde et stort, rundt gadeskilt, som hang lige uden for vores vinduer. Mens jeg - når det skete - sad og var POETISK ved mit skrivebord, hang skiltet og peb i vinden. Derfor Edition Tiger -- og derfor logoet. 

Uffe Christoffersen og Anne fra MTV

13. Dec 2007 00:27, Bo

Jeg har vistnok skrevet det før, men jeg gør det gerne igen -- og nu er det jo snart jul. Rige familiemedlemmer. Tænk på det! Hvad jeg allermest ønsker mig er et kæmpestort Uffe Christoffersen-maleri. Eller - altså - bare et tryk. Bare et lille et ... ? For hvor er han dog fantastisk! Se nogle af hans værker her.

Og her er nogle billeder af Anne fra MTVs "Headbanger's Ball". 

Sjostakovich' 5. symfoni

12. Dec 2007 21:52, Bo

Dagens CD er denne:

Sjostakovich' 5. symfoni, dirigeret af Martin Elmquist. Enten er det bare mig, der - efter min forkølelse - nu igen er ved at have RENE KANALER (og værdsætter det mere end sædvanligt), eller også er denne indspilning virkelig god. En eller anden kunne nok finde noget at udsætte på den, men den er SKARP NOK for min smag, og den lyder - altså, LYDER - dejligt. Musikken kommer til lytteren. Det er ikke lytteren, der skal bevæge sin frem til musikken. Giver det nogen mening? Og det er en smuk musik.

Og: Endnu et udmærket eksempel på, at man ikke altid skal give folk, hvad de tror, de gerne vil have. En lidt lang historie: Jeg fandt et site med en CD, der lød spændende, og jeg skrev og spurgte -- og MANDEN BAG skrev tilbage, at han ville sende mig et eksemplar helt gratis -- men om jeg måske havde en CD med noget 1900-tals-musik at bytte med? Så jeg bestilte en CD (til ham) på nettet -- plus, for den var meget billig, nogle ekstra eksemplarer. For at have noget at dele ud af. Det er jo snart jul. Og jeg modtog dem alle i dag -- minus en. Men til gengæld vedlagt Sjostakovich. Forhandleren løb sikkert tør, og han har tænkt ... o.s.v. Og det var godt tænkt. Tak for det.

Wim Mertens og Michael Nyman

12. Dec 2007 18:05, Bo

I dag har jeg lyttet til Wim Mertens og Michael Nyman på min mp3-afspiller. Det bliver man - i længden - nok gak af. Tror jeg.

Theatrum Sadicum

12. Dec 2007 13:39, Bo

Føjet til Sade-samlingen:

  

Arthur Maria Rabenalt: "Theatrum Sadicum - Der Marquis de Sade und das Theater". Nummer 84 af 2000 nummererede eksemplarer, udgivet i 1963.

Der er gået vel rigelig meget SADE i bloggen på det sidste -- og det var egentlig ikke meningen. Jeg er, mine læsere, bevidst om min tendens til at gå i selvsving. Og der sker jo - trods alt - også andet i verden. For eksempel fik jeg i går - DEN 11. DECEMBER - et myggestik på min venstre hånd. Et myggestik! I december!

Men eftersom jeg nu - igen - er landet i sporet: Marquis de Sade er bedst kendt for sine romaner, men ud over romanerne skrev han også en lang række teater-stykker -- og det var dét, han allerhelst ville. Være berømt for. Sade elskede teatret, og han brugte uhyre summer på at privatopføre forestillinger, ofte med familiemedlemmer o.lign. som skuespillere. Han havde ikke meget held med at få opført sine egne stykker, men de er - dog - nu-om-stunder udgivet. I bogform.

Og i det hele taget: Der er ét ord, der bedre end noget andet karakteriserer Marquis de Sade, nemlig dette: TEATRALSK. Sade OPFØRTE SIG -- og han OPFØRTE SIG (efter evne) forskelligt, alt efter hvad der tjente ham bedst. I en given situation. Den eneste lyst i ham - fristes jeg til at skrive - som var større end lysten til TEATRET, var hans seksuelle lyst. Og det var dén, den sidstnævnte, som undertiden fik ham til - så at sige - at bryde sammen på scenen og falde ud af rollen. For eksempel rollen som god ægtemand og (ikke mindst) svigersøn. 

Det er, forekommer det mig, ret vigtigt at holde sig for øje - det dér med det teatralske - når man læser Sade. Han POSERER og deklamerer og regerer og gør véd, men det er lidt svært at gennemskue, om han - forfatteren - er enig med (eller i) det, han lader personerne gøre eller sige -- eller om han tværtimod gør nar. Det er - vil jeg stædigt fastholde - absolut muligt at læse hele Sade "perverse svineri" som én meget lang og meget grov vittighed. Af den sorteste art. Men ikke, selvfølgelig, hvis man ikke har sans for den slags sjov.

Årets 3 bedste bog-oplevelser

12. Dec 2007 10:41, Bo

Nå. Jeg fortsætter med min status-opgørelse. Jeg har - desværre - i 2007 læst færre bøger, end jeg egentlig gerne ville -- ikke mindst fordi vi i vort nye hjem i Ringsted kan tage mere end 30 TV-kanaler. I Skanderborg kunne vi kun tage DR1. Og jeg skal jo helst se det hele.

Her er årets bedste bog-oplevelser:

Nummer 1:

Peter Nielsen: "I sommervinden". Når han ikke render rundt og spejder efter fugle eller sidder og oversætter eller andet, er Peter Nielsen Danmarks bedste digter. Og muligvis er det også imens (han spejder efter fugle o.s.v.), men det høres - da - ikke så tydeligt. Som det gør i bøgerne. Det meget smukke foto på samlingens omslag er i øvrigt taget af digterens hustru, Anni. Spind i det grønne.

Nummer 2:

   

Anne-Marie Vedsø Olesens Seth-trilogi -- som jo altså består af tre bøger. Og ikke kun en. For sidste gang i år, jeg lover det: Jeg læser normalt ikke romaner. Men Anne-Marie fik mig alligevel til det. Ved udsigten til udgivelsen af tredje og afsluttende bind i trilogien, "Gudernes tusmørke", fik jeg (også) lyst til at genlæse de to første, "Djævelens kvint" og "Tredje Ikaros" -- og før jeg vidste af det, var jeg hvirvlet (på min egen, stille og generelt ikke-hvirvlende måde) ind i en verden af egyptiske guder, stor mystik og musik. Herunder Mozart. Og nu går jeg rundt i Ringsted og har et lydklip fra "Tryllefløjten" lagt ind som ringetone på min mobil. Så galt gik det.

Nummer 3:

Nummer 3 på min liste burde egentlig være R.D. Richardson: "Emerson - The Mind on Fire". Synes jeg. Jeg har i år læst flere bøger om Emerson, og Richardsons er på alle måder imponerende. Også imponerende tyk. Men jeg vælger alligevel at snyde. Og det er vel ok, for det er min liste ... ? Det skulle jeg mene.

Tredjepladsen går (i stedet) til Peter Lund Madsen -- og ikke for en bog, men for sine Rosenkjær-foredrag fra 2006. Som jeg - og det er dét, der tæller - først hørte i 2007. Spændende, vedkommende og inspirerende formidling. Og gratis, endda. Hør foredragene her


Arkiv

Tags

Arkiv